ULØ alm. del - svar på spm. 100 om ministeren er enig i, at der i investeringer i nye indenrigsfærger også bør indgå overvejelser om brug af standardfærger, som kan fungere som afløser- eller erstatningsfærge på andre sejlruter, fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 100)
Aktører:
ULØ alm. del - svar på spm. 100.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/ulø/spm/100/svar/1812288/2453381.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 14. september 2021. Spørgsmål nr. 100: ”Er ministeren enig i, at der i investeringer i nye indenrigsfærger også bør indgå over- vejelser om brug af standardfærger, som kan fungere som afløser- eller erstatnings- færge på andre sejlruter? Svar: Ja, det er jeg enig i. Jeg er desuden bekendt med, at Færgesekretariatet – der repræ- senterer 18 kommuner, som alle har færgedrift – har udarbejdet et koncept for en standardfærge, der kan tilpasses specifikke ønsker og behov på de enkelte overfarter. Og i medfør af den politiske aftale om justering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster fra november 2018 er der afsat i alt 15 mio. kr. i 2019-2022 til at dække et eventuelt driftsunderskud i forbindelse med en standardfærge, som i regi af Færgese- kretariatet er under udvikling til brug som afløserfærge. Det er dog op til den enkelte kommune at vurdere, om en standardfærge kan dække kommunens færgebehov – herunder som ekstra indsat kapacitet ved spidsbelastninger eller som afløserfærge ved driftsforstyrrelser. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Sagsnr. 2021 - 5896 Doknr. 448361 Dato 30-09-2021 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21 ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt