ERU alm. del - svar på spm. 683 om, hvordan det efterlader tilliden til Danske Bank, når banken sidste år siger, at man er stoppet med at indsende forkerte oplysninger, men så alligevel fortsætter med det helt frem til for en måned siden, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 683)
Aktører:
ERU alm. del - svar på spm. 683.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/eru/bilag/0/2459404.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 8. oktober 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 683 alm. del stillet af udvalget den 16. septem- ber 2021 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF). Spørgsmål: Selvom Danske Bank sidste år skrev til Finanstilsynet, at banken nu vil sørge for, at der ikke længere vil blive sendt forkerte oplysninger til danske domstole, så er det alligevel sket. I Danske Banks seneste statusopdatering til Finanstilsynet af 1. september 2021 (s.4) fremgår det, at banken frem til 17. august i år alligevel har indsendt forkerte oplysninger i omkring 100 sager. Hvordan efterlader det tilliden til Danske Bank, når banken sidste år siger, at man er stoppet med at indsende forkerte oplysninger, men så alli- gevel fortsætter med det helt frem til for en måned siden? Svar: Som nævnt ved min besvarelse af samrådsspørgsmål AJ den 16. september 2021, så finder jeg det meget foruroligende, hvis banken har oversendt sa- ger til retten trods et påbud om at standse den uretmæssige gældsinddri- velse. Finanstilsynet har som oplyst bedt Danske Bank om at redegøre yderligere for dette forhold. Bankens redegørelse af 20. september 2021 kan findes her. Danske Banks redegørelse har givet Finanstilsynet anledning til at stille en række opfølgende spørgsmål. På baggrund af bankens besvarelser vil Fi- nanstilsynet vurdere, om banken har forbrudt sig mod Finanstilsynets på- bud. Hvis banken ikke har fulgt Finanstilsynets påbud, så forventer jeg, at Finanstilsynet tager de nødvendige skridt over for Danske Bank. Som jeg også tilkendegav på samrådet, så har Danske Bank et omfattende arbejde med at genvinde sine kunders og offentlighedens tillid foran sig. Jeg er ikke i tvivl om, at banken er klar over den skadelige effekt denne sag har haft på bankens omdømme, og at banken har en interesse i at få afsluttet denne sag på snarest muligt på en tilfredsstillende måde. Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2020-21 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 683 Offentligt