Notat om økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet

NO TAT
Orientering af FT om økonomiske konsekven-
ser af orlovsdirektivet
24. september 2021
J.nr. 2021 - 6630
CAL
Cecilie Kisling
Baggrund
Folketinget har tidligere den 24. maj 2017 modtaget grund- og nærhedsnotat vedr.
Kommissionens forslag til EuropaParlamentets og Rådets direktiv om balance mel-
lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet). Di-
rektivet blev vedtaget 20. juni 2019 (Direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om
balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner).
Beskæftigelsesministeriet vil hermed som supplement til det tidligere grund- og
nærhedsnotat gerne orientere om økonomiske konsekvenser af direktivet. Dette
skyldes, at Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med implementeringen er blevet
opmærksom på, at implikationerne af orlovsdirektivets samspil med gældende
dansk ret umiddelbart er større end først antaget. Grunden hertil er, at direktivets
ret for lønmodtagere til 9 ugers forældreorlov med en ydelse (barselsdagpenge) i
modsætning til de danske regler ikke er betinget af, at de pågældende var lønmodta-
ger på tidspunktet for barnets fødsel, men alene, at den pågældende er lønmodta-
ger, når orloven afholdes.
Det mere lempelige optjeningskrav medfører potentielt en betydelig varig merud-
gift (op imod 500 mio. kr. årligt) og tab af beskæftigelse (1.750 fuldtidspersoner år-
ligt). Konsekvensen vil være endnu større i de første år som følge af indfasningen
af de nye regler. Hertil kommer betydelige byrder for arbejdsgiverne, der som of-
test vil være forpligtiget til at udbetale løn under den ekstra forældreorlov.
Barselslovens beskæftigelseskrav
Efter de gældende regler i barselsloven skal man opfylde et beskæftigelseskrav for
at få ret til barselsdagpenge under forældreorlov. For moderens vedkommende skal
beskæftigelseskravet være opfyldt på tidspunktet for barnets fødsel. For faderens
vedkommende skal beskæftigelseskravet være opfyldt inden for de første 46 uger
efter barnets fødsel. Det betyder, at hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på
disse tidspunkter, opnår man heller ikke på et senere tidspunkt ret til forældreorlov
med barselsdagpenge.
Orlovsdirektivets beskæftigelseskrav
Med orlovsdirektivet indføres der som noget nyt en ret til minimum 9 ugers foræl-
dreorlov med en ydelse (barselsdagpenge), som skal tildeles alle lønmodtagere med
et barn under en nærmere fastsat alder, op til 8 år, der på tidspunktet for orlovens
afholdelse opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Dette selvom personen på
tidspunktet for barnets fødsel ikke var lønmodtager, men fx studerende eller ledig.
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 - Bilag 15
Offentligt
2
Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med afklaring af implementeringen ek-
splicit spurgt EU-Kommissionen på teknisk niveau om retten til forældreorlov med
ydelse også gælder i de situationer, hvor nationale regler giver ret til forældreorlov
på en offentlig ydelse til andre end lønmodtagere, fx studerende, dagpengemodta-
gere, kontanthjælpsmodtagere og selvstændige, og disse allerede har afholdt denne
orlov.
Kommissionen har i april 2021 oplyst over for Beskæftigelsesministeriet, at reg-
lerne efter Kommissionens opfattelse gælder for alle lønmodtagere, også lønmodta-
gere som tidligere - uden på det tidspunkt at være lønmodtager - har været på for-
ældreorlov med en offentlig ydelse. Kommissionens opfattelse støttes af den fore-
liggende praksis fra EU-Domstolen.
Direktivets rettigheder vil også gælde for vandrende arbejdstagere, som kommer til
Danmark som lønmodtagere med et barn under 9 år (jf. de gældende danske orlovs-
regler), og som ikke har gjort brug af retten i hjemlandet eller i et andet EU-land,
og som opfylder beskæftigelseskravet i Danmark. Dette er en konsekvens af EU-
rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed og koordinering af social sik-
ring.
Det kan oplyses, at tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet for orlovs-
ydelser – fx i umiddelbar nærhed af fødsel – ikke har været et tema i forhandlin-
gerne om direktivet. Der har således ikke været opmærksomhed på de utilsigtede
konsekvenser i forhold til velfærdssystemer, hvor der er orlovsrettigheder for andre
grupper end lønmodtagere, fx Danmark, Sverige og Finland.
Direktivet skal være implementeret senest 2. august 2022.
Direktivets økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at de varige konsekvenser af direktivet uden modgående tiltag er en
årlig reduktion af arbejdsudbuddet på 1.750 fuldtidspersoner og en årlig varig mer-
udgift på 220 mio. kr. uden indregning af indfasningsprofil. Desuden vil der som
følge af indfasningen samlet set være yderligere merudgifter på 2,5 mia. og en re-
duktion af arbejdsudbuddet på i alt 9.000 fuldtidspersoner fordelt på direktivets før-
ste 9 år.
Henset til de betydelige økonomiske konsekvenser af direktivet vil regeringen i
forbindelse med forhandlingerne om gennemførelsen af direktivet se på modgå-
ende initiativer.
Parallelt med arbejdet med at gennemføre direktivet vil regeringen hurtigst muligt
tage kontakt til Kommissionen på højt niveau mhp. en endelig afklaring af Kom-
missionens holdning til bl.a. spørgsmålet en ’dobbelt ret’ efter orlovsdirektivet.


GR U ND - O G N Æ R HE DS NO T AT
Maj 2017
J.nr. 2017 - 3361
CAL
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og
omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv
2010/18/EU, KOM (2017) 253 endelig (direktiv om
orlovsrettigheder)
Nyt notat
1. Resumé
Direktivforslagets formål er at sikre gennemførelsen af princippet om ligestilling
mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og li-
gebehandling på arbejdspladsen.
Forslaget skal erstatte forældreorlovsdirektivet og indfører ret til fædreorlov i 10
arbejdsdage, udvider forældreorlovsdirektivets individuelle ret til forældreorlov,
som ikke kan overføres mellem forældrene, fra de nuværende 1 til mindst 4 måne-
der, udvider retten til at anmode om fleksibel tilbagevenden fra orlov, samt indfø-
rer en ret til omsorgsorlov i 5 dage om året.
Desuden vil forslaget indføre en ret til ydelser på nationalt sygedagpengeniveau
under de nævnte orlovstyper.
Forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der vil
skulle ske tilpasninger af eksisterende lovgivning. Forslaget vurderes umiddelbart
at ville have begrænsede samlede økonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for
yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning.
Regeringen deler fx ikke Kommissionens vurdering af, at fire måneders forældreor-
lov til hver forælder, der ikke kan overføres, er en passende minimumsstandard for
alle medlemslande.
Derudover deler regeringen ikke Kommissionens vurdering af, at den foreslåede
bestemmelse om ret til omsorgsorlov nødvendigvis vil understøtte kvinders ar-
bejdsmarkedsdeltagelse og ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmar-
kedet.
Regeringen vil arbejde for, at forslagets bestemmelser om forældreorlov og om-
sorgsorlov gøres mere fleksible, og at forslaget giver plads til nationale modeller
og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 3
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 - Bilag 15
Offentligt
2
2. Baggrund
Kommissionen har den 26. april 2017 fremlagt forslag til direktiv om balance mel-
lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU.
Forslaget sker i forlængelse af, at Kommissionen i 2015 valgte at trække forslaget
fra 2008 om at ændre graviditetsdirektivet (direktiv 92/85/EF) tilbage.
Forud for fremsættelsen af forslaget gennemførte Kommissionen en høring af ar-
bejdsmarkedets parter om de udfordringer, der er forbundet med balancen mellem
arbejdsliv og privatliv.
Selv om arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning er enige om de udfordringer,
der er forbundet med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, var parterne ikke
enige om at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale på EU-plan.
Med forslaget ønsker Kommissionen at forbedre balancen mellem arbejdsliv og
privatliv, for på denne måde at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (20-64 år) på 64,3 pct. sammen-
lignet med 75,9 pct. for mænd i EU.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den almindelige lovgivnings-
procedure.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at sikre gennemførelsen af princippet om
ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmar-
kedet og ligebehandling på arbejdspladsen.
Forslaget skal bidrage til at:
 Forbedre adgangen til ordninger for opnåelse af balance mellem arbejdsliv og
privatliv, såsom orlov og fleksible arbejdsordninger.
 Fremme mænds anvendelse af familieorlov og fleksible arbejdsordninger.
Forslaget skal erstatte det eksisterende forældreorlovsdirektiv. Forslaget viderefø-
rer således en række af bestemmelserne herfra, men indfører samtidig nye orlovs-
rettigheder for fædre og omsorgspersoner, ligesom enkelte af forældreorlovsdirek-
tivets rettigheder udvides, fx retten til at anmode om fleksible arbejdsordninger.
Der er tale om et direktiv bestående af 22 bestemmelser. De væsentligste bestem-
melser vurderes at være artiklerne 4-6, 8-9 og 14.
Artikel 4
Artikel 4 fastsætter en ret for fædre til at tage fædreorlov i form af en kort orlovs-
periode på mindst 10 arbejdsdage i forbindelse med deres barns fødsel. Denne or-
lov skal tages omkring selve fødselsdatoen og skal være umiddelbart knyttet til
3
fødslen. Retten til fædreorlov skal ikke være begrænset af ægteskabelig eller fami-
liemæssig stilling, som defineret i national ret.
Artikel 5
I artikel 5 fastsættes en minimumsperiode for individuel forældreorlov på fire må-
neder, som ikke kan overføres forældrene imellem, og der indføres større fleksibili-
tet med hensyn til måden, hvorpå der kan tages forældreorlov. Det betyder, at for-
ældreorlov kan tages enten som fuldtid, deltid eller i andre fleksible former.
Bestemmelsen er udformet således, at det er medlemsstaterne selv, der i forbindel-
se med den efterfølgende nationale implementering kan fastsætte:
 En frist for, hvor tidligt en ansat skal give meddelelse om forældreorlov.
 Hvorvidt retten til forældreorlov skal være afhængig af en vis anciennitet i et
og/eller flere ansættelsesforhold.
 Under hvilke omstændigheder arbejdsgiveren eventuelt har ret til at udsætte
imødekommelse af en anmodning om forældreorlov inden for en rimelig perio-
de.
Artikel 6
I artikel 6 fastsættes en ret for arbejdstagere til at tage såkaldt omsorgsorlov i 5
dage om året i tilfælde af en alvorlig syg eller omsorgskrævende pårørende, som
defineret i direktivet.
Artikel 8
Efter artikel 8 får arbejdstagere, som gør brug af de forskellige typer orlov, en ret
til at modtage en passende ydelse under denne orlov. Ydelsen skal minimum svare
til den, som den pågældende arbejdstager ville have været berettiget til i tilfælde af
sygeorlov.
Artikel 9
Forældreorlovsdirektivets eksisterende ret for forældre, der vender tilbage fra for-
ældreorlov, til at anmode om fleksibilitet udvides med distancearbejde, som en
tredje form for fleksibel arbejdsordning. Anvendelsesområdet udvides med forsla-
get til at omfatte alle omsorgspersoner samt alle lønmodtagere med børn op til 12
år, hvor grænsen i forældreorlovsdirektivet i dag er 8 år.
Artikel 14
Efter artikel 14 skal medlemsstaterne give arbejdstagere, som klager over overtræ-
delser af deres rettigheder i medfør af direktivet, en passende retsbeskyttelse mod
ugunstig behandling eller skadelige følger fra arbejdsgiverens side.
Artikel 19
Med artikel 19 ophæves det gældende forældreorlovsdirektiv 2010/18/EU, men en
række bestemmelser i det eksisterende direktiv overføres til det nye direktiv. Det
drejer sig om:
 Ret til fravær i force majeure-situationer.
 Bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder.
 Beskyttelse mod ugunstig behandling.
 Ikke-forskelsbehandling og sanktioner.
4
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet
og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og tidsplanen for
Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet blandt andet anført, at: ”Der er allerede
en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan i forbindelse med politikker til opnåelse
af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder Rådets direktiv 2010/18/EU af
8. marts 2010. Dette viser, at der er bred enighed om behovet for handling på EU-
plan på dette område i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Moderniseringen af de eksisterende retlige rammer, der tager sigte på at fastsætte
fælles minimumsstandarder for politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv
og privatliv, kan derfor kun opnås gennem en indsats på EU-plan, snarere end af
medlemsstaterne alene.”
Desuden mener Kommissionen bl.a., at det først er, når der er EU-lovgivning på
plads, at der vil blive indført lovgivning i de enkelte medlemsstater og i øvrigt bli-
ve sikret tilstrækkeligt fremskridt. Og at kun handling på EU-plan vil afhjælpe
forskellene mellem de eksisterende nationale retlige bestemmelser om fædreorlov,
forældreorlov og omsorgsorlov og om fleksible arbejdsordninger.
Da forslaget vil erstatte et eksisterende direktiv, forældreorlovsdirektivet, er rege-
ringen enig i, at en sådan ændring af EU-regler nødvendigvis må ske ved et nyt
forslag fra Kommissionen.
Regeringen finder imidlertid ikke, at det er dokumenteret, at udviklingen af orlovs-
rettigheder bedst sikres ved yderligere EU-regulering.
6. Gældende dansk ret
Det gældende forældreorlovsdirektiv (direktiv 2010/18/EU) er i dag implementeret
gennem:
 Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015 med senere æn-
dringer.
 Ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere
ændringer.
 Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsa-
ger (lov nr. 223 af 22. marts 2006).
Efter barselslovens § 7, stk. 3, har fædre og medmødre ret til 2 sammenhængende
ugers orlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14
uger efter fødslen (fædre-/medmødreorlov).
Efter barselslovens § 20 er der ret til barselsdagpenge under fædre-
/medmødreorlov.
5
Efter barselslovens § 9 har hver forælder ret til forældreorlov i 32 uger. Retten til
forældrelov er en individuel ret, som ikke kan overføres mellem forældrene.
Hver af forældrene har mulighed for at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 46
uger. Forældrene har endvidere ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af
forældreorloven til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet
fylder 9 år. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene.
Forældrene har under forældreorloven tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger
indtil 46 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.
Retten til barselsdagpenge i 32 uger kan enten deles imellem forældrene eller bru-
ges af den ene af forældrene.
Forældrene bestemmer, hvordan retten til barselsdagpenge under forældreorlov
skal fordeles mellem dem. Som udgangspunkt lægges det til grund, at forældrene er
enige, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetaling af barselsdag-
penge eller om refusion af barselsdagpenge.
Der er fastsat særlige regler i barselsbekendtgørelsens § 8, der regulerer fordelin-
gen i de tilfælde, hvor forældrene ikke er enige om, hvordan fravær med barsels-
dagpenge skal fordeles.
Retten til barselsdagpenge under såvel fædreorloven som forældreorloven kræver,
at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, som dokumenterer en tilstrækkelig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter barselslovens § 11 har beskæftigede lønmodtagere ret til at genoptage arbej-
det og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorloven. Retten til at
udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene.
Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode.
Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
Efter barselslovens § 12 kan en lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren gen-
optage arbejdet helt eller delvist under forældreorloven.
Genoptages arbejdet delvist, kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den
tid, hvori arbejdet har været genoptaget. Genoptages arbejdet på fuld tid kan det
aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Udskudt fraværsret efter § 12 skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en
lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fra-
vær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den
udskudte fraværsret.
Efter ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2, kan forældre ved tilbagevenden fra foræl-
dreorlov skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i
6
en nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en sådan
anmodning skriftligt under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens
behov.
Efter § 1, nr. 2, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige
familiemæssige årsager, har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet, når:
 Lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om
social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Efter servicelovens § 118 har en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, og
der ønsker at passe en nærtstående i hjemmet med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder
uhelbredelig, lidelse, ret til ansættelse af kommunalbestyrelsen når:
1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller
plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,
2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og
3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler
imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.
Den person, der ansættes til at passe en nærtstående, ansættes i indtil 6 måneder –
en periode, der kan forlænges med yderligere 3 måneder, når særlige forhold taler
for det. Lønnen udgør 22.020 kr. pr. måned i 2017.
Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager
eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat
krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barsellovens §§
6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i
øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagets artikel 6 vil i dets fremsatte form give ret til orlov i situationer, der vur-
deres ikke i dag at være omfattet af servicelovens § 118. Serviceloven giver ret til
decideret orlov af en længere periode, hvorimod forslagets bestemmelse har mere
karakter af en ret til 5 årlige ”fridage”.
Det bemærkes, at en person, der passer en nærtstående, og som ønsker orlov i en
kortere periode end en måned, kan aftale dette med sin arbejdsgiver, jf. servicelo-
vens § 118, stk. 3.
Fravær af den type, som er beskrevet i forslaget, kendes i Danmark som omsorgs-
dage og barns første sygedag, der traditionelt reguleres af arbejdsmarkedets parter i
de kollektive overenskomster.
Forslaget vil kræve ændring af lov om ret til fravær af særlige familiemæssige år-
sager, såfremt forslaget vedtages i dets fremsatte form.
Forslagets artikel 8 i dets fremsatte form med krav om 4 måneders ydelser til hver
forælder, og en individuel ret til ydelse under de 4 måneders forældreorlov, vil
7
indebære, at dagpengeperioden vil skulle forlænges, idet 4 måneder er længere end
de 16 uger, som forældrene efter de danske regler hver især har ret til, hvis de deler
barselsdagpengeretten ligeligt imellem sig.
Derudover vil barselsdagpengeretten i forældreorlovsperioden skulle individualise-
res uden mulighed for overførsel forældrene imellem.
Begge dele vil kræve en ændring af barselslovens § 21, såfremt forslaget vedtages i
dets fremsatte form.
Forslagets artikel 9 i dets fremsatte form med ret for alle omsorgspersoner samt
alle lønmodtagere med børn op til 12 år til at anmode om fleksibilitet vil kræve en
ændring af barselslovens §§ 11-12 samt af ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2.
Endelig skal der i dansk ret indføres en generel ret for omsorgspersoner til at an-
mode om fleksibel arbejdsanordning.
Forslagets artikel 14 i dets fremsatte form med krav om beskyttelse mod repressali-
er fra arbejdsgiver i forbindelse med en klage om overtrædelse af direktivets ret-
tigheder vil formentligt kræve en præcisering af ligebehandlingslovens § 9, selvom
det er almindelig antaget, at § 9 skal fortolkes som indeholdende et forbud på
ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som følge af en lønmodtagers klage.
Forslagets artikel 1-5, 7, 10-13 og 15-19 vurderes ikke at ville have lovgivnings-
mæssige konsekvenser.
Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser
Forslagets bestemmelse om, at den individualiserede forældreorlovsperiode med
ret til ydelser ikke kan overføres mellem forældrene, kan medføre, at der samlet set
vil være færre, der vil benytte sig af forældreorloven end under det eksisterende
regelsæt, da det ikke kan udelukkes, at fædre ikke vil gøre brug af orloven i samme
omfang, som mødrene gør i dag. Det vil betyde statslige mindreudgifter til barsels-
dagpenge.
Af samme årsag vil der formentlig være flere børn med behov for dagsinstitutions-
plads eller anden form for pasning på et tidligere tidspunkt end i dag, hvilket vil
betyde offentlige merudgifter til pasningsområdet. En kortere orlovsperiode vil
medføre et øget arbejdsudbud.
Forslagets bestemmelse om ret til 5 dages årlig omsorgsorlov med ret til en ydelse
er en ny type orlov, som både vil kunne medføre en statslig merudgift og som ge-
nerelt vil kunne påvirke arbejdskraftsudbuddet negativt.
Udover de begrænsede økonomiske konsekvenser, er det regeringens holdning, at
en risiko for en samlet kortere forældreorlov hverken er i familiernes eller børnenes
interesse og desuden går imod direktivets erklærede formål om en bedre balance
mellem arbejds- og familieliv. Samtidig vil forslaget mindske familiernes frihed og
ret til selv at bestemme, hvordan de mest hensigtsmæssigt indretter sig og fordeler
forældreorloven mellem sig.
8
De økonomiske konsekvenser undersøges nærmere.
Forslaget forventes samlet set at have begrænsede administrative konsekvenser,
idet det dog bemærkes, at der formentlig vil skulle ske tilpasning af Udbetaling
Danmarks IT-system.
Forslagets samlede konsekvenser er ved at blive analyseret nærmere.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og
sociale forhold med frist for bemærkninger den 23. maj 2017. Folketinget vil mod-
tage et opdateret grund- og nærhedsnotat, når høringssvarene er modtaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for
yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning.
Regeringen er derfor skeptisk over for det fremlagte direktivforslag.
Regeringen er ikke enig i Kommissionens analyse og vurdering af, at udvikling af
orlovsrettigheder og tiltag til forbedring af forældres familie-og arbejdslivsbalance
bedst sikres gennem den foreslåede yderligere regulering på EU-niveau.
I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at det gældende forældreorlovsdi-
rektiv bygger på en europæisk partsaftale, og at den hidtidige EU-regulering såle-
des har været drevet af et fælles ønske herom fra de europæiske parter.
Regeringen deler ønsket om, at flere fædre tager mere orlov, men mener, at der bør
være fleksible rammer, så familierne har frihed til selv at fordele forældreorloven
efter den enkelte families behov og ønsker.
Adgang til orlov og arbejdsfleksibilitet er vigtige forudsætninger for at sikre børne-
familierne gode rammer og mulighed for at forene arbejds- og familieliv – også til
gavn for virksomhederne. Men dette løses bedst af familierne selv og inden for
rammerne af nationale regler og arbejdsmarkeder/-modeller.
Regeringen har således noteret sig, at de danske arbejdsmarkedsparter ved de sene-
ste to overenskomstforhandlinger har prioriteret at give bedre lønrettigheder til
forældre på forældreorlov. Netop bedre lønvilkår forventer regeringen vil have en
positiv effekt på fædres orlovsafholdelse.
Regeringen deler endvidere ikke Kommissionens vurdering af, at fire måneders
forældreorlov til hver forælder, der ikke kan overføres, nødvendigvis er en passen-
de minimumsstandard for alle medlemslande.
9
Derudover deler regeringen heller ikke Kommissionens vurdering af, at den fore-
slåede ret til omsorgsorlov reelt vil understøtte kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse
og ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Som Kommissio-
nen selv er inde på, så er det overvejende kvinder, der benytter sig af de eksisteren-
de orlovsmuligheder. Regeringen savner derfor evidens for, at en ny type orlov,
som fx den foreslåede omsorgsorlov, vil blive benyttet ligeligt af mænd og kvinder.
Desuden reguleres denne type orlov typisk af arbejdsmarkedets parter, og det me-
ner regeringen fortsat er den bedste måde.
Regeringen vil derfor arbejde for, at forslagets bestemmelser om forældreorlov og
omsorgsorlov gøres mere fleksible, og at forslaget giver plads til nationale model-
ler og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2021-17 EKN 30. september 2021
NOTAT
De økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet
Til orientering af Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelses-
ministeriets notat om de økonomiske konsekvenser af orlovsdirektivet.
Materialet er tillige oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg samt
Folketingets Ligestillingsudvalg.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 - Bilag 15
Offentligt