Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vedlagt fremsendes supplerende høringsnotat til Folketingets Indenrigs- og Boligud-
valg om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny
terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte bolig-
områder m.v.) samt høringssvar fra henholdsvis LLO og SOS Racisme, som er afgivet
efter høringsfristens udløb.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
1. Supplerende høringsnotat
2. Høringssvar fra LLO
3. Høringssvar fra SOS Racisme
Sagsnr.
2021 - 4483
Doknr.
441815
Dato
05-10-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 2
Offentligt


Høringsnotat
1
Supplerende høringsnotat
Notat om høringssvar fra Lejernes Landsorganisation i Danmark og
SOS Racisme vedrørende forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvis-
ningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt
anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområ-
der m.v.)
Indenrigs- og Boligministeriet hørte den 2. juli 2021 til 18. august 2021 en række
myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring af almen-
boligloven (om blandede boliger). Høringsfristen udløb den 18. august 2021, hvor-
efter der blev udarbejdet et notat.
Efter høringsfristens udløb har Lejernes Landsorganisation i Danmark og SOS Ra-
cisme afgivet bemærkninger til ovennævnte udkast.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af høringssvarene fra Lejernes Landsorga-
nisation i Danmark og SOS Racisme til det fremsatte lovforslag samt Indenrigs- og
Boligministeriets bemærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter fra ovennævnte to organisationer henvise til høringssva-
rene, som er sendt til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg.
1. Ændring af terminologi for boligområder
Lejernes Landsorganisation i Danmark finder det positivt, at ”ghettoområde” fore-
slås at udgå af lovgivningen.
SOS Racisme finder det ligeledes positivt, at ”ghettoområde” foreslås at udgå af
lovgivningen, men finder også ordet ”parallelsamfund” stigmatiserende.
Sagsnr.
2021-20499
Dato
05-10-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 2
Offentligt
2
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at det er mini-
steriets opfattelse, at ved at betegne boligområder som ”parallelsamfund” gives
der udtryk for, at boligområderne adskiller sig fra det omkringliggende samfund
som følge af strukturelle problemer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
2. Indførelse af forebyggelsesområder
SOS Racisme finder, at en lov, der skal gælde for almene boligområder med
mindst 30 % beboere af ikkevestlig oprindelse, der opfylder mindst 2 ud af 4 andre
kriterier, vil diskriminere et endnu større antal beboere i almene boligområder
end de nuværende regler om ghettoer. SOS Racisme finder også, at loven indirekte
vil få den betydning, at boligselskaberne vil fravælge personer med ikkevestlig
baggrund ved hjælp af reglerne om fleksibel udlejning.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at de skærpede anvis-
nings- og udlejningsregler, der vil gælde for forebyggelsesområder, ikke vil kunne
omfatte afvisning af boligsøgende ud fra, om de har ikke-vestlig baggrund.
Formålet med grænseværdierne er at sætte fokus på det enkelte boligområde, der op-
lever sociale udfordringer og sikre, at kommunen kan anvende diverse redskaber til at
vende udviklingen og skabe forudsætninger for en positiv udvikling i boligområdet.
Ministeriet finder ikke, at de foreslåede kriterier kan anses for at være diskrimine-
rende.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
3. Fastholdelse af frist på fem år til at undgå status som omdannelsesområde
(hidtil betegnet et hårdt ghettoområde)
Lejernes Landsorganisation i Danmark finder det positivt, at overgangsordningens
5-års frist skal gøres permanent.
4. Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i forebyggelsesområder
Lejernes Landsorganisation i Danmark bemærker, at flere lejere kan risikere at
blive sprunget over på ventelisten ved obligatorisk fleksibel udlejning i forebyggel-
sesområder.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at obligatorisk fleksibel
udlejning, som i dag anvendes i udsatte boligområder, er et nødvendigt redskab i
boligområder, hvor der er brug for at styrke beboersammensætningen. Hvis bolig-
søgende, der ikke opfylder kriterierne, har et akut boligsocialt behov, vil kommu-
nalbestyrelsen stadigvæk have pligt til at anvise bolig til den pågældende.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
5. Nedrivning af boliger i forebyggelsesområder
3
Lejernes Landsorganisation i Danmark bemærker, at adgangen til nedrivning af
almene boliger udvides, ”da boligministeren får større mulighed for at godkende
planer om nedrivning, som fremsendes af kommunalbestyrelsen og boligorganisa-
tionen (men ikke nødvendigvis med boligafdelingens godkendelse)”.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at ifølge lovforslaget
indføres hjemmel til at nedrive almene boliger i forebyggelsesområder ved væsent-
lige boligsociale udfordringer. Væsentlighedskravet indebærer, at nedrivning kun
kan forventes at ville ske undtagelsesvist.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
6. Kommunale påbud om at iværksætte indsatser i forebyggelsesområder
Lejernes Landsorganisation i Danmark bemærker, at boligorganisationen kan få
påbud fra kommunalbestyrelsen om at iværksætte indsatser. Lejernes Landsorga-
nisation i Danmark finder, at kommunen herved får større mulighed for at under-
kende beboerdemokratiet.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at det foreslås, at kom-
munalbestyrelsen gives hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om
at iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå,
at boligområder udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund).
Nævnte indsatser skal som udgangspunkt indebære inddragelse af beboerne.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
7. Kommunal anvisning i forebyggelsesområder
Lejernes Landsorganisation i Danmark bemærker, at forslaget vil udelukke en væ-
sentlig del af de boligsøgende i at blive anvist til de berørte almene boliger.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at den foreslåede be-
grænsning i kommunernes ret til at anvise boliger i forebyggelsesområder kun skal
finde anvendelse, i det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i ud-
satte boligområder og forebyggelsesområder overstiger 30 procent af alle almene
familieboliger i kommunen. Ministeriet bemærker også, at kommunen ifølge for-
slaget vil kunne anvise boliger i forebyggelsesområder og udsatte boligområder,
hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt at anvise boliger andre steder.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.


Til Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
9. september 2021
Høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om
leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af
forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private leje-
mål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Lejernes Landsorganisation (LLO), skal venligst takke for at have fået ovenstående lovforslag i
høring. Vi skal beklage den sene fremsendelse af høringssvaret, men bemærke at fremsendelse af
høringsmateriale til større lovændringer i sommerferieperioden (lovforslaget er fremsendt d. 7. juli),
vanskeliggør høringsparternes mulighed for at inddrage relevante aktører internt i organisationen.
Det fremsendte lovforslag er en udmøntning af ”Aftale mellem regeringen (S), V, DF, SF, KF og
LA om Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”.
Forslaget har en række positive elementer, herunder afskaffelsen af ordet ”ghetto” i lovgivningen, at
boligorganisationerne får 1 år længere til at vende udviklingen og dermed undgå eksempelvis
nedrivning af boligområder.
Disse positive elementer skal dog holdes op imod ændringer, som påvirker 110.000 beboere. I alt
vil 163.000 beboere være omfattet af parallelsamfundspakken (efter ministeriets egne tal1
). Dette er
en meget betydelig ændring.
Ændringen får konsekvenser for boligafdelingerne i form af:
1. At flere lejere kan risikere at blive sprunget over på ventelisten (obligatorisk fleksibel
udlejning).
2. At der ikke kan fremlejes eller byttes ud til en stor gruppe boligsøgende, herunder
boligsøgende, der ikke er EU-borgere. Det er eksempelvis ikke lovligt at fremleje et værelse
til en amerikaner.
3. Muligheden for nedrivning af almene boliger udvides, da boligministeren får større
mulighed for at godkende planer om nedrivning, som fremsendes af kommunalbestyrelsen
og boligorganisationen (men ikke nødvendigvis med boligafdelingens godkendelse).
4. Boligorganisationen kan få påbud fra kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen
anser det for nødvendigt. Påbuddet kan indeholde bestemmelse om, at ”iværksætte
indsatser” for at imødegå, at boligområder udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til
parallelsamfund). Bestemmelsen er formuleret forholdsvist vagt, men må ligesom tidligere
1 https://im.dk/Media/637593510107751995/Faktaark%201%20-%20Forebyggelsesomr%c3%a5der%20-
%20ny%20omr%c3%a5dekategori.pdf (s.1)
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 2
Offentligt
forstås således, at salg og nedrivning ikke kan ske efter denne bestemmelse2
. Kommunen får
derfor større mulighed for at underkende beboerdemokratiet.
5. Færre borgere kan blive anvist i ledige boliger. Ministeriet oplyser, at det i dag alene er 7
procent af boligerne i forebyggelsesområderne, som anvises. Med forslaget udelukkes en
væsentlig del af de boligsøgende i at blive anvist til de berørte almene boliger.
Der er således tale om omfattende forringelser af lejernes tidligere retsstilling.
Til gengæld vil man fra politisk side åbne op for frivillige aftaler i højere grad, hvor private
udlejere kan få op til 30.000 kr. pr. udlejning til grupper, som nu ikke kan komme i betragtning
til anvisning i forebyggelsesområderne.
Der er ikke afsat yderligere midler til at løfte denne opgave, men den må løftes indenfor den
eksisterende ramme på 6,8 millioner kroner om året, til anvisning i private lejemål.
Hvis hele rammen bruges og der udbetales 30.000 kr. pr. udlejning, dækkes der ca. 227
indflytninger om året.
Til sammenligning bruger denne lov 500 millioner af lejernes opsparing i Landsbyggefonden på
udviklingsplaner i to nuværende ”hårde ghettoområder” / ”omdannelsesområder”.
Planen har således, efter LLO´s vurdering, slet ikke en økonomisk ramme til at indfri den ellers
gode intention om at anvise borgere i privat udlejningsbyggeri. Den forventelige konsekvens er
længere ventelister, i landets øvrige almene afdelinger, samt en samling af de ”uønskede”
beboere i andre almene afdelinger.
Forslaget er samlet set et tilbageslag for beboerdemokratiet og en skærpelse af en
parallelsamfundslovgivning, der blev indført for under tre år siden og ikke engang er evalueret
endnu.
På den baggrund kan LLO ikke støtte forslaget.
LLO skal bede om foretræde for boligudvalget for at uddybe vores kritik.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation
Helene Toxværd
/Anders Svendsen
2 Jf. forarbejderne til parallelsamfundspakken L 2018 1322 specielle bemærkninger til § 1 nr. 37
”Kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 165 rækker ikke så vidt som til at påbyde salg eller nedrivning af boliger.
Derimod vil kommunalbestyrelsen f.eks. kunne pålægge boligorganisationen at iværksætte en plan til løsning af
boligområdets problemer, at gennemføre nærmere bestemte større istandsættelsesarbejder eller at ændre valget af
vedligeholdelsesordning, hvis der er behov for dette for at sikre boligernes vedligeholdelsesstand”


1
26. september 2021
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
Forsinket høringssvar fra SOS Racisme med henvisning til udkastet om Blandede Boliger
(Forebyggelsesområder), sags nr. 2021-20001:
udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private
lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Til Bolig- og Planstyrelsen,
att. almenbolig@tbst.dk
Bolig- og Planstyrelsen har tidligere forsøgt at sende lovforslaget til SOS Racisme - og tak for det, men på
høringslisten, der er offentliggjort på Høringsportalen, står der ud for SOS Racisme (sos@racisme.dk)! Så
formentlig er det ved en fejl blevet sendt til sos@racisme.dk , og det er således formentlig grunden til, at vi
ikke har modtaget det.
Vores rigtige mailadresse er: sos@sosracisme.dk , og vi vil bede om at få den indføjet i jeres høringslister
på de lovforslag, der kan være relevante for SOS Racisme.
Da vi ikke har modtaget lovforslaget direkte, har vi først set lovforslaget efter høringsfristens udløb, og
sender først høringssvaret nu! Hvis det ikke kommer med i samlingen af høringssvar og den kommenterede
høringsrapport, vil vi bede Bolig- og Planstyrelsen sende det direkte til Boligudvalget, så de har mulighed for
at læse det, inden det evt. bliver fremsat - eller meddele det til sos@sosracisme.dk, så vi selv kan indsende
det til Boligudvalget.
Vi har opdelt svaret i følgende hovedpunkter: diskrimination, stigmatisering og andre problemer.
Diskrimination
Forslaget bør ikke gennemføres, da der er tale om såvel direkte diskrimination som indirekte
diskrimination efter etnisk oprindelse, hvilket overtræder dansk lov, EU-retten, samt en række
internationale menneskerettighedskonventioner.
Vi er enige i den vurdering, der er skrevet og udspecificeret i Institut for Menneskerettigheders høringssvar
af 18. august 2021: at forslaget er direkte diskriminerende og at en lov, der gælder for boligområder med
mindst 30% beboere af ikke-vestlig oprindelse, der samtidig opfylder mindst 2 ud af 4 andre sociale kriterier
overtræder Lov om etnisk ligebehandling, vil diskriminere et endnu større antal beboere i almene
oligo råder, e d de u ære de ghetto lo e gør, - som kun omfatter bebyggelser med over 50%
beboere med ikke- estlig opri delse. Samtidig vil det direkte diskriminere og vanskeliggøre det at finde
en egnet bolig for nye flygtninge og generelt for personer med ikke- vestlig baggrund: nægte dem adgang
til en stor del af almenbolig-områdets lejligheder, hvis de ikke er statsborgere i EU/EØS eller hvis de har fået
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse i mere end 6 måneder. Indirekte vil loven også få den betydning, at
boligselskaberne hvor det er muligt, trods ventelisteplacering fravælger personer med ikke- vestlig
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 2
Offentligt
2
baggrund pga. reglerne om fleksibel udlejning og for at forebygge at skulle ende med at blive genstand
for såkaldte udviklings -planer, som nærmere må betegnes som afviklings -planer , da de kan indebære
frasalg, omdannelse til boliger for en enkelt person, eller nedrivning, hvis de ikke er kommet ned under
30% beboere med ikke- vestlig baggrund i år 2030.
Lovforslaget overtræder og forstærker den diskrimination - såvel direkte som indirekte diskrimination - der
pågår med bestemmelserne der er medført efter ghetto -pakkens lovforslag, og som i forvejen
overtræder:
Eksisterende dansk lov: Lov om etnisk ligebehandling (2003)
EU-retten: EU direktiv 2000/43 (2000)
FN’s e neskerettighedskonventioner, især:
ICERD: International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965) og
CESCR: Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
Dansk ret og EU-retten:
Fra: Bekendtgørelse af Lov om etnisk ligebehandling (2003, senest ændret i 2008):
§ 1. Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse.
§ 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social
beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering
af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. (...)
Forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse
§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse
behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,
betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre
personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et
sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.(...)
Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse betragtes
som forskelsbehandling.
Ugyldighed m.v.
§ 5. Bestemmelser, der strider mod § 3, og som indgår i individuelle eller kollektive kontrakter,
virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.
§ 6. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den, der udsættes for
forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Bevisbyrde
§ 7. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning
til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at
bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
Godtgørelse
3
§ 9. Personer, der er krænket ved overtrædelse af §§ 3 og 8, kan tilkendes en godtgørelse for ikke-
økonomisk skade.
Bekendtgørelse af lov etnisk ligebehandling bygger i meget høj grad på EU direktiv 2000/43 (2000), som
også omfatter boligområdet. Man har fortrinsvist brugt direkte oversættelser af de samme betegnelser og
definitioner - også vedrørende anvendelsesområdet for loven.
FN’s i ter atio ale ko ve tio o øko o iske, so iale og kulturelle rettigheder 1966 - trådt i kraft
1976. (ICERD) Konventionen omfatter også retten til en bolig.
Artikel 1
1. I denne konvention betyder udtrykket »racediskrimination« enhver forskel, udelukkelse, begrænsning
eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis
formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale,
kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.
Artikel 2
2. De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at garantere, at de i konventionen anførte
rettigheder gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog,
religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden
stilling.
Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), ikraftræden
1976. Konventionen omfatter også retten til en bolig. (CESCR)
Artikel 2
2. De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at garantere, at de i konventionen anførte
rettigheder gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog,
religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden
stilling.
Artikel 11
1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er
tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning
og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. (...)
Juridiske handlinger indtil nu:
Danmark:
Klagesager til Ligebehandlingsnævnet fra forskellige boligområder
Retssager fra forskellige boligområder
Retssager fra enkeltpersoner
Internationalt:
SOS Racisme har sammen med en række andre NGO er deltaget i indrapporteringer om diskrimination på
dette område til: CESCR, ECRI, CERD og til FN s Menneskerettighedsråd vedr. UPR af Danmark i 2021.
Rapporterne kan findes her: https://sosracisme.dk/rapporter/
4
Komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, CESCR har skarpt kritiseret den danske
ghetto pakke som diskriminerende, herunder brug af ordet ghetto , og brugen af ikke estlig so
diskriminationsgrund.
Tre rapportører under FNs Menneskerettighedsråd: rapportøren vedr. racediskrimination, rapportøren
vedr. passende bolig og retten til ikke at blive diskrimineret m.h.t. bolig og rapportøren for
minoritetsspørgsmål, har i en udtalelse d. 16. oktober 2020 sendt en appel til Danmark om ikke at sælge
bygninger i Mjølnerparken, før en strid herom var løst.
Boligministeriet har nyligt svaret udenom på et spørgeskema fra FNs menneskerettighedsråds rapportør
om adgang til og diskrimination på boligområdet, hvor enhver form for diskrimination benægtes, uden man
har gjort rede for virkningen af ghetto pakken og den ønskede virkning og de anvendte midler man
planlægger at bruge i forebyggelsespakken . Efter SOS Racismes mening, er der tale om et skønmaleri fra
Boligministeriets side, som ikke har meget med virkeligheden at gøre. Fx har man undladt at fortælle, at
flygtninge ikke mere har retskrav på anvisning af en varig bolig, og at de ikke af kommunen må
boligplaceres i et udsat boligområde. Og selv om folk i princippet kan slå sig ned, hvor de vil, medfører de
nævnte to pakker jo massevis af begrænsninger for folk af ikke- vestlig herkomst, - som netop ikke vil
kunne slå sig ned, hvor de ønsker. Med flexibel udlejning blev der reelt sat grænser, som udelukkede
mange af dem, der havde behov for en almen bolig. Efter ghetto -pakken blev implementeret, fik endnu
færre af dem mulighed for en bolig - i hvert fald dér hvor de havde søgt en. Samtidig måtte lejerne i de
såkaldte ghettoer leve med frygten for at skulle miste deres bolig. Nu, hvor flexibel udlejning skal gøres
obligatorisk at anvende i forebyggelsesområderne , bliver etniske minoriteter endnu mere diskrimineret,
og endnu flere bebyggelser risikerer at skulle påtvinges en udviklings - eller nærmere afviklings plan.
3. Universal Periodic Review om Danmark, 2021:
FN s Ge eralforsa li g edr. 3. Universelle periodiske eksamination af Danmark - UPR 3 - noterede et stort
antal anbefalinger til Danmark i dette dokument: A/HRC/WG.6/38/L.7 (11. maj 2021):
De fleste anbefalinger fra 3. UPR til Danmark vedrørte Danmarks behandling af etniske, religiøse og
nationale mindretal i Danmark, samt behandlingen af flygtninge, asylansøgere og udokumenterede
udlændinge og migranter.
En lang række lande anbefalede Danmark at gennemføre en national handlingsplan mod racisme og
diskrimination.
Desuden anbefalede flere lande Danmark at holde op med at diskriminere og stigmatisere på baggrund af
etnicitet og med at bruge ord og begreber som ikke-vestlig og ghetto i lovgivningen. Anbefalingerne på
engelsk kan ses her: A/HRC/WG.6/38/L.7
6.53 Repeal provisions that have a discriminatory effect in public policies, particularly in education and
access to social housing (France);
6.66 Develop a National Human Rights Action Plan; adopt comprehensive legislation to combat
discrimination, especially against members of religious and ethnic minority groups, women and girls, and
LGBTQI+ persons; and end the offi ial appli atio of the ter ghetto to i igra t o u ities (U ited
States of America);
6.80 Step up measures to combat racism and negative stereotyping, including on social housing initiatives
(Brazil);
6.86 Remove from the definition of "ghetto" the geographic criterion of the reside ts origi a d repeal
provisions that in practice discriminate against residents of "ghettos" (Spain);
6.87 Stop using the term "ghetto" to designate disadvantaged residential areas and ensure that there is no
discrimination in solving problems of social inclusion and housing (Switzerland);
5
6.88 Step up efforts to eliminate discrimination faced by minority groups, non-citizens and s, especially with
regard to employment, education housing, health services and access to justice (Turkmenistan);
6.186 Review its social housing policies, including the use of derogatory and exclusionary terms such as
o -Wester a d ghetto , to e sure that there is no inherent discrimination in efforts to enhance social
inclusion and provide universal access to adequate housing (Singapore);
6.187 Enhance measures to ensure that evictions and rehousing respect human rights standards (Sri Lanka);
6.188 Involve, as part of the implementation of the action plan against the emergence of "parallel
societies", the people concerned and the resident populations in the design of plans and policies (Togo);
6.189 Repeal provisions in Regulation L38 and the Act on Policing section 6(a) which designate so-called
ghettos a d hi h allo for dis ri i atio ased on ethnicity for social housing and law enforcement
(Australia);
6.190 Consider taking additional measures to uphold the right to adequate housing on a non-discriminatory
basis (Cambodia);
6.191 Refrain from using ethnic background as the basis for national housing policies (Canada);
6.192 Ensure that any urban regeneration and other programmes that impact housing are non-
discriminatory, uphold the right to adequate housing and do not result in forced evictions, homelessness
and situations where people are forced to live in inadequate housing (Malta);
6.193 Increase the stock of affordable and adequate public housing units by means of higher public
investments and a better regulatory framework for private investors and to ensure the absence of
discrimination when solving social inclusion and housing issues (Finland);
6.238 Strengthen the integration process for minority groups and non citizens so that they can enjoy equal
access to, inter alia, employment, education, housing, health services and justice (Viet Nam);
ECRI - Europarådets Komité mod Racisme og Intolerance -har endnu ikke offentliggjort sin rapport om
Danmark.
CERD’s eksa i atio af Da ark er udsat flere gange pga. Covid-19 - senest til november - december
2021. Vi håber på, at CERD iværksætter en Early warning and urgent action procedure o er for Da ark;
- men selvfølgelig allermest på, at det ikke vil blive nødvendigt, og at regeringen vil tage den internationale
såvel som den nationale kritik til efterretning og afskaffe hele den diskriminerende lovgivning som følge af
ghetto pakken, samt trække det diskriminerende lovforslag om Bla dede oligo råder til age
Stigmatisering: ”ghetto”, ”parallelsa fu d” og ikke-”vestlig”
”Ghetto”
SOS Racisme er glade for, at boligministeriet i lovforslaget har udeladt betegnelsen ghetto , so vi er
100% enige i, er et stigmatiserende begreb. Det er i øvrigt også vildledende. Men tak for, at betegnelsen
ghetto ikke vil blive brugt mere i officielle breve, love, cirkulærer og akter. Det er kontraproduktivt at tale
nedsættende og lufte fordomme om et område, hvortil man ønsker tilflytning af ressourcestærke beboere.
Foreløbig er det vores indtryk, at hele ghetto pakken og -snakken har fået flere ressourcestærke beboere
til at forlade deres boligområde - ikke mindst pga. usikkerheden om, hvorvidt de kan blive boende eller ej.
”Parallelsamfund”
Vi er kede af, at ministeren har i eholdt ordet parallelsa fu d , so også er stig atisere de - især i den
definition, der ligger til grund for og er nævnt i parallelsamfunds aftalen. I andre lande end Danmark
forstås ved parallelsamfund normalt et samfund, der bygger på egne regler og egne love, og uden kontakt
eller med meget lidt kontakt til det øvrige samfund. Her kan nævnes to meget negative eksempler: Sekten
People s Temple , ledet af pastor Jim Jones. På dennes bud foretog sekten et kollektivt
selvmord/massedrab med over 900 dødsofre i 1978 i Guyana, Sydamerika.
6
Og en tysk koloni med en evangelisk sekt, der bl.a. fik tilført forladte eller forældreløse børn fra børnehjem:
Colonía Dignidad - ledet af en pædofil tysk nazist, der var flygtet til Chile, og som i høj grad holdt sig for
sig selv, men som samtidig under Pinochet-styret hjalp diktaturet med at tortere dets modstandere ihjel.
Flugt fra kolonien blev straffet meget voldsomt, og der blev udøvet vold og seksuelle overgreb på både
piger og drenge i stort omfang, børnene blev opdraget inden for kolonien, og opdraget så forskelligt fra
samfundet uden for, så nogle af dem, der fraflyttede samfundet efter at lederen var blevet fængslet, og
fraflytning blev tilladt, havde svært ved at få fodfæste i det chilenske samfund.
Og man kunne nævne et mere positivt eksempel: Amish i USA, Canada - og med mindre familiegrupper
eller familier i Norge og Danmark. Modsat Peoples Temple og Colonia Dignidad er Amish pacifister, men
lever i høj grad efter egne regler og love, der dog varierer fra samfund til samfund, - og som ikke synes at
kunne holdes helt i hævd i Danmark.
I modsætning hertil er de store almene boligområder med mere end 1000 beboere og med enten mindst
30% uden dansk statsborgerskab ikke med én bestemt minoritetsbaggrund, men langt oftere med mange
forskellige minoritetsbaggrunde, hvor den største statsborgerskabsgruppe typisk vil være dansk. Det er i
sandhed blandede boligområder, og de har typisk mange flere nationaliteter samme sted, end andre store
boligområder i Danmark, som i overvejende grad består af personer med dansk statsborgerskab, født i
Danmark og med mindst én dansk forælder.
Adjungeret professor ved Aalborg Universitet Hans Skifter Andersen kritiserer brugen af ordet
parallelsamfund og Parallelsamfundsrapporten i en kronik på SOS Racismes hjemmeside -
https://sosracisme.dk/blog/den-racialiserede-retorik-og-politik/:
’Parallelsa fu dsrapporte ’
Endnu værre er en rapport fra Økonomiministeriet fra 2019, hvor man hævder at der er 76.000
i d a drere og efterko ere, so le er i parallelsa fu d , har e sel algt isolatio og so ial
argi aliseri g og da er odkultur til det da ske sa fu d . Rapporte påstår, at e i oritetsda sker
er en del af et parallelsamfund hvis man bor i et boligområde med mindst 25 % minoriteter, hvis børnene
går i skoler eller institutioner med mindst 25 % minoriteter, og hvis man er langtidsarbejdsløs. Det er en
statistik der ikke siger noget som helst om parallelsamfund og modkulturer. Beregningerne er meningsløse.
Rapporte er et forsøg på at ide ska eliggøre politiske fordo e.
Ikke-”vestlig”
Når vi har sat ikke- estlig i gåseøj e, er det fordi ordet ikke a gi er oge geografisk afgrænsning, da
New Zealand og Australien ligger langt henimod det, der i Danmark normalt opfattes som syd-øst. De fælles
træk med nogle vestlige lande er nok, at majoritetsbefolkningen er hvid og regeringssproget engelsk.
For det første har mange med ikke-”vestlig” aggru d ikke haft a dre muligheder, end at få en lejlighed i
netop det boligområde, de bor i. Danmark har måske de mest veluddannede taxachauffører,
rengøringsassistenter og SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter i verden. For det er utrolig svært for en
person med en længerevarende uddannelse at få en arbejdsplads svarende til sit uddannelsesniveau i
Danmark, da samfundet på alle måder er reguleret ned til mindste detalje. Mange mangler desuden
netværkskontakter på arbejdsmarkedet - enten for at få en læreplads, eller for at få erfaring som
nyuddannet, og derved blive mere eftertragtet af arbejdsgivere.
Mange i de udsatte områder har intet ønske om ikke at arbejde, og vil meget gerne have et meningsfuldt
arbejde i det, de er uddannet i eller på et tilsvarende niveau; men bliver vraget - enten pga. sprog, accent,
pga. vanskeligheden og problemerne ved at få en udenlandsk uddannelse godkendt, fravælgelse til
lærepladser, eller direkte racisme. Forslaget om fuldtidsarbejde med opsamling af cigaretskod er ikke til
nogen nytte her.
7
Hvad der også generer en anti-racistisk forening som SOS Racisme er, at man ikke anerkender beboere af
ikke-”vestlig” oprindelse som ”danskere” - selv om de har fået dansk statsborgerskab, eller selv om de er
født og opvokset i Danmark.
Selv om de fleste, der er registreret som af dansk herkomst, kan finde personer fra et andet land i deres
egen slægt forud for dem, bliver de jo ikke diskrimineret med lovforslaget, men får netop større chancer for
at springe over i boligkøen til almenboliger i de nævnte forebyggelsesområder . For disse personer af
dansk herkomst, går det nuværende folketingsflertal ind for, at de skal betragtes som danskere - selv om
en af deres forfædre måske kom fra Sverige, Tyskland, Polen, Grækenland, eller var jøder eller romaer.
De børn, der er født i Danmark, er jo typisk vokset op med: pasning i danske børneinstitutioner - mindst fra
de var 2-3 år - skolegang i danske skoler, obligatoriske prøver i dansk ved Folkeskolens afgangseksamen.
Det kan ikke undgås, at de herigennem har fået en bastant påvirkning fra det danske samfund. Især
minoritetspiger har i stigende grad afsluttet Folkeskolens afgangsprøve og en ungdomsuddannelse med
gode resultater, og har påbegyndt og i mange tilfælde også fuldført en videregående uddannelse. Børn af
begge køn med minoritetsbaggrund har tit haft fritidsarbejde ved siden af skolen og dermed stor kontakt
med det danske samfund. Mange har - i det mindste før Corona-pandemien - optaget et meget dansk
karakteristikum med at tage et sabbatår før påbegyndelse af en videregående uddannelse: for at rejse og se
verden uden for Danmark, for at tjene penge via et ufaglært job, eller for at få en pause fra skolebænken og
prøve noget andet.
De allerfleste børn og unge af ikke- vestlig herkomst lever ikke isoleret fra majoritetssamfundet i et
samfund med egne love og regler . De har endvidere grundlæggende de samme opfattelser af
kønsligestilling, som danske unge har, idet 96% - 98% går ind for ligestilling. Samtidig har de generelt en
mere positiv indstilling over for tolerance for religiøse og etniske forskelle end danske unge har - måske til
dels grundet i egne oplevelser, idet næsten halvdelen har oplevet diskrimination.
Af Medborgerskabsundersøgelserne fra 2012 - 2020 under Integrationsbarometret, ses:
-Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig
ligestilling mellem kønnene har ligget mellem 2% og 4 % i årene 2012 og 2020, hvor den var 2% i 2012 mod
3% i 2020.
- Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset
deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner. Den har
ligget nogenlunde stabilt på 4% - 6% i 2012 og 2020 - med 6% i 2012 og 5% i 2020.
- Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset
deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle er faldet
fra 26% i 2012 til 16% i 2020
- Af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse over 18 år, har andelen af politisk
aktive steget fra 63% i 2012 over 67% i 2018, men faldet til 61% i 2020
- Af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse over 18 år, der har oplevet
diskrimination, har andelen svinget mellem 45% i 2012-2013, 43% i 2014 og 2016 til 48% i 2018 og 45% i
2020
Andre problemer:
SOS Racisme er glade for, at kriminalitetsniveauet i de udsatte boligområder er faldet, og tænker at det kan
hænge sammen med, at flere er kommet i arbejde, men også, at den reelle kriminalitetsforebyggende
indsats i udsatte boligområder ser ud til at have båret frugt.
Derfor beklager vi, at man indskrænker de økonomiske midler til at videreføre de kriminalitetsfore-
byggende indsatser, og at andre statslige muligheder som fx satspuljemidler, stort set er lukket ned. Tilbage
8
bliver der således først og fremmest private eller kommunale midler - eller kriminalitetsforebyggende tiltag
fra politiet. Men mange kommuner især i hovedstadsområdet har sværere økonomiske vilkår nu, hvor
bidragene i den kommunale udligningsordning går væk fra København og omegnskommuner til kommuner i
Jylland. Tilsvarende er mulighederne for kommunal støtte til flygtninges nødvendige ekstraudgifter til fx
medicin til boligplacerede flygtninge på hjemsendelses- og selvforsørgelsesydelse mindsket, da den
statslige kompensation er nedsat eller bortfaldet.
Også på andre måder diskrimineres borgere. Personer med ikke- vestlig baggrund får sværere ved at finde
en bolig. I fore yggelseso råderne , må man ikke fremleje eller bytte lejlighed med nogen, der ikke
opfylder de skærpede kriterier for fleksibel udlejning . Det mindsker mulighederne for at få en anden
olig, og forri ger på e åde ytte ærdie og opspari gs ærdie af deres olig. Det li er e d u
sværere for etniske minoriteter at få en bolig et andet sted, og for flygtninge, der bor i en midlertidig bolig,
de måske deler med andre, og at finde en fast bolig noget sted. En stor del af de personer, der har
allermest brug for en bolig, bliver holdt uden for store dele af de almene boligområder.
Eftersom oplysninger om ophævelse af lejemål for en familie, hvis én i husstanden har været dømt en
enkelt gang for kriminalitet, kan gå videre til andre boligselskaber, kan det blive næsten umuligt for
tidligere kriminelles familier at finde en bolig. Såvel den kollektive afstraffelse af familien, hvis én i en
husstand bliver fængslet for kriminalitet, som det, at en familie bliver forhindret i at få en ny bolig i det
almene byggeri, er to urimelige straffe pga. en forkert adfærd fra én i husstanden, og det er imod
principperne for en retsstat at give kollektive straffe. Boligselskaber der ejer en bebyggelse, klassificeret
som forebyggelsesområde, kan smide en familie ud, selv om den nu ikke har nogen familiemedlemmer, der
har begået kriminalitet. Ikke for at skabe tryghed, men for at komme ned under kriminalitetsgrænsen, som
kun her skal være på det dobbelte af den gennemsnitlige lave kriminalitetsrate. Og hvis det drejer sig om en
ikke- vestlig familie, kommer området længere ned i procentdelen af ikke-vestlige beboere, så at området
slipper for en udviklingsplan i 2030. Vores gæt er endvidere, at det ikke hjælper på resocialisering af en
kriminel at gøre ham og hans familie hjemløs.
Den kommunale anvisningsret bliver også hårdt ramt i det nye lovforslag om forebyggelsesområder - og for
de grupper, som kommunen skal hjælpe, bliver det endnu sværere at finde en bolig. Etniske minoriteter fra
nogle lande har typisk flere medlemmer pr. husstand end danske familier har. Når familieboliger nedrives
eller ombygges til små boliger, hvor skal minoritetsfamilier med behov for en større familiebolig så finde en
bolig med værelser nok, da der normalt højst må være 2 personer pr. værelse? I Ishøj Kommune bor der
35% borgere af ikke- estlig herko st og i Brøndby 30%. Hvor skal kommunen anvise dem en
erstatningsbolig? Resultatet vil modvirke afskaffelsen af hjemløshed, og vi har da også set en stigende
hjemløshed de seneste år på trods af specifikke indsatser imod det.
For SOS Racisme at se handler lovudkastet alene om, at der er et flertal af folketingsmedlemmer, der er
ligeglade med, at de diskriminerer, når diskriminationen i særlig høj grad rammer etniske minoriteter!
SOS Racisme håber, at regeringen vil trække lovforslaget tilbage, rulle ghetto pakken tilbage - og
respektere dansk lov og internationale konventioner. Det vil også bevare billige familieboliger og gavne
manges boligsituation, mindske risikoen for hjemløshed, og give mulighed for at beholde boliger til en
rimelig husleje - spare millioner af kroner, som kan bruges til noget bedre end nedrivning af boliger, og
desuden spare på brug af CO2-kvoter, hvilket kan gavne klimaet.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen