Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

Tilhører sager:

Aktører:


UMs liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 01.10.21

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/bilag/834/2454572.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 1. oktober 2021
LISTE
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets meddelelse om EU-Domstolens aktiviteter pr. 1. oktober 2021
i retssager, som har den danske regerings interesse.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - Bilag 834
Offentligt


Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse uge 40, 41 og 42

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/bilag/834/2454573.pdf

1
Udenrigsministeriet JTEU j.nr. 2015 - 30240
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret 1. oktober 2021
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail: JTEU@um.dk
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Deltager i PD Proces-
skridt
Dato
C-174/19
P og C-
175/19 P
Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod
Kommissionen (appel af sag T-630/15)
Emne:
Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)
Påstande:
1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the General Court in
Case T-630/15 to the extent that it dismissed the Appellant’s pleas that
the measures granted to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the
Hinterland Connections costs do not constitute eligible costs for the
compatibility of the aid granted to Femern A/S; that the measures granted
to Femern A/S do not have an incentive effect; that the counterfactual
analysis is unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not
cause undue distortion of competition; and that the new pleas submitted
by the Appellant were inadmissible.
2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs of the
Appellant.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Kammeradvokaten
Energistyrelsen
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom 06.10.21
C-743/19 Parlamentet mod Rådet (placering af ELA)
Emne:
Placeringen af den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA)
Påstande:
—Afgørelse (EU) 2019/1199 af 13. juni 2019 annulleres.
—Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA 06.10.21
C-368/20
og C-
369/20
Landespolizeidirektion Steiermark m.fl. (grænsekontrol)
Emne:
Nationale regler om forlængelse af grænsekontrol og forholdet til EU
retten.
Spørgsmål:
Sag C-368/20 vedrører:
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA 06.10.21
Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del - Bilag 834
Offentligt
2
1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem
sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af
perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at
foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en
gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om
en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal princippet om
unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som fastsat i artikel 21, stk. 1,
TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af princippet i artikel 22 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages personkontrol ved
de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri bevægelighed også
omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre
grænser, med forbehold af de i traktaterne og herudover navnlig de i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og undtagelser?
Sag C-369/20 vedrører:
1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem
sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af
perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at
foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29 i
Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en
gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om
en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?
2) Skal princippet om unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som fastsat
i artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af princippet i
artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af
9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages personkontrol ved
de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri bevægelighed også
omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre
grænser, med forbehold af de i traktaterne og herudover navnlig de i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og undtagelser?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 21, stk.
1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, set i lyset af, at retten til fri bevægelighed skal
have effektiv virkning, fortolkes således, at de er til hinder for
anvendelsen af nationale regler, hvorefter en person under varsel om en
administrativ sanktion er forpligtet til at forevise pas eller identitetskort
ved indrejse via en indre grænse i EU, selv om den specifikke kontrol ved
de indre grænser er i strid med EU-rettens bestemmelser?
C-451/20 Airhelp
Emne:
Kompensation ifm. rejser, der starter og slutter uden for EU
Spørgsmål:
[1] Skal artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og
ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at forordningen også finder
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Trafik- og Byggestyrelsen
GA 06.10.21
3
anvendelse på en flyforbindelse, som er reserveret samlet og består af to
delflyvninger, som skal gennemføres af det samme EF-luftfartsselskab,
når både afgangsstedet for den første delflyvning og ankomststedet for
den anden delflyvning ligger i et tredjeland, og kun ankomststedet for den
første delflyvning og afgangsstedet for den anden delflyvning ligger på en
medlemsstats område?
[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning
og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at passageren også har ret til
kompensation i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, når han med
den alternative transportmulighed, som han blev tilbudt, ganske vist ville
være ankommet til det endelige bestemmelsessted mindre end to timer
efter det planlagte ankomsttidspunkt for den annullerede flyvning, men
faktisk ikke ankommer inden for denne tidsramme?
4
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Interessent Sags-
type
Proces
-skridt
Dato
C-59/18 og
C-182/18
Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande: — Afgørelse vedtaget i tilknytning til samlingen i Rådet
for Den Europæiske Union af 20. november 2017 — 14559/17 i
rådssammensætningen Rådet for Almindelige Anliggender,
offentliggjort ved en pressemeddelelse indeholdende referatet
(Outcome of the Council Meeting (3579th Council meeting))
annulleres, for så vidt som den udpeger Amsterdam som det nye
hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur, og det fastslås
følgelig, at det nye hjemsted skal tildeles byen Milano.
Lægemiddelstyrelsen
Udenrigsministeriet
O-sag GA 06.10.21
C-50/19 P Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen (appel)
Påstande: — Der gives medhold i denne appel.
— Rettens dom af 15. november 2018 i sag T-239/11 ophæves. —
Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/282/EU af 12.
januar 2011 annulleres. — Subsidiært annulleres den omtvistede
afgørelses artikel 4.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne
Energistyrelsen
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
C-51/19 P
og C-64/19
P
World Duty Free Group mod Kommissionen (appel)
Påstande: — Der gives medhold i denne appel, og Rettens dom af
15. november 2018 i sag T-219/10 RENV World Duty Free Group
S.A. mod Europa-Kommissionen ophæves.
— Den omtvistede beslutnings artikel 1, stk. 1, annulleres, for så
vidt som det i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28.
oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i
forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske
virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som
Spanien har gennemført fastslås, at den omhandlede
skatteforanstaltning udgør statsstøtte.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
O-sag Dom 06.10.21
C-52/19 P Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande: — Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.
— Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede
beslutning annulleres endeligt.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
C-53/19 og
C-65/19 P
Banco Santander og Santusa mod Kommissionen (appel)
Påstande: — Der gives medhold i denne appel, og Rettens dom af
15. november 2018 i sag T-399/11 RENV Banco Santander, S.A.
og Santusa Holding, S.L. mod Europa-Kommissionen ophæves.
— Den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 1, annulleres, for så vidt
som det i Kommissionens afgørelse 2011/282/EU af 12. januar
2011 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i
forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske
virksomheder nr. C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07), som
Spanien har gennemført fastslås, at den omhandlede
skatteforanstaltning udgør statsstøtte.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
C-54/19 P Axa Mediterranean mod Kommissionen (appel)
Påstande: — Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.
— Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
5
afgørelse annulleres endeligt.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-55/19 P Prosegur Compañía de Seguridad mod Kommissionen
(appel)
Påstande: — Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.
— Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede
afgørelse annulleres endeligt.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
C-106/19
og C-
232/19
Comune di Milano mod Parlamentet og Rådet Lægemiddelstyrelsen O-sag GA 06.10.21
C-458/19 P ClientEarth mod Kommissionen (appel)
Påstande: —Rettens dom i sag T-108/17 ophæves.
—Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling,
eller subsidiært:
—Rettens dom i sag T-108/17 ophæves og
—Appellen fremmes til realitetsbehandling og appellanten gives
medhold og følgelig annulleres den omtvistede afgørelse, og under
alle omstændigheder:
—Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne,
herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i sagen i
første instans og i appelsagen.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
O-sag Dom 06.10.21
C-487/19 W.Ż (Polen)
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet
afsnit [TEU] sammenholdt med artikel 47 [i chartret om
grundlæggende rettigheder] samt artikel 267 [TEUF] fortolkes
således, at en ret, som er beklædt med enenedommer, der er
blevet udnævnt til dommer i åbenlys modstrid med
medlemsstatens retsforskrifter vedrørende udnævnelse af
dommere – navnlig eftersom den pågældende person blev
udnævnt til dommer, selv om der forud var blevet anlagt søgsmål
til prøvelse af afgørelsen truffet af det nationale organ (Krajowa
Rada Sądownictwa, domstolsrådet), der indeholdt forslaget om at
udnævne den pågældende person til dommer, ved den
kompetente nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny, øverste
domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), fuldbyrdelsen af denne
afgørelse var blevet udsat i overensstemmelse med den nationale
lovgivning og sagen ved den kompetente nationale ret [Naczelny
Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager)]
endnu ikke var afsluttet, da udnævnelsesdokumentet blev
udleveret – ikke er en uafhængig og upartisk domstol, der
forudgående er oprettet ved lov, i EU-rettens forstand?
Udenrigsministeriet O-sag Dom 06.10.21
C-544/19 ECOTEX BULGARIA
Første spørgsmål:
Skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til
hinder for en national ordning som den i hovedsagen
omhandlede, hvorefter betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller
derover kun må foretages via bankoverførsel eller indbetaling på
en betalingskonto, og som begrænser kontantbetalinger af udbytte
hidrørende fra ikke-udloddet overskud på 10 000 BGN eller
derover? Såfremt artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en sådan
ordning, spørges: Er en sådan begrænsning begrundet i formålene
med direktiv (EU) 2015/849?
Andet spørgsmål:
Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette
betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5 fortolkes således, at
bestemmelsen ikke er til hinder for en generel national
retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter
betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun må
foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en
Erhvervsministeriet O-sag Dom 06.10.21
6
betalingskonto, og som ikke sondrer på grundlag af personen og
grunden til kontantbetalingen og i denne forbindelse samtidig
omfatter alle kontantbetalinger mellem fysiske og juridiske
personer?
1) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader artikel
2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette
betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5, at medlemsstaterne
fastsætter yderligere generelle begrænsninger for brugen af
kontanter i indlandet i en national retsforskrift som den i
hovedsagen omhandlede, hvorefter kontantbetalinger i indlandet
på 10 000 BGN eller derover kun må foretages via bankoverførsel
eller indbetaling på en betalingskonto, når grunden til
kontantbetalingen er »ikke-udloddet overskud« (udbytte)?
2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader artikel
2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette
betragtning hertil og direktivets artikel 5, at medlemsstaterne
fastsætter begrænsninger for kontantbetalinger i en national
retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter
betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun må
foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en
betalingskonto, når tærsklen er lavere end 10 000 EUR?
Tredje spørgsmål:
Skal artikel 58, stk. 1, og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU)
2015/849 henset til artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
bestemmelserne er til hinder for en national retsforskrift som den
i hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse af
administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af
begrænsningerne af kontantbetalinger og ikke tillader en
differentieret fastsættelse, der tager hensyn til de konkrete
relevante omstændigheder?
1) Såfremt dette spørgsmål besvares således, at artikel 58, stk. 1,
og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 henset til artikel 49,
stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder ikke er til hinder for en national retsforskrift som den i
hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse af
administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af
begrænsningerne af kontantbetalinger, skal artikel 58 og artikel 60,
stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 da, henset til
effektivitetsprincippet og retten til effektive retsmidler i henhold
til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for
en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, som
begrænser domstolskontrollen, når denne retsforskrift ikke
tillader, at retten i tilfælde af, at der anlægges søgsmål [til prøvelse
af den pålagte sanktion], fastsætter en administrativ sanktion
vedrørende overtrædelser af begrænsningerne af
kontantbetalinger, der er rimelig i forhold til de konkrete relevante
omstændigheder, og som er lavere end den fastsatte
minimumsstørrelse?
C-561/19 Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi et
Catania Multiservizi
1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres, efter
artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage en
præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende fortolkningen
af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens parter fremsætter et
sådant spørgsmål efter indlevering af stævningen, eller efter at
sagen er blevet voteret første gang, eller efter at der er blevet
foretaget en første præjudiciel forelæggelse for Den Europæiske
Unions Domstol?
2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i
kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i særdeleshed
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
O-sag Dom 06.10.21
7
i kontrakter med anden genstand end den, hvortil direktiv
2004/17 henviser, men som har en instrumentel tilknytning til
disse, i betragtning af det ovenfor anførte i overensstemmelse
med EU-retten (bl.a. artikel 4 TEUF, stk. 2, 9 TEUF, 101 TEUF,
stk. 1, litra e), 106 TEUF, 151 TEUF – den europæiske socialpagt
undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten
af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som omhandlet
heri – 152 TEUF, 153 TEUF, 156 TEUF, artikel 2 TEU og 3
TEU samt artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder)?
3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i
kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i særdeleshed
i kontrakter med anden genstand end den, hvortil direktiv
2004/17 henviser, men som har en instrumentel tilknytning til
disse, i betragtning af det ovenfor anførte i overensstemmelse
med EU-retten (bl.a. artikel 28 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, princippet om ligebehandling i
artikel 26 TEUF og 34 TEUF samt princippet om den frie
erhvervsudøvelse, som tillige er anerkendt i artikel 16 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)?
C-881/19 Tesco Stores ČR
Skal den regel, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag VII, del E, til
forordning nr. [1169/2011], fortolkes således, at for så vidt angår
en fødevare, der er bestemt for forbrugere i Tjekkiet, må en
sammensat ingrediens, som er opregnet i punkt 2, litra c), i bilag I,
del A, til direktiv [2000/36], kun anføres blandt produktets
ingredienser uden en præcis angivelse af dens sammensætning,
hvis denne sammensatte ingrediens mærkes præcist i
overensstemmelse med den tjekkiske sprogversion af bilag I til
direktiv 2000/36/EF?
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag GA 06.10.21
C-882/19 Sumal
A) Begrunder doktrinen om en samlet økonomisk enhed, der
udspringer af praksis fra Den Europæiske Unions Domstol, en
udvidelse af moderselskabets ansvar til datterselskabet, eller er en
sådan doktrin kun anvendelig til at udvide datterselskabernes
ansvar til at omfatte moderselskabet?
B) Skal en udvidelse af begrebet samlet økonomisk enhed inden
for området for koncerninterne forbindelser udelukkende ske på
grundlag af kontrolfaktorer, eller kan den også baseres på andre
kriterier, herunder det forhold, at datterselskabet var i stand til at
drage fordel af de ulovlige handlinger?
C) Såfremt det antages, at der er mulighed for at udvide
moderselskabets ansvar til datterselskabet, hvilke forudsætninger
skal da være opfyldt for at gøre det muligt?
D) Hvis de ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, således
at en udvidelse af moderselskabets ansvar for sine handlinger til at
omfatte datterselskaber accepteres, ville en national standard som
i konkurrencelovens artikel [71, stk. 2][,] som udelukkende giver
mulighed for at udvide datterselskabets ansvar til moderselskabet,
være forenelig med denne fællesskabsretlige doktrin, og ville det
forudsætte, at moderselskabet har en kontrollerende stilling i
forhold til datterselskabet?
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 06.10.21
C-13/20 Top System
– Skal artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj
1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer fortolkes således, at
den, der retmæssigt har erhvervet et edb-program, kan
dekompilere hele dette program eller en del af det, når denne
dekompilering er nødvendig for, at den pågældende kan korrigere
fejl ved programmets funktion, herunder når korrektionen består i
Patent- og
Varemærkestyrelsen
O-sag Dom 06.10.21
8
at deaktivere en funktion, der forhindrer det pågældende program
i at fungere korrekt?
– Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, skal betingelserne i
direktivets artikel 6 eller andre betingelser da desuden være
opfyldt?
C-35/20 Syyttäjä
1. Er EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF,
artikel 21 i forordning (EF) nr. 562/2006
(Schengengrænsekodeksen) eller unionsborgernes ret til at færdes
frit på Unionens område til hinder for anvendelsen af en national
bestemmelse, hvorved en person (uanset om vedkommende er
unionsborger) ved trussel om straf pålægges en forpligtelse til at
medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt rejsedokument, når
vedkommende med en sportsbåd rejser fra en medlemsstat til en
anden gennem internationalt farvand uden at rejse ind på en
tredjestats område?
2. Er EU-retten, navnlig artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF,
artikel 21 i forordning (EF) nr. 562/2006
(Schengengrænsekodeksen) eller unionsborgernes ret til at færdes
frit på Unionens område til hinder for anvendelsen af en national
bestemmelse, hvorved en person (uanset om vedkommende er
unionsborger) ved trussel om straf pålægges en forpligtelse til at
medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt rejsedokument,
nårvedkommende rejser ind i den pågældende medlemsstat fra en
anden medlemsstat med en sportsbåd gennem internationalt
farvand uden at være rejst ind på en tredjestats område?
3. Såfremt EU-retten ikke udgør en hindring som omhandlet i det
første og det andet spørgsmål: Er den sanktion i form af
dagbøder, der normalt pålægges i Finland for at passere den finske
statsgrænse uden at medbringe et gyldigt rejsedokument, forenelig
med proportionalitetsprincippet, som fremgår af artikel 27, stk. 2,
i direktiv 2004/38/EF?
Udlændinge og
Integrationsministeriet
O-sag Dom 06.10.21
C-119/20 Lauku atbalsta dienests
Skal artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte
til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005,
sammenholdt med andre bestemmelser heri og EU-
retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren
og i landdistrikter 2014-2020, fortolkes således, at:
1) en landbruger mister sin status som »ung landbruger«, alene
fordi den pågældende to år forinden har modtaget støtte til
udvikling af små landbrugsbedrifter, som er fastsat i
forordningens artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii),
2) disse bestemmelser tillader, at medlemsstaterne indfører en
lovgivning, hvorefter en landbruger ikke betales den i
forordningens artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede støtte,
hvis den pågældende allerede er blevet tildelt den i artikel 19, stk.
1, litra a), nr. iii), omhandlede støtte,
3) en medlemsstat har beføjelse til at afslå at anvende kumulering
af støtte over for en landbruger, når den rækkefølge for
kumulering, der er fastsat i programmet for udvikling af
landdistrikterne, som er aftalt med Europa-Kommissionen, ikke
er blevet overholdt?
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
C-245 Autoriteit Persoonsgegevens
1. Skal artikel 55, stk. 3, i den generelle databeskyttelsesforordning
fortolkes således, at der ved »domstoles behandlingsaktiviteter,
når disse handler i deres egenskab af domstol«, kan forstås den
omstændighed, at en domstol giver aktindsigt i
procesdokumenter, der indeholder personoplysninger, hvorved
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag GA 06.10.21
9
aktindsigten sker ved, at der stilles kopier af procesdokumenterne
til rådighed for en journalist, således som det er beskrevet i
nærværende forelæggelsesafgørelse?
1a. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,
om den nationale tilsynsmyndigheds udøvelse af tilsyn med denne
form for databehandling i konkrete sager berører domstolenes
uafhængighed ved beslutningstagningen?
1b. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,
at arten af og formålet med databehandlingen ifølge den
pågældende retsinstans er at informere en journalist for at sætte
denne i stand til at give en bedre dækning af det offentlige
retsmøde i et retssag, og det således tilstræbes at tjene hensynet til
offentlighed og gennemsigtighed vedrørende retspraksis?
1c. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,
om databehandlingen beror på en udtrykkelig nationalretlig
hjemmel?
C-290/20 Latvijas Gāze
1) Skal artikel 23 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF
fortolkes således, at medlemsstaterne skal vedtage en lovgivning,
hvorefter enhver endelig kunde dels kan vælge, hvilken type
system – transmissions- eller distributionssystemet – den
pågældende tilslutter sig, og systemoperatøren dels er forpligtet til
at tillade den pågældende at tilslutte sig det pågældende system?
2) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF fortolkes således, at
medlemsstaterne er forpligtede til at vedtage en lovgivning,
hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel
kunde) tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?
3) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF, navnlig begrebet »nye [...]
industrielle kunder«, fortolkes således, at denne artikel fastsætter
en forpligtelse for medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning,
hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel
kunde), som ikke tidligere har været tilsluttet
distributionssystemet, tillades at tilslutte sig transmissionssystemet
for naturgas?
4) Skal artikel 2, nr. 3), og artikel 23 i direktiv 2009/73 fortolkes
således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning,
hvorefter transport af naturgas omfatter direkte transport af
naturgas til den endelige kundes naturgasforsyningssystem?
Energistyrelsen O-sag GA 06.10.21
C-342/20 Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö
Skal artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF fortolkes således, at
de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det kun er
udenlandske åbne investeringsfonde oprettet ved aftale, der kan
sidestilles med finske investeringsfonde, som er fritaget fra
indkomstskat, hvorved udenlandske investeringsfonde, som i
kraft af deres retsform ikke er oprettet ved aftale, er underlagt
kildebeskatning i Finland, selv om der i henhold til de nærmere
omstændigheder ikke er andre relevante objektive forskelle
mellem dem og de finske investeringsfonde?
Skatteministeriet O-sag GA 06.10.21
C-348/20 P Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet
Påstande: — Rettens (Ottende Afdeling) kendelse af 20. maj 2020
i sag T-526/19, Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet,
navnlig punkt 1, 3, 4 og 6 i konklusionen, ophæves.
— Såfremt Retten finder, at sagens status gør dette muligt,
forkastes formalitetsindsigelsen, det fastslås, at søgsmålet kan
antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten med
henblik på realitetsbehandling, eller, subsidiært, det fastslås, at
appellanten er umiddelbart berørt af den anfægtede foranstaltning,
og sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af,
om appellanten er individuelt berørt, eller den henskydes til
afgørelsen af realiteten.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
O-sag GA 06.10.21
10
— Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale appellantens
omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.
C-613/20 Eurowings
1. Kan en strejke blandt et luftfartsselskabs medarbejdere på
opfordring af en fagforening med henblik på at opnå lønkrav
og/eller sociale ydelser, udgøre en »usædvanlig omstændighed«
som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004?
2. Gælder dette i det mindste,
a) såfremt datterselskabets medarbejdere tilslutter sig
opfordringen til strejke mod koncernens moderselskab (Lufthansa
AG) med henblik på at støtte krav, som forfølges af medarbejdere
ved koncernens moderselskab gennem en fagforening, og
b) navnlig, såfremt strejken i datterselskabet »selvstændiggøres«,
efter at der er opnået enighed i moderselskabet, idet
fagforeningen uden kendelige grunde fastholder strejken og endda
udvider den, og datterselskabets kabinepersonale følger denne
opfordring?
3. Er det forhold, at det transporterende luftfartsselskab har
hævdet, at opfordringen til strejke uden grund er blevet fastholdt
og endda tidsmæssigt udvidet, selv om koncernens moderselskab
har opfyldt kravene, tilstrækkeligt for, at selskabet dermed har
godtgjort, at der foreligger en usædvanlig omstændighed, og hvem
falder det til last, hvis der er uklarhed om de nærmere faktiske
omstændigheder?
4. Kan en strejke i sagsøgtes datterselskab, som den 18. oktober
2019 blev varslet for den 20. oktober 2019 i perioden fra kl. 5.00
til kl. 11.00, og som ydermere den 20. oktober 2019 kl. 5.30 blev
spontant udvidet til kl. 24.00, udgøre en omstændighed, som
faktisk ikke længere kunne kontrolleres?
5. Er foranstaltninger såsom udarbejdelsen af en alternativ
flyveplan og afhjælpning af aflyste flyvninger forårsaget af
manglende kabinepersonale ved hjælp af subcharter, idet der tages
særligt hensyn til destinationer, der ikke eller kun vanskeligt er
tilgængelige ad landvejen, og sondringen mellem indenlandske
flyvninger i Tyskland og flyvninger inden for Europa, passende
forholdsregler, når det desuden tages i betragtning, at kun 158 ud
af de i alt 712 flyvninger, som skulle have været gennemført på
denne dato, måtte aflyses?
6. Hvilke beviskrav skal der stilles til det transporterende
luftfartsselskabs anbringende om, at der er blevet truffet alle de
teknisk og økonomisk mulige forholdsregler, der med rimelighed
kunne træffes?
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Beskæftigelsesministeriet
O-sag Dom 06.10.21
T-827/17 Aeris Invest mod ECB
Påstande: — ECB’s afgørelser LS/MD/17/405, LS/PT/17/406
og LS/MD/17/419 af 7. november 2017 annulleres.
— Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.20.21
T-15/18 OCU mod ECB
Påstande: — Den anfægtede afgørelse annulleres. — Den
Europæiske Centralbank tilpligtes at udlevere de ønskede
dokumenter enten i fuldstændig eller fortrolig udgave.
— ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Miljøministeriet O-sag Dom 06.10.21
T-745/18 Covestro Deutschland mod Kommissionen
Påstande: — Kommissionens afgørelse af 28. maj 2018 om
statsstøtte SA.34045 (2013) (ex 2012/NN), iværksat af Tyskland
for forbrugere af basisbelastning efter § 19 i
Stromnetzentgeltverordnung (bekendtgørelse om afgifter for brug
af elnettet, herefter »bekendtgørelsen«) j.nr. C(2018) 3166,
annulleres, navnlig for så vidt angår kvalificeringen af den
fuldstændige fritagelse for elnetafgifter i årene 2012 og 2013 for
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
11
forbrugere af basisbelastning som støtte, det fastslåede om, at
denne fritagelse er uforenelig med det indre marked og
anordningen af øjeblikkelig tilbagesøgning hos de af fritagelsen
begunstigede i henhold til bestemmelsen om minimumsafgift i
bekendtgørelsens § 19, stk. 2, andet punktum, i sin affattelse af 3.
september 2010.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
T-233/19
og T-
234/19
Infineon Technologies Dresden mod Kommissionen
Påstande: —Kommissionens afgørelse med j.nr. C(2018) 3166
(EUT 2019, L 14, s. 1) af 28. maj 2018 i statsstøttesag SA.34045
(2013/C) (ex 2012/NN) gennemført af Tyskland til fordel for
båndlastbrugere i henhold til elnetsbekendtgørelsens § 19
annulleres.
—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
T-238/19 Wepa Hygieneprodukte m.fl. mod Kommissionen
Påstande: —Europa-Kommissionens afgørelse med j.nr. C(2018)
3166 (EUT 2019, L 14, s. 1) af 28. maj 2018 i statsstøttesag
SA.34045 (2013/C) (ex 2012/NN) gennemført af Tyskland til
fordel for båndlastbrugere i henhold til § 19 i
elnetsbekendtgørelsen annulleres.
—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag Dom 06.10.21
T-518/19 Sipcam Oxon mod Kommissionen
Påstande: —Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren
gives medhold.
—Annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2019/677 af 29. april 2019.
—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Miljøministeriet O-sag Dom 06.10.21
T-628/19 Teva mod Kommissionen og EMA
Påstande: —Kommissionens gennemførelsesafgørelse C
(2019)5393 final af 11. juli 2019 om afslag på
markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 for »Cabazitaxel Teva –
cabazitaxel« (»afgørelsen«), for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
—Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Lægemiddelstyrelsen O-sag Dom 06.10.21
T-7/20 Global Translation Solutions mod Parlamentet
Påstande: — Sagsøgtes afgørelse af 28. oktober 2019 om
afvisning af sagsøgerens bud på delkontrakt 15 i forbindelse med
offentlig udbudsprocedure TRA/EU19/2019 (1) annulleres.
— Subsidiært annulleres sagsøgtes afgørelse af 5. december 2019
om tildeling af delkontrakt 15 i forbindelse med offentlig
udbudsprocedure TRA/EU19/2019 til kun en enkelt økonomisk
operatør.
— Europa Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 06.10.21
C-186/18 José Cánovas Pardo
1) Er det i strid med artikel 96 i forordning (EF) nr. 2100/94 at
fortolke bestemmelsen således, at de krav, der er omhandlet i
forordningens artikel 94 og 95, er at betragte som forældede, så
snart fristen på tre år fra det tidspunkt, hvorpå indehaveren, efter
at EF-sortsbeskyttelsen er blevet endeligt meddelt, har fået
kendskab til den krænkende handling og den person, der har
begået den, er udløbet, også selv om de krænkende handlinger er
vedblevet med at finde sted frem til det tidspunkt, hvor kravet
fremsættes?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel
96 i forordning (EF) nr. 2100/94 da fortolkes således, at
forældelsesfristen alene finder anvendelse på de handlinger, der
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
O-sag Dom 14.10.21
12
har fundet sted uden for fristen på de tre seneste år inden kravets
fremsættelse, men ikke i forbindelse med de handlinger, der har
fundet sted inden for dette tidsrum?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, vil der da
alene kunne gives medhold i kravet om ophør og ligeledes i kravet
om skadeserstatning for så vidt angår de handlinger, der har
fundet sted inden for de seneste tre år?
C-683/19 Viesgo Infraestructuras Energéticas
1) Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis – bl.a.
ved dom af 20. april 2010 (sag C-265/08, Federutility) og af 7.
september 2016 (sag C- 121/15, ANODE) – en national
regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov 24/2013 af 26.
december, gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt dekret
968/2014 af 21. november 2014, i medfør af hvilken
finansieringen af den sociale rabatordning er pålagt bestemte
aktører i elforsyningen – moderselskaberne for koncerner af
selskaber eller, eventuelt, selskaber, som samtidig udfører
produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed for
elenergi – er forenelig med de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2,
i direktiv 2009/72/EF, når nogle af disse forpligtede parter kun
har en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre
enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at påtage
sig disse omkostninger, enten som følge af deres nettoomsætning,
deres relative markedsandel i nogle af virksomhedsområderne,
eller fordi de udfører to af disse virksomheder samtidigt og på en
integreret måde, er fritaget for nævnte omkostninger.
2) Hvorvidt det er foreneligt med proportionalitetsprincippet som
fastlagt i den nævnte artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF, at en
national regulering, som medfører en forpligtelse til finansiering af
en social rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller
med tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en
godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.
Energistyrelsen O-sag Dom 14.10.21
C-231/20 Landespolizeidirektion Steiermark
1. Skal den nationale ret i en straffesag, som føres med det formål
at beskytte en monopolordning, prøve den relevante
sanktionsbestemmelse i lyset af den frie udveksling af
tjenesteydelser, når retten allerede tidligere har sammenholdt
monopolordningen med EU-Domstolens principper, og denne
undersøgelse har vist, at monopolordningen er lovlig?
2. Såfremt svaret på det første spørgsmål er bekræftende:
2. a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk
pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over
bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af
hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?
2. b) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk
pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på mindst 3.000 EUR for
erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør
af lov om hasardspil?
2. c) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en
forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over
forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig
udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om
hasardspil?
2. d) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af
sanktion for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er
forbudt i medfør af lov om hasardspil, betaling af et bidrag til
sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?
3. Såfremt svaret på det første spørgsmål er benægtende:
Transportministeriet
Justitsministeriet
O-sag Dom 14.10.21
13
3. a) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk
pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over
bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af
hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?
3. b) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk
pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på 3.000 EUR for
erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør
af lov om hasardspil?
3. c) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en
forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over
forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig
udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om
hasardspil?
3. d) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af bøde
for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i
medfør af lov om hasardspil, foreskriver betaling af et bidrag til
sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?
C-233/20 Job-medium
I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til
feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende (sidste)
arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger en vigtig
grund, før tiden og ensidigt bringer arbejdsforholdet til ophør
(»fratrædelse«) (»Austritt«), forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT
2010, C 83, [s. 389]) og artikel 7 i […]direktiv 2003/88/EF?
1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:
1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var umuligt for
arbejdstageren at afholde ferien?
1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse foretages?
Miljøministeriet
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
O-sag Dom 14.10.21
C-244/20 INSS
1. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 79/7 af 18. december 1978 om
gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til social sikring, hvorefter ydelser til
efterladte samt familieydelser udelukkes fra direktivets
anvendelsesområde, kendes ugyldig, eller anses for ugyldig,
eftersom bestemmelsen er i strid med et af EU-rettens
grundlæggende principper, nemlig princippet om ligestilling af
mænd og kvinder, der er forankret som en af Den Europæiske
Unions grundlæggende værdier i artikel 2 og 3 i traktaten om Den
Europæiske Union, i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og som grundlæggende rettighed i artikel
21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder samt i Domstolens mangeårige og faste praksis?
2. Skal artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel
17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til
den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4.
november 1950, fortolkes således, at disse bestemmelser er til
hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen
omhandlede (som er indført på grundlag af den af Tribunal
Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr. 40/2014 af
11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen er blevet
fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet sted
Social- og Ældreministeriet O-sag Dom 14.10.21
14
med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det – i praksis og som
følge af det generelle manglende kendskab til kravet om
formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse
med opfyldelsen heraf – i første omgang er blevet umuliggjort og
sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den
enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er
fastsat i Código Civil Catalán (den catalanske civillovbog)?
3. Skal et så grundlæggende EU-retligt princip som princippet om
ligestilling af mænd og kvinder, der anses for en grundlæggende
værdi i henhold til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske
Union, og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af køn,
der er anerkendt som en grundlæggende rettighed i artikel 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
sammenholdt med artikel 14 i den europæiske
menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at
bestemmelserne er til hinder for en national foranstaltning som
den i hovedsagen omhandlede (som er indført på grundlag af den
af Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr.
40/2014 af 11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen
er blevet fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet
sted med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det – i praksis og
som følge af det generelle manglende kendskab til kravet om
formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse
med opfyldelsen heraf – i første omgang er blevet umuliggjort og
sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den
enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er
fastsat i den catalanske civillovbog, til skade for langt flere kvinder
end mænd?
4. Skal forbuddet mod forskelsbehandling på grund af »fødsel«,
eller subsidiært på grund af »tilhørsforhold til et nationalt
mindretal«, som forbudte årsager eller »grunde« til
forskelsbehandling i henhold til artikel 21, stk. 1, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
sammenholdt med artikel 14 i den europæiske
menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at
bestemmelserne er til hinder for en national foranstaltning som
den i hovedsagen omhandlede (som er indført på grundlag af den
af Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr.
40/2014 af 11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen
er blevet fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet
sted med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det – i praksis og
som følge af det generelle manglende kendskab til kravet om
formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse
med opfyldelsen heraf – i første omgang er blevet umuliggjort og
sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den
enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er
fastsat i den catalanske civillovbog?
C-373/20 Dyrektor Z. Oddziału Regionalnego Agencji
Restrukturyzacja i Modernizacji
Er de nationale myndigheders forståelse af begrebet »permanente
græsarealer« i artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF)
nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om
gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit
III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere
og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT
2009, L 316, s. 1), hvorefter naturlige periodiske oversvømmelser
eller delvise oversvømmelser af enge og græsgange beliggende i
det særlige naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-området Iński
landskabspark), fører til såkaldt »omdrift« på disse arealer, hvilket
resulterer i afbrydelse af perioden på fem år (eller længere), hvor
»omdrift« ikke må anvendes, hvilket følgelig danner grundlag for
at fratage eller reducere betalinger for miljøvenligt landbrug til
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
O-sag Dom 14.10.21
15
landbrugeren samt yderligere økonomiske konsekvenser i
forbindelse med afbrydelsen af den femårige
gennemførelsesperiode for et miljøvenligt landbrugsprogram,
korrekt?
C-452/20 Agenzia delle dogane e dei monopoli et Ministero
dell'Economia e delle Finanze
Udgør artikel 25, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 2316 af 24.
december 1934, som erstattet af artikel 24, stk. 3, i lovdekret nr.
6/2016 (gennemførelse af direktiv 2014/40/EU om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og
relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF) –
for så vidt angår den del, hvor det bestemmes, at »[e]nhver, der
sælger eller udleverer tobaksvarer eller elektroniske cigaretter eller
genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter, som
indeholder nikotin, eller nye kategorier af tobaksvarer, til personer
under 18 år, pålægges en administrativ finansiel sanktion på
500,00 til 3 000,00 EUR og 15 dages suspension af bevillingen til
udøvelse af aktiviteten« – en tilsidesættelse af
proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet i EU-
retten, sådan som de fremgår af artikel 5 TEU og artikel 23, stk. 3,
i samt 21. og 60. betragtning til direktiv 2014/40, idet den
omhandlede bestemmelse giver forrang for
forsigtighedsprincippet uden at afveje det mod
proportionalitetsprincippet, hvorfor de økonomiske aktørers
interesser forringes uforholdsmæssigt til gavn for beskyttelsen af
retten til sundhed, således at der ikke sikres den rimelige balance
mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, så meget desto
mere når sanktionen ved en tilsidesættelse af 8. betragtning til
direktivet ikke effektivt forfølger formålet om at nedbringe
rygeprævalensen blandt unge?
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
O-sag GA 14.10.21
C-556/20 Schneider Electric e.a.
Er bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 90/435/EF af 23. juli
1990, henset navnlig til direktivets artikel 7, stk. 2, til hinder for en
bestemmelse såsom artikel 223e i code général des impôts, der
med henblik på en korrekt gennemførelse af en ordning, der har
til formål at ophæve den økonomiske dobbeltbeskatning af
udbytte, indfører en mekanisme med indeholdelse i forbindelse
med moderselskabets videreudlodning af udbytte, som er blevet
udloddet af datterselskaber, der er hjemmehørende i en anden
EU-medlemsstat?
Skatteministeriet O-sag GA 14.10.21
T-240/18 Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen
Påstande: — Europa-Kommissionens afgørelse af 12. december
2017 i sag M.8672 (EASYJET/CERTAIN AIR BERLIN
ASSETS) — C(2017) 8766 final — annulleres. — Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
— Kommissionen tilpligtes inden for rammerne af svarskriftet at
besvare visse spørgsmål om afviklingen af undersøgelsen
vedrørende virkningerne af den omhandlede fusion på
konkurrencen og at fremlægge visse af de beviser, som afgørelsen
er støttet på.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 20.10.21
T-296/18 Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen
Påstande: — Europa-Kommissionens afgørelse annulleres.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 20.10.21
C-267/20 Volvo et DAF Trucks
1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes
således, at de er til hinder for en fortolkning af en national
bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag GA 21.10.21
16
direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,
ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den
fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på
tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen
af søgsmålet[?]
2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket
»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10
finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen
omhandlede, der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af
direktivet og gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre
vedrører tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]
3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de
Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),
skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af
tabet da fortolkes således, at der er tale om en processuel
bestemmelse, der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet
er anlagt efter ikrafttrædelsen af den nationale
gennemførelsesbestemmelse[?]
C-463/20 Namur-Est Environnement
1. Falder en afgørelse, »hvormed der gives tilladelse til
forstyrrelsen af dyr og forringelsen af disse arters levesteder med
henblik på drift af et stenbrud«, og den afgørelse, hvormed der
gives tilladelse til eller afslag på denne drift (samlet tilladelse), ind
under samme tilladelse [som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c),] i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet for det samme projekt [som
omhandlet i samme direktivs artikel 1, stk. 2, litra a)], såfremt
denne drift på den ene side ikke kan foregå uden den første af
disse afgørelser, og såfremt den myndighed, der har kompetence
til at udstede samlede tilladelser, på den anden side bevarer
muligheden for at anlægge en strengere bedømmelse af
virkningerne på miljøet af denne drift i forhold til de parametre,
som er fastlagt af ophavsmanden til den første afgørelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det
oplyst, om de krav, der stilles i dette direktiv, navnlig i dets artikel
2, 5, 6, 7 og 8, er tilstrækkeligt overholdt, når fasen med deltagelse
af offentligheden ligger senere end vedtagelsen af den afgørelse,
»hvormed der gives tilladelse til forstyrrelsen af dyr og
forringelsen af disse arters levesteder med henblik på drift af et
stenbrud«, men tidligere end vedtagelsen af den primære
afgørelse, som giver bygherren ret til at drive stenbruddet?
Miljøministeriet O-sag GA 21.10.21