Svar på spørgsmål vedr. danske børn i syriske fangelejre

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg.
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2018-9473 BBB 1. oktober 2021
URU alm. del. Svar på spørgsmål 485 stillet den 29. september 2021
til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 28. september
2021 om danske børn i syriske fangelejre, jf. URU alm. del -
samrådsspørgsmål AS?
Svar
Mit talepapir anvendt ved samrådet vedlægges som bilag.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 387
Offentligt


Det talte ord gælder
Besvarelse af URU alm. del samrådsspørgsmål AS
TALEPUNKT
Tak for ordet og tak for samrådsspørgsmålet.
Lad mig allerførst understrege, at både den humanitære og sikker-
hedsmæssige situation i det nordøstlige Syrien fortsat er alvorlig. I
tillæg til de mange udfordringer i regionen er området ramt af
tørke. COVID-19 er endvidere en alvorlig udfordring med stigende
smittetal. Den vanskelige humanitære og sikkerhedsmæssige situ-
ation gør sig også gældende i lejrene i det nordøstlige Syrien.
Fremtidsperspektiverne for lejrene er usikre.
---o0o---
Spørger [Rosa Lund] har i sit samrådsspørgsmål [AS] bedt mig om
at ”redegøre for risikoen for at de 5 danske børn, der sidder fanget
i lejrene i Syrien og som i udgangspunktet ikke bliver evakueret
med de 14 andre børn, ender i de lande, hvor deres mødre har
statsborgerskab, herunder også redegøre for hvilke risici, der for
børnene måtte forventes at være forbundet med en udvisning til de
lande, hvor mødrene har statsborgerskab herunder retssikkerheds-
mæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og socioøkonomi-
ske risici?”
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 387
Offentligt
Jeg må starte med at minde om, at regeringen har besluttet at til-
byde evakuering til alle 19 danske børn.
Inden jeg kommer nærmere ind på de fem børn, der spørges til, og
hvis mødre ikke har dansk statsborgerskab, så lad mig kort gentage
baggrunden for, at regeringen har besluttet at tilbyde evakuering til
tre mødre med dansk statsborgerskab og deres 14 børn.
Det er PET’s samlede sikkerhedsmæssige vurdering, at det på nu-
værende tidspunkt vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de
tre kvinder med dansk statsborgerskab i lejrene sammen med deres
børn. Der er tale om en helt konkret vurdering af de sikkerheds-
mæssige risici ved enten at evakuere de tre kvinder og deres børn,
eller vente på, at de selv – ukontrolleret – finder vej til Danmark,
hvor de som danske statsborgere ikke vil kunne nægtes indrejse og
ophold. For nærmere spørgsmål vedrørende sikkerhedsvurderinger
må jeg imidlertid henvise til Justitsministeren.
Jeg kan dog oplyse, at vurderingen grundlæggende hviler på to for-
hold, som regeringens Task Force Evakuering belyste i sin rapport
fra den 18. maj 2021: 1) Den forværrede situation i lejrene og 2)
det faktum, at fremtidsudsigterne for lejrene er usikre.
Herudover hviler vurderingen særligt på PET’s individuelle vurde-
ring af kvinderne, børnenes alder, og det forhold, at kvinderne for-
venteligt vil blive strafforfulgt efter en eller flere af terrorbestem-
melserne i straffeloven.
Jeg vil nu fokusere på de fem børn, hvis mødre ikke har dansk
statsborgerskab. De fem børn er regeringen som bekendt indstillet
på at evakuere. Her har kvinderne imidlertid ikke indtil videre øn-
sket at samtykke til evakuering af børnene uden deres mødre. Jeg
vil gerne understrege, at regeringen ikke desto mindre fortsat er
indstillet på at evakuere børnene, hvis deres mødre måtte ønske at
samtykke til, at børnene kan komme hjem.
Mødrene uden dansk statsborgerskab vil ikke blive tilbudt evaku-
ering, da de ikke er danske statsborgere, og da deres fremtid ikke
ligger i Danmark.
Lad mig også gøre det klart, at eftersom de ikke har dansk stats-
borgerskab, er de ikke omfattet af udenrigstjenesteloven. Det bety-
der, at udenrigstjenesten ikke yder konsulær bistand eller andre
former for bistand til dem.
Derimod er deres børn omfattet af udenrigstjenesteloven, hvorfor
de fortsat kan modtage bistand fra udenrigstjenesten, da vi eksplicit
har undtaget børn fra de nye bestemmelser, der muliggør fratagelse
af adgang til bistand fra udenrigstjenesten.
Derudover kan jeg oplyse, at regeringen i opfølgning på task for-
cens arbejde har etableret en midlertidig sundhedsfaglig rådgiv-
ningsfunktion med en dansk læge, som kan rådgive pårørende i
Danmark og – i det omfang det er muligt – børnenes mødre i lej-
rene om børnenes sundhedstilstand. Ordningen gælder for alle dan-
ske børn i lejrene, dvs. også de fem børn af mødre uden dansk stats-
borgerskab.
Konkret er der blevet udpeget en dansk børnelæge, der kan vare-
tage denne funktion og have kontakt med sundhedspersonale fra
organisationer, der er tilstede i Roj-lejren, hvor alle 19 danske børn
nu befinder sig.
Børnelægen kan, såfremt der på baggrund af kontakt fra pårørende
eller mødre, vurderes at være behov for sundhedsfaglig assistance
til børnene, skabe kontakt via de humanitære organisationer, der er
til stede i lejren, med henblik på mulighed for hurtig og målrettet
opfølgning.
Børnelægen er også i løbende dialog med en tilstedeværende hu-
manitær organisation om opfølgning på de sundhedsfaglige fund,
som blev gjort i maj under task forcens fact finding mission, hvor
tre af de fem danske børn, hvis mødre indtil videre ikke har ønsket
at samtykke til evakuering af børnene, også blev undersøgt.
Med den løbende dialog med en humanitær organisation i Roj-lej-
ren, der nu er etableret, kan muligheder for eventuel nærmere ud-
redning og behandling af børnene også afsøges. Det skal dog un-
derstreges, at muligheden for sundhedsfaglig behandling i lejren er
begrænset og derfor alene omfatter relativt basale sundhedsfaglige
behov.
---o0o---
Spørger beder om en vurdering af risikoen for, at børnene ender i
de lande, hvor deres mødre har statsborgerskab.
På et åbent samråd kan jeg naturligvis ikke gå ind i detaljerne i de
enkelte sager.
Men jeg er bekendt med, at det fremgår af medierne, at de tre kvin-
der har statsborgerskab i henholdsvis Iran, Marokko og Somalia.
Idet kvinderne ikke er danske statsborgere, har Udenrigsministeriet
ikke detaljeret kendskab til, hvor mødrenes sager står i forhold til
deres hjemlande, herunder hvorvidt der pågår en dialog mellem
den kurdisk dominerede lokaladministration og myndighederne i
de respektive lande om kvinderne og deres børn.
Udenrigsministeriet har af førnævnte årsag heller ikke informatio-
ner om, hvilket tidsperspektiv for en evt. hjemsendelse til de re-
spektive lande af mødrene og børnene, der kan være tale om. Men
som det fremgår af både rapporten fra Task Force Evakuering og
kurdiske medieudmeldinger, er den kurdisk dominerede lokalad-
ministration nu åben for udvisning af tilbageholdte kvinder, så-
fremt den vurderer, at de ikke kan retsforfølges lokalt på grund af
manglende beviser for forbrydelser begået under ISIL.
Det er derfor ikke usandsynligt, at lokaladministrationen på et tids-
punkt vil igangsætte en proces med henblik på udvisning af kvin-
derne fra det nordøstlige Syrien til de lande, hvor de har statsbor-
gerskab. Det forudsætter dels, at lokaladministrationen konklude-
rer, at kvinderne ikke kan retsforfølges lokalt, dels en dialog mel-
lem lokaladministrationen og de respektive lande, hvor kvinderne
har statsborgerskab.
Spørger beder i den forbindelse om en vurdering af, hvilke risici,
der for børnene måtte forventes at være forbundet med en udvis-
ning til de lande, hvor mødrene har statsborgerskab herunder rets-
sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og so-
cioøkonomiske risici.
Til det vil jeg gerne knytte følgende bemærkninger.
For det første: Hvis mødrene bliver udvist, og børnene følger med,
så er det klart, at børnene vil kunne få et anderledes liv i de tre
lande end de ville have fået, hvis mødrene havde ønsket at sam-
tykke til evakuering af børnene til Danmark uden dem selv.
Det sagt ved vi af gode grunde ikke hvilke familieforhold og andre
personlige relationer, der måtte gøre sig gældende for børnene efter
ankomst til moderens hjemland.
Vi ved heller ikke, hvordan barnet vil være stillet, da det blandt
andet vil afhænge af den ressourcemæssige situation for moderens
eventuelle familie i det pågældende land.
For det andet har Udenrigsministeriet ikke informationer om, at
børn i de lande, hvor mødrene har statsborgerskab, generelt vil
blive dårligere stillet i forhold til for eksempel adgang til skole og
sundhedsydelser, alene fordi de er børn af mødre, der tidligere har
tilsluttet sig Islamisk Stat.
Derimod er landenes respektive lovgivning en faktor i forhold til
børns rettigheder og deltagelse i samfundet generelt, herunder ad-
gang til uddannelse, modtagelse af sundhedsydelser, pension m.v.
Også disse regler varierer selvsagt fra land til land. Det samme
gælder landenes tilgang til aktiv repatriering.
Konkret i forhold til hjemtagelse af børn og mødre fra lejrene i det
nordøstlige Syrien kan jeg for Iran, Marokko og Somalia oplyse
følgende:
For så vidt angår Iran har landet, så vidt Udenrigsministeriet er
bekendt med, ikke repatrieret iranske mødre eller børn fra lejrene i
det nordøstlige Syrien.
Iranske myndigheder har tidligere i iranske medier givet udtryk
for, at der befandt sig iranske kvinder i lejrene, men der er ikke
officielle tal på hvor mange.
Hvad angår Marokko, har landet, ifølge Udenrigsministeriets op-
lysninger fra offentligt tilgængelige kilder, repatrieret et ukendt an-
tal kvinder og børn fra især Al Hol-lejren.
Og hvad angår Somalia, kan Udenrigsministeriet ikke bekræfte,
om landet har repatrieret eller på anden vis modtaget kvinder og
deres børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien. Udenrigsministeriet
er dog bekendt med, at den somaliske regering har besluttet, at man
vil hjemtage kvinder af somalisk oprindelse og deres børn fra
blandt andet Syrien, som tidligere har tilsluttet sig Islamisk Stat.
Men vi er ikke nærmere bekendt med, om der sket yderligere kon-
kret udvikling i sagen.
Lad mig afslutningsvist gentage og også understrege, at vi fra re-
geringens side er indstillet på at evakuere de fem børn. Kvinderne
har indikeret, at de ikke på nuværende tidspunkt vil være indstillet
på at samtykke til, at deres børn kan evakueres til Danmark uden
dem selv. Det er deres valg som mødre, hvorvidt deres børns frem-
tid skal ligge i Danmark eller andre steder.
Som sagt ved mange tidligere lejligheder må jeg fastholde, at det
oprindeligt var fremmedkrigerne, der valgte, at deres børn skulle
vokse op hos et af de værste terrorregimer, verden har set.
Og som også sagt før, så rummer de her sager om fremmedkrigere,
hvor der er børn involveret, svære dilemmaer og gør ondt.
Den holdning, ved jeg, spørger deler. Der er desværre ingen ideelle
løsninger på den tragiske situation, disse kvinder har sat deres børn
i. Regeringen er fortsat indstillet på at evakuere alle 19 børn. Om
vi får mulighed for at levere på det, afhænger af mødrene.
Tak for ordet.