Redegørelse af 6/10 21 om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 4 (6/10 2021) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 6/10 21 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 4).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
1. INDLEDNING
Formålet med redegørelsen er at orientere Folketinget om
Kongeriget Danmarks konkrete indsatser i Arktis siden sidste
redegørelse med særligt fokus på det internationale arktiske
samarbejde. Redegørelsen har hidtil fungeret som en afrap-
portering på Kongerigets Arktiske Strategi 2011-2020. Der
foreligger ikke en ny fælles Arktis strategi for rigsfællesska-
bet, idet arbejdet med formuleringen af et nyt fælles papir
endnu pågår. Imidlertid har regeringen besluttet, at der også i
år afgives en årlig arktisk redegørelse med henblik på at
fremhæve de vigtigste begivenheder og resultater om det in-
ternationale arktiske samarbejde i det forgangne år. Redegø-
relsen ligger således i forlængelse af tidligere redegørelser fra
2011-2020. Aktiviteter, der relaterer sig til forholdet mellem
Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles
i regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet
(R 17/2021). Der er samtidig taget højde for, at regeringens
redegørelse om udvalgte internationale organisationer, her-
under det nordiske samarbejde (R 10/2020), også behandler
emner, der har relation til samarbejdet i Arktis.
1.1 Den generelle udvikling i Arktis
I forbindelse med Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik,
maj 2021, offentliggjorde arbejdsgruppen AMAP rapporten
»Arctic Climate Change Update 2021: Key Trends and Im-
pacts«, som påviser, at temperaturstigningerne i Arktis har
været tre gange højere end det globale gennemsnit i perioden
1971-2019. Dette er en betydelig opjustering i forhold til tidli-
gere beregninger. Konklusionen understøttes af den seneste
rapport fra FNs klimapanel (IPCC). Der er ingen tvivl om, at
den globale opvarmning og forandringerne i Arktis sætter
miljø og biodiversitet under pres, og klimaforandringerne in-
debærer dramatiske ændringer for de mennesker, som bor i
Arktis. Udviklingen gør samtidig Arktis mere tilgængelig.
Det skaber kommercielle muligheder, som dog også kan have
negative følgevirkninger bl.a. i form af udfordringer i forhold
til det arktiske miljø.
De seneste år har været præget af en ny sikkerhedspolitisk
dynamik i Arktis. Den øgede militære tilstedeværende og op-
bygning i regionen kan sætte ambitionen om lavspænding
under pres. De arktiske staters øgede militære tilstedeværelse
i regionen har primært sigte på suverænitetshævdelse, over-
vågningsopgaver samt civile opgaver såsom bl.a. rednings-
operationer. Særligt Rusland er i færd med en markant ud-
bygning og konsolidering af de militære kapaciteter langs
landets lange arktiske kyst. Udbygningen vurderes at have
defensiv karakter, men rummer i stigende grad elementer,
der kan anvendes i offensive operationer.
Kongeriget forholder sig proaktivt til den nye dynamik,
herunder ved fortsat at prioritere et nært og konstruktivt
samarbejde med de arktiske stater i Arktisk Råd og ved at op-
retholde principperne i Ilulissat-erklæringen om fred, dialog
og samarbejde inden for gældende internationale spilleregler.
Herudover arbejder Kongeriget på tiltag med sigte på at
mindste risikoen for misforståelser og eskalation i kølvandet
på den øgede militære tilstedeværelse i regionen, bl.a. ved at
styrke rammer og procedurer for informationsudveksling.
Samarbejdet med USA om sikkerheden i Arktis og Nordat-
lanten fortsættes, som bekræftet under forårets besøg i
København af USA’s udenrigsminister Blinken.
NATO-topmødet i Bruxelles i juni 2021 var den første store
sikkerhedspolitiske drøftelse med præsident Biden. Topmø-
det havde ikke særskilt fokus på Arktis og Nordatlanten,
men for første gang omtaltes det såkaldte Høje Nord i topmø-
deerklæringen. Det blev slået fast, at man vil fortsætte med at
gennemføre nødvendige, kalibrerede og koordinerede aktivi-
teter i Det Høje Nord for at støtte Alliancens sikkerhedsinte-
resser.
Rusland overtog i forbindelse med Arktisk Råds minister-
møde i Reykjavik den 19.-20. maj 2021 formandskabet for Rå-
det frem til maj 2023. Signalerne fra udenrigsminister Lavrov
og det russiske formandskabsprogram peger på et klassisk,
ambitiøst og målrettet formandskab under overskriften »an-
svarlig forvaltning af bæredygtig udvikling«. Kongeriget
samarbejder aktivt med det russiske formandskab med hen-
blik på, at Arktisk Råd bibeholder sin vigtige rolle som et
konstruktivt dialog- og samarbejdsforum.
Ministermødet i Arktisk Råd, hvor alle arktiske stater var
tilstede på udenrigsministerniveau, vidnede om en stærk op-
bakning til et tæt samarbejdet i dette forum. Ministererklæ-
ringen og den nye strategi for Arktisk Råd vedtaget på mini-
stermødet (se nedenfor) vil bidrage til yderligere at styrke
samarbejdet. På den måde vil Arktisk Råd også fremover
medvirke til at sikre Arktis som en fredelig og fremgangsrig
region til fordel for befolkningerne i regionen.
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Blandt de arktiske stater er der enighed om at fastholde en
dialog om konkrete arktiske problemstillinger både mellem
staterne og inden for de etablerede arktiske fora. Kongeriget
har løbende dialog og konsultationer på embedsmandsni-
veau med arktiske stater og observatørstater. På grund af
COVID-19 har de traditionelle bilaterale arktiske konsultatio-
ner med forskellige lande, herunder Rusland, ikke været af-
holdt. De fysiske møder er blevet erstattet af virtuelle kontak-
ter. Det islandske formandskab sikrede en tæt kontakt mel-
lem de arktiske lande ved hyppige såvel formelle som ufor-
melle virtuelle møder.
2
2.1 Arktisk Råd, russisk formandskab for Arktisk Råd og
ministermødet den 19.-20. maj 2021
Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske
spørgsmål. Sikkerhedspolitik er undtaget fra Arktisk Råds
mandat. Kongeriget har en klar interesse i, at det arktiske
samarbejde er fast forankret i en multilateral ramme. I dialog
med repræsentanter for regionens oprindelige folk og med
deltagelse af en række observatørstater og organisationer
samarbejder de otte arktiske stater om en lang række emner,
herunder miljøbeskyttelse, natur, klima, sundhed, marint
samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis. Is-
land har i perioden maj 2019-maj 2021 varetaget formandska-
bet for Arktisk Råd.
I forbindelse med ministermødet i Reykjavik overtog Rus-
land formandskabet for Arktisk Råd frem til foråret 2023.
Rusland har fremlagt fire overordnede prioriteter for sit for-
mandskab: 1) befolkningen i Arktis, herunder oprindelige
folk 2) miljøbeskyttelse, herunder klima 3) socioøkonomisk
udvikling i Arktis og 4) et stærkere Arktisk Råd. Kongeriget
deltager i Rådets arbejde som én delegation med løbende for-
udgående koordination mellem de tre rigsdele. I forhold til
Arktisk Råds Ministermøder, som finder sted hvert andet år,
blev det på møde mellem regeringen, Færøernes landsstyre
og Naalakkersuisut den 10. juni 2021 på Marienborg beslut-
tet, at Grønland fremover under afgivelsen af det formelle
indlæg vil tage ordet først efterfulgt af Færøerne og Dan-
mark. Grønland vil herudover underskrive ministererklærin-
gen på vegne af Kongeriget. Der vil i den forbindelse skulle
etableres et fælles grundlag for rigsfællesskabets ageren i
Arktisk Råd.
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrup-
per, der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes
erklæringstekster modtager deres mandater: 1) Arctic Moni-
toring and Assesssment Programme (AMAP), der leverer vi-
denskabeligt baserede vurderingsrapporter om arktiske mil-
jø- og klimaforhold; 2) Arctic Contaminant Action Program-
me (ACAP), der understøtter konkrete forureningsindsatser i
Arktis; 3) Emergency Prevention Preparedness and Response
(EPPR), der samarbejder om forureningsproblematikker
(f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare be-
redskabsområde samt naturkatastrofer; 4) Protection of the
Arctic Marine Environment (PAME), der samarbejder om be-
skyttelsesstrategier for og bæredygtig udvikling af marine
arktiske områder; 5) Conservation of Arctic Flora and Fauna,
der samarbejder om arktiske biodiversitetsforhold (CAFF);
og 6) Sustainable Development Working Group (SDWG), der
udvikler redskaber, som kan styrke en bæredygtig økono-
misk, social, kulturel, miljømæssig og sundhedsmæssig ud-
vikling med respekt for oprindelige folks rettigheder. Ar-
bejdsgrupperne skal samtidig bidrage til at opfylde FN’s ver-
densmål på det arktiske område. Grønland varetager rollen
som delegationsleder i CAFF og SDWG, mens Danmark
varetager delegationsledelsen i de øvrige grupper. Trods
COVID-19-pandemien er arbejdet i Arktisk Råd fortsat gen-
nem virtuelle møder.
Det 12. ministermøde i Arktisk Råd blev afholdt som et fy-
sisk møde den 19.-20. maj 2021 i Reykjavik, Island under va-
retagelse af COVID-19 forholdsregler. Samtlige arktiske stater
deltog på udenrigsministerniveau. Kongeriget var repræsen-
teret ved udenrigsminister Jeppe Kofod, Naalakkersuisoq for
udenrigsanliggender Pele Broberg samt lagmand Bárður á
Steig Nielsen.
Forberedelsesprocessen op til ministermødet var præget af
et godt samarbejde. Det islandske formandskab lykkedes
med en ministererklæring, som alle otte arktiske stater kunne
tilslutte sig. Erklæringen indeholder gode elementer om bl.a.
klimaforandringer i Arktis og en opfordring om at efterleve
Paris-aftalens målsætninger. Herudover opnåede Kongeriget
Danmark gode formuleringer på traditionelle kerneområder
som havmiljø, herunder marint affald/plastik, eliminering af
kemikalier med konsekvenser for fødekæden, søredning og
sikkerhed og forbedring af den arktiske befolknings levevil-
kår.
Der var ligeledes – for første gang – enighed om en strate-
gisk plan 2021-2030, som vil bidrage til et styrket samarbejde
i Rådet og en stærkere og mere synlig rolle for Rådet udadtil.
Strategien adresserer en lang række emner, som Arktisk Råds
beskæftiger sig med. De syv strategiske målsætninger i stra-
tegien er: 1) Arktisk klima 2) sunde og modstandsdygtige
økosystemer 3) et sundt arktisk havmiljø 4) bæredygtig og so-
cial udvikling 5) bæredygtig økonomisk udvikling 6) viden
og kommunikation 7) et stærkere Arktisk Råd.
Der blev ikke optaget nye observatører på dette års mini-
stermøde. Antallet af observatører forbliver dermed 38 samt
EU som de facto observatør.
2.2 Forebyggelse af ureguleret fiskeri i Det Arktiske Ocean
Den 2. oktober 2018 var Naalakkersuisut vært for underskri-
velse af en internationalt bindende aftale, der skal sikre, at
der ikke fiskes på det åbne hav i Det Arktiske Ocean, før der
er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for et bæredygtigt fi-
skeri. Aftalen er indgået mellem de arktiske kyststater (Cana-
da, Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland og Færø-
erne, Norge, Rusland og USA) og fem større aktører på fiske-
riområdet (EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea). Kina ratifi-
cerede, som det sidste af de ti lande, aftalen den 26. maj 2021,
hvorefter aftalen trådte i kraft den 25. juni 2021. Parterne er
begyndt at forberede implementeringen af aftalen i regi af en
midlertidig videnskabelig koordinationsgruppe (Provisional
Scientific Coordinating Group PSCG). Koordinationsgruppen
blev etableret ved et regeringsmøde i maj 2019 i Ottawa.
Gruppen afholdt sit seneste møde (virtuelt) den 15.-16. juni
2021.
2.3 EU
EU’s fokus på Arktis er fortsat stigende. EU’s Arktis-politik
fokuserer på tre hovedområder: 1) klimaændringer og be-
skyttelse af det arktiske miljø, 2) bæredygtig udvikling i og
omkring Arktis samt 3) internationalt samarbejde om arkti-
ske spørgsmål. På opfordring fra EU’s medlemsstaterne har
Den Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Kommissionen
iværksat en opdatering af EU’s prioriteter i relation til Arktis.
Man har bl.a. foretaget en offentlig høring, hvor alle inte-
ressenter har haft mulighed for at komme med indspil til,
hvordan EU kan styrke sit engagement i Arktis. Høringssva-
rerne viser, at der fortsat er bred opbakning til et langsigtet
EU-engagement i Arktis. Der opfordres bl.a. til øget fokus på
udfordringer i relation til miljø og klimaforandringer, samt at
EU’s Arktis-politik bør bidrage til en bæredygtig udvikling af
regionen. Herudover opfordres der til at fastholde forskning
som et kerneelement i EU’s engagement i Arktis.
Den Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Kommissionens
arbejde med opdateringen af Arktis-politikken forventes at
munde ud i offentliggørelsen af en fælles meddelelse i okto-
ber 2021, om hvordan EU fremover skal agere i forhold til
Arktis.
Europa-Parlamentet har også fokus på Arktis. Således ar-
bejder Udenrigsudvalget (AFET) på at forberede en rapport,
3
som forventes at blive vedtaget af hele Europa-Parlamentet i
løbet af efteråret 2021. Som led i forberedelserne af rapporten
har Udenrigsudvalget besøgt Island og Grønland i slutnin-
gen af september 2021.
2.4 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram »Nordisk
Partnerskab for Arktis« for perioden 2018-2021 har bæredyg-
tig udvikling i Arktis som det overordnede formål. Der sker
med afsæt i fire hovedtemaer: »Peoples«, »Planet«, »Prosperi-
ty« og »Partnerships«. Sigtet med programmet er at skabe en
klarere forbindelse til globale processer som 2030-agendaen
og FN’s verdensmål. Kongeriget Danmark drev under sit for-
mandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 dette arbejde vide-
re. I 2020 omfattede det arktiske samarbejdsprogram en åben
pulje på 6,8 mio. kr. samt en (lukket) pulje for politiske priori-
teringer (i alt godt 2 mio. kr.). Grundet tilbagebetalinger fra
tidligere år er der afsat et beløb på 7,9 mio. kr. til den åbne
pulje i 2021.
3. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
3.1 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdel-
se. For Grønlands vedkommende er det tillige at varetage op-
gaver på havmiljøområdet og opgaver inden for eftersøgning
og redning (Search and Rescue (SAR)) i Kongerigets ansvars-
område. Desuden varetager Forsvaret gennem sin tilstedevæ-
relse i og omkring Grønland og Færøerne også opgaver på
vegne af andre myndigheder og fungerer som støtte til det ci-
vile samfund i Grønland og på Færøerne, herunder fiskeriin-
spektion. Derudover assisterede Forsvaret i foråret 2021, efter
anmodning, de grønlandske myndigheder med distribuering
af COVID-19 vacciner til befolkningen i Grønland.
3.1.1 Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
I aftalen på Forsvarsområdet i perioden 2018-2023 (Forsvars-
forliget) indgår punktet »Et relevant forsvar i Arktis«, hvoraf
det fremgår, at Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker
overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt
operative indsatser i Arktis, videreføres. Flere af Arktis-afta-
lens anbefalinger er fortsat under implementering. Derud-
over indeholder forliget en række områder, hvor indsatsen i
Arktis styrkes i samarbejde med Grønland og Færøerne, her-
under etablering af en frivilligstyrke i Grønland, der skal bi-
drage til at løse Arktisk Kommandos opgaver, samt en styr-
ket evne til at overvåge aktiviteter under vandoverfladen. Fo-
kus er på at skabe øget overvågning og tilstedeværelse samt
styrke det internationale samarbejde om opgaveløsningen i
Arktis. Den 11. februar 2021 indgik forsvarsforligskredsen en
aftale om Arktis-kapacitetspakken, der fra 2023 finansierer
styrket overvågning og tilstedeværelse i Arktis og i Nordat-
lanten. Forsvarsministeriet er i dialog med Færøerne og
Grønland omkring de kapaciteter, der forudses etableret i de
to dele af rigsfællesskabet.
Som følge af Forsvarsforliget, jf. ovenfor, er der afsat mid-
ler til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstede-
værelse i Grønland. Herudover foretages der miljøoprydning
i Grønnedal, som strækker sig over en årrække og foregår i
tæt dialog med de grønlandske myndigheder. Erfaringerne
fra projekterne ventes at kunne komme Grønland og andre
lande med tilsvarende olieforureninger i arktisk klima til go-
de; eksempelvis planlægger Forsvarsministeriets Ejendoms-
styrelse at gennemføre en international konference om tema-
et i 2021, som opfølgning på en tilsvarende konference i 2018.
3.1.2 Internationalt samarbejde
Forsvarsministeriet arbejder tæt sammen med de øvrige
otte arktiske stater gennem hhv. arbejdsgruppen under Ark-
tisk Råd Emergency Prevention Preparedness and Response
(EPPR) og Arctic Coast Guard Forum (ACGF). Danmark
overdrog EPPR formandskabet til Rusland i maj 2021. Konge-
rigets delegation ledes af en repræsentant fra Forsvarskom-
mandoen. Igennem EPPR samarbejder Forsvaret og Bered-
skabsstyrelsen med de øvrige stater og repræsentanter for
oprindelige folk og en række observatørstater og organisatio-
ner om akutte forureningsproblematikker (f.eks. oliespild),
eftersøgning og redning, det nukleare beredskabsområde
samt naturkatastrofer.
Arktiske spørgsmål drøftes også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO), og de nordi-
ske lande er ved at afklare om der er mulighed for større sam-
arbejde og videndeling i Arktis.
3.2 Kommunikationskapacitet i Arktis
Effektive kommunikationsformer er en forudsætning for den
økonomiske udvikling i Arktis og for den socioøkonomiske
udvikling, herunder indsatsen for at søge at begrænse affolk-
ningen af landområderne. Efter at spørgsmålet om forbedret
kommunikationskapacitet tidligere har været drøftet i en ta-
skforce, blev der under det islandske formandskab for Ark-
tisk Råd udnævnt en særlig repræsentant, som i dialog med
Arctic Economic Council (AEC) var med til at udarbejde en
rapport om konnektivitet i Arktis. Rapporten blev præsente-
ret på AEC’s årlige møde i 2021 og skal fungere som et værk-
tøj til aktører, hvis opgave er at planlægge og træffe beslut-
ninger om investeringer i forbedringer af konnektivitet i Ark-
tis.
DMI deltager i et innovationsfondsprojekt med henblik på
»at forbedre kommunikationen med skibe omkring Grønland
og i Arktis«.
3.3 Klima
I Arktisk Råd er samarbejdet om monitering og vurdering af
klimaændringerne samlet i AMAP-arbejdsgruppen med ind-
spil og samarbejde med bl.a. CAFF. I 2021 udgav AMAP et
nyt notat (Arctic Climate Change Update 2021), der opdate-
rer konklusionerne fra tidligere rapporter baseret på nyere vi-
denskabelige studier. AMAP fremhæver bl.a., at temperatu-
ren i Arktis er steget 3,1°C fra 1971-2019, hvilket er tre gange
så meget som det globale gennemsnit i samme periode. Med
opvarmningen er de ekstreme vejrhændelser i Arktis ændret;
antallet af varmeekstremer er øget, mens kuldeekstremer er
blevet sjældnere.
FN’s klimapanel, IPCC, udgav i august 2021 første del af
Sjette Hovedrapport om observerede og fremtidige klimafor-
andringer, der også præsenterer den aktuelle status og frem-
tidige påvirkning af Arktis. Rapporten konkluderer, at den
observerede reduktion af den arktiske havis siden 1979 ho-
vedsageligt skyldes menneskelig indflydelse. Havisudbredel-
sen er i perioden 1979-2019 reduceret ca. 40 pct. i september
og ca. 10 pct. i marts. Det Arktiske Ocean vurderes, under
høje udledningsscenarier, at blive stort set fri for havis om
sensommeren i slutningen af det 21. århundrede, og vil sand-
synligvis have været isfrit i september måned mindst en gang
inden år 2050, uanset den fremtidige drivhusgasudledning.
4
Indlandsisen i Grønland er blevet mindre (siden 1992), og
den tendens vil, under alle udledningsscenarier, fortsætte i
takt med den globale opvarmning. Udbredelsen af per-
mafrost vil fortsat blive mindre, gletsjere vil fortsætte med at
trække sig tilbage og snedækket vil blive ved med at mind-
skes i både mængde og varighed henover året. Det hydrolo-
giske kredsløb i Arktis intensiveres i takt med opvarmnin-
gen, hvilket betyder, at der generelt vil komme mere nedbør
og flere ekstreme nedbørshændelser i Arktis, hvor nedbøren i
højere grad vil falde som regn, i stedet for sne. Det vil resulte-
re i flere oversvømmelser – særligt langs floder.
Både AMAP og IPCC fremhæver, at klimaændringerne i
Arktis giver forøget risiko for naturbrande, algeopblomstring
og potentielle forstyrrelser gennem fødekæderne, inklusive
påvirkninger af fiskebestande og havpattedyr.
I Grønland har Naalakkersuisut en meget ambitiøs sektor-
plan for energi- og vandforsyning. Grønlands offentlige ener-
giforsyning skal moderniseres, og målet er, at den i videst
muligt omfang skal være baseret på vedvarende energikilder
i 2030. Grønland har enorme vandkraftpotentialer, der er
særligt egnet til forsyning af energiintensive industriforeta-
gender. Energi fra vandkraft vil bl.a. kunne udnyttes til pro-
duktion af syntetiske brændsler og forsyning af datacentre.
Derfor er det en central målsætning i Naalakkersuisuts sek-
torplan, at Grønlands mange vandkraftpotentialer skal mar-
kedsføres over for virksomheder og interessenter i hele ver-
den med henblik på at tiltrække energiintensiv industri. Der
arbejdes på at opdatere og udstille Grønlands vandkraftres-
sourcer digitalt med henblik på dette. Disse potentialer har
spillet ind i flere projektforslag i Arktisk Råds arbejdsgrup-
per, som har fokus på vedvarende energi og bæredygtig ud-
vikling.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller fortsat en stor rolle i opbygning af viden om arktiske
klimaændringer og deltager aktivt i internationale arktiske
klimarelaterede forsknings-, vurderings- og udredningsarbej-
der.
På forskningsreserven 2021 blev der igen afsat bevilling til
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) forankret ved
DMI, som bl.a. inkluderer forskningsprojekter til forbedrede
satellitmålinger og modellering af oceanet og havisen i Ark-
tis, og nye avancerede klimamodelberegninger af klimaet og
Grønlands Indlandsis. Vidensopbygningen understøttes af
DMI’s lange meteorologiske dataserier, som indsamles via
DMI’s observationsnetværk i Grønland og ved DMI’s vinter-
havisobservatorium i Qaanaaq. I juni 2020 frisatte DMI sine
meteorologiske observationsdata for Grønland, som nu er
gratis og lettilgængelige for alle, så data kan understøtte grøn
omstilling, innovation og vækst i Grønland. I juni 2021 blev
der frisat klimadata for Grønland, og i 2022 følger prognose-
data. Derudover understøtter DMI videnopbygningen om
arktiske klimaændringer ved at udvikle og analysere klima-
tidsserier baseret på satellitmålinger og medvirker til udvik-
lingen af nye satellitter til klimaovervågning i Arktis. Obser-
vationerne bruges til langsigtede undersøgelser af klimafor-
andringernes effekter i og omkring Grønland og ved Færøer-
ne. Herudover monitorerer DMI det arktiske ozonlag i for-
bindelse med de danske forpligtelser under Montreal-proto-
kollen om ozonnedbrydende stoffer, og i regi af NCKF for-
skes i sammenhængen mellem ozonlag og klimaforandrin-
ger.
På forskningsreserven blev der i 2021 afsat bevilling til
PROMICE (Program for Monitoring of the Greenland Ice
Sheet) forankret ved GEUS. PROMICE overvåger afsmeltnin-
gen langs randen af Grønlands Indlandsis ved hjælp af måle-
stationer på isen og satellitobservationer. GEUS har i 2021
overtaget og videreført det amerikanske Greenland Climate
Network (GC-Net) og driver dette sammen med PROMICE.
GC-Net er et netværk af målestationer på den indre del af
Indlandsisen, som blev etableret for ca. 30 år siden som led i
NASA/NSF’s klimaforskningsprogram. I samspil mellem
GC-Net og PROMICE er det muligt at måle, hvor meget sne
der falder på Indlandsisens midte til at balancere tabet fra af-
smeltning og isbjerge, og dermed opstille en samlet masseba-
lance for den grønlandske Indlandsis. GEUS’ overtagelse af
GC-Net vil sikre, at der fortsat tilvejebringes data og viden, så
planlægning og indsats i forhold til klimaforandringer og kli-
matilpasning kan foretages på det bedst mulig grundlag.
Overvågningen af Grønlands Indlandsis bidrager til FN’s kli-
mapanels (IPCC) og Arktisk Råds vurderinger af klimaforan-
dringerne i Arktis.
Kongeriget bidrager derudover fortsat aktivt til Arktisk
Råds ekspertgruppe om metan- og sodreducerende tiltag, der
er videreført under det russiske formandskab for Arktisk
Råd. Ekspertgruppen udgiver hvert andet år en statusrapport
med tilhørende opfordringer til reducerende tiltag. Den sene-
ste rapport udkom i maj 2021.
3.4 Miljø- og klimastøtte til Arktis (den tidligere DANCEA-
ordning)
Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) administrerer en særbevil-
ling til monitering af miljø og naturforhold i Kongerigets del
af Arktis. Tilsvarende administrerer Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet en særbevilling til monitering af klimafor-
hold i Kongerigets del af Arktis. Støtteordningerne er et bæ-
rende og samlende element for Kongerigets internationale
arktiske klima-, miljø- og naturbeskyttelsessamarbejde i Ark-
tisk Råd. Miljøstøtte til Arktis understøtter dels Kongerigets
indsats under det arktiske moniteringsprogram, AMAP vedr.
global forurening af svært nedbrydelige organiske miljøgifte
(POP’er), tungmetaller, plast og mikroplast, radioaktivitet,
sod m.m., dels Kongerigets indsats under CAFF Circumpolar
Biodiversity Monitoring Programme (CBMP) – begge i regi af
Arktisk Råd. De to ministerier finansierer i fælleskab et større
langsigtet tværfagligt og tværinstitutionelt overvågningspro-
gram ’Greenland Ecosystem Monitoring’ (GEM) af klimaæn-
dringernes påvirkning af økosystemer i udvalgte afgrænsede
lokaliteter i Grønland. AMAP og CAFF planlægger en fælles
vurderingsrapport om klimaforandringernes betydning for
arktiske økosystemer, biodiversitet og ændringernes betyd-
ning for klimatiske feedbacks. GEM programmet vil her spil-
le en central rolle for at beskrive disse sammenhænge i og
omkring Grønland. Endelig finansierer Miljøstøtte til Arktis
også en stor del af Kongerigets videnopbygning om miljø- og
naturforhold i den arktiske del af Kongeriget til brug for Dan-
mark, Grønland og Færøerne og som bidrag til det globale og
regionale miljøarbejde.
3.5 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for Kongeriget.
5
3.5.1 Miljøsamarbejdet i Arktisk Råd
Gennem arbejdet i AMAP-arbejdsgruppen under Arktisk
Råd bidrager Kongeriget med viden om miljø- og klimaæn-
dringer i Grønland og Færøerne, herunder global forurening
af svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP’er), tungme-
taller, plast og mikroplast, radioaktivitet og sod. Niveauer og
effekter af POP’er og tungmetaller overvåges i befolkningen
og i de marine dyr. De mangeårige tidsserier og data bidrager
til at styrke globale og regionale reguleringer som Minamata-
konventionen om udfasning af menneskeskabt kviksølv og
Stockholmkonventionen, som omhandler udfasning af både
gamle og nye POP-forbindelser. I regi af Minamatakonventi-
onen har Kongeriget bidraget til et nyt moniteringsprogram
for kviksølv i luft, dyr, fisk, fugle og befolkningen, som for-
ventes godkendt i efteråret 2021. I forbindelse med minister-
mødet i Arktisk Råd i maj 2021 har Kongeriget sammen med
Canada udarbejdet fire videnskabelige rapporter om hhv. kli-
maændringernes effekter på den globale forurenings påvirk-
ning i Arktis, på udviklingen af kviksølv, på POP’er fortsatte
forurening af arktiske økosystemer og ophobning i traditio-
nel kost samt om konsekvenser af ændringer i kosten med en
større andel af importerede fødevarer. Denne viden bidrager
bl.a. til forståelse af stoffernes sundhedspåvirkning af især
gravide og børn og til forståelse af effekter på marine økosy-
stemer og specielt marine pattedyr. Desuden måles niveauer
af den globale forurening i luften, som indgår i globale trans-
portmodeller.
En ny rapport om sodforureningen i Arktis dokumenterer
forsat høje niveauer af Black Carbon, men fald i forureningen
fra svovlholdige forbindelser (se klimaafsnit). Kongeriget har
desuden bidraget til et nyt arktisk moniteringsprogram for
plast og mikroplast samt moniteringsguidelines, som er de
første regionale guidelines til brug for kommende overvåg-
ning af global og lokal plastforurening i Arktis, men også til
gavn for andre regionale og internationale organisationer.
Samarbejdet om regulering og beskyttelse af havmiljøet er
centreret i arbejdsgruppen PAME. I regi af PAME er der udar-
bejdet en vejledning til implementering af en økosystembase-
ret tilgang til forvaltning af arktiske marine økosystemer. Der
har været afholdt flere workshops og konferencer, der har bi-
draget til at sætte fokus på, hvordan implementering af øko-
systembaseret forvaltning i Arktis kan ske. PAME har udar-
bejdet en regional handlingsplan om marint affald i Arktis,
som understøttes af AMAPs moniteringsprogram, med fokus
på marint affald transporteret fra andre regioner ind i Arktis
og på den lokale forurening af marint affald. Handlingspla-
nen indeholder 59 strategiske handlinger, der omfatter re-
duktion af påvirkninger fra fiskeri og akvakultur, forbedring
af affaldshåndtering fra skibe og offshore installationer, for-
bedring af affaldshåndtering på land, bæredygtige produkter
i Arktis, samt oprydning af den arktiske kyst, styrkelse af
forskning og monitering, formidling og ungeinddragelse
samt internationalt samarbejde. Kongeriget er co-lead på at
udarbejde en implementeringsplan for den regionale hand-
lingsplan. I 2023-2025 vil Kongeriget varetage formandskabet
for PAME.
3.5.2 Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd
Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i biodiver-
sitetsarbejdsgruppen, CAFF. Grønland er delegationsleder på
vegne af Kongeriget Danmark. I 2023-2025 vil Kongeriget
skulle varetage formandskabet for denne arbejdsgruppe.
Arbejdet i CAFF bidrager med input til Kongerigets arbej-
de i globale fora for naturbeskyttelse. Kongeriget prioriterer
arbejdet med en ny strategiske plan som CAFF har under ud-
arbejdelse. Arbejdsplanen skal bl.a. bidrage til regionens im-
plementering af Biodiversitetskonventionens Post 2020 Glo-
bal Biodiversity Framework og vil blive et vigtigt grundlag
for den kommende formandsskabsperiode. Ligeledes leder
Kongeriget fortsat CAFF’s Circumpolar Biodiversity Moni-
toring Programme (CBMP) sammen med USA.
CBMP/CAFF udgav i 2021 et videnskabeligt assessment
for den terrestriske biodiversitet, med et markant bidrag fra
grønlandske og danske forskere. Kongeriget indgår endvide-
re i tiltag om inddragelse af unge i naturspørgsmål og om
arktiske migrerende fuglearter. I et tæt samarbejde med
PAME bidrager Kongeriget til indsatser relateret til beskyttel-
se af havet og invasive arter, herunder Ballastvandkonventio-
nen. I samarbejde med AMAP bidrager Kongeriget igennem
CAFF til at sætte fokus på, hvordan klimaforandringerne vil
påvirke økosystemerne fremover.
3.5.3 Beskyttelse af miljø og havmiljø
Kongeriget er part til Biodiversitetskonventionen (CBD) og
arbejdet i Arktisk Råd (arbejdsgrupperne CAFF og PAME)
understøtter implementeringen af konventionens arbejde.
Parterne til konventionen skal vedtage nye globale naturmål
og rammen for arbejdet (post 2020-rammen) på den 15. parts-
konference (COP15), som afholdes dels hybridt i oktober
2021 og dels i april/maj 2022 i Kina. I den forbindelse arbej-
der Kongeriget for at fremtidige mål er ambitiøse og styrker
implementering af konventionens vision for 2050 og FN’s
verdensmål. CAFF og PAME samarbejder bl.a. om et projekt
om forvaltningsforanstaltninger (other effective area-based
conservation measures), der kan bidrage til implementering
af det mulige globale naturmål på 30 pct. beskyttede havom-
råder.
I regi af CBD arbejder Kongeriget for fuld og effektiv ind-
dragelse af oprindelige folk og lokalsamfund, herunder deres
videnssystemer, samt at dette skal ske i overensstemmelse
med oprindelige folks frivillige, informerede og forudgående
samtykke. I regi af CBD pågår ligeledes arbejdet med identifi-
kationen af »økologisk eller biologisk signifikante havområ-
der«.
Kongeriget indgår endvidere i FN’s arbejde med en juri-
disk bindende tillægsaftale til Havretskonventionen om be-
skyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet
uden for national jurisdiktion BBNJ (Biodiversity Beyond Na-
tional Jurisdiction). Arbejdet med tillægskonventionen er
særligt begrundet i, at der har vist sig et behov for at imple-
mentere og operationalisere Havretskonventionens bestem-
melser ift. biodiversitet i områder uden for national jurisdik-
tion. På grund af COVID-19 blev den fjerde session af FN for-
handlingerne udskudt. Den forventes at blive afholdt i første
halvår af 2022. En fremtidig tillægskonvention forventes at
indeholde elementer i forhold til områdebaserede forvalt-
ningsredskaber, herunder beskyttede områder, miljøkonse-
kvensvurderinger, kapacitetsopbygning og overførsel af ma-
rineteknologi samt marine genetiske ressourcer (f.eks. enzy-
mer, mikrober og små organismer), inklusiv spørgsmål om
deling af goder herfra. Kongeriget har væsentlige interesser i,
at der fastsættes regler om langsigtet beskyttelse samt bære-
dygtig udnyttelse af biodiversitet og relaterede økosystemer.
Samtidig har Kongeriget særlige interesser i at sikre nationale
interesser om erhvervsmæssig brug af havene og muligheden
for energi- og råstofindvinding i relation til kontinentalsok-
lerne omkring Færøerne og Grønland. Endelig har Kongeri-
get Danmark en væsentlig interesse i, at der i BBNJ-aftalen ta-
6
ges højde for kyststaters (»adjacent coastal states«) særlige
rettigheder og interesser, at oprindelige folk og lokalsamfund
samt deres viden inddrages, og at BBNJ-aftalen ikke under-
minerer eksisterende relevante organisationer eller sektorba-
serede organisationers mandater.
3.6 Kontinentalsokkelprojektet
Under henvisning til FN’s havretskonvention fra 1982 har
Kongeriget Danmark i perioden 2009-2014 indleveret doku-
mentation (delsubmissioner) til FN’s Kommission for Konti-
nentalsoklens grænser (CLCS) om en udvidelse af kontinen-
talsoklen i fem områder. De fem områder fordeler sig med to
ved Færøerne og tre ved Grønland, og de bliver behandlet
enkeltvis af CLCS. Kontinentalsokkelprojektet har haft til op-
gave at identificere de områder, hvor krav om retten til nye
havbundsområder kan fremsættes. Projektet blev igangsat i
2002 i et samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grøn-
land. Efter indlevering af den sidste delsubmission i 2014, der
omfatter området med Nordpolen, har opgaven været et lø-
bende beredskab til de konsultationer, der kommer, når
CLCS vil behandle de enkelte delsubmissioner. Når konsulta-
tionerne med CLCS er afsluttet, vil CLCS fremkomme med
sine anbefalinger vedr. den ydre grænse for de respektive
landes adkomst til kontinentalsoklen.
CLCS gav i 2014 sin anbefaling vedr. delsubmissionen
nord for Færøerne. Kongerigets kontinentalsokkel overlap-
per i dette område med sokler fra hhv. Norge og Island. Efter
forhandlinger undertegnede parterne i Stockholm den 30. ok-
tober 2019 delingsaftaler vedrørende området og Folketinget
gav sit samtykke efter grundlovens § 19 den 25. maj 2021. Det
er vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen i CLCS af
de resterende delsubmissioner vil være tilendebragt. Det vur-
deres, at området i Det Arktiske Ocean, hvor der er overlap-
pende krav fra både Kongeriget, Canada, Norge og Rusland,
vil blive det sidste af Kongerigets områder, der får en anbefa-
ling fra CLCS.
Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger stadig eksisterer
overlappende krav til nabolande, vil den endelige afgræns-
ning være genstand for politiske forhandlinger mellem disse
lande. Kongeriget Danmark lægger – helt i tråd med Ilulissat-
erklæringen – stor vægt på dialog og direkte forhandlinger
mellem samtlige relevante stater, herunder Rusland, både i
forhold til tekniske geofaglige spørgsmål samt i forhold til
spørgsmål vedr. afgrænsning af overlappende sokkelkrav.
Norge er således vært for en geofaglig workshop i 2021, den
såkaldte Arctic Ocean Workshop, hvor en række af disse
spørgsmål bliver drøftet mellem de fem kyststater i Det Ark-
tiske Ocean.
3.7 Grænsedragning mellem Grønland og Canada
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmål om grænse-
dragning mv. i farvandene mellem Canada og Grønland etab-
lerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersuisut og
Canadas regering i forbindelse med fejringen af 10-året for
Ilulissat-erklæringen i 2018 en fælles arbejdsgruppe. Arbejds-
gruppen vil komme med anbefalinger til at løse udestående
grænsespørgsmål mellem landene. Dette inkluderer bl.a. su-
verænitet over Hans Ø/Tartupaluk og den maritime grænse-
dragning i Lincoln Sea. Arbejdsgruppen har afholdt en række
møder, herunder i St. Petersborg, Ottawa og København, og
arbejdet skrider planmæssigt frem. Etableringen af arbejds-
gruppen er ligeledes et eksempel på villighed til at finde løs-
ninger på overlappende territoriale krav i Ilulissat-erklærin-
gens ånd.
3.8 Søfart og sejladssikkerhed
IMOs Polarkode har til hensigt at styrke sikkerheden ved sej-
lads i arktiske farvande og stiller særlige krav til skibes ud-
styr og konstruktion samt træning af besætning med henblik
på at imødegå de særlige risici, som findes ved sejlads i is-
fyldte farvande
Polarkoden indeholder tre dele: miljø, uddannelse og sik-
kerhed. I dag omfatter sikkerhedsdelen i polarkoden således
ikke skibe såsom fiskeskibe, mindre lastskibe (bruttotonnage
under 500), skibe udelukkende i national fart og lystfartøjer,
der ikke anvendes kommercielt. Der pågår derfor på nuvæ-
rende tidspunkt et arbejde for at gøre dele af Polarkoden obli-
gatorisk for alle skibe, som sejler i arktiske farvande. I tillæg
hertil vedtog IMO’s medlemslande i maj 2021 en vejledning
til mindre skibe, som opfordres til at opfylde sikkerhedsdelen
af Polarkoden. Med disse tiltag er målet at højne sikkerheden
til søs i arktiske egne ved at få en bredere anvendelse af Po-
larkoden.
Danmark, som også repræsenterer Grønland i IMO, fast-
lægger løbende de fælles positioner til brug for arbejdet i
IMO i dialog med Grønlands Selvstyre.
IMO vedtog i 2020 et forbud mod at anvende tungt brænd-
stof (Heavy Fuel Oil, HFO) i Arktis. Forbuddet træder i kraft
1. juli 2024. For fartøjer, der allerede overholder visse sikker-
hedsregler under Polarkoden, er der mulighed for »undtagel-
ser« frem mod 1. juli 2029. IMO arbejder på en vejledning
vedrørende forebyggelse af oliespild i Arktis med henblik på
at reducere oliespild, herunder med HFO.
DMI driver en vejrtjeneste i Grønland og står for at varsle
farligt vejr og udarbejde vejrudsigter og farvandsudsigter for
hele Grønland og det omliggende hav. DMI har siden marts
2021 leveret vejrinformation og –udsigter på grønlandsk til
borgerne på DMIs grønlandske Facebookside. DMI flyttede
vejrtjenesten fra Kangerlussuaq til Arktisk Kommando i
Nuuk i november 2020 for at styrke beredskabsarbejdet i
Grønland. DMI har stort fokus på at styrke den operationelle
overvågning og modellering af havisen i Det Arktiske Ocean
med henblik på at understøtte sikker sejlads. Grundlaget for
varslingen bliver stadig bedre, bl.a. gennem udvikling af fin-
maskede vejrmodeller for vindforholdene i de grønlandske
fjorde. I forbindelse med udmøntningen af Nordatlantpuljen
blev der på FL21 afsat én mio. kr. årligt i perioden 2021-2024
til at styrke DMIs vejrtjeneste i Grønland, herunder arbejdet
med at styrke kvaliteten og præcisionen af vejrudsigter. Der
er et stort potentiale i at udvikle og etablere varsling af farlige
vejrhændelser i Grønland og i første omgang overvejer DMI
at etablere varsling af orkan/storm, kraftig snefald og isslag.
Endelig arbejder DMI på at udvikle forudsigelser og varsling
af tø/frost og på sigt risiko for sneskred. I henhold til SOLAS
Konventionen betjener DMI’s istjeneste skibsfarten i de grøn-
landske forvande, med et udvidet fokus på Kap Farvel områ-
det, hvor isforholdene er særligt farlige. Både den daglige
produktion og udvikling af nye typer isinformationer sker i
tæt samarbejde med istjenester i USA, Canada og Norge samt
Copernicus Marine Services. Fokuserede isoplysninger leve-
res i specielle situationer, f.eks. da et Royal Arctic Line skib
sad fast i isen ved Østgrønland og ved vaccineudbringning
med skib.
DMI deltager aktivt i EU’s jordobservationsprogram
Copernicus, som understøtter brugen af satellitdata og mo-
deller i Det Arktiske Ocean.
7
3.9 Søkort og havbundskortlægning
En væsentlig forudsætning for søfart og sejladssikkerhed i
grønlandsk farvand er pålidelige søkort. Geodatastyrelsen
(GST) har siden 2009 samarbejdet med Grønlands Selvstyre
om en modernisering og opdatering af søkort i det sydvestli-
ge Grønland, så de er egnet til moderne navigation. GST er
endvidere i 2021 påbegyndt produktionen af en ny type elek-
troniske søkort, der skal sikre en bedre og hurtigere udnyttel-
se af de dybdedata, der hvert år indsamles af Forsvarets Sø-
opmåling. Herudover arbejder GST sammen med Grønlands
Selvstyre og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI))
om at få lavet en plan for en modernisering af søkortlægnin-
gen for resten af Grønland, så den imødekommer både civile
og forsvarsmæssige behov, herunder fra NATO, til råstofpro-
jekter, turismesejlads mm.
Danmark overtager i 2021 næstformandsposten i den ark-
tiske regionale hydrografiske kommission (ARHC) og vil ef-
terfølgende overtage formandskabet fra Canada i 2022. Dan-
marks fokus som formand og næstformand for ARHC vil
være at styrke samarbejdet med PAME og andre relevante ar-
bejdsgrupper under Arktisk Råd, hvilket primært vil tage ud-
gangspunkt i det memorandum of understanding, der blev
indgået i 2020 mellem ARHC og PAME. Således vil der være
fokus på hvordan de arktiske hydrografiske kontorer kan un-
derstøtte Arktisk Råds overordnede prioriteter vedrørende
det arktiske marine miljø, klima, grøn energi og befolkningen
i Arktis, samt hvorledes ARHC kan biddrage til opfyldelsen
af FN's 17 verdensmål. Et andet fokusområde vil være imple-
menteringen af den nye globale marine data standard (S-100)
i det arktiske område.
GST støtter bestræbelserne under The Nippon
Foundation-GEBCO Seabed 2030 Project om at få opmålt
og kortlagt verdenshavene inden 2030 og få etableret en glo-
bal dybdedatabase. Særligt i de arktiske egne, hvor kun ca.
14 pct. af havet er kortlagt med moderne søopmålingsudstyr,
er der et stort behov for at få øget dybdedataindsamlingen,
og gøre dataene tilgængelige, både af hensyn til sejladssik-
kerheden, men også til gavn for bl.a. klimaforskning, beskyt-
telse af biodiversitet, planlægning af aktiviteter kystnært, og
på havet mv. For grønlandske farvande er det i øjeblikket kun
knap 1 pct., der er opmålt med moderne søopmålingsudstyr.
3.10 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske geografiske
data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for et samfunds udvikling og udgør et be-
tydningsfuldt bidrag til den grundlæggende indsats for digi-
talisering og udvikling af Arktis. Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering (SDFE) er i gang med en ny kortlægning af
Grønland i det åbne land. Kortlægningen vil bl.a. understøtte
digitalisering af det grønlandske samfund, bedre forvaltning
og forbedret navigation i terrænet samt Forsvarets opgaver
ifm. suverænitetshævdelse. Data og korttjenester fra nykort-
lægningen vil desuden forbedre grundlaget for den internati-
onale arktiske forskning. SDFE udvikler i samarbejde med
Finland, Island, Sverige, Norge, Canada, Rusland og USA’s
kortlægningsmyndigheder en digital infrastruktur for geo-
grafiske data med fokus på at understøtte udbredelsen og
genanvendelsen af data fra den viden om Arktis, der er op-
bygget i Arktisk Råds arbejdsgrupper. Samarbejdet udmøn-
tes bl.a. i Arctic SDI Geoportal, der giver adgang til arktiske
reference- og baggrundskort og tematiske data, herunder en
digital arktisk højdemodel. Som opfølgning på Arktisk Råds
ministermøde i maj 2021 har Danmark gennem en arbejds-
gruppe under Arctic SDI ansvaret for at udarbejde forslag til
en datapolitik for Arktisk Råd i samarbejde med rådets sekre-
tariat og arbejdsgrupper.
SDFE varetager ansvaret for driften af GNET (Grønlands
GNSS (Global Navigation Satellit System) netværk). GNET er
den fundamentale geodætiske infrastruktur i Grønland.
GNET består af 59 permanente). GNET består af 59 målestati-
oner, som sikrer pålidelige geodata bl.a. til brug for en effek-
tiv klimaovervågning, herunder af Indlandsisens masse og
suverænitetshåndhævelse.
3.11 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk
samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske beslut-
ninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis.
3.11.1 Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i maj 2017 en juridisk bindende aftale om styrket forsk-
ningssamarbejde i og om Arktis. Kongeriget er depositar for
aftalen, der trådte i kraft den 23. maj 2018 i forbindelse med
10-året for Ilulissat-erklæringen. Aftalen skal understøtte
samarbejde og friere bevægelighed for forskere, forsknings-
udstyr m.m. på tværs af den arktiske region, idet forskning
udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk samarbej-
de. Aftalen lægger op til øget samarbejde med ikke-arktiske
stater, som har væsentlige arktiske forskningsaktiviteter. Af-
talens parter evaluerer årligt aftalen. Grundet COVID-19 blev
formatet for møderne i 2021 nedjusteret. Pr. maj 2021 har Rus-
land som formand for Arktisk Råd overtaget ansvaret for de
kommende års møder. Rusland ser ud til at prioritere arbej-
det højt, men COVID-19 er stadig en begrænsende faktor i
det internationale samarbejde.
3.11.2 International arktisk hub
Den internationale arktiske hub (IAH) finansieres i et fælles-
skab mellem Danmark og Grønland, og der er fra dansk side
afsat 3 mio. kr. i 2019-2024 og 750.000 kroner fra Naalakkersu-
isut. Danmark og Grønland har i 2020 fortsat arbejdet med at
implementere en fælles vision for IAH. Bemandingen i IAH
er styrket igennem 2021, og der arbejdes på at skabe synlig-
hed om IAH nationalt og internationalt. COVID-19 er fortsat
en væsentlig begrænsende faktor i udviklingen af nye initiati-
ver for IAH. Bestyrelsen for IAH har i november 2020 etable-
ret et sekretariat placeret i Nuuk.
3.11.3 Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden dets etablering i
2014 fungeret som et centralt organ for arktisk forsknings-
samarbejde med deltagelse af repræsentanter fra alle de cen-
trale forskningsinstitutioner i Danmark, Færøerne og Grøn-
land. Der er fortsat stor opbakning til FAFs arbejde. Som føl-
ge af den fortsatte store opbakning til FAF’s arbejde, er fo-
rummets mandat forlænget til udgangen af 2022. Covid-19
har medført stor udfordringer for gennemførelse af arktisk
forskning, og FAF har kunnet bidrage med samarbejde og ko-
ordinering på tværs af danske, grønlandske og færøske insti-
tutioner således at konsekvenserne af aflyste forskningstog-
ter blev minimeret.
3.11.4 UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbejde
mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der støttes
med 3 mio. kr. over finansloven. Bevillingen går dels til drift
8
af UArctic, til UArctics mobilitetsprogram for studerende,
forskere og undervisere, North2North, dels til konkrete pro-
jekter, som udvælges efter åbent opslag for rigsfællesskabets
medlemmer i UArctic. I lighed med tidligere år modtog
UArctic i 2021 et reduceret antal ansøgninger, som muligvis
skyldes situationen med COVID-19. UArctic forventer i lig-
hed med tidligere år at bevilge midler til tre nye projekter i
efteråret 2021.
3.11.5 Europæisk samarbejde om arktisk forskning
Uddannelses- og Forskningsministeriet er indgået i et fælles-
europæisk samarbejde om arktisk forskning. Projektet blev
igangsat i juli 2020 og er et større konsortium for arktisk eks-
pertise og infrastruktur og involverer både danske og grøn-
landske forskningsinstitutioner. Formålet er bl.a. at komme
med anbefalinger til Kommissionen om EU's arktiske indsat-
ser og forskningsprioriteringer, samt at kortlægge europæi-
ske indsatser inden for arktisk forskning med henblik på mu-
lige synergi- og synkroniseringstiltag.
3.11.6 Kongeriget Danmarks Partnerskab for Rum i Arktis
Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget initiativ til,
at der på tværs af faglige temaer inden for rumområdet etab-
leret en række nationale rumpartnerskaber, hvor offentlige og
private aktører samarbejder om forskning, innovation, ud-
dannelse og andre mulige fælles projekter. Partnerskab for
Rum i Arktis samler – og er åbent for – alle vidensinstitutio-
ner, virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer,
tænketanke og andre aktører i rigsfællesskabet, der arbejder i
krydsfeltet mellem Arktis og rumbaserede løsninger. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet vil som led i implementerin-
gen af regeringens strategi for dansk forsvarsindustri afsøge
interessen for at introducere et nyt tema med fokus på udvik-
ling af teknologier og kompetencer, der kan understøtte For-
svarets opgaveløsning i Arktis.
3.11.7 Nyt forskningsskib
Ved aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2021, blev
der bevilget 170 mio. kr. til delfinansiering af et nyt oceangå-
ende forskningsskib, som også skal have kapaciteter til at
løse opgaver i Arktis. DTU er ansvarlig for udbuddet og byg-
geriet af det nye forskningsskib, som efter de nuværende pla-
ner skal være klar i 2025.
4. RESSOURCER
Udenrigsministeriet har i 2020-2021 gennemført en kortlæg-
ning af de ressourcer, som den danske stat anvender på inter-
nationale opgaver og aktiviteter i relation til Arktis.
Kortlægningen viser, at den danske stat i 2020 afholdt ud-
gifter for ca. 1,7 mia. kr. til formålet. Omkring halvdelen af
det samlede ressourceforbrug går til finansieringen af de i alt
1.062 fuldtidsårsværk, som på tværs af myndigheder og insti-
tutioner beskæftiger sig med opgaver relateret til Arktis.
Forsvarsministeriet står for hovedparten af udgifterne
(1,25 mia. kr.). Herudover er det hovedsageligt Klima-, Ener-
gi-, og Forsyningsministeriet (187 mio. kr.), Uddannelses- og
Forskningsministeriet, (125 mio. kr.), Transport- og Boligmi-
nisteriet (58 mio. kr.), Miljø- og Fødevareministeriet (46 mio.
kr.) og Udenrigsministeriet (31 mio. kr.), der varetager opga-
ver samt aktiviteter relateret til Arktis. Kortlægningen tager
udgangspunkt i ressortfordelingen forud for omlægningerne
heraf i juni 2020. Nogle af de større opgaver omhandler bl.a.
drift af Arktisk Kommando, beredskab og meteorologiske ob-
servationsstationer, søopmåling og produktion af søkort, kli-
mastøtte samt forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet foretog i 2013 en
kortlægning af den samlede Arktis-relaterede forskning i
Danmark, Grønland og Færøerne. Kortlægningen viste, at
der blev anvendt ca. 723 mio. kr. til formålet om året på tværs
af de tre rigsdele. I forbindelse med aftalen om forskningsre-
serven for 2021 har uddannelses- og forskningsministeren til-
kendegivet, at man frem mod forhandlingerne om fordelin-
gen af forskningsreserven 2022 vil gennemføre en lignende
kortlægning af den arktiske forskning i rigsfællesskabet.
Hermed slutter redegørelsen.