Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015. (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015. (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015. (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation). (Bilag 1)
Aktører:
Oversendelsesbrev til IFU
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l42/bilag/1/2457739.pdf
Side 1/1 7. oktober 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2021 - 7719 Akt-id 1694473 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til brug for behandling af Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015 (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgs- mål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nær- mere regler om udveksling af håndtryk ved grundlovsceremoni, og forhøjelse af ge- byret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation) sendes høringsnotat og høringssvar. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Indfødsretsudvalget 2021-22 L 42 - Bilag 1 Offentligt
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l42/bilag/1/2457738.pdf
CZESLAW KOZON ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN GL. KONGEVEJ 15 DK-1610 KØBENHAVN V TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K. 17. september 2021 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret, sags nr. 2021-7719 På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. Jeg beklager samtidig, at vort svar indgår efter fristens udløb, men håber, at det alligevel vil blive taget i betragtning. Vi har to bemærkninger til udkastet, den ene drejer sig om forslaget om ændring af udformningen af Indfødsretsprøven, og den anden drejer sig om afgivelse af håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien ved tildeling af dansk statsborgerskab. Den påtænkte ændring af Indfødsretsprøven med indførelsen af 5 spørgsmål om danske værdier er meget uklart beskrevet, hvad angår indholdet af disse værdier. Da man kun med rimelighed kan prøve folk i værdier, de på forhånd har haft mulighed for at studere og lære sig – fx som et katalog over værdier, prøvestilleren definerer som særligt danske og derfor nødvendige at lære til denne prøve – vil jeg kraftigt anbefale at de 5 nye spørgsmål enten fjernes fra forslaget eller præciseres i lærebogsmaterialet. Derudover vil jeg anbefale, at det påtvungen håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien ved tildeling af dansk statsborgerskab afskaffes og erstattes af en anden måde at vise respekt for det danske samfund på fx af et let buk eller lignende. Måden at hilse på er i høj grad kulturelt bestemt og håndtrykket ikke kendt overalt. At stå fremmed over for håndtrykket behøver absolut ikke at betyde en afvisning af grundlæggende danske værdier. Med de venligste hilsner + Czeslaw Kozon Romersk-katolsk biskop af København Indfødsretsudvalget 2021-22 L 42 - Bilag 1 Offentligt Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 MOBIL 91325718 MVE@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 21/02415-2 15. SEPTEMBER 2021 H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M D A N S K I N D F Ø D S R E T Udlændinge- Integrationsministeriet har ved e-mail af 18. august 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovs-ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Instituttet har tidligere peget på en række menneskeretlige problemstillinger som de nugældende regler og praksis om adgang til dansk statsborgerskab rejser, herunder særligt - At gruppen statsløse borgere i Danmark er voksende (var på 8600 personer pr. 1. januar 2020), og at adgangen til statsborgerskab ikke er markant lettere for denne gruppe end for personer med udenlandsk statsborgerskab1 - At de danske regler ikke lever op til de internationale forpligtelser for lempelse af adgang til statsborgerskab for unge, som er født i landet og unge, som er opvokset i landet - At der er risiko for, at de gældende regler ulovligt diskriminerer unge som er født og/eller opvokset i Danmark, men som i modsætning til unge fra de nordiske lande ikke har ret til opnå statsborgerskab ved erklæring, samt 1 Blandt gruppen uden dansk statsborgerskab er ca. 8.600 statsløse personer (2020 første kvartal), se: www.statistikbanken.dk/FOLK1B 2/6 - At den meget restriktive praksis i forhold til dispensation for sprog og beskæftigelseskrav for ansøgere med handicap i konkrete sager kan medføre krænkelser af FN’s Handicapkonvention. Instituttet ønsker indledningsvist at bemærke, at det foreliggende udkast til lovforslag ikke adresserer de nævnte problemstillinger, men derimod efter instituttets vurdering, hvis udkastet vedtages uændret, vil indebære en forringelse af den menneskeretlige beskyttelse af retten til opnå statsborgerskab i Danmark. Instituttet har valgt primært at fokusere på forslaget om indskrænkninger i retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring for de 18-23-årige nordiske statsborgeres og forslaget om at udvide udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om håndtryk til grundlovsceremonier. Instituttet har følgende bemærkninger til lovudkastet: SAMMENFATNING Den 20. april 2021 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny indfødsretsaftale, som dette lovudkast udspringer af.2 Med aftalen og lovudkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet blandt andet at ændre indfødsretsloven med den konsekvens, at naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18-23 år ikke længere kan blive danske statsborgere ved erklæring. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er opvokset her i landet. 1. OM AFSKAFFELSE AF ERKLÆRINGSADGANGEN FOR NATURALISEREDE NORDISKE STATSBORGERE MELLEM 18 OG 23 ÅR Retten til dansk statsborgerskab og betingelser herfor er som udgangspunkt et nationalt anliggende, der ikke er reguleret af de internationale menneskerettighedskonventioner. Konventionerne stiller imidlertid en række retlige krav til betingelserne for at opnå 2 Aftale om indfødsret, 20 april 2021, tilgængelig her: https://www.regeringen.dk/media/10334/aftale-om-indfoedsret.pdf 3/6 statsborgerskab både som følge det almindelige diskriminationsforbud, såvel som de forpligtelser, der følger af statsborgerskabskonventionen. Danske domstole har da også anerkendt retten til at få prøvet om et afslag på statsborgerskab er i strid med ansøgerens menneskerettigheder.3 De nuværende statsborgerskabsregler forskelsbehandler imellem unge med nordisk statsborgerskab, der er opvokset i Danmark, og unge uden nordisk statsborgerskab, der er opvokset i Danmark. Den første gruppe har mulighed for at opnå statsborgerskab ved erklæring, mens den anden gruppe kun kan søge om statsborgerskab meddelt ved lov. Princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination taler for at give alle unge, som er opvokset her i landet, samme lempelige adgang til dansk statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at ophæve erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske statsborgere mellem 18-23 år, der ikke har opnået statsborgerskab i et nordisk land fra fødslen. Det vil med den foreslåede ændring dermed ikke længere være muligt for naturaliserede nordiske statsborgere at få dansk statsborgerskab ved erklæring. Personer, der har opnået et statsborgerskab i et nordisk land ved fødslen vil fortsat kunne få dansk statsborgerskab ved erklæring, idet indfødsretslovens § 3, stk. 3, der forudsætter, at det nordiske statsborgerskab ikke er meddelt ved naturalisation, ikke foreslås ændret. Instituttet bemærker, at dansk indfødsretslovgivning traditionelt har givet unge udlændinge, som er opvokset her i landet og dermed har haft mulighed for at indleve sig i det danske samfund, retskrav på dansk statsborgerskab. Ved en lovændring i 2004 blev det imidlertid vedtaget, at den gruppe unge, som fremover skulle have retskrav på dansk statsborgerskab ved opfyldelse af nærmere angivne betingelser, kun skulle omfatte nordiske unge i alderen 18-23 år, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 2. Med den foreslåede ordning vil endnu en gruppe blive undtaget fra retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring. I henhold til udkastet til lovforslag skal retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring indskrænkes til alene at omfatte nordiske statsborgere, som har opnået et statsborgerskab i et nordisk land ved fødslen. 3 Jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020, https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente r/ligebehandling/vestre_landsrets_dommen_7._januar_anonymiseret.p df 4/6 Risiko for diskrimination Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange tilkendegivet, at nægtelse af statsborgerskab kan have en sådan betydning for ansøgerens sociale identitet, at nægtelsen er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv.4 Diskriminationsforbuddet i artikel 14 sammenholdt med artikel 8 vil således kunne finde anvendelse i disse sager. Forskelsbehandling af personer, der er i en relevant sammenlignelig situation, vil udgøre diskrimination, hvis forskelsbehandlingen ikke forfølger et legitimt formål på en proportional måde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke taget stilling til sager om diskrimination i adgangen til et nyt statsborgerskab på grund af aktuelt statsborgerskab. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog i flere sager om for eksempel adgang til uddannelse fastslået, at nationalitet/statsborgerskab kan være en særlig suspekt grund til forskelsbehandling og dermed vanskelig at retfærdiggøre.5 I Biao-sagen lagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til grund, at den dagældende danske 28-års regel, der havde til formål at indføre en undtagelse for tilknytningskravet i forbindelse med familiesammenføring, udgjorde ulovlig diskrimination på grund af etnicitet af danske statsborgere. Det følger af præmisserne for dommen, at domstolen lagde vægt på, at det dagældende krav i udlændingeloven om statsborgerskab i minimum 28 år særligt ville ramme personer, som havde anden etnisk baggrund end dansk.6 På tilsvarende vis kan der argumenteres for, at forslaget om at ophæve indfødsretslovens § 3, stk. 2, særligt vil ramme nordiske statsborgere med anden etnisk baggrund end nordisk og dermed udgøre indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke i lovudkastet anført tvingende eller meget tungtvejende grunde, der i givet fald vil kunne retfærdiggøre en sådan forskelsbehandling af de to grupper. 4 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Karessev mod Finland, afvisningsafgørelse af 12. januar 1999, sagsnummer 31414/96, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta, dom af 11. oktober 2011, sagsnummer 53124/09. 5 Se nærmere herom: I stitut for Me eskerettigheder, ’Fre ed i eget la d’, februar , s. 92, tilgængelig her: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/ Statsborgerskab_Fremmed%20i%20eget%20land.pdf 6 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark, storkammerdom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, præmis 113. 5/6 Instituttet henviser videre til rapporte ’Fre ed i eget la d’, so instituttet udgav i februar 2021.7 I rapporten beskrives forholdet mellem ikke-nordiske statsborgere og nordiske statsborgere under henvisning til lovændringen i 2004, og om det udgjorde ulovlig forskelsbehandling at opstille forskellige krav til statsborgerskab afhængig af om man er nordisk statsborger eller ej. Instituttet anbefalede i rapporten, at regeringen fremsatte lovforslag om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 2, så bestemmelsen igen kom til at omfatte alle unge, som var født og/eller opvokset i Danmark. Begrundelsen var blandt andet, at Danmark efter instituttets opfattelse ikke lever op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab. Det er instituttets opfattelse, at der kan rejses spørgsmål om rimeligheden af at forskelsbehandle nordiske statsborgere på grundlag af, hvordan og hvornår de har opnået deres statsborgerskab. jf. herved princippet om ligebehandling i artikel 5, stk. 2 i den Europæiske Konvention om Statsborgerret, som beskriver, at staten ikke må forskelsbehandle egne statsborgere i adgangen til at få statsborgerskab.8 Instituttet henviser til, at kravet til nordiske statsborgere om, at de skal have opnået deres nordiske statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, er ophævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i artikel 5, stk. 2 i den Europæiske Konvention om Statsborgerret.9 De to lande finder, at princippet også bør være vejledende for behandlingen af andre landes statsborgere. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er opvokset her i landet. 2. HÅNDTRYK VED GRUNDLOVSCEREMONIER Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med udkastet at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 10, stk. 4, som 7 I stitut for Me eskerettigheder, ’Fre ed i eget la d’, februar 2021, tilgængelig her: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/ Statsborgerskab_Fremmed%20i%20eget%20land.pdf 8 Eva Ersbøll m.fl. (red), Udlændingeret 4. udgave bind 2 (2020), s. 307- 308. 9 Eva Ersbøll m.fl. (red), Udlændingeret 4. udgave bind 2 (2020), s. 308. 6/6 indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for afholdelse af grundlovsceremonier. Det foreslås således, at ministeren fremadrettet bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om, at håndtrykket til en grundlovsceremoni fremadrettet skal udveksles mellem personen, der ønsker statsborgerskab og borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen, som hidtil har været en mulighed. Samtidig foreslås det, at det som udgangspunkt alene vil være muligt at deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen, medmindre der indgås særlige aftaler kommunerne imellem (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2). Ministeriet beskriver i lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen er, at det ikke længere vil være muligt at vælge at deltage i en grundlovsceremoni i en anden kommune end bopælskommunen, fordi repræsentanten, man skal give håndtryk, har et bestemt køn (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2). Instituttet henviser til høringssvar af 5. oktober 2018, som instituttet udarbejdede i forbindelse med indførslen af håndtrykskravet.10 Det fremgår af høringssvaret fra 5. oktober 2018, at der er risiko for, at tilfældigheder vil spille ind i forbindelse med afholdelsen af grundlovsceremonien og dermed tildeling af statsborgerskabet. Helt konkret kan problemet opstå, fordi grundlovsceremonien ledes af kommunens borgmester eller en rådmand, hvis køn i nogle tilfælde vil kunne være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2021-7719. Med venlig hilsen Maria Ventegodt NATIONAL CHEF 10 Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 5. oktober 2018, tilgængelig på: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/afgoerelsesdatabas e_2018/08-10- 2018_2_hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lo v_om_dansk_indfoedsret_og_lov_om_danskuddannelse_til_voksne_ud laendinge_m.fl.pdf Fair Statsborgerskab! Geislersgade 13, 4. 2300 København S https://fair-statsborgerskab.dk/ info@fair-statsborgerskab.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 15. september 2021 Uopfordret høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Generelle bemærkninger I de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår, at en ny indfødsretsaftale er indgået den 20. april, og at de nye retningslinjer, formuleret i cirkulæreskrivelsen nr 9298 af 6. maj 2021 trådte i kraft den 10. maj. Yderligere fremgår det, at aftalekredsen den 11. juni blev enige om justeringer af aftalen, og at der i forlængelse heraf blev udstedt en ny cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021, som trådte i kraft den 21. juni 2021. Fair Statsborgerskab! bemærker, at det er undladt at nævne noget om cirkulæreskrivelsernes tilbagevirkende kraft, samt at der med kun cirka 1 måneds mellemrum er indgået 2 forskellige aftaler. Det tyder på, at overvejelserne bag den første indgåede aftale ikke var gennemtænkte, og at de involverede partier ikke har taget udgangspunkt i en rimelig, logisk helhedsvurdering. Lovforslagets hovedpunkter omfatter fem vidt forskellige emner: ● afskaffelse af den lempelige erklæringsadgang for naturaliserede nordiske statsborgere ● fremtidig adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske som bipersoner ● bemyndigelse af udlændinge og integrationsministeren til etablering af indfødsretsprøven - med det særlige formål at indarbejde 5 ekstra værdi-spørgsmål i prøven ● bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministeren til at etablere og fastsætte regler om grundlovsceremonien, herunder særlig om udveksling af håndtryk ● forhøjelse af gebyret for ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation Vi bemærker, at punkterne er så forskellige, at det kan formodes at blive svært at kunne stemme om det samlede lovforslag i den senere afstemning. I stedet for at ændre eksisterende lovgivning på området punktuelt med enkelte, usammenhængende ændringer, mener vi at hele indfødsretsområdet burde gennemgås samlet. De seneste indfødsretsaftaler, som dette lovforslag er resultat af, er igen indgået bag lukkede døre, ene og alene drevet af politiske motiver, og uden at inddrage eksperter eller forskningsbaserede fakta. Vi mener - ligesom det også tidligere er blevet anbefalet af Institut for Menneskerettigheder - at der i stedet for burde nedsættes en indfødsretskommission, som kan foretage en samlet gennemgang af hele det danske indfødretslovgivning. Derudover vil den seneste aftale og den gældende cirkulæreskrivelse af 17. juni 2021 medføre en stor stigning af antal af dispensationssager, hvilket ikke er gavnligt for retssikkerheden på området. Efter vores mening burde reglerne i størst mulig omfang skrives ind i den generelle lov - altså loven om dansk indfødsret, for at imødekomme GL44 med en generel lovgivning, der ikke kræver dispensationer, og dermed mere arbejde for udvalget og mindre retssikkerhed for ansøgerne. ad 2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år Fair Statsborgerskab! ser denne del af forslaget som en tvivlsom detailregulering af loven, da det kun var 8 personer i 2020, der opnåede dansk statsborgerskab ad denne vej. Det fremgår ikke engang af de fremlagte tal, om disse personer var naturaliserede nordiske statsborgere eller ej. I afsnittet om internationale forpligtelser nævnes det, at ophævelsen af erklæringsadgang for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 ikke rejser spørgsmål i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til den fælles nordisk aftale om statsborgerskab, da der fortsat vil eksistere en erklæringsadgang for nordiske statsborgere. For os rejser sig spørgsmålet, om naturaliserede nordiske statsborgere så ikke er “rigtige”, fuldbyrdige nordiske statsborgere?? ad 2.4. bemyndigelse vedr. grundlovsceremoni Det er absurd at ændringen ene og alene vil blive anvendt til at ændre bemyndigelsen således, at det fremover SKAL være borgmesteren eller en rådmand, som ansøgeren skal udveksle håndtrykket med, samt for at forhindre deltagelse i en anden kommune end ansøgerens bopælskommune. Hensigten er, at udelukke muligheden for, at en ansøger deltager i en anden kommune for ikke at skulle trykke hånd med en borgmester af andet køn. Vores erfaring fra de sidste to år med grundlovsceremonier er, at muligheden for at deltage i en anden kommune bliver brugt til at kunne deltage, hvis datoen ikke passer, f.eks. når en ansøger har vigtige arbejdsrelaterede opgaver eller forpligtelser, eller hvis en ansøger grundet pludseligt opstået sygdom ikke kan deltage i egen bopælskommune. Vi har i vores rådgivende arbejde ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor ansøgere var interesserede i borgmesterens køn. At være fastlåst til en enkelt dato hvert halve år i egen bopælskommune vil endnu en gang trække hele proceduren for at kunne opnå statsborgerskab i langdrag. Derudover bemærker vi, at den nærmere beskrivelse af udformningen af håndtrykket fortsat kun bliver nævnt i lovforslagets bemærkninger, og ikke i selve lovteksten. I et tidligere høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder bliver dette kritiseret, da det efterlader tvivl om, om loven lever op til GL 44. Vores forståelse af grundlovsceremonien er, at man ønsker at højtideligt gøre og fejre opnåelsen af det danske statsborgerskabet som noget værdifuldt, der er af betydning for både den enkelte og samfundet som helhed. Men den yderligere, endnu strammere regulering af håndtrykket virker mere som et ønske om normativ styring og symbolsk kontrol. Og sidst men ikke mindst, bemærker vi, at en yderligere lovregulering af håndtrykket i en tid hvor håndtrykket fortsat er midlertidigt suspenderet grundet sundhedsmyndighedernes anbefalingerne virker malplaceret. ad 2.5 forhøjelse af gebyret der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation For nogle ansøgere, f.eks. de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, er gebyret i forvejen høj. Især taget de samlede omkostninger for en ansøgning om dansk statsborgerskab i betragtning: gebyret for den permanente opholdstilladelse, gebyret for at tage indfødsretsprøven, og til sidst gebyret for selve ansøgningen. En yderligere stigning med over 5% kan betyde en stor barriere for nogle ansøgere. I Ministeriets overvejelser til dette punkt nævnes “øget administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet” på grund af indførelsen af beskæftigelseskravene. Men der er os bekendt ikke planlagt en øgning af antallet af medarbejdere på indfødsretskontoret. Med venlig hilsen p.b.v. Kirsten Kock, forkvinde 10. september 2021 Side 1 af 1 Høringssvar fra Aarhus Kommune om lov om ændring af lov om dansk indfødsret Aarhus Kommune har i forhold til afvikling af grundlovsceremonien følgende bemærkninger til lov om ændring af lov om dansk indfødsret: Aarhus Kommune forholder sig positivt til ændringen, der betyder, at det fremover kun er borgmester eller rådmand, der kan give håndtryk. I forhold til afviklingen af grundlovsceremonien er det afgørende for Aar- hus Kommune, at tjek af id og attestering på, at ansøgeren har deltaget i ceremonien og givet håndtryk fortsat må foretages af en embedsmand. Hvis denne del af ceremonien også skal foretages af borgmester eller rådmand bliver det svært af afvikle grundlovsceremonien inden for en overskuelig tidshorisont, når der er mange deltagere. Aarhus Kommunes erfaringer med, at standarderklæringerne sendes ud til ansøgerne efter vedtagelse af et lovforslag om indfødsret, er modsat de erfaringer, der beskrives i ændringen, yderst positive. I afviklingen af grundlovsceremonien har det været til stor hjælp, at ansøgerne selv medbringer erklæringerne, og at de allerede er udfyldt med ansøgers navn og cpr-nummer. Med venlig hilsen Anne Arndt Nielsen Konsulent Byrådssekretariatet Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark BORGMESTERENS AFDELING HR og Jura Aarhus Kommune Byrådssekretariatet Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Direkte telefon: 41 85 41 69 Direkte e-mail: anarni@aarhus.dk Sag: 21/086285-1 Sagsbehandler: Anne Arndt Nielsen CVR: 36977191 Københavns Kommunes bemærkninger til Udlæn- dinge- og Integrationsministeriets høring over forslag til lov om ændring af indfødsretsloven Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt udkast til forslag om lov om ændring af lov om dansk indfødsret i høring. Københavns Kommunes bemærkninger knytter sig til ændringerne af reglerne om afvikling af grundlovsceremoni – og den del, der vedrører udveksling af håndtryk. Med ændringsforslaget foreslås det at ændre reglerne ved- rørende udveksling af håndtryk ved grundlovsceremonien, således, at det fremover alene er borgmesteren, som ansø- gerne skal udveksle håndtryk med i forbindelse med delta- gelsen i en grundlovsceremoni. Det er Københavns Kommunes opfattelse, at der med ændringsforslaget bør tages højde for, at der er kommuner med et meget højt antal ansøgere. Københavns Kommune tilrettelægger på nuværende tidspunkt grundlovsceremonierne med borgmesteren samt flere repræ- sentanter for kommunalbestyrelsen til varetagelse af opga- ven med udveksling af håndtryk samt underskrift af Erklæ- ring til brug for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Dan- mark. Da der med lovforslaget foreslås en ændring, der medfører, at det alene er borgmesteren, som kan udveksle håndtryk, er det Københavns Kommunes vurdering, at denne del af ce- remonien kan blive tidskrævende for borgmesteren. På tid- ligere love om indfødsrets meddelelse har der været mellem 366 og 644 ansøgere med bopæl i Københavns Kommune. Der er derfor tale om mange ansøgere, som skal tilbydes en grund- lovsceremoni, og som skal udveksle et håndtryk med borgme- steren. For at imødekomme det tidskrævende i denne ændring, og for samtidig at sikre en højtidelig og ceremoniel ramme om- kring ansøgernes tildeling af dansk statsborgerskab, vil grundlovsceremonierne formentlig fremover kunne foregå ved, at borgmesteren udveksler håndtryk med ansøgerne 07-09-2021 Sagsnummer I F2 2021 - 5115 Dokumentnummer i F2 337667 Sagsnummer i eDoc 2021-0282387 Sagsbehandler Katrine Heisel Center for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervspoli- tik Bernstorffsgade 17 1577 København V Center for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervspolitik Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst 2/2 sideløbende med, at repræsentanter for kommunalbestyrelsen tjekker ID og underskriver erklæringerne. Københavns Kommune ønsker derfor at gøre Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksomheden på, at det fortsat bør være muligt at inddrage repræsentanter for kommunalbe- styrelsen til følgende opgaver: at sikre sig ansøgernes identitet ved forevisning af gyldig legitimation, og at underskrive ansøgernes erklæringer. Hvis der med ændringsforslaget tilsigtes en praksis, hvor det ikke alene er håndtrykket, men også opgaven med under- skrift af erklæringer og tjek af ID, som borgmesteren skal varetage, vil det blive yderst tidskrævende ikke alene for den pågældende borgmester men også for borgeren. Kommunen har erfaret, at det typisk tager 2-3 min. pr. ansøger at gennemføre underskrift af erklæringer og håndtryk. Det be- tyder, at det ved eksempelvis 400 ansøgere vil tage borg- mesteren op til 20 timer at gennemføre håndtryk og under- skrift af erklæringer i forbindelse med en grundlovscere- moni. Forudsat ændringen tilsigter, at borgmesteren skal gennem- føre både håndtryk og underskrift af erklæringer, opfor- drer Københavns Kommune Udlændinge- og Integrationsmini- steriet til, at der under hensyntagen til de ressourcekræ- vende konsekvenser ved lovforslaget findes en løsning for kommuner med et højt antal ansøgere. Københavns Kommune foreslår i den forbindelse, at der i loven indsættes en dispensationsadgang for kommuner, der ved vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse ses at have et større (og nærmere fastsat) antal af ansøgere på loven. Dispensati- onsadgangen skal sikre, at borgmesteren kan dele opgaverne med en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen. Dato: 14. september 2021 Sags ID: SAG-2018-05457 Dok. ID: 3127207 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet indfoedsret@uim.dk, nhl@uim.dk KL's bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret med frist for afgivelse af bemærkninger den 15. september. Lovændringen indebærer en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i indfødsretsloven, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af grundlovsceremonierne, herunder om afviklingen heraf, til også at omfatte regler om udveksling af håndtryk. Det betyder bl.a., at det fremover alene skal være muligt for en ansøger at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. KL fremsatte i sit høringssvar af 4. oktober 2018 vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. en række bemærkninger, som det er relevant at gengive i forhold til denne lovændring, der nu er i høring: "Indfødsret meddeles af Folketinget ved lov, og udstedelse af statsborgerretsbevis forestås af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er i forlængelse heraf KL’s opfattelse, at de opgaver, der knytter sig til tildeling af indfødsret som helhed bør varetages i statsligt regi. Det gælder også de med lovforslaget foreslåede ceremonier. Såfremt det fastholdes, at kommunerne skal forestå de nævnte ceremonier, bør det efter KL’s opfattelse være op til kommunerne selv at fastlægge, hvordan en sådan ceremoni skal tilrettelægges." Der henvises desuden til KL’s høringssvar af 6. december 2018 til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier, hvoraf det bl.a. fremgår: Dato: 14. september 2021 Sags ID: SAG-2018-05457 Dok. ID: 3127207 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 ”Det lægges til grund for dette høringssvar, at bekendtgørelsen skal forstås sådan, at afholdelse af grundlovsceremonierne ikke kræver deltagelse fra det politiske niveau i kommunerne, men kan forestås af kommunale myndighedspersoner, og at dette gælder i forhold til alle elementer i ceremonien, herunder overværelse af underskrivning af erklæring og efterfølgende håndtryk. For at fjerne enhver tvivl om denne forståelse, bør ordlyden i bekendtgørelsens §2, stk. 2 samt i §8 ændres fra formuleringen "repræsentanter fra kommunalbestyrelsen" til "repræsentanter for kommunalbestyrelsen". KL er dermed ikke enig i, at opgaven med at forestå håndtrykket ved grundlovsceremonierne alene pålægges borgmesteren/rådmand. KL har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige elementer. Med venlig hilsen Camilla Tanghøj Sara Glahder Lindberg 1 13. september 2021 SOS Racisme Nørre Allé 7 2200 København N. sos@sosracisme.dk www.sosracisme.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, att. indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring! SOS Racisme er positive over for at give adgang for børn af dansksindede sydslesvigere adgang til at blive danske statsborgere som bipersoner, uanset om de har gået i dansk børnehave eller dansk skole eller er passet hjemme. Endda også hvis de kun har gået i tysk børnehave eller skole, selv om det ikke indgår i lovforslaget. Vi er derimod stærkt imod de øvrige fremsatte forslag, især fordi det afgørende formål med dem er at holde personer med en anden baggrund end dansk uden for det danske demokrati. Her er dansk nationalisme løbet af sporet og udvidet med fremmedfrygt, islamofobi, terrorfrygt og igen et forsøg på at tiltrække fremmedfjendtlige stemmer for at opnå eller beholde magten, og holde indvandrere og efterkommere uden for demokratiet. Dette har intet at gøre med danske værdier, selv om der ofte henvises hertil i lovforslaget. Demokrati: Den 1. januar 2020 havde 442.201 fastboende personer i Danmark over 18 år ikke valgret til Folketingsvalg, det udgjorde 9,5% af befolkningen over 18 år. Det drejede sig om 422.201 (74%), af dem, der var indvandret til Danmark, 14.927 (18%) af efterkommerne, der var født i Danmark, og 5.038 (0,1%) af dansk oprindelse. Det er alt for mange personer, der således er udelukket fra den vigtigste proces i demokratiet: Folketingsvalg. Vi har således i dag ikke et ægte demokrati med en stemme fra hver myndig borger, når en tiendedel af befolkningen er holdt helt uden for den demokratiske proces. Ja, de kan ytre sig, men risikerer at blive korporligt angrebet eller truet af ekstremister. De har ret til at danne foreninger, men får ikke tilskud til det. Men de har frem for alt ikke ret til at stemme ved de valg, der afgør Folketingets sammensætning og hvem der får regeringsmagten. At de ikke har valgret betyder så også, at partierne ikke kan vinde stemmer fra ret mange med indvandrerbaggrund ved Folketingsvalg ved at føre en politik, der respekterer deres rettigheder, eller som genetablerer nogle af de menneskerettigheder for udlændinge, som Danmark har overtrådt. Det er klart at 2 hvis det drejer sig om udvekslingsstuderende, der kun er her et halvt til et helt år, skal de ikke have dansk statsborgerskab, men de fleste udlændinge der er registreret som fastboende, bor her permanent og kommer til at vedblive med det, uanset der p.t. er kræfter i gang for at smide flest muligt ikke-”vestlige” personer ud. Opholdskravene i Danmark til permanent ophold er vokset fra oprindelig 2 år til nu 9 år, dog 8 år for flygtninge. Med indførsel af kravene fra aftalen, skal man udover de 9 år med lovligt ophold plus sagsbehandlingstid, have arbejdet fuldtids i 3 ½ år ud af de seneste 4 år efter man har fået permanent opholdstilladelse og fortsat være i arbejde, når ansøgningen indsendes, dvs. 4 - 5 år efter inkl. sagsbehandlingstid. Til sammen kommer processen op på mindst 13 - 16 år, og reelt tager det i gennemsnit endnu længere tid at få dansk statsborgerskab. Og her er det forudsat, at der ikke ændres på kravene i mellemtiden, eller på hvordan de beregnes, og at man ikke bliver arbejdsløs i sidste øjeblik eller får en bøde, stifter gæld, bliver udvist før per a e t ophold gru det såkaldte ”forbedrede forhold i hje la det” - omend situationen der fortsat er skrøbelig, uforudsigelig og alvorlig. Og kommer der Folketingsvalg i mellemtiden, bliver processen igen forlænget, og der er risiko for nye krav og barrierer, da der er tradition for at sætte knald på udlændingemobningen før et Folketingsvalg. Vi er imod forslaget om at afskaffe erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, selv om det kun var 8 personer, det drejede sig om et bestemt år. Vi ønsker, at flere fastboende udlænding får mulighed for at blive danske statsborgere så hurtigt som muligt - og meget nemmere end i dag. Danske værdier Vi synes, at de krav der stilles til dansk statsborgerskab, er aldeles urimelige. Vi synes desuden, at det svækker demokratiet, når man går så meget op i kun at lukke folk ind, hvis de assimilerer sig fuldstændigt og optager de ”da ske værdier” i sig. Vi anser fx det aktuelle lovforslag for en form for mobning. Er mobning af folk med udenlandsk baggrund en dansk værdi? Skal så stor en del af Folketingsarbejdet bare handle om konkurrence mellem udlændingefjendtlige partier, om den hårdeste og mest nedladende retorik, den mest fremmedfjendtlige indstilling, og den grundigste og mest omfattende gennemførelse af symbolpolitiske love og krav, der effektivt kan udelukke udlændinge fra Danmark eller i hvert fald udelukke dem fra at deltage i demokratiet i Danmark. Eller om hvem, der kan udsende flest flygtninge tilbage til krigen i hjemlandet? Eller presse og straffe flest borgere på udrejsecentre mest, så de flygter til udlandet eller går under jorden for at kunne trække vejret frit? Vi ved godt at nogle toneangivende medlemmer af Folketinget og regeringen kan mene, at danske værdier er alle gode ti g. Jeg tror Mette Frederikse e te, at det var ”da ske værdier”, da hu i en kronik i Politike . septe ber skrev til de tidligere udse dte i Afgha ista : ”Vi kæ pede for alt det, vi tror på: De okrati, ligeværd, solidaritet, fællesskab, frihed”. I a dre sa e hæ ge taler hu o ”ret og pligt” med understregning af pligtarbejde. Andre kunne nævne velfærdssamfund, ytringsfrihed, tolerance, frisind, frigjorthed, selvstændighed, rigdom, et fungerende samfund, ordentlighed, retssikkerhed, gratis sundhedsvæsen på de vigtigste områder. Andre nævner religionsfrihed, andre igen kristendom, og atter andre viden, arbejdsomhed, måltider, alkohol, fodbold og cykling. Men hele det lange forløb for at få dansk statsborgerskab og umuligheden af at lykkes med det for rigtig mange udlændinge, der gerne vil det, overtræder de nævnte fem værdier i statsministerens kronik til de udsendte: demokrati, ligeværd, solidaritet, fællesskab og frihed. Opstillede krav ved dansk statsborgerskab Sprogkravene er meget voldsomme i sammenligning med dem i andre nordiske lande. Arbejdskravene er urimelige, at der skal tælles år med fuldtidsarbejde både for at få permanent ophold og siden for at få dansk statsborgerskab er uvedkommende og ulogisk, men det er vel bare for at begrænse antallet, der kan få dansk statsborgerskab mest muligt. Indførelse af værdi-spørgsmål for at afsløre evt. terrorsympatier eller 3 sympatier med noget, der ikke indgår i danske værdier er imod demokratiets væsen: i et ægte demokrati skal man inkludere både dem, man er enig med, og dem, man ikke er enig med. Endelig er der indført megen symbolpolitik, og håndtrykskravet strider mod Grundlovens bestemmelse om, at der er religionsfrihed i Danmark for alle andre end monarken. Endelig går mange krav kun ud på at udelukke så mange som muligt, selv om der ikke er noget formål med det heller. Hvis det fortsætter på denne måde, vil ikke kun 10% - som nu, men måske 20% eller 25% inden for en generation tid være sat udenfor, og vi vil få en slags pseudodemokrati som i fx Qatar og Saudi-Arabien - dog uden emir! Grundlovsceremonier Bare i det aktuelle lovforslag ligger der megen symbolpolitik, især vedr. spørgsmålet om håndtryk og om at man ikke selv skal kunne vælge, hvilken kommune man vil trykke nogen i hånden i, for ikke at kunne fravælge at trykke en borgmester eller en rådmand i hånden med en ubehandsket hånd, håndflade mod håndflade. Dette ser vi som et dumt overgreb: ikke kun mod nogle enkelte salafister og andre meget ortodokse mennesker, der også før Corona nødigt ville trykke en af modsat køn i hånden. Men også mod det kommunale selvstyre og mod borgmestrene. Hele Danmark har jo klaret sig igennem en Coronaepidemi, hvor man ikke skulle give håndtryk. Vores gæt er at sundhedsmyndighederne aldrig kommer til at anbefale, at man genoptager håndtrykket som almindelig hilsen, og at håndtrykket formentlig fortsat bliver afskaffet fx. på sygehuse og lignende steder - og ikke ubehandsket kommer til at blive en ceremoniel hilsen foreløbig - fx ved uddeling af eksamensbeviser. Vi syntes, at det var en fin gestus af Folketinget at holde en statsborgerskabsdag på Christiansborg og invitere de nye statsborgere dertil - for at fejre det, evt. reklamere for egne partier, og samtidig lukke dem i d i de okratiets værksted. Det var e velko st, og ku e ses so et: ”Vi a erke der jer nu som ligeværdige og stemmeberettigede! Sådan ser her ud i demokratiets højborg i Danmark, værs’go at deltage! Vi ved I har en stemme til næste valg!” Det samme kan ikke sige om de såkaldte Grundlovsceremonier! Underskriften på at man vil overholde Grundloven er vel en undskyldning for navnet. Men ceremonierne bliver meget dyre, fordi der er så mange ting, der skal kontrolleres og tjekkes, og prisen for ansøgning om Dansk Statsborgerskab inkl. ceremoni stiger til 4.000 kr med dette lovforslag. Det aktuelle lovforslag er først og fremmest indført som kontrolforanstaltning af, at en mand her ikke skal ku e ”s yde sig til” ikke at give hånd til en kvinde - og at en kvinde ikke skal kunne ”snyde sig fra” at give håndtryk til en mand; og af at de kommende statsborgere viser tilbørlig respekt for Danmark og kommunens repræsentanter! Ceremonierne har fordret en masse bureaukrati, en masse tjek af, at udlændingen fortsat er straffri, og de betyder en masse ekstra arbejde for kommunerne. I stedet for at være en velkomstfest til nye statsborgere for det kommunale demokrati, er det blevet en sur pligt for kommunerne og borgmestrene, som må se deres pålagte arbejdsopgaver - som mange af dem er uenige i - beskrevet ned i de allermindste detaljer, uanset at mange er uenige med ideen bag ceremonierne. Ma ka sige, at regeri g og Folketi g har i ddraget de so ” edskyldige” i e absurd teaterforestilling, som kun vil hindre ingen eller ganske få ”hå dtryks ægtere i forhold til det odsatte kø ” i at blive danske statsborgere. Fra lovforslaget side 26: ”Det fremgår videre af samme pkt., at det er hensigten, at udlændinge- og integrationsministeren vil anvende bestemmelsen til at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med grundlovsceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved 4 denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det” Teksten ligner mere noget, der kunne deklameres i Cirkusrevyen, end som burde stå i et lovforslag, men er formentlig overført fra de tidligere lovforslag om Grundlovsceremonierne. Det kan kun læses som tegn på en syg og overdreven nationalisme. Sammenholder vi ceremonierne med de fem danske værdier, som soldater e ifølge stats i istere har kæ pet for ude i verde : ”de okrati, ligeværd, solidaritet, fællesskab, frihed”, tje er i dfødsretslovgiv i ge de odsatte for ål: -De, der ikke kan leve op til kravene bliver ikke optaget og kan ikke gøre sig gældende i demokratiet. -På mange måder vil danske statsborgere behandles anderledes og bedre i Danmark end alle andre. Borgere fra EU og EØS og Schweitz er dog normalt beskyttet af særregler, da man ikke vil tåle diskrimination af deres statsborgere, men forudsætter ligebehandling ud fra en idé om at alle mennesker er ligeværdige. - Solidaritet: De store statsborgerskabskrav er etop i dført for at Da ark ikke skal ”hæ ge på” udlændinge længere end højst nødvendigt. Kun de hårdest arbejdende, dem som er bedst til at lære dansk, og de der ikke er syge i så lang tid, at de ryger ud af dagpengesystemet, og derfor har brug for overførselsindkomster, kan blive danske statsborgere. -Fællesskab: Dansk statsborgerskab tænkes nu som et privilegium: særrettigheder for nogle, og ikke for andre. Det deler Da ark op i to: ”os ” der er i kluderet i fællesskabet og de okratiet og har ret til at bruge vores stemme - og ”de ”, der er ude for. -Den enkeltes frihed begrænses af alle kravene. Man skal arbejde fuldtids i flere år - først for at opnå permanent ophold, siden på at få dansk statsborgerskab. Man må ikke være ude af Danmark i for lang tid. Man skal besvare værdispørgsmål i indfødsretsprøven rigtigt og ikke sige sine egne meninger. Mht. det fremsatte forslag om at give UI-ministeren øgede beføjelser til at bestemme endnu flere detaljer, er SOS Racisme også imod dette. Det eneste ordentlige at gøre er helt at afskaffe Grundlovsceremonierne! Hvis de enkelte borgmestre og kommunalbestyrelser evt. sammen med et integrationsråd eller med et dialogforum eller et udpluk af etniske minoriteter i kommunen vil afholde en ceremoni for de nye statsborgere, så lad kommunen betale og gøre det på samme plan og med samme formål som statsborgerskabsdagen, som en indbydelse til at deltage i det kommunale demokrati - også selv om de nye statsborgere har kunnet stemme ved kommunalvalg mange år før. Og så skal tildelingen af dansk statsborgerskab ikke afvente, at kommunen kan oplyse UIM om, at den og den ansøger om dansk indfødsret har opført sig respektfuldt på dagen! Konklusion: SOS Racisme er imod alle dele af forslaget fraset det, der omhandler nemmere adgang til dansk statsborgerskab for børn af det danske mindretal i Sydslesvig som bipersoner. Hvis statsborgerskabsreglerne ikke mildnes, bør der indføres en ny lov, der giver udlændinge ret til at deltage i Folketingsvalg og EU valg, når de har boet fast i 3 år i Danmark. For SOS Racisme, Anne Nielsen medlem af SOS Racisme Danes Worldwide · Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att: Christina Fløystrup København 14. september 2021 Svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende høring over udkast til forslag til lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.), sagsnummer 2021-7719. Danes Worldwide siger indledningsvis tak for invitationen til at kommentere udkastet til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. Vi er glade for denne mulighed, og giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har det en stor betydning, at vi bliver hørt. Vi vil understrege, at vores organisation udelukkende forholder sig til lovforslaget i det omfang, det vedrører vores medlemmer. Det vil sige danskere bosiddende i udlandet, deres eventuelt ikke-danske ægtefæller/partnere, samt ægtefællernes evt. særbørn og børn i øvrigt og især danskere, der er vendt tilbage til Danmark. Gebyr Som udgangspunkt kan vi se det naturlige i, at gebyret for en ansøgning om naturalisation hæves i takt med inflationen. Generelt må vi dog konstatere, at gebyret synes urimeligt højt. Der er allerede et højt gebyr for både danskprøven og indfødsretsprøven, og grundet beskæftigelseskravet vil den kommende naturaliserede person allerede have bidraget til det danske samfund og betalt skat i minimum 3,5 år. Dertil kommer, at personen har opfyldt de mange krav, der er for at opnå naturalisation og gennem en periode på flere år aktivt har arbejder for at leve op til kravene. Derfor synes et endnu højere gebyr at være en unødig hindring for de kommende danske statsborgere. Danes Worldwide foreslår, at gebyret ikke sættes op, men derimod sænkes. Bevarelse af indfødsret I nærværende lovforslag er der ikke stillet forslag om ændring af reglerne for bevarelse af det danske statsborgerskab for danske statsborgere født i udlandet. Danes Worldwide foreslår dog, at der også kigges nærmere på disse regler. Danes Worldwide · Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube I de nugældende bevarelsesregler, jf. indfødsretslovens § 8, skal et udlandsfødt, dansk barn med flere statsborgerskaber søge om at bevare sit danske statsborgerskab før det fyldte 22. år. Den administrative praksis er fastlagt til, at barnet som udgangspunkt har bevaret tilknytning til Danmark ved at have ophold sig i Riget i mindst 12 måneder eller være bopælsregisteret i mindst 3 sammenhængende måneder inden det 22. leveår. For at få et bevis for denne bevarelse kræves det, at den unge, danske statsborger ansøger herom. Dette er en omfattende proces, der kræver store ressourcer fra både den unge og fra Indfødsretskontoret. Indfødsretskontoret har i en lang årrække haft en ualmindelig lang sagsbehandlingstid på op til 2 år og derfor været under kritik af Ombudsmanden. Danes Worldwide foreslår derfor at gøre bevarelsesprocessen enklere. Et eksempel på forenklingen kunne være at tillade, at børn født i udlandet af danske forældre vil kunne dokumentere at have bevaret tilknytningen til Danmark ved en tro- og loveerklæring herom. Denne erklæring gives selvfølgelig under strafansvar, hvilket vil sikre rigtigheden heraf. Ligeledes vil indfødsretslovens § 8 A gælde, hvorefter en person, der ved ansøgning om det danske statsborgerskab har udvist svig, kan frakendes dette. Denne løsning vil lette den store arbejdsbyrde for Indfødsretskontoret samt skabe en smidigere behandling af bevarelsessager. Danes Worldwide står til rådighed, såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet har spørgsmål eller ønsker flere informationer om forhold for danskere i udlandet samt deres familier. De bedste hilsner Anne Marie Dalgaard Østre Landsret Præsidenten Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 20. august2021 J.nr.: 21/19549-1 Sendt pr. mail til: indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk Sagsbehandler: Stine Dyppel Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. august 2021 (sagsnr. 2021-7719) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk ind- fødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, be- myndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmereregler om afvikling af grundlovs-ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen Carsten Kristian Vollmer Ellen Busck Porsbo Københavns Byret Udlændinge- og TntegraUonsministeriet Præsidenten Domhuset. Nytorv 25 1450 København K. TIE 996870 15 CVR 21 659509 adm.khh@dornstol.dk J.nr. 21/19523 Den 23. august 2021 Ved en mail af 18. august 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even tuelle bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring at lov om dansk ind fødsret (afskaffelse at erklæringsadgangen tor naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang tor børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som bipersoner, bemyndigelse tU etablering at indtødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling at hånd tryk og forhøjelse at del beløb, der betales ved indgivelse at en ansøgning om dansk statsbor gerskab ved naturalisation mv.). Jeg skal den anledning på vegne af byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Der henvises til J.nr. 2021-7719. Med Vestre Landsret Præsidenten Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 25. august 2021 J.nr.: 21/19964-2 Sendt pr. mail til indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. august 2021 (sagsnr. 2021-7719) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen Helle Bertung Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby Telefon: 72 14 24 00 Mail: rem@siri.dk Web: www.rem.dk Til Udlændinge- og integrationsministeriet HØRINGSSVAR Dato: 13. september 2021 Kontor: Sekretariatet Sagsbeh.: SBM Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovs- ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte. Med venlig hilsen Halima El Abassi Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter Til: losj@uim.dk (Louise Strøyer Jensen) Fra: Nicolai Holm Larsen (nhl@uim.dk) Titel: VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Sendt: 25-08-2021 12:56 Bilag: image004.jpg; image005.jpg; image006.jpg; Fra: Sharon O'Carroll Khan <shkh@uim.dk> Sendt: 19. august 2021 12:38 Til: Nicolai Holm Larsen <nhl@uim.dk> Emne: VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Kære Nicolai, T.O. J Vh Sharon Fra: info cfu-net <info@cfu-net.dk> Sendt: 19. august 2021 12:29 Til: Sharon O'Carroll Khan <shkh@uim.dk> Emne: SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Kære Sharon. CFU har modtaget høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765). Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU. Med venlig hilsen Camilla Christensen Assistent w w CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg Niels Hemmingsens Gade 10, 4. 1153 København K Telefon 33 76 86 74 Mail: cc@skaf-net.dk Fra: Sharon O'Carroll Khan <shkh@uim.dk> Sendt: 18. august 2021 16:05 Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesty International (+ Lblinkenberg@amnesty.dk & cjull@amnesty.dk) <amnesty@amnesty.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børne- og Kulturchefforeningen <bkf@bkchefer.dk>; Børns Vilkår <bornsvilkar@bornsvilkar.dk>; info cfu-net <info@cfu- net.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; Danmarks Biblioteksforening <db@db.dk>; Danske Rederier <info@danishshipping.dk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Flygtningehjælp <drc@drc.ngo>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <mail@dfunk.dk>; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <hjor@katolsk.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <info@dignity.dk>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark <kontor@ffd.dk>; oreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) - formand advokat Jytte Lindgård <jl@nhglaw.dk>; Færøernes Landsstyre <info@tinganes.fo>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <govsec@nanoq.gl>; HK/Danmark <hk@hk.dk>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <ode.q@rsyd.dk>; Indvandrerrådgivningen <postmaster@indvandrerraadgivningen.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; Kirkernes Integrationstjeneste <info@kit-danmark.dk>; KL - Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; knud@vilby.dk; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <wilpfdk@gmail.com>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <pt@strafferetsadvokaten.dk>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <sekretariat@lokk.dk>; Mellemfolkeligt Samvirke <ms@ms.dk>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <plumsfond@plumsfond.dk>; PRO-Vest <vnn@provest.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>; Østre Landsret <post@oestrelandsret.dk>; Red Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; Refugees Welcome <kontakt@refugeeswelcome.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigspolitiet <politi@politi.dk>; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; SOS mod Racisme <sos@sosracisme.dk>; Work-live-stay Southern Denmark <info@worklivestay.dk>; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; Ægteskab Uden Grænser <info@aegteskabudengraenser.dk>; International Community / Erhverv Aarhus <info@internationalcommunity.dk>; 3F <horingshenvendelser@3f.dk>; Retten i Esbjerg <esbjerg@domstol.dk>; Retten i Glostrup <glostrup@domstol.dk>; Retten i Helsingør <helsingor@domstol.dk>; Retten i Herning <herning@domstol.dk>; Retten i Hillerød <hillerod@domstol.dk>; Retten i Hjørring <hjorring@domstol.dk>; Retten i Holbæk <holbaek@domstol.dk>; Retten i Holstebro <holstebro@domstol.dk>; Retten i Horsens <horsens@domstol.dk>; Retten i Kolding <kolding@domstol.dk>; Retten i Lyngby <lyngby@domstol.dk>; Retten i Nykøbing Falster <nykobing@domstol.dk>; Retten i Næstved <naestved@domstol.dk>; Retten i Odense <odense@domstol.dk>; Retten i Randers <randers@domstol.dk>; Retten i Roskilde <roskilde@domstol.dk>; Retten i Svendborg <svendborg@domstol.dk>; Retten i Sønderborg <sonderborg@domstol.dk>; Retten i Viborg <viborg@domstol.dk>; Retten i Aalborg <aalborg@domstol.dk>; Retten i Århus <aarhus@domstol.dk>; Retten på Bornholm <bornholm@domstol.dk>; Retten på Frederiksberg <frederiksberg@domstol.dk>; Københavns Byret <kobenhavn@domstol.dk> Cc: Louise Strøyer Jensen <losj@uim.dk> Emne: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af Indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk, og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Høringsfrist er onsdag den 15. september 2021. Høringssvar sendes til indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk. Venligst noter j.nr. i emnefeltet - j.nr. 2021-7719. På vegne af Indfødsretskontoret. Venlig hilsen Sharon Sharon O'Carroll Khan Kontorfunktionær Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen Direkte telefon: Tlf. +4561983449 E-mail: shkh@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: +45 6198 4000 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Besøgsadresse: Slotsholmsgade 10 [rettes af bruger] 1216 København K [rettes af bruger] Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger Processing of your personal data Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter) FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider: https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik https://www.lc.dk/persondatapolitik https://www.co10.dk/persondatapolitik Til: losj@uim.dk (Louise Strøyer Jensen) Fra: Nicolai Holm Larsen (nhl@uim.dk) Titel: VS: SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Sendt: 25-08-2021 12:47 Bilag: image002.gif; Lovforslag om ændring af lov om indfødsret.PDF; Høringsliste.PDF; Høringsbrev.PDF; Fra: Morten Pilgaard Pedersen <mopp@jm.dk> Sendt: 20. august 2021 18:40 Til: UIM Indfødsretskontoret <Indfoedsret@uim.dk> Cc: Nicolai Holm Larsen <nhl@uim.dk> Emne: VS: SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Rigspolitiet har meddelt os, at de ikke bemærkninger til lovforslagsudkastet. Med venlig hilsen Morten Pilgaard Pedersen Fuldmægtig Politikontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. direkte: +45 6139 6470 Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Fra: Sharon O'Carroll Khan <shkh@uim.dk> Sendt: 18. august 2021 16:05 Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesty International (+ Lblinkenberg@amnesty.dk & cjull@amnesty.dk) <amnesty@amnesty.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børne- og Kulturchefforeningen <bkf@bkchefer.dk>; Børns Vilkår <bornsvilkar@bornsvilkar.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; Danmarks Biblioteksforening <db@db.dk>; Danske Rederier <info@danishshipping.dk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Flygtningehjælp <drc@drc.ngo>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <mail@dfunk.dk>; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <hjor@katolsk.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <info@dignity.dk>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark <kontor@ffd.dk>; oreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) - formand advokat Jytte Lindgård <jl@nhglaw.dk>; Færøernes Landsstyre <info@tinganes.fo>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <govsec@nanoq.gl>; HK/Danmark <hk@hk.dk>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <ode.q@rsyd.dk>; Indvandrerrådgivningen <postmaster@indvandrerraadgivningen.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; Kirkernes Integrationstjeneste <info@kit-danmark.dk>; KL - Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; knud@vilby.dk; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <wilpfdk@gmail.com>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <pt@strafferetsadvokaten.dk>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <sekretariat@lokk.dk>; Mellemfolkeligt Samvirke <ms@ms.dk>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <plumsfond@plumsfond.dk>; PRO-Vest <vnn@provest.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>; Østre Landsret <post@oestrelandsret.dk>; Red Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; Refugees Welcome <kontakt@refugeeswelcome.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; KOS FP Rigspolitichefens forkontor <kos-rigspolitichefens-forkontor@politi.dk>; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; SOS mod Racisme <sos@sosracisme.dk>; Work-live-stay Southern Denmark <info@worklivestay.dk>; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; Ægteskab Uden Grænser <info@aegteskabudengraenser.dk>; International Community / Erhverv Aarhus <info@internationalcommunity.dk>; 3F <horingshenvendelser@3f.dk>; Retten i Esbjerg <esbjerg@domstol.dk>; Retten i Glostrup <glostrup@domstol.dk>; Retten i Helsingør <helsingor@domstol.dk>; Retten i Herning <herning@domstol.dk>; Retten i Hillerød <hillerod@domstol.dk>; Retten i Hjørring <hjorring@domstol.dk>; Retten i Holbæk <holbaek@domstol.dk>; Retten i Holstebro <holstebro@domstol.dk>; Retten i Horsens <horsens@domstol.dk>; Retten i Kolding <kolding@domstol.dk>; Retten i Lyngby <lyngby@domstol.dk>; Retten i Nykøbing Falster <nykobing@domstol.dk>; Retten i Næstved <naestved@domstol.dk>; Retten i Odense <odense@domstol.dk>; Retten i Randers <randers@domstol.dk>; Retten i Roskilde <roskilde@domstol.dk>; Retten i Svendborg <svendborg@domstol.dk>; Retten i Sønderborg <sonderborg@domstol.dk>; Retten i Viborg <viborg@domstol.dk>; Retten i Aalborg <aalborg@domstol.dk>; Retten i Århus <aarhus@domstol.dk>; Retten på Bornholm <bornholm@domstol.dk>; Retten på Frederiksberg <frederiksberg@domstol.dk>; Københavns Byret <kobenhavn@domstol.dk> Cc: Louise Strøyer Jensen <losj@uim.dk> Emne: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765) Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af Indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk, og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.) Høringsfrist er onsdag den 15. september 2021. Høringssvar sendes til indfoedsret@uim.dk og nhl@uim.dk. Venligst noter j.nr. i emnefeltet - j.nr. 2021-7719. På vegne af Indfødsretskontoret. Venlig hilsen Sharon Sharon O'Carroll Khan Kontorfunktionær Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen Direkte telefon: Tlf. +4561983449 E-mail: shkh@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: +45 6198 4000 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Besøgsadresse: Slotsholmsgade 10 [rettes af bruger] 1216 København K [rettes af bruger] Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger Processing of your personal data Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)
Kommenteret høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l42/bilag/1/2457740.pdf
Side 1/8 7. oktober 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2021-7719 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015 (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede syd- slesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved grundlovsceremoni, og forhøjelse af gebyret, der be- tales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa- tion) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2021 til den 15. september 2021 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv. Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan- marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko- mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk In- stitut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For- eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi- tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Interna- tionale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise- centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg- tighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden- ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs- Indfødsretsudvalget 2021-22 L 42 - Bilag 1 Offentligt Side 2/8 advokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byret- ter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3 F. Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra: Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Fair Statsborger- skab!, Institut for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, KL, Køben- havns Byret, Københavns Kommune, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret og Aarhus Kommune. De modtagne høringssvar vedlægges. Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget, eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet: Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Københavns Byret, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Vestre Landsret og Østre Landsret. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings- svarene er anført i kursiv. Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations- ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger Fair Statsborgerskab! bemærker, at punkterne i lovforslaget er så forskellige, at det kan formodes at blive svært at stemme om det samlede lovforslag i den senere afstemning. SOS Racisme anfører, at de er positive over for at give børn af dansksindede syd- slesvigere adgang til at blive danske statsborgere som bipersoner. SOS Racisme an- fører endvidere, at de er imod de øvrige dele af lovforslaget. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance indgik den 20. april 2021 en ny aftale om indfødsret. Dette lovforslag fremsættes med henblik på at skabe de fornødne lovgivningsmæssige rammer for udmøntning af de dele af afta- len, der kræver en lovændring. Side 3/8 2.2. Afskaffelse af erklæringsadgang for visse nordiske statsborgere Fair Statsborgerskab! mener, at der med lovforslaget sker en tvivlsom detailregu- lering, idet der kun var otte personer i 2020, der opnåede dansk statsborgerskab ad denne vej. Fair Statsborgerskab! stiller endvidere spørgsmålstegn ved adgangen for naturaliserede nordiske statsborgere til at opnå dansk statsborgerskab. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der med lovforslaget vil være endnu en gruppe, der vil blive undtaget fra retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring, idet retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring indskrænkes til alene at omfatte nordiske statsborgere, som har opnået et statsborgerskab i et nor- disk land ved fødslen. Institut for Menneskerettigheder anfører, at Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol flere gange har tilkendegivet, at nægtelse af statsborgerskab kan have en sådan betydning for ansøgerens sociale identitet, at nægtelsen er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv, og at diskriminationsforbuddet i artikel 14 sammenholdt med artikel 8 vil kunne finde anvendelse i disse sager om statsborgerskab. De anfører videre, at forskelsbehand- ling af personer, der er i en relevant sammenlignelig situation, vil udgøre diskrimi- nation, hvis forskelsbehandlingen ikke forfølger et legitimt formål på en proportio- nal måde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke taget stilling til sager om diskrimination i adgangen til et nyt statsborgerskab på grund af aktuelt statsborgerskab. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog i flere sager om for eksempel adgang til uddannelse fastslået, at nationalitet/statsborgerskab kan være en særlig suspekt grund til forskelsbehandling og dermed vanskelig at ret- færdiggøre. Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at det kan argumen- teres for, at forslaget om at ophæve indfødsretslovens § 3, stk. 2, særligt vil ramme nordiske statsborgere med anden etnisk baggrund end nordisk og dermed udgøre indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at Udlændinge- og Inte- grationsministeriet ikke i lovudkastet har anført tvingende eller meget tungtve- jende grunde, der i givet fald vil kunne retfærdiggøre en sådan forskelsbehandling af de to grupper. Det er endvidere instituttets opfattelse, at der kan rejses spørgsmål om rimelighe- den af at forskelsbehandle nordiske statsborgere på grundlag af, hvordan og hvor- når de har opnået deres statsborgerskab. jf. herved princippet om ligebehandling i artikel 5, stk. 2 i den Europæiske Konvention om Statsborgerret, som beskriver, at staten ikke må forskelsbehandle egne statsborgere i adgangen til at få statsborger- skab. Instituttet henviser videre til, at kravet til nordiske statsborgere om, at de skal have opnået deres nordiske statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, er ophævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i artikel 5, stk. 2, i den Europæiske Konvention om Statsborgerret, og bemærker, at de to lande finder, at Side 4/8 princippet også bør være vejledende for behandlingen af andre landes statsbor- gere. Endelig anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Udlændinge- og Integrati- onsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at retten til at opnå statsbor- gerskab ved erklæring igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke- nordiske), som er opvokset her i landet. Det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget, at det fremgår af den indgåede aftale af 20. april 2021, at aftaleparterne ønsker at afskaffe erklæringsadgangen for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år efter indfødsretslovens § 3, stk. 2. Det bemærkes endvidere, at det fortsat vil være muligt for nordiske statsborgere, som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske stats- borgerskab ved naturalisation, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, for- udsat at visse krav til bopæl, ophold og vandel er opfyldt, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 3. Endvidere henvises til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrø- rende Den fælles nordiske aftale om statsborgerskab, hvorfra baggrunden for det lempeligere krav for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, stammer. Det fremgår af artikel 5 i denne aftale, at hver aftalepart kan gennemføre bestemmelser, hvorefter erhvervelse af statsborgerskab ved erklæring skal være betinget af, at den erklærende ikke har erhvervet sit stats- borgerskab i førstnævnte aftaleland efter ansøgning eller i forbindelse med, at den erklærendes forældre har erhvervet statsborgerskab efter ansøgning. 2.3. Spørgsmål om danske værdier i indfødsretsprøven Den Katolske Kirke i Danmark anbefaler, at de fem nye spørgsmål vedrørende dan- ske værdier enten fjernes fra forslaget eller præciseres i lærebogsmaterialet. Den Katolske Kirke i Danmark bemærker, at indførelsen af de fem spørgsmål er meget uklart beskrevet, og at man kun med rimelighed kan prøve folk i værdier, som de på forhånd har haft mulighed for at studere og lære sig. SOS Racisme mener, at det svækker demokratiet, når det kun er mennesker, der assi ilerer sig fuldstæ digt, og optager de ”da ske værdier”, der bliver lukket ind, og at der er tale om gennemførelse af symbolpolitiske love og krav, der effektivt kan udelukke udlændinge fra at deltage i demokratiet. SOS Racisme stiller endvi- dere spørgsmålstegn ved indholdet af danske værdier. Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lov- forslag vedrørende ministeriets overvejelser omkring indfødsretsprøven, følger det bl.a. af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at aftaleparterne er enige om, at det er af væsentlig betydning, at ansøgeren har taget en række danske værdier til sig, og at Indfødsretsprøven af 2015 derfor skal ændres, sådan at der fremover vil blive indarbejdet fem ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven. Spørgsmålene skal Side 5/8 være uforberedte, og kan f.eks. omhandle ytringsfrihed, ligestilling og forholdet mellem religion og lovgivning mv. 2.4. Grundlovsceremonier Den Katolske Kirke i Danmark anbefaler, at kravet om håndtryk i forbindelse med deltagelse i en grundlovsceremoni afskaffes og erstattes af en anden måde at vise respekt for det danske samfund på – eksempelvis med et let buk eller lignende. Den Katolske Kirke anfører, at det at stå fremmed over for håndtrykket ikke behøver at betyde en afvisning af grundlæggende danske værdier. Fair Statsborgerskab! mener, at det er absurd, at det fremover skal være borgme- steren eller en rådmand, som en ansøger skal udveksle håndtryk med samt forhin- dre ansøgers deltagelse i en anden kommune end ansøgerens bopælskommune. De anfører videre, at deres erfaring med grundlovsceremonier er, at muligheden for at deltage i en ceremoni i en anden kommune kun bliver brugt, hvis datoen i kommunen ikke passer, f.eks. grundet arbejde eller sygdom, og at de ikke har hørt om et eneste tilfælde, hvor ansøgeren var interesseret i borgmesterens køn, og at forslaget vil trække proceduren for statsborgerskab i langdrag. Fair Statsborgerskab! bemærker endvidere, at den nærmere beskrivelse af udform- ningen af håndtrykket fortsat kun bliver nævnt i lovforslagets bemærkninger og ikke i selve lovteksten, hvilket tidligere er blevet kritiseret. Endelig bemærkes, at en strammere regulering af håndtrykket virker mere som et ønske om normativ styring og symbolsk kontrol, og at reguleringen desuden virker malplaceret i en tid hvor håndtrykket er midlertidigt suspenderet. Kommunernes Landsforening (KL) er ikke enig i, at opgaven med at forestå hånd- trykket ved grundlovsceremonierne alene skal pålægges borgmesteren eller råd- mand. Kommunernes Landsforening (KL) henviser videre til deres høringssvar af 4. okto- ber 2018 vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvor af fremgår, at de op- gaver, der knytter sig til tildeling af indfødsret som helhed bør varetages i statsligt regi – herunder også de i lovforslaget foreslåede ceremonier. SOS Racisme anfører, at der ligger meget symbolpolitik i lovforslaget, især i forhold til kravet om håndtryk, og at man ikke kan vælge hvilken kommune, man vil gå til grundlovsceremoni i. Københavns Kommune gør opmærksom på, at den foreslåede ændring, der med- fører, at det alene er borgmesteren, der kan udveksle håndtryk, vil resultere i, at afholdelsen af ceremonierne vil blive en meget tidskrævende opgave for borgme- steren. Københavns Kommune påpeger endvidere, at det fortsat bør være muligt at inddrage repræsentanter for kommunalbestyrelsen til følgende opgaver: at sikre Side 6/8 sig ansøgernes identitet ved forevisning af gyldig legitimation, og at underskrive ansøgernes erklæringer. Aarhus Kommune anfører, at de forholder sig positivt til at det fremover kun er borgmester eller rådmand, der kan give håndtrykket. Aarhus Kommune mener end- videre, at det er afgørende, at tjek af id og attestering på, at ansøgeren har deltaget i ceremonien og har givet håndtryk fortsat må foretages af en embedsmand. Ende- lig gør kommunen opmærksom på, at deres erfaring med, at standarderklærin- gerne udsendes til ansøgerne forinden ceremoniafholdelsen har været positive – modsat de erfaringer, der beskrives i lovforslaget som baggrund for ændringen. Institut for Menneskerettigheder henviser til deres høringssvar af 5. oktober 2018, som instituttet udarbejdede i forbindelse med indførslen af håndtrykskravet (ud- kast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddan- nelse til voksne udlændinge m.fl. (L 80)) Det fremgår af Instituttets høringssvaret fra 5. oktober 2018 bl.a., at der er risiko for, at tilfældigheder vil spille ind i forbin- delse med afholdelsen af grundlovsceremonien og dermed tildeling af statsborger- skabet. Helt konkret kan problemet opstå, fordi grundlovsceremonien ledes af kommunens borgmester eller en rådmand, hvis køn i nogle tilfælde vil kunne være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser, for så vidt angår KL’s høringssvar vedrørende opgaver i statsligt regi, til ministeriets kommentar, som fremgår af den kommenterede høringsoversigt af 26. oktober 2018 vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne ud- lændinge m.fl. (L 80), som vedlægges, og hvoraf bl.a. fremgår, at det efter Udlæn- dinge- og Integrationsministeriets opfattelse fortsat er mest passende med en lokal forankring af ceremonierne i kommunerne, som også bedst kan afholde ceremoni- erne i en højtidelig ramme. Det fremgår af pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget i afsnittet ministeriets overvejelser vedrørende grundlovsceremonierne, at det på baggrund af indfødsretsaftalen af 20. april 202, med lovforslaget foreslås, at det fremover alene skal være muligt for en ansøger at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Endvidere skal det alene være muligt for en ansøger at deltage i en grundlovsceremoni i bopæls- kommunen, medmindre bopælskommunen beslutter at afholde en ceremoni i fæl- lesskab med en nabokommune, eller at bopælskommunen efter aftale med en na- bokommune henviser en ansøger til at deltage i en ceremoni i nabokommunen. Det fremgår videre, at det er hensigten, at muligheden for, at en ansøger kan fra- vælge at deltage i en grundlovsceremoni i egen kommune, hvis borgmesteren f.eks. er en kvinde, fjernes, ligesom kommunernes mulighed for at erstatte en kvindelig borgmester med f.eks. et mandligt medlem af kommunalbestyrelsen, fjernes. Det vil således være tilfældigt, hvorvidt en deltager i ceremonien skal give hånd til en person af det modsatte køn. Side 7/8 For så vidt angår det anførte om Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at udveksle håndtryk, bemærkes det, at der i det kommende lovforslag om indfødsrets medde- lelse, som forventes fremsat i oktober 2021, vil blive foreslået, at der igen bliver stillet krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i grundlovsceremoni for at blive danske statsborgere. Dette skyldes, at anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen nu er ændret, således at håndtryk ikke længere frarådes. For så vidt angår det anførte af Københavns og Aarhus kommuner, bemærkes, at det fremgår af pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere reg- ler vedrørende udvekslingen af håndtryk – herunder at det altid er borgmesteren eller en rådmand, som ansøgeren skal udveksle håndtryk med i forbindelse med del- tagelsen i en grundlovsceremoni. Der er således ikke noget krav om, at de øvrige opgaver ved grundlovsceremonien skal foretages af en borgmester eller en råd- mand. Endelig bemærkes, at alle borgmestre i Københavns Kommune samt alle råd- mænd i Aarhus Kommune kan varetage opgaven med håndtryk. Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i øvrigt til den kommenterede hø- ringsoversigt af 26. oktober 2018 vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 80), som vedlægges. 2.5. Forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning dansk statsborgerskab Danes Worldwide mener, at gebyret for en ansøgning om naturalisation synes uri- meligt højt. Danes Worlwide anfører, at der allerede er et højt gebyr for både danskprøven og indfødsretsprøven, og at ansøgerne, grundet beskæftigelseskra- vet, allerede vil have bidraget til det danske samfund og betalt skat i minimum 3,5 år. Dertil kommer, at personen har opfyldt de mange krav, der er for at opnå natu- ralisation og gennem en periode på flere år aktivt har arbejder for at leve op til kravene. Danes Worldwide anfører videre, at et endnu højere gebyr at være en unødig hindring for de kommende danske statsborgere samt foreslår, at gebyret ikke sættes op, men derimod sænkes. Fair Statsborgerskab! anfører, at det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøg- ning om dansk indfødsret i forvejen er for højt, især set i betragtning af de samlede omkostninger i processen for at søge om dansk statsborgerskab, herunder gebyr for permanent opholdstilladelse og gebyret for at tage indfødsretsprøven. Fair Statsborgerskab bemærker, at en yderligere stigning kan betyde en stor barriere for nogle ansøgere samt at der dem bekendt ikke er planlagt en øgning af antallet af medarbejdere i Indfødsretskontoret set ift. at formålet med at hæve beløbet, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk indfødsret, er at grundet en øget administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Side 8/8 Som det fremgår af pkt. 2.5.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er formå- let med at hæve det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation, at finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af en række af elementerne i den nye indfødsretsaftale. Det fremgår videre af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, at etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven forventes fra 2022 at medføre løbende udgifter på Udlændinge-og Integrationsministeriets område på i alt 0,5 mio. kr. årligt til udar- bejdelse af supplerende værdispørgsmål og opdatering af læremateriale. Indførel- sen af beskæftigelseskravene forventes endvidere at medføre merudgifter på Ud- lændinge- og Integrationsministeriets område på ca. 0,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem til øget sagsbehandling, samt merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. i 2021 til mindre it-tilpasninger. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justerin- ger og præciseringer af lovudkastet.