Fremsat den 6. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL), Rune Lund (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Victoria Velásquez (EL)

Fremsat den 6. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL), Rune Lund (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Victoria Velásquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om friere rammer til økonomisk planlægning i regionerne, kommunerne og
staten
Folketinget pålægger regeringen permanent at suspendere budgetlovens service- og anlægsloft for kommunerne, regionerne
og staten.
Beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2021-22
AX026745
Bemærkninger til forslaget
Et flertal i Folketinget besluttede i juni 2012, at Danmark
frivilligt tilsluttede sig EU’s finanspagt. Implementeringen
af finanspagten i Danmark skete gennem vedtagelsen af
budgetloven (folketingsåret 2011-12, lovforslag nr. L 174).
Forslagsstillerne mener, at budgetloven medfører ringe
rammer for den økonomiske budgetlægning og disponering
af midler på kommunalt, regionalt og statsligt plan. For-
slagsstillerne mener især, at budgetloven er problematisk på
to områder:
1. Budgetloven medfører færre midler til velfærd
Budgetloven betyder, at der er sat et loft over, hvor
mange penge kommunerne, regionerne og staten kan bru-
ge. Samtidig er der indført skrappe økonomiske sanktioner
ved budgetoverskridelser. Hvis f.eks. kommunerne under et
overskrider loftet, risikerer kommunerne at blive ramt af
sanktioner og miste op mod 4 mia. kr. i bloktilskud i det
kommende år. 40 pct. af sanktionen fordeles på alle kommu-
ner, mens 60 pct. fordeles på den enkelte kommune, som
har overskredet budgettet (»Budgetlov og sanktionsregler«,
Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside, im.dk). Det be-
tyder, at kommuner, regioner og staten – af frygt for at blive
sanktioneret – kan ende med væsentlige mindre forbrug end
planlagt i budgetterne. Frygten for økonomisk straf har bl.a.
betydet, at der alene i kommunerne siden 2011 er brugt
ca. 24 mia. kr. mindre, end der var afsat i de kommunale
budgetter. Dette fremgår af Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tions artikel »Kommuner har underforbrug på 24 mia. kr.
siden 2011«, den 21. april 2020. Det er penge, som kunne
være brugt på borgernær velfærd, f.eks. bedre normering i
landets daginstitutioner, flere lærere i folkeskolen eller bedre
ældrepleje. I 2020 brugte 77 ud af 98 kommuner således
færre penge på service end aftalt. Samlet var underforbruget
i 2020 på 2,9 mia. kr. – et beløb svarende til en times ekstra
rengøring om ugen til alle 122.500 borgere i hjemmeplejen
eller gratis idræt og en computer til alle 715.000 skoleelever
(»Velfærdskroner samler støv i kommunerne«, FOA, den
13. september 2021). Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at
der lægges økonomisk bånd på kommunerne, regionerne og
staten, så de reelt ikke kan bruge de midler, der afsættes til
velfærd, og midlerne ikke kan planlægges hensigtsmæssigt
2. Budgetloven vanskeliggør langsigtet prioritering og plan­
lægning
Budgetlovens 1-årige fokus indebærer desuden en række
problemer og uhensigtsmæssigheder i forhold til en mere
langsigtet prioritering og planlægning i kommunerne, regio-
nerne og staten. Det 1-årige fokus betyder, at kommuner og
regioner, som rammes af ekstraordinære udgifter i enkelte
år såsom mere snerydning, store hjælpeudgifter til enkelte
borgere eller en kraftig vækst i medicinudgifter, kan være
tvunget til at skære ned på andre driftsudgifter for ikke
at komme i konflikt med udgiftsloftet. Dette kortsigtede
perspektiv gør det samtidig svært at lægge penge til side
over en årrække til større investeringer, ligesom det bliver
mindre attraktivt for kommunerne, regionerne og staten at
investere i indsatser, hvor afkastet først kommer efter en
årrække. Det er en udfordring, som er særlig aktuelt med
hensyn til de nødvendige investeringer i klimatiltag, som i
sagens natur har et mere langsigtet perspektiv. Budgetloven
står med andre ord i vejen for mere langsigtede prioriterin-
ger i kommunerne, regionerne og staten.
Under coronakrisen har udgifter forbundet med corona-
hjælpepakker været undtaget fra budgetlovens udgiftslofter
(»Hjælpepakke: Udgiftslofter sættes ud af spil«, danske-
kommuner.dk, den 19. marts 2020. Det er positivt, men
løser ikke ovenstående mere generelle problemer. Der skal
naturligvis være styr på de offentlige finanser, men der er
brug for at gøre op med budgetlovens helt unødvendige
og ufleksible krav, så økonomistyringen matcher den virke-
lighed, der er i kommunerne, regionerne og staten (»KL:
Budgetloven skal have et flerårigt sigte« KL, den 9. januar
2020).
Samtidigt har Europa-Kommissionen suspenderet finans-
pagtens rammer og sanktioner ved brug af pagtens nødtil-
standsklausul. Det er sket med henvisning til coronakrisen
og behovet for genopretningen af den europæiske økono-
mi. (Se svar på Finansudvalget alm. del - spørgsmål 374,
folketingsåret 2019-20). I forlængelse heraf – og med de
negative erfaringer efter finanskrisen – er der påbegyndt
en debat om finanspagten og dens uhensigtsmæssige konse-
kvenser for styringen af økonomien. Store lande som Fran-
krig, Spanien og Italien ønsker ikke finanspagten genindført
med samme indhold, og Tyskland har i forbindelse med
genopretningen af den europæiske økonomi forladt deres
tidligere stramme position. Finanspagtens status er således
en fortsat suspension med forventning om en ændret tilbage-
venden.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at budgetlovens service-
og anlægsloft for kommunerne, regionerne og staten suspen-
deres på alle områder i overensstemmelse med finanspag-
tens status. Forslagsstillerne ser intet grundlag for Danmarks
enegang på området og slet ikke, når denne enegang har
negative konsekvenser for en rationel drift af samfundet.
Der er bred opbakning i samfundet til at gøre op med
budgetlovens ufleksible udgiftslofter. Både Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, fagbevægelsen og civil-
samfundet har således alle efterlyst bedre rammer for den
økonomiske planlægning i kommunerne, regionerne og sta-
ten. Folketinget bør lytte og imødekomme disse aktører ved
at vedtage dette beslutningsforslag og suspendere budgetlo-
vens udgiftslofter.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om friere rammer til
økonomisk planlægning i regionerne, kommunerne og staten
(Beslutningsforslag nr. B 4)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3