Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde

Redegørelse nr. R 5 (7/10 2021) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 7/10 2021 om det nordiske forsvars- og
beredskabssamarbejde.
(Redegørelse nr. R 5).
Forsvarsministeren (Trine Bramsen):
RESUMÉ
Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på forsvars-
området og beredskabsområdet stor betydning. Samarbejdet
i vores nærområde bygger på en fælles historie, kultur og
værdigrundlag. Udviklingen af den sikkerhedspolitiske situ-
ation og de generelle tendenser i regionen kalder på tættere
forsvars- og beredskabssamarbejde i Norden.
I 2021 underskrev Norge, Sverige og Danmark en hen-
sigtserklæring om styrket operativt samarbejdet i bl.a. Øster-
søen, Skagerrak og Kattegat.
I NORDEFCO arbejder Danmark i 2021 aktivt for et styr-
ket nordisk samarbejde inden for Arktis, styrkede nordisk-
transatlantiske samt nordisk-baltiske relationer, styrket evne
til at samarbejde i fred, krise og konflikt, samt et styrket sam-
arbejde på materielområdet. NORDEFCO krisekonsultations-
mekanisme har ligeledes i 2021 været anvendt til drøftelser
om evakueringen fra Afghanistan.
Det nordiske beredskabssamarbejde styrkes som følge af
det fælles nordiske Haga-samarbejde på beredskabsområdet.
Der arbejdes i 2021 videre med Haga udviklingsmål vedr. ci-
vil-militært samarbejde med vægt på de civile aspekter. Dette
i samarbejde med NORDEFCO. Herudover er der et tæt sam-
arbejde på beredskabsområdet i nordisk regi om bl.a. red-
ningsoverenskomst, forebyggelse, krisestyring, beredskab og
udvikling samt ekspertberedskaber.
Der pågår herudover et aktivt samarbejde
1. INTRODUKTION
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på for-
svars- og beredskabsområdet i rammerne af henholdsvis
Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO), Haga-samarbej-
det samt andre nordiske samarbejdsfora på beredskabsområ-
det.
Forsvarssamarbejdet indenfor NORDEFCO og bered-
skabssamarbejdet i regi af bl.a. Haga-samarbejdet er selv-
stændige nordiske samarbejdsområder.
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde bidrager
til øget regional sikkerhed og stabilitet i nærområdet og til
missioner og indsatser i internationale krise- og katastrofe-
områder. Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på
begge områder stor betydning.
2. NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE
Det nordiske forsvarssamarbejde finder primært sted inden
for rammerne af NORDEFCO, som udgøres af Danmark, Fin-
land, Island, Norge og Sverige. NORDEFCO blev formalise-
ret i 2009 med indgåelsen af en såkaldt »Memorandum of
Understanding« mellem de nordiske forsvarsministerier og
det islandske udenrigsministerium. I tillæg hertil er der ind-
gået bilaterale militære samarbejdsaftaler mellem flere af de
nordiske lande.
Formandskabet for NORDEFCO roterer årligt med kalen-
deråret mellem de nordiske lande (minus Island). I 2021 over-
tog Finland formandskabet fra Danmark. Med formandska-
bet følger også ansvaret for sekretariatsopgaver, idet NOR-
DEFCO ikke har eget sekretariat.
Det overordnende formål med NORDEFCO er at styrke
deltagerlandenes nationale forsvar og søge at finde fælles
synergier og løsninger. I NORDEFCO drøftes også gensidige
sikkerhedsudfordringer, og der indgås konkrete tekniske og
operative aftaler. Et eksempel herpå er en aftale om lettere
adgang til hinandens sø-, land- og luftterritorier. En anden
omhandler bedre radardatadeling mellem landene. Der er
endvidere en bred vifte af militære samarbejdsområder inden
for blandt andet kapacitetsudvikling, materielanskaffelser,
øvelser og træning, HR og uddannelse samt operationer.
Et særligt vigtigt arbejde i NORDEFCO er at skabe frem-
drift i implementeringen af NORDEFCO Vision 2025, som er
rettesnoren for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbej-
de frem mod 2025.
I 2021 har NORDEFCO krisekonsultationsmekanisme væ-
ret aktiveret i forbindelse med drøftelser om evakueringen
fra Afghanistan. Aktiveringen af mekanismen har givet an-
ledninger til drøftelser om udviklingen af dette værktøj i rela-
tion til sikkerhed i nærområdet og styrket interoperabilitet
blandt NORDEFCO medlemmerne.
Forsvarsministrene fra Sverige, Norge og Danmark under-
skrev hensigtserklæringen om styrket operativt samarbejde
mellem i områder af fælles interesse fx Østersøen, Kattegat
og Skagerrak. Erklæringen skaber bedre rammer for et tætte-
re samarbejde både på operativt og politisk niveau. Erklærin-
gen bidrager til NORDEFCO Vision 2025 om styrket intero-
perabilitet i Norden.
Resultater i 2021 i NORDEFCO
Det finske formandskab i 2021 arbejder for et styrket nordisk
forsvarssamarbejde på følgende konkrete områder:
– Arktis. Styrkelse af dialog om aktiviter og erfaringer i Ark-
tis. Se nærmere på muligheder for potentielt operativt
samarbejde blandt de nordiske lande om Arktis.
– Styrkede nordiske-transatlantiske samt nordisk-baltiske
relationer. Samarbejdet med USA og de baltiske lande er
centralt for at opretholde sikkerheden i den nordiske regi-
on. Gennemførelse af »Arctic Challenge Exercise« med
USA’s deltagelse er et vigtigt bidrag til sikkerheden i den
nordiske region.
2
– Styrke evnen til at samarbejde i fred, krise og konflikt. Det
nordiske forsvarssamarbejde i NORDEFCO er allerede
stærkt, men har hidtil begrænset sig til et samarbejde i
fredstid. For at sikre, at de rette mekanismer og værktøjer
er til stede også under krise eller konflikt undersøges mu-
ligheder for yderligere at styrke samarbejdet. Blandt andet
ser man nærmere på at udvide konceptet for alternative
landingsbaner i Norden.
– Styrket regional sikkerhed. Med tværgående bilateriale og
trilaterale erklæringer blandt de nordiske lande styrkes
NORDEFCO’s Vision-2025 om styrket interoperationalitet
i nærområdet.
Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejder de nordiske lande i forskellige
sammenhænge og sammensætninger. Et konkret eksempel er
det nordisk-initierede samarbejde om udsendelse af trans-
portfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA. Som en del af ro-
tationsordningen skiftes de deltagende lande til at udsende et
transportfly, som transporterer personel og materiel i ram-
men af MINUSMA. Danmark bidrog senest til ordningen fra
november 2019 til juli 2020 og der er truffet beslutning om et
fornyet bidrag fra maj til november 2022. Det danske bidrag
vil består af et transportflybidrag, inkl. op til ca. 65 personer.
Et andet nordisk samarbejdsområde er rådgivningsstøtte
til opbygning af et NATO-Georgien Fælles Trænings- og Eva-
lueringscenter (NATO-Georgia Joint Training and Evaluation
Centre (JTEC)) i Georgien. Danmark bidrager pt. med en ud-
sendt militær rådgiver fra Hjemmeværnet, der som en del af
NATO’s indsats indgår i et norsk-dansk ledelsesteam for den
internationale stab af rådgivere tilknyttet JTEC.
De nordiske lande, især Danmark og Norge, samarbejder
også i regi af NATO Mission Iraq og den kommende indsæt-
telse af danske specialoperationsstyrker til Task Force Takuba
i Mali.
I rammen af NORDEFCO bliver der endvidere udbudt en
række kurser, som kan være åbne også for andre end de nor-
diske lande.
3. NORDISK BEREDSKABSSAMARBEJDE
På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbej-
de i nordisk regi, som bygger på såvel formelle samarbejds-
strukturer som på mere uformelle fora og relationer. Det nor-
diske samarbejde supplerer samarbejdet om civilbeskyttelse i
regi af EU og NATO.
Haga-samarbejdet
Det nordiske Haga-samarbejde er et politisk initieret samar-
bejde fra 2009. Formålet er at fremme det nordiske samarbej-
de om samfundssikkerhed og beredskab. Målet er at reducere
landenes sårbarheder, forstærke den fælles responsevne, øge
effektiviteten samt opnå større fælles gennemslagskraft i
Europa og i internationale fora.
Haga-samarbejdet skifter formandskab årligt. Retningen
for Haga-samarbejdet er formuleret som udviklingsmål. Ud-
viklingsmålene er ikke bindende for de enkelte lande men
har karakter af hensigtserklæringer.
De nordiske ministre med ansvar for beredskab besluttede
i oktober 2019 under det norske formandskab at arbejde vide-
re med tre Haga-udviklingsmål, der dækker perioden 2019-
2021. Udviklingsmålene har som målsætning at styrke det
nordiske samarbejde inden for skov- og naturbrande, CBRN
(kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart beredskab) samt
nødkommunikation.
Det danske formandskab satte i 2020 fokus på cybertrusler
under kriser. Der blev sat fokus på, hvordan cybertrusler
kom til udtryk under COVID-19 pandemien – også over for
myndigheder, som er involveret i krisehåndteringen; herun-
der hackeraktiviteter fra fremmede stater og kriminelle samt
misinformation, desinformation og påvirkningskampagner.
Ligeledes iværksatte det danske formandskab et arbejde
vedr. civil-militært samarbejde med vægt på de civile aspek-
ter, dvs. civil støtte til militære operationer og anvendelsen af
militære kapaciteter under civile kriser, ulykker og katastro-
fer.
Den danske formandsskabsperiode blev afsluttet med et
virtuelt Haga-ministermøde i december 2020, hvor status for
udviklingsmål og fremtidige samarbejdsområder blev drøf-
tet.
Mødet blev afsluttet med vedtagelse af Københavnskon-
klusionerne, hvori status på samarbejdet opsummeres. Kon-
klusionerne noterer, at der skal arbejdes videre med den gen-
sidige forståelse mellem Haga-samarbejdet og Nordisk Råd,
at beredskabsmyndighederne skal arbejde for at mindske
operative grænsehindringer, samt at der også i perioden efter
2021 skal arbejdes med flerårige udviklingsmål.
Danmark videregav Haga-formandskabet til Finland, der
har formandsskabet i 2021. Det finske Haga-formandskab har
i 2021 bl.a. arbejdet med fastlæggelse af udviklingsmål for
perioden efter 2021. Det finske formandskab har i 2021 des-
uden fokus på at forbedre det nordiske samarbejde på opera-
tivt niveau, samt at fortsætte udviklingen af civil-militært
samarbejde.
Nordisk beredskabssamarbejde og redningsoverenskomst
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet er
at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere
ulykker og katastrofer, men også at kunne yde gensidig as-
sistance mellem de nordiske lande eller fælles indsatser til
tredjelande i krisesituationer.
Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder,
og der udveksles systematisk viden og erfaringer på bag-
grund af øvelser og konkrete hændelser samt beredskabsfag-
lig metodeudvikling, analyser, vejledninger m.v. I 2021 har
der været afholdt månedlige møder mellem landenes bered-
skabsdirektører for at drøfte håndteringen af COVID-19,
eventuelle muligheder for at yde hinanden støtte samt viden-
deling om internationale COVID-19 indsatser. I januar 2021
mødtes beredskabsdirektørerne endvidere virtuelt på bag-
grund af en hasteindkaldelse fra Norge for at drøfte den
igangværende indsats ved jordskredet i Gjerdrum, hvor flere
af de nordiske lande, inklusiv Danmark, tilbød deres støtte.
Der er endvidere planlagt et ordinært nordisk beredskabsdi-
rektørmøde i Helsinki i november 2021.
Nordisk Chefkursus er en årligt tilbagevendende konfe-
rence for nordiske beslutningstagere fra nationale og lokale
myndigheder, civilsamfund og forskere. Konferencen blev
udskudt i 2020 grundet COVID-19 rejserestriktioner. Bered-
skabsstyrelsen planlægger at afholde konferencen i december
2021. Under overskriften »Strategisk planlægning i en klima-
tid« vil konferencen belyse temaet klimarobuste samfund i
Norden.
RescEU er en fælles europæisk overbygning på de nationa-
le beredskaber i form af en reservestyrke af beredskabskapa-
citeter til håndtering af skovbrande samt katastrofemedicin-
ske og CBRN-hændelser. De nordiske lande har aftalt at drøf-
3
te CBRN-samarbejdet i både en nordisk og EU-kontekst, da
disse kapaciteter er særligt avancerede og omkostningstunge.
Danmark har koordinationsansvaret for at drive samarbej-
det om Haga udviklingsmålet vedr. CBRN. Beredskabsstyrel-
sen har i 2021 afholdt en møderække, hvor de nordiske lande
har præsenteret deres erfaringer og udfordringer indenfor
fire fokusområder på CBRN området: energi-gas, reach back,
civilt militært samarbejde samt uddannelse og øvelser. Der
arbejdes på en fællesnordisk rapport med henblik på at dele
resultater fra dette arbejde.
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
På brandforebyggelsesområdet deltager Beredskabsstyrelsen
i fire nordiske fora, som dækker bredt indenfor brandfore-
byggelsesområdet.
1) Nordisk brandforebyggelsesforum. Forummet samler
beredskabsmyndighederne i de nordiske lande og tjener som
forum for udveksling af viden, erfaring og praksis vedrøren-
de taktisk og teknisk brandforebyggelse. Der er bl.a. fokus på
det strategiske arbejde i de kommende år, herunder at ned-
bringe antallet af branddøde, tilskadekomst og omkostninger
som følge af brand mv.
2) Nordisk samarbejdskomité for offentligt tilsyn med
brandfarlige og eksplosive varer (Nordex). Komiteen er et
samarbejds- og erfaringsudvekslingsforum for de nordiske
myndigheder på styrelsesniveau. »Tilsyn« skal forstås meget
bredt, da myndighedernes fokus i høj grad også er på den
forebyggende del af lovgivningen.
3) Nordisk komité for samordning af sikkerhedsspørgsmål
vedr. eksplosionsfarlige områder (NKS-ATEX). Komiteen er
et uformelt samarbejds- og erfaringsudvekslingsforum for de
nordiske myndigheder på styrelsesniveau. Komiteens fokus
er EU’s ATEX-direktiver om eksplosionsfarlige områder.
4) Nordiske møder om transport af farligt gods. Møderne
er et uformelt samarbejds- og erfaringsudvekslingsforum for
de nordiske myndigheder på styrelsesniveau.
På krisekommunikationsområdet samarbejder beredskab-
smyndighederne i de nordiske lande bl.a. om at afholde kon-
ferencer om krisekommunikation hvert andet år, senest i Oslo
i 2019. Forhold vedrørende risiko- og krisekommunikation
ved nukleare ulykker koordineres løbende i regi af Nordic
Working Group on Public Communication. I forbindelse
med, at alle EU-lande skal indføre Mobilbaseret Varsling i
2022 er der ydermere jævnlig erfaringsudveksling mellem de
nordiske lande i et varslingsforum.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-
veksler de nordiske beredskabsmyndigheder viden og erfa-
ringer bl.a. i Nordic Forum for National Risk Assessments
and Strategic Foresight Analysis. Beredskabsstyrelsen har
værtskabet for det næste møde i forummet i efteråret 2021. På
mødet skal der primært drøftes eventuelle fællesnordiske
holdninger til et kommende arbejde i EU, hvor Kommissio-
nen i samarbejde med medlems- og partnerlande skal formu-
lere resiliensmål på civilbeskyttelsesområdet, jf. den revidere-
de EU civilbeskyttelsesmekanismes artikel 6. Et andet emne,
som vil blive drøftet, er de forskellige nordiske tilgange til
kortlægning af vitale samfundsfunktioner og kritisk infra-
struktur. Herudover vil nordiske erfaringer med brug af
fremtidsanalyse under COVID-19-pandemien blive delt på
mødet. Et nyt kommissorium for forummets virke vil ligele-
des blive udarbejdet.
På statistikområdet har Beredskabsstyrelsen i 2021 vært-
skabet for det årlige NORDSTATmøde. Her drøfter bered-
skabsmyndigheder fra Sverige, Norge, Finland, Estland, Li-
tauen og Danmark fællesnordiske holdninger til definition og
opgørelse af f.eks. branddøde og bygningsbrande for på den
måde at sikre en ensartet sammenlignelig statistik på tværs af
redningsberedskaberne i Norden. Endvidere drøftes videre-
udvikling af analyse- og registreringspraksis for at tilveje-
bringe et bredt og nuanceret vidensgrundlag for Redningsbe-
redskabet.
International Humanitarian Partnership
De nordiske lande er bidragsydere til internationale indsatser
under katastrofer langt fra den nordiske region. Dette opera-
tive samarbejde koordineres bl.a. via International Humani-
tarian Partnership (IHP). IHP-samarbejdet bygger på et net-
værk mellem beredskabsmyndighederne i bl.a. Sverige, Nor-
ge, Finland og Danmark. Beredskabsstyrelsen har i 2020 og
2021 deltaget i en fælles IHP-kordineret og af FN ønsket hu-
manitær katastrofeindsats i Sudan i samarbejde med bl.a.
Sverige og Norge.
Ekspertberedskaber
Inden for det nukleare ekspertberedskab finder der et omfat-
tende nordisk samarbejde sted. I Nordic Emergency Prepa-
redness gruppen er der under dansk formandskab i 2020-
2021 især fokus på at opdatere nordiske retningslinjer for be-
skyttelsesforanstaltninger ved radiologiske og nukleare ulyk-
ker. Danmark deltager fortsat i Nordisk Kernesikkerheds-
forskning (NKS), og der blev i samarbejde med nordiske kol-
legaer i 2020 gennemført to udviklingsprojekter inden for nu-
kleart beredskab.
Inden for det Kemiske ekspertberedskab deles viden og
kompetencer i tæt samarbejde med de andre nordiske lande
for at sikre robuste beredskaber både nationalt og internatio-
nalt.
4. NORDISK HJEMMEVÆRNSSAMARBEJDE
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om ud-
vikling af det frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge og
Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes en
gang årligt til en konference, SKANDIA, som er rammesæt-
tende for samarbejdet.
SKANDIA-konferencen omhandler emner af fælles rele-
vans for de frivillige forsvarsorganisationer i Norden, f.eks.
om kapaciteter og organisering, optimering af uddannelse og
træning, samt rekruttering og fastholdelse af frivillige solda-
ter. Under det danske værtsskab i 2020 var de to hovedtema-
er udvikling af underafdelinger og ligestilling.
Landenes frivillige enheder har en lang tradition med ud-
vekslingsbesøg, der på tværs af nationalitet giver mulighed
for deltagelse i enhedernes uddannelses-, øvelses- og skyde-
aktiviteter. Mange af SKANDIA-samarbejdsaktiviteterne, der
planlægges for et år af gangen, har været gennemført siden
det danske Hjemmeværns oprettelse. Som følge af COVID-19
har der dog ikke været gennemført udvekslingsbesøg i 2020
og 2021.
SKANDIA 2020 gennemførtes som videokonference pga.
COVID-19, og det er derfor aftalt, at Danmark også i 2021 vil
være værtsland for konferencen, der er planlagt gennemført
som fysisk arrangement i november 2021.
Desuden samarbejder de tre landes hjemmeværnsskoler
gennem SAMSKANDIA, bl.a. om udvikling af specialkurser,
udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus samt nyttig-
gørelse af skolernes erfaring med simulation.
4
SKANDIA og SAMSKANDIA bidrager til ressourceopti-
mering på uddannelsesområdet, erfaringsudveksling samt til
udvikling og fornyelse af uddannelses- og kursusvirksom-
hed. Samarbejdet afdækker fælles udfordringer og anvendes
til at dele erfaringer fra frivillige forsvarsorganisationer i en
nordisk kontekst.
Hermed slutter redegørelsen.