Fremsat den 6. oktober 2021 af Jane Heitmann (V), Heidi Bank (V), Karen Ellemann (V), Martin Geertsen (V) og Bertel Haarder (V)

Fremsat den 6. oktober 2021 af Jane Heitmann (V), Heidi Bank (V), Karen Ellemann (V),
Martin Geertsen (V) og Bertel Haarder (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om retten til en værdig afslutning på livet og ret til lægesamtale og om flere
læger med specialviden om palliation
Folketinget pålægger regeringen inden den 30. december
2021 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at flere terminale
patienter oplever en værdig afslutning på livet, ved at pa-
tienter og deres pårørende får ret til mindst tre samtaler med
en læge eller sundhedsperson, som har specialviden inden
for palliation, og som sikrer, at det danske uddannelsesinitia-
tiv, som modsvarer »Nordic Specialist Course in Palliative
Medicine«, færdiggøres og sættes i drift.
Beslutningsforslag nr. B 3 Folketinget 2021-22
AX026743
Bemærkninger til forslaget
Alle har ret til en værdig død. Alle har ret til at opleve, at
også den sidste del af livet gennemleves med den fornødne
ro og kompetent faglige ekspertise og omsorg til at under-
støtte et uundgåeligt farvel til livet. Sådan er det desværre
ikke i dag.
Venstre har de sidste 20 år været drivkraften bag udbredel-
sen af patientrettigheder og frit valg på en række velfærds-
ydelser som bl.a. behandling, udredning, personlige pleje,
praktisk hjælp og plejehjem. Venstres formål har været
at sætte det enkelte menneskes ønsker og behov før syste-
mets. Men det har ikke løst alle de udfordringer, vi oplever i
velfærdssamfundet. For der er udfordringer. Det gælder også
på ældre- og sundhedsområdet.
For Venstre er og har det været en prioritet, at vi i det
danske samfund i højere grad imødekommer den enkeltes
ønsker til den sidste del af livet.
Døden er for mange et tabu, men det skal ikke afholde
os fra at insistere på, at ældre og uhelbredeligt syge ikke
lades alene tilbage uden den nødvendige omsorg, lindring
og muligheder for selv at have indflydelse på, hvordan man
kommer herfra, når livet rinder ud.
Venstre ønsker, at langt flere uhelbredeligt syge oplever
at modtage specialiseret og kvalificeret behandling og om-
sorg den sidste tid i livet. Alle palliative patienter og deres
pårørende skal have ret til mindst tre samtaler med en læge
eller en sundhedsperson, som har særlig fagspecifik viden
inden for palliation, således at den sidste del af livet bliver
så ubesværet og smidigt som muligt.
Samtalen kunne for eksempel tage udgangspunkt i den
anerkendte ACP-metode (Advanced Care Planning).
Men der mangler læger med specialiseret viden om pal-
liation. Derfor ønsker Venstre, at flere læger uddannes i
palliation, så langt flere danske patienter og deres pårørende
oplever en tryg og værdig afslutning på livet.
I Danmark arbejder omkring 100 læger med specialisere-
de palliative indsatser på f.eks. hospicer. Under halvdelen er
fagområdespecialister i palliativ medicin.
Helt konkret ønsker Venstre, at uddannelsesoptaget på otte
læger hvert andet år på den fælles nordiske uddannelse Nor-
dic Specialist Course in Palliative Medicine suppleres med
en dansk uddannelse.
En dansk uddannelse vil dels kunne løfte optaget, dels
kunne sikre, at flere sundhedspersoner f.eks. i almen praksis
og i hjemmeplejen får den nødvendige faglige basisviden.
Der er i øjeblikket nedsat en tværregional arbejdsgruppe,
som arbejder på en dansk udgave af den fælles nordiske
palliationsuddannelse.
Venstre ønsker, at regeringen sikrer, at sekretariatet i Regi-
on Midtjylland og Sundhedsstyrelsen har uddannelsen klar
til udrulning inden udgangen af 2021.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin har tilkendegivet,
at der mangler et stort antal læger med fagområdespecifik
uddannelse og viden (»Læger og regioner ønsker en national
uddannelse i palliation«, Ugeskrift for Læger, august 2021).
I og med at der kun er optag hvert andet år på den fælles
nordiske uddannelse Nordic Specialist Course in Palliative
Medicine og Danmark kun råder over otte pladser, har det
nødvendige faglige løft lange udsigter, hvis vi ikke får rullet
en dansk uddannelsesmodel ud nu. Efterspørgslen og inte-
ressen fra lægernes side er stor og har været det gennem
flere år. Det betyder, at mange ansøgere er blevet afvist.
Venstre ønsker, at flere danske læger uddannes i palliativ
medicin, først og fremmest som fagområdespecialister, men
med det sigte, at vi i Danmark skal kunne tilbyde en egentlig
specialeuddannelse i palliation, som vi kender det fra f.eks.
Norge, Australien og England. Det er Venstres ambition, at
uddannelserne skal afvikles, så vi er klar til at garantere ret-
ten til mindst tre samtaler med en læge eller en sundhedsper-
son, som har særlig fagspecifik viden inden for pallitation,
ved udgangen af 2025. Forskning viser, at samtaler med en
uddannet fagperson har en positiv effekt (»Patienter lever
længere, når de taler om døden«, Sygeplejersken 2020, nr.
1).
Ved at styrke indsatsen og løfte fagligheden omkring pal-
liation for lægerne styrker vi samtidig mulighederne for fle-
re relevante tværfaglige indsatser og bedre koordination på
tværs af fagligheder og sektorer. Det er der i høj grad brug
for, fordi uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende
i den sidste del af livet ofte tumler med både fysiske og
psykiske udfordringer lige fra søvnløshed og angst til selv-
mordstanker og bekymringer for de efterladte.
Den demografiske udvikling går i retning af, at vi bliver
flere og flere ældre, som lever længere – og ofte med flere
komplicerede diagnoser. Det udfordrer vores sundhedsvæ-
sen, som ikke altid er gearet til at sikre alle patienter den
nødvendige palliative omsorg og kvalificerede behandling i
den sidste del af livet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 80+-årige udgør ca.
5 pct. af befolkningen, og andelen vil stige til ca. 10 pct.
i 2050 (»Befolkningsfremskrivninger 2021-2060 – Befolk-
ning og valg«. Danmarks Statistik, 2021). Det betyder, at
antallet af mennesker med kroniske sygdomme som f.eks.
kol, diabetes og hjertekarsygdomme vil fylde mere i det
danske sundhedsvæsen. For kronikergruppen er der brug for,
at dialogen om, hvordan livet – og ikke mindst den sidste tid
af livet – skal forløbe, starter på et tidligere tidspunkt end
tilfældet er i dag. Dialogen om grundlæggende palliation er
vores sundhedspersonale langt fra klædt på til at tage.
De fleste patienter vil helst dø derhjemme. Men den bar-
ske virkelighed er, at fire ud af ti patienter dør på hospita-
let. Det skal vi gøre bedre, så flere oplever en afslutning
på livet i en tryg hjemlig ramme. Men det kalder på, at
flere læger og dermed mere sundhedspersonale får et højere
vidensniveau til at varetage palliation på højt niveau.
Venstre reserverer 20 mio. kr. til en pulje i Venstres fi-
nanslovsforslag for 2022 som en engangsudgift til at sikre
2
den nødvendige efteruddannelse af læger med pallitative
kompetencer over de næste år. Dermed får vi indhentet det
efterslæb på kompetencer, som sundhedsvæsnet har på dette
felt i dag. Finansieringen af indførelsen af samtaler med
en sundhedsperson med særlige palliative kompetencer vil,
når den nødvendige efteruddannelse er gennemført, kunne
findes i Venstres finanslovsforslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Jane Heitmann (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om retten til en værdig
afslutning på livet og ret til lægesamtale og om flere læger
med specialviden om palliation.
(Beslutningsforslag nr. B 3)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4