Fremsat den 6. oktober 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 6. oktober 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte
boligområder m.v.)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 2077 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 430 af 16.
marts 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1167 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområ-
der« til: »parallelsamfund«, »ghettoområdet« til: »parallel-
samfundet«, og »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesom-
råde«.
2. I § 28, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »et udsat boligområde,
jf. § 61 a, stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61
b«.
3. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »kapitel 4 a i lov om
individuel boligstøtte« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
individuel boligstøtte«.
4. I § 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, og § 59, stk. 6,
nr. 5, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
5. I § 59 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. I forebyggelsesområder, jf. § 61 b, må ledige
familieboliger ikke anvises efter stk. 1-5 til boligsøgende,
hvor et medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne
i stk. 6, nr. 1-4, eller i 6 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse eller i 24 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik. Dette gælder dog ikke, i det omfang andelen af almene
familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30
pct. af alle almene familieboliger i kommunen.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvil-
ke forebyggelsesområder der ikke skal omfattes af stk. 7,
1. pkt., når andelen af almene familieboliger beliggende i
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelses-
områder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene familie-
boliger i kommunen.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
6. To steder i § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes efter
»stk. 6«: »og stk. 7«.
7. I § 59, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., to steder i
stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., i stk. 9, 3. pkt., der
bliver stk. 11, 3. pkt., og i stk. 10, 1. og 3. pkt., der bliver
stk. 12, 1. og 3. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.
8. I § 60, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »et udsat boligområ-
de, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i et forebyggelsesområde, jf. §
61 b,«, og i 4. pkt. indsættes efter »et udsat boligområde, jf.
§ 61 a, stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b«.
9. I § 61 a, stk. 4, ændres »4 år« til: »5 år«, og », jf. dog stk.
5« udgår.
10. § 61 a, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
11. I § 61 a, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 4 og
5« til: »stk. 1, 2 og 4 og § 61 b«.
12. Efter § 61 a indsættes:
»§ 61 b. Ved et forebyggelsesområde forstås et boligom-
råde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af indvandrere og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2021-22
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-4483
DE000143
efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og
hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger
30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffe-
loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer
udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnittet over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige
i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.«
13. I § 63 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4«
til: »§ 85, stk. 1, nr. 4 eller 5«.
14. I § 64, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »§ 59, stk. 3 og 8-12«
til: »§ 59, stk. 3 og 10-14«.
15. I § 80, stk. 2, 1. pkt., ændres »i 2005 21,75 kr. pr. m2«
til: »i 2021 29,75 kr. pr. m2«, i 2. pkt. ændres »i 2005 47,30
kr. pr. m2« til: »i 2021 66,50 kr. pr. m2«, og i 3. pkt. ændres
»januar 2006« til: »januar 2022«.
16. I § 91, stk. 4, 1. pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i
perioden 2021-2026« til: »830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio.
kr. årligt i 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026«.
17. I § 115 a, stk. 1, ændres »opfylde krav til energirammen
for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015« til:
»kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i hen-
hold til bygningsreglementet 2018«.
18. I § 115 a, stk. 2, ændres »opfylde den gældende energi-
ramme for bygningen i bygningsreglement 2010« til: »kun-
ne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til
bygningsreglementet 2018«.
19. I § 165 a indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61
a, stk. 1,«: »eller i forebyggelsesområder, jf. § 61 b,«.
20. I § 168 a, stk. 1, 2. pkt., og i § 168 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »hårde ghettoområde« til: »omdannelsesområde«.
21. I § 168 a, stk. 6, ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6
og 9«.
22. I § 168 b, stk. 10, ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6
og 9«.
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 1167 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, 1. pkt., ændres: »§ 75 p« til: »§ 75 h, stk. 2,«.
2. I § 64 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne
for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.«
3. I § 65 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne
for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
4. I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens begyndel-
se fremsende fornøden dokumentation for, at boligen efter
fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfyl-
der betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 69 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved bytning af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af person-
er, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til
en bolig af den pågældende karakter.«
6. I § 86, stk. 1, 3. pkt., ændres »hårdt ghettoområde« til:
»omdannelsesområde«.
§ 3
I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1045 af 11. juni 2009, som ændret ved § 50 i lov nr. 628
af 6. august 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »i kommuner, hvor kommunal-
bestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal
foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.,«.
2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »enkelte ejendomme«:
»og understøtte indsatser mod parallelsamfund«.
3. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Varigheden af anvisningsretten aftales af kommunalbe-
styrelsen og udlejeren.«
4. § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »6-års-perioden« til: »den
aftalte periode«.
2
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. november 2021.
Stk. 2. § 2, nr. 2-5, finder ikke anvendelse på fremleje-
forhold og aftaler om bytte, som er etableret før lovens
ikrafttræden. For sådanne forhold og aftaler finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ny terminologi
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres permanent
2.3.1. Gældende ret
2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i forebyggelsesområder
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Kommunal anvisningsret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Nedrivning af almene boliger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud til iværksættelse af indsatser efter almenbo-
liglovens § 165 a
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at gennemføre »Aftale om
blandede boligområder – næste skridt i kampen mod paral-
lelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkepar-
ti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance.
Med aftalen er parterne enige om at igangsætte en række
forebyggende indsatser for at bekæmpe dannelsen af nye
parallelsamfund.
Aftalen er en opfølgning på den aftale, som den davæ-
rende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance) indgik med Socialdemokratiet, Socialisti-
ske Folkeparti og Dansk Folkeparti den 9. maj 2018 om
initiativer på boligområdet for at modvirke parallelsamfund,
hvor der blev der taget et grundlæggende opgør med paral-
lelsamfund i Danmark og igangsat en række initiativer for at
omdanne de mest udsatte boligområder.
Indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces,
som løber frem mod 2030, og med den nye aftale er parter-
ne blevet enige om at udbrede indsatsen mod dannelse af
parallelsamfund til også at omfatte en forebyggende indsats
i boligområder, som er i risiko for at blive udsatte boligom-
råder. Målet er, at der i 2030 ikke skal være boligområder,
4
som adskiller sig væsentligt fra det omgivende samfund
socialt og økonomisk, og som har en andel af ikkevestlige
indvandrere og efterkommere på over 30 pct.
Det foreslås at indføre en ny kategori af boligområder,
som benævnes forebyggelsesområder. Der er tale om bolig-
områder, som ikke er omfattet af den nuværende indsats
mod parallelsamfund, men hvor der er behov for en forebyg-
gende indsats.
Endvidere foreslås det at opdatere parallelsamfundslov-
givningens terminologi således, at betegnelsen ghetto ikke
længere anvendes. Anvendelse af termen kan modvirke hen-
sigten med parallelsamfundsindsatsen, som er at integrere
og udvikle belastede boligområder for at gøre dem attraktive
for en bredere kreds af boligsøgende.
Det foreslås at forlænge den periode, hvor et boligområde
har opfyldt parallelsamfundskriterierne, fra 4 år til 5 år for at
være et omdannelsesområde. Hermed gøres den overgangs-
ordning, der har været for 2018, 2019 og 2020, permanent.
Desuden udvider nærværende lovforslag anvendelsesom-
rådet for en række redskaber, som efter de gældende reg-
ler er forbeholdt udsatte boligområder, til også at gælde i
de nye forebyggelsesområder. Boligorganisationer og kom-
muner får med lovforslaget en række nye redskaber til at
forebygge, at almene boligområder udvikler sig til udsatte
boligområder.
Det foreslås at skærpe udlejnings-og anvisningskravene i
de nye forebyggelsesområder for over tid at ændre beboer-
sammensætningen. Ved at udbrede de skærpede udlejnings-
og anvisningsredskaber til forebyggelsesområderne er det
forventningen, at almene boligområder, som i dag adskiller
sig fra det omkringliggende samfund, i 2030 vil have en
mere varieret beboersammensætning og kan bidrage positivt
til den blandede by. Det foreslås derfor at gøre det obligato-
risk for boligorganisationer at anvende fleksibel udlejning
i forebyggelsesområder og at forbyde kommuner at anvise
boligsøgende, som opfylder en række betingelser, til fore-
byggelsesområderne. Der er tale om at udbrede anvendelse
af skærpede udlejnings- og anvisningsbestemmelser, som i
dag gælder i de udsatte boligområder, til også at gælde i de
nye forebyggelsesområder.
Desuden foreslås det, at reglerne om fremleje og bytte
i lov om leje af almene boliger strammes, således at de
udlejningsregler, der gælder i udsatte boligområder, også
skal kunne håndhæves i tilfælde, hvor udlejning sker i form
af fremleje eller bytte.
Det foreslås endvidere at udvide de gældende muligheder
for kommunal anvisning til private udlejningsboliger. Heref-
ter kan alle kommuner indgå frivillige aftaler med private
udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver samtidig med, at kommuner og private udlejere kan
indgå aftaler lige så længe, der er gensidig interesse herfor.
Det foreslås at give lettere adgang til nedrivning af almene
familieboliger i forebyggelsesområder. Herved får boligor-
ganisationer og kommuner stillet flere redskaber til rådighed
til at gennemføre fysisk tilpasning af boligmassen, der kan
understøtte målet om over tid at ændre beboersammensæt-
ningen i forebyggelsesområderne.
Endelig foreslås det i lyset af, at der er i 2020 kom to nye
boligområder, som er blevet omfattet af kravet om gennem-
førelse af en udviklingsplan, at der afsættes yderligere 500
mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbyggefonden til at hæve
rammen til den fysiske omdannelse i de udsatte boligområ-
der.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
(herefter almenboligloven), at der ved et udsat boligområde
forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er
opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden
tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40
pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) ande-
len af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våben-
loven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre
gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over
de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år,
der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.,
4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-
komst for samme gruppe i regionen.
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er et ghettoområ-
de et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efter-
kommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor
mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 4, er et hårdt ghetto-
område et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt
betingelserne for at være et ghettoområde, dog har der efter
stk. 5 for årene 2018, 2019 og 2020 været en overgangsord-
ning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde, der
de seneste 5 år har opfyldt betingelserne for et ghettoområ-
de.
Det fremgår af almenboliglovens § 61 a, stk. 3, at ved et
boligområde forstås fysisk sammenhængende matrikelnum-
re, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde
sammenlagt mindst 1.000 beboere, og at indenrigs- og bo-
ligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at
andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med
matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, trækker Indenrigs-
og Boligministeriet data fra Danmarks Statistik og offent-
liggør hvert år den 1. december, hvilke boligområder der
opfylder ovennævnte kriterier for et udsat boligområde, et
ghettoområde og et hårdt ghettoområde.
2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af
5
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boli-
ger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder
og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev
der igangsat en række initiativer med henblik på at bekæm-
pe udviklingen af parallelsamfund i boligområder med en
høj koncentration af beboere uden tilknytning til arbejds-
markedet eller under uddannelse, med dom for overtrædelse
af straffeloven mv., med begrænset uddannelsesbaggrund og
med lave indkomster.
Der blev dengang ikke taget højde for, at der er boligom-
råder, som adskiller sig fra det omkringliggende samfund,
og som kan være i risiko for at udvikle sig til udsatte bolig-
områder som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav
indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med
ikkevestlig baggrund. Disse områder opfylder i dag ikke kri-
terierne for udsatte boligområder, men kan over tid udvikle
sig til udsatte boligområder, hvis der ikke sættes ind med
forebyggende initiativer.
Det foreslås derfor at afgrænse særlige forebyggelsesom-
råder som en ny kategori af boligområder ud over kategori-
erne for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghet-
toområder. Det foreslås, at forebyggelsesområder er kende-
tegnet ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse
overstiger 30 pct. Samtidig skal områderne opfylde to af fire
kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og
kriminalitet.
Kriterierne for forebyggelsesområder foreslås at være
identiske med kriterierne for udsatte boligområder, bortset
fra at tre ud af fire kriterier vil blive beregnet ved lavere
grænseværdier. Det foreslås således, at ved et forebyggelses-
område forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere
og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30
pct., og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1)
andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknyt-
ning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct.
opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen
af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenlo-
ven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange
landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de sene-
ste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der ale-
ne har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct., 4) den
gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen
15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør
mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst
for samme gruppe i regionen.
Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren hvert år
den 1. december vil offentliggøre en liste med forebyggel-
sesområder. Det vil ske samtidig med offentliggørelsen af
liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdan-
nelsesområder.
2.2. Ny terminologi
2.2.1. Gældende ret
Boligområder kategoriseres som udsatte boligområder,
ghettoområder og hårde ghettoområder efter almenboliglo-
vens § 61 a, stk. 1, 2 og 4.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås at ændre terminologien i almenboliglovens
§ 61 a, således at betegnelserne ghettoområde og hårdt
ghettoområde udgår og erstattes af andre og mere præcise
termer. Der foreslås således ikke ændring af kriterierne.
Erfaringen viser, at den anvendte terminologi kan stå i
vejen for, at udsatte boligområder kan tiltrække en brede-
re kreds af boligsøgende. Derfor foreslås termer, der mere
præcist afspejler, at der er tale om boligområder med struk-
turelle problemer, der adskiller sig fra det omkringliggende
samfund og truer sammenhængskraften i landet. Det foreslås
således at anvende termerne parallelsamfund i stedet for
ghettoområder og omdannelsesområder i stedet for hårde
ghettoområder.
2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres
permanent
2.3.1. Gældende ret
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 4, er et hårdt ghetto-
område et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt
betingelserne for at være et ghettoområde, dog har der for
årene 2018, 2019 og 2020 efter stk. 5, været en overgangs-
ordning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde,
der de seneste 5 år har opfyldt betingelserne for et ghetto-
område.
Overgangsordningen blev etableret for at tage hensyn til
allerede igangsatte initiativer til bekæmpelse af parallelsam-
fund i boligområderne.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment
boligområde skal være på listen over parallelsamfund de
seneste 5 år for at være et omdannelsesområde, bliver gjort
permanent.
I praksis har det vist sig, at 4 år kan være for kort tid
til at vende udviklingen i et udsat boligområde. Boligorgani-
sationerne og kommunerne vil med forslaget komme under
mindre tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan
afprøve forskellige løsninger for at undgå at blive et omdan-
nelsesområde.
2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i
forebyggelsesområder
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Kommunal anvisningsret
En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrel-
6
sens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene
familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løs-
ning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, jf.
almenboliglovens § 59, stk. 1.
Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen kan også
indgå en aftale om, at boligorganisationen stiller ledige fa-
milieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligso-
ciale opgaver, jf. stk. 2. Aftalen kan dække op til 100 pct. af
de ledige boliger i en afdeling, og kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen kan i forbindelse hermed aftale kriterier
for, hvilke af boligorganisationens ledige boliger som stilles
til rådighed for kommunalbestyrelsen, f.eks. kriterier vedrø-
rende boligernes størrelser, beliggenhed og husleje.
Kommunalbestyrelsens anvisning skal i hvert enkelt til-
fælde ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes
behov og beboersammensætningen i den afdeling, som den
boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunk-
tet. Kommunen skal på baggrund heraf anvise boligen til
den ansøger, som vurderes at have størst behov.
I henhold til stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til
rådighed for kommunalbestyrelsen, og som er beliggende
i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til
boligsøgende, hvor et medlem af husstanden enten er dømt
for overtrædelse af straffeloven m.v., har fået sit lejemål op-
hævet eller opsagt som følge af grove overtrædelser af god
skik og orden, ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, omfattet af aftalen om Det Europæ-
iske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz mv., i
6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik, modtager førtidspension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v., eller i 6 sammenhængende
kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge ef-
ter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.
2.4.1.2. Fleksibel udlejning
For almene familieboliger, der ikke er omfattet af reglerne
om kommunal anvisningsret, jf. almenboliglovens § 59, stk.
1 og 2, eller § 63, om udslusningsboliger, kan kommunal-
bestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale
om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes
efter særlige kriterier. Udlejning efter sådanne særlige krite-
rier kaldes fleksibel udlejning. Kriterierne aftales af kommu-
nalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af
kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1. Det
kan f.eks. aftales, at boligsøgende i beskæftigelse eller under
uddannelse får fortrinsret på ventelisten til de ledige boliger.
Når ovennævnte boliger er beliggende i et udsat boligom-
råde, jf. § 61 a, stk. 1, skal ledige boliger anvises efter
særlige kriterier, jf. § 60, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelses-
kriterier, med henblik på at styrke beboersammensætningen
i boligområdet. Kriterierne tages op til revision senest 4 år
efter, at de er fastsat. Kriterierne bortfalder, når et boligom-
råde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
2.4.1.3. Bytte og fremleje
Lejeren har i medfør af almenlejelovens § 64, stk. 1, en
ufravigelig ret til at fremleje op til halvdelen af boligens
beboelsesrum. Det følger endvidere af § 64, stk. 1, at det
samlede antal personer, der bor i boligen, i så fald ikke må
overstige antallet af beboelsesrum.
Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reg-
lerne om beboermaksimum, jf. boligreguleringslovens §§ 52
a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af
flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. § 64, stk. 2.
I henhold til almenlejelovens § 65, stk. 1, har lejeren ret
til at fremleje hele boligen i indtil 2 år, når lejerens fravær
er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studie-
ophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.
Udlejeren kan her modsætte sig fremlejeforholdet, når det
samlede antal personer vil overstige antallet af beboelses-
rum, eller udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsæt-
te sig fremlejeforholdet, jf. almenlejelovens § 65, stk. 2.
Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reg-
lerne om beboermaksimum, jf. boligreguleringslovens §§ 52
a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af
flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. § 65, stk. 3.
I medfør af almenlejelovens § 66 skal lejeren inden frem-
lejeperiodens begyndelse give udlejeren en kopi af fremle-
jeaftalen, når der sker fremleje efter §§ 64 og 65.
Lejere af almene boliger har i henhold til almenlejelovens
§ 69, stk. 1, en ufravigelig ret til at bytte med en lejer af en
anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.
Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis den fraflyttende
lejer ikke har beboet boligen i 3 år, hvis boligen ved bytning
vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller
udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det
pågældende bytte, jf. almenlejelovens § 69, stk. 2.
Udlejeren skal også her modsætte sig bytte, hvis reglerne
om beboermaksimum, jf. boligreguleringslovens §§ 52 a-c,
finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. almenlejelovens § 69,
stk. 3.
Både ved fremleje af hele boligen og ved bytning kan ud-
lejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgs-
len, ved fremleje eller bytning af almene ungdomsboliger,
almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger stille
krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer,
som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en
bolig af den pågældende karakter, jf. almenlejelovens § 65,
stk. 4, og § 69, stk. 5.
Ved fremleje af hele boligen eller ved bytning af en bolig i
et bofællesskab skal den pågældende bolig efter fremlejefor-
holdets etablering eller bytningens gennemførelse bebos af
personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragt-
ning til en bolig af den pågældende karakter, jf. almenlejelo-
vens § 65, stk. 5, og § 69, stk. 6.
7
Efter gældende ret kan der således ikke ved fremleje af
op til halvdelen af eller hele almene boliger eller bytte af
almene boliger stilles krav til, at den eller de lejere, som ved
fremleje eller bytte herefter skal bebo boligen, skal opfylde
andre betingelserne, end de i almenboliglovens § 65, stk. 4
og 5 samt § 69, stk. 5 og 6, nævnte.
Det fremgår af almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, at ud-
lejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller delvis
overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor
lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse
ikke bringer forholdet til ophør.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Parallelsamfundsindsatserne har været under gennemfø-
relse siden ultimo 2018, og der er endnu ikke gennemført
en egentlig evaluering af indsatserne, men der er opnået
en vis erfaring med effekterne af indsatserne i de udsatte
boligområder.
Erfaringer fra de udsatte boligområder viser, at udlej-
nings- og anvisningsredskaberne medvirker til at ændre be-
boersammensætningen. Opgørelser udarbejdet af Bolig- og
Planstyrelsen på grundlag af Landsbyggefondens huslejere-
gister viser, at i de foreslåede forebyggelsesområder blev i
2020 over 7 pct. af de ledige almene familieboliger anvist
af kommunen, og 23 pct. af boligerne blev udlejet ved brug
af fleksible udlejningskriterier. Der er således mulighed for
i endnu højere grad at styre indflytningen ved at skærpe an-
visningskravene og gøre fleksible udlejningskriterier obliga-
torisk i de områder, hvor der er behov for en forebyggende
indsats. Hermed vil kommunerne og boligorganisationerne
få flere redskaber stillet til rådighed for at nå målet om en
mere varieret beboersammensætning med en større andel af
beboerne, som enten er i beskæftigelse eller under uddannel-
se.
Efter de gældende regler skal boligorganisationerne anvise
ledige almene familieboliger, der er beliggende i et udsat bo-
ligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, efter særlige
beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det foreslås at ud-
vide anvendelsesområdet for reglerne om obligatorisk flek-
sibel udlejning, hvorefter reglerne også skal anvendes ved
udlejning af ledige almene boliger i forebyggelsesområder,
jf. det foreslåede § 61 b, hvorefter forebyggelsesområder
afgrænses ud fra en række sociale og økonomiske kriterier.
Erfaringen har vist, at redskabet er mest effektfuldt i de
større byer, idet effekten afhænger af, at der er mange bolig-
søgende, der er opskrevet på boligorganisationens venteliste
for at komme i betragtning til en bolig i området, og dernæst
at der på ventelisten er boligsøgende, som opfylder de fast-
satte kriterier.
Endvidere foreslås det at udvide de skærpede krav til
kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte boligområ-
der til også at gælde ved kommunal anvisning af ledige
almene boliger i forebyggelsesområder, jf. den foreslåede §
61 b. Det foreslås således at stramme anvisningsreglerne, så
kommunerne ikke må anvise ledige boliger i et forebyggel-
sesområde til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden
1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6
måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalfor-
sorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter
§ 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt
for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er
blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsor-
gen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold
til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for
hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1,
i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder
har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af
grove overtrædelser af god skik og orden, eller 4) ikke er
statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union
eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomi-
ske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af
studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution. Dette svarer til de krav, der fremgår
af almenboliglovens § 59, stk. 6, nr. 1-4.
Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forebyg-
gelsesområder ikke må anvise ledige boliger til boligsøgen-
de, hvor et medlem af husstanden i 6 sammenhængende
kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse eller i 24 sammenhængende
kalendermåneder har modtaget kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
Beregningen af 6-måneders- og 24-måneders perioderne
sker individuelt for både den boligsøgende og dennes æg-
tefælle eller samlever. Ved en sammenhængende periode
forstås en ubrudt periode. 6-måneders og 24-måneders pe-
rioderne beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra
personen har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp.
Sammenlignet med kravene, der gælder for et udsat bo-
ligområde, jf. almenboliglovens § 59, stk. 6, nr. 5-7, vil
de foreslåede anvisningskrav være mindre restriktive i fore-
byggelsesområderne, dels fordi forslaget kun vil omfatte
de boligsøgende, hvor et medlem af husstanden modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp, dels fordi modtagelse af kontanthjælp først vil
få betydning for boligsøgende, når et medlem af husstanden
i 24 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kon-
tanthjælp.
I et udsat boligområde kan kommunalbestyrelsen således
ikke anvise ledige boliger til boligsøgende, hvor et medlem
af husstanden i 6 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget kontanthjælp.
Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvise modtagere af
uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse til en ledig bolig
i et forebyggelsesområde, hvilket ikke er tilfældet i udsatte
boligområder.
Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulig-
hed for at forhindre, at flere ressourcesvage personer flytter
ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressource-
stærke personer gives fortrinsret til boligerne i disse områ-
der.
8
Det foreslås at fastsætte en grænse for anvendelse af de
skærpede anvisningskrav i de foreslåede forebyggelsesom-
råder. Grænsen foreslås fastsat ved 30 pct. af det samlede
antal almene familieboliger i kommunen, således at de skær-
pede anvisningskrav kun vil finde anvendelse, i det omfang
andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte bolig-
områder, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, og i forebyggel-
sesområder, jf. det foreslåede § 61 b, ikke overstiger 30 pct.
af alle almene familieboliger i kommunen. Forslaget skal
sikre, at kommuner med mange almene boliger i udsatte
boligområder og forebyggelsesområder stadig har god mu-
lighed for at anvise boliger til boligsøgende med et akut
boligsocialt behov.
Når det kommer til lejernes ret til at bytte og fremleje
deres bolig, er der ikke kontrol af, hvem der flytter ind i
de udsatte boligområder, og det kan udfordre bestræbelserne
på at ændre beboersammensætningen og skabe blandede
bydele. Derfor foreslås det, at de kriterier, som regulerer
indflytningen i udsatte boligområder, også skal gælde ved
fremleje eller bytte af boliger i udsatte boligområder.
Forslaget vil finde anvendelse i forhold til aftaler om
fremleje eller bytte, som indgås efter loven er trådt i kraft, jf.
lovforslagets § 4.
Det bemærkes, at almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 6, hvor-
efter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller
delvist overlader brugen af det lejede til en anden i tilfæl-
de, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private
udlejningsejendomme
2.5.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, kan kom-
munalbestyrelserne til løsning af boligsociale problemer i
de kommuner, som anvender kombineret udlejning, indgå
aftale med private udlejere således, at kommunalbestyrelsen
opnår anvisningsret til lejligheder i udlejerens udlejnings-
ejendom.
Kommunalbestyrelsen yder for anvisningsretten en vis
godtgørelse til udlejeren og har samtidig krav på en vis
refusion af denne godtgørelse fra staten. Reglerne om godt-
gørelsens udbetaling og refusion fra staten følger af § 4 i lov
om kommunal anvisningsret.
Det følger endvidere af § 1, stk. 1, i lov om kommunal
anvisningsret, at ordningen kan anvendes i kommuner, hvor
kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen
skal afvise boligsøgende efter almenboliglovens § 51 b, stk.
1, eller at anvisning skal foretages efter almenboliglovens §
59, stk. 4 (kombineret udlejning).
Kombineret udlejning omfatter boligområder med mindst
1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne i alderen
18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmar-
kedet, eller boligområder med mindst 5.000 beboere, hvor
mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne
tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.
Aftalen om anvisningsret kan kun indgås med henblik på
løsning af boligsociale opgaver, herunder for at opnå en
mere balanceret beboersammensætning, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunal anvisningsret.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret,
at aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for en
tidsbegrænset periode på 6 år.
Efter § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, be-
taler kommunalbestyrelsen, som ved anvisning til almene
boliger, lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er
til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning
sker. Kommunalbestyrelsen indestår herudover for eventuel-
le fraflytningsudgifter, som påhviler lejeren.
Kommunalbestyrelsen og udlejeren fastsætter størrelsen
af den godtgørelse, som kommunalbestyrelsen betaler til
udlejeren, i aftalen. Det maksimale statslige refusionsbeløb
til kommunalbestyrelsen udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som
kommunalbestyrelsen kan råde over.
Det følger § 4, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret,
at godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb ved aftalens
indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten
udnyttes. Godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse beta-
les, når kommunalbestyrelsen inden den i § 5, stk. 1, i lov
om kommunal anvisningsret, fastsatte frist har givet medde-
lelse om at ville udnytte anvisningsretten.
Det følger endvidere af § 4, stk. 3, i lov om kommunal
anvisningsret, at udlejeren kan afsætte godtgørelsen for an-
visningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen
i Grundejernes Investeringsfond. Vælger udlejeren dette, er
udlejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-pe-
rioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte konto i
Grundejernes Investeringsfond.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kommunerne har fortsat behov for at have et antal boliger
til rådighed, som kan anvendes til at anvise boligsøgende
med et akut boligsocialt behov samt boligsøgende, som på
grund af særlige udlejningskriterier ikke kan få anvist en
bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.
Der er derfor behov for, at kommunalbestyrelserne tilli-
ge får mulighed for anvisningsret til private udlejningsejen-
domme.
Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at denne
adgang sikres gennem frivillige anvisningsaftaler mellem
kommunalbestyrelserne og private udlejere.
Derfor foreslås det, at den gældende ordning udvides så-
ledes, at muligheden for at indgå frivillig aftale om anvis-
ningsret med private udlejere, som ønsker at stille lejlighe-
der til rådighed for kommunen til løsning af boligsociale
opgaver, finder anvendelse i alle kommuner.
Aftalens tidsbegrænsning på 6 år foreslås endvidere ophæ-
vet med henblik på at overlade det til aftaleparterne at aftale
varigheden af anvisningsretten.
9
Der vil ligesom i dag kunne erhverves anvisningsret til
højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, eller et antal be-
stemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige. Den
samlede anvisningsret vil fortsat højst udgøre 25 pct. af
ejendommens lejligheder. Dette vil gælde også i tilfælde af,
at en aftale, som omfatter mindre end 25 pct. af ejendom-
mens lejligheder, bliver udvidet. Den samlede anvisningsret
vil således aldrig kunne overstige 25 pct. af ejendommens
lejligheder.
Aftale om anvisningsret vil fortsat kun kunne indgås med
henblik på løsning af boligsociale opgaver i kommunen. Det
præciseres i den forbindelse, at aftale om anvisningsret kan
indgås for at understøtte kommunens indsatser mod parallel-
samfund.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat, ligesom ved anvisning
til almene boliger, indestå for eventuelt lejetab og fraflyt-
ningsudgifter.
Den frivillige model vil i 2025 blive fulgt op af en evalue-
ring.
2.6. Nedrivning af almene boliger
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at
nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorga-
nisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren,
hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan
boligministeren godkende nedrivning af almene boliger, når
der er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer
ved ejendommen, 2) dokumenterede vedvarende og væsent-
lige udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsocia-
le udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det kan være relevant og nødvendigt at gennemføre fy-
siske ændringer af et boligområde, der er i risiko for at
blive et udsat boligområde, med henblik på at ændre bebo-
ersammensætningen og modvirke dannelsen af parallelsam-
fund. Derfor foreslås det, at indenrigs- og boligministerens
adgang til at godkende nedrivning, jf. almenboliglovens §
28, stk. 3, nr. 3, af almene boliger i udsatte boligområder, jf.
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, udvides til også at gælde i
de foreslåede forebyggelsesområder. Hermed får kommunal-
bestyrelsen og boligorganisationer flere redskaber stillet til
deres rådighed for at nå målet om en mere varieret beboer-
sammensætning i boligområder, der er i risiko for at udvikle
sig til udsatte boligområder.
2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for
at give påbud til iværksættelse af indsatser efter
almenboliglovens § 165 a
2.7.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed, jf. al-
menboliglovens § 165, stk. 1, om nødvendigt skulle tage
relevante forholdsregler over for boligorganisationen, hvis
den ikke af egen drift tager de skridt, der er nødvendige
for at sikre, at de almene boligafdelinger er økonomisk og
socialt velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvaren-
de standard. Der kan f.eks. være tale om påbud om gennem-
førelse af vedligeholdelsesarbejder. I yderste tilfælde kan
kommunalbestyrelsen indsætte en midlertidig forretningsfø-
rer, jf. stk. 2 og 3.
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til almenboliglovens
§ 165 a give almene boligorganisationer påbud om at iværk-
sætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,
herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61
a, stk. 2.
2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den foreslåede indførelse af forebyggelsesområder
vil kommunalbestyrelsen skærpe fokus på en gruppe bolig-
områder, som er i risikoen for at blive udsatte boligområ-
der. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen får mulig-
hed for at sikre indsatser i disse områder, når dette findes at
være nødvendigt.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at give
almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsat-
ser i udsatte boligområder udvides til også at omfatte de
foreslåede forebyggelsesområder.
Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at
give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte
indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at
imødegå, at boligområder udvikler sig til ghettoområder (der
fremover betegnes parallelsamfund), idet påbuddene kan
iværksættes, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er
nødvendigt.
2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering
2.8.1. Gældende ret
Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større
arbejder, der fysisk og socialt gennemføres for at omdanne
udsatte boligområder og ghettoområder og åbne boligområ-
derne i forhold til det omgivende samfund.
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyg-
gefonden af midler, der er overført til landsdispositionsfon-
den, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr.
(2018-prisniveua) årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn
om ydelsesstøtte til lån til finansiering af en række arbejder i
afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk.
1. Af investeringsrammen kan der anvendes op til 50 mio.
kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder med henblik på
afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres
til det følgende år.
2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der blev med parallelsamfundsaftalen i 2018 afsat ca.
10 mia. kr. fra Landsbyggefonden frem til 2026 til at under-
støtte omdannelsen af de udsatte boligområder, herunder til
implementeringen af udviklingsplanerne i hårde ghettoom-
råder.
10
I lyset af at der er i 2020 er kommet to nye boligområder,
som er omfattet af kravet om udviklingsplaner, foreslås det
at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbygge-
fonden til at hæve rammen til fysiske ændringer mv. i de
udsatte boligområder (de 500 mio. kr. svarer til 488 mio.
kr. i 2018-prisniveau, jf. nedenfor). Midlerne tildeles efter
behov af Landsbyggefonden efter de gældende regler.
Det foreslås at hæve rammen i § 91, stk. 4 med 488
mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt med 162,7 mio. kr. i årene
2022-2024, således at der i de pågældende år kan anvendes
992,7 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2022-2024. Derefter
vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau)
årligt i 2025 og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres
årligt. Det sker fortsat med henblik på at give tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning
af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisati-
oners byggeri i udsatte boligområder, jf. almenboliglovens §
61 a, stk. 1.
Den hævede ramme kan ligesom tidligere disponeres flek-
sibelt over årene med henblik på gennemførelsen af større
renoveringsprojekter. Tilsagn fra senere år vil kunne frem-
rykkes, hvis det er nødvendigt for at realisere konkrete
større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning
kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Lands-
byggefonden, som godkendes af indenrigs- og boligministe-
ren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på
aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunktu-
rer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i vurderin-
gen.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Forslaget skal sikre blandede boligområder, hvilket kan
skabe mere forståelse blandt danskerne på tværs af forskel-
ligheder, medføre positive sociale effekter og bidrage til bæ-
redygtige byer. Det vil understøtte delmål nr. 11.a., hvorefter
positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser
mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke
den nationale og regionale udviklingsplanlægning.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Kommunerne kan ikke anvise ledige boliger i forebyg-
gelsesområder til boligsøgende, som omfattes af de skærpe-
de regler. Forslagene om skærpelse af anvisnings- og ud-
lejningsregler (obligatorisk brug af fleksibel udlejning og
skærpede regler for kommunal anvisning) vurderes ikke at
have udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.
Forslaget om udvidede muligheder for kommunerne til at
indgå aftaler om anvisningsret i private udlejningsejendom-
me, hvor staten yder refusion for et tilskud på maksimalt
30.000 kr. pr. lejlighed, vil ske inden for den allerede afsat-
te statslige økonomiske ramme på 6,8 mio. kr. til refusion
vedrørende kommunal anvisningsret. Dette vurderes ikke at
medføre kommunale merudgifter.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens ramme til fysi-
ske ændringer mv. vil forøge Landsbyggefondens investe-
ringsramme med 500 mio. kr. (2021-prisniveau) i perioden
2022-2024 eller med 166,7 mio. kr. (2021-prisniveau) om
året. De afledte udgifter til driftsstøtte og ydelsesstøtte fra
Landsbyggefonden vil blive afholdt efterfølgende over en
længere årrække. Det antages, at disse udgifter kan finansie-
res af landsdispositionsfondens midler, og at der derfor ikke
vil være behov for optagelse af statslån hertil.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt.
Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med princip 1
om enkle og klare regler meget enkle og klare kriterier både
for afgrænsning af forebyggelsesområder og anvendelse af
særlige udlejnings- og anvisningsbestemmelser i boligområ-
der, som er kategoriseret som forebyggelsesområder.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommuni-
kation vil forslaget understøtte, at der kan kommunikeres
digitalt. Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er
der indført krav om brug af digital post ved direkte kommu-
nikation med borgere og virksomheder. Der er også fastsat
mulighed for fritagelse for digital kommunikation. Almene
boligorganisationer vil blive omfattet af den nye digitale
postløsning for offentlige afsender, som forventes iværksat
i 2021. Det betyder, at de almene boligorganisationer vil
have mulighed for at anvende samme digitale kommunika-
tion som offentlige afsendere og for fritagelse fra digital
post. Der har været stor opbakning fra de almene boligorga-
nisationer til at tilslutte sig den nye digitale postløsning for
offentlige udbydere, og det forventes, at sektoren fremover
overvejende vil gøre brug denne digitale kommunikations-
form.
Der er i lovforslaget ingen nye krav om brug af digital
kommunikation i forhold til boligsøgende, virksomheder el-
ler almene boligorganisationer.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal ad-
ministrationen af lovgivningen ske helt eller delvist digi-
talt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed. Lov-
forslaget vurderes at være i overensstemmelse med dette
princip. Lovgivningen understøtter, at administrationen af
lovgivningen kan ske digitalt og under hensyntagen til bor-
gernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Med lovforslaget fastsættes objektive kriterier for udpeg-
ning af de foreslåede forebyggelsesområder, og kriterierne
for afgræsning af boligområder overlader ikke skøn til sags-
behandlerne. Afgørelsen vil blive truffet efter objektive kri-
terier således, at det ligger fast, hvilke faktiske oplysninger
der er relevante, og hvilke retsvirkninger det indebærer at
blive omfattet af den nye områdekategori.
Lovforslaget fastsætter desuden objektive kriterier for,
hvornår kommunalbestyrelsen ikke må anvise boligsøgende
11
til ledige boliger beliggende i de foreslåede forebyggelses-
områder. Reglerne er udtømmende og rummer ikke mulig-
hed for skøn og fortolkning. Kommunalbestyrelsen kan dog
fravige kravene til boligsøgende i tilfælde, hvor der ikke er
mulighed for at anvise en boligsøgende en bolig uden for
forebyggelsesområdet.
Med lovforslaget udvides desuden anvendelsen af obli-
gatoriske udlejningskriterier til de foreslåede forebyggelses-
områder. Det bliver således obligatorisk for kommunalbe-
styrelsen at fastsætte udlejningskriterier, hvorved boligor-
ganisationerne i forebyggelsesområder skal udleje ledige
almene familieboliger til boligsøgende, der enten er i arbej-
de eller under uddannelse. Der er tale om objektive udlej-
ningskriterier, som giver boligsøgende i arbejde eller under
uddannelse fortrinsret til ledige boliger i de foreslåede fore-
byggelsesområder.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på
tværs af myndigheder af fælles begreber indføres forebyg-
gelsesområde som betegnelse for almene boligområder, som
kan udvikle sig til udsatte boligområder. Herudover foreslås
ghettoområde ændret til parallelsamfund og hårdt ghettoom-
råde til omdannelsesområde. Det forventes, at ministerier og
kommunalbestyrelser vil anvende begreberne konsekvent,
da begreberne er defineret i almenboligloven. Indenrigs-
og Boligministeriet vil sikre, at begreberne anvendes konse-
kvent i lovgivning om almene boliger.
Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af
håndtering af borgernes og virksomhedernes data i strid med
princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Indenrigs- og
Boligministeriet vil hvert år trække anonymiserede data fra
Danmarks Statistik til at fastsætte, hvilke almene boligområ-
der der kategoriseres som forebyggelsesområder ud fra de
objektive kriterier.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om gen-
brug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at admi-
nistration af reglerne forventes at ske inden for eksisterende
IT-løsninger. Forslaget vil ikke medføre etablering af nye
IT-løsninger.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om en forøgelse af Landsbyggefonden ramme til
støtte til renovering, nedrivning og infrastrukturinvesterin-
ger i perioden 2022-2024 skønnes alt andet lige at medføre
en samlet merinvestering på 500 mio. kr. Denne merinveste-
ring forventes isoleret set at resultere i øget omsætning i
de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene byg-
geri. Det vil sige entreprenører, rådgivere, byggemateriale-
producenter, private grundsælgere, finansielle virksomheder
m.v., og merinvesteringen vil betyde en aktivitetsforøgelse i
byggesektoren i bred forstand.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante
for de konkrete ændringer i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7,
side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet
i form af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig
økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelses-
pligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses
for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjene-
steydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for
anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompen-
sationen også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat
i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandø-
rer ikke overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen
af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være
overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere
officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden
af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og
revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er
truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbage-
betaling af en eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må over-
stige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne
ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn
til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrent-
ning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødven-
dig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder
også nærmere bestemmelser om beregningen af omkostnin-
ger, indtægter og en "rimelig fortjeneste”.
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med
jævne mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virk-
12
somheder ikke modtager kompensation, som overstiger det
beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 5 (hvis
overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den
fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbage-
betalt).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets § 1, nr. 16, er i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2021
til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Bygge-
skadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for
Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark,
Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Dan-
ske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for
ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Hus-
leje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menne-
skerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommu-
neKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LOS, OK-Fonden, Praktiserende Arkitekters Råd,
Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation,
SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aal-
borg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark,
Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Kommunerne kan ikke anvise ledige
boliger i forebyggelsesområder til bo-
ligsøgende, som omfattes af de skær-
pede regler.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Isoleret set en vis aktivitetsforøgelse i
byggesektoren.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens af-
gørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106,
stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i
form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har
fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,
EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kompen-
sation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er under-
lagt forhåndsanmeldelsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan
anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
13
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almin-
delig økonomisk interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde
de udførlige betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal
sikre, at leverandører ikke overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse være overdraget den pågældende virksomhed
ved en eller flere officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden
af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-
resse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de
foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre
tilbagebetaling af en eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er
nødvendigt for at dække omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens
forpligtelser under hensyn til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig
forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødvendig for, at
disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser
om beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum
skal foretage kontrol for at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensa-
tion, som overstiger det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel
5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den fremføres til
det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1, er i
overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, afgrænses udsat-
te boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder.
Ved et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 1, forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier
er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er
uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,
2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst
tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet
over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59
år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige
i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-
komst for samme gruppe i regionen.
Ved et ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.
2, forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og
hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Ved et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 4, forstås et boligområde, som de seneste 4 år har op-
fyldt betingelserne for at være et ghettoområde, jf. ovenstå-
ende.
Afgrænsningen af boligområderne anvendes til at målrette
lovens forskellige redskaber til at understøtte en positiv ud-
vikling i boligområder, der har brug for en særlig indsats,
der modvirker dannelse af parallelsamfund.
Det foreslås, at overalt i loven ændres ghettoområde og
ghettoområder til: parallelsamfund, ghettoområdet til: paral-
lelsamfundet, og hårdt ghettoområde til: omdannelsesområ-
de.
14
Ændringen af terminologien har ingen juridiske eller ad-
ministrative konsekvenser. Ændringerne har heller ikke kon-
sekvenser i forhold til kriterierne, hvorefter områderne ud-
peges.
Til nr. 2
Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at
nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorga-
nisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren,
hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3, nr. 3,
kan indenrigs- og boligministeren efter ansøgning godkende
nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er
væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde,
jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.
Det foreslås, at almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, æn-
dres, således at indenrigs- og boligministeren efter ansøg-
ning kan godkende nedrivning af almene boliger, når der
er dokumenterede væsentlige boligsociale udfordringer i et
forebyggelsesområde, jf. det foreslåede § 61 b.
Hermed får kommunerne og boligorganisationerne mulig-
hed for at foretage fysiske forandringer i forebyggelsesom-
råder med henblik på at omdanne dem til attraktive bolig-
områder.
Til nr. 3
Ifølge § 51, stk. 2, i almenboligloven kan den almene bo-
ligorganisation udleje almene familieboliger til kommunal-
bestyrelsen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber
for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om
individuel boligstøtte (boligstøtteloven).
Beboere i kollektive bofællesskaber, dvs. bofællesskaber,
hvor beboerne har hver sit værelse i en lejlighed, kan som
udgangspunkt ikke modtage boligstøtte efter de almindelige
regler, da anvendelse af disse forudsætter, at den enkelte
lejer har eget køkken og dermed er lejer af en lejlighed, jf.
boligstøttelovens § 9, stk. 1. § 9, stk. 2, indeholder en række
undtagelser fra dette udgangspunkt, herunder kollektive bo-
fællesskaber, jf. kapitel 4 a.
Formålet med boligstøttelovens kapitel 4 a er at give mu-
lighed for, at deltagerne i disse bofællesskaber kan modtage
boligstøtte efter nærmere bestemte regler. Kapitlet omfat-
ter en række forskellige typer af kollektive bofællesskaber,
hvoraf en enkelt er bofællesskaber for lejere med særlige
sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Det findes derfor
uhensigtsmæssigt, at der i almenboliglovens § 51, stk. 2,
henvises til hele boligstøttelovens kapitel 4 a.
Det foreslås at ændre § 51, stk. 2, 1. pkt., således, at der i
stedet for kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte henvises
til § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte.
Hermed henvises alene til den bestemmelse, der vedrører
bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget be-
hov for at bo i kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig
i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, en
almen boligorganisation, jf. § 1 i almenboligloven, eller en
privat organisation som udlejer.
Der er ikke tale om en realitetsændring, men alene om en
præcisering af henvisningen i § 51, stk. 2.
Til nr. 4
Efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommu-
nalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen ved udlejning
af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder
med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet
skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede
har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes
eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Efter almenboliglovens § 51 c, stk. 1, skal boligorganisati-
onen i en almen boligafdeling, der er beliggende i et hårdt
ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, afvise boligsøgende på
ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når
den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, nr. 5, må ledige bo-
liger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen
efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde,
jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden i 6 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlæn-
dingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskel-
lige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstil-
ladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammen-
føringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud
og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,
ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) blev ”integrations-
ydelse” ændret til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse” i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at i § 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, og §
59, stk. 6, nr. 5, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
Den foreslåede ændring medfører, at sprogbrugen i almen-
boligloven bringes i overensstemmelse med lov nr. 174 af
27. februar 2019.
Til nr. 5
Efter almenboliglovens § 59, stk. 1, 1. pkt., skal den al-
mene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestem-
melse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængen-
de boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på
baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og
beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende
anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen
15
betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige fa-
miliebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil
udlejning sker.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 2-5, har kommunalbe-
styrelsen muligheder for, at boligorganisationerne stiller et
øget antal ledige almene familieboliger til rådighed for kom-
munalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale op-
gaver i kommunen.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige familieboli-
ger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter
stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. §
61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem
af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden
for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner
under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en
handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under
18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste
6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for
kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været an-
bragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter §
57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste
6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som
følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er
statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union
eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomi-
ske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af
studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalender-
måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6) mod-
tager førtidspension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalender-
måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 59, stk. 7, 1. pkt., at ledige familieboliger,
som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk.
1-5, og som er beliggende i et forebyggelsesområde, jf. det
foreslåede § 61 b, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne i stk. 6, nr.
1-4, eller i 6 sammenhængende kalendermåneder har mod-
taget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse eller i 24 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Med den nye bestemmelse foreslås de skærpede krav til
den kommunale anvisning af ledige almene familieboliger i
udsatte boligområder i § 59, stk. 6, nr. 1-4, således udvidet
til også at gælde kommunal anvisning i de foreslåede fore-
byggelsesområder.
Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke må
anvise ledige boliger beliggende i forebyggelsesområder til
boligsøgende, som har modtaget selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse i 6 sammenhængende ka-
lendermåneder eller kontanthjælp i 24 sammenhængende
kalendermåneder.
Forslaget adskiller sig fra de gældende regler om kommu-
nalbestyrelsens anvisning af ledige boliger i udsatte bolig-
områder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5, derved, at kommunalbestyrel-
sen ikke kan anvise ledige boliger til boligsøgende i et udsat
boligområde, når et medlem af husstanden i 6 sammenhæn-
gende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp. I et
forebyggelsesområde vil kravet være 24 sammenhængende
kalendermåneder.
Forslaget adskiller sig også fra de gældende regler om
kommunalbestyrelsens anvisning af ledige boliger i udsatte
boligområder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5-7, derved, at boligsøgen-
de, der modtager uddannelseshjælp, førtidspension, arbejds-
løshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydel-
se, ikke vil blive afskåret fra anvisning af ledige boliger i
forebyggelsesområderne.
Beregningen af 6-måneders- og 24-måneders perioderne
sker individuelt for både den boligsøgende og dennes æg-
tefælle eller samlever. Ved en sammenhængende periode
forstås en ubrudt periode. 6-måneders og 24-måneders pe-
rioderne beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra
personen har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp.
Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulig-
hed for at forhindre, at flere ressourcesvage personer flytter
ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressource-
stærke personer gives fortrinsret til boligerne i disse områ-
der.
Det foreslås i § 59, stk. 7, 2. pkt., at 1. pkt. om skærpede
krav til kommunens anvisning af ledige almene familiebo-
liger i de foreslåede forebyggelsesområder ikke gælder, i
det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelses-
områder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene familie-
boliger i kommunen.
Forslaget vil indebære, at der sættes en grænse for, hvor
mange almene familieboliger i en kommune, som kan om-
fattes af de skærpede anvisningskrav i forebyggelsesområ-
der.
Hvis andelen af almene familieboliger beliggende i ud-
satte boligområder er 30 pct. eller højere beregnet af alle
almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvis-
ningskrav i forebyggelsesområder således ikke få betydning
for den kommunale anvisning af ledige familieboliger. I
det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i
udsatte boligområder er mindre end 30 pct. beregnet af alle
almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvis-
ningskrav finde anvendelse for det antal almene familieboli-
ger beliggende i forebyggelsesområder, der udgør forskellen
mellem 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i kom-
munen og antallet af almene familieboliger beliggende i
udsatte boligområder.
16
Det foreslås i § 59, stk. 8, at kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om, hvilke forebyggelsesområder der ikke skal
omfattes af stk. 7, 1. pkt., når andelen af almene familieboli-
ger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og
i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle
almene familieboliger i kommunen.
Hvis der i en kommune er eksempelvis 15 pct. almene
familieboliger beliggende i udsatte boligområder og 20 pct.
almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder,
vil det betyde, at de nye anvisningsregler kun gælder for
tre fjerdedele af almene familieboliger beliggende i forebyg-
gelsesområderne, og kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke
almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder
svarende til en fjerdedel af almene familieboliger beliggen-
de i forebyggelsesområder ikke skal omfattes af stk. 7. De
gældende regler for anvisning i udsatte boligområder ændres
ikke.
Forslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat kan
anvise almene familieboliger i de kommuner, som har for-
holdsvis mange almene boliger i udsatte boligområder og
forebyggelsesområder.
Til nr. 6
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed
for at anvise ledige boliger efter § 59, stk. 1-5 i en boligaf-
deling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk.
6, til boligsøgende som nævnt i stk. 6, skal kommunalbesty-
relsen efter almenboliglovens § 59, stk. 7, anvise en ledig
bolig i de nævnte områder.
Det foreslås, at der i almenboliglovens § 59, stk. 7, der
bliver stk. 9, to steder indsættes efter »stk. 6« »og stk. 7«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der
ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i
en boligafdeling, der ikke er beliggende i boligområder, som
er nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, til boligsøgende
som nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, skal kommunal-
bestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte boligområder.
Til nr. 7
Efter almenboliglovens § 59, stk. 9, 1. pkt., kan kommu-
nalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af
en fælles indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner
og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og
selvejende ungdomsboliginstitutioner. Hvis kommunalbesty-
relsen ikke har truffet beslutning efter stk. 8, eller beslutnin-
gen efter proceduren i 1. pkt. omfatter færre end 10 pct. af
de omhandlede ungdomsboliger i kommunen, kan kommu-
nalbestyrelsen desuden træffe beslutning efter stk. 8 på bag-
grund af en fælles indstilling fra en eller flere af de lokale
uddannelsesinstitutioner og en eller flere af bestyrelserne for
de almene boligorganisationer og selvejende institutioner,
jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 2. pkt. Beslutningen efter
stk. 8 kan maksimalt omfatte 10 pct. af de omhandlede ung-
domsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter
nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne, jf. al-
menboliglovens § 59, stk. 9, 3. pkt.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 10, 1. pkt., for boliger
som nævnt i stk. 8 betaler uddannelsesinstitutionerne efter af
kommunalbestyrelsen nærmere fastsatte retningslinjer lejen
(boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed
for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlejning sker. Rådig-
hed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 8 kan
af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders
varsel, jf. almenboliglovens § 59, stk.10, 3. pkt.
Det foreslås, at der i § 59, stk. 9, 1.-3. pkt., der bliver § 59,
stk. 11, 1.-3. pkt., og stk. 10, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 12,
1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til »stk. 10«.
De foreslåede konsekvensændringer skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det ved indsæt-
telse af to nye stykker i § 59, jf. de foreslåede § 59, stk.
7 og 8, foreslås at udvide de skærpede krav til kommunal
anvisning af boligsøgende i udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, til også at gælde ved kommunal anvisning af ledige
almene boliger i forebyggelsesområder, jf. det foreslåede §
61 b. De gældende stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
Til nr. 8
Det følger af almenboliglovens § 60, stk. 4, 1. pkt., at
for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat bolig-
område, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af
reglerne om kommunal anvisningsret, jf. § 59, stk. 1 og
2, eller reglerne om udslusningsboliger, jf. § 63, skal bolig-
organisationen anvise ledige boliger efter særlige kriterier,
herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.
Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik
på at styrke beboersammensætningen i boligområdet og of-
fentliggør dem, jf. § 60, stk. 4, 2. pkt. Kriterierne tages op til
revision senest 4 år efter, at de er fastsat, § 60, stk. 4, 3. pkt.
Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås i § 60, stk. 4, 1. pkt., at for almene familiebo-
liger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,
stk. 1, eller i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, og som
hverken er omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal
boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige krite-
rier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det
betyder, at der kan gives fortrinsret til f.eks. personer med
fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingefor-
løb eller personer under uddannelse.
Forslaget indebærer, at kravet om obligatorisk anvendelse
af reglerne om fleksibel udlejning ved boligorganisationens
anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder udvides
til også at gælde i de nye forebyggelsesområder, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 12. Formålet er over tid at opnå en mere
varieret beboersammensætning i de nye forebyggelsesområ-
der og herved undgå, at områderne udvikler sig til udsatte
boligområder.
I boligområder, der ikke falder ind under definitionen af
udsatte boligområder eller de foreslåede forebyggelsesområ-
17
der, vil de gældende regler om fleksibel udlejning, jf. almen-
boliglovens § 60, stk. 1, uændret finde anvendelse. Det vil
sige, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan
aftale, at der skal ske udlejning efter særlige kriterier.
Almenboliglovens § 60, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres
uændret.
Som konsekvens af ændringen af 1. pkt. foreslås det i §
60, stk. 4, 4. pkt., at anvisningskriterierne bortfalder, når et
boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 60
a, stk. 1 eller et forebyggelsesområde, jf. det foreslåede § 61
b.
Opfylder ingen personer på ventelisten de aftalte anvis-
ningskriterier, vil der ske udlejning af ledige boliger efter
den almindelige venteliste, hvor boligsøgende med længst
anciennitet får anvist den ledige bolig.
Til nr. 9 og 10
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er et ghettoområ-
de et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efter-
kommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af be-
boere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejds-
marked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som
gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere
dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov
om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgen-
nemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,
3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 4) den gennem-
snitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år
i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end
55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen.
Efter § 61 a, stk. 4, forstås et hårdt ghettoområde som et
boligområde, som de seneste fire år har opfyldt betingelser-
ne for et ghettoområde.
Efter § 61 a, stk. 5, gælder en overgangsordning for årene
2018, 2019 og 2020, hvorefter kriterierne for et ghettoområ-
de skal have været opfyldt de seneste fem år.
Det foreslås, at der i § 61 a, stk. 4, ændres 4 år til 5 år,
og at henvisningen til stk. 5 udgår, således at betingelserne
for et ghettoområde skal have været opfyldt i fem år. Herved
gøres overgangsordningen permanent.
Det foreslås, at § 61 a, stk. 5, herefter ophæves, idet over-
gangsordningen er udløbet.
Til nr. 11
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, offentliggør inden-
rigs- og boligministeren den 1. december hvert år, hvilke
områder der opfylder betingelserne for udsatte boligområ-
der, ghettoområder og hårde ghettoområder, jf. stk. 1, 2, 4
og 5.
Det foreslås, at i § 61, a, stk. 6, der bliver til stk. 5, ændres
henvisningen til betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5 til stk. 1,
2 og 4 og § 61 b. Forslaget er en konsekvens af, at stk.
5 vedrørende en overgangsordning for hårde ghettoområde
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og at der
foreslås en ny kategori af boligområder, jf. det foreslåede §
61 b om forebyggelsesområder.
Til nr. 12
Der er i den gældende almenboliglov ingen afgrænsning
af almene boligområder, som er i risiko for at udvikle sig til
udsatte boligområder.
Der foreslås derfor en ny § 61 b om forebyggelsesområ-
der.
Det foreslås i § 61 b, at der ved et forebyggelsesområde
forstås et boligområde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande oversti-
ger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er
opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden
tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger
30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2)
andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst
to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over
de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år,
der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige
i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-
komst for samme gruppe i regionen.
Der er tale om de samme kriterier, som anvendes ved af-
græsning af udsatte boligområder, men grænseværdierne for
kriterierne i nr. 1, 2 og 4 er tilpasset den aktuelle situation i
boligområderne, som har brug for en forebyggende indsats.
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 3 forstås et boligområ-
de som fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010
var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt
mindst 1.000 beboere. Indenrigs- og boligministeren kan
godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikel-
numre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnum-
rene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
Formålet med at definere forebyggelsesområder er at ud-
brede brugen af en række redskaber, som i dag er målret-
tet de udsatte boligområder, til også at kunne anvendes i
forebyggelsesområder. Hermed får boligorganisationer og
kommuner bedre mulighed for over tid at ændre beboersam-
mensætningen i forebyggelsesområderne og at understøtte
den indsats gennem fysiske tilpasninger af bygningsmassen.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, giver en boligorganisati-
on ret til at videregive oplysninger til andre boligorganisa-
tioner, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der
udlejer almene boliger i samme boligområde om, at et af
boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet er
blevet opsagt eller ophævet efter almenlejelovens § 85, stk.
18
1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-10 eller 13, hvis
videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den
tryghedsskabende indsats i boligområdet. Videregivelsen må
alene omfatte oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer og oplysning om, at opsigelsen eller ophæ-
velsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om
leje af almene boliger.
Bestemmelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 og
4, vedrørte tidligere opsigelse fra udlejers side på grund
af, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden, eller på
grund af at lejeren havde tilsidesat betingelserne i et betinget
lejeforhold.
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boli-
ger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder
og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev
der indsat en ny opsigelsesgrund som § 85, stk. 1, nr. 2, i lov
om leje af almene boliger (almenlejeloven). Samtidig blev §
85, stk. 1, nr. 3 og 4, til § 85, stk. 1, nr. 4 og 5.
Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, blev i den forbindelse
ikke konsekvensændret. Den foreslåede ændring af almen-
boliglovens § 63 e, stk. 1, medfører, at henvisningen til §
85 i almenlejeloven opdateres, sådan at det fortsat er de
samme opsigelsesgrunde som tidligere, der er mulighed for
at videregive oplysning om.
Til nr. 14
Efter almenboliglovens § 64, stk. 4, finder bestemmelser-
ne i § 59, stk. 3 og stk. 8-12, om kommunal anvisning
af almene ungdomsboliger til løsning af unges boligsocia-
le problemer, § 62, om kommunal anvisning af boliger til
flygtninge, § 63 d om, at politiet kan videregive oplysninger
om strafferetlige afgørelser til en boligorganisation, og § 63
e om, at en boligorganisation kan videregive oplysninger
om et lejemål til andre boligorganisationer m.v. tilsvarende
anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selve-
jende institution. For universitetsnære almene ungdomsboli-
ger efter § 115, stk. 6, gælder § 59, stk. 3 og 8-12, dog ikke.
Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6, foreslås indsat
to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav til kommunal
anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesom-
råder, og de gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14,
foreslås, at i § 64, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres stk. 8-12 til
stk. 10-14.
Til nr. 15
Efter almenboliglovens § 79 skal almene boligorganisatio-
ners afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug
før 1. januar 1963, yde årlige bidrag til boligorganisationens
dispositionsfond til indskud i Landsbyggefonden. Ud over
eventuelle bidrag i henhold til § 79 yder afdelinger, som
indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1970,
efter § 80, stk. 1, bidrag til boligorganisationens dispositi-
onsfond til indskud i Landsbyggefonden til anvendelse efter
reglerne i §§ 87-96, jf. § 80, stk. 1. Bidrag ydes alene for
boligareal.
Almenboliglovens § 80, stk. 2, fastslår størrelsen af bidrag
til boligorganisationens dispositionsfond, som boligafdelin-
ger med boliger taget i brug før den 1. januar 1970, skal
betale. Det fremgår også, at beløbene reguleres efter bygge-
omkostningsindekset.
Danmarks Statistik har i 2016 taget et nyt byggeomkost-
ningsindeks i brug med 2015 som basisår.
Det foreslås i § 80, stk. 2, 1. pkt., at ændre i 2005 21,75 kr.
pr. m2 til i 2021 29,75 kr. pr. m2, i 2. pkt. i 2005 47,30 kr.
pr. m2 til i 2021 66,50 kr. pr. m2, og i 3. pkt. januar 2006 til
januar 2022.
Den foreslåede ændring af § 80, stk. 2, indeholder en
opdatering af beløbene på grundlag af det nye indeks.
Til nr. 16
Efter § 91, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven kan Lands-
byggefonden af de midler, der er overført til landsdispo-
sitionsfonden, jf. § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til
almene boligafdelinger til lån til finansiering af: 1) ekstra-
ordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning
af sundhedsskadelige forhold inden for en samlet investe-
ringsramme på 8.096 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene
2021-2026, 2) tilgængelighedsarbejder inden for en samlet
investeringsramme på 1.644 mio. kr. (2021-prisniveau) i
årene 2021-2026, 3) ombygning og sammenlægning af lej-
ligheder inden for en samlet investeringsramme på 304 mio.
kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, og 4) forbedring af
fællesarealer inden for en samlet investeringsramme på 967
mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026.
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyg-
gefonden af midler, der er overført til landsdispositionsfon-
den fra boligorganisationerne, jf. § 89, inden for investe-
ringsramme på 830 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i årene
2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af en række arbejder i afdelinger beliggende i et ud-
sat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme
kan anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder
og arbejder med henblik på afhændelse af boligerne. Ikke
anvendte beløb kan overføres til det følgende år.
Det foreslås i § 91, stk. 4, 1. pkt., at ændre 830 mio. kr. år-
ligt i perioden 2021-2026 til 830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio.
kr. årligt i 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026.
Hermed hæves investeringsrammen i § 91, stk. 4, 1.
pkt., med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt på årene
2022-2026, således at der i de pågældende år kan anvendes
992,7 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2022-2024. Derefter
vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau)
årligt i 2025 og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres
årligt. Opskrevet til 2021-prisniveau vil rammen udgøre
1.017,2 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 og herefter
850,5 mio. kr. i 2025 og 2026.
Forslaget indebærer, at rammen fortsat kan disponeres
19
fleksibelt over årene med henblik på gennemførelsen af stør-
re renoveringsprojekter. Det vil betyde, at en uforbrugt ram-
me kan overføres til senere år, og at tilsagn fra senere år vil
kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere
konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.
Det gælder fortsat efter § 91, stk. 7, at tilsagn fra senere år
efter indenrigs- og boligministerens godkendelse kan frem-
rykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete
større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning
kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Lands-
byggefonden, som godkendes af indenrigs- og boligministe-
ren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på
aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunktu-
rer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i vurderin-
gen.
Til nr. 17
Ifølge almenboliglovens § 115 a, stk. 1, kan kommunalbe-
styrelsen godkende, at der foretages de merinvesteringer, der
er nødvendige for som minimum at opfylde krav til ener-
girammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet
2015, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel,
selv om merinvesteringerne medfører, at det af ministeren
fastsatte maksimumbeløb for nybyggeri mv. overskrides.
Der er udstedt et ny bygningsreglement i 2018, hvori be-
stemmelserne om energirammen for bygningsklasse 2020 er
blevet afløst af bestemmelser om lavenergiklasse.
I § 115 a, stk. 1, foreslås det, at »opfylde krav til ener-
girammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet
2015« ændres til »kunne klassificere bygningen som lave-
nergiklasse i henhold til bygningsreglementet 2018«.
Hermed bringes henvisningen i § 115 a, stk. 1, i overens-
stemmelse med de gældende regler om bygningens klassifi-
cering.
Til nr. 18
Efter almenboliglovens § 115 a, stk. 2, udgør merinveste-
ringen forskellen mellem den samlede anskaffelsessum og
den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den
gældende energiramme for bygningen i bygningsreglement
2010.
I § 115 a, stk. 2, foreslås det, at »opfylde krav til ener-
girammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet
2015« ændres til »kunne klassificere bygningen som lave-
nergiklasse i henhold til bygningsreglementet 2018«.
Hermed bringes henvisningen i § 115 a, stk. 2, i overens-
stemmelse med de gældende regler om bygningens klassifi-
cering.
Til nr. 19
Det fremgår af almenboliglovens § 165 a, at kommunalbe-
styrelsen kan give almene boligorganisationer påbud om at
iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,
herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61
a, stk. 2.
Bestemmelsen i § 165 a skal ses i relation til kommu-
nalbestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til de
almene boligorganisationer, jf. § 164. Kommunalbestyrelsen
vil som tilsynsmyndighed kunne meddele boligorganisatio-
nerne de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en
forsvarlig drift af den almene boligorganisation eller dens
afdelinger, jf. § 165.
Det foreslås, at § 165 a udvides, således at kommunalbe-
styrelsens beføjelse til at give almene boligorganisationer
påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder
udvides til at omfatte påbud om at iværksætte indsatser i
de foreslåede forebyggelsesområder, jf. lovforslagets § 1, nr.
12.
Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at
give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte
indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i
forebyggelsesområder, jf. det foreslåede, jf. § 61 a, stk. 2,
herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder.
Det fremgår af almenboliglovens § 168, at indenrigs- og
boligministeren har samme beføjelser, som er tillagt kom-
munalbestyrelsen efter §§ 165 og 165 a.
Med den foreslåede ændring af § 165 a vil indenrigs-
og boligministerens beføjelser vedrørende evt. påbud om at
iværksætte indsatser derfor også omfatte forebyggelsesom-
råderne.
Til nr. 20
Det foreslås, at hårde ghettoområde i § 168 a, stk. 1, 2.
pkt., og i § 168 b, stk. 1, 2. pkt., ændres til omdannelsesom-
råde.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.
Til nr. 21 og 22
Efter almenboliglovens § 168 a, stk. 6, finder § 51 c og §
59, stk. 6 og 7, anvendelse på et boligområde omfattet af en
fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder
betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen
er gennemført eller boligområdet i 4 på hinanden følgende
år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog
senest den 1. januar 2030.
Efter almenboliglovens § 168 b, stk. 10, finder § 51 c og
§ 59, stk. 6 og 7, anvendelse på et boligområde omfattet
af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke læn-
gere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil
udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i 4 på
hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a,
stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.
Som konsekvens af, at der efter § 59, stk. 6 indsættes to
nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav til kommunal
anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesom-
råder, og de gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14,
20
jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at i § 168 a, stk. 6, og
i § 168 b, stk. 10, ændres henvisningen til stk. 6 og 7 til
henvisningen til stk. 6 og 9.
Forslaget har ingen materiel betydning.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge almenlejelovens § 29, 1. pkt., afgøres uenighed om
opfyldelse af lejerens pligt til vedligeholdelse og istandsæt-
telse i henhold til § 24, stk. 3 og 4, § 25, stk. 4, og § 26, jf.
§ 94, og om opgørelsen efter § 75 p i lov om almene boliger
m.v. af beboerklagenævnet.
§ 75 p i almenboligloven regulerede indtil 1. juli 2011 det
økonomiske opgør mellem lejeren og boligorganisationen i
tilfælde, hvor en bolig blev solgt til lejeren.
Med lov nr. 628 af 14. juni 2011 blev hele kapitlet om salg
af almene boliger nyaffattet. Bestemmelsen svarende til den
tidligere § 75 p findes herefter i almenboliglovens § 75 h,
stk. 2.
Referencen i almenlejelovens § 29 blev ikke samtidig
ændret. Det foreslås derfor, at i § 29, 1. pkt., henvisningen til
§ 75 p i lov om almene boliger m.v. ændres til henvisningen
til § 75 h, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
Til nr. 2
Der findes ikke i gældende ret krav om, at fremlejetagere
ved delvis fremleje af en bolig beliggende i et udsat bolig-
område skal opfylde betingelserne for at komme i betragt-
ning til en bolig af den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens §
64, stk. 3, at ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne
for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsreg-
ler, som gælder for udlejning af almene boliger i området,
ligeledes finder anvendelse ved delvis fremleje efter almen-
lejelovens § 64, stk. 1.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet
gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks.
kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et
givet område skal være i fast arbejde eller under uddannelse,
vil dette krav også finde anvendelse ved delvis fremleje.
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejnings-
bekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlan-
ge, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig
i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.
1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalre-
gister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af
den boligsøgendes husstand.
I henhold til lovforslagets § 2, nr. 4, vil lejeren inden
fremlejeperiodens begyndelse skulle dokumentere, at boli-
gen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af
personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragt-
ning til en bolig af den pågældende karakter.
Det bemærkes, at almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 6, hvor-
efter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller
delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfæl-
de, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået
efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.4.
Til nr. 3
Der findes ikke i gældende ret regler krav om, at fremle-
jetagere ved fremleje af hele boligen beliggende i et udsat
boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i be-
tragtning til en bolig af den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens §
65, stk. 6, at ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne
for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsreg-
ler, som kommunen har fastsat for at forbedre beboersam-
mensætningen i området, ligeledes finder anvendelse ved
fremleje af hele boligen efter almenlejelovens § 65, stk. 1.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet
gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks.
kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et
givet område skal være i fast arbejde eller under uddannelse,
vil dette krav også finde anvendelse ved fuldstændig fremle-
je.
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejnings-
bekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlan-
ge, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig
i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.
1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalre-
gister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af
den boligsøgendes husstand.
I henhold til lovforslagets i § 2, nr. 4, vil lejeren inden
fremlejeperiodens begyndelse skulle dokumentere, at boli-
gen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af
personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragt-
ning til en bolig af den pågældende karakter.
Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvor-
efter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller
delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfæl-
21
de, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået
efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.4.
Til nr. 4
Ved fremleje skal lejeren inden fremlejeperiodens begyn-
delse give udlejeren en kopi af fremlejeaftalen, jf. almenle-
jelovens § 66, stk. 1.
Der findes ikke i gældende ret krav om, at lejer inden
begyndelsen af en fremlejeperiode over for udlejer doku-
menterer, at boliger beliggende i et udsat boligområde efter
fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfyl-
der betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens
§ 66, stk. 2, at angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i
et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens be-
gyndelse fremsende fornøden dokumentation for, at boligen
efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en
bolig af den pågældende karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at udlejer inden
fremlejeperiodens begyndelse får fornøden dokumentation
for, at betingelserne i medfør af lovforslagets § 2, nr. 2 eller
nr. 3 er opfyldt.
Bestemmelsen får den virkning, at lejer inden fremlejepe-
riodens begyndelse skal fremsende fornøden dokumentation
for, at betingelserne i henhold til lovforslagets § 2, nr. 2,
hvis der er tale om delvis fremleje, eller lovforslagets § 2,
nr. 3, hvis der er tale om fuldstændig fremleje, er opfyldt.
Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvor-
efter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller
delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfæl-
de, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået
efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.4.
Til nr. 5
Der findes ikke i gældende ret krav om, at den indflytten-
de lejer ved bytte af boliger beliggende i et udsat boligområ-
de skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til
en bolig af den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens §
69, stk. 7, at ved bytning af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den
pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en
bolig af den pågældende karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsreg-
ler, som kommunen har fastsat, for at ændre beboersammen-
sætningen i området, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4, lige-
ledes finder anvendelse ved bytning af boliger iht. almenle-
jelovens § 69.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet
gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks.
kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i
et givet område f.eks. skal være i fast arbejde eller under
uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved bytte af
boliger.
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejnings-
bekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlan-
ge, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig
i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.
1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalre-
gister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af
den boligsøgendes husstand.
Ønsker en lejer i strid med bestemmelsen at bytte med
en person, som ikke opfylder betingelserne, vil udlejer som
ved andre former for uberettigede bytter kunne nægte at
acceptere byttet.
Bestemmelsen får virkning for alle aftaler om bytte indgå-
et efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.4.
Til nr. 6
Efter almenlejelovens § 86, stk. 1, 2. pkt., skal udlejeren
tilbyde en lejer en erstatningsbolig, når lejeren opsiges efter
§ 85, stk. 1, nr. 2. Udlejeren kan ifølge denne bestemmelse
opsige lejeaftalen, når en ejendom, som er beliggende i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., helt eller delvis overdrages.
For beboere i sådanne ejendomme, der er eller har været
en del af et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om
almene boliger m.v., hvor overdragelsen sker som et led i en
fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf.
§ 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., kan der dog alene tilbydes erstatningsbolig inden for
det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens § 86, stk.
1, 3. pkt.
Det foreslås, at der i almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.,
termen hårdt ghettoområde ændres til et omdannelsesområ-
de.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås gennem hele almenboligloven at
anvende termerne parallelsamfund i stedet for ghettoområde
og omdannelsesområde i stedet for hårdt ghettoområde.
22
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisnings-
ret, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor reglerne i
almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller § 59, stk. 4, om afvis-
ning og anvisning af boligsøgende finder anvendelse, kan
indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne
lejligheder i private udlejningsejendomme mod at yde en
godtgørelse til ejeren. Aftalen om anvisningsret indgås med
henblik på løse boligsociale opgaver.
Det er frivilligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om
kommunal anvisningsret.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at kom-
munalbestyrelsen kan indgå aftale efter reglerne i denne lov
om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder
i private udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en
godtgørelse til ejeren, jf. § 4.
Hermed vil den nuværende afgræsning vedrørende kred-
sen af kommuner, der kan indgå aftale efter loven, blive
ophævet. Fremover vil enhver kommunalbestyrelse kunne
indgå aftale med private udlejere.
Formålet med ændringen er at styrke den eksisterende
aftalebaserede ordning vedrørende kommunalbestyrelsens
anvisningsret til private udlejningsejendomme, som i dag
kun omfatter kommuner, som anvender kombineret udlej-
ning. Ordningen skal styrkes ved, at den skal omfatte alle
kommuner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at alle kommuner
fremover vil have mulighed for at indgå aftale om erhver-
velse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private
udlejningsejendomme i kommunen. Det vil således ikke
længere være en forudsætning, at reglerne om kombineret
udlejning i almenboliglovens § 51 b og § 59, stk. 4, anven-
des i kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal
anvisningsret, at aftale efter 1. pkt. kun kan indgås med
henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå
en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejen-
domme.
Kommunalbestyrelsen kan således bruge den opnåede an-
visningsmulighed til at løse boligsociale anvisningsbehov i
kommunen.
Det foreslås at præcisere i § 1, stk. 1, 2. pkt., at en aftale
efter 1. pkt. kan indgås med henblik på at understøtte indsat-
ser mod parallelsamfund. Bestemmelsen vil give mulighed
for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med henblik
på at sikre boliger til boligsøgende, som på grund af særlige
udlejningskriterier ikke kan få anvist bolig i en almen bolig-
afdeling.
Der kan eksempelvis være tale om boligsøgende, som
afvises efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
(kombineret udlejning), boligsøgende i en afdeling omfattet
af obligatorisk fleksibel udlejning, som springes over på
ventelisten på grund af manglende opfyldelse af udlejnings-
kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 60, stk. 4,
i lov om almene boliger m.v., boligsøgende, som boligor-
ganisationen afviser efter almenboliglovens § 51 c, fordi
boligen ligger i et hårdt ghettoområde og den boligsøgende
og dennes ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp, eller beboere, som skal genhuses i forbindelse
med gennemførelse af en udviklingsplan efter almenboliglo-
vens §§ 168 a og b.
Forslaget skal ses i sammenhæng med opgøret med paral-
lelsamfund i Danmark. Det præciseres derfor i bestemmel-
sen, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om erhvervel-
se af anvisningsret med henblik på at understøtte kommu-
nens initiativer mod parallelsamfund, som bl.a. kan indebæ-
re, at visse boligsøgende ikke kan få anvist en almen bolig.
Forslaget vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at
udvide anvisningspotentialet, når anvisning af boliger, som
kommunalbestyrelsen får til rådighed fra almene boligorga-
nisationer, ikke er tilstrækkelig til at løse boligsociale opga-
ver.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
anvisningsret, at aftalen om erhvervelse af anvisningsret
indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år.
Det foreslås i den affattede § 3, stk. 1, 1. pkt., at varighe-
den af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen og
udlejeren.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tidsbegrænsnin-
gen på 6 år vedrørende aftaler om anvisningsret til private
udlejningslejligheder ophæves. Varigheden af aftalen om an-
visningsret aftales derfor frit mellem kommunalbestyrelsen
og udlejeren. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse
vurdere, hvor længe kommunalbestyrelsen vil have behov
at gøre brug af anvisningsretten til løsning af kommunens
boligsociale opgaver.
Det vil som hidtil gælde, at der ikke vil kunne indgås
ny aftale om anvisningsret vedrørende en ejendom, hvorom
kommunalbestyrelsen tidligere har haft anvisningsret. Det
vil stadigvæk være muligt at ændre en allerede indgået afta-
le, herunder forlænge den eller ændre på omfanget af den
aftalte anvisningsret, så længe den samlede anvisningsret
ikke overstiger 25 pct. af ejendommens lejligheder.
23
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 4, stk. 3, 4. pkt., i lov om kommunal
anvisningsret, at udlejeren kan afsætte godtgørelsen for an-
visningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen
i Grundejernes Investeringsfond. Udlejeren vil i den forbin-
delse være forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-pe-
rioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den pågældende kon-
to.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 3, 4. pkt., således, at »6-års-
perioden« ændres til »den aftalte periode«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 3, nr. 3, om, at tidsbegrænsningen på 6 år for aftaler om
kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejnings-
ejendomme ophæves.
Udlejeren vil fortsat være forpligtet til at afsætte de senere
udbetalte godtgørelsesbeløb i den aftalte periode på vedli-
geholdelseskontoen i Grundejernes Investeringsfond, hvis
udlejeren vælger at afsætte godtgørelsen på vedligeholdel-
seskontoen, jf. anvisningsretslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. novem-
ber 2021.
De love, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke
for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft på
Færøerne og i Grønland. De foreslåede ændringer vil derfor
heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2-5, ikke finder anvendelse
på fremlejeforhold og aftaler om bytte, som er etableret før
lovens ikrafttræden. For sådanne forhold og aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil indebære, at samtlige fremlejehold og
aftaler om bytte, som etableres efter denne lovs ikrafttræden,
omfattes af de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 2-5, uan-
set om det lejeforhold, som fremlejeforholdet eller byttet
udspringer af, er indgået inden lovens ikrafttræden.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 2077 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 430 af 16.
marts 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1167 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområ-
der« til: »parallelsamfund«, »ghettoområdet« til: »parallel-
samfundet«, og »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesom-
råde«.
§ 28. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Boligministeren kan efter ansøgning godkende ned-
rivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er
1-2) ...
3) væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområ-
de, jf. § 61 a, stk. 1.
Stk. 4-7. …
2. I § 28, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »et udsat boligområde,
jf. § 61 a, stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61
b«.
§ 51. …
Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje almene
familieboliger til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til
etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale
behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboer-
nes ret til medindflydelse, jf. reglerne i kapitel 2, udøves af
bofællesskaberne.
Stk. 3-7. …
3. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »kapitel 4 a i lov om
individuel boligstøtte« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
individuel boligstøtte«.
§ 51 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligorga-
nisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelin-
ger beliggende i områder med en høj andel af personer
uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ven-
telisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når
den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sam-
menhængende kalendermåneder har modtaget integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen kan endvidere be-
slutte, at boligorganisationen ud over de boligsøgende, der
er nævnt i 1. pkt., også skal afvise en boligsøgende og
dennes ægtefælle, som modtager førtidspension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller som i
6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejds-
løshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv so-
cialpolitik. Afvisning efter 1. og 2. pkt. kan ske, når den
boligsøgende og dennes ægtefælle modtager en af de i 1.
4. I § 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, og § 59, stk. 6,
nr. 5, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
25
eller 2. pkt. nævnte ydelser. Med ægtefæller sidestilles an-
dre personer, som i mindst 2 år har været samlevende med
den boligsøgende. Kommunalbestyrelsen indberetter beslut-
ninger efter 1. og 2. pkt. til boligministeren.
Stk. 2-10. …
§ 51 c. I en almen boligafdeling, der er beliggende i et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, skal boligorganisatio-
nen afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede
har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes
ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2-4. …
§ 59. …
Stk. 2-5....
Stk. 6. Ledige boliger, som er stillet til rådighed for kom-
munalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, må ikke anvises til
boligsøgende, hvor et medlem af husstanden
1-4) ....
5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget in-
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik,
6-7) ...
Stk. 7. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mu-
lighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligaf-
deling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk.
6, til boligsøgende som nævnt i stk. 6, skal kommunalbesty-
relsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra
de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene
boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner
efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de
i § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., omhandlede ungdomsboliger og
de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger
til rådighed for udvekslingsstudenter.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter
stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling fra de loka-
le uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de al-
mene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginsti-
tutioner. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet beslut-
ning efter stk. 8 eller beslutningen efter proceduren i 1. pkt.
omfatter færre end 10 pct. af de omhandlede ungdomsboli-
ger i kommunen, kan kommunalbestyrelsen desuden træffe
beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling
fra en eller flere af de lokale uddannelsesinstitutioner og en
eller flere af bestyrelserne for de almene boligorganisationer
og selvejende institutioner. Beslutningen efter stk. 8 kan
maksimalt omfatte 10 pct. af de omhandlede ungdomsboli-
ger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere
retningslinjer for anvisningen af boligerne.
Stk. 10. For boliger som nævnt i stk. 8 betaler uddan-
nelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen
fastsatte retningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt,
5. I § 59 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. I forebyggelsesområder, jf. § 61 b, må ledige
familieboliger ikke anvises efter stk. 1-5 til boligsøgende,
hvor et medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne
i stk. 6, nr. 1-4, eller i 6 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse eller i 24 sammenhængende kalendermåne-
der har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik. Dette gælder dog ikke, i det omfang andelen af almene
familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30
pct. af alle almene familieboliger i kommunen.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvil-
ke forebyggelsesområder der ikke skal omfattes af stk. 7,
1. pkt., når andelen af almene familieboliger beliggende i
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelses-
områder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene familie-
boliger i kommunen.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
6. To steder i § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes efter
»stk. 6«: »og stk. 7«.
7. I § 59, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., to steder i
stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., i stk. 9, 3. pkt., der
bliver stk. 11, 3. pkt., og i stk. 10, 1. og 3. pkt., der bliver stk.
12, 1. og 3. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.
26
hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og
indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer
endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontrakt-
mæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte bo-
ligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etable-
ret i medfør af stk. 8 kan af kommunalbestyrelsen bringes til
ophør med tre måneders varsel.
Stk. 11. Sender boligorganisationen påkrav efter § 90, stk.
2, i lov om leje af almene boliger til lejere af almene familie-
og ungdomsboliger, der har fået boligen anvist af kommu-
nalbestyrelsen, inden for det første år efter lejeforholdets
påbegyndelse, skal boligorganisationen samtidig hermed un-
derrette kommunalbestyrelsen om påkravet.
Stk. 12. Kommunalbestyrelsen skal efter modtagelsen af
en underretning som nævnt i stk. 11 indkalde lejeren til
et møde med henblik på drøftelse af den restance, som er
grundlag for boligorganisationens påkrav, og den fremtidige
betaling af huslejen og andre pligtige pengeydelser i lejefor-
holdet. Mødet skal fastsættes til at finde sted inden udløbet
af påkravsfristen.
§ 60. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. For almene familieboliger, der er beliggende i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er
omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisati-
onen anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder
beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Kommunalbestyrel-
sen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboer-
sammensætningen i boligområdet og offentliggør dem. Kri-
terierne tages op til revision, senest 4 år efter at de er fast-
sat. Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere
er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
8. I § 60, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »et udsat boligområ-
de, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i et forebyggelsesområde, jf. §
61 b,«, og i 4. pkt. indsættes efter »et udsat boligområde, jf.
§ 61 a, stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b«.
§ 61 a. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde,
som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne i stk. 2, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5. For årene 2018, 2019 og 2020 skal betingelserne i
stk. 2 have været opfyldt de seneste 5 år.
Stk. 6. Boligministeren offentliggør den 1. december hvert
år, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1, 2, 4 og
5.
9. I § 61 a, stk. 4, ændres »4 år« til: »5 år«, og », jf. dog stk.
5« udgår.
10. § 61 a, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
11. I § 61 a, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 4 og
5« til: »stk. 1, 2 og 4 og § 61 b«.
12. Efter § 61 a indsættes:
27
»§ 61 b. Ved et forebyggelsesområde forstås et boligom-
råde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og
hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknyt-
ning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30
pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
gør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnittet over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i al-
deren 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige brutto-
indkomst for samme gruppe i regionen.«
§ 63 e. En boligorganisation kan til andre boligorganisa-
tioner, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der
udlejer almene boliger i samme boligområde, videregive op-
lysning om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende
i boligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter § 85,
stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-10 eller 13, i
lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses
for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger
om navnet og adressen på den pågældende lejer og oplys-
ning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85,
stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.
Stk. 2-3. …
13. I § 63 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4«
til: »§ 85, stk. 1, nr. 4 eller 5«.
§ 64. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Bestemmelserne i § 59, stk. 3 og 8-12, og §§
62, 63 d og 63 e finder tilsvarende anvendelse på almene
ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution. For
universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6,
gælder § 59, stk. 3 og 8-12, dog ikke.
14. I § 64, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »§ 59, stk. 3 og 8-12«
til: »§ 59, stk. 3 og 10-14«.
§ 80. …
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør i 2005 21,15 kr. pr. m2
bruttoetageareal for afdelinger, som indeholder boliger, der
er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den
1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, som
indeholder boliger, der inden den 1. januar 1983 af kommu-
nalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for
hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, som indeholder boli-
ger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget
i 2005 47,30 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres
én gang årligt, første gang den 1. januar 2006, på basis af
den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for
boliger i alt for 2. kvartal.
Stk. 3-5. …
15. I § 80, stk. 2, 1. pkt., ændres »i 2005 21,75 kr. pr. m2«
til: »i 2021 29,75 kr. pr. m2«, i 2. pkt. ændres »i 2005 47,30
kr. pr. m2« til: »i 2021 66,50 kr. pr. m2«, og i 3. pkt. ændres
»januar 2006« til: »januar 2022«.
28
§ 91. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investe-
ringsramme på 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 give
tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af de arbejder,
der er nævnt i stk. 1, i afdelinger beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme,
der er nævnt i 1. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt
til forbedringsarbejder og de arbejder, der er nævnt i stk.
1, med henblik på afhændelse af boligerne. Ikke anvendte
beløb nævnt i 1. pkt. kan overføres til det følgende år.
Stk. 5-16. …
16. I § 91, stk. 4, 1. pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i
perioden 2021-2026« til: »830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio. kr.
årligt i 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026«.
§ 115 a. Kommunalbestyrelsen kan for tilsagn efter § 115,
stk. 1-6, og § 117, stk. 1, uanset maksimumsbeløbet, jf. §
115, stk. 10, godkende, at der foretages de merinvesteringer,
der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til ener-
girammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet
2015, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel.
Stk. 2. Merinvesteringen udgør forskellen mellem den
samlede anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er
nødvendig for at opfylde den gældende energiramme for
bygningen i bygningsreglement 2010.
17. I § 115 a, stk. 1, ændres »opfylde krav til energirammen
for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015« til:
»kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i hen-
hold til bygningsreglementet 2018«.
18. I § 115 a, stk. 2, ændres »opfylde den gældende energi-
ramme for bygningen i bygningsreglement 2010« til: »kun-
ne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til
bygningsreglementet 2018«.
§ 165 a. Kommunalbestyrelsen kan give almene boligor-
ganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte bo-
ligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod dannel-
se af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.
19. I § 165 a indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61
a, stk. 1,«: »eller i forebyggelsesområder, jf. § 61 b,«.
§ 168 a. Den almene boligorganisation og kommunalbe-
styrelsen skal i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for
et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Den fælles udvik-
lingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030
at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40
pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger
i det pågældende boligområde kan medtælles boliger, som
er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre
almene familieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af
antal boliger, således at hvert 75-kvadratmeter erhvervsareal
opgøres som en bolig.
Stk. 2-5. …
Stk. 6. § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et
boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1,
som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller
4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i
4 på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61
a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.
20. I § 168 a, stk. 1, 2. pkt., og i § 168 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »hårde ghettoområde« til: »omdannelsesområde«.
21. I § 168 a, stk. 6, ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6
og 9«.
§ 168 b. Opnås der ikke enighed om en fælles udviklings-
plan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anmode
29
boligministeren om at godkende en kommunal udviklings-
plan. Den kommunale udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Ved opgørelse af
det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan
medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke
er erstattet af andre almene familieboliger. Erhvervsareal
indgår i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75-kva-
dratmeterserhvervsareal opgøres som en bolig. Ministeren
sender den kommunale udviklingsplan i høring hos den
almene boligorganisation, før ministeren træffer beslutning
efter 1. pkt.
Stk. 2-9. …
Stk. 10. § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse
på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan,
jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61
a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller
boligområdet i 4 på hinanden følgende år ikke opfylder be-
tingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar
2030.
22. I § 168 b, stk. 10, ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6
og 9«.
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 1167 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
§ 29. Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til vedlige-
holdelse og istandsættelse i henhold til § 24, stk. 3 og 4, §
25, stk. 4, og § 26, jf. § 94, og om opgørelsen efter § 75
p i lov om almene boliger m.v. afgøres af beboerklagenæv-
net. Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2 uger
efter, at lejeren har modtaget opgørelsen.
1. I § 29, 1. pkt., ændres: »§ 75 p« til: »§ 75 h, stk. 2,«.
§ 64....
Stk. 2....
2. I § 64 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets eta-
blering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at
komme i betragtning til en bolig af den pågældende karak-
ter.«
§ 65....
Stk. 2-5.
Stk. 6. Senest 2 uger før lejeren indgår en fremlejeaftale,
skal lejeren underrette udlejeren om
1) årsagen til lejerens midlertidige fravær,
2) hvem lejeren agter at fremleje til, herunder om den på-
gældende opfylder de i stk. 3 eller 4 nævnte betingelser,
hvis der er tale om en almen ungdomsbolig, en almen
ældrebolig eller en bolig i et bofællesskab,
3) antallet af personer i boligen og
3. I § 65 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets eta-
blering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at
komme i betragtning til en bolig af den pågældende karak-
ter.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
30
4) den krævede lejes størrelse.
Har udlejeren ikke modsat sig den pågældende fremlejeafta-
le senest 2 uger efter lejerens underretning, kan lejeren indgå
aftalen.
§ 66.....
Stk. 2. Lejeren kan ikke ved aftaler om fremleje betinge
sig en højere leje, end lejeren selv betaler for boligen. Udle-
jeren kan modsætte sig fremlejeaftalen, hvis den aftalte leje
overstiger dette beløb.
4. I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens begyndel-
se fremsende fornøden dokumentation for, at boligen efter
fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfyl-
der betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 69....
Stk. 2.-6.
5. I § 69 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved bytning af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af person-
er, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til
en bolig af den pågældende karakter.«
§ 86. Kan en lejer opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal
udlejeren tilbyde lejeren en erstatningsbolig. Det samme
gælder ved opsigelse efter § 85, stk. 1, nr. 2. For beboere
i sådanne ejendomme, der er en del af et hårdt ghettoområ-
de, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., hvor
overdragelsen sker som et led i en udviklingsplan, jf. § 168
a, i lov om almene boliger m.v., kan der dog alene tilbydes
erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde. Ud-
lejer og lejer kan aftale, om erstatningsboligen skal være
permanent, jf. stk. 2, eller midlertidig, jf. stk. 3. I tilfælde af
uenighed træffer udlejer dog beslutning herom.
Stk. 2-8. …
6. I § 86, stk. 1, 3. pkt., ændres »hårdt ghettoområde« til:
»omdannelsesområde«.
§ 3
I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1045 af 11. juni 2009, som ændret ved § 50 i lov nr. 628
af 6. august 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. Kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kommunal-
bestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal fore-
tages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i
denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne
lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen mod
at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1. pkt.
kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opga-
ver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammen-
sætning i enkelte ejendomme.
Stk. 2-6. …
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »i kommuner, hvor kommunal-
bestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal
foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.,«.
2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »enkelte ejendomme«:
»og understøtte indsatser mod parallelsamfund«.
31
§ 3. Aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for en
tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås ny aftale
vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en
aftale.
Stk. 2-3. …
3. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Varigheden af anvisningsretten aftales af kommunalbe-
styrelsen og udlejeren.«
§ 4. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Engangsbeløbet kan maksimalt udgøre 20 pct. af
godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der udbe-
tales, hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodtgø-
relsen pr. anvisningsret i den pågældende ejendom. Ejeren
kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på vedligehol-
delseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investerings-
fond efter § 18 a eller § 18 b i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er
ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden
efter § 3, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte
konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i kapitel
III A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
finder tilsvarende anvendelse. Indenrigs- og socialministeren
fastsætter nærmere regler om disse indbetalinger til og udbe-
talinger fra Grundejernes Investeringsfond.
Stk. 4-8. …
4. § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »6-års-perioden« til: »den
aftalte periode«.
32