Orientering omkring særlig indsats for grønlændere i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Grønlandsudvalg Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5745
30. september 2021
Orientering omkring særlig indsats for grønlændere i Danmark
Til Grønlandsudvalget
Fire kommuner har deltaget i projektet En særlig indsats for ledige grønlændere i
Danmark. Projektet, som netop er afsluttet, blev igangsat i december 2019 og løb
til udgangen af 2020 i Aalborg, Esbjerg, Odense og Viborg. Grundet Covid-19 fik
Aalborg Kommune forlænget projektperioden til ultimo 1. kvartal 2021. Fordelt i
de fire kommuner har ca. 130 borgere deltaget i projektet. På baggrund af de fire
kommunernes egen afrapportering i slutrapporter er det opgjort, at 19 borgere er
blevet ansat på ordinære vilkår, og 3 borgere er nu under uddannelse. I alt har 22
borgere opnået beskæftigelse eller gået i gang med en uddannelse. Jeg vedlægger et
erfaringsopsamlingsnotat fra projektet.
De fire deltagende kommuner har alle angivet i deres slutrapporter, at de oplever
gode erfaringer med projektet. De angiver blandt andet, at deltagerne oplever, at:
 Borgerne har styrket deres tro på egne evner
 Borgerne har et mere stabilt fremmøde
 Borgerne tager et større ansvar for deres egen situation.
Ligeledes fremgår det, at projektmedarbejdernes tro på borgerens evner løfter bor-
gerens egen tro på egne evner, samt at en tillidsfuld relation mellem borger og pro-
jektmedarbejder er vigtig. Erfaringerne stemmer således overens med erfaringerne
fra fx Flere skal med projekterne.
Erfaringer fra indsatsen understøtter den eksisterende viden på området. Den viser,
at det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kolleger og meningsfulde op-
gaver, bringer borgeren tættere på job. Samtidigt er betydning af at have en tillids-
relation til en kontaktperson, som tror på borgerens kompetencer og jobmuligheder,
ydermere bekræftet af denne indsats.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder allerede med de to ovenstå-
ende punkter i indsatsen i bl.a. Flere skal med 2-projektet. I Flere skal med er for-
målet at rykke aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse ved hjælp
af lønnede timer og virksomhedsrettede indsatser samt individuel støtte. Aktivitets-
parate borgere med grønlandsk oprindelse er således omfattet af den indsats.
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - Bilag 79
Offentligt
2
Det er vigtigt, at vi vedholdende understøtter indsatsen for borgere, der har brug for
støtte og hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor glad for at kom-
munerne har oplevet positive erfaringer med indsatsen, og at de centrale elementer
i indsatsen videreføres for en bredere gruppe af udsatte borgere i bl.a. Flere skal
med-indsatsen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


NO TAT
Erfaringsopsamling af projekt ’Særlig indsats
for ledige grønlændere i Danmark’
September 2021
J.nr.
APOC1
LTA
Baggrund og formål
En analyse fra VIVE viser, at voksne grønlændere i Danmark har en ringere ar-
bejdsmarkedstilknytning end borgere af dansk herkomst, hvilket også bekræftes af
tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Den tidligere satspuljekreds valgte på den baggrund at afsætte en ansøgningspulje,
der havde til formål at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt grønlændere i Dan-
mark. I projektet var der fokus på at håndtere nogle af de udfordringer, som ledige
grønlændere oplever i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark.
Målgruppen var ledige grønlændere i Danmark, som modtager offentlig forsørgelse
med undtagelse af dagpenge og førtidspension.
I notatet samles der op på erfaringerne fra projektet ’Særlig indsats for ledige grøn-
lændere i Danmark’, der nu er afsluttet. Projektet blev igangsat i december 2019 og
løb til udgangen af 2020. Fire kommuner deltog, Aalborg, Esbjerg, Odense og Vi-
borg. Grundet Covid-19 fik Aalborg Kommune forlænget projektperioden til ul-
timo 1. kvartal 2021.
Der blev afsat 2,0 mio. kr. til projektet fra § 17.59.21.10. Udvikling af den sociale
indsats på det rummelige arbejdsmarked.
Indsats i projekterne
Indsatsen i projektet skulle være et supplement til den almindelige beskæftigelses-
indsats, der kunne hjælpe de ledige til at komme ind på det danske arbejdsmarked
eller påbegynde en uddannelse. Derudover har det været et krav, at der skulle indgå
en jobformidler eller vejleder med viden om og erfaring med de særlige udfordrin-
ger, som grønlændere på det danske arbejdsmarked oplever.
Herudover har det i vid udstrækning været op til kommunerne selv at fastlægge
indsatsen i projektet ud fra den enkelte borgers individuelle situation, egne ønsker
og behov, herunder særlige problemstillinger og udfordringer, som ledige grønlæn-
dere kan have i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Kommunerne har derfor også arbejdet med forskellige indsatser i projektet og gjort
sig forskellige erfaringer. Et eksempel på den forskellige tilgang er, at i Aalborg
Kommune har fokus været på arbejdet med frijobbere – borgere med socialt frikort.
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - Bilag 79
Offentligt
2
Kommunen har bl.a. etableret en jobbank med særlig succes i byggebranchen, hvor
fri-jobbere ifølge kommunen anses for en værdifuld arbejdskraft.
Esbjerg Kommune oplyser, at tilgangen har været, at indsatsen skulle fungere som
et supplement til et allerede etableret tilbud, og vejlederen har fungeret, som støtte
og motivation til at få handlet på de udfordringer, borgerne har.
Fælles for kommunerne er, at de angiver, at vejlederen har haft fokus på en særlig
håndholdt indsats for borgerne i form af eksempelvis gældsrådgivning, relationsar-
bejde gennem hyppig kontakt og opfølgning, gruppevejledning, undervisning om
forskellen mellem dansk og grønlandsk arbejdskultur mv.
Resultater og erfaringer
Nedenstående resultater og erfaringer er alene baseret på de deltagende kommuners
egne slutrapporter. Der er forskel på, hvor udførligt kommunerne har beskrevet de-
res erfaringer i slutrapporterne.
Knap en femtedel er kommet i job eller uddannelse
Fordelt i de fire kommuner har cirka 130 borgere været visiteret til projektet. Deraf
er:
 Ca. 15 % (19 borgere) kommet i ordinær ansættelse
 Ca. 2 % (3 borgere) kommet i uddannelse
 Ca. 25 % (33 borgere) kommet i job med løntilskud, virksomhedspraktik eller
øvrige tilbud
De resterende borgere er faldet fra undervejs, fx grundet sygemelding, personlige
udfordringer eller misbrug, eller fordi de har deltaget i andre indsatser eller projek-
ter mv.
På lidt over et år er cirka 17 pct. af borgerne i projekterne i job eller uddannelse.
Projektet har skabt progression for borgerne
Det fremgår af alle de fire kommuners slutrapporter, at projektet har bidraget til at
øge borgernes progression mod job. Kommunerne angiver blandt andet, at delta-
gerne oplever;
 at de har styrket deres progression mod job
 at de har styrket deres tro på egne evner
 at de har et mere stabilt fremmøde
 at de har styrket deres kompetencer til at klare sig i det danske system
 at de generelt tager større ansvar for egen situation
Af slutrapporterne fremgår det, at kommunerne vurderer, at deltagerne i løbet af
projektperioden har øget deres kendskab til det danske arbejdsmarked og de kultu-
relle normer på arbejdsmarkedet. Af de kompetencer, borgerne selv angiver at have
tilegnet sig, fremgår blandt andet færdigheder i at indgå i sociale sammenhænge,
stabilt fremmøde, sprogforståelse, kendskab til det danske system og dansk kultur,
CV og jobnet samt større grad af selvansvar. Ligeledes angiver kommunerne, at
projektmedarbejdernes tro på borgerens evner løfter borgerens tro på sig selv.
3
Gode erfaringer viser, at der er plads til borgerne på arbejdsmarkedet
Overordnet fremgår det af slutrapporterne, at deltagerne gennem projektet har fået
en styrket tro på, at der er en plads til dem på arbejdsmarkedet. Desuden angiver
kommunerne, at de gennem arbejdet med puljen har fået større viden om målgrup-
pen, og hvilke problemstillinger, der findes i relation til den.
Viborg Kommune nævner fx vigtigheden af rollemodeller. Hvis borgeren har en
anden person at spejle sig i – gerne en anden grønlænder, som har fået gavn af for-
skellige indsatser og er kommet længere i progressionen mod job, øger det borge-
rens motivation for at skabe forandringer i eget liv. Rollemodellerne findes i soci-
ale netværk og frivillige organisationer, og det var derfor af stor betydning, at bor-
geren motiveres til at deltage disse steder. Her var erfaringen, at borgerens vejleder
ofte skulle tage med borgeren derhen, og at det dermed ikke var noget, borgeren
gjorde af sig selv.
I Aalborg Kommune er det lykkedes at etablere et rigtigt godt samarbejde med
virksomheder i byggebranchen, hvor frijobberne varetager ”arbejdsmands- og
pladsmandsopgaver” på byggepladserne, og disse virksomheder er blevet mere pa-
rate til at give borgerne en chance. Aalborg Kommune vurderer, at projektet har
medført progression for de aktive deltagere, og at alle aktive deltagere har udvist et
vist arbejdspotentiale og udviklet deres tro på egne evner.
Eksempelvis fik en borger i Aalborg Kommune, som tidligere var fritaget for akti-
vering i den almindelige beskæftigelsesrettede indsats pga. misbrug og angstanfald,
ved deltagelse i projektet en tro på egne evner på arbejdsmarkedet, og som følge
heraf vil borgeren nu søge ind på en uddannelse. Ligeledes var der også indikatio-
ner i projektet i Aalborg Kommune, der viste, at borgerne tager ansvar for deres ar-
bejde, og eksempelvis ikke drikker alkohol, dagen før de skal på arbejde, samt at
en del af borgerne har fået en tro på, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I projektet har Aalborg Kommune haft en virksomhedsstrategi, med fokus på hvad
borgeren kan tilbyde virksomheden, fremfor hvad virksomheden kan tilbyde borge-
ren. Der findes et behov for den type arbejdskraft, som målgruppen kan tilbyde på
arbejdsmarkedet, og dette skal understreges for virksomhederne. Denne tilgang kan
også implementeres i den almindelige beskæftigelsesindsats.
I Odense Kommune har man arbejdet med CV og øget borgernes motivation for at
komme tilbage på arbejdsmarkedet. Deltagelse i projektet er blevet oplevet som
stor progression for flere af borgerne, som blandt andet har angivet at føle, at der
for første gang er sket noget i deres sag, og at de føler sig tættere på job end tidli-
gere.
Kommunalforankring af indsatsen
Viborg og Esbjerg Kommune angiver i deres slutrapporter, at de vil fortsætte ind-
satsen, mens Aalborg og Odense Kommune vil implementere arbejdet med bor-
gerne i eksisterende indsatser i jobcentret.
4
Målgruppen kræver håndholdt støtte og et højt ressourceforbrug
Til trods for de positive erfaringer, der er blevet genereret i forbindelse med projek-
tet, er projektets deltagere udfordret på flere punkter. Af slutrapporterne fremgår
det, at puljens målgruppe er mere udfordret end først antaget. Deltagerne har
mange problematikker ud over ledighed, som de ikke selv kan finde eller søge svar
på, og som forhindrer dem i at være jobsøgende.
Flere kommuner nævner især to udfordringer, nemlig målgruppens sproglige evner
og deres udfordringer ved fremmøde. Desuden har flere af borgerne komplekse ud-
fordringer som personlige problemer, aktivt misbrug eller helbredsmæssige udfor-
dringer, og er af disse årsager ofte i forvejen i kontakt med kommunale sundheds-
tilbud og generel sagsbehandling.
Fordi målgruppen viste sig at være mere udfordret end først forventet, har ikke alle
borgere, som blev omfattet af indsatsen, været jobparate, men i nogle tilfælde blot
aktivitetsparate. Borgerne er dermed langt fra arbejdsmarkedet, og erfaringen er, at
det kræver en høj grad af støtte at få dem til at deltage i aktiviteter. Borgerne er
desuden udfordret af at have dårlige erfaringer med det danske system, som de ofte
ikke forstår fuldstændigt.
For Odense Kommune viste målgruppen sig at have mere komplekse udfordringer
end først antaget, og projektet har dermed medført øget viden herom i jobcenteret,
samtidig med, at målgruppen mødes med en mere anerkendende tilgang end tidli-
gere, som fordrer en større grad af dialog om muligheder og udfordringer.
Aalborg Kommune vurderer, at projektet bekræfter eksisterende viden i jobcenteret
omkring målgruppen, og at det kræver en omfattende håndholdt indsats at flytte
borgerne i målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Aalborg Kommune nævner
blandt andet, at indsatsen har krævet fleksible arbejdstider fra medarbejderne, som
har ringet borgerne op om morgenen eller i weekenden, for at sikre, at borgerne
mødte til tiden. De har desuden hentet og bragt borgerne. At få borgerne ind på ar-
bejdsmarkedet og at fastholde dem der, kræver dermed en håndholdt og intensiv
indsats fra medarbejderne
Covid-19 udfordrede etableringen af en personlig relation
Covid-19 og nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har været en udfordring for
projektet. Projektperioden var etårig og er dermed blevet gennemført i perioder
med nedlukninger.
Viborg Kommune nævner, at målgruppen har dårlige erfaringer med det danske sy-
stem, som de ikke helt forstår. Derfor er vedholdenhed og hyppig kontakt af stor
betydning for relationen til borgeren, og denne hyppige kontakt og tætte relation
har været udfordrende for projektmedarbejderne at opbygge på grund af Covid-19-
restriktionerne. Målgruppen har generelt ikke kompetencer til elektronisk kommu-
nikation, og også derfor er den fysiske kontakt så afgørende.
Aalborg Kommune nævner ligeledes, at arbejdet med målgruppen kræver en per-
sonlig relation mellem borger og medarbejder. Som følge af nedlukningerne har det
kun været muligt at afholde få fysiske møder og herudover har kontakten primært
været telefonisk, hvilket har været ressourcekrævende for projektmedarbejderen.
5
Det vurderes ligeledes, at Covid-19 også har vanskeliggjort arbejdet med uddannel-
sestilbud og opkvalificeringsindsatser, idet aktiviteterne enten har været indstillet,
som følge af suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller er udbudt
som digitale tilbud. Aalborg Kommune vurderer, at det er vanskeligt for projektets
deltagere at profitere af digitale undervisningstilbud.
Puljen bekræfter viden fra FSM2 og JobFirst
Målgruppen er generelt meget udfordret, og kun få er kommet i lønnede timer.
Desuden er det kun Aalborg Kommune, der nævner at have henvist borgere til
virksomhedskonsulenter. I stedet er der brugt vejledere, men her har opgaven været
at opsøge og fastholde fremmøde hos borgerne og at fastholde dem i forskellige
småjobs og opgaver, hvilket har krævet en håndholdt indsats fra vejlederne. Vejle-
derne har dermed i nogle tilfælde haft en mentorrolle i højere grad end en virksom-
hedskonsulents rolle. Den håndholdte indsats og støtten på arbejdsmarkedet stem-
mer overens med indsatsmodellen i Flere skal med 2, så selvom fokus for borgerne
i dette projekt ikke nødvendigvis har været lønnede timer, er erfaringer og viden fra
arbejdet med udsatte ledige benyttet her.
Eksisterende viden fra blandt andet JobFirst og Beskæftigelsesindikatorprojektet
viser, at særligt to forhold er afgørende i beskæftigelsesindsatsen for udsatte bor-
gere:
 ”Virkeligheden virker” – det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kol-
leger og meningsfulde opgaver, løfter borgeren tættere på job
 ”Medarbejderen virker” –at have en tillidsrelation til en primær kontaktperson,
der tror på borgerens jobmuligheder øger chancerne for at komme i job.
Kommunernes erfaringer fra projektet flugter således også med den eksisterende
viden på beskæftigelsesområdet og peger på, at de samme elementer er afgørende,
hvis det skal lykkes at hjælpe målgruppen af ledige grønlændere ind på arbejdsmar-
kedet, om end hovedvægten i dette projekt er på medarbejderens rolle og støtte.