Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    AG997

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l33/20211_l33_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)
    Forsvarsministeren (Trine Bramsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel
    (Udvidelse af ordningen for supplerende ydelse for udsendt
    personel m.v.)
    (Lovforslag nr. L 33)
    Medarbejdere på Forsvarsministeriets område udsendes
    jævnligt til udlandet, hvor de blandt andet deltager i kon-
    fliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og huma-
    nitære opgaver. Ved udsendelserne sætter medarbejderne de-
    res liv og helbred på spil for Danmarks sikkerhed.
    Det er derfor vigtigt, at der er sikkerhed for, at medarbej-
    derne og deres pårørende får den nødvendige støtte i de til-
    fælde, hvor der er medarbejdere, som kommer til skade eller
    i værste fald omkommer under eller som følge af tjenesten
    under udsendelse til udlandet.
    I dag er der efter lov om forsvarets personel mulighed
    for at yde støtte i form af forskellige former for økonomisk
    kompensation til medarbejdere og deres efterladte. Loven
    giver blandt andet mulighed for, at overenskomstansatte
    medarbejdere og deres eventuelle efterladte kan få udbetalt
    en supplerende ydelse.
    Der har imidlertid ikke været lovhjemmel til at udbetale
    ydelsen til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling,
    ligesom der ikke har været hjemmel til at udbetale en til-
    lægsydelse til børn af skadelidte medarbejdere. Forsvarsmi-
    nisteriet har imidlertid konstateret, at begge grupper i en
    længere årrække har fået udbetalt disse ydelser.
    Regeringen ønsker med dette lovforslag først og frem-
    mest at skabe hjemmel til, at der kan udbetales en supple-
    rende ydelse til medarbejdere, der selv har opsagt deres
    stilling, og til efterladte ægtefæller og børn. Det gælder
    både i forhold til dem, der i dag modtager ydelsen, og i
    forhold til fremtidige sager. Regeringen ønsker endvidere, at
    der skabes hjemmel til, at børn af skadelidte medarbejdere
    kan modtage en tillægsydelse. Det gælder ligeledes både i
    forhold til de børn, der i dag modtager ydelsen, og i forhold
    til fremtidige sager. Endeligt ønsker regeringen at sikre, at
    der skabes hjemmel til, at der kan fastsættes klare regler
    om de kriterier, der anvendes ved behandling af sager på
    området.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2021-22
    Forsvarsmin., j.nr. 2021/006396
    AG000997