Fremsat den 6. oktober 2021 af forsvarsministeren (Trine Bramsen)

Fremsat den 6. oktober 2021 af forsvarsministeren (Trine Bramsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsvarets personel
(Udvidelse af ordningen for supplerende ydelse for udsendt personel m.v.)
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667
af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16.
december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr.
1539 af 18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019,
foretages følgende ændringer:
1. § 11 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemands-
pension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i
forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under
eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet,
kan få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydel-
se. Ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte,
og en skattepligtig løbende tillægsydelse udbetales til den
skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales en
supplerende skattepligtig løbende ydelse til den efterladte
ægtefælle og efterladte børn under 21 år.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om
ydelsen efter stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte kri-
terier for beregning af ydelsen samt nærmere kriterier for
tildeling af ydelsen, herunder krav om, at der skal være en
anerkendt arbejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om,
at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse,
og regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger kon-
kurrerende afskedigelsesårsager.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
2. I § 11 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres »påført varigt men« til: »kommet til skade«.
3. I § 11 b indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at
stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2 helt eller delvis
kan tillægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for
lovens ikrafttræden.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2021-22
Forsvarsmin., j.nr. 2021/004022
AG000996
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udbetaling af supplerende ydelse til selvopsagte skadelidte
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udbetaling af tillægsydelse til skadelidtes børn under 21 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af øvrige kriterier for udbetaling
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Medarbejdere på Forsvarsministeriets område udsendes
jævnligt til udlandet, hvor de blandt andet deltager i kon-
fliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og huma-
nitære opgaver. De udsendte medarbejdere sætter her deres
liv og helbred på spil for Danmarks sikkerhed.
Det er derfor vigtigt, at der er sikkerhed for, at medarbej-
derne og deres pårørende får den nødvendige støtte i de til-
fælde, hvor der er medarbejdere, som kommer til skade eller
i værste fald omkommer under eller som følge af tjenesten
under udsendelse til udlandet.
I dag er der efter lov om forsvarets personel (personello-
ven) mulighed for at yde støtte i form af forskellige former
for økonomisk kompensation til medarbejdere og deres ef-
terladte. Loven giver blandt andet mulighed for, at overens-
komstansatte medarbejdere og deres eventuelle efterladte
kan få udbetalt en supplerende ydelse.
Der har imidlertid ikke været lovhjemmel til at udbetale
ydelsen til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling,
ligesom der ikke har været hjemmel til at udbetale en til-
lægsydelse til børn af skadelidte medarbejdere. Forsvarsmi-
nisteriet har imidlertid konstateret, at begge grupper i en
længere årrække har fået udbetalt disse ydelser, men altså
uden at der har været den fornødne lovhjemmel.
Regeringen ønsker med dette lovforslag først og fremmest
at skabe hjemmel til, at der kan udbetales en supplerende
ydelse til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, og
til efterladte ægtefæller og børn. Det gælder både i forhold
til dem, der i dag modtager ydelsen, og i forhold til frem-
tidige sager. Regeringen ønsker endvidere, at der skabes
hjemmel til, at børn af skadelidte medarbejdere kan modtage
en tillægsydelse. Det gælder ligeledes både i forhold til de
børn, der i dag modtager ydelsen, og i forhold til fremtidige
sager. Endeligt ønsker regeringen at sikre, at der skabes
hjemmel til, at der kan fastsættes klare regler om de kriteri-
er, der anvendes ved behandling af sager på området.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udbetaling af supplerende ydelse til selvopsagte
skadelidte
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 11 b, stk. 1, i personelloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2.
maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december 2018 og lov nr. 328
af 30. marts 2019, at forsvarsministeren fastsætter regler for
udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse
i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om
tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017, eller lov om pensio-
nering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven),
2
jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004, omkommer
eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten
under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i
de i personellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er
en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekom-
sten som en arbejdsskade.
Det følger af personellovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling
af ydelsen ved varigt mén forudsætter, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt et tab
af erhvervsevnen på mindst 15 pct.
§ 11 b blev indsat i personelloven ved lov nr. 127 af 25.
februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov
om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (Antagel-
se af kvinder på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig
godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overenskomstansat
personel m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 2166-2167, frem-
går det, at bestemmelsen har til formål at sikre den overens-
komstansatte en løbende ydelse svarende til den, en tjenes-
temand i en tilsvarende situation ville få. Ordningen skal
ikke i pensionsmæssig henseende stille overenskomstansat
personel bedre end tjenestemandsansat personel. Det følger
af bemærkningerne, at det ikke generelt har været hensigten
at lade personellet omfatte af tjenestemandslovens vilkår, og
at henvisningen til den tilsvarende ordning for tjenestemænd
alene vedrører, hvordan ydelsen skal beregnes.
Forsvarsministeren fastsætter efter personellovens § 11 b,
stk. 1, regler om udbetaling af den supplerende ydelse. I be-
mærkningerne til bestemmelsen er det uddybet, at forsvars-
ministeren efter bestemmelsen er bemyndiget til at fastsætte
regler for beregning og udbetaling af ydelsen. Der er hidtil
ikke udstedt administrative forskrifter i medfør af bestem-
melsen. Det er desuagtet Forsvarsministeriets vurdering, at
der har været tilstrækkelig hjemmel til at behandle sager
om udbetaling af den supplerende ydelse, så længe der er
administreret efter den ordning, som detaljeret fremgår af
ordlyden til § 11 b, og som er detaljeret beskrevet i bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1997-98,
tillæg A, side 2166-2167, og Folketingstidende 2018-19, A,
L 5 som fremsat, side 2 og 4.
Det bemærkes, at det følger af personellovens § 1, stk. 2,
jf. stk. 3, at bestemmelsen i § 11 b gælder for alt personel
inden for Forsvarsministeriets område med undtagelse af
frivillige i hjemmeværnet.
Udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter udover
de kriterier, der fremgår af lovens § 11 b, stk. 1 og 3, at
der er sket afskedigelse eller kontraktophævelse som følge
af tilskadekomsten. Hvis den skadelidtes kontrakt var tids-
begrænset og allerede er udløbet, når sagen behandles –
hvorved der ikke vil kunne ske en afskedigelse som følge
af tilskadekomsten – foretages der en hypotetisk vurdering
af, om den pågældende ville være blevet afskediget som
følge af tilskadekomsten, jf. også bemærkningerne til lov nr.
1539 af 18. december 2018 om ændring af lov om forsva-
rets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende
ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for
udsendt personel), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 5
som fremsat, side 2 og 4. Dette gælder imidlertid ikke, hvis
den pågældende selv har opsagt sin stilling.
Ved aktstykke nr. 319 af 24. juni 2021 er der blandt andet
skabt hjemmel til, at der i finansåret 2021 kan ske fortsat
udbetaling af den supplerende ydelse til medarbejdere, der
selv har opsagt deres stilling. Der er endvidere med aktstyk-
ket skabt hjemmel til, at eventuelle efterladte ægtefæller og
børn, der i dag modtager en ydelse efter en afdød, men
som efter reglerne ikke har været berettiget til at modtage
ydelsen, fortsat kan modtage ydelsen.
Baggrunden for aktstykket var blandt andet, at Forsvars-
ministeriet havde konstateret, at Forsvarsministeriets Perso-
nalestyrelse siden 2011 har anlagt en uhjemlet praksis, hvor-
efter den supplerende ydelse er blevet udbetalt til skadelidte,
der selv har opsagt deres stilling, hvis de i øvrigt opfyldte
kriterierne for at modtage ydelsen. I 2017 blev den anlagte
praksis skærpet, således at der også blev stillet krav om,
at de pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være
blevet afskediget som følge af tilskadekomsten pådraget
under eller som følge af tjenesten under udsendelsen til ud-
landet. Styrelsens praksis har i tilfælde af, at de pågældende
afgik ved døden, også omfattet udbetaling af ydelser til dis-
ses efterladte, hvilket ligeledes har været uhjemlet.
2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Da der ikke er hjemmel til at udbetale en supplerende
skattepligtig løbende ydelse i de tilfælde, hvor den skadelid-
te selv har opsagt sin stilling, selv om den pågældende i
øvrigt opfylder kriterierne for at modtage ydelsen, har der
siden 2011 været anlagt en uhjemlet praksis. Det indebærer,
at der i dag er skadelidte, der modtager – og gennem længe-
re tid har modtaget – en ydelse, som de efter loven ikke har
været berettigede til, samt at der tilsvarende er efterladte,
der modtager en ydelse, som de efter loven ikke har været
berettigede til at modtage.
Der vil ligeledes fremover være en gruppe af skadelidte,
der ikke vil være berettiget til den supplerende ydelse, fordi
de selv vil have opsagt deres stilling.
For så vidt angår nye sager, der behandles efter lovens
ikrafttræden, finder Forsvarsministeriet ikke, at omstændig-
hederne omkring den skadelidtes fratrædelse bør være afgø-
rende for, hvorvidt den pågældende omfattes af ordningen
eller ej, så længe de øvrige kriterier for at modtage ydelsen
er opfyldt. De skadelidte, der selv opsiger deres stilling, har
deltaget i løsningen af Forsvarets internationale opgaver,
og de er som følge af deres deltagelse heri kommet til
skade. Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at det
alene bør være afgørende, om den pågældende er blevet
– eller efter en hypotetisk vurdering ville være blevet –
afskediget som følge af tilskadekomsten. Forsvarsministeriet
finder derfor, at der bør skabes hjemmel til, at ordningen kan
udvides i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at en sådan ordning vil adskille sig fra den
ordning, der gælder for tjenestemænd, idet tjenestemænd,
der opsiger deres stilling, ikke kan modtage tilskadekomst-
3
pension. Det vurderes imidlertid, at ordningen for overens-
komstansatte på dette område ikke bør følge ordningen for
tjenestemænd, fordi tjenestemænd i modsætning til overens-
komstansatte sjældent vælger at forlade en stilling på For-
svarsministeriets område og dermed opsige deres stilling.
De skadelidte, der på baggrund af den uhjemlede praksis
i dag får udbetalt en supplerende ydelse, er typisk sårbare
veteraner, der under eller som følge af tjenesten under deres
udsendelse til udlandet har pådraget sig svære psykiske og
fysiske skader. Der er samtidig tale om skadelidte, der for
langt størstedelens vedkommende antageligt har indrettet sig
på at modtage den supplerende ydelse.
Forsvarsministeriet finder derfor også, at der bør skabes
hjemmel til at sikre, at alle de skadelidte medarbejdere og
omkomne medarbejderes efterladte, der i dag modtager en
ydelse, kan blive ved med at modtage ydelsen, herunder
også hjemmel til, at tidligere afgørelser, hvor der ikke er
foretaget en hypotetisk vurdering, kan opretholdes.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler, der udvider ordningen med den sup-
plerende skattepligtige løbende ydelse til også at omfatte
skadelidte, der selv har opsagt deres stilling. Det foreslås
samtidig, at der i de regler, som vil blive udstedt med hjem-
mel i loven, vil blive fastsat krav om, at en forudsætning for
udbetaling af ydelsen – som det også er tilfældet i dag ved
tidsbegrænsede kontrakter – vil være, at den pågældende
efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget
som følge af tilskadekomsten. I tilfælde, hvor en skadelidt,
der selv har opsagt sin stilling, senere afgår ved døden, vil
der som følge af udvidelsen også kunne udbetales en ydelse
til en eventuel efterladt ægtefælle og eventuelle efterladte
børn.
Det foreslås endvidere, at de nærmere regler, der fastsæt-
tes i medfør af loven, helt eller delvis kan tillægges virk-
ning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræ-
den. Dermed vil der i reglerne kunne fastsættes den nødven-
dige hjemmel til, at de afgørelser, som er truffet efter den
hidtidige – og uhjemlede – praksis, kan fastholdes i uændret
form. Det vil også omfatte afgørelser fra den periode, hvor
der ikke er foretaget den hypotetiske vurdering af, om den
pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilska-
dekomsten.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har på nuværende
tidspunkt sat behandlingen af nye sager om udbetaling af en
supplerende ydelse til skadelidte, som selv har opsagt deres
stilling, i bero. Styrelsen vil – såfremt lovforslaget vedtages
– genoptage behandlingen af de sager, der er sat i bero.
Der henvises til de foreslåede § 11 b, stk. 2 og 4, i lovfor-
slagets § 1, nr. 1 og 3, samt bemærkningerne hertil.
2.2. Udbetaling af tillægsydelse til skadelidtes børn under
21 år
2.2.1. Gældende ret
Det følger af personellovens § 11 b, stk. 2, at ydelsen ved
dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle og børn under
21 år. Ved varigt mén udbetales ydelsen til den skadelidte.
Ved aktstykke nr. 319 af 24. juni 2021 og aktstykke nr.
343 af 2. september 2021 er der blandt andet skabt hjemmel
til, at der i finansåret 2021 kan ske fortsat udbetaling af en
tillægsydelse til børn under 21 år af skadelidte medarbejde-
re.
Baggrunden for de to aktstykker var blandt andet, at For-
svarsministeriet havde konstateret, at Forsvarsministeriets
Personalestyrelse siden 2009 har anlagt en uhjemlet praksis,
hvorefter en særlig tillægsydelse er blevet udbetalt til børn
under 21 år, når forælderen får udbetalt en supplerende skat-
tepligtig løbende ydelse efter personellovens § 11 b.
2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Da der ikke er hjemmel til at udbetale en ydelse til børn
under 21 år i de tilfælde, hvor den skadelidte forælder ikke
er afgået ved døden, har der siden 2009 været anlagt en
uhjemlet praksis. Det indebærer, at der i en årrække har
været – og fortsat er – børn under 21 år, der modtager en
ydelse, som de efter loven ikke er berettigede til at modtage.
Forsvarsministeriet finder, at den nuværende ordning bør
udvides, så der skabes hjemmel til, at børn modtager en
tillægsydelse, hvis deres forælder kommer til skade som led
i løsningen af Forsvarets internationale opgaver. Dermed
vil ordningen også komme til at svare til ordningen i tjene-
stemandspensionslovens § 14, hvorefter en tjenestemands
børn bliver berettigede til et børnepensionstillæg, når tjene-
stemanden som følge af en arbejdsskade bliver utjenstdygtig
og dermed pensioneres.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordningen med den supplerende skatte-
pligtige løbende ydelse udvides, således at der skabes hjem-
mel til at udbetale en tillægsydelse til den skadelidtes børn
under 21 år, og at forsvarsministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler herom.
Det foreslås endvidere, at forsvarsministeren kan fastsætte
regler om, at den foreslåede udvidelse af ordningen, hvoref-
ter der skabes hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til
den skadelidtes børn under 21 år, helt eller delvis kan tillæg-
ges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens
ikrafttræden. Dermed vil der i reglerne kunne fastsættes den
nødvendige hjemmel til, at de afgørelser, som er truffet efter
den hidtidige – og uhjemlede – praksis, kan fastholdes i
uændret form.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har på nuværende
tidspunkt sat behandlingen af nye sager om udbetaling af
en tillægsydelse til børn under 21 år af skadelidte medarbej-
dere i bero. Styrelsen vil – såfremt lovforslaget vedtages –
genoptage behandlingen af de sager, der er sat i bero.
4
Der henvises til de foreslåede § 11 b, stk. 1, 2 og 4, i
lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Ændring af øvrige kriterier for udbetaling
2.3.1. Gældende ret
Det følger af personellovens § 11 b, stk. 1, at forsvarsmi-
nisteren fastsætter regler for udbetaling af en supplerende
skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ik-
ke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om
pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer
eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten
under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i
de i personellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er
en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekom-
sten som en arbejdsskade.
Det følger endvidere af personellovens § 11 b, stk. 3,
at udbetaling af ydelsen ved varigt mén forudsætter, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågælden-
de har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.
Ved udbetaling af den supplerende ydelse forudsættes det
herudover, at der er sket afskedigelse eller kontraktophæ-
velse som følge af tilskadekomsten. Hvis den skadelidtes
kontrakt var tidsbegrænset og allerede er udløbet, når sagen
behandles – hvorved der ikke ville kunne ske en afskedigel-
se som følge af tilskadekomsten – foretages en hypotetisk
vurdering af, om den pågældende ville være blevet afskedi-
get som følge af tilskadekomsten, jf. nærmere herom i afsnit
2.1.1 ovenfor.
2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Forsvarsministeriet har konstateret, at Forsvarsministeriets
Personalestyrelse har anlagt en praksis, hvor lovens krav
om, at det blandt andet er en forudsætning for udbetaling af
den supplerende skattepligtige løbende ydelse, at der er tale
om varigt mén, ikke er blevet efterlevet. Forsvarsministeri-
ets Personalestyrelse har i stedet administreret ordningen
således, at der alene er blevet stillet krav om, at den skade-
lidte skal have lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 pct., jf.
personellovens § 11 b, stk. 3. Det svarer til den tilsvarende
ordning efter tjenestemandspensionslovens § 8.
I de tilfælde, hvor den skadelidte har et erhvervsevnetab
på mindst 15 pct., vil den skadelidte typisk også have varigt
mén. Forsvarsministeriet finder, at det alene bør være graden
af erhvervsevnetab, der bør indgå som kriterium. Dermed
vil ordningen også komme til at svare til ordningen i tje-
nestemandspensionslovens § 8, hvorefter en tjenestemand
kan modtage tilskadekomstpension, hvis tjenestemanden er
blevet afskediget på grund af en arbejdsskade, der begrunder
krav på erstatning for tab af erhvervsevne.
Ved anvendelsen af kriteriet om, at der skal være sket
afskedigelse som følge af tilskadekomsten, har det endvide-
re været Forsvarsministeriets Personalestyrelses praksis at
anerkende sager i de tilfælde, hvor den pågældende er afske-
diget af helbredsmæssige årsager, men hvor tilskadekomsten
under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke
er anført som afskedigelsesårsagen, såfremt der vurderes
at være årsagssammenhæng mellem tilskadekomsten under
eller som følge af tjenesten under udsendelsen og den hel-
bredsmæssige afskedigelse.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der bør skabes
en klar hjemmel, der fastsætter de kriterier, som kan indgå
i vurderingen af sager, hvor der ikke er sket afskedigelse di-
rekte som følge af tilskadekomsten, men hvor der har været
en årsagssammenhæng.
Ved anvendelsen af det hypotetiske afskedigelseskriterium
i sager, hvor medarbejderen ikke er blevet afskediget, har
det herudover været Forsvarsministeriets Personalestyrelses
praksis, at sager anerkendes, hvis det vurderes godtgjort, at
tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten under ud-
sendelsen ville have medført afskedigelse forud for, at even-
tuelle andre (konkurrerende) forhold kunne have medført
afskedigelse. Såfremt andre forhold, herunder for eksempel
en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse af andre år-
sager end tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten
under udsendelsen, kunne have medført afskedigelse, gives
der afslag.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der bør skabes
en klar hjemmel, der fastsætter de kriterier, som kan indgå
i den hypotetiske vurdering af sager, hvor der foreligger
konkurrerende afskedigelsesårsager.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det ikke skal være et selvstændigt krav for
udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse,
at der er påført varigt mén. I stedet vil der i de regler, som
vil blive udstedt med hjemmel i loven, blive fastsat krav om,
at udbetalingen forudsætter et erhvervsevnetab på mindst
15 pct. Kravet om, at der skal være et erhvervsevnetab på
mindst 15 pct., svarer til det gældende krav i personellovens
§ 11 b, stk. 3, der foreslås ophævet og videreført i de admi-
nistrativt fastsatte regler.
Det foreslås endvidere, at de nærmere regler, der fastsæt-
tes i medfør af loven, helt eller delvis kan tillægges virk-
ning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræ-
den. Dermed vil der i reglerne kunne fastsættes den nødven-
dige hjemmel til, at eventuelle afgørelser, hvor kravet om
varigt mén ikke har været opfyldt, kan fastholdes i uændret
form.
Desuden foreslås det, at det tydeliggøres, at der i de nævn-
te regler kan fastsættes nærmere rammer for de kriterier,
som kan inddrages, når det skal vurderes, om der er årsags-
sammenhæng mellem en afskedigelse, hvor tilskadekomsten
under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er
anført som afskedigelsesårsagen, og tilskadekomsten.
Derudover foreslås det, at det tydeliggøres, at der i de
nævnte regler kan fastsættes nærmere rammer for de krite-
rier, som kan inddrages i den hypotetiske vurdering, når
konkurrerende afskedigelsesårsager skal vurderes.
Der henvises til de foreslåede § 11 b, stk. 1, 2 og 4, i
lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, samt bemærkningerne hertil.
5
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for sta-
ten. Omkostningerne afholdes inden for Forsvarsministeriets
eksisterende rammer.
Af nedenstående tabel fremgår de udgifter, som Forsvars-
ministeriet har afholdt til og med august 2021 som følge af
Forsvarsministeriets Personalestyrelses uhjemlede praksis,
fordelt på henholdsvis skadelidte medarbejdere, der selv har
opsagt deres stilling, efterladte ægtefæller og efterladte børn
under 21 år af skadelidte medarbejdere, der selv har opsagt
deres stilling, samt børn under 21 år af nulevende skadelidte
medarbejdere, der har fået en tillægsydelse:
Beløb er i mio. kr.,
2021-niveau
Udgifter til skadelid-
te medarbejdere, der
selv har opsagt deres
stilling:
Udgifter til efterladte
ægtefæller og efterladte
børn under 21 år af ska-
delidte medarbejdere, der
selv har opsagt deres stil-
ling:
Udgifter til børn
under 21 år af nu-
levende skadelidte
medarbejdere, der
har fået en tillægs-
ydelse:
Samlede udgifter i
alt:
2009 til og med
august 2021
48,9 0,4 44,5 93,9
Af nedenstående tabel fremgår lovforslagets forventede
fremadrettede årlige økonomiske konsekvenser til og med
2025 fordelt på henholdsvis skadelidte medarbejdere, der
selv har opsagt deres stilling, efterladte ægtefæller og efter-
ladte børn under 21 år af skadelidte medarbejdere, der selv
har opsagt deres stilling, samt børn under 21 år af nulevende
skadelidte medarbejdere, der får en tillægsydelse:
Beløb er i
mio. kr.,
2021-niveau
Forventede samlede
udgifter til skadelidte
medarbejdere, der selv
har opsagt deres stil-
ling:
Forventede samlede udgif-
ter til efterladte ægtefæller
og efterladte børn under 21
år af skadelidte medarbej-
dere, der selv har opsagt
deres stilling:
Forventede samlede ud-
gifter til børn under 21
år af nulevende skadelid-
te medarbejdere, der får
en tillægsydelse:
Forventede
samlede udgif-
ter i alt:
2021 fra og
med septem-
ber
2,6 0,03 2,6 5,2
2022 23,4 0,08 28,0 51,5
2023 17,2 0,07 20,2 37,5
2024 18,8 0,05 22,7 41,5
2025 20,3 0,03 25,0 45,3
Det bemærkes, at de forventede udgifter er behæftet med
betydelig usikkerhed, idet de fremtidige udgifter blandt an-
det vil afhænge af eventuelle beslutninger om deltagelse i
internationale opgaver. Det bemærkes ydermere, at de sam-
lede årlige udgifter fra 2026 og frem forventeligt vil stige
yderligere som følge af tilgangen af nye sager i 2021-2025.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget har ikke i øvrigt væsentlige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. august
2021 til den 30. august 2021 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
6
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen
for Stampersonel (CS), Danmarks Veteraner, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Patienter,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on (FH), Hovedforeningen for Personel af Reserven i Dan-
mark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
(HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF),
Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia, KL,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-
den på Færøerne, samtlige byretspræsidenter og Soldaterle-
gatet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget medfører økonomiske konse-
kvenser for staten. Omkostningerne afhol-
des inden for Forsvarsministeriets eksister-
ende rammer.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering / Går vide-
re end minimumskrav i EU-re-
gulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af personellovens § 11 b, stk. 1, at forsvarsmi-
nisteren fastsætter regler for udbetaling af en supplerende
skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ik-
ke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om
pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer
eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten
under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i
de i personellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er
en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekom-
sten som en arbejdsskade.
Det følger af personellovens § 11 a, stk. 1, at de nævnte
opgaver omfatter udsendelse til udlandet med henblik på
deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsska-
bende, humanitære og andre lignende opgaver.
Det følger endvidere af personellovens § 11 b, stk. 2, at
ydelsen ved dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle
og børn under 21 år. Ved varigt mén udbetales ydelsen til
den skadelidte.
Det følger herudover af personellovens § 11 b, stk. 3,
at udbetaling af ydelsen ved varigt mén forudsætter, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågælden-
de har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.
Med lovforslaget ophæves de gældende bestemmelser i §
11 b, stk. 1-3, og i stedet indsættes de foreslåede § 11 b, stk.
1, 2 og 4.
Det foreslås, at § 11 b, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes, således
at det fremgår af bestemmelsen, at personel, der ikke er
omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pen-
sionering af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer
7
til skade eller omkommer under eller som følge af tjenesten
under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en suppleren-
de skattepligtig løbende ydelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre den overenskomstan-
satte en supplerende ydelse, hvorved den overenskomstan-
satte samlet set får udbetalt ydelser, der så vidt muligt er
svarende til det, en tjenestemand i en tilsvarende situation
ville få.
Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af
den gældende bestemmelse, idet kravet, om at udbetaling af
den supplerende ydelse forudsætter varigt mén, dog foreslås
ophævet. Det indebærer, at der fremover efter stk. 1, 1. pkt.
– som noget nyt – i forhold til tilskadekomst alene vil være
et krav, at den pågældende er kommet til skade under eller
som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet. De
nærmere kriterier for, hvornår en tilskadekomst er omfattet
af ordningen, vil blive fastsat i de regler, der vil blive ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. nedenfor.
Udsendelse til udlandet vil – som efter de gældende regler
– skulle forstås i overensstemmelse med personellovens § 11
a, stk. 1.
Det foreslås endvidere med § 11 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
at ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte,
og en skattepligtig løbende tillægsydelse udbetales til den
skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales en
supplerende skattepligtig løbende ydelse til den efterladte
ægtefælle og efterladte børn under 21 år.
Bestemmelsen fastlægger modtagerkredsen for ydel-
sen. Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende
§ 11 b, stk. 2. Bestemmelsen indebærer imidlertid – som
noget nyt – at der skabes hjemmel til at udbetale en tillægs-
ydelse til børn under 21 år, samtidig med at den skadelidte
forælder fortsat modtager den supplerende ydelse.
Ved »ægtefælle« forstås ægtefællen på dødstidspunk-
tet. Der kan således efter bestemmelsen ikke ske udbetaling
til tidligere ægtefæller eller til samlevere. Begrebet skal i
øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende be-
greb i tjenestemandspensionsloven.
Ved »børn« forstås egne biologiske børn, adoptivbørn og
stedbørn, hvis den berettigede til den supplerende ydelse er
gift med stedbarnets forælder, og stedbarnet er medtaget til
forsørgelse i det fælles hjem. Begrebet skal i øvrigt fortolkes
i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjeneste-
mandspensionsloven.
Ved »skadelidte« forstås den, der under eller som følge
af tjenesten under udsendelse til udlandet er kommet til
skade, og som i øvrigt opfylder de nærmere kriterier for at
modtage en supplerende skattepligtig løbende ydelse, jf. den
foreslåede § 11 b, stk. 1, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af
det foreslåede stk. 2.
Det foreslås med § 11 b, stk. 2, at forsvarsministeren
fastsætter nærmere regler om ydelsen efter stk. 1. Ministeren
kan herunder fastsætte kriterier for beregning af ydelsen
samt nærmere kriterier for tildeling af ydelsen, herunder
krav om, at der skal være en anerkendt arbejdsskade, krav til
erhvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet
til at medføre afskedigelse, og regler om vurderingen i sag-
er, hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesårsager.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at forsvarsministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om blandt andet
kriterier for beregningen af den supplerende ydelse til ska-
delidte og til deres efterladte ægtefælle og efterladte børn
samt tillægsydelsen til børn af skadelidte. Ydelsen til over-
enskomstansatte, der er kommet til skade, vil blive søgt
beregnet således, at der i videst muligt omfang skabes øko-
nomisk ligestilling med tjenestemænd i en tilsvarende situa-
tion. Tilsvarende vil beregningerne i størst muligt omfang
skulle sikre, at en eventuel efterladt ægtefælle og eventuelle
efterladte børn kan modtage en supplerende ydelse, hvor
den samlede udbetaling i størst muligt omfang svarer til det,
der ville blive udbetalt til en efterlevende ægtefælle og ef-
terlevende børn efter en tjenestemand. Endeligt vil beregnin-
gerne så vidt muligt skulle sikre, at den tillægsydelse, som
børn af skadelidte kan modtage, beløbsmæssigt svarer til
det børnepensionstillæg, som en tjenestemands børn bliver
berettigede til, når tjenestemanden som følge af en arbejds-
skade bliver utjenstdygtig og dermed pensioneres.
Den supplerende ydelse til den skadelidte vil skulle udgø-
re differencen mellem de ydelser, den overenskomstansatte
vil få udbetalt, og de ydelser, den pågældende ville have
fået, hvis vedkommende havde været ansat som tjeneste-
mand. Tilsvarende vil en supplerende ydelse til en efterladt
ægtefælle eller til efterladte børn skulle udgøre differencen
mellem de ydelser, som de efterladte vil få, og de ydelser,
som en efterlevende ægtefælle eller efterlevende børn af
en tjenestemand vil få. Det vil skulle fremgå af de regler,
der fastsættes i medfør af bestemmelsen, hvilke konkrete
ydelser, der skal indgå i beregningerne.
Det vil i reglerne kunne fastsættes, at beløb fra Forsvarets
særlige erstatningsordning, eventuel erstatning fra FN, grup-
pelivsforsikring, frivillige bidrag til arbejdsgiverfinansierede
pensionsordninger samt private pensions- og forsikringsord-
ninger ikke indgår i beregningen af den supplerende ydelse.
Forsvarsministeren vil desuden efter bestemmelsen blive
bemyndiget til blandt andet at fastsætte regler om nærmere
kriterier for tildeling af ydelsen. Der vil i reglerne blive fast-
sat krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have
anerkendt tilskadekomsten eller dødsfaldet som en arbejds-
skade, samt krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal have vurderet, at den pågældende har lidt et tab af
erhvervsevnen på mindst 15 pct. Tilsvarende krav følger
efter gældende ret af § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og § 11 b, stk. 3,
der med lovforslaget foreslås ophævet.
Endvidere vil der i regler, der udstedes i medfør af be-
stemmelsen, blive fastsat krav om, at skaden skal have været
egnet til at medføre afskedigelse. Kravet vil indebære, at det
vil være en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den
pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekom-
sten, eller at den pågældende efter en hypotetisk vurdering
ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.
De nærmere rammer for vurderingerne vil blive fastsat i
de regler, der udstedes.
8
I de tilfælde, hvor den pågældende er afskediget, men
hvor tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten
under udsendelsen ikke er anført som afskedigelsesårsagen,
vil det i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den på-
gældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten
blandt andet blive vurderet, om der er årsagssammenhæng
mellem afskedigelsen og tilskadekomsten.
I forbindelse med en vurdering af, om den pågældende
efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget
som følge af tilskadekomsten, vil der skulle tages højde
for, at der kan gå lang tid fra den skadelidtes fratrædelse
til den pågældendes erhvervsevne bliver påvirket grundet
skaden. Ved vurderingen vil den skadelidtes erhvervsforløb
efter afgangen blive vurderet. Dette vil ske med henblik på
at afklare, hvornår tilskadekomsten har gjort den skadelidte
uarbejdsdygtig i et omfang, hvor det er sandsynligt, at denne
ville være blevet afskediget. Der vil i den forbindelse blandt
andet blive lagt vægt på, om der er truffet en afgørelse om
førtidspensionering, om den pågældende arbejder på skåne-
vilkår eller lignende, som kan henføres til tilskadekomsten.
Der vil endvidere i reglerne ske en nærmere regulering
af, hvilke kriterier der kan indgå ved vurdering af konkur-
rerende afskedigelsesårsager, hvor tilskadekomsten under
eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er angi-
vet som årsag ved en egentlig afskedigelse, eller hvor en
hypotetisk afskedigelse kunne være sket af andre grunde
end tilskadekomsten. Såfremt andre forhold, herunder for
eksempel en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse
af andre årsager end tilskadekomsten, har eller kunne have
medført afskedigelse, vil der kunne gives afslag.
Til nr. 2
Det følger af personellovens § 11 b, stk. 4, at udbetaling af
den supplerende skattepligtige løbende ydelse for personel,
der er omkommet eller påført varigt men under eller som
følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller
senere, tidligst kan ske med virkning fra den 14. august
1996. For personel, der er omkommet eller påført varigt
men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før
den 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende
skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med
virkning fra den 1. januar 2018.
Det foreslås, at »påført varigt men« i § 11 b, stk. 4, der
fremadrettet bliver stk. 3, ændres til »kommet til skade«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter kravet
om, at den skadelidte skal være påført varigt mén, foreslås
ophævet.
Til nr. 3
Det foreslås med § 11 b, stk. 4, at forsvarsministeren kan
fastsætte regler om, at stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk.
2 helt eller delvis kan tillægges virkning for afgørelser, der
er truffet forud for lovens ikrafttræden.
Med bestemmelsen vil forsvarsministeren kunne fastsætte
regler om, at den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, helt eller delvis skal have virkning for afgørel-
ser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse – eller andre
myndigheder – har truffet forud for den 1. januar 2022. For-
svarsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at
bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i den foreslåede
§ 11 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal tillægges
virkning for afgørelser, som Forsvarsministeriets Personale-
styrelse – eller andre myndigheder – har truffet forud for
den 1. januar 2022.
Dermed vil det kunne sikres, at forsvarsministeren også
kan fastsætte regler om, at ændringerne har tilbagevirkende
kraft, således at de hidtidige afgørelser, hvor de foreslåe-
de ændringer har været anvendt uden hjemmel, står ved
magt. Det vil også omfatte afgørelser fra den periode, hvor
der ikke er foretaget den hypotetiske vurdering af, om den
pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilska-
dekomsten.
Den foreslåede ordning vurderes alene at være af begun-
stigende karakter og vurderes således ikke at kunne være til
ugunst for den omfattede personkreds.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 39
i lov nr. 530 af 24. juni 2005, § 3 i lov nr. 1264 af 16.
december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr.
1539 af 18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019,
direkte gældende for Færøerne og Grønland.
Ændringerne af personelloven i lov nr. 1539 af 18. decem-
ber 2018 om ændring af lov om forsvarets personel samt
lov nr. 328 af 30. marts 2019 om ændring af lov om forsva-
rets personel er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 2016 af 18. december 2020 om ikrafttræden
for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets
personel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Fær-
øerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3
i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr.
395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december
2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 11 b. Forsvarsministeren fastsætter regler for
udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende
ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfat-
tet af lov om tjenestemandspension eller lov om
pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret,
omkommer eller påføres varigt mén under eller
som følge af tjenesten under udsendelse til udlan-
det med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk.
1, nævnte opgaver. Det er en betingelse for ud-
betaling af ydelsen, at Arbejdsskadestyrelsen har
anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en
arbejdsskade.
Stk. 2. Ved dødsfald udbetales ydelsen til den ef-
terladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved varigt
mén udbetales ydelsen til den skadelidte.
Stk. 3. Udbetaling af ydelsen ved varigt mén
forudsætter, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at
den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på
mindst 15 pct.
1. § 11 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Personel, der ikke er omfattet af lov om tje-
nestemandspension eller lov om pensionering af
civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer
til skade eller omkommer under eller som følge
af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan
få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende
ydelse. Ved tilskadekomst udbetales ydelsen til
den skadelidte, og en skattepligtig løbende tillægs-
ydelse udbetales til den skadelidtes børn under 21
år. Ved dødsfald udbetales en supplerende skatte-
pligtig løbende ydelse til den efterladte ægtefælle
og efterladte børn under 21 år.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter nærmere
regler om ydelsen efter stk. 1. Ministeren kan her-
under fastsætte kriterier for beregning af ydelsen
samt nærmere kriterier for tildeling af ydelsen,
herunder krav om, at der skal være en anerkendt
arbejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om,
at skaden skal have været egnet til at medføre
afskedigelse, og regler om vurderingen i sager,
hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesår-
sager.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. For personel, der er omkommet eller på-
ført varigt men under eller som følge af tjeneste
under udsendelse den 14. august 1996 eller senere,
kan udbetaling af den supplerende skattepligtige
løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virk-
ning fra den 14. august 1996. For personel, der
er omkommet eller påført varigt men under eller
som følge af tjeneste under udsendelse før den 14.
2. I § 11 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk.
3, 1. og 2. pkt., ændres »påført varigt men« til:
»kommet til skade«.
10
august 1996, kan udbetaling af den supplerende
skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst
ske med virkning fra den 1. januar 2018.
3. I § 11 b indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,
som nyt stykke:
»Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2
helt eller delvis kan tillægges virkning for afgørel-
ser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.«
11