Redegørelse om grænsehindringer i Norden

Redegørelse nr. R 3 (6/10 2021) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 6/10 2021 om grænsehindringer i Norden.
(Redegørelse nr. R 3).
Ministeren for nordisk samarbejde (Flemming Møller Mor-
tensen):
INDLEDNING
Efter aftale med Folketinget er der i dette Folketingsår ekstra-
ordinært en redegørelsesdebat om grænsehindringer i Nor-
den, som er belyst i denne redegørelse. Redegørelsen belyser
dels hindringer relateret til COVID-19 samt hindringer af
mere generel karakter. Der er især fokus på hindringer som
prioriteres af Grænsehindringsrådet eller af Danmarks med-
lem af Grænsehindringsrådet, Bertel Haarder.
Den nordiske vision er, at Norden skal være verdens mest
bæredygtige og integrerede region. I den nye handlingsplan
for Nordisk Ministerråd indgår arbejdet med mobilitet på en
række områder bl.a. konkret i mål 7 om udvikling af arbejds-
markedet.
De nordiske lande samarbejder i Nordisk Ministerråd på
at undgå og fjerne unødige grænsehindringer. Grænsehin-
dringsrådet har en central rolle i arbejdet. Grænsehindrings-
rådets virksomhedsrapport, som belyser deres arbejde, er un-
der udarbejdelse. Samarbejdsministrene og sektorrådene ar-
bejder også aktivt med at fremme mobilitet. Det sker bl.a.
gennem lovgivningssamarbejde og digitaliseringsarbejdet,
hvor bl.a. arbejdet med Nordic Smart Government vil udgøre
en lettelse for erhvervslivet.
I 2021 skal der vedtages et nyt mandat for Grænsehin-
dringsrådet for perioden fra 2022. Regeringen vil arbejde for
at de samlede rammer for arbejdet med grænsehindringer i
Nordisk Ministerråd styrkes. Erfaringerne fra COVID-19 skal
i den forbindelse inddrages. Det var hensigten med Grænse-
hindringsrådets mandat for denne periode at samarbejdet
mellem Grænsehindringsrådet og sektorrådene blev styrket,
og det er der bl.a. blevet arbejdet for under Danmarks, Grøn-
lands og Færøernes formandskab i 2020. Der ses dog behov
for en yderligere styrkelse med fokus på fælles problemiden-
tifikation og afgrænsning samt overvejelse af mulige veje til
løsning.
COVID-19-relaterede hindringer
I redegørelse om det nordiske samarbejde er redegjort mere
generelt for samarbejdet under COVID-19 og det fremadret-
tede arbejde med erfaringsopsamling og styrket samarbejde i
krisetider.
De nordiske lande har ikke valgt samme strategi. Alle lan-
de har undervejs indført rejserestriktioner, og mobiliteten i
Norden er blevet påvirket. Der har generelt været særlig op-
mærksomhed på og dialog mellem landene om at begrænse
konsekvenserne i grænseregionerne.
Grænserestriktionerne har i nogle tilfælde medført afledte
problemstillinger blandt andet for pendlere og udvalgte pro-
blemstillinger er beskrevet nedenfor.
UDVALGTE GRÆNSEHINDRINGER
I det følgende afsnit belyses en række grænsehindringer, som
vurderes som særligt centrale. Det drejer sig om grænsehin-
dringer, som enten er prioriteret af Grænsehindringsrådet, el-
ler som vurderes som centrale af andre aktører:
ANDERKENDELSE AF ERHVERVSKVALIFIKATIONER
De nordiske lande har igennem de seneste år samarbejdet om
at fremme gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer
til gavn for det nordiske arbejdsmarked. Danmark anerken-
der i praksis alle erhvervsuddannelser fra Norden fuldt ud.
Eventuelle oplevede hindringer udgøres således ikke umid-
delbart af dansk lovregulering, men i højere grad af brancher-
nes egen regulering, herunder de fortsat forskellige modeller
for anerkendelse af erhvervsuddannelser på tværs af Norden
og en ikke entydig fælles forståelse af brancheregulerede hin-
dringer. Uddannelses og beskæftigelsessektorerne har etable-
ret et fælles projekt om brancheregulerede erhverv. Første
spor i projektet indikerer, at udfordringsbilledet er mindre
end antaget. De eksempler, der er identificeret, er primært in-
denfor bygge- og anlægsbranchen, hvor det drejer sig om cer-
tifikater, opkvalificering, ID-kort mv. Denne første kortlæg-
ning danner udgangspunkt for næste spor i projektet, hvor
konkrete løsningsmuligheder bliver identificeret.
FORSKELLE I BYGGEREGLER
Der er nedsat en styregruppe for harmonisering af byggereg-
ler for et mere integreret marked for byggeri i Norden med
det formål er at fremme det langsigtede arbejde for at skabe
et fælles nordisk byggemarked, eksempelvis gennem samar-
bejde om harmonisering af de nordiske landes byggeregler,
hvor det kan være relevant. Styregruppen skal initiere og
fremme indsatser, der styrker integrerede og grønne vækst-
betingelser for byggeribranchen.
GEOBLOKKERING AF OFFENTLIGT MEDIEINDHOLD
Geoblokering er en teknisk foranstaltning, der indebærer, at
et programindhold on demand er blokeret for brugere i et
nærmere begrænset territorie, og indholdet vil derfor kun
kunne tilgås af brugere i et bestemt afgrænset geografisk om-
råde. Geoblokering er et vigtigt værktøj til at understøtte for-
retningsmodeller til finansiering og understøttelse af film- og
2
tv-produktion. I 2018 trådte geoblokeringsforordningen i
kraft, som forbyder uberettiget forskelsbehandling af kunder,
der køber varer eller tjenesteydelser. Forordningen sikrer, at
kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted ikke kan bruges
til at nægte adgang til en onlinebutik. Målet med forordnin-
gen er, at forbrugerne bør kunne »handle lokalt« hvor som
helst i EU.
Geoblokeringsforordningen gælder endnu ikke på det op-
havsretlige område. I 2020 udkom Kommissionen med en
rapport om status vedrørende en udvidelse af forordningens
anvendelsesområde til ligeledes at gælde ophavsretligt be-
skyttet materiale. I rapporten konkluderer Kommissionen, at
virkningerne heraf vil variere alt efter indholdstype, og der er
behov for yderligere vurderinger heraf. Kommissionen plan-
lægger en evaluering af geoblokeringsforordningen i 2022.
Inden for audiovisuelt indhold vil Kommissionen indgå i en
dialog med de berørte parter med henblik på at fremme ud-
bredelsen af kvalitetsindhold i hele EU. Resultaterne i rap-
porten vil være afgørende for, om Kommissionen derefter vil
overveje at foreslå ændringer til forordningen, opfølgnings-
foranstaltninger eller indgreb i lovgivningen.
I juni 2021 blev der i den danske ophavsretslov indsat en
ny bestemmelse i § 87a, der er en implementering af artikel 3
i direktiv2019/789. Bestemmelsen medfører en bedre udbre-
delse i EU af indhold på onlinetjenester. Udgangspunktet ved
tilrådighedsstillelse af indhold i andre lande er, at ophavsret-
lige handlinger anses for at finde sted i modtagerlandet. I den
nye bestemmelse fraviges dette udgangspunkt, og der bliver
således indført et oprindelseslandsprincip. Dette betyder, at
ophavsretlige handlinger i stedet anses for at finde sted i op-
rindelseslandet – eks. Danmark. I henhold til bestemmelsen i
ophavsretsloven § 87a gælder oprindelseslandsprincippet for
radio- eller fjernsynsforetagendets tilknyttede onlinetjenester,
når der er tale om radioprogrammer, Tv-programmer, som er
nyheds- og aktualitetsprogrammer eller radio- eller fjern-
synsforetagendets fuldt finansierede egenproduktioner.Dette
vil dog ikke gælde sportsbegivenheder samt ophavsretligt
beskyttede værker og frembringelser, der indgår heri.
Det ophavsretlige aftalelicenssystem har ligeledes stor be-
tydning for visningen af film og TV i de nordiske nabolande,
da der herved kan indgås fælles aftaler mellem TV-distribu-
tørerne og broadcastere sammen med nationale forvaltnings-
selskaber på tværs af de nordiske lande. I Danmark har man-
ge TV seere adgang til nordisk TV og de største distributører i
Danmark har de nordiske kanaler indeholdt i deres basis TV-
pakker, som det fremgår af rapporten fra 2019 om »Nordisk
TV på tværs af grænser«, bestilt af Nordisk Ministerråd for
Kultur.
Endeligt er Nordvision et centralt samarbejde i forhold til
at øge tilgangen til nordisk tv. Nordvision er et samarbejde
fra 1959 mellem de nordiske public service selskaber. Samar-
bejdet består af samproduktioner, programudvikling, fonds-
støtte, forsknings og udvekslingsprojekter, og ifølge rappor-
ten fra 2019 om Nordisk TV anses samarbejdet for at være
vellykket. Samarbejdet består af DR (Danmark), NRK (Nor-
ge), SVT (Sverige), Yle (Finland) og associerede partnere
KNR (Grønland), KVF(Færøerne), UR (Sverige) og Sveriges
Radio (SR, Sverige).
DIGITALE VÆRKTØJER TIL KOMMUNIKATION MED
DET OFFENTLIGE
Under det danske formandskab i 2020 blev rammerne for
Cross-border Digital Service Programme (CBDS) vedtaget.
Programmets formål er at arbejde for, at nordisk-baltiske bor-
gere og virksomheder lettere kan få adgang til selvbetjenings-
løsninger på tværs af landegrænserne. Programmet samler
adskillige samarbejdsprojekter, herunder NOBID-projektet,
som arbejder på at det bliver teknisk muligt at anvende elek-
troniske identiteter (eID’er) på tværs af Norden-Baltikum.
Forventningen er at der kommer mere fremdrift i arbejdet
med grænseoverskridende digitalisering, herunder eID’er ef-
ter vedtagelsen af roadmappet for ministerdeklarationen, Di-
gital North 2.0. Samtidig skal grænseoverskridende eID’er i
nordisk regi flugte implementeringen på EU-plan, jf. eIDAS-
forordningen i EU.
OPRETTELSE AF ET NORDISK MINISTERRÅD FOR
TRANSPORT
Der har under det danske formandskab af Nordisk Minister-
råd i 2020 været sat fokus på at afsøge muligheden for at styr-
ke det nordiske samarbejde på transportområdet. Dette har
fundet sted på en række møder. Der var dog ikke den nød-
vendige opbakning til at oprette en ny ministerrådsformati-
on.
COVID-19 har forsaget flere store udfordringer for trans-
portsektoren i 2020 og 2021. De nordiske transportministre er
i løbende dialog med hinanden om de respektive nationale
håndteringer af pandemien. Disse udfordringer er i stor ud-
strækning løst gennem bilateral kontakt mellem de relevant
lande. Det bemærkes også, at mange af det udfordringer,
transportsektoren har været mødt med under COVID-19-
pandemien, har været behandlet på EU-niveau.
UDVEKSLING AF STATISTIK MELLEM DE NORDISKE
LANDE
De nordiske lande samarbejder på at finde løsninger, der kan
sikre en øget udveksling af data til statistiske formål.
Siden 2017 har der været samtaler mellem de nordiske sta-
tistiskinstitutioner omhandlende, hvorledes der kan ske en
øget udveksling af data, herunder personoplysninger, mel-
lem de nordiske lande. Udvekslingen skal sikre forbedring af
eksisterende statistikker og udarbejdelse af nye. Udvekslin-
gen af data er stødt på vanskeligheder grundet forskellige na-
tionale lovgivninger og GDPR.
For Danmark har det været essentielt, at de data, der vide-
regives til de andre nordiske lande, udelukkende må behand-
les til statistiske og videnskabelige formål, dvs. til formål,
som ikke er uforenelige med det formål, de er indsamlet til.
Dette har også været den generelle holdning blandt de øvrige
lande. Svensk lovgivning har dog gjort, at det fra svensk side
ikke kan garanteres, at de oplys-ninger der bliver videregivet
til Sverige, udelukkende vil blive behandlet til statistiske og
videnskabelige formål.
Der er fundet en løsning vedrørende ’Nordic Project on
Cross-Border Mobility and Benefits’. Da disse data også skal
bruges til udarbejdelsen af europæisk statistik, kan de ud-
veksles med hjemmel i den europæiske statistikforordning
(223/2009), hvorfor den statistiske formålsbegrænsning er
3
sikret i henhold til den europæiske lovgivning. Denne løs-
ning kan dog kun tages i brug, når data skal benyttes til udar-
bejdelse af europæisk statistik. Der arbejdes derfor stadig på
at finde en løsning på områder, hvor data ikke skal benyttes
til europæisk statistik.
På enkelte andre projekter er blevet benyttet en løsning,
hvor data fra alle lande videregives til et enkelt land, der ikke
er Sverige. Dette land står så for udarbejdelse af statistik på
vegne af alle landene. Denne løsning er dog både fordyrende
og meget lidt fleksibel, hvorfor den ikke anses som en løsning
der kan implementeres på alle områder.
RET TIL FRAVÆR FRA ARBEJDE VED VARETAGELSE AF
POLITISKE HVERV I KOMMUNER OG REGIONER
I 2015 bakkede alle Folketingets partier op om en lovæn-
dring1, der gav den daværende økonomi- og indenrigsmini-
ster (nu indenrigs- og boligminister) bemyndigelse til, under
forudsætning af gensidighed, at indgå aftale om, at kommu-
nal- og regionalpolitikere i et andet land har ret til fravær fra
arbejdet i Danmark i samme omfang, som danske kommu-
nal- og regionalpolitikere har.
Et udkast til en sådan aftale har siden 2016 været drøftet
mellem Danmark og Sverige. Sverige har senest i juni 2021
oplyst, at den svenske regering er i gang med det lovforbere-
dende arbejde med henblik på at etablere et lovgrundlag og
derefter håndtere aftalen.
INSTITUTIONALISEREDE PERSONERS MULIGHEDER
FOR AT FLYTTE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER
Ifølge den nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale
Tjenester (1994) artikel 9, har personer der grundet alder eller
handicap har behov for langvarig pleje, mulighed for frit at
flytte til et andet nordisk land. Konventionen, som den er nu,
pålægger kommunerne at medvirke til flytningen af instituti-
onaliserede personer, men opstiller ikke regler for fx udgifts-
fordelingen.
Der er en høj grad af usikkerhed omkring, hvor mange
personer der anvender denne ret, herunder hvor mange, der i
den forbindelse oplever forhold, der kan karakteriseres som
en grænsehindring. Af grænsehindringsdatabasen fremgår
det, at der antageligt ikke er tale om særligt mange, men dog
har store konsekvenser for de pågældende personer. Social-
og Ældreministeriet modtager årligt meget få opklarende
spørgsmål fra danske kommuner eller pårørende til personer,
der ønsker at flytte til/fra Danmark; og det er det generelle
indtryk, at der i disse sager findes en fornuftig løsning for
den pågældende borger. Ministeriet har været i kontakt med
Nordisk Ministerråds Sekretariat, Nordens Velfærdscenter
inkl. sekretariatet for det nordiske Funktionshinderråd samt
informationstjenesten Info Norden, men det er heller ikke
derigennem været muligt at identificere nylige eksempler på
borgere, der møder en grænsehindring i forbindelse med en
flytning til/fra Danmark.
På baggrund heraf vurderes det, at grænsehindringen i
dansk optik bør kunne afhjælpes ved en bedre vejledning, fx
med vejledende eksempler på udgiftsfordeling de pågælden-
de kommuner imellem. Dette kan ske i forbindelse med en
eventuel revision af Bistandskonventionen.
ARBEJDSPRAKTIK PÅ TVÆRS AF DE NORDISKE
GRÆNSER
Grænsehindringsrådet har tidligere sat fokus på vanskelighe-
derne ved at tage arbejdspraktik i et andet nordisk land, som
bunder i forskelligartet arbejdsmarkedslovgivning på tværs
af Norden. I 2020 drøftede arbejdsmarkedssektoren igen
spørgsmålet om arbejdspraktik i et andet nordisk land, her-
under om der var opstået nye faktorer, der betød, at en tidli-
gere beslutningen om ikke at skulle se det som en grænsehin-
dring skulle genovervejes. Det blev konkluderet, at dette ikke
var tilfældet.
BESKATNING AF KULTURARBEJDERE
Efter danske regler fritages dansk hjemmehørende personer
for dansk beskatning af løn for arbejde i Sverige, hvis de er
socialt sikret i Sverige. Skattefritagelsen gælder ikke for
dansk hjemmehørende kulturarbejdere, der arbejder i Sveri-
ge. Sverige beskatter ikke-hjemmehørende kulturarbejdere
med en særlig lav bruttoskat på 15 pct. i modsætning til an-
dre ikke-hjemmehørende medarbejdere, der beskattes med
en bruttoskat på 25 pct. Det danske synspunkt er, at en dansk
udvidelse af skattefritagelsen til også at omfatte kulturarbej-
dere, der arbejder i Sverige, forudsætter, at Sverige ændrer
deres regler, så de beskattes på samme niveau som andre
ikke-hjemmehørende medarbejdere.
AUTORISATION AF NORDISKE SOSU-MEDARBEJDERE I
DANMARK
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra
nordiske ansøgere efter reglerne i anerkendelsesdirektivet2.
Det skyldes ændringen af den nordiske overenskomst, der
trådte i kraft den 1. februar 2020, der tilsiger at alle ansøgere
skal vurderes i forhold til dette direktiv. For ansøgninger om
autorisation som social- og sundhedsassistent betyder det, at
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager en konkret vurdering
af ansøgerens udenlandske uddannelse, som skal sammen-
lignes med den tilsvarende danske. Styrelsen for Patientsik-
kerhed har oplyst, at styrelsen har erfaring med, at der er væ-
sentlige forskelle på svensk- og norskuddannede ansøgeres
samlede kompetencer (uddannelse og erhvervserfaring) i for-
hold til den danske uddannelse. Såfremt der er tale om væ-
sentlige forskelle, kan ansøger ikke umiddelbart få dansk
autorisation, men Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst,
at mange norske og svenske ansøgere får mulighed for at ud-
ligne forskellene og dermed opnå varig autorisation som be-
skrevet i anerkendelsesdirektivet. Udenlandsk uddannede
sundhedspersoner har mulighed for at arbejde i det danske
sundhedsvæsen og udføre opgaver, som sundhedspersonen
og arbejdsgiveren er enige om, at sundhedspersonen har
kompetence til at udføre, men den pågældende sundheds-
person kan ikke benytte titlen social- og sundhedsassistent,
førend den pågældendes uddannelse er anerkendt af Styrel-
sen for Patientsikkerhed.
1 Se lov nr. 180 af 24. februar 2015
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. septem-
ber 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
med senere ændringer
4
GRÆNSEPENDLING I ØRESUNDSREGIONEN FOR
TREDJELANDSBORGERE UDEN FOR NORDEN OG EU
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, at der
kan gives arbejdstilladelse til en udlænding med ophold
uden for landet, hvis udlændingen ville have opfyldt betin-
gelserne for at få opholdstilladelse efter en af udlændingelo-
vens erhvervsordninger. En statsborger i et land uden for
EU/EØS med bopæl i et andet land end Danmark, kan få til-
ladelse til at arbejde i Danmark, hvis den pågældende fx op-
fylder betingelserne for en tilladelse efter beløbsordningen.
En amerikansk statsborger med bopæl i Sverige kan såle-
des meddeles arbejdstilladelse i Danmark efter grænsepend-
lerreglen, hvis den pågældende opfylder alle betingelser i en
relevant erhvervsordning. Hvis den pågældende person har
en høj indkomst, vil beløbsordningen kunne være en mulig-
hed. Den pågældende udlænding skal således have et kon-
kret jobtilbud i Danmark med en årlig løn på mindst 445.000
kr. Derudover skal ansættelsen opfylde en række krav, bl.a.
skal lønnen udbetales til en dansk bankkonto, og løn- og an-
sættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold
Ansøgninger om arbejdstilladelse fra pendlere er ikke ge-
byrpålagte.
BESKATNING AF VIKARBUREAUER
Udenlandske arbejdstagere, der fx af deres svenske vikarbu-
reau, udlejes til at udføre arbejde i Danmark for danske virk-
somheder, kan blive beskattet af lønnen herfor efter de dan-
ske arbejdsudlejeregler. De dansk regler sikrer, at arbejde, der
efter OECD’s kriterier, reelt udføres for en dansk arbejdsgiver
i Danmark, kan beskattes i Danmark – både ved direkte an-
sættelse og ved arbejdsudleje, hvor medarbejderen formelt
har en udenlandsk arbejdsgiver (fx et vikarbureau). De dan-
ske regler er i overensstemmelse med den nordiske skatteaf-
tale og OECD’s modeloverenskomst.
Sverige har fra 1. januar 2021 også indført arbejdsudleje-
regler.
FRATAGELSE AF STEMMERET FOR DANSKERE BOSAT I
ANDRE NORDISKE LANDE
Efter grundlovens § 29 er det en betingelse for at have valgret
til Folketinget, at man har fast bopæl i riget. Efter folketings-
valglovens § 2 anses en række persongrupper, der opholder
sig i udlandet, alligevel for at have bevaret fast bopæl i riget i
grundlovens forstand.
Det sagkyndige Valgretsudvalg undersøgte i 2003, hvor-
dan kredsen af udlandsdanskere med valgret i videst muligt
omfang kunne udvides inden for grundlovens rammer. På
baggrund af udvalgets betænkning nr. 1432 blev folketings-
valglovens § 2 udvidet ved lov nr. 438 af 9. juni 2004. Hvis
valgretten skal udstrækkes yderligere, f.eks. til at omfatte alle
danskere, der bor i andre nordiske lande, vil det kræve en
grundlovsændring.
SAMORDNINGSNUMMER
Regeringen og Grænsehindringsrådet har længe presset på
for at Sverige gjorde det muligt for danske fritidshusejere at
søge om svensk samordningsnummer. Sverige har i 2021 åb-
net op for denne mulighed, hvilket giver forventning om en
lettelse i hverdagen for de danske fritidshusejere.
NYE SVENSKE REGLER MED REGISTRERINGSKRAV FOR
DANSKE ARBEJDSGIVERE
Sverige har fra 1. januar 2021 indført nye regler, der som
udgangspunkt fastsætter krav om registrering i Sverige af
danske arbejdsgivere med svensk hjemmehørende medarbej-
dere, hvis de arbejder hjemmefra. Fra dansk side er der bl.a.
hos arbejdsgivere og brancheorganisationer stor usikkerhed
om reglerne og bekymring for, at registreringskravet for dan-
ske arbejdsgivere kan udgøre en barriere for et velfungerende
arbejdsmarked i Øresundsregionen. Skatteministeren har
skrevet til den svenske finansminister med et forslag om, at
landene i fællesskab finder en løsning.
COVID-19 relaterede grænsehindringer
SOCIALSIKRING PÅ TVÆRS AF DE NORDISKE
GRÆNSER
COVID-19 har betydet, at mange grænsearbejdere har måtte
arbejde hjemmefra i en periode. Ifølge EU-reglerne om social
sikring er grænsearbejdere omfattet af arbejdslandets sociale
sikring, når de arbejder mindre end 25 pct. i bopælslandet.
Den øgede mængde hjemmearbejde betyder, at medarbejder-
ne i princippet skal skifte til bopælslandets sociale sikring,
fordi de så arbejder mere end 25 pct. i bopælslandet.
EU/EØS-landene er imidlertid enige om, at særlige situatio-
ner opstået på baggrund af COVID-19 ikke bør have indfly-
delse på grænsearbejderes social sikring. Dermed sikres sta-
bilitet for grænsearbejderne, der kan forblive omfattet af ar-
bejdslandets sociale sikring.
SKAT VED HJEMMEARBEJDE
COVID-19 betød, at mange i en periode helt eller delvist ar-
bejdede hjemmefra. Dette skabte bl.a. skattemæssige udfor-
dringer for medarbejdere med bopæl i ét land og arbejds-
plads i et andet. Øresundsaftalen medfører, at dansk bosatte
pendlere hos en svensk arbejdsgiver kan arbejde hjemmefra i
relativt stor udstrækning, uden at beskatningsretten skifter.
Dansk bosatte Øresundspendlere, der i overvejende grad ar-
bejder i Danmark, beskattes derimod – ligesom andre, der
bor og arbejder i Danmark – af lønnen de dage, hvor de arbej-
der hjemme.
Hermed slutter redegørelsen.