URU alm. del - svar på MFU spørgsmål 450 om kommentar til henvendelse af 3. september 2021 fra Region Sønderjylland-Schleswig til den danske statsminister og den tyske forbundskansler om opfordring til at udnævne faste kontaktpersoner i spørgsmål, som relaterer sig til den dansk-tyske grænseregion, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 450)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uru/spm/450/svar/1816796/2459598.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigs- udvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del), som Folketin- gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Nick Hækkerup / Christian Andersen-Mølgaard Folketinget Udenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. oktober 2021 Kontor: Operativt kontor Sagsbeh: Christoffer Jansø Sagsnr.: 2021-0032/21-0077 Dok.: 2132689 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Udenrigsudvalget 2020-21 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 450 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg: ”Vil ministeren kommentere henvendelse af 3. september 2021 fra Region Sønderjylland-Schleswig til den danske statsminister og den tyske forbundskansler om opfordring til at udnævne faste kontaktpersoner i spørgsmål, som relaterer sig til den dansk-ty- ske grænseregion, jf. URU alm. del - bilag 293?” Svar: Jeg er meget bevidst om de udfordringer, de indførte indrejserestriktioner og COVID-19-indsatsen på den danske grænse har haft – ikke mindst for personer, der bor og arbejder i grænseregionerne, og som har indrettet deres liv på tværs af grænserne. Regeringen har under hele pandemien været op- mærksomme på at sikre særlige regler for personer bosiddende i grænselan- det. Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven- stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li- beral Alliance og Alternativet indgik den 13. april 2021 en aftale om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter. Med aftalen har Danmark i faser lø- bende og gradvist åbnet op for rejseaktiviteten i takt med, at flere og flere mennesker bliver vaccineret verden over. Aftalen kan læses her. Regeringen har under pandemien haft et stort fokus på at sikre god og retti- dig information om COVID-19-rejserestriktioner. Jeg er dog helt opmærk- som på, at vi under pandemien har været nødt til at indføre restriktioner med meget kort varsel, bl.a. på grund af forekomst af nye, bekymrende virusva- rianter i udlandet, og at det har gjort det vanskeligt for borgere og virksom- heder at kunne nå at indrette sig efter de nye regler, inden de trådte i kraft. Information om COVID-19 er løbende blevet samlet på coronasmitte.dk, der gennem COVID-19-krisen har fungeret som myndighedernes faste kom- munikationskanal til oplysning af borgerne om COVID-19, herunder de ind- førte rejserestriktioner. Derudover har Rigspolitiet fået til opgave at drive en ”indrejsehotline”, hvor borgere, virksomheder og organisationer løbende kan modtage hjælp og vej- Side 3/3 ledning i forhold til COVID-19-indrejserestriktionerne. Der er ligeledes ble- vet etableret en myndighedsfælles coronahotline, der kan hjælpe med at be- svare mere generelle spørgsmål om COVID-19-restriktioner. Ud over ovenstående har Kulturministeriet oplyst, at der under COVID-19- pandemien har været en tæt og konstruktiv dialog med begge de to nationale mindretal i grænselandet, herunder bl.a. via Folketingets Sydslesvigudvalg. Udenrigsministeriet har supplerende oplyst, at ministeriet løbende har haft et stort fokus på at informere delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, når der er sket ændringer i de danske COVID-19-restriktioner med relevans for Tyskland, herunder særligt for personer, der er bosiddende i grænselandet. Såfremt det i fremtiden grundet COVID-19 – eller af andre årsager – skulle blive nødvendigt at skærpe indrejserestriktionerne mod Tyskland med kort varsel, vil den danske regering være åben over for muligheden for at ud- nævne kontaktpersoner i de relevante ministerier, som de relevante repræ- sentanter for grænselandet vil kunne gå i direkte dialog med. Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at regeringen ikke ønsker at opret- holde de nuværende indrejserestriktioner og COVID-19-indsatsen på græn- sen i længere tid, end hvad der er højst nødvendigt. I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at jeg har indkaldt ovennævnte aftalepartier til drøftelser den 12. oktober 2021 om, hvilke indrejserestriktioner der skal gælde fra den 1. no- vember 2021.