Redegørelse om det nordiske samarbejde

Redegørelse nr. R 2 (6/10 2021) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 6/10 2021 om det nordiske samarbejde.
(Redegørelse nr. R 2).
Ministeren for nordisk samarbejde (Flemming Møller Mor-
tensen):
INDLEDNING
Redegørelsen belyser udviklingen på de samarbejdsområder,
der finansieres over Nordisk Ministerråds budget, såvel som
regeringens fremadrettede prioriteter og forventninger til ud-
viklingen i samarbejdet. Efter aftale med Folketinget er der i
år ekstraordinært en særskilt redegørelse om grænsehindrin-
ger, som derfor ikke er belyst i denne redegørelse.
Norden og det nordiske samarbejde er et vigtigt holde-
punkt for Danmark. COVID-19 udfordrer os også i Norden
og bragte vores lande i en helt ny situation, hvor der var be-
hov for hurtige, vidtgående beslutninger. Under COVID-19
har de nordiske lande haft stort udbytte af samarbejdet på
flere områder. Landene har ikke valgt samme strategi. Alle
lande har undervejs indført rejserestriktioner, og mobiliteten i
Norden er blevet påvirket. De nordiske lande er enige om, at
man skal lære af erfaringerne under COVID-19, så man kan
bygge videre på det gode samarbejde på flere områder og
styrke samarbejdet på de områder, hvor der er behov for det.
Regeringen giver prioritet til dette arbejde. Det er vigtigt, at
vi står stærkere rustet ved kommende kriser. Udviklingen af
det nordiske samarbejde skal også på dette område ses i kon-
tekst af nationale indsatser og samarbejde i andre fora, herun-
der EU. Vi skal fokusere på, hvor det nordiske samarbejde gi-
ver merværdi og se på mulighederne for, at Norden går foran
på nogle områder, som det allerede er tilfældet på mange om-
råder. Vi skal stå fast på og udvikle vores værdifællesskab,
samhørighed og løsninger på aktuelle udfordringer.
COVID-19 kom til at stå centralt under Danmarks, Grøn-
lands og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd i
2020. Det lykkedes dog alligevel parallelt med COVID-19 ar-
bejdet at få vedtaget den nye handlingsplan, som udmønter
visionen om, at Norden skal være verdens mest integrerede
og bæredygtige region. Handlingsplanen og de overordnede
budgetrammer for 2021-2024 lægger sporene for indsatsen i
de kommende år, herunder med en betydelig opprioritering
af grøn omstilling. Der blev under formandskabet givet høj
prioritet til dialogen og den enighed, der blev opnået med
Nordisk Råd om handlingsplanen og budget. Handlingspla-
nen giver et stærkt fundament for det fremadrettede arbejde
med Norden som foregangsregion.
I sammenhæng med handlingsplanen blev der vedtaget en
ny mekanisme for involvering af civilsamfundet, som er un-
der iværksættelse. Mekanismen vil bidrage til en styrket ind-
dragelse af civilsamfundet, herunder unge, som gives særlig
prioritet. Resultaterne under formandskabet, herunder ved-
rørende handlingsplanen er belyst i vedlagte oversigt fra ja-
nuar 2021. Der var under formandskabet et tæt samarbejde
mellem Danmark, Grønland og Færøerne, og Danmark vil
også fremadrettet give særlig prioritet til samarbejdet med
Grønland og Færøerne. Regeringen lægger vægt på gennem-
førelsen af handlingsplanen inden for de tre prioriteter i pla-
nen: Et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt
Norden.
COVID-19 og samarbejde i krisesituationer
COVID-19 har indgået i mange sektordrøftelser, hvor man
bl.a. har udvekslet erfaringer, hvilket også vil være tilfældet
fremadrettet. Samarbejdsministrene har undervejs været eni-
ge om, at man skal lære af krisen, og i april 2021 besluttede
ministrene efter dansk forslag at udpege en rapportør, som
skal udarbejde en rapport med konkrete anbefalinger. Udred-
ningen vil have to dele: en faktuel del udarbejdet af Nordisk
Ministerråds sekretariat, som skal belyse samarbejdet under
krisen; og en analytisk del, i hvilken rapportøren, Jan-Erik
Enestam, vil fremkomme med sine anbefalinger. Rapporten
skal foreligge forud for Nordisk Råds session, således at den
også kan indgå i den vigtige dialog, som Danmarks Nordisk
Råd-formandskab har lagt op til på sessionen. Samarbejdsmi-
nistrene har endvidere besluttet at holde en yderligere erfa-
ringsopsamling om samarbejdet i krisesituationer, som plan-
lægges gennemført på Færøerne i november 2021.
Det finske formandskab har ligeledes opnået samarbejds-
ministrenes opbakning til, at der laves en kortlægning vedrø-
rende kriseberedskab og forsyningssikkerhed i de nordiske
lande. Den endelige rapport forventes at foreligge i foråret
2022, med en statusrapport i efteråret 2021.
Internationalt samarbejde
Nordisk Ministerråds internationale indsatser, herunder i
nærområdet, vil fremadrettet blive orienteret i retning af pri-
oriteterne i visionen og handlingsplanen.
Regeringen har de seneste år prioriteret, at ambassade-
samarbejdet skal have en større rolle i Nordisk Ministerråds
internationale arbejde. Der er opnået opbakning til oprettelse
af en permanent ambassadepulje, og regeringen vil arbejde
for en yderligere forøgelse af finansieringen til puljen. Puljen
kan understøtte et styrket samarbejde mellem de nordiske
landes repræsentationer og arbejdet med værdidagsordener
og fremme af nordiske løsninger på globale udfordringer,
herunder klima.
Der blev i juni 2021 vedtaget et nyt Arktisk Samarbejds-
program for perioden 2022-2024, hvis overordnede fokus vil
være »Et bæredygtigt Arktis«. Programmet skal understøtte
Vision 2030, FN’s verdensmål og målsætningerne om bære-
dygtighed. Gennem programmet ydes der støtte til en række
tematiske områder inden for økonomi, miljø og det socioøko-
nomiske perspektiv.
Samarbejdsministrene har i lyset af udviklingen i Belarus
besluttet at støtte uafhængige medier i Belarus. Støtten skal
supplere de nordiske landes bilaterale indsatser på området
2
og understøtte medier, som fremmer en demokratisk udvik-
ling i Belarus.
Økonomiadministration
Nordisk Ministerråd har i længere tid haft problemer med
økonomiadministrationen. Under formandskabet i 2020 tog
Danmark lederskab for, at der blev stillet krav til sekretariatet
for at sikre en genopretning, og Rigsrevisionen blev yderlige-
re inddraget. Det er fulgt op i 2021, da sekretariatet trods
fremskridt desværre fortsat ikke er nået i mål, og nye proble-
mer har vist sig. I arbejdet med 2020-regnskabet viste der sig
flere fejl, og sekretariatet har først i juni 2021 afleveret regn-
skabet til Rigsrevisionen. På samarbejdsministermøde i juni
2021 blev der opstillet nye krav til sekretariatet for at sikre, at
procedurer og kontrolmekanismer kommer helt på plads og
gennemføres. Sekretariatet har siden arbejdet med at efterle-
ve disse. Danmark har også opnået de andre landes opbak-
ning til, at der i lyset af situationen ikke er arbejdet på fuldt
aktivitetsniveau med projekter i Nordisk Ministerråd. Det
forventes, at Rigsrevisionen i sin beretning om 2020 regnska-
bet vil have alvorlig kritik af utilstrækkelige procedurer mv.
Rigsrevisionen vil senere på året som led i den løbende revisi-
on lave en rapport, som bl.a. vil belyse status i arbejdet med
procedurer og kontrolmekanismer. Regeringen vil fortsat føl-
ge situationen tæt og er klar til at tage yderligere skridt i fort-
sat tæt dialog med den danske delegation til Nordisk Råd,
hvis det viser sig nødvendigt.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ARBEJDSLIV (MR-A)
Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i
2020 blev der afholdt et webinar om Future of Work, som del
af et projekt der ser på de vigtigste udviklingstendenser på
de nordiske arbejdsmarkeder. Projektet blev afsluttet med en
rapport om fremtidens arbejdsliv, som blev udgivet den 6.
maj 2021.
I juni 2021 var der et uformelt videomøde mellem de nor-
diske beskæftigelsesministre og arbejdsmarkedets parter. Det
primære emne for drøftelserne var fremtidens arbejdsliv med
afsæt i ovennævnte rapport.
En planlagt konference om Fremtidens Arbejdstilsyn blev
udsat til 15-17. marts 2022 grundet COVID-19. Fokus vil være
på social dumping og sort arbejde samt digitale tilsynsløsnin-
ger og øget brug af data til kommunikation om arbejdsmiljø.
COVID-19s effekt på arbejdslivet samt bæredygtighed og
ligestilling i fremtidens arbejdsliv har og vil indgå i sektorens
arbejde.
NORDISK MINISTERRÅD FOR DIGITALISERING
(MR-DIGITAL)
Under det danske formandskab i 2020 blev en ny ministerde-
klaration, Digital North 2.0, vedtaget for således at forny MR-
DIGITAL’s mandat for 2021–2024. Den nye deklaration har
fokus på målene i Vision 2030 og de muligheder, som digitale
løsninger og teknologier stiller til rådighed for at løse vores
samfundsudfordringer.
Som en direkte opfølgning på det danske formandskab til-
trådte de nordisk-baltiske ministre et såkaldt »roadmap« på
ministermødet den 16. marts 2021. Vedtagelsen af roadmap-
pet er vigtigt skridt for det fremadrettede arbejde, da den skal
sikre udmøntningen af deklarationens mål og handlinger i
perioden 2021-2024.
Under det danske formandskab blev der desuden sat en
undersøgelse i gang om, hvordan nye digitale teknologier og
øget datadeling kan være med til at løse klimaudfordringen,
samt hvordan de nordiske lande kan samarbejde om digital
grøn omstilling til gavn for bæredygtig vækst i regionen.
Analysen blev præsenteret i foråret 2021, og på den baggrund
blev MR-DIGITAL-ministrene enige om også at fokusere på
digitaliseringens bidrag til den grønne omstilling i de kom-
mende år.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ØKONOMI- OG
FINANSPOLITIK (MR-FINANS)
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat fo-
kus på økonomiske og finansielle udfordringer i de nordiske
lande, herunder den økonomiske genopretning som følge af
COVID-19-krisen. COVID-19-krisens konsekvenser for de
nordiske landes økonomier er bl.a. temaet i næste udgave af
tidskriftet Nordic Economic Policy Review, der udgives af det
nordiske forskningsinstitut Nordregio på vegne af MR-Fi-
nans og udkommer i 2022.
Ministrene ventes derudover at drøfte arbejdet med den
grønne omstilling, særligt i relation til den økonomiske gen-
opretning. Dette var også et emne under det danske for-
mandskab i 2020. Den grønne omstilling af økonomien er
endvidere temaet i et nyt tværgående forskningsprojekt for-
ankret ved Nordregio, der fra 2021 til 2024 bl.a. skal afdække
de fordelingsmæssige konsekvenser af klimapolitik.
NORDISK MINISTERRÅD FOR FISKERI OG HAVBRUG,
JORDBRUG, LEVNEDSMIDLER OG SKOVBRUG (MR-FJLS)
Under det finske formandskab i 2021 har der været fokus på
fællesnordiske indsatser i forbindelse med FNs Food Systems
Summit, september 2021. Disse omfatter især bæredygtige
kostråd og livsstil, reduktion af madspild, One Health og af-
skovningsfri afgrøder, fx protein.
Formandskabsprojektet om bæredygtig udvikling af kyst-
samfund i Norden, som Grønland koordinerer, er igangsat.
Projektet indeholder delprojekter om henholdsvis bæredyg-
tig udnyttelse af fisk mv., bæredygtige værdikæder og styr-
kelse af sikkerhed til søs.
På fiskeriområdet er fokus på et reduceret og forbedret
brug af plastik i fiskerisektoren tillige med bekæmpelse af
spøgelsesfiskeri. Blå bioøkonomi med sigte på øget anvendel-
se af havets ressourcer, herunder især tang mv. er oppriorite-
ret, og der er søsat en række projekter, der medvirker til en
mere grøn, konkurrencemæssig og social bæredygtig udvik-
ling af akvakulturen.
Udvikling af bioraffinering, proteinproduktion baseret på
græsser og kløver, samt et grønt Norden med mere lokal,
økologisk madproduktion var et prioriteret område under
dansk formandskab, som er fortsat i 2021. Dette gælder også
arbejdet med at forøge muligheden for dyrkning af ærter og
bønner mv. til såvel plantebaseret konsum som foder.
På fødevareområdet vil samarbejdet om revision af de
Nordiske Næringsstof Rekommandationer (NNR) baseret på
nyeste forskning og viden kombineret med bæredygtigheds-
hensyn såvel i relation til klima og biodiversitetshensyn mun-
de ud i NNR Version seks i 2022. Endvidere arbejdes der på
3
fødevareområdet på udarbejdelsen af en fælles nordisk trus-
selsvurdering for fødevaresvindel. One Health-tilgangen i re-
lation til alle former for sundhed for mennesker, dyr og plan-
ter, herunder bekæmpelse af antibiotikaresistens, er og vil
fortsat være et prioriteret nordisk samarbejde.
MR-FJLS har videreført et pågående arbejde, der har fokus
på resiliens i det nordiske landbrug og skovbrug, hvilket blev
iværksat efter tørken og skovbrandene i 2018. Arbejdet med
videnopbygning og -deling om skovenes og skovjordens
CO2-optag og –lagring vil blive videreført.
NORDISK MINISTERRÅD FOR JUSTITSSPØRGSMÅL
(MR-JUST)
Den 15. juni 2021 blev det årlige nordiske justitsministermø-
de afholdt under finsk formandskab. Landene drøftede em-
ner af fælles nordisk interesse, som også er indgået i de lø-
bende embedsmandsdrøftelser, herunder menneskehandel,
seksualforbrydelser, COVID-19 og overførsel af udvisnings-
dømte til afsoning i hjemlandet.
I justitssektoren blev der i forbindelse med det danske for-
mandskab i 2020 bevilliget midler til tre projekter: 1) et semi-
nar om grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som
planlægges afholdt i fjerde kvartal af 2021, 2) en konference
om styrket værn mod fremmedkrigere og andre terrorister i
hele Norden, som er udskudt til et senere tidspunkt og 3) en
redegørelse og opfølgende konference om overførsel af kri-
minelle til fortsat afsoning i hjemlandet, som planlægges af-
holdt således, at resultaterne af redegørelsen og konferencen
kan drøftes på et møde i Embedsmandskomitéen for Justits-
spørgsmål (EK-JUST) forud for nordisk justitsministermøde
2022. Fra dansk side vil der således fortsat være fokus på dis-
se tre emner.
NORDISK MINISTERRÅD FOR LIGESTILLING (MR-JÄM)
Som led i afslutningen af det danske formandskab i 2020 blev
der afholdt en international konference i juni 2021 om de on-
line fora (»Manosfæren«), hvor unge mænd samles om mod-
stand mod ligestilling og kvinders lige rettigheder.
I 2021 har der i sektoren været fokus på at bekæmpe køns-
baseret vold og trusler på internettet. Derudover har for-
mandskabet prioriteret indsatser rettet mod det kønsopdelte
uddannelsesvalg og arbejdsmarked ved at tage ligestilling i
småbarnspædagogik op med både en kortlægning og et we-
binar. Formandskabet afholder endvidere en konference om
nordiske mænd på forældreorlov i november 2021. Det nor-
ske formandskab planlægger i 2022 også at fokusere på lige-
stilling i arbejdslivet, særligt i fiskerierhvervene, men også på
særligt unge mænds psykiske mistrivsel.
På LGBTI-området gennemfører det finske formandskab i
2021 en vidensindsats om forebyggelse og bekæmpelse af
vold og hadforbrydelser mod LGBTI-personer, og det norske
formandskab planlægger – som opfølgning på Danmarks fo-
kus på unge LGBTI-personer i 2020 – at sætte særligt fokus på
ældre LGBTI-personers sundhed, trivsel og levevilkår.
Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K)
Nordisk Ministerråd for Kultur har i håndteringen af redukti-
onerne af budgettet til Nordisk Ministerråd for Kultur foku-
seret på at implementere det nye fireårige kulturpolitiske
samarbejdsprogram i den interne fordeling i kulturbudgettet.
I det nye samarbejdsprogram for kultur er målet, at kulturli-
vet skal bidrage til et grønt, konkurrencedygtigt og socialt
bæredygtigt norden, som tager udgangspunkt i Nordisk Mi-
nisterråds Vision 2030. Endvidere har der i Nordisk Minister-
råd for Kultur været stort fokus på COVID-19 og de udfor-
dringer samt konsekvenser, som pandemien har medført for
kulturlivet i de nordiske lande. I efteråret 2020 blev der bestilt
en undersøgelse af, hvordan COVID-19-krisen har påvirket
kultursektoren og nyhedsmedierne i de nordiske lande samt
hvilke indsatser, der har været iværksat nationalt. Resultater-
ne af rapporterne blev præsenteret og diskuteret på det første
ministerrådsmøde for kultur i maj 2021. Nordisk Ministerråd
for Kultur afsatte herefter midler til undersøgelse af faktiske
ændringer i de nordiske kultursektors budgetstruktur, støtte-
ordninger, legitimering og kulturpolitiske mål.
NORDISK MINISTERRÅD FOR MILJØ OG KLIMA
(MR-MK)
Med Nordisk Ministerråds Vision for 2030 er målet om Nor-
den som verdens mest bæredygtige region sat i højsædet.
I år er en række større nordiske initiativer ift. grøn omstil-
ling påbegyndt. Projekterne løber fra 2021-2024. Blandt de
større under MR-MK’s område er initiativet vedrørende acce-
lerering af elektrificeringen af vejtransport og initiativet om
naturbaserede løsninger i Norden. Andre større projekter, der
startes op i år, er Norden som »motor« i arbejdet med plast-
forurening regionalt og globalt, bæredygtigt producentejer-
skab, samt et nyt nordisk tekstilsamarbejde (genanvendelse),
som ledes af Danmark.
Under det danske formandskab i 2020 blev der igangsat en
afdækning af perspektiverne for en grøn omstilling af luftfar-
ten i Norden. Arbejdet er mundet ud i en større ekstern ana-
lyse af hvilke tiltag, de nordiske lande sammen kan gennem-
føre.
Det danske projekt under formandskabet om forurening
fra krydstogtskibe i havn har ført til en analyse af mulige vir-
kemidler i den nordiske region samt en »roadmap report« for
vejen til bæredygtig krydstogt. Der er afholdt tre tekniske
webinarer med interessenterne, og der afholdes et afslutten-
de implementeringsseminar i København den 28. oktober
2021. Danmark og de øvrige nordiske lande har i oktober
2020 vedtaget en fælles nordisk miljø- og klimaministerer-
klæring om grønnere krydstogtsturisme i Norden. Projektet
afsluttes ultimo december 2021.
Som opfølgning på Helsinki-erklæringen om karbonneu-
tralitet i Norden blev der i august 2020 færdiggjort en ekstern
redegørelse om klimamål og -indsatser i de nordiske lande.
Fra begyndelsen af 2021 har sektoren som opfølgning på re-
degørelsen igangsat et flerårigt projekt om »Klimaomstilling i
Norden«, hvor der i første omgang arbejdes på at udforme
konkrete samarbejdsspor i lyset af de problemstillinger, som
opstilles i Helsinki-erklæringen.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ERHVERVS-, ENERGI OG
REGIONALPOLITIK (MR-NER)
De nordiske Erhvervsministrewvedtog i september 2020 otte
initiativer, som bidrager til Vision 2030 og til, at Norden kom-
mer styrket ud af COVID-19-krisen. I 2020 og 2021 har sekre-
tariatet, Nordic Innovation og referencegrupperne arbejdet
4
videre. I april 2021 blev der vedtaget konkrete handlingspla-
ner frem mod 2024 for hvert initiativ.
På energiområdet har det finske formandskab videreført
danske prioriteter, herunder omstillingen til 100% vedvaren-
de energi i Norden. Man har igangsat studier af, hvordan
havvind kan udbygges med respekt for biodiversitet, samt
hvordan Norden kan blive førende inden for PtX-området.
Erhvervssektoren har prioriteret en indsats om Norden
som ledende inden for bæredygtigt og konkurrencedygtigt
byggeri. Indsatsen konkretiseres i fem arbejdsprogrammer
om livscyklusvurderinger, cirkulære forretningsmodeller,
bæredygtig arkitektur, emissionsfrie byggepladser, samt et
samlende sekretariat.
På regionalområdet er der arbejdet med at afslutte aktivi-
teterne i samarbejdsprogram 2020, som bl.a. indebærer afslut-
ning af et projekt om turismepotentialer, et katalog med for-
slag til grøn udvikling af byudviklingsområder, samt en ana-
lyse af hvordan man håndterer en reel »afvikling« af lokal-
samfund i landdistrikter.
NORDISK MINISTERRÅD FOR SOCIAL- OG
SUNDHEDSPOLITIK (MR-S)
COVID-19-pandemien har været, og er, helt central for arbej-
det i MR-S. Der har været afholdt en række uformelle mini-
stermøder med henblik på at drøfte håndteringen af COVID-
19-pandemien, samt at udveksle erfaringer om tiltag i lande-
ne. Også den nordiske sundhedsberedskabsgruppe (Sval-
bardgruppen) har løbende drøftet COVID-19 situationen
med henblik på erfaringsudveksling og videndeling.
I marts afholdtes ministermøde, som foruden COVID-19,
blandt andet omhandlede velfærdsøkonomi samt digitale so-
cial- og sundhedstjenester i Norden. I forbindelse med mødet
afholdtes desuden en afsluttende konference for projektet
»Vård och omsorg på distans« (VOPD), hvor den danske so-
cial- og ældreminister deltog i en paneldiskussion mellem de
nordiske social- og sundhedsministre. VOPD er et fælles nor-
disk projekt, der omhandler digitale løsninger inden for soci-
al- og sundhedspleje.
På social- og sundhedsområdet afholdes i november Nor-
disk Topmøde for Psykisk Sundhed i Helsingfors. I regi af
Nordisk Ministerråds vision om Norden som verdens mest
bæredygtige og integrerede region er der i sektoren bl.a.
iværksat et fællesnordisk samarbejde »Nordic Commons«,
som skal sikre bedre adgang til den store mængde af sund-
hedsdata, der er i Norden, til brug for forskning og innovati-
on. I forbindelse med Nordisk Råds 73. session afholdes des-
uden et nordisk civilsamfundstopmøde, med forventet delta-
gelse af regeringsrepræsentanter, parlamentarikere og ci-
vilsamfund. Formålet med topmødet er at styrke videndeling
og debat om civilsamfundets engagement i udviklingen og
styrkelsen af den nordiske velfærdsmodel med fokus på ud-
satte voksne og unge på tærsklen til voksenlivet.
NORDISK MINISTERRÅD FOR UDDANNELSE OG
FORSKNING (MR-U)
Temaet for drøftelserne på ministermødet under dansk for-
mandskab i Ministerrådet for Uddannelse og Forskning (MR-
U) var unges trivsel. Formandsskabsprojektet »Nordens
Unge i Bæredygtige Fællesskaber« har fokus på unges aktive
medborgerskab, kulturel udveksling, styrkelse af fællesska-
ber og øget trivsel blandt nordiske unge. En analyse af kom-
petencer til aktivt medborgerskab i lovgivning og lærerpla-
ner i grundskole og ungdomsuddannelser i Norden er udar-
bejdet, og en tværnordisk materialepakke til styrkelse af ele-
vinddragelse i undervisning skal afprøves i praksis i efteråret
2021. I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd arbejdes
løbende med demokratisk dialog og fællesskaber mellem
nordiske unge på konferencer og gennem udvekslingsprojek-
ter. På det videregående uddannelsesområde har formands-
skabet afholdt et webinar om studerendes trivsel i Norden.
Uddannelse- og Forskningsministeren indledte – med nordi-
ske kolleger – webinaret. Fokus var trivsels indflydelse på læ-
ring. Ledende internationale forskere præsenterede deres ob-
servationer efterfulgt af dialog med repræsentanter for nordi-
ske studerende. Sammen med det finske formandskab ses der
på mulighederne for at følge op på drøftelserne, herunder for
at fremme samarbejde og netværk på trivselsområdet i aktion
på tværs af de nordiske lande.
SAMARBEJDSPROGRAM OM INTEGRATION AF
FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
På integrationsområdet videreføres samarbejdsprogrammet
om integration af flygtninge og indvandrere, som skal styrke
det nordiske samarbejde med fokus på erfaringsudveksling
og udvikling af ny viden. Nordisk Ministerråd har ansvaret
for programmet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet
deltager i en følgegruppe, der har ansvar for integrationsom-
rådet. Følgegruppen vil løbende drøfte temaer på integrati-
onsområdet. Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
og fastholdelse af flygtninge på arbejdsmarkedet vil fortsat
være et centralt tema for samarbejdet. Derudover er negativ
social kontrol og æresrelateret vold samt forebyggelse af eks-
tremisme og radikalisering særskilte fokuspunkter i det nor-
diske samarbejde mellem de relevante fagministerier.
SAMARBEJDET PÅ TRANSPORTOMRÅDET
Samarbejdet på transportområdet har fundet sted i form af
uformelle møder på ministerniveau om den nationale hånd-
tering af COVID-19-krisen.
I aktiviteterne under Nordisk Ministerråds handlingsplan
indgår også transportrelaterede indsatser, herunder med
grønt fokus, som der også vil blive arbejdet med fremadret-
tet.
Hermed slutter redegørelsen.