Grund- og nærhedsnotat vedr. vedvarende energikilder

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 7. oktober 2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Vedvarende energikilder
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende
forslag om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), forordning
(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EC for at fremme energi fra vedva-
rende energikilder og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/652, KOM
(2021) 0557.
Materialet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsud-
valg.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0557 - Bilag 1
Offentligt


Side 1/17
Dato
30. september 2021
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), forordning
(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EC for at fremme energi fra vedvarende
energikilder og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/652.
KOM (2021) 557
Notatet oversendes tillige til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til revision af vedvarende
energi-direktivet. Revisionen er en del af Kommissionens samlede ’Fit-for-55’-pakke,
som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990-
niveauet.
Med revisionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s 2030-mål for anvendelse af
vedvarende energi til 40 pct., ligesom der stilles nye krav i direktivet, som skal bi-
drage til at indfri målet. Der indføres bl.a. nye skærpede bæredygtighedskriterier
vedr. anvendelse af skov- og landbrugsbiomasse, et CO2-fortrængningskrav i trans-
portsektoren, som erstatter det nuværende krav om minimumsandel af VE i forbru-
get, tiltag til at understøtte efterspørgslen efter ikke-biomassebaserede VE-brænd-
stoffer (PTX-brændstoffer) i transportsektoren og industrien, nationalt bindende del-
mål for andelen af VE i varme og kølesektoren, benchmarks for andelen af VE i byg-
ningers og i industriens slutforbrug, samt en ny forpligtelse til fælles grænseoverskri-
dende VE-pilotprojekter i de respektive europæiske havbassiner.
Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes
at medføre samfunds- og statsfinansielle omkostninger. Det er dog ikke muligt på
nuværende tidspunkt at kvantificere disse konsekvenser.
Regeringen hilser det overordnede formål med revisionsforslaget velkommen som
et vigtigt bidrag til indfrielse af EU’s klimamål. Regeringen vil arbejde for et ambitiøst
overordnet VE-mål, skærpede bæredygtighedskriterier for træbiomasse, omkost-
ningseffektive drivhusgasreduktioner i transport- og varmesektoren og fremme af
bæredygtige VE-brændstoffer. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til for-
slaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0557 - Bilag 1
Offentligt
Side 2/17
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 14. juli 2021 fremsat et for-
slag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af direktivet om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder, KOM(2021) 557. Forslaget er fremsat
som en del af Kommissionens samlede ’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s
klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget
er oversendt til Rådet i dansk udgave den 13. september 2021.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 10.
september 2021.
3. Formål og indhold
Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende energi for at
indfri EU’s klimamål for 2030 og klimaneutralitet i 2050. Forslaget skal desuden
fremme en bedre integration af energisystemer, bidrage til at beskytte miljø og sund-
hed, reducere EU’s energiafhængighed og bidrage til EU's teknologiske og industri-
elle lederskab, samt understøtte skabelse af arbejdspladser og økonomisk vækst.
Kommissionen tildeles og opdaterer beføjelser til at udstede relevante delegerede
retsakter for at supplere direktivet. Kommissionen henviser til, at revisionen tager
udgangspunkt i de dele af direktivet, som har det størst mulige bidrag til at opnå den
ønskede andel af vedvarende energi i EU på 40 pct. omkostningseffektivt.
I forslaget lægges der op til følgende ændringer:
EU’s overordnede mål for anvendelse af vedvarende energi hæves
EU’s overordnede bindende mål for anvendelse af vedvarende energi i 2030, der
indfries kollektivt af medlemslandene, hæves fra 32 pct. til 40 pct. Det opjusterede
mål skal bl.a. indfris gennem justering af eksisterende sektorspecifikke delmål (inden
for transport og varme- og kølesektoren) og ved oprettelse af nye delmål og bench-
marks (inden for bygninger, industri og grønne brændstoffer).
I opfyldelsen af det overordnede mål for vedvarende energi lægger Kommissionen
op til, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at biomasse-base-
ret energiproduktion ikke skaber uhensigtsmæssige forvridninger på markedet for
biomasse og skader biodiversiteten. Dette skal ske gennem efterlevelse af affalds-
hierarkiet og kaskadeprincippet, hvilket bl.a. betyder at træ skal anvendes til højvær-
diformål ud fra et ressourceeffektivt og cirkulært perspektiv. Det specificeres, at med-
lemsstaterne ikke må yde støtte til energiproduktion på basis af bestemte typer af
træ (savværkstømmer, finerkævler, træstubbe og rødder). Fra 2026 må medlems-
staterne heller ikke yde støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent
elproducerende anlæg, medmindre anlæggene bruger CCS-teknologi eller befinder
Side 3/17
sig i regioner med særlig status. Danske kraftvarmeværker forventes ikke at være
omfattet af denne bestemmelse, fordi de ikke er rene elkraftværker.
Øget grænseoverskridende samarbejde om projekter om vedvarende energi
Forslaget forpligter hver medlemsstat til senest med udgangen af 2025 at aftale at
gennemføre mindst ét fælles VE-pilotprojekt med en eller flere medlemsstater. Kom-
missionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forven-
tes at blive operationelt. Forpligtelsen kan bl.a. opfyldes ved, at en medlemsstat bi-
drager til finansiering gennem EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi,
som gør det muligt for et medlemsland at finansiere vedvarende energi-projekter i et
andet medlemsland.
Forslaget forpligter desuden medlemsstater, der grænser op til et havområde til at
samarbejde om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende havvind-energi,
de planlægger at producere i de respektive havområder senest i 2050, med mellem-
liggende mål i 2030 og 2040. Det grænseoverskridende samarbejde i dag i medfør
af Nordsøsamarbejdet og BEMIP (Baltic energy market interconnection plan) omfat-
ter ikke bindende aftaler eller lign. ift. offshore VE-udbygning, hvorfor dette er en
udvidelse af den eksisterende forpligtelse.
Vejledende EU-mål for anvendelse af vedvarende energi i bygninger
Forslaget introducerer et nyt vejledende EU-mål om, at andelen af energi fra vedva-
rende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af EU’s i 2030. Med-
lemsstaterne fastsætter selv et vejledende nationalt mål, som er i overensstemmelse
med det overordnede vejledende EU-mål. Medlemsstaterne angiver deres mål ifm.
de integrerede nationale energi- og klimaplaner samt oplysninger om, hvordan de
agter at nå dette mål. I forslaget nævnes en række foranstaltninger, som medlems-
staterne kan anvende for at indfri det vejledende mål, herunder gennem nye foran-
staltninger i deres byggeforskrifter og reglementer for at understøtte en stigning i VE-
egetforbrug, VE-fællesskaber og lokal energilagring kombineret med energieffektivi-
tetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lav-
energi- og nulenergibygninger. Der stilles desuden forslag om, at medlemsstaterne
skal sikre, at alle offentlige bygninger på statsligt, regionalt og lokalt niveau danner
forbillede for anvendelsen af vedvarende energikilder. Det kan bl.a. ske ved at be-
stemme, at taget på offentlige bygninger anvendes af tredjeparter til installation af
anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.
Styrket fokus på oplysning og uddannelse (VE-godkendelsesordningen)
Forslaget udvider anvendelsesområdet for de frivillige certificeringsordninger for in-
stallatører af små vedvarende energianlæg, som medlemsstaterne har pligt til at stille
til rådighed, så de angår alle former for vedvarende energi til opvarmning og køling i
bygninger, industri og landbrug samt installation af solcelleanlæg. Desuden skal de-
signere af disse anlæg omfattes af ordningen. Medlemsstaterne får endvidere en
udtrykkelig forpligtelse til at arbejde for, at et tilstrækkeligt antal kvalificerede instal-
latører er til rådighed på markedet.
Side 4/17
Vejledende mål for vedvarende energi i industrien m.m.
Som en nyskabelse lægger forslaget op til, at medlemsstaterne skal stræbe efter at
øge andelen af vedvarende energi i slutenergiforbruget i industrien med en gennem-
snitlig årlig stigning på 1,1 procentpoint på sektorniveau frem mod 2030. Dette mål
er vejledende. Ydermere skal medlemsstaterne sikre, at ”vedvarende flydende og
gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse” (herefter
RFNBO senest i 2030 udgør 50 pct. af den brint, der anvendes til endelige energi-
formål og ikke energimæssige formål i industrien. Dette mål er bindende.
Bindende nationalt mål for vedvarende energi i varme og kølesektoren
Forslaget introducerer en række delmål for anvendelse af vedvarende energi i
varme- og kølesektoren samt krav om, at medlemslandene skal ”forhøje andelen af
vedvarende energi i denne sektor med vejledende 1,1 procentpoint som et årligt gen-
nemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030”. Dette forslag gøres bin-
dende for medlemsstaterne, hvor det hidtil har været vejledende. Der foreslås end-
videre, at forhøjelsen af andelen af vedvarende energi på 1,1 pct. skal øges til 1,5
pct. for medlemsstater, der anvender overskudsvarme og -kulde. Danmark vil kunne
opfylde forhøjelseskravet på 1,5 pct. gennem en undtagelsesbestemmelse, der kræ-
ver, at medlemsstaterne har en andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren
på over 60 pct., hvilket DK opfylder fra 2021.
Medlemsstaterne skal desuden udarbejde en vurdering af deres potentiale for ved-
varende energi, og anvendelsen af overskudsvarme og køling i sektoren med henblik
på at etablere en langsigtet national strategi for dekarbonisering af sektoren. Vurde-
ringen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den
omfattende vurdering udarbejdet i henhold til energieffektivitetsdirektivet. For fjern-
varme- og køling lægger forslaget op til en ændring af måden, hvorpå andelen af
vedvarende energi i fjernvarme- eller fjernkølesystemet bliver opgjort over for forbru-
geren eller slutkunden. Det forslås, at andelen af vedvarende energi, som minimum,
skal opgives som en procentdel af det samlede energiforbrug.
Den gældende beregningsmetode for beregninger af det endelige bruttoenergifor-
brug fra vedvarende energi i hver medlemsstat fastholdes med undtagelse af brint,
som udgår. Principperne for beregning af andelen af vedvarende energi til opvarm-
ning og køling omfatter ikke andelen af vedvarende energi i elforbruget. Det er
således kun tilladt at medtage VE-andelen i den sektor, hvor den bliver produceret,
og ikke der, hvor den bliver forbrugt. Det vil betyde, at varmepumper og elkedler
kun i mindre grad vil kunne bidrage til at opfylde VE-målene for varme- og kølesek-
toren, hvilket begrænser effekten af Danmarks strategi for elektrificering af sekto-
ren (bl.a. med individuelle og kollektive varmepumper).
Side 5/17
Både det nuværende direktiv og forslaget til revision af direktivet stiller en række
konkrete krav1
til fjernvarme og fjernkøling. Kravene omfatter:
 krav til tredjepartsadgang til fjernvarme- og fjernkølingsnet;
 muligheden for kunderne til at frakoble sig fra fjernvarme og fjernkølingsnettet.
 administrative rammer for koordinering af udnyttelse af overskudsvarme.
 administrative rammer, som sikrer, at eldistributionsselskaber koordinerer med
fjernvarme- og kølingsselskaber mhp. at levere systemydelser til elnettet.
I det nuværende direktiv er en medlemsstat undtaget fra disse konkrete krav, hvis
medlemsstaten opfylder et effektivitetskrav, hvilket Danmark gør. Med forslaget til
revision af direktivet er det nu angivet, at opfyldelse af effektivitetskravet ikke læn-
gere giver undtagelse fra de konkrete krav. Dette vil kræve særskilt implementering
af nye tiltag på de områder, der er skitseret ovenfor. Dette vil blive belyst nærmere
ift. konsekvenser inden fastlæggelse af regeringens holdning.
Indførsel af CO2-fortrængningskrav m.m. i transportsektoren
Forslaget introducerer et CO2-fortrængningskrav på 13 pct.2
i transportsektoren, som
medlemsstaterne skal overholde i 2030. Dette krav erstatter det nuværende krav om
en minimumsandel af vedvarende energi fastsat til 14 pct. i 2030. Med indførelsen
af et CO2-fortrængningskrav i VE-direktivet bortfalder kravet i brændstofkvalitetsdi-
rektivet. Dette medfører umiddelbart ændringer i dækningsområdet for CO2-for-
trængningskravet, hvor ”mobile ikke-vejgående maskiner” ikke længere er omfattet.
Til gengæld vil resten af transportsektoren fremadrettet være omfattet af reduktions-
kravet, hvor det tidligere alene var vej- og banetransport (undtagen el til bane). Det
bemærkes, at der er stillet separate forslag om hhv. et iblandingskrav i luftfarten og
et CO2-fortrængningskrav i skibsfarten, som dog kan medregnes i CO2-fortræng-
ningskravet på 13 pct. Samtidig bortfalder muligheden for anvendelse af såkaldte
UER-kreditter3
.
I tillæg til ovenstående er de væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget:
 Justering af kravet til anvendelse af avancerede biobrændstoffer, så kravet
forhøjes fra de nuværende 1,75 pct. til 2,2 pct. i 2030. Kravet på 0,5 pct. i
2025 foreslås uændret. Reglerne om dobbelttælling foreslås afskaffet.
 Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en slags el-kredit, hvorefter leve-
randører af el til offentligt tilgængelige ladestandere skal modtage ”tickets”
modsvarende den leverede el. Denne ”ticket”, som repræsenterer drivhus-
1
Fastlagt i Artikel 24 i direktivforslaget
2
CO2-fortrængningskravet betyder at den gennemsnittelige vugge-til-grav CO2-udledning pr. energien-
hed skal reduceres med 13 pct. i 2030 sammenlignet med et basisår. Afklaring omkring basisår udestår
fortsat.
3
Med UER-kreditter menes opstrøms-kreditter (Upstream Emission Reductions), der er certifikater, som
dækker reduktioner i udledningen i forbindelse med produktion af olie og naturgas, fx ved mindsket af-
brænding og udslip af drivhusgasser på olieproduktionssteder.
Side 6/17
gasreduktioner, vil el-leverandøren kunne sælge til de olie- eller gasselska-
ber, der er omfattet af CO2-fortrængningskravet. Billetsystemet vil også om-
fatte VE-brændstoffer.
 Der indføres et krav til anvendelsen af vedvarende flydende og gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO’er), der
både omfatter direkte anvendte brændstoffer og brændstoffer anvendt i pro-
duktionen af brændstoffer til transport. Dette krav sættes til 2,6 pct. i 2030.
Kravet dækker al transport, men der fastsættes ikke krav om i, hvilke under-
dele af transportsektoren RFNBO’er skal benyttes.
 Det foreslås, at beregningsreglerne for vedvarende flydende og gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO) skal
gælde uafhængigt af, i hvilke sektorer disse brændstoffer forbruges i.
 Genanvendt kulstofbrændsel skal medføre en drivhusgasemissionsbespa-
relse på mindst 70 pct. sammenlignet med den fossile reference for at kunne
tælle med i CO2-fortrængningskravet på 13 pct.
 Kommissionens deadline for metodefastlæggelse for co-processing (anven-
delse af biobrændstof sammen med fossilt brændstof i brændstofproduktio-
nen) udsættes med minimum 3 år.
 Hver medlemsstat har fortsat mulighed at sænke grænsen for det maksimale
forbrug af første generations biobrændstoffer af hensyn til disse brændstof-
fers potentielle indirekte ændringer i arealanvendelsen.
Skærpede krav for anvendelse af biomasse
Kommissionen lægger i forslaget op til at skærpe kravene for brug af biomasse samt
bæredygtighedskriterierne, som minimerer risikoen for høj klima- eller biodiversitets-
belastning, således at:
 De nuværende bæredygtighedskrav for landbrugsbiomasse om at undgå
(formålsforstyrrende) høst af biomasse på arealer med høj biodiversitets-
værdi eller stort kulstoflager samt på tørvebundsarealer, udstrækkes til også
at gælde for skovbiomasse.
 Mindre varme- og kraftanlæg omfattes bæredygtighedskriterierne: for an-
læg, som bruger fast biomasse, sænkes grænsen fra 20 MW til 5 MW. Der
inkluderes en definition for opgraderingsanlæg af biogas.
 De eksisterende drivhusgasbesparelsestærskler for produktion af el, varme
og køling fra biomassebrændsler kommer også til at gælde eksisterende
installationer (og ikke kun nye installationer).
 Der tilføjes yderligere elementer om, hvordan jord og biodiversitet skal be-
skyttes i forbindelse med høst af skovbiomasse. Overholdelsen af kravene
kan ske enten via national lovgivning eller via certificeringer mv. Elemen-
terne omfatter stubbe og rødder, primær skov, sårbare jorde, renafdrifter
(fældning af alle træer i et område), dødt ved, jordkomprimering samt øvrige
biodiversitetselementer/levesteder.
 Fsva. landbrugsbiomasse sænkes kapacitetsgrænsen for kraftvarmevær-
ker til mellem 5 og 10 MW. Hermed vil flere anlæg skulle certificeres.
Side 7/17
 Der introduceres nye definitioner på kvalitetsrundtræ (quality roundwood),
industri, plantageskov og plantet skov.
Vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Det foreslås, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i
relation til, hvorvidt nationale ordninger i forbindelse med verificering af bæredygtig-
hed og drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med betingelserne i direktivet.
Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til
1. at understøtte direktivet med oprettelsen af en EU-platform for udvikling af ved-
varende energi (URDP)
2. en præcisering af metoden for at vurdere reduktionen af drivhusgasudledning
fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse og fra genanvendt kulstofbrændsel
3. at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrænds-
ler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanven-
delsen, samt at fastsætte hvilke biobrændstoffer, flydende biobrændsler og bio-
massebrændsler der har høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelse
4. at ændre kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler
og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendel-
sen og medtage udviklingsforløbet
5. at justere energiindholdet i transportbrændstoffer, som angivet bilag 3,
6. at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for hvordan økono-
miske aktører skal overholde kravene omhandlende vedvarende energi i trans-
portsektoren,
7. at præcisere metoden til at bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til
transport som følge af biomasse behandlet med fossile brændstoffer,
8. at foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for råmaterialer,
9. at foretage ændringer i bilag 5 og 6, vedrørende beregning af drivhusgaseffek-
ten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
10. at udvide mængden af information der skal indgå i Unionens database.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen til, at en omkostningseffektiv udvikling af bæredygtig vedvarende
energi i et integreret energisystem har de bedste forudsætninger på EU-niveau og
ikke i tilstrækkelig grad opnås på medlemsstatsniveau alene. Det vurderes, at der er
behov for en fælleseuropæisk tilgang, som fastsætter de rette incitamenter. Hermed
har medlemslande med forskellige udgangspunkter og ambitionsniveau mulighed for
at accelerere energisystemet fra traditionelt fossilbaseret til et energieffektivt energi-
system baseret på vedvarende energikilder. For så vidt angår skovbiomasse peger
Kommission på nødvendigheden i fælles europæiske krav og skærpelser for at sikre
Side 8/17
biodiversiteten og indfri klimamålene i 2030. På samme tid bemærker Kommissio-
nen, at det i vid udstrækning er op til medlemsstaterne at implementere og specifi-
cere elementerne og dermed vurderes ligeledes proportionalitetsprincippet over-
holdt. Det bemærkes, at energiområdet allerede er reguleret på EU-niveau, og at der
med det nuværende forslag blot lægges op til en revision af bestemmelserne.
Regeringen er enig i, at udviklingen af et omkostningseffektivt energisystem baseret
på vedvarende energikilder er grænseoverskridende, hvor regulering på EU-niveau
har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale energipolitikker. Rege-
ringen kan dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:
Uddannelsesordning
 LBK nr. 1300 af 3. september 2020: Bekendtgørelse af lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 883 af 12/5/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/883
 BEK nr 1047 af 26. august 2013: Bekendtgørelse om en godkendelsesord-
ning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg
 BEK nr 1229 af 28. oktober 2013: Bekendtgørelse om ændring af bekendt-
gørelse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små
vedvarende energianlæg
 BEK nr 1317 af 18. juni 2021: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-
relse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små ved-
varende energianlæg
Varme og køling
 LBK nr. 1215 af 14. august 2020 om lov om varmeforsyning, som ved lov nr.
883 af 12. maj 2021 og lov nr. 923 af 18. maj 2021
 BEK nr. 818 af 5. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive var-
meforsyningsanlæg
 LBK nr. 804 af 12. august 2019 om lov om fjernkøling
 BEK nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjern-
kølingsanlæg
 BEK nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og bygnings-
ejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og faktu-
rering m.v.
Biomasse og bæredygtighedskriterier:
 Biobrændstofloven ved lovbekendtgørelse nr. 591 af 7. april 2021 med ef-
terfølgende ændringer,
 BEK nr. 1132 af 3. juni 2021 om fastlæggelse af beregningsmetoder og ind-
beretningskrav i henhold til biobrændstofloven.
Side 9/17
 BEK nr.1313 af 14. juni 2021 om bæredygtighed og reduktion af drivhusgas-
emissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energifor-
mål, m.v.
 BEK nr. 1352 af 30. juni 2021 håndbog om opfyldelse af bæredygtigheds-
krav og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
til energiformål.
Transport, RFNBO og biobrændstoffer:
 LBK nr. 591 af 7. april 2021 om lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) (med efterfølgende ændrin-
ger fra VE II-lovforslaget)
 BEK nr. 1133 af 3. juni 2021 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
 BEK nr. 91 af 25. januar 2021 om håndbog om dokumentation for biobrænd-
stoffers bæredygtighed (HB 2021)
 LOV nr. 883 af 12/05/2021 (lovforslag nr. 148/2021)
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre
behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. punkt 6, samt muligt
behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen vil analysere forsla-
get nærmere mhp. at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget indeholder en række krav og forpligtelser, der kan have væsentlige øko-
nomiske konsekvenser for stat, erhverv og husholdninger. Omkostningernes omfang
vil afhænge af, i hvor høj grad forslaget pålægger Danmark og danske virksomheder
og forbrugere krav og forpligtelser, der ligger ud over allerede vedtaget national po-
litik, samt hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri disse. Regeringen
vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Der vil være be-
hov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye krav i direk-
tivet særligt for skærpede bæredygtighedskriterier. Der må forventes øgede admini-
strative omkostninger, idet det skønnes, at der skal behandles flere virksomheder i
VE-godkendelsesordningen samt via kommunikationsindsatser. Regeringen vil ana-
lysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfinansielle og administrative kon-
sekvenser for at få afklaret, hvilke krav og regler der skal gennemføres.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes potentielt at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Omkostninger kan eksempelvis forekomme, hvis de nuværende danske
krav til transport og industri ikke er tilstrækkelige til at opfylde direktivets mål og del-
mål; hvis Danmark bliver omfattet af effektivitetskrav på varmeområdet; eller hvis
Side 10/17
Danmark bliver nye pålagt at nye fælleseuropæiske pilotprojekter om VE i havbassi-
ner. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive analyseret nærmere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
På den ene side vurderes forslaget at kunne medføre positive konsekvenser, da
dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for vedvarende energi, hvorfor øgede
krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske løsninger på området.
På den anden side vurderes elementer i forslaget at kunne medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet, hvilket kan være forbundet med øgede omkostnin-
ger for erhvervet. Fsva. oplysning og uddannelse (VE-godkendelsesordningen) vil
erhvervslivet opleve at have flere omkostninger til uddannelse af medarbejdere.
Da ordningen foreslås ændret til at gælde alle former for VE-anlæg i bygninger,
industrien og landbruget, beror en endelig konsekvensvurdering af nærmere un-
dersøgelser. Fsva. biomasse vil der vil kunne forekomme administrative omkost-
ninger i form af øget rapporteringskrav og kontrol af disse i tilknytning til allerede
fastsatte rapporteringskrav om forpligtelse til at indrapportere data vedr. bæredyg-
tighed. De skærpede bæredygtighedskriterier for biomasse vil potentielt kunne re-
ducere udbuddet af træbiomasse og dermed potentielt hæve prisen på den impor-
terede træbiomasse, som Danmark anvender. Det vurderes dog at være i begræn-
set omfang. Fsva. CO2-fortrængningskravet for transportsektoren samt underkrav
om øget anvendelsen af avanceret biobrændstof samt anvendelse af RFNBO’er,
vurderes disse at kunne have betydelige omkostninger for erhvervslivet. Regerin-
gen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-
get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi
og derigennem reducere drivhusgasudledningen Regeringen er i gang med at ana-
lysere forslaget nærmere, herunder effekten i forhold til Danmark specifikt.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af VE-direktivet har været i høring i EU-Special-
udvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik fra den 14. juli til den 10. august
2021. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i alt 19 organisationer.
Dansk Industri (DI) finder det positivt, at VE-målet hæves til 40 % i 2030. Behov for
større fokus på hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af de nødvendige ener-
giforbindelser fra havmøllerne samt transport til forbrugscentrene. Direktivet mangler
fokus på bæredygtigheds- og sikkerhedsmæssige krav til leverandører af havmøller
og infrastruktur, og skal sikre at udbygningen af vedvarende energi ikke skader mil-
jøet. PtX-baserede brændstoffer, såsom e-diesel og e-benzin, skal indgå i opfyldel-
sen af kravet om 2,6 % RFNBOs i brændstof til transport. Krav til RFNBOs skal være
realistiske og kan opfyldes med eksisterende elmarkedsregulering og VE-anlæg. DI
Side 11/17
støtter en større andel af VE i varme- og køling, samt mere effektiv udnyttelse af
overskudsvarme og køling.
Brintbranchen ser positivt på, at brint får en bredere rolle i VE-direktivet som energi-
vektor i alle sektorer. Brintbranchen ønsker, at brint betegnes som 100 % grøn også
i tilfælde, hvor brinten stammer fra projekter uden en direkte linje til VE-elproduktion.
Brintbranchen mener, at det bør overvejes at introducere et mål for RFNBOs i 2024.
Fritagelse af RFNBO-producenter fra kravet om at producere biobrændstof bør være
automatisk, da muligheden i dag oftest bliver overset og kan forårsage skævvridning
mellem medlemsstaterne.
Drivkraft Danmark (DD) ser positivt på udelukkelsen af brugen af UER-kreditter. Af-
skaffelsen af de nuværende multiplikatorer for avancerede biobrændstoffer, el til tog
og biler, m.m., er positivt for at opnå større faktisk andel af VE i transporten. Det
foreslåede reduktionsmål for transport virker uambitiøst. Uklart om off-road fremover
indgår i reduktionsmålet. DD mener, det er nødvendigt at vælge mellem et specifikt
reduktionsmål for vejtransport og et ETS-system for at undgå dobbeltregulering og
særskat. For at sikre, at VE-brændstofferne konkurrerer på en fælles platform, bør
ILUC-effekter indregnes og der bør stilles samme krav til bæredygtighed for bio-
masse anvendt til el- og/eller varmeproduktion som til VE-brændstoffer. DD mener,
at særskilte krav til avancerede og RFNBOs, kompromitterer CO2-fortrængningskra-
vet. Det bør afklares hvordan CO2-reduktionen for RFNBO (PtX) opgøres. Incitamen-
tet til at producere RFNBO er begrænset, idet der først er sat et mål gældende fra
2030. Multiplikatoren for avancerede biobrændstoffer og RFNBO leveret til fly og
skibe er svær at forstå. Ligeledes er det uklart, hvorvidt avancerede biobrændstoffer
eller RFNBO leveret til skibe og fly vil kunne tælle med i reduktionskravet på 13 %.
Wind Denmark (WD) er positivt stemt over for opjusteringen af VE-målet for 2030,
over afskaffelsen af iblandingskravet, samt at kreditmarkedet skal inkludere VE-el til
transport. Det bør tydeliggøres, at kreditsystemet skal opfattes som et samlet marked
for alle typer af VE-brændstoffer samt udvides. Det er betænkeligt, at de foreslåede
multiplikatorer indskrænkes til to kategorier af VE-brændstoffer. ILUC-effekter bør
inkluderes i CO2-reduktionsberegninger for biobrændstoffer for at CO2-fortræng-
ningskravet fungerer optimalt, alternativt kan en multiplikatorfaktor for VE-el genind-
føres. WD er imod fastholdelsen af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer.
De støtter op om kravet til minimum 50 % VE-andel af fossil brint i industrien i 2030.
WD mener, at kreditgarantier som mulighed for finansiel risikominimering ved indgå-
else af PPA’er bør analyseres ift. statsstøtte og sammenhængen til andre EU-defini-
tioner, såsom additionalitetskravet for RFNBOs. WD støtter op om, at medlemssta-
terne ikke vil kunne tilbageholde oprindelsesgarantier. Bæredygtighedskriterierne
bør gælder for alle biomassebaserede værker, inklusiv værker med effekt under
5MW. WD bemærker, naturgas bør inkluderes som fossil brændstof.
Side 12/17
ITD fastslår, at direktivforslaget vil få stor betydning for priserne på brændstoffer. Det
er vigtigt for ITD, at der er sammenhæng mellem reduktionsmålsætning i transport-
branchen og de økonomiske konsekvenser for forbrugerne. ITD er tilfredse med ind-
førslen af et CO2-fortrængningskrav, der er med til at sikre CO2-reduktioner for an-
delen af tung transport, der ikke kan elektrificeres. ITD ønsker en trappemodel med
gradvist stigende CO2-fortrængningskrav frem mod 2030 på EU-plan og foreslår ind-
førsel af trinvise krav for den anvendte andel af RFNBOs for at tage hensyn til virk-
somhedernes langsigtede investeringsstrategier. ITD mener, at ILUC-effekter bør
medregnes i CO2-reduktionsberegninger. ITD finder det positivt, at medlemslandene
skal indgå et eller flere fælles projekter med andre medlemslande til produktion af
vedvarende energi. Endeligt støtter ITD kreditudvekslinger til opfyldelse af fortræng-
ningsforpligtelsen. Det danske fortrængningskrav på 7 % i 2030 bør følge udspillets
13 %.
Dansk Erhverv støtter 40 pct. vedvarende energi i 2030, men mener, at målet kan
hæves. Dansk Erhverv opfordrer til, at EU-kommissionen udarbejder en samlet stra-
tegi for udbygningen af havvind og landvind, der skal sikre flere og hurtigere tilladel-
ser og en markedsdrevet og tilstrækkelig udbygning af VE. Dansk Erhverv anbefaler
en fastsættelse af bæredygtighedskrav for biomasse uanset anvendelse, samt at
ILUC-effekter skal medtages i CO2-reduktionsberegninger således at den højere for-
trængningseffekt af avancerede biobrændsler sammenlignet med fossile brændsler
medtages. Det er afgørende, at brug af brint og electrofuels i sektorer, som ikke di-
rekte kan elektrificeres, støttes ved at fremme brint produceret med vedvarende
energi og ikke ved anvendelse af fossil gas.
Dansk Affaldsforening bifalder, at den biologisk nedbrydelige del af affaldet betragtes
som biomasse, og dermed genererer vedvarende energi. Dansk Affaldsforening på-
peger, at definitionen af biomasse i affaldsenergien er uændret, samt at kriterier for
bæredygtighed og drivhusgasbesparelser ikke er gældende for affaldsenergien.
Danske Rederier udtrykker bekymring for, at regionale reguleringer kan resultere i
reguleringer, som er svære at administrere og håndhæve i en international branche
som skibsfart. Med afsæt i, at direktivforslaget kan bane vejen for en international
regulering på sigt, støtter Danske Rederier generelt direktivforslaget. Danske Rede-
rier støtter reduktionsmålet på 13 % for transportsektoren i 2030, samt at brændstof-
fer anskues ud fra et livcyklusperspektiv og at flere drivhusgasser end CO2 omfattes.
Delmålene for avancerede biofuels og RFNBOs anser Danske Rederier som vigtige
greb til at fremme udviklingen af nye brændstoffer. Danske Rederier påpeger vigtig-
heden af, at direktivforslaget forholder sig til avancerede brændstoffers GHG-inten-
sitet på samme vis som RFNBOs. Det er ydermere vigtigt at fastholde multiplikatoren
for den maritime sektor for at understøtte omstillingen af ’hard to abate’ sektorer som
shipping. Endeligt bemærker Danske Rederier, at det er vigtigt med ordentlig sam-
menhæng til andre reguleringer.
Side 13/17
Dansk Fjernvarme er overordnet tilfreds med Kommissionens forslag til revision af
VE-II. Dansk Fjernvarme ser positivt på, at Kommissionens forslag er med til at sikre
en lovgivnings- og konkurrencemæssig ligestilling mellem virkemidler på bygninger
og virkemidler til kollektive systemer som fjernvarme og køling, og opfordrer til, at
Danmark arbejder for at sikre denne ligestilling. Dansk Fjernvarme er positive over
for forslaget om øget kommunikation mellem producenter af overskudsvarme og
fjernvarmeselskaber, over for forslagene om forstærket dialog mellem eldistributions-
selskaber og fjernevarme/-kølingselskaber. Ved stramninger af bæredygtighedskri-
terier for biomasse samt opstramning af arealkriterier og krav om reduktion af driv-
husgasemissioner bør der tages hensyn til foretagne investeringer, idet det er områ-
der præget af langsigtede investeringer. Dansk Fjernvarme opfordrer regeringen til
at arbejde for at undgå komplekse eller uopfyldelige dokumentationskrav for skov-
biomasse.
DANVA påpeger, at vandsektoren har stort potentiale for vedvarende energi bl.a.
gennem indvinding af energi f.eks. via produktion af biogas af slam fra renseanlæg
og biobrændstof til bl.a. tung godstrafik of luftfart, energi fra spildevand, samt vand
til vandforsyning vha. varmepumpeteknologi. Den danske vandsektor indgår i de
danske klimapartnerskaber med en ambition om en klima- og energineutral vand-
sektor i 2030, og DANVA opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at
arbejde for en tilsvarende europæisk ambition.
NOAH udtrykker utilfredshed med, at biomasse fortsat regnes som en vedvarende
energikilde og understreger, at afbrænding af biomasse bør være undtaget som støt-
teberettiget kilde til vedvarende energi. Ligeledes mener de, at de tiltag, der skal
sikre landbrugsjordens organiske indhold, er utilstrækkelige. Afviklingen af støtte til
elproduktion fra biomasse fra 2026 bør ifølge NOAH ske tidligere og gælde den di-
rekte såvel som den indirekte støtte i form af skattelettelser.
Dansk Skovforening anbefaler, at ændringerne af bæredygtighedskriterier for bio-
masse i revisionen bliver minimale for at skabe stabilitet og sikkerhed for investerin-
ger i den europæiske energisektor. Dansk Skovforening mener, at artikel 3, stk. 3
allerede indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå forvridning
af råmaterialer mens den foreslåede ordlyd kræver, at medlemsstaterne implemen-
terer kaskadeprincippet for biomasse på en måde, der ikke er i overensstemmelse
med de aftalte definitioner og mål. Dansk Skovforening stiller spørgsmålstegn ved,
om indførslen af no-go-områder vil forhindre ændringer i arealanvendelsen, idet
disse områder allerede er skovbevoksede. Det er yderst vigtigt, at de forskellige
skovkategoridefinitioner aftales med medlemslandene frem for at være en del af
energipolitikken. Endeligt mener Dansk Skovforening, at ændringer i bæredygtig-
hedskriterier for skovbiomasse med mere detaljerede krav går ud over EU-kommis-
sionens kompetence på skovområdet, og at det i stedet bør være en national afvej-
ning af påvirkning af jordbundens kvalitet og biodiversitet.
Side 14/17
Dansk Energi mener, at det overordnede VE-mål bør være 45 % og ser positivt på
opfordringen til samarbejde mellem lande i forbindelse med udbygning af offshore
infrastruktur. Det støttes, at iblandingsmålet for transportsektoren ændres til et CO2-
fortrængningskrav, at der lægges op til en indførelse af en iblandingsprocent for
RFNBOs, og at der introduceres et mål for andelen af RFNBOs i industriens anven-
delse af brint. Definitionen af ”high quality stem wood” er problematisk, da det skal
defineres mere præcist og i praksis bliver svært at håndhæve i skovene, særligt re-
cital 4. Der er for lidt fokus på en øget produktion af RFNBOs og lande, der har en
høj andel VE i elproduktionen, bør undtages for kriterierne i den delegerede retsakt.
Dansk Energi støtter op om en fælles EU certificering af vedvarende og low-carbon
brændstoffer i form af Union databasen, hvor det er vigtigt, at der skelnes mellem
vedvarende og low-carbon brændstoffer. Det positivt, at der tilføjes en ”mandatory
credit mechanism” for el, så der kan handles med grønne kreditter, og det burde
udvides til både private og offentlige ladestandere.
Danske Maritime ønsker transparent certificering af nye brændstoffer samt effektiv
håndhævelse af reglerne for at sikre reduktioner i udledninger samt lige konkurren-
ceforhold. Dette er særligt vigtigt ift. forskning, udvikling og implementering af ny kli-
mateknologi, da ”first movers” bærer en stor risiko ved tidlig udvikling og anvendelse
af ny klimateknologi.
Landbrug og Fødevarer så gerne et mere ambitiøst overordnet VE-mål. Med de nye
nationale mål for anvendelse af vedvarende energi lægges der vægt på, at tiltag som
disse skal tage højde for, at virksomheder ikke dobbeltreguleres og ikke medfører
bindende teknologikrav. Der støttes op om forslaget om, at brug af overskudsvarme
kan medregnes i medlemsstaternes opfyldelse af øgede andele af vedvarende
energi, et fortrængningskrav på 13 % i transportsektoren og de nye iblandingskrav
for avancerede biobrændstoffer. Ny regulering bør støtte op om en bredere vifte af
vedvarende brændsel i transporten. Det er positivt, at regionale dyrkningsværdier
ophæves, men det ønskes, at den nye regulering fortsat tager hensyn til landmænds
effektiviseringstiltag, som skal afspejles i dyrkningsværdierne.
Danske Regioner finder det vigtigt, at kommuner og regioner i hele EU får mulighed
for at implementere så meget VE som muligt, her særligt i bygninger, og VE-II direk-
tivet bør understøtte denne udvikling.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at fortrængningskravet bør sættes lavere, sva-
rende til maksimum 16 % VE, og fokus bør være på elektricitet frem for biobrænd-
stoffer. Biobrændstoffer baseret på palme- og sojaolie bør udfases øjeblikkeligt, og
resten af de afgrødebaserede afgrøder udfases frem mod 2030. ILUC-værdier bør
tælles med i klimaregnskabet. Det er problematisk, at målet for avancerede bio-
brændstoffer er blevet hævet samtidig med, at der stadig indgår problematiske råva-
rer i listen over avancerede biobrændstoffer, og at det i visse tilfælde er op til med-
lemsstaterne at fortolke, hvad der tæller som et affalds- eller restprodukt. Avance-
rede biobrændstoffer bør begrænses til kun at blive brugt i sektorer, der har svært
Side 15/17
ved at elektrificere. Det er problematisk, at det kun er offentlig ladning af elektriske
køretøjer, der medregnes, og multiplikatoreffekten på 4 ved brug af strøm til el-køre-
tøjer bør reintroduceres. Der ses positivt på det ambitiøse mål om brug af e-brænd-
stoffer, men dette skal holdes til fly- og skibstransport, og reguleringen bør fastsættes
i Refuel reguleringerne i stedet for VE-direktivet. VE-målet i energisektoren bør hæ-
ves yderligere, og der skal skelnes mellem VE-former efter bæredygtighed.
Kommunernes Landsforening (KL) støtter et samlet 55 % klimamål i 2030, et vejle-
dende mål for VE i bygninger samt bedre muligheder for etablering af VE, særligt i
forhold til solceller på bygningers tage. Der bakkes op om, at medlemsstater skal
sørge for certificering og træningskurser for varmeinstallatører, og at transmissions-
og distributionssystemoperatører skal give oplysninger om andelen af VE og driv-
husgasudledning digitalt på timeforbrug. KL støtter opfordringen til VE varme- og
energiplanlægning på kommunalt niveau, en større andel vedvarende elektricitet i
transportsektoren, samt at der skal være hurtig adgang til ladepladser til en over-
kommelig pris.
Energinet ser positivt på, det bliver obligatorisk at levere data vedrørende VE-andel
og drivhusgasaftryk af elektricitet, og at fjernvarme/-køling skal sikres deltagelse i el-
markederne. Der mangler afklaring vedr. deltagelse i fleksibilitet- og balancemarke-
der for små aktører. Der bakkes op om, at det i forslaget søges at afklare rammerne
for PtX. Der mangler afklaring af, hvorvidt den biomassebaserede del af el-mikset
skal fratrækkes ift. produktion fra nettilsluttede elektrolyseanlæg, hvilket kan have
stor betydning for Danmark, samt hvad det har af betydning for nettilsluttede elektro-
lyseanlæg i Danmark, at RFNBOs skal leve op til et 70 % fortrængningskrav. Det
støttes, at der tages tiltag mod dobbeltsalg af VE-mængder og at der laves initiativer
til at styrke medlemslandenes samarbejde om offshore vindudvikling.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker
en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-
mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive
den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.
Regeringen ser en øget anvendelse af vedvarende energi i EU som et vigtigt element
i at indfri EU’s klimamål i 2030 og 2050 og hilser revisionsforslaget velkommen. Re-
geringen støtter generelt, at der fastsættes et ambitiøst EU-mål for anvendelse af
vedvarende energi, som – sammen med anden relevant regulering – sikrer en om-
kostningseffektiv udbygning og anvendelse af vedvarende energi i EU.
Side 16/17
Regeringen deler Kommissionens ambition om, at revisionen skal bidrage til at be-
skytte miljø og biodiversitet ifm. anvendelse af biomasse til energiproduktion og bi-
drage til EU's teknologiske og industrielle lederskab samt understøtte skabelse af
grønne arbejdspladser og økonomisk vækst.
Regeringen vil arbejde for, at EU-målet hæves fra de foreslåede 40 pct. i 2030 til 45
pct. i 2030 for at sikre, at vedvarende energi i EU leverer et større bidrag til indfrielsen
af EU’s klimamål i 2030.
Regeringen deler Kommissionens ambition om at skærpe EU’s bæredygtighedskrav
til træbiomasse mhp. at minimere risikoen for høj klima- eller biodiversitetsbelastning.
Regeringen vil arbejde for at understøtte dette, herunder at revisionen af direktivet
kommer til at afspejle de danske krav, som er indeholdt i Aftale af 2. oktober 2020
om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi4
, Den danske aftale implementerer
det nuværende VE-direktivs bæredygtighedskrav, herunder til klima- og biodiversitet,
men indeholder strengere krav end direktivet på en række punkter.
Regeringen støtter samordning af reguleringen på transportområdet mhp. at sikre
omkostningseffektive emissionsreduktioner. Regeringen støtter desuden en styrket
indsats for at fremme af bæredygtige VE-brændstoffer (herunder RFNBO’er) med
høj CO2-fortrængning og vil analysere forslagene i det lys. Regeringen vil arbejde for
at skærpe bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer i VE-direktivet, som giver mu-
lighed for yderligere nationale krav og inddragelse af ILUC5
-værdier, der i udgangs-
punktet gælder alle medlemsstater, hvilket ikke er med i revisionsforslaget.
Regeringen støtter Kommissionens ambition om at sikre omkostningseffektive driv-
husgasreduktioner i varme- og kølesektoren under hensyntagen til den danske re-
gulering af varmesektoren og den høje andel af vedvarende energi.
Regeringen vil arbejde for, at direktivet fremmer en fortsat udvikling og anvendelse
af vedvarende energi på en hensigtsmæssigt måde, der tager højde for og giver
plads til udviklingsmuligheder for medlemslande med en høj andel af VE og som ikke
skaber uhensigtsmæssige barrierer.
Regeringen bakker op om forenkling og vil arbejde for bedre sammenhæng til andre
eksisterende direktiver og forordninger for at undgå dobbeltregulering og for at sikre
et så omkostningseffektivt anvendelse af vedvarende energi i EU som muligt.
Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle
økonomiske konsekvenser for Danmark, herunder både ift. erhvervsøkonomiske,
4
Aftaleparter: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
5
ILUC står for ”Indirekte ændringer i arealanvendelsen”, hvilket omfatter de emissionsudled-
ninger, der er knyttet til den arealændring som følger indirekte ved udnyttelse af et areal.
Side 17/17
statsfinansielle og administrative konsekvenser med henblik på at tage stilling til for-
slaget. Regeringen finder generelt, at omkostningerne forbundet med indfrielsen af
en øget indsats for vedvarende energi skal stå mål med gevinsterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.