Evaluering af landsforsvarerordningen og forsvareruddannelsen, fra justitsministeren

Side 1/1
Til udvalgets orientering vedlægges evaluering af landsforsvarerordningen
og forsvareruddannelsen i Grønland.
Landsforsvareren i Grønland har til opgave at varetage hensynet til et effek-
tivt forsvar i kriminalsager og skal i den forbindelse bl.a. forestå grund- og
efteruddannelsen af de autoriserede forsvarere i Grønland.
Justitsministeriet følger løbende udbyttet af landsforsvarerordningen og for-
svareruddannelsen og vil – hvis der måtte vise sig behov for at ændre på
rammerne herfor – tage stilling til, hvilke konkrete initiativer der kan
komme på tale. Justitsministeriet vil i den forbindelse inddrage Rådet for
Grønlands Retsvæsen.
Justitsministeriet har i perioden fra den 21.april 2020 til den 12. maj 2020
samt i perioden fra den 9. juni 2021 til den 23. juni 2021 (supplerende hø-
ring) anmodet en række myndigheder og organisationer mv. om bemærk-
ninger til landsforsvarerordningen og forsvareruddannelsen. Evalueringen
er en sammenfatning af høringssvarene med Justitsministeriets bemærknin-
ger hertil.
Rådet forventes på møde i oktober 2021 at drøfte evalueringen af landsfor-
svarerordningen og forsvareruddannelsen samt at drøfte forsvarerordningen
i Grønland.
Evalueringen sendes samtidig hermed til Folketingets Retsudvalg.
Nick Hækkerup
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 29. september 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2020-490-0218
Dok.: 2136516
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - Bilag 76
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Evaluering
af landsforsvarerordningen og forsvareruddannelsen i Grønland
1. Retsgrundlaget for landsforsvarerordningen og forsvareruddannel-
sen
Dommeren ved Retten i Grønland kan ifølge § 66, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland autorisere et passende antal uberygtede og myndige personer over
18 år til at virke som forsvarere i kriminalsager. Efter § 67 kan autorisation
som forsvarer meddeles personer, som opfylder betingelserne i § 66, stk. 1,
og har gennemgået en særlig forsvareruddannelse. Justitsministeriet kan ef-
ter bestemmelsens stk. 2-4 fastsætte nærmere regler om forsvareruddannel-
sen. Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 1170 af 20. september 2016
om forsvareruddannelsen og efteruddannelse af forsvarere i Grønland, der
trådte i kraft den 1. oktober 2016, fastsat nærmere regler om indholdet af
forsvareruddannelsen og efteruddannelsen af forsvarere. I medfør af be-
kendtgørelsens § 3 og § 6 har justitsministeren fastlagt det nærmere indhold
af henholdsvis forsvarer- og efteruddannelsen i to studieordninger.
I medfør af § 70 i retsplejelov for Grønland kan justitsministeren udpege en
offentlig eller privat landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddan-
nelse og rådgivning af forsvarere i Grønland. Landsforsvareren har til op-
gave at varetage hensynet til et effektivt forsvar i kriminalsager og skal i den
forbindelse forestå grund- og efteruddannelsen af de autoriserede forsvarere
i Grønland, herunder udarbejde og afholde kurser samt varetage den nær-
mere administration heraf. Endvidere skal landsforsvareren rådgive og vej-
lede forsvarerne i konkrete kriminalsager, samt udarbejde en vejledning om
god forsvarerskik. Landsforsvareren skal føre tilsyn med forsvarerne, her-
under navnlig besøge kredsretterne og overvære kriminalsager samt afholde
Dato: 29. september 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2020-490-0218
Dok.: 2045444
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - Bilag 76
Offentligt
2
udviklingssamtaler med forsvarerne. I relation hertil skal landsforsvareren
fungere som bindeled mellem domstolene og forsvarerforeningen.
Med virkning fra den 1. april 2017 udpegede Justitsministeriet den første
landsforsvarer for Grønland.
2. Baggrund for evalueringen
Justitsministeriet har tilkendegivet over for Folketingets Retsudvalg, at mi-
nisteriet løbende vil følge udbyttet af landsforsvarerordningen og forsvarer-
uddannelsen og – hvis der måtte vise sig behov for at ændre på rammerne
herfor – tage stilling til, hvilke initiativer der kan komme på tale.
Justitsministeriet har i 2020-21 gennemført en høring med henblik på at eva-
luere forsvarerordningen og forsvareruddannelsen. Justitsministeriet har an-
modet en række myndigheder og organisationer mv. om bemærkninger til
landsforsvarerordningen og forsvareruddannelsen og i den sammenhæng
anmodet høringsparterne om at overveje følgende spørgsmål:
1. Er det faglige niveau på forsvareruddannelsen og udbyttet heraf ge-
nerelt tilfredsstillende?
2. Opfylder forsvareruddannelsen i praksis de kriterier og læringsmål,
der er fastlagt i studieordningen for forsvareruddannelsen?
3. Er det faglige niveau på efteruddannelsen for autoriserede forsvarere
og udbyttet heraf generelt tilfredsstillende?
4. Opfylder efteruddannelsen i praksis de kriterier og læringsmål, der
er fastlagt i studieordningen for efteruddannelse?
5. Hvordan fungerer den almindelige rådgivning hos landsforsvareren?
6. Er der forslag til, hvordan forsvareruddannelsen og/eller efteruddan-
nelsen kan forbedres?
7. Er der forslag til, hvordan landsforsvarerordningen kan forbedres?
3. Høringen
Justitsministeriet har i forbindelse med evalueringen af landsforsvarerord-
ningen og forsvareruddannelsen i Grønland anmodet en række myndigheder
3
og organisationer mv. om bemærkninger. Høringen har fundet sted i perio-
den fra den 21. april 2020 til den 12. maj 2020 samt i perioden fra den 9.
juni 2021 til den 23. juni 2021 (supplerende høring) hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grøn-
land, Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening,
Grønlandske Advokater, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Institut
for Menneskerettigheder, Kredsdommerforeningen, Kriminalforsorgen i
Grønland, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,
Landsforsvareren for Grønland, Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i
Grønland, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigs-
politiet, Forsvarsministeriet og Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
4. Høringssvarene
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forsvarerforeningen i Grønland, Grøn-
landske Advokater, Grønlands Landsret, Grønlands Råd for Menneskeret-
tigheder, Institut for Menneskerettigheder, Landsforsvareren for Grønland,
Politimesteren i Grønland og Retten i Grønland.
Politimesteren i Grønland har bemærket, at niveauet for både forsvarer-
og efteruddannelsen umiddelbart virker tilfredsstillende, og at der er flere
eksempler på autoriserede forsvarere, der fuldt ud lever op til læringsmå-
lene. Politimesteren har dog samtidig påpeget, at der findes forsvarere, der
overvurderer egne evner, og som betragter det som et fagligt nederlag at
søge vejledning eller at anmode om beskikkelse af en hjælpeforsvarer. Po-
litimesteren har på den baggrund foreslået, at der i højere grad end i dag
gives landsforsvareren adgang til at skønne over, hvorvidt det er nødvendigt
for landsforsvareren at komme ind over konkrete sager med vejledning eller
som hjælpeforsvarer, uanset om den autoriserede forsvarer måtte være af
den opfattelse, at det ikke er nødvendigt.
Politimesteren har supplerende oplyst, at beståelsesprocenten for eksame-
nen ved forsvareruddannelsen er omkring 50 pct. Heraf har flere i det sene-
ste år været kandidater med en dansk cand.jur.-eksamen samt studerende fra
den juridiske bacheloruddannelse, der udbydes på universitetet i Grønland.
4
Hertil har Politimesteren bemærket, at det generelle juridiske niveau – hen-
set til kandidaternes uddannelsesniveau – blandt kandidaterne, der har be-
stået eksamen det seneste år, gennemsnitligt har været stigende.
Justitsministeriet bemærker, at Rådet for Grønlands Retsvæsen forventes at
drøfte forsvarerordningen i Grønland på rådets møde i oktober 2021, her-
under om landsforsvarerens rolle bør styrkes i forhold til varetagelse af til-
synsvirksomhed.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for evalueringen indhen-
tet bidrag fra Kriminalforsorgen i Grønland. Kriminalforsorgen i Grønland
har bemærket, at kriminalforsorgen har bidraget med oplæg vedrørende kri-
minalforsorgens arbejde af 1-2 timers varighed på forsvarer- og efteruddan-
nelsen. Dette vil Kriminalforsorgen i Grønland gerne forsætte med, idet for-
løbene har været gode. Direktoratet har herudover ikke yderligere bemærk-
ninger.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 6 i studieordningerne for
forsvarer- og efteruddannelsen, at underviserne vil anvende deltagerpræ-
sentationer, gruppearbejde, løbende multiple-choice-tests, øvelsesopgaver,
retssagsspil, overværelse af retssager samt institutionsbesøg ved Grønlands
Domstole, politimesterembedet, kriminalforsorgen m.fl. og oplæg fra op-
lægsholdere fra disse myndigheder. Oplæggene er således eksempler på,
hvordan Justitsministeriets underliggende myndigheder i Grønland og
Grønlands Domstole forudsættes inddraget i uddannelserne.
Institut for Menneskerettigheder finder det afgørende for retssikkerheden
i grønlandske kriminalsager, at de autoriserede forsvarere er veluddannede,
kompetente og har kendskab til retspleje og retten til en retfærdig rettergang,
som omfattet af EMRK artikel 5-7 og FN’s Konvention om Borgerlige og
Politiske Rettigheder artikel 9 og 14-15. Studieordningen for forsvarerud-
dannelsen kan derfor med fordel præciseres/udbygges, så det tydeliggøres,
at også andre menneskeretlige bestemmelser og principper, end de to, der er
nævnt (EMRK artikel 3 og 6), har stor relevans for kriminalretspleje og for
forhold i forbindelse med tilbageholdelse og afsoning.
Instituttet har indtryk af, at indførelsen af en landsforsvarerordning generelt
har højnet det faglige niveau hos de autoriserede forsvarere. Instituttet finder
dog også, at Justitsministeriet og Rådet for Grønlands Retsvæsen fortsat
nøje bør følge, om forsvarerordningen i Grønland i længden kan opretholdes
5
som nu, eller om der skal ske en yderligere professionalisering af forsvarer-
gerningen for at kunne sikre ’equality of arms’ i retssalen og for at sikre et
effektivt forsvar af den enkelte borger.
Justitsministeriet er enig i, at autoriserede forsvarere af hensyn til retssik-
kerheden bl.a. skal være veluddannede. Det kan oplyses, at det fremgår af
§§ 3 og 6 i bekendtgørelse nr. 1170 af 20. september 2016 om forsvarerud-
dannelsen og efteruddannelse af forsvarere i Grønland, at justitsministeren
fastlægger det nærmere indhold af forsvareruddannelsen og efteruddannel-
sen i en studieordning efter indstilling fra dommeren ved Retten i Grønland.
Indstillingen udarbejdes af dommeren efter drøftelse med landsforsvareren
og skal inden afgivelsen forelægges Grønlands Landsret, Kredsdommerfor-
eningen, Forsvarerforeningen i Grønland, Politimesteren i Grønland,
Grønlandske Advokater og Advokatsamfundet til udtalelse. Denne model
sigter således mod at sikre uddannelseskravet.
Justitsministeriet følger løbende udbyttet af forsvareruddannelsen og vil –
hvis der måtte vise sig behov for at ændre på rammerne herfor – tage stilling
til, hvilke konkrete initiativer der kan komme på tale. Justitsministeriet vil i
den forbindelse inddrage Rådet for Grønlands Retsvæsen. Rådet forventes
på et møde i oktober 2021 at drøfte forsvarerordningen i Grønland.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har anført, at det er afgørende
for retssikkerheden, når man med den gældende retsplejelov benytter læg-
mandsforsvarere, lægmandsdommere og politifuldmægtige som anklagere,
at der uddannes autoriserede forsvarere, og at uddannelsens kvalitet sikres
med en central administration hos landsforsvareren.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har bl.a. på den baggrund foreslået,
at landsforsvareren gives mandat til at udføre et kontroltilsyn frem for et
udviklingstilsyn for at sikre en styrkelse af kvaliteten af forsvaret. Grøn-
lands Råd for Menneskerettigheder har endvidere påpeget, at Justitsministe-
riet bør være opmærksom på, om landsforsvareren kan inddrages yderligere,
når kredsretterne beskikker forsvarere, således at landsforsvarerens kend-
skab til de relevante kompetencer tages med på råd.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har endvidere anført, at der i stu-
dieordningerne bør indføres bestemmelser om jævnlig afholdelse af eksa-
mener.
6
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har endvidere anbefalet, at lands-
forsvarerembedet sikres den nødvendige finansiering, og at embedet efter
denne første periode konsolideres og udvikles yderligere.
I forhold til Grønlands Råd for Menneskerettigheders forslag vedrørende
landsforsvarerens kontroltilsyn og inddragelse ved beskikkelsen af den en-
kelte forsvarer henvises der til Justitsministeriets bemærkninger til Grøn-
lands Politis høringssvar.
Det bemærkes, at forsvareruddannelsens introduktionsforløb afsluttes med
en stopprøve, og at der efterfølgende afholdes en afsluttende eksamen, hvor
den pågældende skal gennemføre en retssagsprøve, jf. pkt. 7 i studieordnin-
gen for forsvareruddannelsen.
Det fremgår endvidere af pkt. 7 i studieordningen for efteruddannelsen, at
landsforsvareren kan vælge, at et efteruddannelsesforløb afsluttes med en
eksamen. Deltagerne orienteres i givet fald herom i forbindelse med indkal-
delsen til forløbet.
Hvis en eksamen ikke bestås, tilbydes den pågældende forsvarer et særligt
individuelt vejledningsforløb svarende til den vejledning, en forsvarer mod-
tager i sager, hvor der beskikkes en udenretlig rådgiver.
Hvis en deltager ikke består to eksamener, orienteres dommeren ved Retten
i Grønland herom med henblik på dennes vurdering af, om dette skal have
betydning for opretholdelsen af forsvarerens autorisation.
Der kan således også afholdes eksamener på efteruddannelsen. Justitsmini-
steriet anser det for hensigtsmæssigt, at det forsat er landsforsvareren, der
vurderer, om der skal afholdes eksamener på efteruddannelsen.
I forhold til løbende udvikling af landsforsvarerordningen bemærkes det, at
Justitsministeriet løbende vil følge landsforsvarerordningen og tage stilling
til, hvilke konkrete initiativer der kan komme på tale. Justitsministeriet vil i
den forbindelse inddrage Rådet for Grønlands Retsvæsen, der som nævnt
forventes at drøfte forsvarerordningen på et møde i oktober 2021.
Landsforsvareren i Grønland har bemærket, at det faglige niveau på for-
svareruddannelsen og udbyttet deraf er tilfredsstillende, ligesom de i studie-
ordningen fastlagte kriterier og læringsmål opnås. I forhold til efteruddan-
nelsen har landsforsvareren bemærket, at en række autoriserede forsvarere
7
er blevet frataget deres autorisation, fordi de ikke bestod to på hinanden føl-
gende eksamener. Fremover vil efteruddannelserne derfor blive gennemført
med et højere fagligt niveau. De kriterier og læringsmål, der er fastsat i stu-
dieordningen har endvidere også været opnået på efteruddannelsen.
Landsforsvareren har endvidere bemærket, at det bør overvejes, om der kan
opnås lønkompensation ved deltagelse på den almindelige grunduddan-
nelse, da dette vil kunne føre til øget optag på forsvareruddannelsen.
Landsforsvareren har påpeget, at det bør overvejes, om landsforsvareren bør
føre et kontroltilsyn med de autoriserede forsvarere i stedet for et udvik-
lingstilsyn.
Endeligt har landsforsvareren påpeget, at det er uhensigtsmæssigt, at bevil-
lingen til landsforsvareren administreres af Domstolsstyrelsen og Retten i
Grønland.
Justitsministeriet finder det glædeligt, at det faglige niveau på forsvarerud-
dannelsen er tilfredsstillende, og at det faglige niveau på efteruddannelsen
forventes at stige.
I forhold til forslaget om lønkompensation henvises der til pkt. 8 i studie-
ordningen for forsvareruddannelsen, hvoraf det bl.a. fremgå, at der ikke
ydes vederlag for deltagelse i forsvareruddannelsen. Deltagerne modtager
dog sædvanligt salær for de sager, de gennemfører i praktik- eller lærlinge-
forløbet efter kredsretternes bestemmelse i den enkelte sag. Deltagere, der
rejser til undervisningsstedet, modtager time-/dagpenge efter statens regler
herom.
I forhold til forslaget om landsforsvarerens tilsynsvirksomhed henvises der
til Justitsministeriets bemærkninger til Grønlands Politis høringssvar.
Justitsministeriet skal for så vidt angår spørgsmålet om den bevillingsmæs-
sige ramme bemærke, at det fremgår af § 66, stk. 1, i retsplejelov for Grøn-
land, at dommeren ved Retten i Grønland autoriserer forsvarerne. Det er
endvidere dommeren ved Retten i Grønland, som administrerer forsvarer-
uddannelsen, og som har kompetencen til at meddele dispensation til fore-
løbigt at virke som forsvarer samt til fritagelse fra undervisningen på ud-
dannelserne, jf. henholdsvis § 67, stk. 2, i retsplejelov for Grønland og § 2,
stk. 4-6, og § 7 i bekendtgørelse nr. 1170 af 20. september 2016 om forsva-
reruddannelsen og efteruddannelse af forsvarere i Grønland.
8
Disse beføjelser og det kompetenceforhold mellem Retten i Grønland og
landsforsvareren, som beføjelserne er udtryk for, giver ikke efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Retten i Grønland autoriserer forsvarerne, administrerer forsvareruddan-
nelsen og har kompetence til at meddele dispensation til foreløbigt at virke
som forsvarer. Disse beføjelser og kompetenceforholdet mellem Retten i
Grønland og landsforsvareren er udtryk for et administrativt ansvar, hvor-
ved Retten i Grønland ikke har indflydelse på landsforsvarerens opgaver
forbundet med at varetage hensynet til et effektivt forsvar i kriminalsager
ved at vejlede og rådgive.
Det afgørende er således, at de forsvarere, der autoriseres, er i stand til at
agere frit og uafhængigt i deres virke, når de repræsenterer deres klienter.
I den forbindelse varetager landsforsvareren en vigtig rolle med hensyn til
rådgivning af forsvarerne i konkrete kriminalsager. Den administrative
rolle, som dommeren ved Retten i Grønland varetager, har efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse ikke nogen indflydelse herpå.
Grønlandske Advokater har bemærket, at det faglige niveau på forsvarer-
uddannelsen er tilfredsstillende. I forhold til den almindelige rådgivning hos
landsforsvareren har Grønlandske Advokater endvidere bemærket, at denne
også fungerer tilfredsstillende, og at de autoriserede forsvarere i vidt omfang
benytter sig af den rådgivning, der tilbydes.
Retten i Grønland har bemærket, at det faglige niveau på forsvareruddan-
nelsen og efteruddannelsen generelt er tilfredsstillende.
Justitsministeriet finder det glædeligt, at det faglige niveau på forsvarerud-
dannelsen vurderes tilfredsstillende, og at den almindelige rådgivning hos
landsforsvareren benyttes og fungerer efter hensigten.
Grønlands Landsret har for så vidt angår forsvareruddannelsen bemærket,
at det bør fremgå af studieordningerne til forsvarer- og efteruddannelsen, at
undervisningen kan foregå via videoforbindelse. Herved kan statskassen og
de enkelte kursusdeltagere spare omkostninger og for sidstnævntes vedkom-
mende afsavn.
Herudover har Grønlands Landsret bemærket, at erfaringerne med eksame-
ner på efteruddannelsen har vist sig at bidrage positivt til ordningen med
9
autoriserede forsvarere og har i forlængelse heraf foreslået, at der i studie-
ordningen for efteruddannelsen kan sættes en ramme for, hvor ofte der skal
afholdes eksamen på efteruddannelsen.
For så vidt angår landsforsvarerordningen, har Grønlands Landsret bemær-
ket, at der stilles store krav til landsforsvarerens evne til at bevare den rette
balance i samarbejdet med de forskellige aktører, herunder Retten i Grøn-
land og de autoriserede forsvarere. Grønlands Landsret har på den baggrund
anbefalet, at det bør overvejes, om der kan gøres mere for at understøtte
landsforsvareren på et strategisk niveau.
Derudover har Grønlands Landsret og Retten i Grønland bemærket, at det
er uhensigtsmæssigt, at landsforvarerens budget er henlagt til Retten i Grøn-
land frem for hos landsforsvareren selv eller i Justitsministeriets regi. Dette
indebærer bl.a. en retssikkerhedsmæssig betænkelig tilsynsforpligtelse, li-
gesom det skaber uklarhed om fremgangsmåden ved eventuel bevilling af
budgetoverskridelse eller ved overførsel af overskud til efterfølgende bud-
getår.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 5 i studieordningerne, at
undervisningen afvikles som fremmødeundervisning, som e-læring eller som
en kombination af begge undervisningsformer. Landsforsvareren har i øv-
rigt oplyst over for Justitsministeriet, at e-læring i praksis bruges i den al-
mindelige undervisning. Derudover fremgår det af pkt. 7 i studieordningen
for efteruddannelsen, at landsforsvareren kan vælge, at et efteruddannel-
sesforløb afsluttes med en eksamen. Der henvises i denne sammenhæng til
Justitsministeriets bemærkninger til Grønlands Råd for Menneskerettighe-
ders høringssvar ovenfor.
Der henvises til Justitsministeriets bemærkninger til landsforsvarerens hø-
ringssvar ovenfor i relation til placeringen af landsforsvarerens bevilling.
Forsvarerforeningen i Grønland har bemærket, at det faglige niveau og
sammensætningen på forsvarer- og efteruddannelsen generelt er tilfredsstil-
lende og understreger samtidig, at stopprøven på forsvareruddannelsen er
nødvendig for at sikre retssikkerheden og tiltaltes retsstilling.
Det er forsvarerforeningens opfattelse, at respekten for de autoriserede for-
svarere kan være svingende fra anklagemyndighedens side. På baggrund af
10
dette har forsvarerforeningen foreslået, at de autoriserede forsvarere i for-
bindelse med efteruddannelsen kan besøge anklagemyndigheden og krimi-
nalforsorgens hovedkontor.
Derudover har foreningen foreslået, at der sikres IT-værktøjer, som kan
højne og sikre niveauet for de nye autoriserede forsvarere, særligt under
praktikforløbet.
Forsvarerforeningen har endvidere udtrykt en generel tilfredshed med lands-
forsvareren og landsforsvarerordningen, herunder at de autoriserede forsva-
rere kan søge rådgivning hos landsforsvareren, men for at forbedre denne
rådgivning har forsvarerforeningen foreslået, at det overvejes at lade flere
af de grønlandsktalende advokater indgå i vagtordningen.
Endelig har forsvarerforeningen anført, at den største udfordring, som de
autoriserede forsvarere oplever, er fravær og rejser i forbindelse med for-
svarerordningen, da dette kan skabe problemer i forhold til deres hoveder-
hverv. Af denne grund har enkelte valgt at være autoriseret forsvarer på fuld
tid. Endelig har forsvarerforeningen bemærket, at de autoriserede forsvarere
løbende i større grad har bevæget sig i retning af advokatkontorvirksomhed,
idet de autoriserede forsvarere ofte får tilsendt sagsakterne pr. mail, hvilket
har medført administrative omkostninger til drift og andre tekniske reme-
dier.
Justitsministeriet kan for så vidt angår forholdet mellem autoriserede for-
svarere og anklagemyndigheden bemærke, at efter studieordningen for for-
svarere i Grønland, kan efteruddannelsen indebære institutionsbesøg til po-
litimesterembedet, kriminalforsorgen m.fl. Landsforsvareren kan således
lade besøg hos f.eks. anklagemyndigheden indgå heri med henblik på at
styrke samspillet mellem parterne. Justitsministeriet kan i forhold til det an-
førte om it-værktøjer bemærke, at de autoriserede forsvarere har adgang til
en domsdatabase.
I forhold til de udfordringer som de autoriserede forsvarere oplever med
fravær og rejser, kan Justitsministeriet bemærke, at Rådet for Grønlands
Retsvæsen forventes at drøfte forsvarerordningen på møde i oktober 2021.
5. Sammenfatning
Efter Justitsministeriets opfattelse viser høringssvarene, at der er en generel
tilfredshed med landsforsvarerordningen og forsvareruddannelsen, herun-
11
der med det faglige niveau og med sammensætningen af forsvarer- og efter-
uddannelsen. Høringssvarene peger samtidig på, at landsforsvarerordningen
generelt har højnet det faglige niveau hos de autoriserede forsvarere.
Høringssvarerne giver dog anledning til at overveje, om landsforsvarerens
tilsynsopgaver bør justeres for at sikre og styrke kvaliteten af en effektiv
forsvarerordning. Det gælder bl.a. i forhold til, om landsforsvareren bør føre
et kontroltilsyn og f.eks. have adgang til at skønne, om der er behov for at
beskikke en udenretlig rådgiver i en konkret sag.
Justitsministeriet følger løbende forsvarerordningen med henblik på at vur-
dere, om der kan være behov for at drøfte konkrete initiativer. I den forbin-
delse vil Justitsministeriet inddrage Rådet for Grønlands Retsvæsen. Rådet
forventes på et møde i oktober 2021 at have en indledende drøftelse af for-
svarerordningen, hvor landsforsvarerens rolle ligeledes forventes at blive
drøftet, herunder om landsforsvareren bør tildeles øgede beføjelser i forbin-
delse med varetagelsen af sin tilsynsvirksomhed. Resultatet af evalueringen
vil indgå i denne drøftelse.
For så vidt angående spørgsmålet omkring landsforsvarerens bevilling, er
det Justitsministeriets opfattelse, at placeringen heraf ikke giver anledning
til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Retten i Grønland har en række
administrative opgaver i relation til de autoriserede forsvarere bl.a. autori-
sation. Efter Justitsministeriets opfattelse er der tale om et rent administra-
tivt ansvar, hvorved Retten i Grønland ikke har indflydelse på landsforsva-
rerens opgaver forbundet med at varetage hensynet til et effektivt forsvar i
kriminalsager ved at vejlede og rådgive.