GRU alm. del - svar på spm. 116 om Regeringen vil iværksætte en opdeling af kredsretterne i Grønland, så Avannaata kommunia og Qeqertalik kommunia får hver en kredsret og kredsretterne dermed følger den nuværende kommuneopdeling, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Søren de Paoli
Sagsnr.: 2021-0032/09-0148
Dok.: 2119712
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Regeringen vil iværksætte en opde-
ling af kredsretterne i Grønland, så Avannaata kommunia og
Qeqertalik kommunia får hver en kredsret og kredsretterne der-
med følger den nuværende kommuneopdeling? Kredsretsindde-
lingen i Grønland har fulgt de fire storkommuner efter kommu-
nalreformen i Grønland i 2008-9, men Qaasuitsup kommunia
blev pr. 1. januar 2018 delt i to. Foruden at inddelingen nu er
skæv, skaber det et ekstra pres og sagsbunker hos kredsretten i
Qaasuitsoq, at den nu fungerer i to kommuner.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Retten i Grønland
og kan oplyse følgende:
Retten i Grønland har ikke grundlag for at antage, at nævnte
kommuneopdeling i sig selv har medført yderligere sagsbehand-
lingspres på Qaasuitsoq Kredsret, da det ikke har medført, at
retskredsen geografisk er blevet større eller der er kommet flere
borgere. Kredsretten betjener således fortsat de samme geogra-
fiske områder, herunder bitingsteder, som før kommuneopdelin-
gen.
Retten i Grønland kan heller ikke umiddelbart pege på nogen
effekt ved at oprette en yderligere kredsret i Nordgrønland, som
vil bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne eller for-
bedre de grønlandske domstoles virke i øvrigt.
Imidlertid har der siden 1. marts 2020 manglet en kredsdommer
ved Qaasuitsoq Kredsret, der er normeret til i alt tre kredsdom-
mere. Besættelse af den ledige kredsdommerstilling vil bidrage
til at mindske sagsbunkerne ved kredsretten.
Der henvises i øvrigt til Domstolsstyrelsens udtalelse vedrørende
spørgsmål nr. 101 fra Folketingets Grønlandsudvalg.”
Side 3/3
Justitsministeriet kan supplerende bemærke, at spørgsmålet om antallet af
kredsretter blev overvejet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i be-
tænkning nr. 1442/2004 (side 212ff) om det grønlandske retsvæsen. I be-
tænkningen præsenteres 6 forskellige modeller for, hvordan kredsretterne
fremadrettet kunne indrettes. Hensynene bag modellerne var dels et ønske
om at bevare nærhedsprincippet, dels et ønske om regionalisering, der
blandt andet ville kunne styrke det faglige miljø og skabe yderligere fleksi-
bilitet.
Antallet af kredsretter blev ved lov nr. 1388 af 13. december 2012 reduceret
fra 18 til 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten
med etableringen af de 4 nye storkredse var ”at skabe de bedst mulige ram-
mer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere
og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlin-
gen og acceptable sagsbehandlingstider.”
Det har således ikke været et formål i sig selv, at antallet af kredsretter skulle
svare til antallet af kommuner.