EUU alm. del - svar på spm. 286, om den europæiske vaccineproduktionskapacitet, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UMs besvarelse af spørgsmål 286 ad EUU alm. del.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/0/svar/1815846/2457866.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2020-40830 CKE 7. oktober 2021
EUU alm. del – svar på spørgsmål 286 fra Kim Valentin (V)
stillet den 17. september 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 286
Vil ministeren gøre rede for, om regeringen støttede arbejdet med at øge
den europæiske vaccineproduktionskapacitet, da statsministeren rejste til
Israel for at drøfte vaccineproduktion med Østrig og Israel? Hvorfor kon-
centrerede regeringen sig ikke om vaccineproduktion i EU i stedet for at
tage til Israel.
Svar
Regeringen har hele tiden understreget, at alle sten skal vendes, når det
kommer til at sikre et robust dansk og europæisk vaccineberedskab. Rege-
ringen har fra start støttet den fælleseuropæiske vaccinestrategi og har op-
fordret til, at EU bidrager til at styrke europæisk vaccineproduktion, samt
at der bliver lagt et hårdt fælles pres på vaccineproducenterne ift. at levere
rettidigt. Regeringen har bl.a. drøftet europæisk vaccineproduktion med
chefen for EU’s særlige vaccine taskforce, EU-kommissær Thierry Breton,
under hans besøg i Danmark i marts 2021, hvor han bl.a. mødtes med
statsministeren, erhvervsministeren og undertegnede. Breton taskforcen
har siden afholdt ”match-making” event med deltagelse af danske virk-
somheder.
Sideløbende med den europæiske vaccineproduktionsstrategi har regerin-
gen forfulgt en række spor for at sikre Danmarks langsigtede vaccinebe-
redskab. I forlængelse af statsministerens besøg i Israel arbejdes der på
oprettelsen af en fælles forskningsfond. Der er ingen modsætning imellem
dette arbejde og regeringens støtte til den fælleseuropæiske vaccinestrategi.
Regeringen vil fortsætte med at forfølge relevante samarbejder på vacci-
neområdet, herunder i EU og evt. supplerende bilaterale samarbejder.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 286
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod