GRU alm. del - svar på spm. 2 om forældreansvarsloven i Grønland, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Aaja Chemnitz
(20201) GRU alm. del - svar på spm. 2.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/spm/2/svar/1817014/2459846.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Grønlandsudvalg Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål nr. 2: ”Forældreansvarsloven i Grønland er behæftet med mangler, når det kommer til en klar procedure for behandling af forældremyndighedssager, hvor den ene forælder bor i Danmark og den anden i Grønland. Derfor benyttes internationale regler. Mener ministeren, at der er behov for regler, der tager højde for, at vi er i et Rigsfællesskab?” Svar: Jeg kan indledningsvist oplyse, at i Grønland behandles sager om forældreansvar som udgangspunkt af domstolene. Domstolenes kompetence til at behandle disse sager er i første række reguleret af § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland. Efter denne bestemmelse afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Det er udgangspunktet i 448 f i den danske retsplejelov, der efterfølgende er blevet renummereret til § 448 g, at en sag om forældreansvar kan behandles her i riget (Færøerne, Grønland og Danmark), når barnet har bopæl her. Når en sag om forældreansvar efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, jf. § 448 g i den danske retsplejelov, kan behandles her i riget, følger det af bestemmelsen om stedlig kompetence i § 284, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, at sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at sagen som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting (stk. 1). Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting (stk.3). Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer (stk. 4). Disse kompetenceregler afspejler således det overordnede princip om, at barnets bopæl er afgørende for vurderingen af, i hvilken landsdel en sag om forældreansvar skal behandles. Jeg mener derfor, at reglerne, allerede som de er i dag, tager højde for, at vi er i et Rigsfællesskab. Sagsnr. 2020 - 9885 Doknr. 327423 Dato 11-10-2021 Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Jeg beklager den sene besvarelse af spørgsmålet. Med venlig hilsen Astrid Krag