GRU alm. del - svar på spm. 122 om, hvor mange sager der på nuværende tidspunkt fortsat er ubehandlede børne- og ungesager i Grønland og om ministeren forventer, at alle sager vil være behandlet ved projektmidlernes udløb i 2023, fra socialministeren

Status på målopfølgning og
implementering
1. Indledning ........................................................................................................................... 2
2. Data og metode .................................................................................................................. 2
3. Kriterier knyttet til implementering af initiativer................................................................... 3
3.1 Udviklingen i antal underretninger...................................................................................... 3
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger..................... 5
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser . 10
4. Opfølgning på indikatorer vedr. den samlede indsats...................................................... 10
4.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet..... 11
4.2 Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................... 11
4.3 Selvmordsraten blandt børn og unge ............................................................................... 13
5. Sammenfatning ................................................................................................................ 14
Litteraturliste................................................................................................................................ 15
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - Bilag 58
Offentligt
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 122
Offentligt
Side 2 af 15
1. Indledning
Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i grønlandsk-
dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet
om indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde
og implementere langsigtede forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge,
herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og forebygge omsorgssvigt.
Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal
bidrage til en større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland samt
sikre, at barnets tarv altid sættes først.
Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de
foreslåede initiativer samt på tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
Kriterier knyttet til implementeringen af de foreslåede initiativer:
 Udvikling i antal underretninger
 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger
 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser
Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet
 Udviklingen i antal anbringelser
 Selvmordsraten blandt børn og unge
Resultaterne af målopfyldningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.
Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det
tværgående arbejde med en styrket indsats samt betydningen heraf for de udsatte børn og
unge samt deres familier.
Dette er første status på de seks kriterier og indikatorer i rapporten for 1. halvår 2021. Status er
udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Sociale Anliggender, Familie og
Justitsområdet i Grønland, Socialstyrelsen, Grønland og Socialstyrelsen, Danmark.
2.Data og metode
Afrapporteringen skal belyse implementeringen af initiativerne og den samlede indsats, jf.
ovenstående kriterier og indikatorer. Et væsentligt formål med målopfyldningen er at styrke
grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge
i Grønland, herunder fx underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og
indikatorer. Målopfyldningen kan ikke sige noget direkte om virkningen af initiativerne, og de
indsatser der igangsættes herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget
fokus på data og/eller øvrige forhold, som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes
foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne, som skal styrke forholdene for udsatte
børn og unge i Grønland, og som eventuelt først vil kunne afspejles i tallene på lang sigt efter
projektperioden.
De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1.
Side 3 af 15
Boks 1: Kilder og opgørelse af data
Kilderne til målopfyldningen omfatter såvel data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante
undersøgelser. Særligt for data indsamlet i kommunerne er der usikkerheder i forhold til opgørelserne, da data herfra
er indsamlet manuelt, og der kan være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne.
Derfor skal der tages særligt forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra
kommunerne. Datakvaliteten fra kommunerne forventes forbedret i løbet af projektperioden ved implementering af et
ESDH-system. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.
Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være forsinkede i forhold til perioden for
afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger inden
igangsættelse af initiativerne, indsamles der også data vedrørende fx underretninger i kommunerne i årene forud for
initiativernes opstart.
Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for
samtlige kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre anonymiteten. Desuden vises
tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant.
3.Kriterier knyttet til implementering af
initiativer
I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte
initiativer, der skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.
3.1 Udviklingen i antal underretninger
Kriteriet knytter sig til anbefaling 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt anbefaling 5 og 6
vedrørende hhv. nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den
kommunale sagsbehandling.
Opgørelse: Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en
underretning og andel børn med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der
ikke er et centralt system, som kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer
etablering af et ESDH-system, som over tid forventes at mindske usikkerheden ved de opgjorte
tal. Data vedrørende underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til
kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis.
For denne afrapportering er det kun muligt at opgøre udviklingen i antal underretninger for to
kommuner:
 Kommune Kujalleq (inkluderer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik)
 Kommuneqarfik Sermersooq (inkluderer Nuuk, Paamiut, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq).
For de øvrige tre kommuner er der ikke indkommet data, som kan indgå i denne statusrapport.
Side 4 af 15
3.1.1. Kommune Kujalleq, udvikling i antal underretninger på børn og unge
Tabel 3.1.1a viser antal underretninger i alt omhandlende børn i alderen 0-17 år, antal børn i
alderen 0-17 år med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq i
2020.
Tallene viser, at der i alt var 376 underretninger i Kommune Kujalleq i 2020, der omhandlede
børn i alderen 0-17 år, herunder 147 underretninger i perioden januar-juni og 229 i perioden
august-december. Der er kommet underretninger ind om i alt 227 børn, hvilket svarer til, at der i
gennemsnit var 1,7 underretninger pr. underrettet barn i 2020. I forhold til det samlede antal
børn i kommunen svarer det til, at der er indkommet en underretning på 15 pct. af børnene i
alderen 0-17 år i 2020.
Tabel 3.1.1a
Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i
kommunen, 2020
1. halvår 2020 2. halvår 2020 I alt, 2020
Underretninger i alt 147 229 376
Antal børn med underretning - - 227
Antal børn i kommunen - - 1.533
Andel børn med underretning - - 15 pct.
Anm.: Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort per 1. januar
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq og Grønlands Statistik
Tabel 3.1.1b viser antal underretninger i alt omhandlende unge i alderen 18-23 år, antal unge i
alderen 18-23 år med en underretning og antal unge i alt i alderen 18-23 år i Kommune Kujalleq
i 2020.
Tallene viser, at der i alt var 22 underretninger i Kommune Kujalleq, der omhandlede unge i
alderen 18-23 år. Der er kommet underretninger ind om i alt 12 unge, hvilket svarer til, at der i
gennemsnit var 1,8 underretninger pr. underrettet ung. I forhold til det samlede antal unge i
kommunen svarer det til, at der er indkommet en underretning på 2 pct. af de unge i alderen18-
23 år i 2020.
Tabel 3.1.1b
Antal underretninger, antal unge med underretning, antal unge og andel med underretning i
kommunen, 2020
2020
Underretninger i alt 22
Antal unge med underretning 12
Antal unge i kommunen 551
Andel unge med underretning 2 pct.
Anm.: Antal unge i alderen 18-23 år i kommunen opgjort per 1. januar
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq og Grønlands Statistik
3.1.2. Kommuneqarfik Sermersooq, udvikling i antal underretninger på børn
Nedenstående tabel viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal
børn i alt i alderen 0-17 år i 2019 og 2020 i Kommuneqarfik Sermersooq.
Side 5 af 15
Tallene viser, at der i alt var 2.656 underretninger i 2019 og i alt 2.068 underretninger i 2020.
Det har ikke været muligt at se, hvordan antallet fordeler sig på hhv. 1. halvår og 2. halvår i
hverken 2019 eller 2020. I 2019 var der i alt 1.087 børn med en underretning, svarende til at der
var 2,4 underretninger pr. underrettet barn. Det har ikke været muligt at opgøre antal
underretninger pr. underrettet barn for 2020, da vi ikke kender det samlede antal børn med en
underretning for hele året.
I forhold til det samlede antal børn i alderen 0-17 år i kommunen svarer det til, at der er kommet
en underretning på 19 pct. i 2019 (det er ikke muligt at opgøre andelen for 2020, da antal børn
med en underretning ikke er opgjort i 2020). Det er dog usikkert om tallene på underretninger i
2019 og 2020 udelukkende vedrører aldersgruppen 0-17 år, da det ikke fremgår af data fra
Kommuneqarfik Sermersooq.
Tabel 3.1.2
Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i
kommunen, 2019 og 2020
2019 2020
Underretninger i alt 2.656 2.068
Antal børn med underretning 1.087 -
Antal børn i kommunen 5.640 5.547
Andel børn med underretning 19 pct. -
Anm.: Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort per 1. januar jf. Grønlands Statistik.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Statistik.
Det har ikke været muligt at opgøre antal underretninger omhandlende unge i alderen 18-23 år
for Kommuneqarfik Sermersooq.
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i
kommunernes forvaltninger
Indikatoren knytter sig til anbefaling 5 om nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og
på længere sigt anbefaling 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen.
Opgørelse: Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunerens forvaltninger opgøres som antal sager,
hvor der ikke er taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor
der er grundlag for dette.
Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes,
hvilket siger noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen
lever op til tidfristerne for igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)
For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne,
der kan afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant
støtte, jf. myndighedsvejledningen:
 hvornår underretningen er indkommet
 hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social
faglig undersøgelse
 hvornår er der gennemført en socialfaglig undersøgelse
 hvornår er udarbejdelse af handleplan igangsat og færdig
Side 6 af 15
 hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen
 hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder fx anbringelse uden for
hjemmet eller familiebehandling
Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver
kommune samt sagernes tyngde, idet kommunerne arbejder ud fra et bekymringsbarometer fra
Socialstyrelsen Grønland ift. graden af omsorgssvigt. Bekymringsbarometret tager afsæt i
Janus Centrets bekymringsbarometer, men bruges af kommunerne til allerede i
sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af risiko for barnet:
 Grøn – lav risiko: I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt,
adfærdsmæssigt og socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan
søge råd og vejledning fra daginstitution eller skole.
 Orange – risiko: I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse
sager kræver handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning
indgår i et samarbejde med forældrene.
 Rød – høj risiko: I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser
tydelige tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver handling straks.
Socialforvaltningen og andre instanser som Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution
og andre er involveret i disse sager.
Alle tre farver kræver handling, blot i forskellig grad. Opgørelsen over sagstyngden kan ikke
sige noget om, hvilken handling der eventuelt er igangsat, men udviklingen i antal grønne,
orange og røde sager kan på sigt sige noget om, hvorvidt andelen af de alvorligste sager er
faldende.
Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager
Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og
ungesager for hver kommune, samt i hvor mange af kommunernes børn- og ungesager der er
vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse. I de sager hvor der er vurderet behov for en
socialfaglig undersøgelse, har det været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er
gennemført en socialfaglig undersøgelse. Det har også været muligt at opgøre, i hvor mange af
det samlede antal sager der er blevet udarbejdet en handleplan. Det er på nuværende tidspunkt
ikke muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede
sager eller varigheden af sagsbehandlingen, men det forventes at kunne indgå i de fremtidige
statusrapporter.
Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre
sagernes tyngde, jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.
Tallene er opgjort manuelt ud fra kommunernes sags- og tyngdelister, som Socialstyrelsen
Grønland har udarbejdet i forbindelse med initiativ 5 i de tre kommuner, som har modtaget
hjælp fra danske kommuner til sagsbehandling og familiebehandling. Tallene vil løbende blive
opdateret og udbygget med tal fra de øvrige kommuner til de fremtidige statusrapporter.
For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for tre kommuner:
 Kommune Kujalleq (inkluderer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik)
 Qeqqata Kommunia (inkluderer Sisimiut og Maniitsoq)
 Avannaata Kommunia (inkluderer Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Ilulissat)
Indsatsen i Kommune Qeqertalik begynder først i efteråret 2021 efter kommunens eget ønske.
Socialstyrelsen Grønland vil dog, som i de øvrige kommuner, lave en manuel oversigt over
Side 7 af 15
sager i kommunen, inden projektet starter op. Denne sags- og tyngdeliste vil derfor kunne
bidrage til fremtidige statusrapporter.
Kommuneqarfik Sermersooq har foreløbigt meldt, at de ikke har ressourcer til at opgøre sags-
og tyngdelister, og har derfor ikke bidraget til denne statusrapport.
3.2.1. Kommune Kujalleq, antal ubehandlede sager
Tabel 3.2.1a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Kommune Kujalleq for børn og unge i
alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt
gennemført en socialfaglig undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en
handleplan.
For de 0-17-årige viser tallene, at der var 396 børnesager i Kommune Kujalleq per ultimo 2020.
I 261 sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført
en socialfaglig undersøgelse i 31 af sagerne, svarende til 12 pct. Ud af det samlede antal
børnesager var der udarbejdet en handleplan i 81 sager.
For de 18-23-årige viser tallene, at der var 12 sager i Kommune Kujalleq per ultimo 2020. I 5
sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse 5 sager var der gennemført
en socialfaglig undersøgelse i 2 af sagerne, svarende til 40 pct. Ud af det samlede antal sager
var der udarbejdet en handleplan i 5 sager.
Sagslisterne, som opgørelserne er lavet på baggrund af, dækker perioden 2011-2020 for
tidligste henvendelse og perioden 2016-2020 for seneste henvendelse.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling
eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at
opgøre antallet af ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af
eventuel støtte.
Tabel 3.2.1a: Kommune Kujalleq
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020
Sager i
alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
Antal, 0-17 år 396 261 31 81 -
Antal, 18-23 år 12 5 2 5 -
Anm.: Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er
svaret ”Ja” til, at der er behov for en socialfaglig undersøgelse. De resterende sager rummer derfor både sager, hvor
der er svaret ”Nej” til behov for en socialfaglig undersøgelse samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en
socialfaglig undersøgelse.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
Tabel 3.2.1b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.
For de 0-17-årige viser tallene, at 26 pct. af sagerne var grønne, 25 pct. var orange og 34 pct.
var røde. Derudover var 59 sager, svarende til de resterende 15 pct., ikke blevet vurderet i
henhold til bekymringsbarometeret.
For de 18-23-årige viser tallene, at 33 pct. af sagerne var grønne. For at sikre anonymitet har
det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var orange og røde. Det har
ligeledes heller ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der ikke er blevet
vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Side 8 af 15
Tabel 3.2.1b: Kommune Kujalleq
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per
ultimo 2020
År Sager i alt grøn orange rød
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år 396 103 (26 pct.) 98 (25 pct.) 136 (34 pct.)
Antal (andel af sager i alt), 18-23 år 12 4 (33 pct.) - -
Anm.: 59 sager for 0-17-årige er ikke blevet opgjort efter bekymringsbarometeret, svarende til de resterende 15 pct. For
de 18-23-årige er der også et antal sager, der ikke er blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. Antallet af orange og
røde sager samt antallet af sager, hvor farven ikke kendes, rapporteres ikke for at sikre anonymitet.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
3.2.2. Qeqqata Kommunia, antal ubehandlede sager
Tabel 3.2.2a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i
alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en
handleplan.
For de 0-17-årige viser tallene, at der var 483 børnesager i Qeqqata Kommunia per ultimo
2020. Ud af disse var der i 58 sager udarbejdet en handleplan, svarende til 12 pct. af sagerne.
For de 18-23-årige viser tallene, at der var 15 ungesager i alt per ultimo 2020. Ud af disse var
der i 8 sager udarbejdet en handleplan, svarende til 53 pct. af sagerne.
I sags- og tyngdelisten fra Sisimiut er det ikke muligt at se, hvor mange af sagerne der
omhandler hhv. 0-17-årige og 18-23-årige. Alle sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager
for 0-17-årige i Qeqqata Kommunia. Dette betyder, at der er mulighed for, at antallet af sager
for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia er overestimeret samtidig med at der er
mulighed for, at antallet af sager for unge i alderen 18-23 år er underestimeret.
For Qeqqata Kommunia er det ikke muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for
en socialfaglig undersøgelse, samt i hvor mange af disse sager der er gennemført en
socialfaglig undersøgelse. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at opgøre, om der
er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Tabel 3.2.2a: Qeqqata Kommunia
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020
Sager i alt Behov for
socialfaglig
undersøgelse
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
Antal, 0-17 år 483 - - 58 -
Antal, 18-23 år 15 - - 8 -
Anm.: For Qeqqata Kommunia er det ikke muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført
en socialfaglig undersøgelse. For Sisimiut er det ikke muligt at fordele sagerne på hhv. 0-17-årige og 18-23-årige. Alle
sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
Tabel 3.2.2b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.
For de 0-17-årige viser tallene, at 39 pct. af sagerne var grønne, 30 pct. var orange og 19 pct.
var røde. Derudover var 57 sager, svarende til de resterende 12 pct., ikke blevet vurderet i
henhold til bekymringsbarometeret.
Side 9 af 15
For de 18-23-årige viser tallene, at 20 pct. af sagerne var grønne og 40 pct. var orange. For at
sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var røde,
og hvor mange af sagerne der ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.2b: Qeqqata Kommunia
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per
ultimo 2020
År Sager i alt grøn orange rød
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år 483 188 (39 pct.) 144 (30 pct.) 94 (19 pct.)
Antal (andel sager i alt), 18-23 år 15 3 (20 pct.) 6 (40 pct.) -
Anm.: I Maniitsoq opgøres sager på myndighedsområdet i følgende: Grønne sager, orange sager, røde sager,
efterværn og behandlingskrævende sager. For de 0-17-årige var der 45 behandlingskrævende sager, der ikke var
blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. Derudover var der for de 0-17-årige i Qeqqata Kommunia yderligere 12
sager, som ikke var blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at
rapportere, hvor mange af sagerne for de 18-23-årige der var røde og hvor mange af sagerne, der ikke var blevet
vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
3.2.3. Avannaata Kommunia, antal ubehandlede sager
Tabel 3.2.3a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Avannaata Kommunia for børn og unge i
alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt
gennemført en socialfaglig undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en
handleplan.
For de 0-17-årige viser tallene, at der var 525 børnesager i Avannaata Kommunia per ultimo
2020. I 340 sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der
gennemført en socialfaglig undersøgelse i 13 sager, svarende til 4 pct. Ud af det samlede antal
sager var der udarbejdet en handleplan i 148 sager.
For de 18-23-årige viser tallene, at der var 21 sager i Avannaata Kommunia per ultimo 2020. I 3
sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet har det ikke været
muligt at rapportere, i hvor mange af de 3 sager der var gennemført en socialfaglig
undersøgelse. Ud det samlede antal sager var der udarbejdet en handleplan i 15 sager.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller
truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal
ubehandlede sager eller varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.3a: Avannaata Kommunia
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020
Sager i alt Behov for
socialfaglig
undersøgelse
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
Antal, 0-17 år 525 340 13 148 -
Antal, 18-23 år 21 3 - 15 -
Anm.: Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er
svaret ”Ja” til, at der er behov for en socialfaglig undersøgelse. De resterende sager rummer derfor både sager, hvor
der er svaret ”Nej” til behov for en socialfaglig undersøgelse samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en
socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, i hvor mange af sagerne for
de 18-23-årige der var gennemført en socialfaglig undersøgelse.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
Tabel 3.2.3b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.
Side 10 af 15
For de 0-17-årige viser tallene, at 17 pct. af sagerne var grønne, 38 pct. var orange og 40 pct.
var røde. Derudover var 29 sager, svarende til de resterende 5 pct., ikke blevet vurderet i
henhold til bekymringsbarometeret.
For de 18-23-årige viser tallene, at 62 pct. af sagerne var grønne. For at sikre anonymitet har
det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var røde, og hvor mange af
sagerne der ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.3b: Avannaata Kommunia
Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per
ultimo 2020
År Sager i alt grøn orange rød
Antal (andel af sager i alt), 0-17 år 525 87 (17 pct.) 197 (38 pct.) 212 (40 pct.)
Antal (andel af sager i alt), 18-23 år 21 13 (62 pct.) 5 (24 pct.) -
Anm.: Blandt sagerne for de 0-17 årige er der 29 sager, hvor farven på bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til
de resterende 5 pct. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne for de 18-
23-årige der var røde og hvor mange af sagerne, der ikke var blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været
udsat for seksuelle krænkelser
Kriteriet knytter sig til anbefaling 10 om behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre
for seksuelle overgreb.
Opgørelse: Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres
som antal unge som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes
ud fra anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer, som
har de faglige kompetencer til at varetage opgaven. Evt. behandlingskapacitet for børn og unge,
der har været udsat for seksuelle krænkelser, ved familiecentre, døgninstitutioner, etc.
medtages ikke i opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget et behandlingstilbud
ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget om, hvor mange børn og unge, der samlet set har
været udsat for seksuelle krænkelser, og som har behov for behandling.
Der eksisterer pt. ikke data om anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, og kriteriet
er derfor ikke opgjort i denne rapport.
4. Opfølgning på indikatorer vedr. den
samlede indsats
I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden
om den samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte
børn og unge.
Side 11 af 15
4.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle
overgreb/krænkelser mod barnet
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.
Opgørelse: Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn
under 18 år og seksualforbrydelser mod børn under 15 år.
Tabel 4.1 viser, at der på landsplan var 114 anmeldelse om vold mod børn under 15 år, 391
husspektakler i husstande med børn under 18 år, og 225 seksualforbrydelser mod børn under
15 år i 2019. Der findes endnu ikke tal for 2020.
Tabel 4.2
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2019
I alt
Vold mod børn under 15 år 114
Husspektakler med børn under 18 år 391
Udvalgte seksualforbrydelser mod børn under 15 år 225
Anm.: Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt
forhold til et barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser.
Kilde: Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019.
4.2 Udviklingen i antal anbringelser
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.
Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en
døgninstitution, en sikret afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab,
efterskole eller lignende. Sidstnævnte typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der
ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående definition.
Opgørelse: Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel
og almindelig plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).
I 2019 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager –
ikke handicap. Af disse drives 11 af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt
Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk, mens de resterende er fordelt i resten af landet.
Blandt de selvejende institutioner ligger 3 i Nuuk, 3 i andre byer, mens 2 har afdelinger i både
Nuuk og andre byer.
Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på selvstyrets
døgninstitutioner og opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. I denne
statusrapport suppleres tallene yderligere med data for de selvejende institutioner og de
kommunale døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over døgninstitutionsområdet i Grønland.
Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til
døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne
giver imidlertid et upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og
Side 12 af 15
professionel plejefamilie. Privat arrangeret plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved
denne metode, og data skal derfor suppleres med manuelt opgjort data fra kommunerne.
Tabel 4.3 viser, at der er sket en stigning i antal af anbragte børn i alderen 0-17 år i plejefamilie
fra 2018 til 2019 (opgjort som hhv. antal anbragte i løbet af året og antal anbragte i december).
Opgjort i helårspersoner er antallet i plejefamilie steget fra 329 til 331 for de 0-17-årige. Det
svarer til at 2,4 pct. af samtlige børn i alderen 0-17 år i Grønland i begge år.
Tabel 4.3
Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2019
2018 2019
Antal (andel) i løbet af året 429 (3,1) 451 (3,6)
Antal (andel) i december 325 (2,3) 336 (2,4)
Antal (andel) helårspersoner 329 (2,4) 331 (2,4)
Antal børn, 0-17 år 13.832 13.838
Anm.: Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i
løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december
kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned. Antal anbragte i løbet af året vil derfor
som udgangspunkt være højere end antal i december.
Kilde: Grønlands Statistik.
Tabel 4.4 viser, at der også er sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18+ år fra
2018 til 2019 (opgjort i løbet af året og i december). Opgjort i helårspersoner er antallet steget
markant fra 20 til 34 helårspersoner for unge 18+ år. Det svarer til hhv. 0,4 og 0,7 pct. af alle
unge i alderen 18-23 år i Grønland.
Tabel 4.4
Unge i alderen 18+ år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2019
2018 2019
Antal (andel) i løbet af året 34 (0,7) 44 (0,9)
Antal (andel) i december 18 (0,4) 26 (0,5)
Antal (andel) helårspersoner 20 (0,4) 34 (0,7)
Antal unge, 18-23 år 4.933 4.797
Anm.: Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i
løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december
kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned. Antal anbragte i løbet af året vil derfor
som udgangspunkt være højere end antal i december. Det er ikke opgjort, hvad den øvre alder for anbragte er, så der
er derfor usikkerhed ift. andelene, som er opgjort ud af antal unge i alderen 18-23 år i befolkningen.
Kilde: Grønlands Statistik.
Tabel 4.5 viser, at der er sket en stigning i antal børn og unge på selvstyrets døgninstitutioner
fra 177 per 1. december 2018 til 188 per 1. december 2019. Det svarer til at ca. 1 pct. af alle
børn og unge i Grønland. Kortlægningen fra VIVE vedrører kun 2019, og her angives, at der var
ca. 130 børn og unge på selvejende døgninstitutioner og ca. 25 børn på kommunale
døgninstitutioner.
Side 13 af 15
Tabel 4.5
Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2019
2018 2019
Antal (andel) børn og unge på
selvstyrets døgninstitutioner, per
1. december
177 (0,9) 188 (1,0)
Antal (andel) børn og unge på
selvejende døgninstitutioner,
forår 2019
Ca. 130 (0,7)
Antal (andel) børn og unge på
kommunale døgninstitutioner
Ca. 25 (0,01)
Antal børn og unge, 0-23 år 18.765 18.635
Anm.: Beboere på selvejende og kommunale institutioner er ikke medregnet i antal beboere på selvstyrets institutioner.
For børn og unge på hhv. selvstyrets døgninstitutioner og de selvejende institutioner kan antallet kun opgøres for børn
og unge samlet. Da der ikke er opgjort alder for børn og unge på døgninstitutioner, er der usikkerhed ift. andelene, som
er opgjort ud af antal børn og unge i alderen 0-23 år i befolkningen.
Kilde: Grønlands Statistik og ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020.
Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller
på døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af
kilderne, jf. ovenstående.
4.3 Selvmordsraten blandt børn og unge
Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da
det samlede antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere
periode for at se evt. udsving.
Opgørelse: Selvmodsraten blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal per 100.000 unge i Grønland.
Tabel 4.6 viser, at antallet af selvmord blandt børn i alderen 0-17 år ligger mellem mindre end 3
og 8 årligt i perioden 2015-2018. Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da
selvmordsrisikoen vil være forskellig inden for denne aldersgruppe. Alderen for den yngste
person med dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 14-16 år i perioden.
Tabel 4.6
Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2015-2018
2015 2016 2017 2018
Antal selvmord, 0-
17 år
3 * 8 4
Anm.: Observationer mindre end 3 er blevet fjernet for at sikre anonymitet.
Kilde: Landslægeembedet
Tabel 4.7 viser, at antallet af selvmord blandt unge i alderen 18-23 år ligger mellem 5 og 15
årligt. Det svarer til en selvmordsrate på 99-304 årligt per 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år
i perioden (højest i 2018).
Side 14 af 15
Tabel 4.7
Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2015-
2018
2015 2016 2017 2018
Antal selvmord,
18-23 år
13 14 5 15
Antal unge, 18-23
år
5.256 5.198 5.076 4.933
Antal per 100.000,
18-23 år
247 270 99 304
Anm.: Antal børn og unge er opgjort per 1. januar
Kilde: Grønlands Statistik, Landslægeembedet
5.Sammenfatning
Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på
initiativerne per primo 2021. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er
der store usikkerheder i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede
sager som er indhentet i kommunerne, og hvor der heller ikke er tilgængelige data for alle fem
kommuner. Der bliver arbejdet på at forbedre datagrundlaget i løbet af projektperioden på kort
sigt ved hjælp af bedre dataindsamling og på mellemlang sigt ved etablering af et ESDH-system
for alle kommuner.
For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende
kilder (Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).
Fremover kan målingerne udvides med yderligere data fra nogle af de 16 initiativer samt
igangværende undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase. Formålet
med børnedatabasen er at skabe et samlet overblik over tilgængelige data for børns sundhed
og trivsel i alderen 0-18 år. En samlet oversigt over disse data vil gøre det muligt i langt højere
grad at få et overblik over, hvilke indikatorer, der kan monitoreres på årligt med henblik på at
følge udviklingen i børns sundhed og trivsel. Det forventes, at der fremadrettet kan indhentes
data vedr. børns trivsel fra dagtilbudsområdet og skoler samt i højere grad fra kommunerne i
takt med, at nye systemer implementeres.
Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i
efteråret 2021.
Side 15 af 15
Litteraturliste
- Grønlands Statistik: Familiepleje 2018-2019.
- VIVE (2020): Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.
- Grønlands Politi: Årsstatistik 2019.
- Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2020): Myndighedsvejledning til lov om
støtte til børn.
- Statistikbanken: https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 20. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 122 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 122:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange sager der på nuværende tidspunkt fortsat er
ubehandlede børne- og ungesager i Grønland og om ministeren forventer, at
alle sager vil være behandlet ved projektmidlernes udløb i 2023? Der henvises
til svar på GRU alm. del - spm. 44.”
Svar:
Spørgsmålet referer til tidligere besvarelse af GRU alm. del – spm. 44, om det
grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og unge i
Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer, hvoraf en række af dem
er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en række af dem er
initiativer, som Grønland alene står for. GRU alm. del – spm. 44 blev derfor
besvaret med bidrag fra Grønland.
Det opfølgende GRU alm. spm. 122 kræver derfor ligeledes bidrag fra
Grønland.
Departementet for Børn, Unge og Familier oplyser:
”Vedrørende antallet af ubehandlede børne- og ungesager henvises til bilag 1.
Bilag 1, Status på målopfølgning og implementering, udarbejdes af
indikatorgruppen for Grønlandsk-dansk tværgående arbejde om en styrket
indsats for børn og unge i Grønland. Indikatorgruppen udgiver en statusrapport
to gange årligt. Næste statusrapport forventes offentliggjort i slutningen af
2021. Hensigten er at kunne følge det tværgående arbejde med en styrket
indsats samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge og deres familier.
Det er en kendt problematik fra forarbejdet til de 16 anbefalinger, at der ikke
findes valide data på antallet af ubehandlede sager. Derfor pågår der som en
del af de 16 initiativer et arbejde omkring implementering af et fælles
sagsbehandlingssystem (ESDH-system) på tværs af kommunerne. ESDH-
systemet skal blandt andet medvirke til at sikre bedre data.
Derudover har Naalakkersuisut besluttet at prioritere endnu en runde af
sagsbehandlingshjælpen til kommunerne. Runde to er igangsat med henblik på
at mindske antallet af ubehandlede sager på børne – og ungeområdet og
samtidig forebygge, at antallet af ubehandlede sager hober sig op igen. Dette
Sagsnr.
2021 - 6590
Doknr.
468952
Dato
08-10-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 122
Offentligt
2
sker ved direkte hjælp til sagsbehandling samt ved sidemandsoplæring og
opkvalificering af lokalt fastansatte sagsbehandlere.
Formålet med initiativ 5 og den ny runde af sagsbehandlingshjælpen er ikke at
sikre, at der aldrig forekommer ubehandlede sager på børne- og ungeområdet.
Formålet er at nedbringe antallet af ubehandlede sager for at sikre bedre
overblik og hurtigere sagsbehandling af nye ubehandlede sager.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1, Status på målopfølgning og implementering