Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
lov@ft.dk
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene bo-
liger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny ter-
minologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområ-
der m.v.).
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
1. Høringsnotat
2. Høringssvar
Sagsnr.
2021 - 4483
Doknr.
441815
Dato
04-10-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat
1
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kom-
munal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny termino-
logi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
boligområder m.v.)
Indenrigs- og Boligministeriet hørte fra den 2. juli 2021 til 18. august 2021 en
række myndigheder og organisationer over ovennævnte udkast til lovforslag. For-
slaget er en implementering af den politiske aftale »Aftale om blandede boligom-
råder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforsla-
get:
BL – Danmarks Almene Boliger, Danske Erhverv, Danske Lejere, Danske Stude-
rendes Fællesråd, Ejendom Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og SAND – De hjemløses
landsorganisation.
2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men har ikke
bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, ATP Ejendomme, Byggeskadefonden, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Landsbyggefonden.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-
forslaget:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartel-
let, Bedre Psykiatri, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-
ter, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-
oner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Den Danske Dommerforening, Det Cen-
Sagsnr.
2021-20499
Dato
25. august 2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 1
Offentligt
2
trale Handicapråd, DI, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrå-
det, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekonto-
rerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision – BDO, Lejernes
Landsorganisation i Danmark LOS, OK–Fonden, Psykiatrifonden, SBi/AAU (Sta-
tens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind,
Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, Udbetaling Danmark,
VIVE og Ældre Sagen.
4. Øvrige høringssvar
Indenrigs- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra Køben-
havns Kommune.
Bemærkninger til udkastet
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Inden-
rigs- og Boligministeriets bemærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører udkastet, indgår ikke i notatet.
Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som vil blive sendt til Folketin-
gets Indenrigs- og Boligudvalg.
1. Indførelse af forebyggelsesområder
BL – Danmarks Almene Boliger finder ikke, at der er brug for endnu en liste over
boligområder. Nye lister indebærer risiko for ny stigmatisering og kan dermed
modarbejde den blandede by. Derfor havde BL helst set, at udbredelsen af anven-
delsen af forskellige udlejningsinstrumenter var sket uden nye officielle lister.
KL finder det positivt, at kommunerne ifølge forslaget skal have udvidede mulig-
heder for at håndtere skæve beboersammensætninger i boligområder. KL mener
dog, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne selv skal udvælge
disse områder frem for at områderne er defineret af statslige generiske kriterier og
områdernes størrelse.
Københavns Kommune finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt og effektivt,
at kommuner og boligorganisationer aftaler, hvilken forebyggende indsats der skal
sikre, at boligområder ikke bliver til udsatte boligområder.
Rådet for etniske minoriteter finder, at man i stedet for indførelse af forebyggel-
sesområder skal styrke de boligsociale helhedsplaner, som efter rådets opfattelse
er et vigtigt redskab til at skabe en koordineret indsats for at løfte udsatte bolig-
områder. Rådet har uddybende anført, at helhedsplanerne fremmer lokale sociale
3
aktiviteter, det lokale demokrati, skaber tryghed og understøtter samarbejdet mel-
lem skole og politi.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at det er vigtigt
at sætte fokus på en forebyggende indsats, som ikke vil ændre på kommunernes og
boligorganisationernes muligheder for at fortsætte med den forebyggende indsats,
der allerede foregår i de boligområder, der kan blive kategoriseret som udsatte bo-
ligområder. Disse lokalaftalte indsatser kan fortsætte. Ud over de lister, som årligt
offentliggøres af ministeriet, har mange kommuner egne lister over andre bolig-
områder end de udsatte boligområder m.v.
Udkastets formål er dels at frembringe yderligere redskaber, der kan anvendes i
den forebyggende indsats, dels at fastsætte et minimumsniveau for den forebyg-
gende indsats på landsplan. Kommuner og boligorganisationer vil naturligvis fort-
sat kunne indgå aftaler om fleksibel udlejning af de ledige almene boliger efter
særlige kriterier. Ligeledes udelukker forslaget ikke brug af andre forebyggende
initiativer, herunder anvendelse af boligsociale helhedsplaner.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
2. Kriterier vedrørende forebyggelsesområder
BL – Danmarks Almene Boliger finder det bekymrende, at der ved definitionen af et
forebyggelsesområde indgår et etnicitetskriterium.
Dansk Erhverv finder, at der særligt bør måles anderledes på beskæftigelses- og ud-
dannelsestilknytningen samt på uddannelsesniveauet, således at man fremover ser
mere på udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesfrekvensen i et givent område
frem for en enkelt grænseværdi. Det vil give boligområderne større incitament til at
iværksætte tiltag, der sikrer en positiv beskæftigelses- og uddannelsesudvikling. Dansk
Erhverv finder endvidere, at det netop er et fokus på den beskæftigelses- og uddannel-
sesmæssige udvikling, der er det centrale for en generel langsigtet positiv udvikling.
Danske Lejere finder, at det er helt forfejlet at se etnicitet som den primære ud-
slagsgivende faktor for belastningen i et boligområde.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at kategoriseringen af et boligområde
som et forebyggelsesområde på baggrund af beboernes etniske oprindelse kan ud-
gøre forskelsbehandling. Instituttet bemærker uddybende, at de skærpede udlej-
nings- og anvisningskrav, der skal gælde i forebyggelsesområder, indskrænker be-
boernes rettigheder i adgangen til en bolig, og at der kan være tale om forskelsbe-
handling på grund af etnisk oprindelse. Det er på den baggrund instituttets anbe-
faling, at kriteriet om etnicitet skal udgå af definitionen på forebyggelsesområder.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at de nuværende
grænseværdier er med at sætte fokus på det enkelte boligområde, der oplever sociale
udfordringer. Grænseværdierne giver kommunerne incitament til at skabe en positiv
udvikling i boligområdet. Hvis boligområdet ligger over de fastsatte grænseværdier, vil
kommunen kunne anvende diverse redskaber til at vende udviklingen og skabe forud-
sætninger for en positiv udvikling i boligområdet.
4
Alle grænseværdierne – dvs. både mht. arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitet, her-
komst, uddannelsesniveau og indkomst – er vigtige i den forstand, at de er med til at
sikre blandede boligområder. Kriterierne er ligeledes vigtige i forhold til integrations-
opgaven og er med at sikre, at børn i Danmark vokser op i blandede boligområder og
med trygge vilkår. Ministeriet finder ikke, at de foreslåede kriterier kan anses for at
være diskriminerende.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
3. Ændring af terminologi for boligområder
Institut for Menneskerettigheder finder, at betegnelsen ”ghettoområde” ikke skal
erstattes af ”parallelsamfund” og har henvist til, at ”parallelsamfund” kan være
stigmatiserende.
Rådet for etniske minoriteter finder det positivt, at ”ghettoområde” foreslås at
udgå af lovgivningen, men at ”parallelsamfund” i endnu højere grad peger i ret-
ning af, at problemer i et boligområde skyldes etniske og kulturelle forskelle. Rå-
det anbefaler, at man i stedet bruger neutrale betegnelser i stil med ”udsat bolig-
område”, ”særligt udsat boligområde” og lignende.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at der ved at be-
tegne boligområder som ”parallelsamfund” gives udtryk for, at boligområderne
adskiller sig fra det omkringliggende samfund som følge af strukturelle problemer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
4. Fastholdelse af frist på fem år til at undgå status som omdannelsesområde
(hidtil betegnet et hårdt ghettoområde)
Dansk Erhverv noterer sig med tilfredshed, at der med den permanente forlæn-
gelse af fristen, for at opfylde kriterierne for et parallelsamfund fra 4 til 5 år, ska-
bes større fleksibilitet for boligområderne.
KL bemærker, at man er enig i, at overgangsordningens 5-års frist skal gøres per-
manent.
Indenrigs- og Boligministeriet har ikke bemærkninger hertil.
5. Kommunal anvisning i forebyggelsesområder
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at BL samarbejder med boligselskaber
og kommuner om at indgå strategiske udlejningsaftaler med henblik på at skabe
en balanceret byudvikling, forebygge udsatte områder, reducere hjemløsheden og
sikre den kommunale boligsociale anvisning. BL bemærker også, at der særligt i
nogle kommuner kan være en bekymring for, om der kan sikres et tilstrækkeligt
antal boliger til den boligsociale anvisning.
5
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark bemærker, at det må forventes, at lovforslaget generelt vil gøre det vanskeli-
gere for borgere at få en stabil og betalbar bolig, som for mange er en vigtig forud-
sætning for at løse sociale, job- og uddannelsesmæssige problemer. Foreningen
bemærker herudover, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at nå at ind-
hente oplysninger om husstandsmedlemmerne inden for de svarfrister, der gæl-
der, når boligorganisationerne tilbyder ledige boliger.
KL bemærker, at begrænsningen af den boligsociale anvisning særligt i de større
byer vil øge presset på de billige boliger, hvilket vil betyde længere ventetid for alle
boligsøgende, herunder også hjemløse fra herberger.
Københavns Kommune vurderer, at de øgede krav til, hvornår en husstand kan
anvises en bolig, vil føre til længere og kompliceret administration og heraf føl-
gende administrative udgifter. Herudover kan forslaget føre til, at it-systemer til
administration af anvisningsopgaven må tilrettes.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at de skærpede anvisningskrav må
antages at ramme etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, og at
der kan være tale om diskrimination, hvis personer med handicap og/eller etnisk
minoritetsbaggrund i praksis stilles ringere end andre personer. Instituttet be-
mærker også, at en vurdering af, om reglerne kan anses for saglige og proportio-
nale, i vidt omfang vil afhænge af, hvordan reglerne administreres i praksis.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at begrænsninger i den kommunale anvis-
ningsret må anses for meget bekymrende, da det vil gøre det vanskeligere for kom-
munerne at finde egnede boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det
kan betyde øget pres på dyre midlertidige boformer som herberger.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at den foreslå-
ede begrænsning i kommunernes ret til at anvise boliger i forebyggelsesområder
kun skal finde anvendelse, når andelen af almene familieboliger beliggende i ud-
satte boligområder og forebyggelsesområder ikke overstiger 30 procent af alle al-
mene familieboliger i kommunen. Ministeriet bemærker også, at kommunen ifølge
forslaget vil kunne anvise boliger i forebyggelsesområde og udsatte boligområder,
hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt at anvise boliger andre steder. Mi-
nisteriet bemærker herudover, at de skærpede regler om kommunal anvisning
ikke vil omfatte modtagere af førtidspension, dagpenge eller sygedagpenge. De
skærpede anvisningskrav vil ikke indebære, at en borger, der efter kommunalbe-
styrelsens vurdering har et akut boligsocialt behov, ikke vil kunne få anvist en bo-
lig. Forslaget handler ikke om én borgers ret til at få anvist en bolig, men om, hvor
den anviste bolig ikke må ligge. Endelig skal ministeriet bemærke, at kommunerne
allerede i dag skal lave en konkret individuel vurdering, når der sker boligsocial
anvisning.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
6. Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i forebyggelsesområder
6
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at fleksibel udlejning er udbredt i den
almene boligsektor, og det kan forekomme unødigt, at der skal udstedes et egent-
lig påbud til kommuner og boligorganisationer. Regulering sker sædvanligvis efter
gensidige lokale udlejningsaftaler, hvor der tages hensyn til de lokale forhold og
efterspørgslen efter boliger i de pågældende områder. Obligatorisk anvendelse af
fleksibel udlejning også i byområder med en svagere boligefterspørgsel vil med-
føre, at der skal udsendes langt flere tilbud i forbindelse med udlejning af en bolig.
Grundlæggende vil risikoen for, at de ledige boliger ikke kan udlejes til tiden, stige
og der vil dermed opstå huslejetab.
KL finder, at fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne vil øge presset på de til-
bageværende boliger, som lavindkomstgrupper har råd til at betale. Der er desu-
den risiko for, at det kan medføre, at boligsøgende vil være nødt til at finde en bo-
lig uden for de større byer.
Københavns Kommune bemærker, at forslaget om obligatorisk fleksibel udlejning
vil begrænse boligmulighederne for den del af de boligsøgende, som ikke opfylder
kriterier om beskæftigelse og uddannelse. Københavns Kommune henviser til, at
kommuner og boligorganisationer allerede har mulighed for at indgå aftaler om
fleksibel udlejning.
Institut for Menneskerettigheder finder, at brug af fleksibel udlejning, hvorefter
der opstilles kriterier om bl.a. beskæftigelse og indtægt, vil ramme personer med
handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, da disse grup-
per er overrepræsenterede blandt personer, der modtager sociale ydelser, herun-
der førtidspension, overgangs- og hjemrejseydelse og kontanthjælp.
Rådet for etniske minoriteter finder, at den allerede eksisterende fleksible udlej-
ning i udsatte boligområder skal udvides udover, hvad der fremgår af lovforslaget.
Rådet foreslår, at for eksempel unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde og øn-
sker at flytte hjemmefra, skal have fortrinsret til en bolig i det kvarter, de er vokset
op i, hvorved beboersammensætningen ændres, samtidig med at man får gode
unge forbilleder.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at obligatorisk
brug af fleksibel udlejning ikke generelt udelukker lavindkomstgrupper fra at
kunne flytte ind i forebyggelsesområder. Det er korrekt, at fleksibel udlejning efter
en aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen allerede i dag kan
anvendes med henblik på at styre tilflytning til visse boligområder. Formålet med
forslaget er at sikre, at fleksibel udlejning bliver anvendt i de boligområder, der er
på vej til at blive kategoriseret som udsatte boligområder, men stadigvæk ikke an-
vender fleksibel udlejning.
Ministeriet bemærker til forslaget fra De Studerendes Fællesråd, at det følger af
forslaget om obligatorisk brug af fleksibel udlejning i forebyggelsesområder, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsessøgende skal omfattes af den
persongruppe, som skal have adgang til ledige boliger.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
7
7. Nedrivning af boliger i forebyggelsesområder
BL – Danmarks Almene Boliger finder det fornuftigt at give mulighed for nedriv-
ning, da det er vigtigt for boligorganisation og kommune at råde over de tilstræk-
kelige instrumenter, når et boligområde skal fremtidssikres. BL bemærker også, at
det er afgørende og bør sikres, at den enkelte boligorganisation har den bestem-
mende indflydelse i forhold til udviklingen, og at beslutninger i boligorganisation
og kommune kan tiltrædes af Landsbyggefonden, som skal finansiere disse om-
dannelser, herunder at den tilstrækkelige ramme er til rådighed for fonden.
Danske Studerendes Fællesråd finder det problematisk, at almene boliger kan
nedrives i forebyggelsesområder, når der er stor mangel på boliger, som stude-
rende kan betale, og at man i stedet burde gøre en større indsats for at få stude-
rende til at flytte til forebyggelsesområderne.
KL finder, at det er positivt, at aftalen giver ministeren mulighed for at godkende
strategiske nedrivninger også i forebyggelsesområderne. Aftaletekst og lovudkast
fastlægger imidlertid ikke, hvordan disse nedrivninger skal finansieres. Det er vig-
tigt, at der laves finansieringsmodeller, som gør det muligt at bruge værktøjet i
praksis.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at der mangler almene boliger, der er til at
betale for personer på overførselsydelser, hvorfor nedrivning af boliger frarådes.
Rådet for etniske minoriteter bemærker, at i storbyer, hvor der i forvejen er mas-
siv boligmangel, savner det mening at rive almene boliger ned, medmindre de er
helt nedslidte og ikke rentable at renovere. Rådet finder nedrivning uhensigts-
mæssig for de berørte familier og i forhold til at dække behovet for boliger, der er
til at betale uden høje indkomster.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at nedrivning er
en mulighed, som kan besluttes lokalt, og kun vil kunne ske, når både kommunal-
bestyrelsen og boligorganisationen er enige i, at der er behov for strategiske ned-
rivninger for at vende et boligområdes negative udvikling. Nedrivning af almene
boliger gennemføres i praksis ved brug af diverse finansieringsmekanismer med
mulighed for støtte fra Landsbyggefonden, og der er allerede afsat rammer til ned-
rivning med den gældende aftale for Landsbyggefonden.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
8. Kommunale påbud om at iværksætte indsatser i forebyggelsesområder
Rådet for Socialt Udsatte finder, at deltagelse og ejerskab blandt borgerne er afgø-
rende for at sikre en bæredygtig social forandring i samfund og i boligområder, og
at kommunalbestyrelsen derfor ikke skal have udvidet sin ret til at pålægge bolig-
organisationerne bestemte indsatser til forebyggelsesområderne.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående, at det foreslås, at kom-
munalbestyrelsen får hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at
iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at
8
boligområder udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund).
Det forhold, at kommunalbestyrelsen er nødt til at udstede et påbud, er ikke ens-
betydende med, at selve indsatsen ikke skal tilrettelægges gennem en dialog med
den berørte afdeling. Nævnte indsatser vil som udgangspunkt indebære inddra-
gelse af beboerne.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
9. Bytte og fremleje
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at skærpede regler for fremleje og
bytte ikke omfatter forebyggelsesområderne. BL foreslår, at det tillades, at boligor-
ganisationerne i forebyggelsesområderne får mulighed for at stille som betingelse,
at boligen skal bebos af personer, der opfylder betingelser for at komme i betragt-
ning til en bolig af den pågældende karakter og kan kræve dokumentation herfor.
KL ønsker, at reglerne om fremleje og bytte også kan håndhæves ved udlejning i
forebyggelsesområder.
Københavns Kommune finder, at forslaget om skærpede regler for fremleje og
bytte også skal omfatte forebyggelsesområder.
Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående, at forslaget ved-
rørende skærpede regler for fremleje og bytte kun omfatter udsatte boligområder,
idet det vurderes, at man hermed opnår en balance mellem lejernes interesse i at
have ret til at bytte eller fremleje deres boliger med en så stor kreds som muligt og
hensynet til det konkrete boligområdes sociale udfordringer. Forebyggelsesområ-
der skal ikke nødvendigvis kunne anvende alle redskaber som udsatte boligområ-
der har til rådighed, da udfordringerne ikke er de samme. Der skal kun kunne an-
vendes de redskaber, der vurderes at være nødvendige for at forebygge, at et bolig-
område bliver kategoriseret som et udsat boligområde.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
10. Kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme
EjendomDanmark finder, at det er positivt, at frivilligheden i ordningen bevares
samtidig med, at mulighederne for frivillige aftaler om kommunal anvisning udvi-
des. Desuden kvitterer EjendomDanmark for, at tidsbegrænsningen på 6 år for fri-
villige aftaler om kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme fore-
slås ophævet.
Københavns Kommune bemærker, at forslaget lægger op til, at nogle af de store
barrierer i forhold til samarbejde med private udlejere fjernes, hvilket kommunen
har længe ønsket.
EjendomDanmark finder, at den aftalte evalueringsklausul vedrørende den fore-
slåede ændring af modelen for kommunal anvisningsret skal fremgå af selve lov-
teksten i stedet for at være nævnt i bemærkningerne.
9
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af aftalen, at
Indenrigs- og Boligministeriet skal evaluere ordningen i 2025. Pligten til at evalu-
ere ordningen påvirker hverken kommunalbestyrelsernes, de private udlejeres el-
ler borgernes rettigheder og pligter. De foreslåede ændringer af lov om kommunal
anvisningsret – hvis de vedtages - vil gælde indtil et nyt lovforslag herom bliver
fremsat og vedtaget. Der er således ingen grund til, at evalueringsklausulen frem-
går af selve lovteksten.
EjendomDanmark, Københavns Kommune og FSD - Foreningen af sociale-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark finder, at den gældende bestem-
melse om, at der ikke kan indgås ny aftale om anvisningsret vedrørende en ejen-
dom, hvorom kommunalbestyrelsen tidligere har haft anvisningsret, skal ophæ-
ves. Formålet med forslaget er at sikre, at der kan indgås en aftale, som giver kom-
munalbestyrelsen anvisningsret til et mindre antal lejligheder, med henblik på at
afprøve aftalens virkning i praksis og efterfølgende eventuelt indgå en ny aftale for
at øge anvisningsretten.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den gældende § 3, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunal anvisningsret skal ses ud fra et ønske om at undgå, at
flere aftaler efter hinanden vedrørende den samme ejendom fører til en situation,
hvor beboere, der har fået en lejlighed efter anvisning, tilsammen bebor mere end
25 pct. af ejendommens lejligheder. Samtidig finder ministeriet ikke, at bestem-
melsen forhindrer aftaleparterne i at ændre en allerede indgået aftale ved at for-
længe den og/eller ved at øge den aftalte anvisningsret op til 25 pct. af ejendom-
mens lejligheder. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at andelen af de anvi-
ste lejere holdes på et niveau, der sikrer en balanceret beboersammensætning i
ejendommen. Derfor finder ministeriet ikke, at den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt.,
skal ændres. Ministeriet vil dog præcisere de specielle bemærkninger til den fore-
slåede § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret med henblik på at gøre
det klart, at det er muligt at ændre en allerede indgået aftale, herunder forlænge
den eller ændre på omfanget af den aftalte anvisningsret.
Københavns Kommune efterspørger en afklaring af, om hvordan de gældende reg-
ler om statslig refusion af kommunale udgifter vil administreres, herunder hvor-
dan den allerede afsatte pulje på 6,8 mio. kr. vil fordeles, og om der vil tilføres
yderligere midler, hvis puljen bliver opbrugt.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at puljens midler vil blive an-
vendt efter først-til-mølle princippet, hvilket fremgår af den gældende praksis og
aftaleteksten. Der er ikke tiltænkt nogen automatisk tilførsel af yderligere midler
til puljen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.


J.nr. 21-29784
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov kommunal
anvisningsret (BPST Id nr.: 1339).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
11. august 2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 - Bilag 1
Offentligt
chael
ilse
II
GP
t ejendomme
Bolig- og Planstyrelsen
Att.: Rita Munk, Chefkonsulent
Høring - udkast til forslag til Iov om ændring af lov 0m almene boliger m.v.,
Iov om leje af almene boliger og Iov kommunal anvisningsret (Indførelse af
forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål,
bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Kære Rita Munk
Vi bekræfter modtagelsen af brev vedr. "Høring - udkast til forslag til lov om ændring af Iov
om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og Iov kommunal anvisningsret (Ind-
førelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte
og fremleje i udsatte boligområder m.v.)" dateret den 2. juli 2021, sagsnr. 2021-20001.
Vi kan oplyse, at ATP Ejendomme A/S ikke har bemærkninger til det fremsendte udkast
nlig
isen
2. august 2021
ATP Ejendomme A/S
Gothersgade 49
Postboks 2160
1016 København K
Tlf.: +45 33 36 61 61
Fax: +45 33 36 61 62
atpe@atp-ejendomme.dk
www.atp-ejendomme.dk
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 18. august 2021
Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til
private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 2. juli 2021 modtaget høring om forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal
anvisningsret af Bolig- og Planstyrelsen.
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Indledning
Indledningsvis nævnes det i lovforslaget, at det er en opfølgning af lovforslaget om
parallelsamfund fra 2018, og at indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces. I den
forbindelse bør det nævnes, at reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer fra 29 til 15 ved
opgørelsen i 2020, altså næsten en halvering, ikke er et resultat af loven om parallelsamfund fra
2018. Udviklingsplanerne som følge af denne lovgivning er først nu ved at blive implementeret.
Tværtimod er reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer resultatet af netop en langsigtet
boligsocial indsats, der tydeligt viser sine effekter. I den forbindelse forekommer det
paradoksalt, at der samtidig med vedtagelsen af lovgivningen om parallelsamfund også skete en
markant reduktion af de boligsociale indsatser.
Lister og definitioner
Hovedgrebet i den foreslåede lovgivning om forebyggelsesområder er at udbrede
instrumenterne, der gælder i de udsatte boligområder, til en række andre boligområder for i god
tid at forebygge, at disse udvikler sig til udsatte områder og såkaldte ghettoer. Denne
tankegang er grundlæggende logisk, og generelt er det vigtigt, at boligorganisationer og
kommuner har de nødvendige og tilstrækkelige instrumenter til rådighed til at sikre en blandet
by.
Imidlertid finder BL det bekymrende, at det er fundet nødvendigt at offentliggøre endnu en liste
over boligområder. Uanset hvordan man fra officielt hold pakker italesættelsen ind, så skal vi
være klar over, at nye lister indebærer risikoen for ny stigmatisering og dermed reelt kan
modarbejde den blandede by. Derfor havde vi helst set, at udbredelsen af anvendelsen af
forskellige udlejningsinstrumenter var sket uden nye officielle lister, der utvivlsomt vil tiltrække
sig offentlighedens opmærksomhed og dermed sætte mærkater på områder.
En mere lakonisk fremgangsmåde ville også bedre reflektere lovforslagets gode intentioner om,
at ordet ghetto og dermed også hård ghetto skal ud af lovgivningen.
Vi finder det også bekymrende, at der ved definitionen af et forebyggelsesområde indgår et
etnicitetskriterie, idet andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse
områder ikke overstiger 30%. Et sådant kriterie eksisterer for de såkaldte hårde ghettoområder,
og der verserer nu tre retssager om parallelsamfundslovgivningen om diskrimination og
forskelsbehandling. Derfor må der vurderes at være en sandsynlighed for, at boligsøgende
anlægger sager, hvilket kan ramme almene boligorganisationer, der skal leve op til en
lovgivning.
side 2
Udlejningsregler
I lovforslaget foreslås, at anvendelsen af fleksibel udlejning skal være obligatorisk i alle
forebyggelsesområder. Fleksibel udlejning er ganske udbredt i den almene sektor, og det kan
forekomme unødigt, at der nu skal udstedes et egentlig påbud til kommuner og
boligorganisationer. Sædvanligvis reguleres dette efter gensidige lokale udlejningsaftaler, hvor
der netop – som også anført i lovforslaget – tages hensyn til de lokale forhold og efterspørgslen
efter boliger i de pågældende områder. Dette har en væsentlig betydning i forhold til de
økonomiske konsekvenser af den foreslåede lovgivning, jf. nedenfor.
Der er i den politiske aftale lagt op til, at der i forebyggelsesområderne skal være et særligt
fokus på uddannelse og beskæftigelse. Det er nogle af de kriterier, der allerede i dag kan
anvendes ved obligatorisk fleksibel udlejning. I udkastet til lovforslaget er der dog ikke udtrykt
et særligt fokus på netop uddannelse og beskæftigelse, men blot på at den obligatoriske
fleksible udlejning fremadrettet også vil omfatte forebyggelsesområder. Det betyder, at f.eks.
indkomst også kan være et kriterie. Spørgsmålet er, om dette har været intensionen fra politisk
hold.
BL vil opfordre til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og BL til
overvågning af, hvilke kriterier der lægges vægt på, og hvilke der viser sig at være virksomme.
I forhold til anvendelsen af udlejningsinstrumenter bør det overvejes, om der også i lovforslaget
kan ske en lempelse i forhold til at anvende kombineret udlejning. I takt med, at
boligområderne udvikler sig i positiv retning, sker der også det, at nogle områder ikke længere
er omfattet af den kombinerede udlejning efter lov om almene boliger § 51b. Det vil flugte
tankegangen i forebyggelsespakken, hvis der tillige sker en lempelse i reglerne om kombineret
udlejning, så kommuner og boligorganisationer får en større grad af aftalefrihed på dette
område.
Bytte og fremleje
I lovforslaget foreslås overordnet set, at der for bytte og fremleje i udsatte områder skal gælde
samme regler som for den generelle udlejning i disse områder. Hensigten er, at der dermed
mere konsistent kan skabes en ramme for udlejningen, hvilket forekommer logisk.
Dog bemærkes det, at skærpede regler for fremleje og bytte ikke omfatter
forebyggelsesområderne. Det efterlyser flere boligorganisationer – netop for at kunne bidrage til
en forebyggende indsats i disse områder, der er i risiko for at blive udsatte boligområder. Det er
ikke givet, at det vil være hensigtsmæssigt i alle forebyggelsesområder – det kan f.eks. være
områder, hvor det er praksis, at store boliger ofte delfremlejes. BL foreslår, at det tillades, at
boligorganisationerne i forebyggelsesområderne får mulighed for at stille som betingelse, at
boligen skal bebos af personer, der opfylder betingelser for at komme i betragtning til en bolig
af den pågældende karakter og kan kræve dokumentation herfor.
Kommunal anvisning
BL samarbejder med boligselskaber og kommuner om at indgå strategiske udlejningsaftaler
over hele landet. Formålet med disse aftaler er at skabe en balanceret byudvikling, forebygge
udsatte områder, reducere hjemløsheden og sikre den kommunale boligsociale anvisning. De
nye initiativer i forebyggelsespakken kan udfordre disse udlejningsaftaler, og særligt i nogle
kommuner kan der være en bekymring for, om der kan sikres tilstrækkeligt med lejemål til den
boligsociale anvisning. I forhold til det oprindelige udspil noteres det, at der er sket en lempelse,
idet der arbejdes med en grænse på 30% af lejemålene i en kommune omfattet af aftalen.
side 3
Vi har imidlertid fortsat en bekymring, og det er væsentligt, at BL i samarbejde med
kommunerne og meget gerne ministeriet overvåger udviklingen. Det må være afgørende for alle
parter, at lovforslaget ikke utilsigtet rammer de allersvageste i vores samfund.
Det er også afgørende, at der kommer nærmere retningslinjer omkring udmøntningen af denne
bestemmelse – hvordan skal det i praksis gribes an.
Social eksport
Begrebet nævnes ikke i lovforslaget, men det indgik i den politiske aftale, idet der ansås at
være en fare for, at lovforslaget fører til udflytning af ressourcesvage familier særligt fra
hovedstadsområdet til forstadskommunerne og videre ud til andre kommuner, fordi de
foreslåede tiltag kan gøre det vanskeligere for de svageste grupper at få en bolig. Denne
bekymring bør tages ganske alvorligt både på grund af situationen for ressourcesvage familier
og grundet samfundsudviklingen. En såkaldt social eksport vil bidrage til en i forvejen
skævvredet samfundsudvikling, som man politisk har sat sig for at ændre.
På den baggrund opfordrer BL til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og
BL til overvågning af udviklingen. Lykkes dette ikke, så finder BL området så vigtigt, at BL vil
gennemføre de nødvendige analyser.
Nedrivning
I lovforslaget foreslås, at de bredere godkendelsesrammer for nedrivning gældende i udsatte
områder også udstrækkes til at omfatte forebyggelsesområder. Dette forekommer fornuftigt, da
det er vigtigt for boligorganisation og kommune at råde over de tilstrækkelige instrumenter, når
et boligområde skal fremtidssikres. Det er ligeledes afgørende og bør tilsikres, at den enkelte
boligorganisation har den bestemmende indflydelse i forhold til udviklingen, og at beslutninger i
boligorganisation og kommune kan tiltrædes af Landsbyggefonden, som skal finansiere disse
omdannelser, herunder at den tilstrækkelige ramme er til rådighed for fonden.
Digital post
Det anføres i lovforslagets afsluttende bemærkninger, at den almene sektor vil blive omfattet af
ordningerne omkring nye digitale postløsninger i slutningen af 2021, og at der er stor opbakning
hertil fra den almene sektor. Dette kan bekræftes.
Vores eneste bekymring er, at den almene sektor måske udelukkes fra fuldt at kunne tilslutte
sig, idet den offentlige sektors registreringer af fritagelse for digital post ikke direkte kan
anvendes af den almene sektor på nuværende lovgrundlag. Der er pt. ikke hjemmel til, at de
almene boligorganisationer har adgang til de oplysninger, der sikrer en direkte brug af Digital
Post. Det betyder, at den almene sektor skal bede den enkelte beboer om oplysninger for at
kunne anvende digital post, hvilket er unødigt generende for særligt den svage målgruppe, hvor
pårørende og kommunalt ansatte antageligvis skal involveres, og dermed afspejler det også et
unødigt ressourcespild. Derfor skal også her lejligheden benyttes til den opfordring, at den
almene sektor direkte kan anvende den offentlige sektors registreringer.
Økonomiske konsekvenser
Det konstateres, at lovforslaget hverken har økonomiske konsekvenser for staten eller
kommunerne. At det ikke har negative økonomiske konsekvenser for kommunerne, forekommer
efter vores vurdering meget tvivlsomt, men det er jo op til KL at forhandle dette med
regeringen.
For den almene sektor kan det imidlertid klart konstateres, at det vil have negative økonomiske
side 4
konsekvenser og dermed langsigtet påvirke huslejerne opad.
Obligatorisk anvendelse af fleksibel udlejning også i byområder med en svagere
boligefterspørgsel vil medføre, at der skal udsendes langt flere tilbud i forbindelse med udlejning
af en bolig. Muligheden for den almene sektor til at anvende ny Digital Post vil oplagt mindske
denne omkostning, men grundlæggende stiger risikoen for, at de ledige boliger ikke kan udlejes
til tiden, og der dermed opstår huslejetab. Denne risiko øges kun ved at offentliggøre officielle
lister over forebyggelsesområder med risiko for stigmatisering, idet erfaringerne fra indførelsen
af parallelsamfundspakkens ”hårde ghettoer” desværre allerede er, at der er opstået betydelige
huslejetab, som i sidste ende skal betales af de øvrige beboere.
Lovtekniske bemærkninger
Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 1, punkt 4, at ”integrationsydelse” ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i § 51 b, stk. 1, 1. pkt. og § 59, stk.
6, nr. 5. BL foreslår, at samme ændring også foretages i § 51 c, stk. 1.
I § 1, punkt 7 står: ”I § 59, stk. 9, 1.-3. pkt., der bliver til § 59, stk. 1, 1.-3. pkt” – det
antages, at der tale om tastefejl, idet der formentlig skal stå: ”… bliver til § 59, stk. 11, 1.-3.
pkt”.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
BYGGESKADEFONDEN
Studiestræde 50 Tlf.: 3376 2000 bsf@bsf.dk
1554 København V Fax: 33762010 wvvw.bsf.dk
Bolig og Planstyrelsen
Almenb0lig@tbst.dk
Den 18. august 2021 J .nr. 21-015 Hanne Sørensen
Telefon direkte 3376 2154
E-post has@bsf.dk
Høring udkast til forslag til 10v 0m ændring af lov 0m almene boliger m.v., lov 0m leje af
almene boliger 0g lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny
terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder
m.v.) Jeres jouxxnr. 2021-200001
Byggeskadefonden har modtaget udkast til lovændring i høring.
Fonden har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
a Søre
Juridisk konsul
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 2020 - 9109 afs@danskerhverv.dk
afs/AFS
Side 1/2
Plan- og Boligstyrelsen
almenbolig@tbst.dk
Den 18. august 2021
Svar på høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyg-
gelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og
fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje
af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny termi-
nologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.) i hø-
ring og afgiver hermed svar på høringen.
Generelle bemærkninger
For Dansk Erhverv er det vigtigt at sikre, at flere i udsatte boligområder får en uddannelse og
kommer i beskæftigelse. Det er til gavn for den enkelte, til gavn for samfundsøkonomien og til
gavn for dansk erhvervsliv.
Derfor er det vigtigt at initiativerne, der sættes i værk indsatsen mod bekæmpelse af parallelsam-
fund og nu også nærværende lovgivning, som skal udmønte aftalen om ’Blandede boligområder –
næste skridt i kampen mod parallelsamfund’, understøtter netop mobiliteten på de områder.
Samtidig er det væsentligt at sikre, at initiativerne understøtter de mange gode igangværende ind-
satser, som blandt andet boligforeningerne, civilsamfundsorganisationer og andre i samarbejde
med kommuner allerede har sat i værk for at give et socialt, uddannelsesmæssigt og beskæftigel-
sesmæssigt løft til beboerne.
Bemærkninger vedr. kriterier for forebyggelsesområder
Derfor havde Dansk Erhverv ønsket sig, at man havde brugt de nu afsluttede forhandlinger om
forebyggelsesområder som en anledning til at revidere de eksisterende kriterier for udsatte bolig-
områder, som med dette lovforslag - med andre grænseværdier - nu også skal implementeres for
forebyggelsesområder.
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/2
Særligt bør der måles anderledes på beskæftigelses- og uddannelsestilknytningen samt på uddan-
nelsesniveauet, så man fremover ser mere på udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesfre-
kvensen i et givent område frem for en enkelt grænseværdi. Forhåbningen er, at det vil give bolig-
områderne større incitamenter til at iværksætte tiltag, der sikrer en positiv beskæftigelses- og ud-
dannelsesudvikling.
I Dansk Erhvervs optik er det netop et fokus på den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige ud-
vikling, der er det centrale for en generel langsigtet positiv udvikling. Andre kriterier, der også
indgår i vurderingen lige nu, anses som mindre relevante.
Bemærkninger vedr. forlængelse af frist fra 4 til 5 år
Dansk Erhverv noterer sig med tilfredshed, at der med den permanente forlængelse af fristen for
at opfylde kriterierne for et parallelsamfund fra 4 til 5 år skabes større fleksibilitet for boligområ-
derne.
Bemærkninger vedr. socialt eksport
Dansk Erhverv har noteret sig, at der i den politiske aftale ’Blandede boligområder – næste skridt
i kampen mod parallelsamfund’ er nedfældet en præmis for aftalen om, at den skal gennemføres
uden at udløse social eksport mellem kommuner. Det er positivt, at det hensyn er taget i den poli-
tiske aftale og om end det ikke fremgår specifikt af lovforslaget, så er det forhåbningen, at intenti-
onen indfris i implementeringen.
Dansk Erhverv stiller sig som altid gerne til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Anne Sina
Chefkonsulent
B210817 Høringssvar - forebyggelsesområder mv
Danske Lejere
Danske Lejere – Kontoret i Aarhus
Banegårdspladsen 18, 1.
8000 Aarhus C
info@danskelejere.dk
cvr: 34037698
Bolig- og Planstyrelsen
almenbolig@tbst.dk
rimu@tbst.dk
Jeres sagsnr.
2021-20001
Dato: 17.08.2021
Høringssvar – udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvis-
ningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
I har udsendt høringsmateriale den 2. juli 2021.
Vi har disse bemærkninger og betænkeligheder:
1.
Vi man blandede boligområder, skal man have fat helt andre steder
Det er besynderligt, at man tror, at man kan fjerne fattigdom, sociale problemer, kriminalitet ved til stadig-
hed at tro, at det sker blot ved at skubbe til de mere udsatte befolkningsgrupper.
For hvor skal folk så bo?
Gik man politisk ind og påtvang mere alment byggeri – og det særligt i kommuner, der har en for lav andel
af almene boliger, var der en vis alvor i at ville skabe blandede boligområder.
I det fremlagte fremmer man blot fortrængningen af de mere udsatte grupper fra de større byområder. Og
man understøtter social eksport, når man vil muliggøre nedrivninger i de nye forebyggelsesområder.
Kommunernes hensigter kan være at fjerne billige boliger for i stedet at lade private i9nvestorer bygge
langt dyrere boliger, der også fremadrettet vil stige i husleje. Og derved ændre på kommunernes befolk-
ningsgrundlag.
Det er netop et værktøj til at fremme social eksport ud af storbyerne til de landdistrikter, der i forvejen står
som modtagere i denne udgave af en nedadgående boligtrappe.
Og man misbruger de midler, som lejerne har opsparet i Landbyggefonden for at understøtte – ikke ned-
bryde den almene sektor.
2.
Der er elementer i lovforslagene, der kan være fornuftig mening i
- 2 -
Forbedrede muligheder for kommunal anvisning til private udlejningsboliger er OK, men det er noget, der
skal ses ske, før det er andet end hensigter.
Det kan være fornuftigt med et forbud mod kommunal anvisning af udvalgte grupper til forebyggelsesom-
råder. Det kan hindre, at kommuner ikke lever op til deres ansvar for at medvirke til en spredning de bolig-
sociale belastninger. Kommunerne har talt imod dette – men der er også kommuner, der har været an-
svarsløse her, - bl. a. fordi det har været for nemt og mest belejligt i den konkrete anvisning at henvise til de
samme områder.
Men at der indføres begrænsninger af den art gør det kun vigtigere, at der så tilføres nye almene boliger til
markedet. Folk skal jo kunne bo et sted.
At loftet for hvor mange boliger, der kan pålægges kommunal anvisning hæves fra 25 % til 30 % er fornuf-
tigt. Det vil gøre det lettere for kommunerne at sprede de boligsociale belastninger, og kan se i sammen-
hæng med det ovenfor, hvor områder skal skånes.
3.
Etnicitet er ikke et kriterie for hvilke ressourcer man har
Det er helt igennem forfejlet at se etnicitet som den primære udslagsgivende faktor for belastningen i et
boligområde.
Kriminalitet er helt sikkert en faktor, lav uddannelsesgrad og lav beskæftigelse også.
Lav indkomst niveau ikke nødvendigvis, - for lavtlønnede skal jo også bo.
Og i hovedstadsområdet lader man eksempelvis indtægterne i det ret velstående Nordsjælland være med
til at være bestemmende for hvilke grænser, der ses som kritiske i almene bebyggelser på Vestegnen.
Og m.h.t etnicitet, så er lovforslaget skruet sådant sammen, - at et boligområde måles som bedre stillet,
hvis velintegrerede og veluddannede fraflytter for at ri ge a dele af ”fre ede” ed.
Noget der så samtidigt fjerner nogle af de stærkere ressourcer, der kan binde tingene sammen.
Så reelt søger man at lukke beboer med anden etnicitet inde i snævrere ressourcesavne rammer, hvor de er
svagere i forhold til at kunne forbinde sig til det omgivne samfund.
Få i stedet bygget på at stærke ressour er la dt de ”et iske” er værdifuld for sa e hæ ge .
4.
Lejerne er ikke samfundets fælles tyende
Byg i stedet på styrker og ressourcer hos beboerne og nedgør ikke boligformen.
Politik som det fremlagte er formynderisk og fjern. Men al erfaring siger, at man skal satse på at vise men-
nesker tillid og at styrke fællesskabet i det nære.
I stedet tror man, at man kan lave social ingeniørkunst fjernt fra den virkelighed, som lejerne bor i.
Beboerdemokrati og medinddragelse bør styrkes.
- 3 -
Nærpoliti og et samarbejde mellem beboere, boligorganisationer, kommuner og politi bør kunne trives –
ikke ved kriminalitetsstatistiker tæller alt efter samme målestok, men ved at der er et tæt samspil svarende
til SSP-samarbejdet, der kan være effektivt, der hvor der er utryghedsskabende kriminalitet.
En direktør, der dømmes for groft svig, og bor alment – fordi han mistede villaen – gør ikke nødvendigvis
området mere utrygt fordi han får en fængselsdom.
Gør noget ved kriminaliteten og gør det i det nære. Eks. nærpoliti, der kan være personligt kendte i områ-
derne.
Gør noget ved beskæftigelse og uddannelsesgrad, men også i det nære
Giv mennesker et skulderklap.
Og forskræk ikke mere ressourcestærke i at flytte til.
5.
Man går på kompromis med grundlæggende lejerrettigheder
Det lovgivningskompleks dette indgår i gør indhug i de rettigheder, som lejerne over tid har opnået.
Man har allerede gjort op med den grundlæggende beskyttelse mod opsigelse i dele af den almene sektor.
Nu gør man indhug i rettigheder omkring bytte og fremleje.
Sammenligner man med hvordan lejere er stillet ude omkring – er det små skridt imod at lejerne mister den
sikkerhed for eget hjem, der er væsentlig for at se det at være lejer som ligeværdigt med at være ejer.
Med venlig hilsen
Jørgen D. Jensen
Driftsleder
    
Til
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Rita Munk
Høringssvar vedr. sag:
Høring – udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt
anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
boligområder m.v.)
Sendt til: [almenbolig@tbst.dk.]
FSD takker for muligheden for at afgive høring i ovenstående sag, og har
følgende bemærkninger hertil:
Generelle bemærkninger
De skærpede krav ved anvisning af bolig vil formentlig medvirke til at ændre
beboersammensætningen; men det må forventes at ske langsomt. Det gælder
især, hvis det kun er kravene til den kommunale boliganvisning, som skærpes.
De kommunale anvisninger udgør samlet set en mindre del af nyindflytninger i
almene boliger.
Det er på den baggrund usikkert, hvad tidshorisonten vil være for at ændre et
boligområdes attraktivitet.
Det er forventningen, at lovforslaget generelt vil gøre det vanskeligere for
borgere at få en stabil og betalbar bolig, som for mange er en vigtig
forudsætning for at løse de sociale, job- og uddannelsesmæssige problemer,
som disse borgergrupper ofte har.
Forslaget kan desuden betyde, at borgere i arbejde fortrinsvis vil blive anvist
en bolig i forebyggelsesområderne, selv om de egentlig ønsker bolig et andet
sted. Det kan føre til hurtig fraflytning og et flow, som ikke vil være positivt for
det enkelte boligområde.
Det er således samlet set ikke vurderingen, at lovforslaget i sig selv vil
modvirke parallelsamfundstilstande. Tværtimod vil det kunne forstærke de
berørte borgeres oplevelse af at være ”ikke ønskede” og dermed gøre
integration vanskeligere.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have en række administrative konsekvenser, som vil
kunne få betydning for borgernes mulighed for at blive anvist en bolig. Det
kan, især for borgere hvis boligsituation står i vejen for job/uddannelse,
forlænge varigheden af offentlig forsørgelse.
Ved hver anvisning fremgår det af forslaget, at følgende skal undersøges
(lovforslaget s. 13):
” Det foreslås at stramme anvisningsreglerne, så kommunerne ikke må
anvise ledige boliger i et forebyggelsesområde til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de
seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under
kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter §
141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart
forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra
institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet
har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1,
i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit
lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god
skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af
studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution.
Desuden foreslås, at i de nye forebyggelsesområder må
kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige boliger til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden i de seneste 6 sammenhængende måneder har
modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
Sammenlignet med kravene, der gælder for et udsat boligområde, vil de
foreslåede anvisningskrav være mindre restriktive i
forebyggelsesområderne. Kommunalbestyrelsen vil således kunne anvise
modtagere af uddannelseshjælp, førtidspension,
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse til
en ledig bolig i et forebyggelsesområde, hvilket ikke er tilfælde efter de
gældende regler i udsatte boligområder.”
I dag har vi ikke i kommunerne de krævede og aktuelle oplysninger om den
enkelte borger og om alle i husstanden, når der sker boligsocial anvisning. Det
vil kræve en del ekstra administrationstid: Ved hver tilbudt bolig skal
oplysninger om alle i husstanden indhentes, hvilket formentlig vil kræve
samtykke fra alle husstandsmedlemmer. Viser det sig, at husstanden ikke
lever op til kriterierne, så skal ny potentiel husstand undersøges efter samme
kriterier.
Ved fx en 7 dages svarfrist til boligorganisationen, om kommunen kan benytte
den tilbudte bolig, kan disse krav medføre, at tilbudte boliger må sendes
tilbage, fordi undersøgelsen ikke kan nås inden for fristen.
Det kan enten øge kommunens udgifter til tomgangshusleje eller betyde, at
stort set alle tilbudte boliger i Forebyggelsesområder bliver sendt retur til
boligorganisationen. Dette kan så medføre, at borgere vil få længere ventetid
på en bolig med den konsekvens, at det kan forlænge varigheden af offentlig
forsørgelse eller ophold på botilbud/krisecenter/forsorgshjem.
Det vurderes desuden, at der vil være behov for et IT-system, som kan
håndtere administration af sagerne og kan udveksle informationer med
boligorganisationernes it-systemer.
Mulighed for at samarbejde med private udlejere
Med lovforslaget åbnes mulighed for samarbejde med private udlejere om
anvisningsaftaler. På baggrund af hidtidige erfaringer er det formentlig
tvivlsomt, hvor mange private udlejere vil have interesse i et samarbejde om
anvisning. Adgangen til aftaler med private udlejere kan næppe opveje, hvad
der på baggrund af ovennævnte bemærkninger forventes mistet i den almene
sektor.
Selv om aftaleperioden kan aftales mellem parterne, så fjernes desuden ikke
det nuværende forbud mod at genindgå aftaler om samme ejendom.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg,
formand FSD
Til: Almene Boliger (Almenbolig@tbst.dk)
Fra: fri@frinet.dk (fri@frinet.dk)
Titel: SV: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
kommunal anvisningsret
E-mailtitel: SV: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)
Sendt: 10-08-2021 12:29
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: Almene Boliger <Almenbolig@tbst.dk>
Sendt: 2. juli 2021 15:00
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; mail@arkitektforeningen.dk; post@alzheimer.dk; abf@abf-rep.dk; ast@ast.dk;
ae@ae.dk; atpe@atp-ejendomme.dk; bat@batkartellet.dk; info@bedrepsykiatri.dk; bl@bl.dk; bosam@bosam.dk;
bsf@bsf.dk; info@byggesoc.dk; info@bygherreforeningen.dk; info@cfbu.dk; dl@dklf.dk; info@danskbyggeri.dk;
info@danskenergi.dk; info@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk;
mail@danskeadvokater.dk; info@danskeark.dk; dh@handicap.dk; info@danskelejere.dk; regioner@regioner.dk;
dsf@dsfnet.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; info@danske-aeldreraad.dk; dch@dch.dk; di@di.dk;
info@ejendomsforeningen.dk; mail@finansdanmark.dk; Foreningen af Rådgivende Ingeniører <fri@frinet.dk>;
fsr@fsr.dk; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; info@frivilligraadet.dk; hhe@asb.dk; hvr@hvr.dk;
info@humanrights.dk; kl@kl.dk; pj@kollegiekontoret.dk; kk@kommunekredit.dk; sikkermail@bdo.dk; lbf@lbf.dk;
llo@llo.dk; los@los.dk; info@ok-fonden.dk; pf@psykiatrifonden.dk; rem@sm.dk; post@udsatte.dk; sbi@sbi.dk;
kontakt@selveje.dk; landsforeningen@sind.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; sl@sl.dk; tekniq@tekniq.dk;
pote@atp.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; sand@sandudvalg.dk; ejl@ejl.dk; sos@racisme.dk;
dommerforeningen@gmail.com; kfst@kfst.dk; vive@vive.dk; info@frembo.dk
Emne: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny
terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Høringsfristen er den 18. august 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Marianne da Silva
Kontorfuldmægtig
Almene Boliger og Byfornyelse
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
DK-1577 København V.
Tlf.: +45 7221 8800
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
E-mail: almenbolig@tbst.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325718
MVL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02081-2
18. AUGUST 2021
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F L O V O M A L M E N E B O L I G E R M . V . O G
A N D R E L O V E
Bolig- og Planstyrelsen har ved e-mail af 2. juli 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt
anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
boligområder m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
INDLEDNING
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny kategori af boligområder,
som benævnes forebyggelsesområder. Endvidere forslås bl.a. en ny
terminologi for ”ghettoområder” og ”hårde ghettoområder” samt at
skærpe udlejnings- og anvisningskravene i de nye
forebyggelsesområder for over tid at ændre beboersammensætningen.
Instituttet skal indledningsvis henvise til sit høringssvar af 3. april 2018
og 22. august 2018 vedrørende aftale af 9. maj 2018 om initiativer på
boligområdet for at modvirke parallelsamfund. I høringssvarene har
instituttet redegjort for menneskeretten og gjort opmærksom på, at
der er risiko for, at de indførte regler er diskriminerende i forhold til, at
personer på grund af deres økonomiske, sociale status og/eller etnicitet
rammes hårdere end andre af de særlige udlejnings- og
anvisningsregler.1
1 Høringssvar af 3. april 2018 er tilgængeligt på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-modvirker-
2/8
Helt overordnet er det instituttets opfattelse, at dette lovforslag, hvor
de foreslåede forebyggelsesområder defineres på baggrund af
beboernes etniske oprindelse, og de særlige udlejnings- og
anvisningsregler udbredes til at omfatte yderligere ca. 110.000
beboere, er et tilbageskridt for retten til ligebehandling for personer
med etnisk minoritetsbaggrund, personer med handicap og socialt
udsatte.
ETNICITETSKRITERIUM
Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede forebyggelsesområder,
hvor der bl.a. skal gælde særlige udlejnings- og anvisningsregler, skal
være kendetegnet ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
efterkommere og indvandrere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30
pct. Samtidig skal områderne opfylde to af fire kriterier vedrørende
beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriteriet.
Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at kategoriseringen
af et boligområde som et forebyggelsesområde på baggrund af
beboernes etniske oprindelse, kan udgøre direkte forskelsbehandling.
Direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er forbudt
efter såvel internationale menneskerettighedskonventioner, EU-retten
samt dansk lovgivning. Direkte forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse kan aldrig retfærdiggøres. Der foreligger direkte
forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk
oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville
blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. bl.a. lov om etnisk
ligebehandling § 3, stk. 2, og direktiv 2000/43, art. 2, stk. 2, litra a.
Statuering af at der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af
etnisk oprindelse forudsætter således, at kategoriseringen af et
boligområde som et forebyggelsesområde rammer personer med etnisk
minoritetsbaggrund på grund af deres etniske oprindelse, og at
kategoriseringen er udtryk for ringere behandling
parallelsamfund; Høringssvar af 22. august 2018 er tilgængeligt på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-
ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling-0.
3/8
I de foreslåede forebyggelsesområder skal bl.a. gælde skærpede
udlejnings- og anvisningskrav. Der er således tale om en indskrænkelse
af beboernes rettigheder i adgangen til en bolig. Der er derfor tale om
ringere behandling i forhold til beboere, der er bosat i almene
boligområder, der ikke er omfattet af de særlige udlejnings- og
anvisningsregler. Dermed kan der være tale om direkte
forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det skal endvidere bemærkes, at der på nuværende tidspunkt verserer
mindst tre retssager ved Østre Landsret samt en række sager ved
Ligebehandlingsnævnet, der alle vedrører bestemmelsen i
almenboliglovens § 61 a, hvorefter der ved et ”ghettoområde” forstås
et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af kriterierne i
stk. 1 er opfyldt, jf. stk. 2.2 Et af hovedspørgsmålene i sagerne er netop,
om det er diskriminerende at kategorisere et boligområde som et
”ghettoområde” på baggrund af beboernes etniske oprindelse.
Instituttet er biinterveneret i nogle af disse sager, da sagerne angår
principielle menneskeretlige spørgsmål om forbuddet mod
diskrimination på grund af etnisk oprindelse.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Bolig- og
Planstyrelsen fjerner kriteriet om, at andelen af efterkommere
og indvandrere med ikkevestlig oprindelse skal overstige 30 pct,
i definitionen af de foreslåede forebyggelsesområder.
BEGREBET PARALLELSAMFUND
Det fremgår af lovforslaget, at formålet de foreslåede regler er at
bekæmpe dannelsen af nye parallelsamfund. Målet er, at der er i 2030
ikke skal være boligområder som adskiller sig væsentligt fra det
omgivende samfund socialt og økonomisk, og som har en andel af
ikkevestlige indvandrere og efterkommere på over 30 pct. Samtidig
foreslås det, at ændre terminologien i lovgivningen, således
at ”ghettoområder” fremover benævnes ”parallelsamfund”.
4/8
Med lovforslaget bliver der således sat lighedstegn mellem andelen af
beboere med ikkevestlig oprindelse og dannelsen af parallelsamfund.
I forbindelse med parallelsamfundsaftalerne fra 2018, som dette
lovforslag bygger videre på, udgav den daværende regering i 2018 og i
2019 en rapport om parallelsamfund i Danmark.3
I rapporterne definerer man et parallelsamfund som et samfund, der
ikke har kontakt til det danske, og som ikke ønsker at blive en del af det
danske samfund. I forbindelse hermed påpegede en række forskere, at
de parametre, rapporterne måler på, ikke siger noget om, hvorvidt folk
lever i parallelsamfund eller ej. I rapporterne måler man på en række
socioøkonomiske indikatorer, som viser forskellige former for ulighed
og social udsathed.4
Ifølge forskerne findes der imidlertid ingen forskning eller
undersøgelser, der viser, at der er sammenfald mellem
socioøkonomiske faktorer, og at man er imod samfundets gængse
normer.
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at anvendelsen af
termen ”parallelsamfund” bygger på en præmis, der ikke er
tilstrækkeligt undersøgt.
Anvendelse af termen parallelsamfund, kan endvidere være
stigmatiserende og derfor i sig selv diskrimination efter lov om etnisk
ligebehandling, det bagvedliggende direktiv 2000/43 og EMRK.
Stigmatisering, stereotypisering og fordomme er helt centrale
elementer i vurderingen af diskrimination, jf. bl.a. EU-domstolens
afgørelser i Belov (C-394/11) og CHEZ Razpredelenie Bulgaria (C-83/14)
pr. 82 og 87. I sidstnævnte anførte Generaladvokaten i pr. 95 bl.a., at
beboerne blev behandlet ringere, fordi den anfægtede praksis havde
3 Redegørelse om parallelsamfund, 2019, Økonomi- og
Indenrigsministeriet: redegoerelse-om-parallelsamfund_web.pdf
(oim.dk)
4 Forskere skyder central rapport om parallelsamfund ned - Altinget -
Alt om politik: altinget.dk og
Parallelsamfund er noget, politikerne har opfundet (videnskab.dk)
5/8
stigmatiserende virkning, fordi der i offentligheden blev skabt et
negativt indtryk at beboerne, der var af Roma oprindelse.
Vurderingen af hvorvidt en praksis eller foranstaltning er
stigmatiserende eller hviler på stereotyper er endvidere central i den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende
diskriminationsforbuddet i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14. jf. blandt andet Biao v.
Denmark (38590/10), pr. 126, Konstantin Markin v. Russia (30078/06),
pr. 142-143, Kiyutin v Russia (2700/10), pr. 64, Alajos Kiss v. Hungary,
(38832/06), pr. 42, Guberina v. Croatia (23682/13), pr. 73.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Bolig- og
Planstyrelsen ikke anvender terminologien ”parallelsamfund” til
kategoriseringen af de nuværende ”ghettoområder”.
SKÆRPELSE AF ANVISNINGS- OG UDLEJNINGSREDSKABER I
FOREBYGGELSESOMRÅDER
RISIKO FOR DISKRIMINATION
Det foreslås at skærpe udlejnings- og anvisningskravene i de nye
forebyggelsesområder for over tid at ændre beboersammensætningen.
Dette skal ske ved at gøre det obligatorisk for boligorganisationer at
anvende fleksibel udlejning og forbyde kommuner at anvise visse
boligsøgende.
Desuden foreslås det, at reglerne for fremleje og bytte i lov om leje af
almene boliger strammes, således at de kriterier, som regulerer
indflytningen i udsatte boligområder, også skal gælde ved fremleje og
bytte af boliger i udsatte boligområder.
Dette vil medføre, at ca. 163.000 beboere svarende til omkring
halvdelen af alle almene boligområder med mindst 1.000 beboere vil
blive omfattet de særlige udlejnings- og anvisningskrav5.
Reglerne om fleksibel udlejning, hvorefter der opstilles kriterier om bl.a.
beskæftigelse og indtægt, vil alt andet lige ramme personer med
handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, idet
5 Indenrigs- og Boligministeriet, Faktaark 1, ny kategori af boligområder
med behov for en forebyggende indsats
6/8
disse grupper er overrepræsenterede blandt personer, der modtager
sociale ydelser, herunder førtidspension, overgangs- og
hjemrejseydelse og kontanthjælp. Også de skærpede anvisningskrav for
kommunerne må antages at ramme etniske minoriteter og socialt
udsatte hårdere end andre.
De foreslåede regler vil således medføre, at særligt personer med etnisk
minoritetsbaggrund, personer med handicap og socialt udsatte vil være
afskåret fra at få en bolig i en stor del af den almene boligsektor.
Det kan være en udfordring at sikre disse boligsøgende en bolig i et
andet område. Dette skyldes bl.a., at der i en årrække er rapporteret
om et fald i antallet af billige boliger, særligt omkring de større byer.
Dette gælder især i forhold til boligsocial anvisning efter
almenboliglovens § 59, hvor en kommune kun kan anvise en bolig inden
for kommunegrænsen, hvorfor der skal være en ledig bolig til rådighed i
den konkrete kommune, før den boligsøgende kan få anvist en. I en
kommune hvor der er få ledige boliger er det således endnu
vanskeligere at finde en egnet bolig, hvis personen modtager visse
sociale ydelser, ikke er statsborger i EU mv.
Der kan være tale om diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette
tilfælde personer med handicap og/eller etnisk minoritetsbaggrund i
praksis stilles ringere end andre personer. Dette afhænger af, om
reglerne kan anses for saglige og proportionale. En vurdering heraf vil i
vidt omfang afhænge af, hvordan reglerne administreres i praksis.
Instituttet er opmærksom på, at lovforslaget indeholder et forslag om
øget kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme som skal
sikre, at kommunerne har god mulighed for at anvise boliger til
boligsøgende. Forslaget er imidlertid baseret på frivillige
anvisningsaftaler mellem kommunalbestyrelserne og private udlejere,
hvorfor det er uvist hvilken effekt, de foreslåede regler vil få, og om det
vil kunne medvirke til at løse det grundlæggende problem med mangel
på billige boliger.
DOKUMENTATION FOR INDSATSERNES NØDVENDIGHED OG
EGNETHED
En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed
om der er tale om diskrimination, beror på, om indsatserne kan anses
for nødvendige og egnede til at opnå målet om at ændre
beboersammensætningen i de omhandlede boligområder.
7/8
Det fremgår af lovforslaget, at der endnu ikke er gennemført en
egentlig evaluering af parallelsamfundsindsatserne, der blev indført i
2018, herunder deres effekt på beboersammensætningen.
Instituttet er heller ikke bekendt med, at der er foretaget nogen
nærmere undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de
skærpede anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til
udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig. Instituttet er
således heller ikke bekendt med undersøgelser af, hvorvidt og hvordan
almenboliglovens § 59, stk. 7 – hvorefter en kommune alligevel kan
anvise en bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke er andre ledige
boliger til rådighed - bliver anvendt i praksis.
Instituttet er af den opfattelse, af der bør foretages en nærmere
undersøgelse af, dels hvilken effekt parallelsamfundsindsatserne har på
beboersammensætningen, dels hvilken effekt og hvilke udfordringer de
skærpede anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til
udsatte gruppers mulighed for at få en ledig bolig, herunder om
ventetider er steget efter indførelsen af reglerne. I den forbindelse bør
der også foretages en undersøgelse af, i hvor høj grad kommunerne gør
brug af undtagelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Bolig- og
Planstyrelsen foretager en nærmere undersøgelse af hvilken effekt
parallelsamfundsindsatserne har på beboersammensætningen, og
hvilke konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers
mulighed for at få anvist ledig bolig, herunder om ventetider er
steget efter reglernes indførelse.
Det fremgår heller ikke af lovforslaget, at der er foretaget nogen
undersøgelse af, om den foreslåede indskrænkning i adgangen til at
bytte og fremleje sin almene bolig i visse områder, vil have nogen effekt
på beboersammensætningen.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Bolig- og
Planstyrelsen foretager en nærmere undersøgelse af, hvilken
effekt indgrebet i adgangen til at bytte og fremleje sin almene
bolig vil have på beboersammensætningen.
Der henvises til styrelsens sagsnummer 2021-20001.
8/8
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt
NATIONAL CHEF
Dato: 10. august 2021
Sags ID: SAG-2021-03836
Dok. ID: 3112182
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
KL´s høringssvar på lovforslag der udmønter »Aftale om
blandede boligområder – næste skridt i kampen mod
parallelsamfund«
KL kvitterer for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af
forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private
lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Generelle bemærkninger:
KL deler regeringens intention om at komme udfordringen med udsatte
boligområder og parallelsamfund endeligt til livs og kvitterer for, at
regeringen anerkender, at der er brug for et forebyggelsesperspektiv som
opfølgning på parallelsamfundslovgivningen.
KL mener, at det er positivt at kommunerne med lovforslaget får udvidede
muligheder til at håndtere skæve beboersammensætninger.
Forebyggelsesområder
KL finder det vigtigt, at kommunerne fortsat har redskaber og frihed til at
udvikle deres boligområder som led i en kommunal boligpolitik, der er i
balance og synergi med kommunernes øvrige demografi,
beboersammensætning og samlede boligmasse. KL vurderer, at den
lokale indsigt er afgørende for at forhindre, at de sociale udfordringer blot
skubbes rundt til andre boligområder eller at nye uhensigtsmæssige
bosætningsmønstre opstår, fx i landområder. Dermed er de lokale
sammenhænge afgørende for en varig løsning af
parallelsamfundsudfordringen og de sociale konsekvenser, der følger.
Derfor mener KL også, at det bør være kommunerne, der vurderer og
fastsætter målsætninger og initiativer for kommunernes blandede by- og
boligområder. KL mener, at regeringens udpegning af
forebyggelsesområder er udtryk for en unødvendig detailplanlægning, der
Dato: 10. august 2021
Sags ID: SAG-2021-03836
Dok. ID: 3112182
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
begrænser kommunernes boligsociale anvisning og dermed de facto
indsnævrer kommunernes boligpolitiske manøvrerum.
KL mener, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne skal
udvælge de områder, der har behov for forebyggelse ud fra hvilke
områder, der afviger fra det kommunale gennemsnit, og ud fra de sociale
udfordringer, der fylder lokalt, frem for at områderne er defineret af
statslige generiske kriterier og områdernes størrelse.
Et alternativ til forslaget om statslig udpegning af forebyggelsesområder
kunne være en statslig monitorering af områderne og en hjemmel for
ministeriet til at udstede påbud, hvis den forebyggende indsats i
kommunerne vurderes at være utilstrækkelig.
Social eksport
Med lovforslaget vil boligsøgendes muligheder for at få adgang til en
almen bolig begrænses, hvis de ikke opfylder de fleksible kriterier.
Dermed
øges presset på de tilbageværende boliger, som lavindkomstgrupper har
råd til at betale. For flere af de store byer er det næsten umuligt at
efterleve kravene og få plads til boligsøgende i den eksisterende
boligmasse. I værste fald bliver målgrupper, som ikke opfylder kriterierne
presset til at finde en bolig udenfor de store byer.
KL er derfor – ligesom aftalepartierne – optaget af, at lovforslaget ikke
fører til øget social eksport. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvem
der har forpligtigelsen til at forebygge dette. KL ønsker sammen med BL
og ministeriet at indgå i en arbejdsgruppe, der monitorerer udviklingen af
den sociale eksport. KL vurderer, at der er risiko for, at man som
konsekvens af lovforslaget kommer til at skabe et nyt boligpolitisk
problem, som en arbejdsgruppe ikke løser alene.
Hjemløse
Begrænsningen af den boligsociale anvisning vil særligt i de større byer
øge presset på de billige boliger, hvilket vil betyde længere ventetid for
alle boligsøgende – herunder også hjemløse fra herberger, hvis ophold
dermed forlænges og bliver omkostningsdrivende. Lovforslaget kan
derfor begrænse kommunernes mulighed for at opnå de mål, der
forventes opstillet på hjemløseområdet.
KL mener, at det bør sikres, at der skabes sammenhæng mellem de
tiltag, der tages af forskellige ministerier, når der forventeligt kommer et
udspil på hjemløseområdet i løbet af efteråret.
KL mener, at det er afgørende for både bekæmpelsen af parallelsamfund
og hjemløseudfordringen, at der hurtigt tilvejebringes flere billige boliger,
samt eventuelt andre redskaber, som kan sikre udsatte borgere og
hjemløse en bolig, som de kan betale.
Redskaber og opgaver
KL læser af lovforslaget, at kommunerne hovedsageligt skal sikre en
begrænset adgang for de boligsøgende til udvalgte boligområder.
Lovforslaget pålægger kommunerne følgende nye opgaver:
Dato: 10. august 2021
Sags ID: SAG-2021-03836
Dok. ID: 3112182
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
- Obligatorisk indgåelse af aftaler om fleksibel udlejning i de nye
forebyggelsesområder og
- Begrænsning af den kommunale boliganvisning - herunder
identificering af boligsøgende borgere, der ikke må anvises til
forebyggelsesområderne ud fra aftalens fastsatte kriterier.
KL vurderer dog også, at effekten af lovforslaget forudsætter, at en
række øvrige opgaver løftes, men at lovforslaget ikke forpligter og
dermed heller ikke kompenserer kommunerne i forhold til disse opgaver.
Det drejer sig fx om:
- At tage hånd om de borgere, der står tilbage på ventelisterne i
områder med obligatorisk fleksibel udlejning,
- At etablere aftaler med den private udlejningssektor om
boliganvisning,
- At imødegå social eksport eller
- At iværksætte uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, som
aftaletekstens indledende bemærkninger beskriver som centrale
elementer i den forebyggende indsats.
KL savner, at der i lovforslaget tages eksplicit stilling til, hvem der skal
løfte disse opgaver og hvordan de skal løftes og finansieres. Hvis
aftalepartierne forventer, at kommunerne løfter disse opgaver, bør
kommunerne kompenseres for det.
KL har vendt de administrative opgaver med de relevante kommuner,
som vurderer, at det er forbundet med ekstra administration, hvor
størrelsen for nuværende kan være svær at skønne præcis over.
KL vurderer, at lovforslaget, trods gode ambitioner om bekæmpelse af
parallelsamfund, tilbyder redskaber, som i flere kommuner vil have en
forholdsvis lille effekt. Fx vurderes lovforslagets centrale udlejnings- og
anvisningsredskaber ikke at få stor effekt i de kommuner, hvor der ikke er
venteliste til de almene boliger. KL vurderer også, at den udvidede
mulighed for at etablere samarbejde med private udlejningsselskaber om
boliganvisning er positiv, men i mange tilfælde ikke vil være relevant, da
huslejeniveauet i den private sektor er for højt til de boligsøgende
familiers betalingsevne.
KL savner, at der som supplement til udlejnings- og anvisningsreglerne
samtidig bliver endnu bedre muligheder for at forandre og løfte
boligområderne og dets beboere. Det kan ske ved at stille midler til
rådighed til fx infrastruktur og boligsociale indsatser – også for
boligområder, der ikke er på statens lister, eksempelvis fordi områderne
huser færre end 1000 beboere.
Specifikke bemærkninger:
Boligsocial anvisning og loft på 30 pct.
KL er positive over for, at aftalepartierne vil indføre et loft for, hvor mange
af en kommunes boliger, der kan blive omfattet af de nye regler for
anvisning. KL ønsker, at det uddybes hvordan kommunerne kan
implementere reglen om, at højest 30 pct. af en kommunes almene
Dato: 10. august 2021
Sags ID: SAG-2021-03836
Dok. ID: 3112182
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
familieboliger bliver omfattet af de skærpede regler for kommunal
anvisning.
Finansiering af nedrivninger
Det er positivt, at aftalen giver ministeren mulighed for at godkende
bystrategiske nedrivninger også i forebyggelsesområderne. Aftaletekst og
lovudkast fastlægger imidlertid ikke, hvordan disse nedrivninger skal
finansieres. Det er vigtigt, at der laves finansieringsmodeller, som gør det
muligt at bruge værktøjet i praksis. Det kan fx ske ved, at der afsættes
midler i Landsbyggefonden til fx nedrivningsudgifter, restgæld,
tomgangsleje mv. som man gjorde ved vedtagelsen af
parallelsamfundsaftalen i 2018.
En mulighed er også, at det i forebyggelsesområderne, ligesom det er
tilfældet i de hårde ghettoer, bliver muligt at etablere nye
finansieringsmuligheder for boligforeningerne til ”erstatningsboliger” fx
ved anvendelse af provenu fra frasalg af arealer.
Kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud
Aftalen udvider kommunalbestyrelsernes mulighed for at give
boligorganisationerne påbud om at iværksætte indsatser i udsatte
boligområder mod dannelse af parallelsamfund til også at omfatte
forebyggelsesområder. KL vurderer, at der kan være usikkerhed om
hvilke typer indsatser, der er hjemmel til at påbyde boligorganisationerne
om at iværksætte, samt usikkerhed om finansieringen af sådanne
indsatser. KL vurderer at der også er usikkerhed om en række andre
forhold vedrørende udmøntning af lovforslaget. KL opfordrer til, at
kommunernes arbejde og tilsynsrolle omkring udviklingen af udsatte
boligområder og forebyggelsesområder understøttes af en statslig
vejledning, der præciserer kommunernes rolle og handlemuligheder i
forbindelse med udlejning, udvikling og påbud i udfordrede boligområder.
Justering af parallelsamfundslovgivningen:
KL bifalder regeringens justeringer af den gældende
parallelsamfundslovgivning – herunder fastholdelse af
overgangsordningen for hårde ghettoer på 5 år og stramning af regler
vedr. fremleje og
lejlighedsbytte, sådan at redskaberne virker mest effektivt. KL ønsker den
tilføjelse, at reglerne om fremleje og bytte også kan håndhæves ved
udlejning i forebyggelsesområder (jf. en ny § 61 b)
Økonomi
Lovforslaget vurderes at få størst økonomisk konsekvens for de større byer,
hvor der i forvejen er statslige udpegninger af udsatte boligområder og
allerede er mangel på billige boliger og udfordringer med hjemløse.
Samtlige kommuner, der bliver omfattet af lovforslaget og udpegning af 58
nye forebyggelsesområder bliver pålagt at indgå aftaler om fleksibel
udlejning med boligorganisationerne. De steder, der allerede eksisterer
aftaler
om fleksibel udlejning, vil aftalerne skulle tilpasses
forebyggelsesområdernes udpegningskriterier, og de må forventes tilpasses
løbende i takt med statens årlige udpegning af listerne.
Dato: 10. august 2021
Sags ID: SAG-2021-03836
Dok. ID: 3112182
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
Kommunerne pålægges derudover at forbyde boligsocial anvisning til bolig
søgende, der opfylder en række forskellige kriterier. For at kunne planlægge
og gennemføre den boligsociale anvisning skal kommunerne identificere de
borgere, der ikke må anvises.
Lovforslaget vurderes af have en række direkte driftsomkostninger til
sagsbehandling i forbindelse med de pålagte opgaver.
Med venlig hilsen
Karoline Amalie Steen, Kontorchef, KL
Til: Almene Boliger (Almenbolig@tbst.dk)
Fra: Caroline Eberhard (ceb@kfst.dk)
Titel: Høringssvar - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - Blandede boligområder
Sendt: 18-08-2021 11:24
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 2. juli 2021 modtaget Bolig– og Planstyrelsens høring om
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig
konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som
konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Caroline Eberhard
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5211
E-mail ceb@kfst.dk
Følg os: LinkedIn, Twitter, Facebook
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.
Fra: Almene Boliger <Almenbolig@tbst.dk>
Sendt: 2. juli 2021 15:00
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; mail@arkitektforeningen.dk; post@alzheimer.dk; abf@abf-
rep.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ae@ae.dk; atpe@atp-ejendomme.dk; bat@batkartellet.dk;
info@bedrepsykiatri.dk; bl@bl.dk; bosam@bosam.dk; bsf@bsf.dk; info@byggesoc.dk; info@bygherreforeningen.dk;
info@cfbu.dk; dl@dklf.dk; info@danskbyggeri.dk; info@danskenergi.dk; Dansk Erhverv (info)
<info@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; info@danskeark.dk; dh@handicap.dk; info@danskelejere.dk; Danske Regioner
<regioner@regioner.dk>; dsf@dsfnet.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; info@danske-aeldreraad.dk; dch@dch.dk;
di@di.dk; info@ejendomsforeningen.dk; mail@finansdanmark.dk; fri@frinet.dk; fsr@fsr.dk; fdr@fdr.dk;
fp@forsikringogpension.dk; Info - Frivilligrådet <Info@frivilligraadet.dk>; hhe@asb.dk; Håndværksrådet
<engberg@hvr.dk>; info@humanrights.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; pj@kollegiekontoret.dk;
kk@kommunekredit.dk; sikkermail@bdo.dk; lbf@lbf.dk; llo@llo.dk; los@los.dk; info@ok-fonden.dk;
pf@psykiatrifonden.dk; rem@sm.dk; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; sbi@sbi.dk; kontakt@selveje.dk;
landsforeningen@sind.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; sl@sl.dk; tekniq@tekniq.dk; ATP <pote@atp.dk>;
aeldresagen@aeldresagen.dk; sand@sandudvalg.dk; ejl@ejl.dk; sos@racisme.dk; dommerforeningen@gmail.com; 1
- KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>; Vive <vive@vive.dk>; info@frembo.dk
Emne: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny
terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Høringsfristen er den 18. august 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Marianne da Silva
Kontorfuldmægtig
Almene Boliger og Byfornyelse
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
DK-1577 København V.
Tlf.: +45 7221 8800
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
Til: Almene Boliger (Almenbolig@tbst.dk)
Cc: Rita Munk (rimu@tbst.dk), lbf@lbf.dk (lbf@lbf.dk)
Fra: Birger R. Kristensen (brk@lbf.dk)
Titel: Sagsnr. 2021-20001 Høring lovudkast ændring Almenboligloven
Sendt: 19-08-2021 10:13
Bolig- og Planstyrelsen.
Landsbyggefonden har ingen bemærkninger til høringsudkastet.
Med venlig hilsen​
Birger R. Kristensen
Sekretariatschef
Direktion
Landsbyggefonden
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon: 3376 2000
​Telefax: 3376 2005
Direkte telefon: 3376 2112
Email: brk@lbf.dk
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på www.lbf.dk
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Bolig- og Planstyrelsen
HØRINGSSVAR
Dato: 18. august 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: KWS
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. lov leje af almene boliger
og lov om leje (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til
private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) skal indledningsvis bemærke, at det er positivt, at det foreslås i lovforslaget,
at betegnelsen ghetto skal fjernes fra parallelsamfundslovgivningens terminologi for at udvikle boligområderne og
gøre dem attraktive for en bredere kreds af boligsøgende. Ved at anvende ordet ghetto, så adresseres problemerne
i områderne til at være en spørgsmål om etnicitets- og kulturforskelle. Af samme årsag anbefaler REM, at man
dropper etnicitetskriteriet i kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at
stigmatisere beboere med minoritetsbaggrund.
REM er dog af den opfattelse at de positive effekter af sådan en ændring af terminologien, så anvendelsen af
betegnelsen ghetto fjernes, udlignes, hvis man fortsat anvender betegnelsen parallelsamfund. I forslaget foreslås det
ligefrem at erstatte ghettoområder med parallelsamfund. Hvis en boligområde omtales som et parallelsamfund, så gøres
det hverken mere attraktivt for boligsøgende og heller ikke mindre stigmatiserende for de eksisterende beboere.
Betegnelsen parallelsamfund peger i endnu højere grad i retning af, at man ønsker at fastslå, at problemerne skyldes
etnicitets- og kulturforskelle end anvendelsen af betegnelsen ghetto. REM vil anbefale, at man i stedet bruger
betegnelser i stil med udsat boligområde, særligt udsat boligområde og lignende, idet det er mere neutrale udtryk og
dermed i mindre grad stigmatiserer beboerne i de nævnte boligområder.
Det efter REM’s opfattelse yderst vidtgående, at det foreslås, at der indføres forebyggelsesområder med identiske
kriterier som for udsatte boligområder, bortset fra at tre ud af de fire kriterier vedrørende beskæftigelse
uddannelse, indkomst og kriminalitet vil blive beregnet ved lavere grænseværdier, herunder hvor andelen af
indvandrere og efterkommere overstiger 30 pct. Derudover har REM noteret sig, at følgende af de to supplerende
kriterier, hvoraf to udover etnicitetskriteriet skal være opfyldt, herunder at 18-64 årige beboere uden tilknytning til
arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 30 pct., dømte beboere inden for de sidste to år udgør mere end to
gange landsgennemsnittet og dem, hvis indkomst udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst
for samme gruppe i regionen.
Det element, at boligorganisationer med lovforslaget får en række nye redskaber til at forebygge, at almene
boligområder udvikler sig til udsatte boligområder, herunder nedrivning af almene familieboliger er meget
indgribende. I storbyer, hvor der i forvejen er massiv boligmangel, savner det efter rådets opfattelse mening at
rive almene boliger ned, medmindre de er helt nedslidte og ikke rentable at renovere. Med lovforslaget kan endnu
flere familieboliger rives ned, og det er meget uhensigtsmæssigt, dels for de berørte familier, men også i forhold til
at dække behovet for boliger, der er til at betale uden høje indkomster.
REM må stille spørgsmålet, hvad skal være motivationen – guleroden – for at skabe forandring i et boligområder
hos de enkelte beboere omkring deres socioøkonomiske situation, hvis de bare kommer på en ny liste, selv når
der er sket forbedringer i forhold til grænseværdierne i kriterierne i klassificeringen af deres område. Det er ikke
- 2 -
2
fremmende for naboskab, engagement og solidaritet i et område og slet ikke for motivation til forandring, når der
med de foreslåede regler bliver skabt utryghed for nye målgrupper af beboere i forhold til, hvor længe man kan
blive boende i området og hvor man skal flytte hen, når ens boligblok bliver revet ned.
REM finder også, at det er et alvorligt anslag mod beboerdemokratiet, at der med forslaget foreslås en udvidelse
af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser med parallelsamfund uden boligafdelingens
godkendelse. Det vil kun understøtte en opfattelse af, at det er noget som foregår henover hovedet på beboerne,
som de er chanceløse i forhold til at få indflydelse på.
Der har i mange år været rådets anbefaling, at man griber til boligpolitiske løsninger på
integrationsproblematikkerne. Boligområderne er helt centrale i den forbindelse, fordi man ved at regulere på
boligpolitikken rent faktisk kan ændre noget ved at justere og styre beboersammensætningen på en måde, der er
ansvarlig og bæredygtig, blandt andet ved at forsøge at få flere beboere med længere uddannelsesbaggrund og
tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til boligområdet. Dette vil få indflydelse på den sociale sammensætning
og på den måde være med til at vende udviklingen. Derfor er REM positive i forhold til en øget udbredelse af
fleksibel udlejning, som der foreslås.
Som rådet fremhæver i sine anbefalinger om udsatte boligområder, er der et problem med hele retorikken
omkring de udsatte boligområder, som i selv bidrager til en stigmatisering af områderne og dets beboere. Det er
også en barriere i forhold til at tiltrække flere ressourcestærke beboere med redskabet fleksibel udlejning. Rådet
mener derfor, at retorikken i forhold til de udsatte boligområder kan have en direkte kontraproduktiv effekt både
på de eksisterende beboere og i forhold til potentielle kommende beboere. Det bidrager i sidste ende til
virkeliggørelsen af en selvopfyldende profeti. Når man så oveni anvender etnicitet som et kriterium, og ydermere
opsætter særlige regler, straffe og indsatser for netop de områder, er man med til at øge stigmatiseringen af
områderne og dets beboere og er i virkeligheden med til at opretholde et parallelsamfund. Dette tilskynder ikke
ressourcestærke borgere til at flytte derhen og fastholder i stedet en retorik med et ”dem” og ”os”, som er stærkt
bekymrende for integrationsarbejdet.
Indførelsen af en ny kategori for et boligområde med dertil hørende vidtrækkende redskaber har voldsomme
konsekvenser for et boligområde generelt, idet det bl.a. drejer sig om nedrivning af beboernes hjem. Det er
derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje fra deres vante omgivelser. Det
kan skabe stor uro og utryghed i en familie, hvilket igen kan modarbejde mulighederne for at mobilisere overskud
til at bringe sig tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse hos de enkelte familiemedlemmer. Det vil i praksis reelt
betyde, at det ikke ”kan betale sig” at løfte beboere, der bor i et udsat boligområde i forhold til beskæftigelse,
uddannelse og kriminalitet, da boligområdet uanset positive ændringer fortsat vil være i en kategori, hvor
nedrivning af almene familieboliger kan komme på tale. Det har efter rådets opfattelse en markant social og
minoritetsetnisk slagside. Hvis beboerne har sociale problemer, så vil problemerne flytte med. Det er en måde at
flytte rundt på sociale problemer, der på den lange baner ikke løser de sociale problemstillinger. Det er en meget
kortsigtet integrationsløsning.
REM anbefaler, at man i stedet styrker de boligsociale helhedsplaner, der er et vigtigt redskab til at skabe en
koordineret indsats for at løfte udsatte områder. De fremmer lokale sociale aktiviteter, det lokale demokrati,
skaber tryghed, understøtter samarbejdet mellem skole og politi. Alt dette styrker beboernes tilknytning til både
uddannelse og arbejdsmarkedet og dermed en vigtig brik i kampen om at løfte områderne ud af de sociale
problemer. Medarbejdere i de boligsociale helhedsplaner fungerer som bindeled mellem kommunen og områdets
beboere. Rådet mener, at dette bindeled er afgørende for at komme de sociale problemer i områderne til livs. De
boligsociale medarbejderes primære funktion er at være de overordnede tovholdere, når det gælder de frivillige
initiativer, mobilisering af beboerne og brug af de fysiske faciliteter i området.
- 3 -
3
REM anbefaler som tidligere nævnt også, at man fremmer en mangfoldig beboersammensætning og dropper
etnicitetskriteriet i kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at stigmatisere
beboere med minoritetsbaggrund. Der skal i stedet arbejdes målrettet på at øge beboernes socioøkonomiske
forhold samtidig med fleksibel og intelligent boligudlejning og ved at renovere områderne, så de er attraktive for
f.eks. mindre virksomheder og får beboere med længere uddannelser og tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte
til boligområdet og lave tiltag, der fastholder ressourcestærke beboere i områderne. Og dette skal gøres uden at
bruge etnicitet som negativ markør.
Rådet anbefaler, at den allerede eksisterende fleksible udlejning i udsatte områder, hvor folk i arbejde og under
uddannelse får fortrinsret på ventelisten, udvides udover hvad der fremgår af lovforslaget. For eksempel skal
unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde og ønsker at flytte hjemmefra have fortrin til en bolig i det kvarter, de
er vokset op i. Dermed støtter man aktivt et uddannelsesmønster, hvor stadig flere unge får taget
kompetencegivende uddannelser til at ændre beboersammensætningen samtidig med, at man får fremdraget og
udnyttet de gode unge forbilleder i de udsatte områder.
Styring af problemerne fås hverken med gulerod eller pisk. Områderne skal gøres attraktivt for alle kommunens
beboere – ikke kun én slags, idet dette blot vil flytte ”udsatheden” til et andet sted.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om leje af almene boliger og lov om kommunal
anvisningsret
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Udkastet til lovforslaget udvider antallet af almene boligområder, der bliver omfattet af
virkemidlerne fra parallelsamfundslovgivningen ved at tilføje en ny kategori af boligområder
kaldet forebyggelsesområder. Forebyggelsesområderne kommer til at dække 58 nye
boligområder med over 100.000 beboere. Derudover ændres terminologien i
parallelsamfundslovgivningen og det gøres lettere for kommunen at indgå aftaler om anvisning
i private udlejningsejendomme. Rådet anerkender og er enig i forslagets hensigt om at skabe
bæredygtig udvikling i de almene boligområder.
Som en del af forslaget vil der være en lang række borgere, som der ikke kan anvises til boliger
i forebyggelsesområder. Det gælder borgere, der får har fået en dom eller afsonet en straf
inden for de seneste 6 måneder; unge der i forbindelse med en dom har været anbragt;
borgere der ikke har dansk statsborgerskab og borgere, der har været på selvforsørgelses- og
hjemrejse eller overgangsydelse i mere end 6 måneder eller på kontanthjælp i mere end 2 år.
De nye regler vil medføre, at ovenstående grupper er udelukket fra at blive anvist til op til 30
procent af de almene boliger i kommunerne.
I en tid, hvor hjemløsheden er stigende, anser Rådet begrænsninger i anvisningsretten for
meget bekymrende, da det vil gøre de endnu vanskeligere for kommunerne at finde egnede
boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det kan betyde, øget pres på dyre
midlertidige boformer som herberger. Derfor kan Rådet ikke anbefale skærpede
anvisningskrav, som det ligger nu. Et forslag der fjerner boliger til anvisning bør følges op af
andre muligheder for at skaffe betalelige boliger til udsatte borgere. Forslaget om en frivillig
model for anvisning til private lejeboliger er ikke et reelt alternativ, da husleje niveauet er langt
højere end i den almene sektor.
Rådet fraråder af samme årsag at muligheden for nedrivning af boliger udvides til også at
dække forebyggelsesområderne. Det er et generelt problem, ikke mindst i de større byer, at
der mangler almene boliger, der er til at betale på overførselsydelse. Det gælder for
kontanthjælp og ikke mindst for de nedsatte kontanthjælpsydelser. Derfor bør boliger ikke
rives ned, hvis de kan bruges – medmindre der etableres betalbare boliger til erstatning. Rådet
mener, at det haster med, at regeringen kommer med en plan, der sikre tilstrækkeligt med
betalelige boliger.
Bolig og planstyrelsen
almenbolig@tbst.dk
Dato 18. august 2021
2
Rådet anser deltagelse og ejerskab blandt borgere som afgørende for at sikre bæredygtig
social forandring i samfundet, og i boligområderne. Derfor kan Rådet ikke bakke op om at
kommunalbestyrelsen får udvidet sin ret til at pålægge boligorganisationerne bestemte
indsatser, så den ikke kun gælder for udsatte boligområder, men også for
forebyggelsesområder.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
1
almenbolig@tbst.dk
København 17. august 2021
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret
(BPST Id nr.: 1339)
Kære Bolig- og Planstyrelse
Tak for høringsskrivelsen.
SAND har nogle overordnede betragtninger vedrørende forslaget.
Dette forslag har, som de tidligere vedtagne initiativer for at modvirke
parallelsamfund, et stort fokus på at rive billige boliger ned og på at forhindre
lavindkomstgrupperne i at bosætte sig.
Især de tidligere initiativer var præget af at man skulle destruere frem for at
skabe. Dette lovforslag har dog øget muligheden for at private udlejere kan
indgå aftaler med kommunerne om at give dem anvisningsret til private boliger.
Dette initiativ hyldes.
Det undrer os at spørgsmålet om hvor beboere, der fratages deres hjem skal
huses ikke besvares. Det er ikke nok at henvise til kommunernes
genhusningspligt. Det bygges der ikke nye boliger af. Der bør i lovforslaget
stilles krav om og afsættes penge til at der bygges nye boliger til de berørte
beboere. Dette kan eventuelt suppleres med at rive boliger ned i
rigmandsghettoer for herved at få en mere blandet beboersammensætning
også i disse områder. Et sådant initiativ vil give dobbelt så stor effekt ift. at få
”blandede boligområder”.
Hvis man vil lave langsigtede løsninger, bør der stilles lovgivningsmæssige
krav om at i alle nybyggede lejlighedskomplekser til udlejning (private som
almene) skal 20 procent af lejlighederne have en husleje som
lavindkomstgruppen kan betale. Heraf skal halvdelen af lejlighederne have en
husleje som studerende, folk på ungeydelse, hjemsendelsesydelse mm, kan
betale. Herved får man en blandet beboersammensætning fra starten af og
man sikrer bedre mulighed for lavindkomstgrupperne i at få tag over hovedet.
Kravet kan evt. nøjes med at blive stillet i områder med det største behov.
2
Vi vil også foreslå at det ikke gøres muligt at en kommune stiller krav om at
nybyggede udlejningsboliger skal være en vis størrelse, som Københavns
Kommune har gjort i årevis gennem den såkaldte 95 procents regel. Sådanne
regler går stik imod formålet med lov om almenboligloven om ”at stille
passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje….”
Endelig vil vi anbefale at man ikke lader Landsbyggefonden betale for endnu et
politisk prestigeprojekt, som fonden ikke selv har bedt om. Hvis man politisk vil
prioritere området, bør man finde pengene på Finansloven.
Det vil også give Landsbyggefonden bedre mulighed for at realisere sine egne
prisværdige projekter.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND