Fremsat den 7. oktober 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS1112

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l42/20211_l42_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om
    indfødsretsprøven af 2015
    Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
    dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve,
    bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni, og forhøjelse af gebyret,
    der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation
    § 1
    I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191
    af 5. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1192 af
    8. juni 2021 og ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 3, stk. 1, udgår »eller stk. 3«.
    2. § 3, stk. 2, 4 og 5, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2,
    udgår »endvidere«.
    3. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
    »Kravet i § 5, stk. 1, om at den naturaliseredes barn,
    herunder adoptivbarn, skal være bosat her i riget, finder ikke
    anvendelse, hvis den der naturaliseres har bopæl i Sydsles-
    vig eller Kiel Kommune, og barnet er bosat i Sydslesvig
    eller Kiel Kommune, og har gået i dansk skole eller dagin-
    stitution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år,
    eller er blevet hjemmepasset i mindst et år.«
    4. Efter § 6 indsættes:
    »§ 7. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
    te regler om etablering og afholdelse af en indfødsretsprøve,
    herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betin-
    gelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for
    deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn
    samt om klageadgang m.v.«
    5. I § 10, stk. 4, indsættes efter »herunder om afviklingen
    heraf«: »og udveksling af håndtryk«.
    6. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.800 kr.« til: »4.000 kr.«.
    § 2
    Lov nr. 1873 af 29. december 2015 om indfødsretsprøven
    af 2015 ophæves.
    § 3
    Loven træder i kraft den 23. november 2021.
    § 4
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
    vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2021-22
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-7719
    CS001112
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Adgang for børn bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune til at blive danske statsborgere som biperson
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner i naturalisationssager
    2.2.1.2. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for dansksinde-
    de sydslesvigere bosat i Sydslesvig
    2.2.1.3. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for børn af
    dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig
    2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afholdelse af indfødsretsprøven
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.1.1. Generelt om indfødsretsprøven af 2015
    2.3.1.2. Lov om indfødsretsprøven af 2015
    2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved afviklingen af grundlovsce-
    remonierne
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.1.1. Deltagelse i grundlovsceremoni som betingelse for dansk statsborgerskab
    2.4.1.2. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbestyrelserne
    2.4.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grundlovsceremonier-
    ne
    2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5. Forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturali-
    sation
    2
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Internationale forpligtelser
    3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
    3.2. FN’s flygtningekonvention
    3.3. FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling
    3.4. FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløshedskonventionen) og FN’s konvention
    af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)
    3.5. FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen)
    3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative
    Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 20. april 2021
    en ny indfødsretsaftale. Indfødsretsaftalen fremgår af cirku-
    læreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021 om naturalisation, der
    trådte i kraft den 10. maj 2021. Den 11. juni 2021 blev
    aftalekredsen i forlængelse af aftalen af 20. april 2021 enige
    om at justere aftalen, og i forlængelse heraf blev der udstedt
    en ny cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
    ralisation, som trådte i kraft den 21. juni 2021.
    Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at den nu-
    værende lempelige adgang for blandt andet naturaliserede
    nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år til at erklære sig
    danske, skal afskaffes. Der henvises til lovforslagets pkt.
    2.1.
    Endvidere fremgår det af aftalen bl.a., at det fremover skal
    være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere med
    bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune at opnå dansk stats-
    borgerskab som biperson med en forælder, hvis det kan
    dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller dagin-
    stitution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år –
    såfremt barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen,
    anses kravet for at være opfyldt. Der henvises til lovforsla-
    gets pkt. 2.2.
    Det fremgår videre af aftalen om indfødsret bl.a., at Indføds-
    retsprøven af 2015 skal ændres således, at der fremover vil
    blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i
    prøven omhandlende eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling,
    forholdet mellem religion og lovgivning mv. På den bag-
    grund foreslås med lovforslaget at bemyndige udlændinge-
    og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
    etablering og afholdelse af indfødsretsprøven. Lovforslaget
    skaber således den fornødne lovgivningsmæssige ramme for
    udmøntning af den del af indfødsretsaftalen af 20. april
    2021 om statsborgerskab, som omhandler indfødsretsprø-
    ven. Samtidig ophæves lov nr. 1873 af 29. december 2015
    om indfødsretsprøven af 2015. Der henvises til lovforslagets
    pkt. 2.3.
    Af aftalen fremgår også bl.a., at en ansøger om dansk
    3
    statsborgerskab alene skal have mulighed for at deltage i
    en grundlovsceremoni i bopælskommunen, og at ansøgeren
    alene skal have mulighed for at give hånd til borgmesteren
    eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunal-
    bestyrelsen. På den baggrund foreslås med lovforslaget at
    bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fast-
    sætte nærmere regler om håndtryk ved afvikling af grund-
    lovsceremonierne. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.4.
    Endvidere har lovforslaget til formål at hæve gebyret, der
    betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsbor-
    gerskab ved naturalisation, for at finansiere udgifterne for-
    bundet med den øgede administration, der følger af en ræk-
    ke af elementerne i den nye indfødsretsaftale. Der henvises
    til lovforslagets pkt. 2.5.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere
    2.1.1. Gældende ret
    Den gældende bestemmelse i indfødsretsloven om erhver-
    velse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere ved
    afgivelse af erklæring fremgår af indfødsretslovens § 3,
    hvorefter nordiske statsborgere under visse betingelser kan
    erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring
    herom.
    Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er
    statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder
    betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk statsbor-
    gerskab ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Ud-
    lændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden
    på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.
    Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives
    af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på
    erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl
    her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt
    mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er
    idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke
    er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse
    sidestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i
    riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske
    land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og
    før den erklærendes fyldte 16. år, jf. indfødsretslovens § 3,
    stk. 4.
    Den gældende formulering af indfødsretslovens § 3, stk.
    2, vedrørende erklæringsadgangen for nordiske statsborgere
    mellem 18 og 23 år blev indført ved lov nr. 311 af 5.
    maj 2004 (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk
    indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse
    om frakendelse af dansk indfødsret), hvorefter muligheden
    for at erhverve dansk statsborgerskab i medfør af indføds-
    retslovens § 3, stk. 2, blev begrænset til kun at gælde for
    statsborgere i nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og
    Sverige.
    Forinden denne lovændring kunne erklæringsadgangen be-
    nyttes af alle udlændinge og var således ikke begrænset til
    alene at gælde for nordiske statsborgere. Det fremgår af pkt.
    2.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
    138 af 28. januar 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg
    A, side 4898, at baggrunden for den oprindelige formulering
    af erklæringsadgangen, hvorefter erklæringsadgangen kunne
    benyttes af alle udlændinge, var et ønske om at give unge
    udlændinge, der er opvokset her i landet, har gået i skole her
    og således har haft et godt grundlag for at indleve sig i dan-
    ske forhold, mulighed for uden nævneværdige formaliteter
    at opnå dansk statsborgerskab. Det fremgår videre af samme
    punkt, at bestemmelsen har sin oprindelse i indfødsretsloven
    fra 1898, hvorefter en person født i Danmark automatisk
    ville erhverve dansk statsborgerskab ved det fyldte 19. år,
    medmindre den pågældende forinden havde afgivet erklæ-
    ring om ikke at ville erhverve dansk statsborgerskab. Den-
    ne automatiske erhvervelse af statsborgerskab blev i 1950
    erstattet af en erklæringsordning for bl.a. alle udlændinge
    mellem 21 og 23 år, der var født i Danmark og vedblivende
    havde haft bopæl her, og bestemmelsen blev justeret i 1968
    og 1998.
    Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at
    erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet stats-
    borgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden
    måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl
    her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid
    er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles
    med frihedsstraf.
    Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på
    grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhver-
    ve dansk statsborgerskab ved erklæring, jf. indfødsretslo-
    vens § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter,
    at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den på-
    gældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke
    findes skyldig i lovovertrædelsen.
    2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at aftale-
    parterne ønsker at afskaffe erklæringsadgangen for nordiske
    statsborgere mellem 18 og 23 år efter indfødsretslovens § 3,
    stk. 2.
    Det foreslås på den baggrund, at erklæringsadgangen efter
    indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske statsborgere mel-
    lem 18 og 23 år afskaffes. Det vil således ikke længere være
    muligt for personer, der har fået nordisk statsborgerskab
    ved naturalisation at opnå dansk statsborgerskab ved erklæ-
    ring. Det vil fortsat være muligt for nordiske statsborgere,
    som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske statsbor-
    gerskab ved naturalisation, at opnå dansk statsborgerskab
    ved erklæring, forudsat at visse krav til bopæl, ophold og
    vandel er opfyldt, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 3.
    Det bemærkes, at tal fra Udlændinge- og Integrationsmini-
    steriets sagsbehandlingssystem viser, at der i 2020 blev ud-
    4
    stedt otte beviser for dansk statsborgerskab til personer, der
    benyttede sig af erklæringsadgangen for nordiske statsbor-
    gere mellem 18 og 23 år, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 2.
    2.2. Adgang for børn bosat i Sydslesvig eller Kiel Kom-
    mune til at blive danske statsborgere som biperson
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Børns erhvervelse af statsborgerskab som biperso-
    ner i naturalisationssager
    Erhverver en person dansk statsborgerskab, omfatter stats-
    borgerskabet i visse tilfælde også den pågældendes børn,
    herunder adoptivbørn.
    Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis
    en person erhverver dansk statsborgerskab ved afgivelse af
    erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3 eller 4, tilkom-
    mer statsborgerskabet også den pågældendes barn, herunder
    adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et
    barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af statsborger-
    skabet. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af
    dansk statsborgerskab, at den erklærende har del i forældre-
    myndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18
    år og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældre-
    myndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver
    meddele samtykke til, at barnet erhverver dansk statsborger-
    skab med den erklærende. For et adoptivbarn er det tilli-
    ge en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk
    ret. Det fremgår videre af indfødsretslovens § 5, stk. 2, at
    det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
    statsborgerskab, at barnet opfylder de samme vandelskrav,
    som stilles over for den erklærende.
    Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, om
    naturalisation, at reglerne i indfødsretslovens § 5, stk. 1,
    tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres,
    har børn, herunder adoptivbørn. Det er en forudsætning for
    et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at barnet op-
    fylder det samme vandelskrav, som stilles til den, der natura-
    liseres.
    Hvis barnet er over 12 år, skal barnet give sit samtykke
    til, at barnet som biperson erhverver dansk statsborgerskab
    sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart er i
    stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således
    mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af
    dansk statsborgerskab.
    De angivne forudsætninger for erhvervelse af dansk stats-
    borgerskab som biperson skal være opfyldt på tidspunktet
    for forælderens erhvervelse af statsborgerskab.
    På denne baggrund vil et barn, som på tidspunktet for foræl-
    derens erhvervelse af dansk statsborgerskab opfylder betin-
    gelserne oplistet i indfødsretslovens §§ 5 og 6, blive dansk
    statsborger sammen med forælderen.
    2.2.1.2. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for dansksindede sydslesvigere bosat i
    Sydslesvig
    Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved na-
    turalisation for dansksindede sydslesvigere, der ikke har bo-
    pæl i Danmark, findes i bilag 1, pkt. 5.2 i cirkulæreskrivel-
    sen nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
    Det fremgår heraf, at dansksindede sydslesvigere, der ikke
    har bopæl i Danmark, kan optages på lovforslag om indføds-
    rets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt
    ansøgere opfylder 2 ud af følgende 4 kriterier:
    1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig og har
    helt eller delvist gået i dansk skole eller kan godtgøre dansk-
    kundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til
    andre ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
    2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person
    i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk
    statsborgerskab ved fødslen.
    3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i
    Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil dette
    kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl
    i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt har en
    særlig tilknytning til det danske mindretal).
    4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt
    udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivilligt arbejde eller
    på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det
    danske mindretals foreninger.
    De gældende regler om erhvervelse af dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for dansksindede sydslesvigere blev ind-
    sat ved en tillægsaftale af 24. januar 2020 til aftale om
    indfødsret af 29. juni 2018, som er vedlagt som bilag til
    cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 28. januar 2020 om ændring
    af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
    naturalisation. Det fremgår af bilag 2 i tillægsaftalen bl.a.,
    at det danske mindretal i Sydslesvig historisk set er en del
    af Danmark, og at dansksindede sydslesvigere, som har et
    stærkt tilknytningsforhold til Danmark, skal kunne søge om
    dansk statsborgerskab på lempede vilkår.
    2.2.1.3. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for børn af dansksindede sydslesvigere
    bosat i Sydslesvig
    Et barn af en dansksindet sydslesviger bosat i Sydslesvig vil
    efter de gældende regler ikke kunne opnå dansk statsborger-
    skab som biperson til forælderen, medmindre de opfylder
    alle betingelser for bipersoners erhvervelse af dansk stats-
    borgerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1,
    herunder kravet om at have bopæl her i landet.
    2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at det
    fremover skal være muligt for børn af dansksindede sydsles-
    vigere med bopæl i Sydslesvig at opnå dansk statsborger-
    5
    skab som biperson sammen med en forælder, hvis det kan
    dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginsti-
    tution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år. Hvis
    barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses
    kravet for at være opfyldt.
    Endvidere fremgår det af aftalen, at der er enighed om en
    praksisændring, således at den geografiske afgrænsning ud-
    vides til også at omfatte hele Kiel Kommune.
    På baggrund af den indgåede indfødsretsaftale af 20. april
    2021, lægges der med lovforslaget op til, at det fremover
    skal være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere
    med bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune at blive danske
    statsborgere som biperson, hvis det dokumenteres, at barnet
    har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller
    Kiel Kommune i mindst et år. I den forbindelse bemærkes,
    at hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen,
    anses kravet for at være opfyldt. Det forudsættes, at både
    den, der naturaliseres, samt barnet, har bopæl i Sydslesvig
    eller Kiel Kommune.
    Det bemærkes, at barnet skal opfylde alle øvrige betingelser
    – bortset fra bopælskravet – for bipersoners erhvervelse af
    dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2,
    jf. § 5, stk. 1, herunder skal den naturaliserede have del i
    forældremyndigheden over barnet, barnet skal være ugift og
    under 18 år samt opfylde de samme vandelskrav, som stilles
    over for den naturaliserede. Er barnet undergivet fælles for-
    ældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsinde-
    haver meddele samtykke til, at barnet erhverver dansk stats-
    borgerskab med den naturaliserede.
    Den foreslåede ændring vil betyde, at alle bipersoner bosat
    i Sydslesvig eller Kiel Kommune som udgangspunkt vil
    kunne naturaliseres sammen med hovedansøger, forudsat at
    hovedansøgeren ligeledes er bosat i Sydslesvig eller Kiel
    Kommune, og at barnet har gået i dansk skole eller daginsti-
    tution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år, eller
    er blevet holdt hjemme i institutionsalderen (hjemmepasset)
    i mindst et år. Den foreslåede ændring vil også gælde børn,
    bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune, til ansøgere, der
    naturaliseres efter § 12 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17.
    juni 2021 om naturalisation, hvilket vil sige ansøgere, der er
    født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december
    1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk
    statsborgerskab, såfremt moderen i perioden fra den 1. janu-
    ar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring
    herom. Det bemærkes, at det også i forhold til disse børn vil
    være et krav, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitu-
    tion i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år, eller er
    blevet holdt hjemme i institutionsalderen (hjemmepasset) i
    mindst et år.
    2.3. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere
    regler om afholdelse af indfødsretsprøven
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.1.1. Generelt om indfødsretsprøven af 2015
    Indfødsretsprøven af 2015 blev etableret som følge af en po-
    litisk aftale om indfødsret, der den 5. oktober 2015 blev ind-
    gået mellem regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne,
    Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Det Konservative
    Folkeparti, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
    2015 om naturalisation.
    Efter § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17.
    juni 2021 om naturalisation er det som udgangspunkt en
    betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
    meddelelse, at ansøgeren dokumenter kendskab til danske
    samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at
    have bestået indfødsretsprøven af 2015.
    Det følger af ovennævnte cirkulæreskrivelses bilag 4, at
    visse grupper af ansøgere er undtaget fra kravet om doku-
    mentation for at have bestået indfødsretsprøven af 2015.
    Det følger videre af ovennævnte cirkulæreskrivelses § 24,
    stk. 4, 1. pkt., at hvor ganske særlige forhold taler herfor,
    forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der
    kan dispenseres fra kravet om dokumentation for Indføds-
    retsprøven af 2015. En forelæggelse for Folketingets Ind-
    fødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til,
    om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for
    indfødsretsprøven, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren
    meddeles dispensation, jf. ovennævnte cirkulæreskrivelses §
    24, stk. 8.
    2.3.1.2. Lov om indfødsretsprøven af 2015
    Ved lov nr. 1873 af 29. december 2015 om indfødsretsprø-
    ven af 2015 blev udlændinge- og integrationsministeren be-
    myndiget til at etablere indfødsretsprøven af 2015.
    Loven bemyndigede i den forbindelse udlændinge- og in-
    tegrationsministeren til at fastsætte regler om etablering,
    administration og afholdelse af indfødsretsprøven af 2015,
    herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betin-
    gelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for
    deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn
    og om klageadgang m.v.
    Af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-
    dende 2015-16, A, L 60 som fremsat, side 4, fremgår bl.a.,
    at indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, og
    Integrationsministeriet på grundlag af aftalen om indfødsret
    af 5. oktober 2015, og at prøven etableres som en skriftlig
    prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om
    danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
    Det fremgår videre af samme pkt. i de almindelige bemærk-
    ninger, at det er hensigten, at prøven skal indeholde spørgs-
    mål, hvis besvarelse kan bedømmes objektivt, eksempelvis
    hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt
    flere svarmuligheder (multiple choice-spørgsmål). Endvide-
    re fremgår af bemærkningerne, at det dansksproglige niveau
    for prøven fastsættes under hensyn til det dansksproglige
    krav ved meddelelse af dansk statsborgerskab ved naturali-
    sation. Ansøgeren skal besvare 40 spørgsmål, hvoraf mindst
    6
    32 skal besvares korrekt for at bestå prøven. Det endelige
    indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau
    fastlægges af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
    Endvidere fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger,
    jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 60 som fremsat, side
    4-5, at etableringen af indfødsretsprøven af 2015 indebærer,
    at der skal udarbejdes lærebogsmateriale, som skal danne
    grundlag for 35 af de spørgsmål, der stilles til prøven, og
    at ud over de 35 spørgsmål, der relaterer sig til lærebogs-
    materialet, stilles fem spørgsmål, der vedrører aktuelle for-
    hold. Det fremgår, at lærebogsmaterialet skal give den en-
    kelte ansøger mulighed for at forberede sig til prøven, samt
    at der etableres et ikke offentligt tilgængeligt prøvegrundlag
    (prøvebank), der skal danne grundlag for udarbejdelsen af
    de enkelte prøvesæt.
    Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forbindelse
    med udarbejdelse af lærebogsmateriale og i forbindelse med
    udarbejdelse af spørgsmål inddrage den nødvendige sag-
    kundskab, og det er Styrelsen for International Rekruttering
    og Integration, der har ansvaret for den løbende prøveafhol-
    delse, tilsyn og den løbende udarbejdelse af prøvesæt til
    hver prøvetermin, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger,
    jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 60 som fremsat, side 5.
    Det fremgår videre af samme pkt., at indfødsretsprøven af
    2015 bliver afholdt to gange årligt, og at enhver udlænding
    med lovligt ophold i Danmark uanset alder og opholdstid,
    der har ansøgt eller vil ansøge om dansk statsborgerskab, er
    prøveberettiget.
    Det bemærkes videre i samme pkt. i de almindelige be-
    mærkninger, at det er hensigten, at der på sigt skal etableres
    et digitalt prøvesystem, således at prøverne kan afholdes og
    bedømmes digitalt. Af kontrolhensyn m.v. vil digitale prøver
    også blive afholdt på godkendte sprogcentre.
    Det fremgår endelig af pkt. 4 i de almindelige bemærknin-
    ger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 60 som fremsat,
    side 5, at bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendt-
    gørelse at fastsætte nærmere regler bl.a. om udpegning af
    prøveafholdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, tilmel-
    ding til prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens
    gennemførelse, bedømmelse, klageadgang samt om udste-
    delse og udformning af prøvebeviser. Der påtænkes endvi-
    dere bl.a. fastsat nærmere regler om betaling af gebyr for
    deltagelse i prøven.
    Med hjemmel i lov om indfødsretsprøven af 2015 udstedte
    udlændinge- og integrationsministeren den 14. marts 2016
    bekendtgørelse nr. 282 om indfødsretsprøven af 2015. Be-
    kendtgørelsen om indfødsretsprøven af 2015 fastsætter nær-
    mere regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin,
    tilmelding, hjælpemidler, bortvisning fra prøve, prøvens af-
    holdelse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, til-
    syn, mangler i forbindelse med prøveafholdelsen, dispensa-
    tion, klager og indberetninger til Udlændinge- og Integrati-
    onsministeriet.
    2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår bl.a. af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at
    aftaleparterne er enige om, at det er af væsentlig betydning,
    at ansøgeren har taget en række danske værdier til sig, og at
    indfødsretsprøven af 2015 derfor skal ændres, sådan at der
    fremover vil blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske
    værdier i prøven.
    Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestem-
    melse i indfødsretslovens § 7, der bemyndiger udlændinge-
    og integrationsministeren til at etablere indfødsretsprøven
    samt til at fastsætte regler om indfødsretsprøvens etablering
    og afholdelse m.v. Det foreslås samtidigt, at lov nr. 1873 af
    29. december 2015 om indfødsretsprøven af 2015 ophæves,
    således at der ikke længere vil være en adgang for udlæn-
    dinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler efter
    denne lov.
    Den foreslåede bemyndigelse påtænkes anvendt til at ænd-
    re udformningen af indfødsretsprøven således, at der ud
    over de nuværende 40 spørgsmål, hvoraf 35 relaterer sig
    til lærebogsmaterialet, og 5 relaterer sig til aktuelle forhold,
    indsættes 5 yderligere spørgsmål om danske værdier. Disse
    uforberedte spørgsmål kan f.eks. omhandle ytringsfrihed,
    ligestilling og forholdet mellem religion og lovgivning mv.
    Der vil fremover skulle svares rigtigt på 36 ud af 45 spørgs-
    mål, dog således at 4 ud de 5 nye spørgsmål om danske
    værdier skal besvares rigtigt for at bestå prøven.
    De yderligere 5 spørgsmål vedrørende danske værdier skal
    være spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes objektivt
    som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål, hvor
    prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere
    svarmuligheder (multiple choice).
    Den foreslåede bemyndigelseshjemmel i indfødsretsloven
    forudsættes i øvrigt anvendt på samme måde som den hidti-
    dige bemyndigelseshjemmel i lov om indfødsretsprøven af
    2015, der bl.a. har været anvendt til at fastsætte nærmere
    regler om udpegning af prøveafholdere, tidspunktet for prø-
    vernes afholdelse, tilmelding til prøven, betingelser for del-
    tagelse i prøven, prøvens gennemførelse, bedømmelse, kla-
    geadgang, udstedelse og udformning af prøvebeviser samt
    nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.
    Indfødsretsprøven erstatter indfødsretsprøven af 2015, dog
    således at ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven af
    2015, opfylder cirkulæreskrivelsens krav om en bestået ind-
    fødsretsprøve, som betingelse for at blive optaget på et lov-
    forslag om indfødsrets meddelelse. Det forventes, at den
    første indfødsretsprøve vil blive afholdt 24. november 2021.
    Det endelige indhold af prøven og prøvens faglige og sprog-
    lige niveau fastlægges af Udlændinge- og Integrationsmini-
    steriet. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
    tion vil fortsat have ansvaret for den løbende prøveafholdel-
    se, tilsyn og den løbende udarbejdelse af prøvesæt til hver
    prøvetermin.
    7
    2.4. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
    udveksling af håndtryk ved afviklingen af grundlovsce-
    remonierne
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.1.1. Deltagelse i grundlovsceremoni som betingelse for
    dansk statsborgerskab
    Den 29. juni 2018 indgik Regeringen, bestående af Venstre,
    Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sammen
    med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en indfødsrets-
    aftale, hvori det blev besluttet, at meddelelse af dansk stats-
    borgerskab skulle betinges af, at en ansøger efter vedtagel-
    se af lovforslag om indfødsrets meddelelse medvirker i en
    ceremoni ved den pågældendes bopælskommune og dér
    skriver under på at ville overholde den danske lovgivning,
    herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grund-
    læggende danske værdier og retsprincipper, herunder det
    danske demokrati. Af aftalen fremgår, at ansøgere ved cere-
    monien skal udvise respekt for danske værdier og optræde
    respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne.
    Indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 fremgår af cirkulæreskri-
    velse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, og
    retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets
    meddelelse trådte i kraft den 5. juli 2018.
    Det fremgår af § 2 A i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
    2021 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse
    på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren ef-
    ter lovforslagets vedtagelse deltager i en grundlovsceremoni
    og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som
    betingelse for erhvervelsen af dansk statsborgerskab.
    Ved lov nr. 1735 af 27. december 2018 om ændring af
    lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til
    voksne udlændinge m.fl. henlagdes den ceremonielle under-
    skrivning af at ville overholde grundloven mv. til kommu-
    nalbestyrelserne, og udlændinge- og integrationsministeren
    blev i den forbindelse bemyndiget til at fastsætte nærmere
    regler om afholdelsen af disse grundlovsceremonier.
    2.4.1.2. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunal-
    bestyrelserne
    Det fremgår af indfødsretslovens § 10, stk. 1, at kommunal-
    bestyrelserne forpligtes til mindst to gange årligt ved offent-
    ligt opslag at anvise ansøgere om dansk statsborgerskab ved
    naturalisation muligheden for at deltage i en grundlovscere-
    moni, med henblik på at ansøgerne kan skrive under på at
    ville overholde grundloven mv.
    I relation til indfødsretslovens § 10, stk. 1, fremgår det i pkt.
    2.2.1 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende
    2018-19, A, L 80 som fremsat, side 4, at det forudsættes, at
    kommunalbestyrelserne anviser denne mulighed i umiddel-
    bar forlængelse af ikrafttrædelsen af den pågældende lov om
    indfødsrets meddelelse, samt at ansøgeren ved grundlovsce-
    remonien skal skrive under på at ville overholde dansk lov-
    givning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere
    grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder
    det danske demokrati, og at ansøgeren under ceremonien
    skal udvise respekt for danske værdier og optræde respekt-
    fuldt over for repræsentanter fra myndighederne.
    Endvidere fremgår det af indfødsretslovens § 10, stk. 2,
    at kommunalbestyrelsen skal sende den underskrevne erklæ-
    ring om at ville overholde grundloven mv. til Udlændinge-
    og Integrationsministeriet umiddelbart efter afholdelsen af
    grundlovsceremonien, samt at kommunalbestyrelsen kan af-
    holde en ceremoni i fællesskab med kommunalbestyrelser i
    nabokommuner eller efter aftale med en nabokommune hen-
    vise ansøgere til at deltage i en ceremoni i nabokommunen,
    jf. indfødsretslovens § 10, stk. 3.
    Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger, jf. Fol-
    ketingstidende 2018-19, A, L 80 som fremsat, side 4-5, at
    en ansøger, som ikke inden for to år efter ikrafttrædelsen
    af den lov om indfødsrets meddelelse, som vedkommende
    har været omfattet af, medvirker i en grundlovsceremoni og
    skriver under på at ville overholde grundloven m.v., eller
    som under ceremonien ikke optræder respektfuldt over for
    repræsentanter fra myndighederne, vil miste retten til at del-
    tage i en sådan ceremoni. Derved vil vedkommende ikke
    kunne opnå dansk statsborgerskab på baggrund af den lov
    om indfødsrets meddelelse, som vedkommende har været
    omfattet af. Hvis vedkommende efterfølgende fortsat ønsker
    at opnå dansk statsborgerskab, er den pågældende henvist til
    på ny at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
    naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
    Der stilles ikke krav om at deltage i en ceremoniel under-
    skrivning af at ville overholde grundloven m.v. over for
    ansøgere om dansk statsborgerskab med bopæl i Grønland
    og på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere bosat i ud-
    landet, og ansøgere, som er statsløse født i Danmark omfat-
    tet af børne- eller statsløsekonventionen, jf. de almindelige
    bemærkninger, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 80 som
    fremsat, side 5.
    Det fremgår endelig af samme pkt., at ansøgere, som på
    grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage
    i en ceremoniel underskrivning af at ville overholde grund-
    loven m.v. forudsættes at søge om dispensation fra betingel-
    sen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse med an-
    søgningen om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Det
    vil herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at
    tage stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller
    delvis dispensation fra betingelsen.
    2.4.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
    afholdelsen af grundlovsceremonierne
    Det fremgår af indfødsretslovens § 10, stk. 4 at udlændinge-
    og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
    mere regler om afholdelsen af grundlovsceremonierne.
    Ved indførelsen af bemyndigelsesadgangen fremgår det i
    pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-
    8
    dende 2018-19, A, L 80 som fremsat, side 5, at bemyndigel-
    sen vil blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler
    om afviklingen af grundlovsceremonierne, således at der
    sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed ved cere-
    monierne, samt at det inden for disse regler vil være op til
    de enkelte kommunalbestyrelser at tilrettelægge, hvornår og
    hvordan de ceremonielle begivenheder skal finde sted.
    Af samme pkt. fremgår også, at bemyndigelsen vil blive an-
    vendt til at udfærdige en standarderklæring, som skal anven-
    des ved ceremonien, samt at erklæringen vil blive fremsendt
    til de relevante ansøgere efter vedtagelsen af et lovforslag
    om indfødsrets meddelelse.
    Det fremgår videre af samme pkt., at det er hensigten, at ud-
    lændinge- og integrationsministeren vil anvende bestemmel-
    sen til at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter
    fra kommunen i forbindelse med grundlovsceremonien mø-
    des ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk
    med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for
    at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i del-
    tagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i
    en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter
    regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig
    ved denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt
    for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse
    bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsbor-
    gerskab. Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at
    vedkommende har taget det danske samfund og danske vær-
    dier til sig.
    Endelig fremgår, at repræsentanterne fra kommunen ikke
    skal tiltvinge sig et håndtryk, såfremt ansøgeren ikke ønsker
    at give et håndtryk.
    I medfør af § 10, stk. 4 i lov om dansk indfødsret udstedte
    den daværende udlændinge- og integrationsminister den 27.
    december 2018 bekendtgørelse nr. 1767 om kommunalbe-
    styrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier, som ændret
    ved bekendtgørelse nr. 1139 af 19. november 2019 og ved
    bekendtgørelse nr. 258 af 17. marts 2020.
    2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Med lovforslaget foreslås at ændre bemyndigelsesbestem-
    melsen i indfødsretslovens § 10, stk. 4, hvorefter udlændin-
    ge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om afholdelse af grundlovsceremonierne, herunder om af-
    viklingen heraf, til også at omfatte regler om udveksling af
    håndtryk.
    Ændringen foreslås på baggrund af indfødsretsaftalen af 20.
    april 2021, hvoraf det fremgår, at det fremover alene skal
    være muligt for en ansøger at give hånd til borgmesteren
    eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunal-
    bestyrelsen. Endvidere skal det alene være muligt for en an-
    søger at deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen.
    Den foreslåede bemyndigelse vil således blive anvendt til
    bl.a. at fastsætte nærmere regler vedrørende udvekslingen
    af håndtryk – herunder at det altid er borgmesteren eller
    en rådmand, som ansøgeren skal udveksle håndtryk med i
    forbindelse med deltagelsen i en grundlovsceremoni.
    Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive anvendt til
    at fastsætte regler om, at det fremover som udgangspunkt
    ikke vil være muligt at gå til en grundlovsceremoni i andre
    kommuner end bopælskommunen, medmindre bopælskom-
    munen beslutter at afholde en ceremoni i fællesskab med en
    nabokommune, eller at bopælskommunen efter aftale med
    en nabokommune henviser en ansøger til at deltage i en
    ceremoni i nabokommunen. Det vil således ikke være op
    til den enkelte ansøger om dansk statsborgerskab at vælge,
    om vedkommende vil gå til ceremoni i den eller den anden
    kommune.
    Med denne bemyndigelse og den efterfølgende anvendelse
    af bestemmelsen, er hensigten, at muligheden for, at en an-
    søger kan fravælge at deltage i en grundlovsceremoni i egen
    kommune, hvis borgmesteren f.eks. er en kvinde, fjernes,
    ligesom kommunernes mulighed for at erstatte en kvindelig
    borgmester med f.eks. et mandligt medlem af kommunalbe-
    styrelsen, fjernes. Det vil således være tilfældigt, hvorvidt
    en deltager i ceremonien skal give hånd til en person af det
    modsatte køn.
    På baggrund af erfaringer med afholdelse af grundlovscere-
    monierne tilsigtes den foreslåede bemyndigelse herudover
    anvendt til en ændring af proceduren for så vidt angår de
    førnævnte standarderklæringer, således at erklæringerne ik-
    ke længere fremsendes til de relevante ansøgere efter ved-
    tagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det
    nødvendige antal erklæringer indhentes i stedet af kommu-
    nerne forud for grundlovsceremoniafholdelsen og udleveres
    til ansøgerne under grundlovsceremonierne. Erklæringerne
    vil være tilgængelige på Udlændinge- og Integrationsmini-
    steriets hjemmeside.
    Det bemærkes, at kravet om udveksling af håndtryk i forbin-
    delse med deltagelse i en grundlovsceremoni har været sus-
    penderet grundet anbefalingerne fra sundhedsmyndigheder-
    ne om ikke at udsætte sig selv og andre for smitte med CO-
    VID-19 ved at give hånd. Denne anbefaling er nu ændret,
    og håndtrykskravet forventes igen blive stillet i forbindelse
    med afholdelse af grundlovsceremonier ved kommende love
    om indfødsrets meddelelse. Såfremt sundhedsmyndigheder-
    ne igen fraråder håndtryk af forskellige årsager, kan udlæn-
    dinge- og integrationsministeren vælge igen at suspendere
    kravet om udveksling af håndtryk ved afholdelse af grund-
    lovsceremonierne.
    Der tilsigtes ikke med lovforslaget andre ændringer af reg-
    lerne om afviklingen af grundlovsceremonierne m.v.
    2.5. Forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af
    en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa-
    tion
    2.5.1. Gældende ret
    9
    Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at
    der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et
    gebyr på 3.800 kr.
    Børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk stats-
    borgerskab ved naturalisation skal således ikke betale, og
    der betales kun en gang ved indgivelse af en ansøgning
    om dansk statsborgerskab ved naturalisation, jf. indfødsrets-
    lovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
    2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at indføds-
    retsprøven skal ændres således, at der fremover vil blive
    indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven
    om eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem
    religion og lovgivning.
    Endvidere fremgår det af aftalen, at det fremover skal være
    et krav for at blive dansk statsborger, at en ansøger som
    udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæfti-
    gelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
    mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for
    tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets
    meddelelse samt at ansøgeren skal være tilknyttet arbejds-
    markedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af
    et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
    Disse nye elementer vil medføre øget administration i for-
    bindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk stats-
    borgerskab ved naturalisation samt øgede udgifter til udar-
    bejdelse af værdispørgsmål i forbindelse med indfødsrets-
    prøven og opdatering af læremateriale.
    Aftaleparterne er enige om, at finansieringen af udgifterne
    forbundet med disse nye elementer bør ske ved en generel
    forhøjelse af det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøg-
    ning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
    For så vidt angår tilføjelsen af 5 nye spørgsmål om danske
    værdier i indfødsretsprøven vil dette være forbundet med
    merudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og
    Integration til bl.a. udarbejdelse af supplerende værdispørgs-
    mål og opdatering af læremateriale.
    Endvidere vil indførelsen af beskæftigelseskravene medføre
    øget administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet
    samt merudgifter til diverse it-tilretninger.
    Ovenstående elementer forventes at medføre en merudgift
    svarende til, at en finansiering vil medføre en generel stig-
    ning af gebyret, der betales ved indgivelse en ansøgning
    om dansk statsborgerskab på i alt 200 kr. pr. ansøgning. På
    den baggrund foreslås det at forhøje gebyret, der betales ved
    indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
    naturalisation til 4.000 kr. pr. ansøgning.
    3. Internationale forpligtelser
    3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om stats-
    borgerret (statsborgerretskonventionen)
    Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1,
    at enhver stat ifølge sin egen lovgivning fastsætter, hvem der
    er dens statsborgere.
    Det følger endvidere af konventionens artikel 13, stk. 1, at
    enhver kontraherende stat skal sikre, at gebyret for erhver-
    velse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse
    af dokumentation for erhvervelse af statsborgerret i landet er
    rimeligt.
    Det følger af den forklarende rapport til statsborgerretskon-
    ventionen bl.a., at hvorvidt et gebyr er rimeligt, skal afgøres
    i lyset af alle relevante omstændigheder, herunder f.eks. de
    omkostninger, administrationen indebærer. Det følger endvi-
    dere af rapporten bl.a., at gebyret ikke skal være et middel
    til at hindre personer i at erhverve statsborgerret.
    Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
    Danmarks internationale forpligtelser i henhold til statsbor-
    gerretskonventionen, idet den foreslåede forhøjelse af geby-
    ret, der betales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk
    statsborgerskab, jf. pkt. 2.5, er rimelig og ikke vil udgøre en
    hindring for personer i at erhverve dansk statsborgerskab.
    Det følger endvidere af statsborgerretskonventionens artikel
    5, stk. 1, at en kontraherende stats regler vedrørende stats-
    borgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte prak-
    sis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på
    grund af køn, religion, race, hudfarve eller national eller
    etnisk oprindelse.
    Den foreslåede ordning, hvorefter ansøgerne om dansk stats-
    borgerskab ved naturalisation bl.a. skal give hånd til borg-
    mesteren eller en rådmand i de større kommuner, for at blive
    danske statsborgere samt som udgangspunkt skal deltage i
    en ceremoni i deres egen bopælskommune, jf. pkt. 2.4, retter
    sig som udgangspunkt mod alle, uanset om en afvisning af
    at give hånd til repræsentanter fra myndighederne måtte væ-
    re udtryk for et bestemt politisk eller religiøst tilhørsforhold.
    Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansøgere om
    dansk statsborgerskab ved naturalisation respekterer grund-
    læggende danske værdier og kulturnormer. Da ordningen
    samtidig ikke er mere indgribende end nødvendigt for at
    varetage dette hensyn, må ordningen efter Udlændinge- og
    Integrationsministeriets opfattelse også antages at være for-
    eneligt med statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.
    Det er i øvrigt Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
    dering, at lovforslaget ikke indeholder elementer, der er
    uforeneligt med statsborgerretskonventionens artikel 5, stk.
    1.
    3.2. FN’s flygtningekonvention
    Efter flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kon-
    traherende stat indrømme flygtninge samme behandling som
    10
    den, der indrømmes udlændinge i almindelighed, bortset
    fra bestemmelser i konventionen, hvorved det er fastsat, at
    flygtninge skal indrømmes gunstigere behandling.
    Herudover forpligter flygtningekonventionens artikel 34 de
    kontraherende stater til på enhver måde at bestræbe sig på at
    fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsæt-
    te afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til
    det mindst mulige.
    Det følger af UNHCR’s ikke-bindende kommentar fra 1997
    til flygtningekonventionen bl.a., at konventionens artikel 34
    ikke forpligter medlemsstaterne til at tildele statsborgerskab
    til flygtninge, men at staterne er forpligtede til så vidt muligt
    at lette adgangen til flygtninges optagelse i samfundet og
    til naturalisation. I forhold til at lette adgangen til naturalisa-
    tion fremgår det af kommentaren bl.a., at dette kan ske på
    forskellig vis, og at bestemmelsen alene specifikt nævner to
    måder; at fremskynde behandlingen af naturalisationssager
    og at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne
    behandling til det mindst mulige. Endvidere fremgår det af
    kommentaren bl.a., at medlemsstaterne efter bestemmelsen
    er forpligtede til at sikre en rimelig adgang til naturalisation
    for flygtninge, men at adgangen ikke behøver at være lette-
    re end for andre udlændinge, såfremt adgangen generelt er
    rimelig.
    Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
    flygtningekonventionen, idet adgangen til dansk statsborger-
    skab generelt vurderes at være rimelig, og idet lovforslaget
    ikke vil udgøre en hindring for personer i at erhverve dansk
    statsborgerskab.
    Endvidere er den foreslåede forhøjelse af gebyret, der beta-
    les ved indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborger-
    skab, fastsat ud fra de beregnede forventede meromkostnin-
    ger ved sagernes behandling som følge af indfødsretsaftalen
    af 20. april 2021.
    Endelig bemærkes, at flygtninge og personer, der må side-
    stilles hermed, ifølge § 5 A og § 7, stk. 2, i cirkulæreskrivel-
    se nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation har en lempet
    adgang til dansk statsborgerskab for så vidt angår kravene
    om ophold og tidsubegrænset opholdstilladelse.
    3.3. FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse
    personers retsstilling
    Efter artikel 32 i FN’s konvention af 28. september 1954 om
    statsløse personers retsstilling skal de kontraherende stater
    så vidt muligt lette statsløse personers optagelse i samfundet
    og naturalisation. De skal navnlig på enhver måde bestræbe
    sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager
    og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes
    behandling til det mindst mulige.
    For så vidt angår forslaget om forhøjelsen af gebyret, der
    betales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk statsbor-
    gerskab ved naturalisation, vurderes det, at lovforslaget er
    i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-
    ser i henhold til FN’s konvention af 28. september 1954 om
    statsløse personers retsstilling, idet forhøjelsen af gebyret
    ikke vil udgøre en hindring for personer i at erhverve dansk
    statsborgerskab, og idet gebyret fastsættes ud fra de bereg-
    nede forventede meromkostninger ved sagernes behandling
    som følge af indfødsretsaftalen af 20. april 2021. Herudover
    bemærkes, at statsløse personer ifølge § 5 A og § 7, stk.
    2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
    ralisation har en lempet adgang til dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for så vidt angår kravene om ophold og
    tidsubegrænset opholdstilladelse.
    3.4. FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
    (statsløshedskonventionen) og FN’s konvention af 1989 om
    barnets rettigheder (børnekonventionen)
    Det følger af statsløsekonventionen, at de deltagende stater
    har forpligtet sig til at tildele statsborgerskab til personer,
    der er født statsløse på den kontraherende stats territorium,
    under visse betingelser.
    Det følger af UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4,
    at de deltagende stater opfordres til at acceptere ansøgninger
    om statsborgerskab fra personer, der ellers ville være stats-
    løse, uden at opkræve gebyr, og at indirekte omkostninger
    ikke må udgøre en hindring for personers adgang til at søge.
    Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at
    personer, der ikke er fyldt 18 år, ikke skal betale gebyr
    i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om dansk
    statsborgerskab ved naturalisation.
    Det vurderes, at forhøjelsen af gebyret, der betales for
    indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborgerskab for
    personer omfattet af statsløsekonventionen ikke udgør en
    hindring for at erhverve dansk statsborgerskab.
    Det bemærkes videre, at ansøgere omfattet af børne- eller
    statsløsekonventionen er undtaget fra kravet om at deltage i
    ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven
    m.v.
    Det fremgår videre af børnekonventionens artikel 12, at del-
    tagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme
    sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse syns-
    punkter i alle forhold, der vedrører barnet, samt at barnets
    synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmel-
    se med dets alder og modenhed. Med henblik herpå skal
    barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behand-
    ling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed
    af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem
    en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse
    med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
    I sager om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved natura-
    lisation skal et barn, der er over 12 år, i praksis give sit sam-
    tykke til, at barnet som biperson erhverver dansk statsbor-
    gerskab sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart
    er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således
    11
    mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af
    dansk statsborgerskab.
    Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
    steriets vurdering, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i
    forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s konven-
    tion af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen).
    3.5. FN’s konvention om rettigheder for personer med han-
    dicap (handicapkonventionen)
    Det følger af artikel 18 i handicapkonventionen, at delta-
    gerstaterne bl.a. skal anerkende retten for personer med han-
    dicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted
    samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved
    at sikre, at personer med handicap har ret til at erhverve
    og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af
    handicap fratages deres statsborgerskab.
    Vedrørende forholdet til handicapkonventionen bemærkes
    det, at det forudsættes, at kommunerne tilrettelægger de
    ceremonielle underskrivninger af at ville overholde grund-
    loven m.v. således, at alle ansøgere, herunder ansøgere om-
    fattet af handicapkonventionen, vil have mulighed for at del-
    tage i ceremonien. Endvidere forudsættes det, at ansøgere,
    som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne
    deltage i en ceremoniel underskrivning af at ville overholde
    grundloven m.v. eller udveksle håndtryk med en myndig-
    hedsperson under ceremonien, søger om dispensation fra be-
    tingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse med
    ansøgningen om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
    Det vil herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at
    tage stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller
    delvis dispensation fra betingelsen, herunder på baggrund af
    handicapkonventionen.
    3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab
    Baggrunden for, at der er lempeligere krav for at opnå dansk
    statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nor-
    diske lande, er bl.a. en fælles nordisk aftale om statsborger-
    skab, som er fra 1969, og som løbende er blevet opdateret.
    Det følger af artikel 5 i bekendtgørelse af nordisk aftale
    af 13. september 2010 om statsborgerskab bl.a., at aftalepar-
    terne skal gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsbor-
    ger i et aftaleland kan erhverve statsborgerskab i et andet
    aftaleland ved at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt
    den erklærende er fyldt 18 år, har haft bopæl i aftalelandet
    i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt til
    frihedsstraf eller anden foranstaltning, som efter dette lands
    lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.
    Endvidere fremgår af artikel 5, at hver aftalepart kan gen-
    nemføre bestemmelser, hvorefter erhvervelse af statsborger-
    skab ved erklæring skal være betinget af, at den erklærende
    ikke har erhvervet sit statsborgerskab i førstnævnte aftale-
    land efter ansøgning eller i forbindelse med, at den erklæ-
    rendes forældre har erhvervet statsborgerskab efter ansøg-
    ning.
    Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
    dering, at ophævelsen af erklæringsadgangen for nordiske
    statsborgere mellem 18 og 23 år ikke rejser spørgsmål i
    forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til den fælles
    nordiske aftale om statsborgerskab, idet der fortsat vil være
    en erklæringsadgang for nordiske statsborgere.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget forventes isoleret set at have positive økonomi-
    ske konsekvenser for staten, idet der med lovforslaget fore-
    slås en generel gebyrforhøjelse for indgivelse af en ansøg-
    ning om dansk indfødsret ved naturalisation, der overstiger
    omkostningerne forbundet med lovforslaget. Det bemærkes
    dog, at den samlede gebyrforhøjelse ligeledes medgår til fi-
    nansiering af administration i forbindelse med indførelsen af
    beskæftigelseskravet, der følger af indfødsretsaftalen indgå-
    et den 20. april 2020. Den generelle gebyrforhøjelse på 200
    kr. af det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøgning om
    indfødsret ved naturalisation svarer således til de samlede
    udgifter i 2022 og frem forbundet med indfødsretsaftalen af
    20. april 2020.
    Lovforslagets element om etablering og afholdelse af ind-
    fødsretsprøven forventes fra 2022 at medføre løbende udgif-
    ter på Udlændinge-og Integrationsministeriets område på i
    alt 0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af supplerende vær-
    dispørgsmål og opdatering af læremateriale. Finansieringen
    af merudgifterne forbundet med etablering og afholdelse af
    indfødsretsprøven fra 2022 og frem sker ved forhøjelsen
    af det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøgning om
    indfødsret ved naturalisation, jf. ovenfor. Udgifterne forbun-
    det med afholdelse af indfødsretsprøven i november 2021
    afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
    Lovforslaget medfører mindre implementeringskonsekven-
    ser for staten i form af øget administration i forbindelse med
    etablering og afholdelse af indfødsretsprøven.
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for regioner og kommuner.
    Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for
    digitaliseringsklar lovgivning.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    12
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
    kvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august
    2021 til den 15. september 2021 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International,
    Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
    Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-
    wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
    ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
    verforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK
    – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-
    forening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,
    Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
    Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod
    Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
    diskrimination, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Fore-
    ning i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
    Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landssty-
    re), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Uni-
    versitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-
    neskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud
    Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale
    Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforenin-
    gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-
    vokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
    Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og
    bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten
    for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
    Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsad-
    vokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-
    riteter, samtlige byretter, SOS Racisme, Work-live-stay sou-
    thern denmark, UNHCR, Ældresagen, Ægteskab uden græn-
    ser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
    før ”Ingen”)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Lovforslaget forventes isoleret set
    at have positive økonomiske konse-
    kvenser for staten, idet der med lov-
    forslaget foreslås en generel gebyr-
    forhøjelse for indgivelse af en ansøg-
    ning om dansk indfødsret ved natura-
    lisation, der overstiger omkostninger-
    ne forbundet med lovforslaget. Det
    bemærkes dog, at den samlede gebyr-
    forhøjelse ligeledes medgår til finan-
    siering af administration i forbindelse
    med indførelsen af beskæftigelseskra-
    vet, der følger af indfødsretsaftalen
    indgået den 20. april 2020.
    Etablering og afholdelse af indføds-
    retsprøven vil fra 2022 medføre lø-
    bende udgifter på Udlændinge- og In-
    tegrationsministeriets område på i alt
    0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af
    supplerende værdispørgsmål og opda-
    tering af læremateriale.
    Merudgifterne gebyrfinansieres ved
    en generel stigning i ansøgningsgeby-
    ret for ansøgning om dansk indfødsret
    ved naturalisation. Udgifterne forbun-
    det med afholdelse af indfødsretsprø-
    Ingen.
    13
    ven i november 2021 afholdes inden
    for de eksisterende økonomiske ram-
    mer.
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem princip-per for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering/Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, kan den, der er statsbor-
    ger i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opfylder
    betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverve dansk indføds-
    ret ved over for Udlændinge- og Integrationsministeriet,
    Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden
    i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at »eller stk. 3« slettes
    i indfødsretslovens § 3, stk. 1.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1,
    nr. 2, jf. nedenfor.
    Til nr. 2
    Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives
    af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på
    erklæringstidspunktet, har bopæl her i riget, har haft bopæl
    her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt
    mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er
    idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke
    er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse
    sidestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i
    riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske
    land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og
    før den erklærendes fyldte 16. år, jf. indfødsretslovens §
    3, stk. 4. Efter indfødsretsloven § 3, stk. 5, kan personer,
    som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan
    erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5,
    afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet
    endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden
    er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i
    lovovertrædelsen.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at erklæringsadgangen
    efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske statsborgere
    mellem 18 og 23 år, afskaffes. Det vil således ikke længere
    være muligt for personer, der har fået nordisk statsborger-
    skab ved naturalisation at opnå dansk statsborgerskab ved
    erklæring. Som konsekvens heraf ophæves desuden indføds-
    retslovens § 3, stk. 4 og 5.
    Med forslaget vil det således ikke længere være muligt for
    naturaliserede nordiske statsborgere at opnå statsborgerskab
    ved erklæring. Det vil fortsat være muligt for nordiske stats-
    borgere, som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske
    statsborgerskab ved naturalisation, at opnå statsborgerskab
    ved erklæring, forudsat at visse krav til bopæl, ophold og
    vandel er opfyldt.
    Til nr. 3
    14
    Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person
    erhverver dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring
    i medfør af indfødsretslovens §§ 3 eller 4, tilkommer stats-
    borgerskabet også den pågældendes barn, herunder adoptiv-
    barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke
    skal være omfattet af erhvervelsen af statsborgerskabet. Det
    er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk stats-
    borgerskab, at den erklærende har del i forældremyndighe-
    den over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat
    her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed,
    skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele sam-
    tykke til, at barnet erhverver dansk statsborgerskab med den
    erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
    adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det fremgår videre
    af stk. 2, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse
    af dansk statsborgerskab, at barnet opfylder de samme vand-
    elskrav, som stilles over for den erklærende.
    Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, om
    naturalisation, at reglerne i indfødsretslovens § 5, stk. 1,
    tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres,
    har børn, herunder adoptivbørn. Det er en forudsætning for
    et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at barnet op-
    fylder det samme vandelskrav, som stilles til den, der natura-
    liseres.
    Et barn vil således ikke være omfattet af forælderens er-
    hvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvis
    der ikke foreligger samtykke fra den anden forældremyndig-
    hedsindehaver, når den forælder, som naturaliseres, ikke har
    forældremyndigheden alene over barnet, hvis barnet er gift,
    hvis barnet ikke er bosat her i landet, hvis barnet ikke har
    lovligt ophold her i landet eller hvis barnet ikke opfylder
    vandelskravet. Dette gælder uanset, at barnet ikke måtte
    være udtrykkeligt undtaget fra forælderens erhvervelse af
    dansk statsborgerskab ved naturalisation ved en angivelse
    herom i forbindelse med erklæringen eller på lovforslaget
    om indfødsrets meddelelse.
    Et barn af en dansksindet sydslesviger bosat i Sydslesvig vil
    efter de gældende regler ikke kunne opnå dansk statsborger-
    skab som biperson til forælderen, såfremt de ikke opfylder
    alle betingelser for bipersoners erhvervelse af dansk stats-
    borgerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1,
    herunder kravet om bopæl her i landet.
    Med lovforslagets § 1, nr. 3 foreslås, at indfødsretslovens §
    6, stk. 2 ændres således, at kravet i indfødsretslovens § 5,
    stk. 1, om at den naturaliseredes barn, herunder adoptivbarn,
    skal være bosat her i riget, ikke finder anvendelse, hvis den
    der naturaliseres har bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommu-
    ne, og barnet er bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune og
    har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller
    Kiel Kommune i mindst et år, eller er blevet hjemmepasset i
    institutionsalderen i mindst et år.
    Det bemærkes, at barnet skal opfylde alle øvrige betingelser
    for bipersoners erhvervelse af dansk statsborgerskab efter
    indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1 og ovenfor.
    Den foreslåede ændring vil betyde, at bipersoner bosat i
    Sydslesvig eller Kiel Kommune som udgangspunkt vil kun-
    ne erhverve dansk statsborgerskab ved naturalisation sam-
    men med hovedansøger, forudsat bl.a. at hovedansøgeren
    ligeledes er bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune.
    Til nr. 4
    Efter § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
    2021 om naturalisation er det en betingelse for optagelse
    på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren
    om dansk statsborgerskab ved naturalisation dokumenterer
    kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og histo-
    rie ved bevis for at have bestået indfødsretsprøven af 2015.
    Ved lov nr. 1873 af 29. december 2015 om indfødsretsprø-
    ven af 2015 blev udlændinge- og integrationsministeren be-
    myndiget til at etablere indfødsretsprøven af 2015.
    Loven bemyndigede i den forbindelse udlændinge- og in-
    tegrationsministeren til at fastsætte regler om etablering,
    administration og afholdelse af indfødsretsprøven af 2015,
    herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betin-
    gelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for
    deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn
    og om klageadgang m.v.
    Med hjemmel i lov om indfødsretsprøven af 2015 udstedte
    udlændinge- og integrationsministeren den 14. marts 2016
    bekendtgørelse nr. 282 om indfødsretsprøven af 2015. Be-
    kendtgørelsen om indfødsretsprøven af 2015 fastsætter nær-
    mere regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin,
    tilmelding, hjælpemidler, bortvisning fra prøve, prøvens af-
    holdelse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, til-
    syn, mangler i forbindelse med prøveafholdelsen, dispensa-
    tion, klager og indberetninger til Udlændinge- og Integrati-
    onsministeriet.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes en
    bestemmelse i indfødsretslovens § 7, der bemyndiger udlæn-
    dinge- og integrationsministeren til at etablere indfødsrets-
    prøven samt til at fastsætte nærmere regler om indfødsrets-
    prøvens etablering og afholdelse m.v. Det foreslås samtidigt,
    at lov nr. 1873 af 29. december 2015 om indfødsretsprøven
    af 2015 ophæves, således at der ikke længere vil være en
    adgang for udlændinge- og integrationsministeren til at fast-
    sætte regler efter denne lov.
    Den foreslåede bemyndigelse påtænkes anvendt til at ænd-
    re udformningen af indfødsretsprøven således, at der ud
    over de nuværende 40 spørgsmål, hvoraf 35 relaterer sig
    til lærebogsmaterialet og 5 relaterer sig til aktuelle forhold,
    indsættes 5 yderligere spørgsmål om danske værdier. Disse
    uforberedte spørgsmål kan f.eks. omhandle ytringsfrihed,
    ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning. Der vil
    fremover skulle svares rigtigt på 36 ud af 45 spørgsmål, dog
    således at 4 ud de 5 nye spørgsmål om danske værdier skal
    besvares rigtigt for at bestå prøven.
    De yderligere 5 spørgsmål vedrørende danske værdier vil
    15
    skulle være spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes ob-
    jektivt som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål,
    hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt
    flere svarmuligheder (multiple choice).
    Den foreslåede bemyndigelseshjemmel i indfødsretsloven
    forudsættes i øvrigt anvendt på samme måde som den hidti-
    dige bemyndigelseshjemmel i lov om indfødsretsprøven af
    2015, der bl.a. har været anvendt til at fastsætte nærmere
    regler om udpegning af prøveafholdere, tidspunktet for prø-
    vernes afholdelse, tilmelding til prøven, betingelser for del-
    tagelse i prøven, prøvens gennemførelse, bedømmelse, kla-
    geadgang, udstedelse og udformning af prøvebeviser samt
    nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.
    Indfødsretsprøven erstatter indfødsretsprøven af 2015, dog
    således at ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven af
    2015, opfylder aftalens betingelse om en bestået indfødsrets-
    prøve. Det forventes, at den første indfødsretsprøve vil blive
    afholdt i 24. november 2021.
    Til nr. 5
    Det fremgår af § 2 A i cirkulæreskrivelse nr. nr. 9461 af
    17. juni 2021 om naturalisation, at det er en betingelse for
    optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at an-
    søgeren efter lovforslagets vedtagelse deltager i en ceremoni
    og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som
    betingelse for erhvervelsen af dansk statsborgerskab.
    Ved lov nr. 1735 af 27. december 2018 om ændring af lov
    om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne
    udlændinge m.fl., henlagdes den ceremonielle underskriv-
    ning af at ville overholde grundloven mv. til kommunalbe-
    styrelserne, og udlændinge- og integrationsministeren blev
    bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om afviklingen af
    disse ceremonier.
    Ved indførelsen af bemyndigelsesadgangen fremgår det i
    pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-
    dende 2018-19, A, L 80 som fremsat, side 5, at bemyndigel-
    sen vil blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler
    om afviklingen af grundlovsceremonierne, således at der
    sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed ved cere-
    monierne, samt at det inden for disse regler vil være op til
    de enkelte kommunalbestyrelser at tilrettelægge, hvornår og
    hvordan de ceremonielle begivenheder skal finde sted.
    Det fremgår videre af samme pkt., at det er hensigten, at ud-
    lændinge- og integrationsministeren vil anvende bestemmel-
    sen til at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter
    fra kommunen i forbindelse med grundlovsceremonien mø-
    des ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk
    med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for
    at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i del-
    tagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i
    en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter
    regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig
    ved denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt
    for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse
    bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsbor-
    gerskab. Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at
    vedkommende har taget det danske samfund og danske vær-
    dier til sig. Af samme pkt. fremgår også, at bemyndigelsen
    vil blive anvendt til at udfærdige en standarderklæring, som
    skal anvendes ved ceremonien, samt at erklæringen vil blive
    fremsendt til de relevante ansøgere om dansk statsborger-
    skab ved naturalisation efter vedtagelsen af et lovforslag om
    indfødsrets meddelelse.
    Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at ændre bemyn-
    digelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 10, stk. 4, hvor-
    efter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om udveksling af håndtryk ved afholdelsen
    af grundlovsceremonierne.
    Hensigten bag den foreslåede bemyndigelse vil blive an-
    vendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler vedrørende udvek-
    slingen af håndtryk – herunder at det altid er borgmesteren
    eller en rådmand, som ansøgeren skal udveksle håndtryk
    med i forbindelse med deltagelsen i en grundlovsceremoni.
    På baggrund af erfaringer med afholdelse af grundlovscere-
    monierne tilsigtes den foreslåede bemyndigelse herudover
    anvendt til en ændring af proceduren, for så vidt angår de
    førnævnte standarderklæringer, således at erklæringerne ik-
    ke længere fremsendes til de relevante ansøgere om dansk
    statsborgerskab ved naturalisation efter vedtagelsen af et
    lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det nødvendige an-
    tal erklæringer indhentes i stedet af kommunerne forud for
    grundlovsceremoniafholdelsen og udleveres til ansøgerne
    om dansk statsborgerskab ved naturalisation under grund-
    lovsceremonierne. Erklæringerne vil være tilgængelige på
    Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
    Forslaget indebærer, at det fremover som udgangspunkt ik-
    ke vil være muligt at gå til en grundlovsceremoni i andre
    kommuner end bopælskommunen, medmindre bopælskom-
    munen beslutter at afholde en ceremoni i fællesskab med en
    nabokommune, eller at bopælskommunen efter aftale med
    en nabokommune henviser en ansøger om dansk statsbor-
    gerskab ved naturalisation til at deltage i en ceremoni i
    nabokommunen. Det vil således ikke være op til den enkel-
    te ansøger om dansk statsborgerskab ved naturalisation at
    beslutte, om vedkommende vil gå til ceremoni i den eller
    den anden kommune.
    Der tilsigtes ikke med lovforslaget andre ændringer af reg-
    lerne om afviklingen af grundlovsceremonierne m.v.
    Til nr. 6
    Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at
    der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab
    ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et
    gebyr på 3.800 kr.
    Det foreslås, at indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. ændres,
    således at der i stedet skal betales et gebyr på i alt 4.000 kr.
    16
    Konsekvensen heraf er en forhøjelse af gebyret for at indgi-
    ve en ansøgning om dansk statsborgerskab til 4.000 kr.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at lov nr. 1873 af 29. december 2015 om
    indfødsretsprøven af 2015 ophæves.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1,
    nr. 4, jf. ovenfor.
    Til § 3
    Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 23. november
    2021.
    Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at den
    nye indfødsretsprøve vil kunne blive afholdt første gang i
    slutningen af november 2021.
    Vedrørende den foreslåede forhøjelse af gebyret, som be-
    tales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk statsbor-
    gerskab ved naturalisation bemærkes, at denne ikke finder
    anvendelse på ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
    naturalisation, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Det
    betyder, at der for ansøgninger indgivet før denne dato op-
    kræves gebyret efter de nugældende regler, også selv om
    ansøgningen først måtte blive færdigbehandlet efter lovens
    ikrafttræden.
    Til § 4
    Det foreslås i § 4, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
    Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller
    delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland
    med de ændringer, som henholdsvis færøske og grønlandske
    forhold tilsiger.
    Det bemærkes, at indfødsretsloven gælder for alle dele af
    riget.
    17
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af
    5. august 2020, som ændret ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021,
    foretages følgende ændringer:
    § 3. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller
    Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, er-
    hverver dansk indfødsret ved over for Udlændinge- og Inte-
    grationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
    Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring
    herom.
    1. I § 3, stk. 1, udgår »eller stk. 3«.
    Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der 2. § 3 stk. 2, 4 og 5, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2,
    1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år, udgår »endvidere«.
    2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
    3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf
    sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
    4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straf-
    felovens kapitel 9 og
    5) ikke er sigtede for en straffeovertrædelse.
    Stk. 3. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der
    1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller
    Sverige på anden måde end ved naturalisation,
    2) er fyldt 18 år,
    3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og
    4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foran-
    staltning, der kan ligestilles med frihedsstraf
    Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i
    et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det
    omgang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst
    5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes
    fyldte 16. år.
    Stk. 5. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovover-
    trædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring,
    jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år
    efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
    pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende
    ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.
    § 6. ---
    3. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
    Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptiv-
    børn, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendel-
    se. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
    indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som
    stilles til den, der naturaliseres.
    »Kravet i § 5, stk. 1, om at den naturaliseredes barn, herun-
    der adoptivbarn, skal være bosat her i riget, finder ikke an-
    vendelse, hvis den der naturaliseres har bopæl i Sydslesvig
    eller Kiel Kommune, og barnet er bosat i Sydslesvig eller
    Kiel Kommune, og har gået i dansk skole eller daginstitution
    i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år, eller er
    blevet hjemmepasset i mindst et år«
    4. Efter § 6 indsættes:
    § 7. (Ophævet) »Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler
    om etablering og afholdelse af indfødsretsprøven, herunder
    18
    regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for
    deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse
    i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn samt om
    klageadgang m.v.«
    § 10. ---
    Stk. 2-3. ---
    Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om afholdelse af ceremonierne, herunder om
    afviklingen heraf.
    5. I § 10, stk. 4, indsættes efter »herunder om afviklingen
    heraf«: »og udveksling af håndtryk«.
    § 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
    naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et
    gebyr på 3.800 kr., og ved indgivelse af ansøgning om bevis
    for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på
    1.200 kr. Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret
    betales et gebyr på 1.100 kr. Gebyr for ansøgninger om
    dansk indfødsret ved naturalisation og ansøgninger om bevis
    for eller bevarelse af dansk indfødsret og gebyr for afgivelse
    af erklæring om dansk indfødsret betales til Udlændinge- og
    Integrationsministeriet. Der betales ikke gebyr for børn, der
    er omfattet af forældres erklæring eller ansøgning om dansk
    indfødsret, jf. § 5 og § 6, stk. 2. Der betales kun gebyr en
    gang for ansøgning om naturalisation, en gang for ansøgning
    om bevis for dansk indfødsret, en gang for ansøgning om
    bevarelse af dansk indfødsret og en gang for afgivelse af er-
    klæring om dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den
    erklærende at dokumentere, at eventuelle gebyrer tidligere
    er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen
    ikke imødekommes, eller hvis erklæringen afvises. Betaler
    ansøgeren eller den erklærende et beløb, der overstiger det
    gebyr, der skal betales efter 1. eller 2. pkt., tilbagebetales det
    overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller
    derunder.
    6. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.800 kr.« til: »4.000 kr.«.
    19