ERU alm. del - svar på spm. 696 om, hvordan ministeren mener, at retssikkerheden kan betegnes for den almindelige bankkunde i lyset af Danske Bank sagen, når domstolene alene forholder sig til, om et krav fra en bank er berettiget, hvis kunden anfægter kravet – herunder bør inddrages, at den almindelig kunde reelt ikke har grundlag for at kunne anfægte en banks krav, når den enkelte kunde ikke har indsigt i bankens systemer m.v. , der ligger til grund for beregning af gældskravet, renter m.v., fra justitsministeren

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Folketinget
Erhvervsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0032/43-0030
Dok.: 2137913
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 696
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Hvordan mener ministeren, at retssikkerheden kan betegnes for
den almindelige bankkunde i lyset af Danske Bank sagen, når
domstolene alene forholder sig til, om et krav fra en bank er be-
rettiget, hvis kunden anfægter kravet herunder bør inddrages, at
den almindelig kunde reelt ikke har grundlag for at kunne an-
fægte en banks krav, når den enkelte kunde ikke har indsigt i
bankens systemer m.v., der ligger til grund for beregning af
gældskravet, renter m.v.?”
Svar:
Der er tale om en særdeles alvorlig situation, hvis en part i en retssag frem-
lægger fejlbehæftede oplysninger for retten. Dette gælder ikke mindst i til-
fælde, hvor oplysningerne stammer fra en part, som domstolene i alminde-
lighed burde kunne have tillid til fremlægger korrekte oplysninger.
Som det fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr. 685
(Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg har Domstolsstyrelsen oplyst til
Justitsministeriet, at de sager, der sigtes til i ovenstående spørgsmål, navnlig
er gældssaneringssager, dødsboskiftesager og konkurs- og rekonstruktions-
sager.
Behandlingen af sådanne sager har overordnet set det til fælles, at krav fra
en kreditor i almindelighed alene efterprøves af domstolene, hvis der er ind-
sigelser mod kravet. Dette princip sikrer en smidig og effektiv behandling
af de nævnte sager ved landets retter.
Hertil kommer, at hvis domstolene i hvert enkelt konkursbo, dødsbo mv.
ville skulle foretage en tilbundsgående undersøgelse af samtlige kravs rig-
tighed, ville det lægge beslag på en ganske betydelig mængde ressourcer
hos domstolene.
Efter min opfattelse er de eksisterende regler for domstolenes behandling af
de pågældende sager hensigtsmæssige. Det bemærkes i den forbindelse, at
reglerne efter min opfattelse hverken helt eller delvist udgør problemet i sa-
gen om Danske Banks uberettigede gældsinddrivelse.