GRU alm. del - svar på spm. 3 om se på kompetencefordelingen mellem grønlandske og danske myndigheder i sager om børn, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Aaja Chemnitz
(20201) GRU alm. del - svar på spm. 3.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/spm/3/svar/1817025/2459867.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Grønlandsudvalg Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål nr. 3: ”Er ministeren villig til at se på kompetencefordelingen mellem grønlandske og danske myndigheder i sager om børn, hvor den ene forælder bor i Grønland og den anden bor i Danmark, f.eks. ved en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe?” Svar: Det er udgangspunktet i 448 g i den danske retsplejelov, at en sag om forældreansvar kan behandles her i riget (Færøerne, Grønland og Danmark), når barnet har bopæl her. Denne bestemmelse gælder efter § 283, stk. 2, i den grønlandske retsplejelov også i Grønland. Når en sag om forældreansvar efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, jf. § 448 g i den danske retsplejelov, kan behandles her i riget, følger det af bestemmelsen om stedlig kompetence i § 284, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, at sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at sagen som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting (stk. 1). Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting (stk.3). Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer (stk. 4). § 284 i retsplejelov for Grønland indebærer, at en forælder med bopæl i Grønland, ikke kan indbringe en sag om forældreansvar for domstolene i Grønland, hvis barnet har bopæl i Danmark. For så vidt angår Danmark indeholder § 448 b, stk. 2, i den danske retsplejelov følgende: ”Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse efter forældreansvarsloven for familieretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgerens hjemting.” I en sag, hvor den ene forælder boede med barnet i Grønland, mens den anden forælder, der havde indledt sag om barnets bopæl, boede i Danmark, fastslog Østre Landsret ved dom af 29. april 2021, at børnene på tidspunktet for indbringelsen af sagen for retten havde bopæl i Grønland, hvorfor sagen henhørte under domstolene i Grønland. Sagsnr. 2020 - 9885 Doknr. 327423 Dato 11-10-2021 Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Efter dommen må kompetencereglerne således forstås sådan, at en forælder med bopæl i Danmark ikke kan anmode myndighederne i Danmark om at behandle en sag om forældreansvar, når barnet har bopæl i Grønland. Jeg vil overveje, om der er behov for at tydeliggøre dette i lovgivningen. Jeg beklager den sene besvarelse af spørgsmålet. Med venlig hilsen Astrid Krag