GRU alm. del - svar på spm. 101 om, hvordan ministeren vil tilgodese retterne i Grønland, så de ligesom byretterne og landsretterne kan få bugt med sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider som følge af Covid-19, fra justitsministeren

2020
Grønlands Landsret - Årsstatistik
Verserende
01-01-2020
Modtagne Afsluttede Verserende
31-12-2020
CIVILE SAGER
Alm. Civile sager
Anke fra kredsretterne 2 1 1 2
Anke fra Retten i Grønland 5 9 9 5
Kære 4 3 7 0
Ægteskabs- og forældremyndighedssager
Anke 7 6 10 3
Kære 1 6 7 0
Faderskabssager 1 4 5 0
Skiftesager 0 0 0 0
Civile sager i alt 20 29 39 10
ANDRE SAGER
Salær 1 18 18 1
Diverse 0 14 10 4
Andre sager i alt 1 31 27 5
KRIMINALSAGER
Ankesager i alt 35 110 125 20
Ankesager fra Kredsretterne 33 109 123 19
-heraf bevisanker 21 79 83 17
-heraf udmålingsanke 12 30 40 2
Ankesager fra Retten i Grønland 2 1 2 1
Kæresager i alt 7 79 81 5
-heraf tilbageholdelse 0 47 47 0
-heraf øvrige sager 7 32 34 5
Kriminalsager i alt 42 189 206 25
ALLE SAGER 63 249 272 40
2019
Alle sager
Verserende 1/1-19
72
Modtaget 2019
288
Afsluttet 2019
280
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt


Side 1/7
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Fol-
ketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Theis Thorbjørn Bigandt
Sagsnr.: 2021-0032/09-0141
Dok.: 2061447
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt
Side 2/7
Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Der er tildelt domstolene ekstrabevillinger for 2021 og 2022 til
bekæmpelse af sagsbunker, bl.a. som følge af Covid-19. Mid-
lerne er øremærket indsatser i byretterne og landsretterne. Ret-
ten i Grønland har tidligere gjort Domstolsstyrelsen opmærk-
som på, at der i kredsretterne i Grønland har været en stigning i
kriminalsagsporteføljen på knap 25 pct. Hertil kommer, at de i
en periode på mere end et år har været nede med 2 kredsdom-
mere. Hvordan vil justitsministeren tilgodese retterne i Grøn-
land, så de ligesom byretterne og landsretterne kan få bugt med
sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. Sagsudvikling
De opnåede merbevillinger i 2021 og 2022 vil blive anvendt til
at bekæmpe sagsbunker ved by- og landsretterne i Danmark på
straffesagsområdet. Udmøntningen af midlerne skal ses i lyset
af det aktuelt store sagspres ved retterne i Danmark, herunder en
stor overbeholdning af verserende straffesager, og sker med
henblik på at forhindre en yderligere stigning i de gennemsnit-
lige sagsbehandlingstider. Efter udmøntningen af midlerne af-
talte Domstolsstyrelsen efterfølgende med de grønlandske retter
at undersøge de grønlandske retters konkrete behov.
1.1. Kredsretterne
Sagsudviklingen ved kredsretterne (tabel 1 neden for) viser, at
antallet af verserende kriminalsager ved kredsretterne steg fra
864 sager primo januar 2020 til 971 sager primo januar 2021.
Stigningen skyldes primært etableringen af nødberedskab på
grund af COVID-19- pandemien, der bevirkede, at sager måtte
aflyses eller omberammes, at flere af kredsretternes bitingsteder
ikke kunne benyttes, som følge af de sundhedsmæssige ret-
ningslinjer om afstand i relation til COVID-19 samt længereva-
rende vakancer i to ledige kredsdommerstillinger.
Side 3/7
Tabel 1. Udviklingen i antal verserende sager ved kredsretterne 2018-2021
Antal sager
Verserende
sager pr. 1.
januar 2018
Verserende
sager pr. 1.
januar 2019
Verserende
sager pr. 1.
januar 2020
Verserende
sager pr. 1.
januar 2021
Udvikling fra
2020 til 2021
Kriminalsager (undtagen bødesager) 787 892 864 971 107
Kriminalsager (hvor der er nedlagt påstand om bøde) 56 115 79 95 16
Kriminalsager (fremstillinger/grundlovssager)¹ 30 31 17 16 -1
Kriminalsager (beskikkelsessager) 0 0 2 1 -1
Skiftesager (dødsbo) 467 501 411 385 -26
Skiftesager (bodeling) 4 13 44 9 -35
Anerkendte faderskabssager 12 18 13 20 7
Andre faderskabssager 239 239 200 261 61
Ægteskabs- og samværssager 36 26 73 23 -50
Forældremyndighedssager 48 59 38 49 11
Civile sager 18 9 10 2 -8
Fogedsager, herunder inkassosager og tvangssalg 540 314 275 187 -88
Andre sager 94 76 70 94 24
I alt 2.331 2.293 2.096 2.113 17
Retten i Grønland har efterfølgende oplyst, at der er sket et
større fald i antallet af verserende kriminalsager i 1. halvår 2021.
Udviklingen skyldes bl.a. øget effektivitet ved kredsretterne,
længerevarende bistand fra danske dommere samt at kredsret-
ternes personale løbende er blevet bedre til at foretage korrekt
registrering i DSI-kriminalsagssystemet, herunder at få opdate-
ret og afsluttet sagerne.
1.2. Grønlands Landsret
I perioden fra 2015 - 2020 har landsretten i Grønland modtaget
et forholdsvist stabilt antal ankesager. Antallet af verserende
kriminal-ankesager er faldet fra 53 sager i 2015 til 20 sager i
2020. Landsrettens årsstatistik for 2020 (bilag 1) viser bl.a., at
landsretten i alt havde 40 verserende sager (alle sagstyper) ved
udgangen af 2020. Der er således p.t. ikke en sagspukkel ved
landsretten, som der er behov for at nedbringe.
Til gengæld peger landsretten på at have behov for ressourcer til
udvikling af it-området for at reducere sagsantallet mere effek-
tivt.
1.3. COVID-19
Alene ved kredsretterne og Retten i Grønland blev der i forbin-
delse med nødberedskabet på grund af COVID-19 i foråret 2020
i perioden fra den 12. marts og frem til genåbningen den 27.
april 2020 aflyst og omberammet ca. 100 kriminalsager.
Side 4/7
Da retterne genåbnede, modtog kredsretterne samtidig et meget
stort antal nye kriminalsager fra Grønlands Politi. De mange nye
sager, der kom på én gang, og de mere end 100 sager, der skulle
omberammes, betød, at antallet af verserende sager steg. Hertil
kom, at det i den efterfølgende periode af 2020 fx ikke var mu-
ligt at beramme sager ved bitingstederne foranlediget af CO-
VID-19-restriktioner om forsamlingsforbud m.m.
I 2021 har der kun i begrænset omfang været aflysning eller om-
berammelser forårsaget af COVID-19. Aktuelt er Grønlands
Domstole dog i en situation, som er påvirket af stor smittespred-
ning i det grønlandske samfund, særligt i Upernavik, Aasiaat og
Sisimiut, hvorfor de to nordlige kredsretter dels ikke har kunnet
beramme sager de nævnte steder, og dels har måtte omberamme
flere sager i de seneste uger. Ved udgangen af juni måned 2021
er der i alt 1.086 verserende personsager - domsmandssager og
bødesager - ved kredsretterne.
2. Initiativer til at reducere sagsbehandlingstiden
Domstolsstyrelsen er bekendt med, at Retten i Grønland aktuelt
arbejder med initiativer, der kan medvirke til at effektivisere
sagsgange og nedbringe sagsbehandlingstiderne. Blandt andet
har kredsretterne fokus på hurtig berammelse af sager om sek-
suelle krænkelser af børn og unge, sager om lovovertrædere un-
der 18 år og sager med mange tiltalte. Herudover afsøger kreds-
retterne løbende mulighederne for at gennemføre retsmøder i
kriminalsager via televideo med henblik på at udnytte sekretær-
, tolke- og kredsdommerressourcerne bedst muligt. Det betyder,
at tjenesterejserne til bitingstederne alene anvendes i de sager,
der kræver at alle aktører er til stede i retslokalet.
Retten i Grønland har i den forbindelse peget på, at en revision
af reglerne om brugen af televideo i kriminalsager kan overve-
jes, således at flere sager kan behandles fra via televideo fra ho-
vedtingstedet med en kortere sagsbehandlingstid til følge; selv-
følgelig under behørig hensyntagen til retssikkerheden.
Retten i Grønland har bl.a. afholdt Master Class for alle kreds-
dommerne om ”Sammenlægning og adskillelse af kriminalsa-
ger”.
Derudover har kredsretterne i perioden fra 1. juli 2020 til 1. april
2021 gennemført og deltaget i et projekt, hvor fokus var rettet
mod den administrative proces fra domsafsigelse til den skrevne
dom- og retsbog bliver fremsendt til politiet til videre foranstalt-
ning.
Side 5/7
I år er der også iværksat et projekt, som har til formål at effekti-
visere arbejdsgangene i forbindelse med tolkning og oversæt-
telse, idet der aktuelt er en længere ekspeditionstid på oversæt-
telser af rets- og dombøger, der beror på flere omstændigheder.
Der er fra centralt hold bevilliget opslag af yderligere tolkestil-
linger, så kapaciteten udvides. Retterne vil i videre omfang an-
vende freelance-tolke i Danmark og Grønland for at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Kredsretterne vil fra 1. september 2021 registrere årsager til om-
berammelse og udsættelse af kriminalsager. Formålet med ana-
lysen er dels at afdække omfanget af og dels identificere årsa-
gerne til omberammelser og udsættelser af planlagte retsmøder.
Analysen vil også give et indblik i omfanget af det ressourcetab,
der er ved kredsretterne, når sager omberammes eller udsættes
og derved skal berammes på ny. Analysen vil forventeligt kunne
anvendes som grundlag til at pege på nye tiltag med henblik på
at nedbringe antallet af omberammelser og udsættelser af krimi-
nalsager og dermed også med henblik på at nedbringe sagsbe-
handlingstiden.
2.2. Rekruttering
På trods af det faldende antal verserende kriminalsager er der
fortsat brug for en målrettet indsats for at få sagsbunkerne og
sagsbehandlingstiderne nedbragt yderligere. En af indsatserne
vil være at få besat den ledige kredsdommerstilling ved Qaasu-
itsoq Kredsret, som har været ledig siden marts 2020.
To kredsdommerkandidater er under uddannelse for nuværende
og Retten i Grønland har oplyst, at de forventes at afslutte deres
uddannelse i maj 2022. Det er forventningen, at den ledige
kredsdommerstilling ved Qaasuitsoq Kredsret vil kunne besæt-
tes af en af de færdiguddannede kredsdommerkandidater. Det er
ligeledes forventningen, at den anden kredsdommerkandidat un-
der uddannelse forhåbentlig efter endt eksamen kan fastholdes
ved Retten i Grønland, således den ekstra kredsdommer vil
kunne bistå de øvrige kredsdommere med sagsbehandling samt
afvikling af tjenesterejser til bitingstederne. Dette vil være i
overensstemmelse med Retten i Grønlands ønsker, og de øko-
nomiske konsekvenser heraf er der allerede taget højde for.
Retten i Grønland har oplyst, at det er vanskeligt at rekruttere
kvalificerede sekretærer ved nogle af kredsretterne, hvorfor der
af og til er ledige stillinger i længere perioder, og der anvendes
mange ressourcer på oplæring af nye medarbejdere.
Side 6/7
Retten i Grønland foreslår, at det udover lokal rekruttering kan
overvejes igen at indgå aftaler med retssekretærer fra Danmark,
der i en kortere eller længere periode kan bistå kredsretterne.
Hvis sekretariaterne er fuldt bemandet, vil det ifølge Retten i
Grønland aflaste kredsdommerne, idet de aktuelt udfører opga-
ver, der kan og bør varetages af retssekretærer.
Det kan oplyses, at retssekretærer fra Danmark tidligere har ydet
bistand blandt andet i forbindelse med tidligere bunkebekæm-
pelsesindsatser ved retterne i Grønland. Tilsvarende har danske
jurister i de seneste mange år ydet og yder fortsat periodevis bi-
stand til både kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands
Landsret. Dette har været muligt, da der de senere år har været
afsat ressourcer til juristbistand fra Danmark, og der afsættes
fortsat betydelige ressourcer til dette formål. De nuværende af-
satte ressourcer til bistand fra Danmark samt midler fra ledige
stillinger ved Retten i Grønland vil fortsat kunne anvendes til en
målrettet indsats, idet retssekretærer eller jurister fra Danmark
gerne må bistå retterne i Grønland, hvis der konkret kan indgås
aftale herom med retterne i Danmark.
Derudover bemærkes det, at Retten i Grønland i en længere pe-
riode har haft en ledig stilling som yderligere fast dommer. Pr.
1. juli 2021 er en kandidat med erfaring fra Retten i Grønland
imidlertid blevet udnævnt i dommerstillingen. Det er Domstols-
styrelsens forventning, at den ekstra dommer inden for forholds-
vis kort tid vil kunne bidrage til en nedbringelse af sagsbunkerne
og sagsbehandlingstiderne.
3. Økonomi og it
Retten i Grønland har i de senere år har haft et mindreforbrug
på lønsum, hvorfor der efter Domstolsstyrelsens vurdering ikke
er grundlag for at konkludere, at manglende økonomiske res-
sourcer er hovedårsag til de nuværende udfordringer ved kreds-
retterne. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er det vigtigste i
første omfang at få besat de ledige stillinger – og dermed i højere
grad bedre kunne udnytte de økonomiske ressourcer, der stilles
til rådighed.
I takt med, at de ledige stillinger forhåbentlig kan besættes og
effekten heraf kendes, vil styrelsen vurdere, om der er behov for
at prioritere yderligere økonomiske midler til retterne i Grøn-
land. Her hører det dog med til billedet, at navnlig byretterne og
landsretterne i Danmark aktuelt har en overbeholdning af sager,
hvilket påvirker de gennemsnitlige sagsbehandlingstider, hvor-
for der i de kommende år er behov for øget kapacitet. Det vil
Side 7/7
derfor være vanskeligt at finde ekstra midler til retterne i Grøn-
land inden for det nuværende stramme budget.
Endelig vil der fortsat være behov for øget fokus på udvikling
og stabilisering af it-området, da de grønlandske retter ikke har
opdaterede og funktionelle it-systemer, som er på niveau med
retterne i Danmark. De grønlandske retter oplever ikke sjældent
meget lange responstider på det nuværende it-system og hertil
kommer, at it-systemerne ofte er ”nede”, i nogle tilfælde flere
dage i træk, hvor der fx ikke kan berammes sager. Det er fortsat
heller ikke muligt at sende og modtage sikker mail eller modtage
eller sende via e-Boks ved de grønlandske retter.
Domstolsstyrelsen er opmærksom på de nuværende it-mæssige
udfordringer ved de grønlandske retter og er i gang med at un-
dersøge, hvordan udfordringerne kan løses. De grønlandske ret-
ter står derudover foran at få implementeret det Civilsystem,
som anvendes af retterne i Danmark, i efteråret 2021.”
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Domstolsstyrelsen.