EUU alm. del - svar på spm. 277, om de tyske regler for, der ikke tillader offentlig støtte til togrejse på over 50 kilometer, fra transportministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 7. oktober 2021
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Transportmi-
nisteriets besvarelse af spørgsmål 277 ad EUU alm. del af 7. september
2021 vedrørende tysk jernbanepersontrafik.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Offentligt


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget
Folketinget
7. oktober 2021
2021-443
Europaudvalget har i brev af 7. september 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 277:
Ministeren bedes redegøre for tyske regler, der ikke tillader
offentlig støtte til togrejse på over 50 kilometer, herunder redegøre
for om dette forbud udspringer af nationale regler eller EU-regler.
Svar:
Jeg har for en nærmere redegørelse bedt den danske ambassade i
Berlin indhente svar fra de relevante myndigheder og fagpersoner.
Ambassaden har oplyst følgende:
“Sammenfatning
 Tysk jernbanepersontrafik opdeles i kategorierne jernba-
nenærtrafik og jernbanefjerntrafik, der finansieres på for-
skellig vis
 Af de to kategorier er kun jernbanenærtrafik defineret pr.
lov, og begrebet dækker persontransport, der hovedsage-
ligt foregår på strækninger under 50 kilometer eller en ti-
mes rejsetid
 Af de to kategorier er det kun jernbanenærtrafik, der sub-
ventioneres med offentlige midler
 Der er ingen lov, der eksplicit forbyder subventionering af
jernbanefjerntrafik, men praksis bunder i den tyske jern-
banereform fra 1994
 Praksis grunder ej heller i EU-regler.
Detaljer:
I finansieringsøjemed opdeles driftsdelen af den offentlige jernba-
netrafik i kategorierne jernbanenærtrafik og jernbanefjerntrafik.
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Offentligt
Side 2/3
Første kategori opgøres som trafiksystemer/trafikselskaber, hvor
flertallet af rejserne foretages over en distance på under 50 kilo-
meter eller en times rejsetid (defineret i såvel Allgemeines Eisen-
bahngesetz § 1 stk. 12 og i Regionalisierungsgesetz § 2). Disse ydel-
ser bestilles af delstaterne direkte eller via trafikselskaber udpeget
af delstaterne, og disse ydelser subventioneres via de offentlige
såkaldte ”Regionaliseringsmidler”.
Jernbanefjerntrafik, det vil sige rejser på over 50 kilometer eller
en times rejsetid, har ikke adgang til subventioner. Udbydere af
denne transporttype, som i Tyskland hovedsageligt udføres af
Deutsche Bahn AG, skal dermed selv finansiere fjerntrafikydel-
serne, hvilket først og fremmest sker via billetsalg. Dermed står
det transportudbyderne frit for at udføre eller indstille trafik på
en strækning ud fra strækningens rentabilitet.
Der eksisterer ingen tysk lov, der eksplicit definerer disse trans-
portudbyderes spillerum, og baggrunden skal findes i historiske
forhold og kan føres tilbage til den store reform af den tyske jern-
banedrift, der trådte i kraft i 1994, hvor det statsejede aktiesel-
skab Deutsche Bahn AG oprettedes ved en fusion af det tidligere
Deutsche Bundesbahn (de vesttyske statsbaner) og Deutsche
Reichsbahn (de østtyske statsbaner). Indtil da blev al trafik i For-
bundsrepublikken Tyskland udført af Deutsche Bundesbahn uden
statslige subventioner.
Den statslige subvention af jernbanenærtrafik (dvs. rejser hoved-
sageligt under 50 km/en time) er dermed en undtagelse fra den
historiske norm i Forbundsrepublikken. Af den grund eksisterer
der ingen lov, der definerer jernbanefjerntrafik og dennes finan-
siering, men kun love (førnævnte Allgemeines Eisenbahngesetz og
Regionalisierungsgesetz), der definerer jernbanenærtrafik og den-
nes særlige finansiering via offentlige midler. Af samme grund er
jernbanefjerntrafik heller ikke defineret juridisk, men bliver i
praksis defineret som al jernbanetrafik, der ikke opfylder de før-
nævnte kriterier om subventionering af nærtrafik.
Reglerne for den ikke-eksisterende subventionering af jernbane-
fjerntrafik bunder af samme årsager ikke i EU-regler.
Det skal nævnes, at der er strækninger, der er defineret som jern-
banenærtrafik, men som strækker sig betydeligt over 50 kilome-
ter-grænsen (fx regionaltogsbetjeningen ml. Hamborg-Flens-
borg). Disse strækninger kan dog alligevel kategoriseres som
nærtrafik, og dermed subventioneres af regionaliseringsmidlerne,
Side 3/3
da de er en del af et større transportsystem og hører til trafiksel-
skaber, hvor flertallet af rejserne foretages på afstande under 50
kilometer eller en time.
Ligeledes skal det nævnes, at Personenbeförderungsgesetz kun
gælder vejtransport (herunder sporvognstransport).”
Ovenstående understreger tydeligt behovet for europæisk dialog
om mulige løsninger, som jeg sammen med min svenske kollega
har igangsat, jf. også mit svar på Europaudvalgets spørgsmål nr.
276 og 278.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht