Gæsteberedskab og pilotprojekt for borgerberedskab på øer

Gæsteberedskabet på
Anholt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del - Bilag 95
Offentligt
Det særlige ved Anholt
• 150 fastboende → Ca. .000 personer i højsæsonen
• Beliggende midt i Kattegat → Én daglig sejlads til/fra
Grenaa med sejltid på timer
• Areal på , 7 km → Ca. 80 % af Anholt består af
området benævnt Ørkenen
= Behov for at kunne trække på alle tilgængelige ressourcer,
hvis en større hændelse indtræffer
Gæsteberedskabet – En mulig løsning
• Samarbejde mellem Beredskab & Sikkerhed og Beredskabsforbundet
• Pilotprojekt om Gæsteberedskabet:
• Besøgende på Anholt kan tilmelde sig med;
• Navn
• Telefonnummer
• Relevant profession
• Ankomst- og afrejsetidspunkt
• Hermed får beredskaberne et overblik over, hvilke ressourcer der er
tilgængelig på øen til yderligere hjælp for det lokale beredskab.
• Denne beredskabsform giver borgerne mulighed for selv at melde sig
til og stille sig til rådighed for samfundet. Dette i lighed med en
generel stigende tendens til og interesse for at yde en frivillig indsats
i Danmark i de seneste år.
• Gæsteberedskabet er blevet præsenteret via plakater og foldere på
Anholtfærgen og hvor turisterne færdes i øvrigt. Anholtfærgen
fungerer som den primære adgangsvej til øen, foruden lystsejlere og
mindre fly.
Evaluering af Gæsteberedskabet
• Pilotprojektet startede i sommeren 2020, hvor 48 personer samlet set var
tilmeldt til Gæsteberedskabet i perioden:
Den tekniske del – Udkald af personer tilmeldt
• Beredskab & Sikkerheds vagtcentral har adgang til listen over tilmeldte.
• Ved hændelse, hvor Beredskab & Sikkerhed er involveret, vil vagtcentralen overveje behovet
for aktivering af personer med de rette kompetencer, som er tilmeldt Gæsteberedskabet.
• I 0 0 havde Beredskab & Sikkerhed en enkelt hændelse brand i båd pga. defekt motor .
• Branden blev slukket af det lokale redningsberedskab uden yderligere assistance.
• Den pågældende dag havde der været yderligere ressourcer til rådighed i
Gæsteberedskabet i form af en holdleder brand, en læge, en sygeplejerske og en
tidligere sergent i forsvaret, hvis ulykken skulle have været i et større omfang, hvor det
lokale beredskab skulle bruge hjælp.
• Sundhedsberedskabet (Region Midtjylland) har i perioden juni til og med august 2020 haft ni
hændelser, som har krævet akut indsats fra Kystredningstjenestens redningskøretøj og/eller
én af regionernes akutlægehelikoptere.
• Region Midtjylland har ikke ønsket at indgå i Gæsteberedskabet.
Den videre proces med Gæsteberedskabet
• Projektet fortsætter
• Men med ønske om videreudvikling af bl.a. en app og hjemmeside, som potentielt kan favne alle
småøer i Danmark.
• Ønske om at få Region Midtjylland med i projektet.
• Tilbagemeldinger fra tilmeldte:
• Selvfølgelig stiller jeg op med mine kompetencer når jeg kan
• Jeg håber Præhospitalet og AMK vagtcentralen vil gøre brug af Gæsteberedskabet
ved alvorlig sygdom, f.eks. inden akutlægehelikopteren lander på øen
• Ideen er god - og når jeg nu er uddannet brandmand og kan håndtere situationer, hvor
folk kommer til skade, hjælper jeg gerne........


Pilotprojekt for
BorgerBeredskab på øer
En rapport om første del af pilotprojektet på Anholt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del - Bilag 95
Offentligt
1
Resumé
Rapporten har til formål at give indblik i pilotprojektet og vise det potentiale, der findes i Gæsteberedskabet,
samt den tydelige interesse for at kunne tilbyde sin hjælp i forbindelse med besøg på Anholt. I uge 30 i 2020
alene var der 25 personer, der med stor glæde og tilfredshed med projektet stillede sig til rådighed som
ressource for beredskabet. Den store tilslutning viser, at der er uudnyttede ressourcer til rådighed.
Ressourcer, som ikke må forblive uudnyttet på steder, hvor de kan hjælpe med at styrke robustheden i det
etablerede beredskab.
Den store opbakning viser ligeledes, at der er potentiale for at videreudvikle projektet.
Udviklingspotentialerne er blandt andet en applikation, som ville kunne samle Gæsteberedskabet på alle
småøer i Danmark ét sted og fungerer som ressourcebank for samtlige sektorer til styrkelse af robustheden
med kompetencer, som før har været ukendte og uudnyttede ressourcer. En applikation vil give en
brugervenlighed og en umiddelbar tilgang til egen data, som sikrer tilmeldinger og gentagende brug af
borgerne.
2
Indholdsfortegnelse
Resumé.............................................................................................................................................................. 0
1. Indledning...................................................................................................................................................... 3
1.1 Rapportens struktur ................................................................................................................................ 3
1.2 Præsentation af pilotprojektet................................................................................................................ 3
2. Metode .......................................................................................................................................................... 5
2.1 Foldere og plakater.................................................................................................................................. 5
2.2 Den tekniske del ...................................................................................................................................... 6
3. Aktivering af beredskabet i løbet af 2020 ..................................................................................................... 7
4. Analyse........................................................................................................................................................... 8
4.1 Analyse af de tilmeldte personer ............................................................................................................ 8
4.2 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 13
4.3 Analyse af feedback............................................................................................................................... 13
4.3.1 Analyse af den tekniske del............................................................................................................ 17
5. Diskussion samt anbefalinger til projektet fremadrettet............................................................................ 18
5.1 Er det en ny Hjerteløber ordning?......................................................................................................... 18
5.2 Anbefalinger til hvordan projektet skal udvikles................................................................................... 18
5.2.1 SMS-tjeneste................................................................................................................................... 18
5.2.2 Udvikling af applikation og hjemmeside ........................................................................................ 18
5.2.3 Øvelser/aktivering af tilmeldte for at se om systemet virker ........................................................ 19
5.2.4 BorgerBeredskabet......................................................................................................................... 19
6. Konklusion ................................................................................................................................................... 21
8. Bilag ............................................................................................................................................................. 22
Bilag 1: Begrebsafklaringer.......................................................................................................................... 22
Bilag 2: Rammeaftalens projekt 2.3.4 ......................................................................................................... 23
Bilag 3: Aktører............................................................................................................................................ 24
Bilag 4: Folder om beredskabsinformation ................................................................................................. 26
Bilag 5: Plakat – Gæsteberedskabet............................................................................................................ 27
Bilag : Tip e ’er..................................................................................................................................... 28
Bilag 7: Skattejagt........................................................................................................................................ 29
Bilag 8: Liste over alle tilmeldte samt deres profession.............................................................................. 30
Bilag 9: Spørgeskemaundersøgelse vedr. feedback.................................................................................... 31
Bilag 10: Uddybende kommentarer fra nogle respondenter...................................................................... 32
3
1. Indledning
Igennem længere tid har Beredskab & Sikkerhed haft fokus på Anholt i forhold til en styrkelse af øens
robusthed i forbindelse med større eller mindre ulykkeshændelser. Tilbage i maj 2018 blev der afviklet en
storstilet øvelse på øen i samarbejde med Østjyllands Politi, Region Midtjylland og Forsvaret. Øvelsen var et
led i et større samarbejde mellem Beredskab & Sikkerhed og Norddjurs Kommune omkring en opjustering af
øens egen parathed når det gælder håndtering af brand, storm, redning, alvorlige sygdomme osv. indtil
yderligere hjælp vil kunne komme til øen.
1.1 Rapportens struktur
Efter indledningen præsenteres metoden, som er anvendt til at få besøgende til at tilmelde sig
Gæsteberedskabet. Dernæst beskrives aktiveringen af beredskabet i 2020. Analyseafsnittet præsenterer den
indsamlede data, som analyseres og kommenteres. Analysens resultater diskuteres, og der præsenteres
anbefalinger til, hvordan projektet kan udvikles og udvides. Slutteligt bliver det samlet i en konklusion for
pilotprojektet vol. 1. Eventuel begrebsafklaring kan læses i bilag 1.
1.2 Præsentation af pilotprojektet
Storskalaøvelsen i 2018 blev planlagt på tværs af sektorer efter indsigt i diverse store dilemmaer, som
hurtigt vil opstå ved en større hændelse på Anholt. Indsigten kom efter delingen af Beredskab & Sikkerheds
Indsatsplan for Anholt1
med de andre sektorer.
Den lange afstand til fastlandet og den begrænsede ressource af mandskab er altafgørende i forhold til
øens sårbarhed. Øens sognefoged fungerer som politiets ressource udenfor højsæsonen, er brandmand på
brandstationen samt redningsmand på Kystredningstjenestens både og redningsbil, der er øens
a ula e . Sa e perso skal altså vælge mellem fire forskellige roller alt efter scenarie og andre
tilgængelige ressourcer af de omkring 150 fastboende. Assistance til enhver sektor med yderligere
mandskab fra fastlandet vil umiddelbart skulle flyves til øen, fremfor at anvende den primære transport via
den cirka tre timers færgesejlads. Det samme gælder for transport af patienter fra en ulykke på øen.
Dilemmaerne tydeliggjorde behovet for særlig fokus på koordinering på tværs af sektorerne for sikring af
kontinuerlig lufttransport til og fra øen ved større hændelser.
Der blev derfor udarbejdet en særlig mødeplan i
Beredskab & Sikkerhed. Denne imødekomme nogle af
de identificerede dilemmaer og sikrer de nødvendige
assistancebehov. Derudover blev der justeret på
beredskabet ud fra læringspunkterne fra øvelsen,
hvorved blandt andet en tankvogn blev erhvervet og sat
i drift.
Som en del af arbejdet gik Beredskab & Sikkerhed også
i gang med at udvikle Gæsteberedskabet i samarbejde
med Beredskabsforbundet. Gæsteberedskabet er en
beredskabsform hvor man, som borger på ferie, på sigt
1
https://www.bsik.dk/filebrowser/download/2175
Figur 1: Det lokale redningsberedskab på Anholt består af en
ATV og en traktor med tankvogn
4
vil kunne tilmelde sig på enhver af Danmarks øer. Denne nye form for beredskab lægger sig mellem spontane
frivillige og frivillige tilmeldt en station. Gæsteberedskabet henvender sig primært til øer samt isolerede og
ufremkommelige steder, hvor assistance er længe undervejs.
Udviklingen af et Ø-Beredskab/Gæsteberedskabet på Anholt er et projekt, som fremgår af
Beredskabsforbundets rammeaftale med Forsvarsministeriet (se bilag 2). I løbet af foråret og sommeren
2020 har to studiemedarbejdere ved Beredskabsforbundet arbejdet på pilotprojektet med særlig vægt på
Gæsteberedskabet. Der er skrevet en artikel om deres arbejde, som er udgivet i magasinet Frivillig2
.
Besøgende på Anholt kan tilmelde sig med navn, telefonnummer, relevant profession samt ankomst- og
afrejsetidspunkt og får svar retur om, at de vil blive kontaktet direkte, hvis der skulle blive brug for deres
hjælp mens de opholder sig på øen. Hermed får beredskaberne et overblik over, hvilke ressourcer der er
tilgængelig på øen til yderligere hjælp for det lokale beredskab.
Denne beredskabsform giver borgerne mulighed for selv at melde sig til og stille sig til rådighed for
samfundet. Dette i lighed med en generel stigende tendens til og interesse for at yde en frivillig indsats i
Danmark i de seneste år.
Gæsteberedskabet er blevet præsenteret via plakater og foldere på Anholtfærgen og hvor turisterne færdes
i øvrigt. Anholtfærgen fungerer som den primære adgangsvej til øen, foruden lystsejlere og mindre fly.
Projektet favner personer fra alle beredskaber. Det betyder, at man kan tilmelde sig som brandmand, soldat,
sygeplejerske, læge, førstehjælper eller noget helt andet. For eksempel kan Gæsteberedskabet aktiveres ved
igangværende fødsel, hvis der eventuelt er tilmeldt en jordemoder, som kan kaldes ud af AMK til at assistere
ø-lægen.
Region Midtjylland/Præhospitalet er blevet præsenteret for dele af projektet, og har indtil videre takket nej
til at gøre brug af Gæsteberedskabet med den nuværende form i AMK-vagtcentralen. Det er imidlertid aftalt,
at Beredskab & Sikkerhed præsenterer Præhospitalet for evalueringen af sommerens pilotprojekt på Anholt,
hvorefter mulighederne drøftes igen.
På nuværende tidspunkt er det kun Beredskab & Sikkerheds vagtcentral, der kan gøre brug af
Gæsteberedskabet. Med denne evalueringsrapport ses et potentiale i udbredelse af projektet til hele landet
med sammenspil med diverse aktører (se bilag 3).
2
https://infolink2020.dk/Frivillig/dokumenter/doc/10790.pdf
5
2. Metode
I dette afsnit beskrives de forskellige metoder, som er anvendt til at få besøgende til at tilmelde sig
Gæsteberedskabet. Derudover forklares også den tekniske del i projektet.
2.1 Foldere og plakater
For det første er der udarbejdet en folder (se bilag 4) som appellerer til, at besøgende tilmelder sig
Gæsteberedskabet. Dette ses ved, at der er brugt overskrifter som for eksempel Di hjælp ka være
afgøre de . I folderen findes der ydermere forskellige informationer vedrørende den generelle sikkerhed på
øen herunder baderåd, placeringen af de tre hjertestartere, samt information om det totale og permanente
afbrændingsforbud, som er gældende på hele øen. Sidstnævnte var, for det lokale beredskab, vigtigt at få
med i folderen, da turister og nye besøgende oftest ikke har kendskab til forbuddet. Denne folder kan foruden
informationer om Gæsteberedskabet suppleres med forskellige relevante informationer tilpasset den
enkelte ø. Desuden kan folderen revideres løbende med nye informationer fra såvel beredskabet som
relevante informationer fra øen. Folderen er placeret på
blandt andet færgen, ved spise- og overnatningssteder samt
ved de to lokale købmænd, Spar Konge og Dagli’ Brugsen.
Folderen har bidraget til, at personer, som er ankommet til
øen via færgen, er blevet gjort opmærksomme på muligheden
for at tilmelde sig Gæsteberedskabet. Cirka en femtedel (21%)
af de personer, som har svaret på feedback-skemaet, har
svaret at de har hørt om Gæsteberedskabet på færgen.
For det andet
er der lavet en plakat (se bilag 5), som hænger på relevante
opslagstavler på Anholt, blandt andet på havnen ved siden af
Sailor House. Alle, der kommer til øen i lystfartøjer kommer
her forbi. Derudover hænger plakaten ligeledes ved de to
indkøbssteder, Spar Konge og Dagli’ Brugsen, hvor alle på et
tidspunkt kommer forbi. Denne plakat fokuserer
udelukkende på tilmeldingen til Gæsteberedskabet.
I løbet af sommersæsonen er plakaten kontinuerligt hver uge blevet delt i den private Facebookgruppe
Opslagstavle A holt . Gruppen har over 2 tusinde medlemmer. Dette har givet Gæsteberedskabet meget
opmærksomhed. Næsten halvdelen (47%) af de personer som har svaret på feedback-skemaet har svaret, at
de har hørt om Gæsteberedskabet på Facebook.
Ovenstående er en del af den sikkerhedskampagne, der er udarbejdet i pilotprojektet på Anholt i løbet af
2020, herunder muligheden for at tilmelde sig Gæsteberedskabet, hvilket er projektets hovedfokus. I
kampagnen indgår også e ør eaktivitet heru der Tip e ’er , so ligger på færge ed
beredskabsfaglige spørgsmål (se bilag 6). Derudover er der lavet en skattejagt til de interesserede (se bilag
7), hvor man blandt andet bliver ledt rundt på øen for at finde hjertestartere. Aktiviteterne er lavet for at
Figur 3: Studiemedarbejdere ophænger plakat
Figur 2: Foldere med relevant information
6
skabe fokus på folderen og Gæsteberedskabet, og for at informere om beredskabet på en underholdende
måde. Der er lavet aftale med den lokale Brugs om præmier, såfremt korrekte svar for både skattejagt og Tip
e ’er indleveres.
2.2 Den tekniske del
I projektet er der anvendt Microsoft Forms i dataindsamlingen. Dette program bruges ofte til at oprette
spørgeskemaer, indsamle kundefeedback, oprette meningsmålinger, måle medarbejdertilfredshed osv. I
dette tilfælde er Microsoft Forms anvendt til at få indsamlet data og information på de personer, som ønsker
at tilmelde sig Gæsteberedskabet. Programmet er anvendt da det er 100% gratis og derfor egner sig godt til
et pilotprojekt. Derudover er det let at bruge og det er let at udarbejde det, man ønsker - om det så er
spørgeskemaer eller meningsmålinger. Desuden er det for tilmelderen enkelt og særdeles brugervenligt. Det
er altså relativt nemt at finde rundt på hjemmesiden/tilmeldingssiden set fra brugerens side. Derudover giver
programmet mulighed for at genere en QR-kode som vist nedenfor. Denne kode kan så anvendes forskellige
steder hvor det giver mening. Nedenstående billeder er udklip fra folderen og plakaten, hvor vi har anvendt
den.
Alle IPhones har en indbygget QR-kodelæser i kameraet. Hvilket betyder, at hvis man har en IPhone, blot kan
åbne kameraet og læse QR koden med det samme og med ét klik komme ind på tilmeldingssiden. Dette
fungerer også på nedenstående billeder. Prøv selv. Har man en Android telefon, skal man have en QR-
kodelæser applikation før man kan tilgå tilmeldingssiden. Denne downloades i Google Play Butik.
Figur 5 Et udklip af folderen
Figur 4 Et udklip af plakaten
7
3. Aktivering af beredskabet i løbet af 2020
Beredskab & Sikkerhed har kun registreret en enkelt hændelse, som redningsberedskabet har været
involveret i på Anholt i løbet af 2020.
Alarmen om en skibsulykke indgår 2. august kl. 13:00 med en melding om brand i båd på grund af en defekt
motor. Båden var på vej i havn. Branden blev slukket af det lokale redningsberedskab uden yderligere
assistance. Den pågældende dag havde der været yderligere ressourcer til rådighed i Gæsteberedskabet i
form af en holdleder brand, en læge, en sygeplejerske og en tidligere sergent i forsvaret, hvis ulykken skulle
have været i et større omfang, hvor det lokale beredskab skulle bruge hjælp. Gæsteberedskabet ville have
været til stede med det samme, hvorimod assistance fra fastlandet har en responstid, der afhænger af den
mulige transporttid til øen.
En indsats på et år er jo ikke meget. Dette tal dækker naturligvis kun hændelser, som redningsberedskabet
er tilkaldt til. Men redningsberedskabet har erfaring med meldinger på Anholt, der kunne appellere til
assistance fra såvel redningsberedskabet, som de andre sektorer. Tilbage i juli 2016 indløb der en melding
om en nødlanding af et fly på flyvepladsen på Anholt. En melding, der i sagens natur kræver visse ressourcer
klar til indsats i tilfælde af flystyrt. I anden beredskabsanledning var der på dagen en indsatsleder Brand på
øen, som blev kontaktet af vagthavende indsatsleder på fastlandet og bedt om at stå standby. Det er en
aftale internt i redningsberedskabet, at man automatisk indgår i beredskabet, når man er på øen. Indsatsen
blev senere omdirigeret til Aarhus Lufthavn, da flyet ikke havde problemer med at flyve, men kun med at
lande. I Aarhus Lufthavn kunne man stå klar med et langt større beredskab, hvis det skulle resultere i en
flyulykke.3
Sundhedsberedskabet har i perioden juni til og med august haft ni hændelser, som har krævet akut indsats
fra Kystredningstjenestens redningskøretøj og/eller én af regionernes akutlægehelikoptere.
3
https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/video-privatfly-nodlander-i-aarhus-lufthavn
8
4. Analyse
I dette afsnit vil den indsamlede data blive analyseret med henblik på at vise nogle af de resultater,
pilotprojektet kom frem til i løbet af sommeren 2020. Afsnittet giver svar på: Hvor mange tilmeldte sig
Gæsteberedskabet? Hvem er de? Hvad kan de?
4.1 Analyse af de tilmeldte personer
I løbet af sommeren 2020 tilmeldte 48 personer sig Gæsteberedskabet. Se den fulde liste af professioner i
bilag 8.
Nedenstående diagram viser antal personer tilmeldt Gæsteberedskabet fordelt på de forskellige uger hen
over sæsonen. Grafen viser, at der har været tilmeldinger til Gæsteberedskabet fra uge 25 til og med uge 36.
Dette betyder i praksis, at det har været muligt, at få ekstra hjælp i tilfælde af en ulykke i hele højsæsonen.
Ved tidligere undersøgelser af Anholt i forbindelse med Beredskab & Sikkerheds udarbejdelse af Indsatsplan
for Anholt, har man anslået et besøgstal på op til ca. 4.000 personer i døgnet i højsæsonen.4
Rapporten baserer sig på data fra uge 25 til og med uge 36. Dog har der været tilmeldinger til
Gæsteberedskabet i den resterende del af 2020. Evalueringsrapporten tager udgangspunkt i tallene for
højsæsonen, da risikoen for hændelser er størst på grund af den øget personbelastning.
Figur 4: Det samlede antal personer tilmeldt Gæsteberedskabet fordelt over højsæsonen
Endvidere viser grafen, at der i uge 30 var det højeste antal tilmeldte på én uge. Over 25 personer var tilmeldt
på samme tid i løbet af uge 30. Den viser også, at der i uge 27, 28 og 29 ligeledes var mange tilmeldinger.
Sammenlignes dette med det faktum, at det netop er i disse uger, at Anholt oplever den største
personbelastning, og at det lokale beredskab derfor også oplever det største pres på dets kapacitet, kan
følgende udledes: jo større personbelastning, jo større tilmelding til Gæsteberedskabet. Dette mindsker
presset på det lokale beredskab i tilfælde af ulykker.
4
https://www.bsik.dk/filebrowser/download/2175
0
5
10
15
20
25
30
Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Uge 29 Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36
Antal
Antal personer tilmeldt Gæsteberedskab
9
Nedenstående diagram viser fordelingen af de forskellige sektorer blandt de tilmeldte. Den viser at de fleste
af de tilmeldte har baggrund i sundhedsberedskabet eller redningsberedskabet. Den viser helt konkret, at
32% af de tilmeldte har en sundhedsfaglig baggrund, og at 32% af de tilmeldte har en beredskabsmæssig
baggrund. Derudover har 11% en militær baggrund, 10% har baggrund i kriseberedskabet og 2% i politiet.
Derudover har 13% af de tilmeldte baggrund som førstehjælpsinstruktører, spejderledere og lignende.
Figur 5: Opdeling af de tilmeldte i de forskellige hovedgrupper/sektorer, som resten af analysen forholder sig til
Nedenstående graf viser fordelingen af funktioner på de forskellige uger. Den viser blandt andet, at der i
uge 30 er henholdsvis ni personer fra sundhedsberedskabet (den gule streg) samt otte personer fra
redningsberedskabet (den røde streg). Derudover er der i uge 30 seks personer med baggrunde som for
eksempel førstehjælpsinstruktør og spejderleder, samt to personer med en baggrund i Forsvaret og én
person med baggrund i kriseberedskabet. Farverne på kurverne henviser til sektoropdelingen i ovenstående
diagram.
Redningsberedskab
32%
Sundhedsberedskab
32%
Kriseberedskab
10%
Politi
2%
Militær baggrund
11%
Andet (f.eks.
Førstehjælpsinstruk
tør el. spejderleder)
13%
Fordeling af af de tilmeldte på sektorer
10
Figur 6: Visualisering af antallet delt ud på de forskellige hovedgrupper/sektorer (Farverne henviser til figur 5)
I nedenstående diagrammer opdeles de forskellige sektorer i funktioner til yderligere detaljeret overblik. Et
overblik, som man netop kan skabe sig ved brug af Gæsteberedskabet.
Nedenstående diagram viser fordelingen af de tilmeldte med baggrund i sundhedsberedskabet. Den viser
blandt andet, at 26 procent af de tilmeldte fra sundhedsberedskabet er læger. Derudover ses det, at 20
procent er lægestuderende, og at 20 procent er sygeplejersker. Derudover viser den baggrunde såsom
helikopterlæge, paramediciner og jordemoder.
Figur 7: Procentsats af professionsfordeling indenfor sundhedsberedskabet
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Uge 29 Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36
Antal
Antal tilmeldte fordelt på sektorer
11
Nedenstående diagram viser fordelingen af de tilmeldte med baggrund i redningsberedskabet. Den viser
blandt andet, at 53 procent af de tilmeldte fra redningsberedskabet er brandmænd og fungerende
røgdykkere. Derudover ses det, at 27 procent er Indsatsledere, og at 20 procent er holdledere.
Figur 8: Procentsats af rangfordeling inden for redningsberedskabet
Nedenstående diagram viser fordelingen af de tilmeldte med baggrund i forskellige kriseberedskab. Den
viser, at 60 procent af de tilmeldte fra Kriseberedskabet er kollegastøtte uddannet. Det er personer med
særligt kendskab til beredskabet og deres arbejde. De vil altså kunne agere på og omkring et skadested.
Figur 9: Procentsats af professionsfordeling indenfor kriseberedskabet
12
Nedenstående diagram viser fordelingen af de tilmeldte med baggrund i Forsvaret. Den viser blandt andet,
at 50 procent af de tilmeldte fra Forsvaret er tidligere soldater. Derudover ses det, at 20 procent er
nuværende soldater, 20 procent er tidligere sergenter og 20 procent har baggrund i hjemmeværnet.
Figur 10: Procentsats af funktionsfordeling indenfor forsvaret
Nedenstående diagram ser man fordelingen af de tilmeldte med andre kompetencer. Den viser blandt
andet, at 29 procent af de tilmeldte i kategorien Andet er socialpædagoger, som kan understøtte
kriseberedskabet. Derudover er hele 14 procent førstehjælpsinstruktører, som kan supplere
sundhedsberedskabet til diverse assistance opgaver.
13
Figur 11: Procentsats af de resterende tilmeldinger
4.2 Delkonklusion
I løbet af pilotprojektets første del var der 48 tilmeldinger til Gæsteberedskabet. Der var flest tilmeldinger i
højsæsonen, hvilket vil sige uge 28-29-30, hvor der også er flest personer på øen. Analysen viser altså, at jo
højere en personbelastning desto flere tilmelder sig Gæsteberedskabet. Blandt de tilmeldte er
sundhedsfaglige og brandmænd de to største sektorer, de udgør hver 32% af alle tilmeldte. De
sundhedsfaglige bestod blandt andet af 26% læger, 20% lægestuderende og 20% sygeplejersker. Blandt de
tilmeldte fra redningsberedskabet var der 53% brandmænd, 27% indsatsledere og 20% holdledere.
Derudover var 10% af de tilmeldte fra kriseberedskabet og havde funktioner som kriseterapeut,
psykoterapeut, og resten en anden form for kollegastøtte. Analysen viste også, at 11% havde militær
baggrund. Slutteligt viste analysen også, at der var en del tilmeldinger fra personer som havde
førstehjælpsbevis eller var førstehjælpsinstruktør, samt spejderledere og andre frivillige.
Tabel 1 Antal tilmeldte fordelt på sektorer i højsæsonen
Uge 28 Uge 29 Uge 30
Brand 4 5 8
Sund 5 5 9
Krisehjælp 3 1 1
Politi 0 1 0
Militær 1 4 2
Andet 1 4 6
4.3 Analyse af feedback
Der er i forbindelse med pilotprojektet udarbejdet et spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt ud til de
personer, som har tilmeldt sig Gæsteberedskabet. Det har haft til formål at indsamle feedback fra brugerne
til videreudvikling, hvilket har givet et interessant indblik i projektet (se spørgeskemaet i bilag 9).
Ud af de 48 personer som tilmeldte sig Gæsteberedskabet, besvarede 20 personer feedback-spørgeskemaet.
Nedenstående afsnit indeholder information om denne feedback.
OBS: Respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar.
Et af spørgsmålene i undersøgelsen var: hvad var årsagen til, at du tilmeldte dig (se nedenstående graf). Her
svarer 14 ud af 20: Jeg bidrager gerne med min faglighed, når jeg kan. Det kan argumenteres, at størstedelen
af de adspurgte har et ønske om/ikke et problem med at skulle hjælpe til med sin faglighed i tilfælde af, at
det måtte være nødvendigt. Ligeledes svarer 14 ud af 20: Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe med mine
kompetencer, når jeg kan. Dette fortæller, at mange af de adspurgte ligefrem føler, at de er forpligtet til at
hjælpe andre, hvis dette måtte være nødvendigt, på baggrund af deres kompetencer. Derudover svarer ni ud
af 20: Jeg vil gerne gøre en forskel. Det kan derfor også argumenteres, at størstedelen af de adspurgte har et
ønske om at hjælpe til, hvis det måtte være nødvendigt. Dette hænger godt sammen med den tendens vi har
set i de senere år - at folk gerne stiller op og bidrager, hvis de kan. Derudover hænger det godt sammen med
ideen om at lave en ny form for beredskab, hvor man har muligheden for netop dette.
14
Figur 12: Visualisering af svarene til årsagen til tilmeldingen
Derudover fik deltagerne mulighed for at komme med uddybende kommentarer til årsagen til tilmeldingen
til sidst i spørgeskemaet. Her kom blandt andet disse kommentarer (alle kommentarer kan ses i bilag 10).
 Selvfølgelig stiller jeg op ed i e ko pete er år jeg ka perso , bilag 10)
 Godt projekt – tak for i itiativet perso , ilag ).
 Idee er god - og når jeg nu er uddannet brandmand og kan håndtere situationer, hvor folk kommer
til skade, hjælper jeg ger e........ perso , bilag 10).
 Jeg hå er Præhospitalet og AMK vagt e trale vil gøre rug af Gæste eredska et ved alvorlig
sygdo , f.eks. i de akutlægehelikoptere la der på øe perso , bilag 10)
 Det ka være ødve digt, da jeg desværre har stået i et hjertestop gru det drukneulykke på Anholt,
hvor jeg oplevede, at spe ielt sygeplejerske so var eredska et sa e ed e pe sio eret
læge ikke havde de releva te vide ift. hjertestop. Ps. jeg er selv sygeplejerske . perso , bilag 10)
 Jeg er politi a d og idet at der var mange turister i uge 29, hvor landbetjenten evt. skulle stå alene
i e træls situatio ville jeg ger e hjælpe ha og eredska et . perso , bilag 10)
15
6
8
9
8
14
3
0
2
4
6
8
10
12
14
16
Antal
Udsagn
Hvad var årsagen til at du tilmeldte dig?
Serie1
Serie2
Serie3
Serie4
Serie5
Serie6
Serie7
Jeg bidrager gerne med min faglighed, når jeg kan.
Jeg har før ville hjælpe, og fik nu muligheden med
Gæsteberedskabet.
Jeg vil gerne hjælpe andre.
Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel.
Jeg stiller gerne op og gør en forskel.
Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe med mine
kompetencer, når jeg kan.
Andet
15
Kommentarerne kommer fra personer fra alle tre sektorer i beredskabet (Politi, Sund og Brand) Alle med en
støttende kommentar til ideen og projektet, med den støtte det kan give til det lokale beredskab for alle
sektorer.
De adspurgte blev ydermere spurgt om: hvis du besøger Anholt på et senere tidspunkt, vil du så tilmelde dig
igen? Her svarer 19 ud af 20 ja
Figur 13: Visualisering af svarene til om man vil tilmelde sig igen
Endvidere blev de spurgt til: vil du råde andre til at tilmelde sig Gæsteberedskabet? Her svarer 19 ud af 20
ligeledes ja.
Figur 14: Visualisering af svarene til om man vil råde andre til at tilmelde sig
Slutteligt blev de spurgt til: Ville du tilmelde dig Gæsteberedskabet på andre øer hvis det var muligt? Her
svarer 13 ud af 20 ja.
Ja
Nej
Ved ikke -
kommer an på
flere ting
0 5 10 15 20
SVAR
ANTAL
Hvis du besøger Anholt på et senere tidspunkt
vil du så tilmelde dig på igen?
Ja
Ved ikke
0 5 10 15 20
SVAR
ANTAL
Vil du råde andre til at tilmelde sig
Gæsteberedskabet?
16
Figur 15: Visualisering af svarene til om man vil tilmelde sig på andre øer
Det kan med en vis sandsynlighed konkluderes, at flere har tilmeldt sig Gæsteberedskabet på Anholt, fordi
det er Anholt. Nogle ønsker ikke nødvendigvis at tilmelde sig Gæsteberedskabet på andre øer, hvis det var
muligt. Ifølge udsagn fra en tilmeldt kunne forskellen til ønsket om tilmeldinger skyldes Anholts særlige
udfordringer i forhold til tilgående assistance, samt øens særlighed i forhold til eksempelvis brandfare.
Besøgende på Anholt består meget af gengangere. I tilmeldingerne kan der registreres flere gentilmeldinger
fra personer, der besøger øen flere gange i løbet af året. Disse personer har et særligt kendskab til øen og
muligvis også et særligt forhold til øen, der medvirker til ønsket om at stille sig til rådighed netop her.
Det kan dog konkluderes at størstedelen af de tilmeldte også vil tilmelde sig på andre øer. Dermed vil en
udbredelse af Gæsteberedskabet have en relevans og et potentiale på baggrund af disse besvarelser.
17
4.3.1 Analyse af den tekniske del
Nedenstående graf viser den feedback, som de tilmeldte har givet i forhold til hvordan den tekniske del har
fungeret. Her menes Gæsteberedskabet og den del, hvor man har skulle tilmelde sig med ens oplysninger
osv. Halvdelen (10 ud af 20) af de personer som har svaret på feedback-skemaet mener, at den tekniske del
fu gerede Meget godt . ud af e er, at de har fu geret Godt . 1 ud 20 mener, at den fungerede
Dårlig . ud af har valgt Det tæ kte jeg ikke over .
Figur 16: Visualisering af svarene til oplevelsen af den tekniske del af tilmeldingen
Udover denne feedback havde respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer. En
af disse kommentarer var denne:
Måske i stedet for QRL-kode, kunne man måske bare have en hjemmeside at gå ind på. Jeg har i hvert fald,
som 30-årig ikke en app til læsning af QRL-kode. Ps. Rigtig godt tiltage ed gæste eredska !! (person 2,
bilag 10)
Citatet understøtter teorien om, at ikke alle er bekendte med QR-koder, og at der med fordel kunne laves en
app og/eller en hjemmeside, som vil kunne gøre brugeroplevelsen med selve tilmeldingen endnu bedre.
Dette kommenteres i diskussionen nedenfor.
Det tænkte jeg
ikke over
Dårligt
Godt
Meget godt
0 2 4 6 8 10 12
1
2
3
4
ANTAL
SVAR
Hvordan var den tekniske del af tilmeldingen?
18
5. Diskussion samt anbefalinger til projektet fremadrettet
Dette afsnit har til formål at diskutere de konklusioner og resultater, som analysen viser. Derudover
diskuteres projektets fremtid. Der vil ligeledes løbende i afsnittet komme anbefalinger til videreudviklingen
af Gæsteberedskabet.
5.1 Er det en ny Hjerteløber ordning?
Projektet er ved flere lejligheder blevet sammenlignet med Hjerteløber ordningen fra TrygFonden.
Eksempelvis ved nedenstående forslag til udvikling af tilmeldingsfunktionen på Gæsteberedskabet, som
berøres senere i denne rapport.
Kan man evt. gør som hjertestarter app, hvor den selv registrer at nu er man på øen og så kalder den ud som
den. Har selv været på øen hvor jeg have glemt at melde mig til (person 6, bilag 10).
Hjerteløber er en ordning som organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe
hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden, som hjælp til medborgere og Sundhedsberedskabet. Der
altså tale om en speciel funktion til en specifik hændelse. Gæsteberedskabet er derimod tiltænkt et bredere
perspektiv på et samfunds mulighed for egen hjælp til flere beredskabshændelser. Dog kan ideen med, at
man automatisk er tilmeldt, når man ankommer til en ny ø godt indtænkes i de videre tanker vedrørende
Gæsteberedskabets fremtid.
5.2 Anbefalinger til hvordan projektet skal udvikles
De nedenstående punkter er specifikke anbefalinger til udviklingsprojekter til understøttelse af det samlede
projekt om BorgerBeredskab på øer.
5.2.1 SMS-tjeneste
For at gøre samtlige personer/turister/besøgende opmærksomme på Gæsteberedskabet og muligheden for
at tilmelde sig, kan der eventuelt laves en ordning med teleselskaberne, ligesom man kender det fra når
man krydser en landegrænse. Det kunne eksempelvis være sådan, at når man er 300 meter fra telemasten
på Anholt, modtager man en SMS med informationer om Gæsteberedskabet samt et link til tilmelding.
Dette vil medføre, at alle med en mobiltelefon vil blive gjort opmærksom på muligheden for at tilmelde sig.
5.2.2 Udvikling af applikation og hjemmeside
For at udbrede Gæsteberedskabet kunne det være oplagt at udvikle en applikation (herefter app). Med en
app er mulighederne mange. Appen ville blandt andet kunne erstatte Microsoft Forms og dermed give mødet
med Gæsteberedskabet et mere professionelt førstehåndsindtryk. Ovenstående idé med SMS-tjenesten
kunne stadig eksistere, blot med en påmindelse om at downloade appen, i stedet for en SMS med et link til
Microsoft Forms. I en app ville man også have muligheden for at give en kvittering således, at man kan se når
man er tilmeldt. Dette er noget, som allerede efterspørges af en af respondenterne:
Sav ede e kvitteri g, da jeg havde til eldt ig. Ligeledes savnede jeg muligheden for efterfølgende at
justere min tilmelding (person 3, bilag 10).
Foruden at give en kvittering vil en app også give muligheden for at justere sin tilmelding efterfølgende.
Derudover vil en app muliggøre, at man kun skal tilmelde sig første gang man ankommer til øen. Herefter
19
kan appen selv sørge for tilmeldingen, når den besøgende er på øen. Dette forslag giver en af respondenterne
også i sin feedback:
Ka a evt. gøre som hjertestarter app, hvor den selv registrere at nu er man på øen, og så kalder den ud
som den. Har selv været på øen hvor jeg havde gle t at til elde ig (person 6, bilag 10).
Ydermere vil en applikation fungere som et godt bidrag til den nuværende folder. I en app vil man, som i
folderen, kunne give nyttig information og komme med vigtige budskaber angående beredskabet på
Anholt. Man kunne lægge et kort ind i appen med de tre hjertestartere, man kunne informere om baderåd,
nødnumre samt om afbrændingsforbuddet. En app er nem at ajourføre i modsætning til de fysiske foldere.
Appen ville også kunne laves med en mere generel vinkel, således at når først man er tilmeldt, så gælder
den på samtlige øer, der er med i ordningen. Selvfølgelig med mulighed for at melde sig til og fra som man
vil.
5.2.3 Øvelser/aktivering af tilmeldte for at se om systemet virker
Det anbefales, at der ved oprettelsen af et ø-beredskab/Gæsteberedskabet lejlighedsvis laves en mini øvelse,
eller en form for aktivering af beredskabet. Dette er med til at sikre en fælles forståelse for logistikken ved
aktiveringen af beredskabet i praksis. Desuden giver det mulighed for både det lokale beredskab samt de
tilmeldte at se hinanden i øjnene, og danne sig et indtryk af det samlede beredskab på øen. Det kan ydermere
medvirke til en større forståelse af den frivilliges bidrag ved sin tilmelding. En forståelse, som er efterlyst af
de tilmeldte.
Bare et forslag - når I kender størrelsen af frivillige på Anholt og andre øer kunne det være hensigtsmæssigt
at kortlægge hvornår man tæller med til beredskabet. Denne opgørelse kunne blive sendt ud til alle frivillige,
så vi kan se hvem som indgår i beredskabet og hvornår. Det er ment som en tryghed for os frivillige at vide
hvem som er med og hvem vi evt. kan søge hjælp hos (person 1, bilag 10).
Med sådan en lille øvelse kan man som beredskab give den frivillige et indblik i dens funktion. Der kan svares
på spørgsmål af det lokale beredskab samt give en fællesskabsfølelse. Dernæst har man som beredskab
mulighed for at kunne give de frivillige noget retur som tak for tilmeldingen. Dette kunne være en rundvisning
på brandstationen, en prøve af udstyret, eller blot en kop kaffe og et stykke kage. Takken kan fastsættes
individuelt af beredskabet der anvender Gæsteberedskabet, og tilrettes fuldstændigt efter de frivillige, der
har tilmeldt sig.
5.2.4 BorgerBeredskabet
BorgerBeredskabet er et af Beredskabsforbundets projekter og står ligeledes beskrevet i rammeaftalen.
I forhold til Gæsteberedskabet og andre ø-beredskaber kan der med fordel oprettes et BorgerBeredskab på
øen. Et BorgerBeredskab kan varetages af frivillige personer på øen, og disse personer kan samtidig være en
del af Gæsteberedskabet. Dette BorgerBeredskab kan fungere som det lokale beredskabs forlængede arm
og kan stå for for eksempel at hænge plakater op og sørge for, at der er nok foldere på færgen m.v. Der vil
ligeledes kunne arrangeres kurser for BorgerBeredskabs-organisationen, som kan styrke borgerens
engagement og parathed ved større og mindre hændelser. Det kunne være kurser som for eksempel
Beredskabsforbundets Bo Brandsikkert- eller Borger Basis kursus.
20
På Anholt var det ikke nødvendigt at have en BorgerBeredskabsorganisation, da det lokale beredskab
ønskede at varetage opgaverne med at holde plakater og foldere ajourført. Der er stadig et ønske om kurser
for blandt andet de mange sommerhusejere, og dette vil være en del af pilotprojektets anden del.
21
6. Konklusion
Pilotprojektet har vist det potentiale, der findes i Gæsteberedskabet samt den tydelige interesse, der er i
samfundet og blandt de tilmeldte for at kunne tilbyde sin hjælp som et aktivt valg i forbindelse med
eksempelvis sin ferie. En hjælp til lokalområder, som har store udfordringer med at få hurtig assistance.
Størstedelen af de 48 tilmeldinger lå i højsæsonen for sommerferien, hvor personbelastningen på øen også
er størst og dermed også behovet for Gæsteberedskabet. I uge 30 alene var der 25 tilmeldte, som har
tilkendegivet stor glæde og tilfredshed med projektet og muligheden for at stille sig til rådighed som
ressource for beredskabet. Denne ressource må ikke forblive uudnyttet på steder, hvor robustheden mangler
i det etablerede beredskab.
Tallene i rapporten viser fordelingen af de tilmeldte i sektorerne; Brand og Sund, med næsten 1/3 til både
Brand og 1/3 del til Sund. Den sidste 1/3 består af frivillige, der stiller sig til rådighed med deres kompetencer
så som kriseterapeut, førstehjælpsinstruktør eller soldat.
Lidt under halvdelen af de tilmeldte valgte at svare på feedbackskemaet, der blev udsendt i løbet af efteråret.
I svarene ses samme billede af villighed til at stille sine kompetencer til rådighed, og et ønske om at hjælpe
til, hvis det måtte være nødvendigt. Dette er en tendens, som underbygger ideen om Gæsteberedskabet og
dets relevans for øer samt isolerede og ufremkommelige steder, hvor assistance er længe undervejs.
De indkommende kommentarer fra personer fra særdeles Brand og Sunde bekræfter relevansen af et
støttende beredskab. Nogle kommentarer kommer fra personer, som har ageret som en del af det lokale
beredskab på Anholt, som godt kunne have tænkt sig at have haft mulighed for at tilkalde assisterende styrker
allerede lokaliseret på øen.
På trods af at man i analysen kan konkludere, at der hos de tilmeldte er en særlig vilje til at tilmelde sig
Gæsteberedskabet på netop Anholt og ikke nødvendigvis på andre øer, er det dog stadig 13 af de 20
adspurgte, der ville tilmelde sig, også på andre øer. Den særlige vilje til at stille sig til rådighed på en ø frem
for en anden vil med stor sandsynlighed også kunne forekomme andre steder. Da mange, der ferierer på øer
kommer igen år efter år, og dermed har særlige forhold til disse steder. Potentialet til Gæsteberedskabet
konkluderes som værende stort med den rette udvikling.
Med en udvikling af applikation og hjemmeside som favner alle småøer i Danmark, har Gæsteberedskab
potentiale som ressourcebank for samtlige sektorer til styrkelse af robustheden med kompetencer, som før
har været ukendte og uudnyttede ressourcer tilstede i umiddelbar nærhed. En ressource villig til at bidrage
og involvere sig til en samlet bedre sikkerhed.
22
8. Bilag
Bilag 1: Begrebsafklaringer
En kort afklaring af særlige begreber, der indgår i rapporten, og som går igen flere steder undervejs.
Begrebsafklaringen er med til at sikre den rette forståelse for læseren.
Gæsteberedskabet
Dette er navnet på den nye beredskabsform, som man på sigt vil kunne tilmelde sig som borger på ferie på
enhver af Danmarks øer.
Denne nye form for beredskab lægger sig mellem spontane frivillige og frivillige tilmeldt en station. Den giver
borgerne mulighed for selv at melde sig til og stille sig til rådighed for samfundet. Gæsteberedskabet
henvender sig primært til øer samt isolerede og ufremkommelige steder, hvor assistance er længe
undervejs.
Beredskabsformen favner personer fra alle beredskaber. Det betyder, at man kan tilmelde sig som
brandmand, soldat, sygeplejerske, læge, førstehjælper eller noget helt andet.
Gæsteberedskabet er indtil videre kun oprettet for besøgende på Anholt. De kan tilmelde sig med navn,
telefonnummer, relevant profession samt ankomst- og afrejsetidspunkt og får svar retur om, at de vil blive
kontaktet direkte, hvis der skulle blive brug for deres hjælp mens de opholder sig på øen. Hermed får
beredskaberne et overblik over, hvilke ressourcer der er tilgængelig på øen til yderligere hjælp for det lokale
beredskab.
BorgerBeredskab
BorgerBeredskab er betegnelsen for et beredskab/organisation af lokale eller personer med stor lokal
tilknytning, som danner fundamentet for at projektet om egen hjælp samt Gæsteberedskabet kan fungere.
Det omfatter en organisation bestemt i lokalsamfundet til blandt andet at sikre de praktiske opgaver omkring
Gæsteberedskabet. Derudover skal organisationen også bidrage til diverse støttende funktioner også ved
hændelser. Personerne i BorgerBeredskabet skal ikke nødvendigvis have nogen beredskabsmæssig
baggrund, men vil blive tilbudt diverse kurser som for eksempel almindelig førstehjælp, elementær
brandbekæmpelse, Beredskabsforbundets Bo Brandsikkert- eller Borger Basis kursus. BorgerBeredskabet
skal med den basisviden agere ildsjæle og styrke borgerens engagement og parathed ved større og mindre
hændelser.
Det lokale beredskab
Det lokale beredskab betegner det samlede beredskab på Anholt. Dette omfatter brandstationen med
mandskab, en ATV og en traktor med tankvogn, samt kystredningstjenesten med mandskab, et
redningskøretøj og to redningsbåde og slutligt ø-lægen og hjemmesygeplejersken.
Det lokale redningsberedskab dækker kun over brandvæsnets beredskab.
23
Bilag 2: Rammeaftalens projekt 2.3.4
24
Bilag 3: Aktører
Dette afsnit beskriver projektets aktører samt deres rolle.
Beredskabsforbundet (BF)
Beredskabsforbundet har i samarbejde med Beredskab & Sikkerhed og det lokale beredskab analyseret de
lokale forhold, der gør sig gældende på Anholt. Beredskabsforbundet har herefter gennemført en
sikkerhedskampagne på Anholt i sommeren 2020 med henblik på at styrke borgernes engagement ved større
og mindre hændelser, heriblandt udviklingen af Gæsteberedskabet. Pilotprojektprojektet i 2020 har været
e del af ra eaftale elle BF og Forsvars i isteriet. BF’s rolle i fre tide liver fortsat at idrage til
udbredelsen af Gæsteberedskabet ved at gennemføre symposier med relevante foreninger for borgere på
de danske øer. Derudover vil BF gennemføre kurser for borgere og andre lokale interessenter på danske øer.
Beredskab & Sikkerhed (BSIK)
Som det er beskrevet i indledning og præsentationen af denne rapport har Beredskab & Sikkerhed sammen
med særligt Norddjurs Kommune igennem de seneste år arbejdet på at styrke øen Anholt med større
robusthed. Gæsteberedskabet har været et af flere tiltag, som BSIK i samarbejde med BF har tilføjet til
denne robusthed. Projektet vil fortsætte på Anholt med den udvikling, der kommer på Gæsteberedskabet
samt med videreførelse af borgerberedskabet på øen. Sammen med BF vil BSIK i 2021 bruge evalueringen
at den første del af pilotprojektet til at videreudvikle særligt Gæsteberedskabet i forhold til de frivillige
samt modtagerne. Det skal sikres, at de tilmeldte bliver tilgængelige i en enkel operativ model for en
vagtcentral.
BSIK Vagtcentral
BSIK har i 2020 fået en ny struktur på vagtcentralsdækning i beredskabet. Tilgængelige systemer og
muligheder for overblik over ressourcer skal undersøges i sammenhold med Gæsteberedskabet. Da
Gæsteberedskabet skal aktiveres og benyttes at vagtcentralen for det beredskab, der ønsker at
Gæsteberedskabet, er det vigtigt at systemet er brugervenligt. Derfor er deres forslag og hensyn vigtige i
den videre proces i udviklingen af projektet.
Regionen
Regionen anses som en vigtig aktør i forhold til den næste udvikling af Gæsteberedskabet, samt i forhold til
en større udbredelse af projektet. Hjerteløber-ordningen er et tydeligt eksempel på frekvensen for aktivering
af sundhedsberedskabet ude ved borgerne. Dette gælder også andre indsatser end hjertestop.
Gæsteberedskabet kan give Regionerne en unik mulighed for at levere en hjælp til borgere langt væk fra
sygehusene, hvor afstanden til læger, ambulancereddere og anden sundhedsfaglig ekspertise kan være
meget stor.
Man kan aktivere beredskabet efter en konkret vurdering og endda kontakte den tilmeldte direkte for endelig
afklaring om aktivering. Gæsteberedskabet skal anses som en ressource, der kan afhjælpe en given situation,
indtil assistance kan være fremme.
Alle ke der spørgs ålet: Er der e læge til stede? Her vil Regio e selv have det over lik og få ulighed
for at se de læge eller de ed de rette ko pete e til stedet lige i nærheden.
25
Danske Beredskaber
I Danske Beredskaber netværker beredskaberne med hinanden og deler viden og gode ideer til forebyggelse
og operativ indsats. Her deles de gode historier, såvel som læringen af de mindre gode. Netværkerne giver
en unik mulighed for udbredelse af den gode historie om Gæsteberedskabet til alle redningsberedskaber i
Danmark. Et land med en masse øer, hvor Gæsteberedskabet kan skabe en robusthed, som ikke er set før.
Sammenslutningen af Danske småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer er en sammenslutning af en række mindre danske øer stiftet i 1974 af
18 øer. I dag har foreningen 27 øer som medlemmer. Sammenslutningen støtter arbejdet med 'hjælp til
selvhjælp' på en række områder. De varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for
øerne er, at de har mindre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune.
Siden 1974 har de sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. De arbejder blandt andet for
regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbånds- og mobildækning på
småøerne. De fremmer bosætning, turisme og erhverv, og de deler viden mellem øerne, så de gode
eksempler bliver spredt.
Vi ser Sammenslutningen af Danske Småøer som en aktør med en aktiv rolle i Gæsteberedskabet
fremadrettet, da øerne som er en del af sammenslutningen er isolererede steder. Øerne ligger allerede på
denne prototype af en hjemmeside, som vi har fået lavet som test5
. De kan ligeledes være med i
markedsføringen af Gæsteberedskabet på deres hjemmeside. 6
5
http://xn--gsteberedskab-3fb.dk/
6
https://danske-smaaoer.dk/#top
26
Bilag 4: Folder om beredskabsinformation
27
Bilag 5: Plakat – Gæsteberedskabet
28
Bilag 6: Tip en 13’er
29
Bilag 7: Skattejagt
30
Bilag 8: Liste over alle tilmeldte samt deres profession
31
Bilag 9: Spørgeskemaundersøgelse vedr. feedback
32
Bilag 10: Uddybende kommentarer fra nogle respondenter
Der var 10 ud af de 20 personer som gav en uddybende kommentar. Deres svar ses i nedenstående skema.
Person 1 Bare et forslag - når I kender størrelsen af frivillige på Anholt og andre øer kunne det være
hensigtsmæssigt at kortlægge hvornår man tæller med til beredskabet. Denne opgørelse
kunne blive sendt ud til alle frivillige, så vi kan se hvem som indgår i beredskabet og
hvornår. Det er ment som en tryghed for os frivillige at vide hvem som er med og hvem vi
evt. ka søge hjælp hos.
Person 2 Måske i stedet for QRL-kode, kunne man måske bare have en hjemmeside at gå ind på.
Jeg har i hvert fald, som 30-årig ikke en app til læsning af QRL-kode. Ps. Rigtig godt tiltage
ed gæste eredska !!
Person 3 Sav ede e kvitteri g, da jeg havde til eldt ig. Ligeledes sav ede jeg ulighede for
efterfølge de at justere i til eldi g
Person 4 Godt projekt - tak for i itiativet
Person 5 Idee er god - og når jeg nu er uddannet brandmand og kan håndtere situationer, hvor
folk ko er til skade, hjælper jeg ger e........
Person 6 Ka a evt gør so hjertestarter app, hvor de selv registrer at u er a på øe og så
kalder den ud som den. Har selv været på øe hvor jeg have gle t at elde ig til.
Person 7 Jeg hå er Præhospitalet og AMK vagt e trale vil gøre rug af Gæste eredska et ved
alvorlig sygdo , f.eks. i de akutlægehelikoptere la der på øe
Person 8 Selvfølgelig stiller jeg op ed i e ko pete er år jeg ka
Person 9 Det ka være ødve digt, da jeg desværre har stået i et hjertestop gru det druk eulykke
på A holt, hvor jeg oplevede, at spe ielt sygeplejerske so var eredska et sa e
med en pensioneret læge) ikke havde den relevante viden ift. hjertestop. Ps. jeg er selv
sygeplejerske .
Person 10 Jeg er politi a d og idet at der var a ge turister i uge , hvor la d etje te evt. skulle
stå alene i en træls situation ville jeg gerne hjælpe ha og eredska et .