Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2009/138/EF, (EU) 2017/1132 og forordning (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 648/2012

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 22.9.2021
COM(2021) 582 final
2021/0296 (COD)
Proposal for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
establishing a framework for the recovery and resolution of insurance and reinsurance
undertakings and amending Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2009/138/EC, (EU)
2017/1132 and Regulations (EU) No 1094/2010 and (EU) No 648/2012
(Text with EEA relevance)
{SWD(2021) 260} - {SWD(2021) 261} - {SEC(2021) 620}
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0582 - Forslag til direktiv
Offentligt
EN 1 EN
EXPLANATORY MEMORANDUM
1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
• Reasons for and objectives of the proposal
Insurance policies form an integral part of the daily life of European citizens. For many social
and economic activities, holding an insurance policy is necessary to protect against potential
risks. An insurance policy can also be a savings product, which will determine the long-term
welfare of the holders while insurers channel these savings via financial markets into the real
economy. The disorderly failure of insurers can therefore have a significant impact on policy
holders, beneficiaries, injured parties or affected businesses, especially where critical
insurance services cannot be substituted in a reasonable amount of time and at a reasonable
cost. The management of a near-failure or the failure of certain insurers, particularly large
cross-border groups, or the simultaneous failure of multiple insurers can also lead to or
amplify financial instability.
The Solvency II Directive reduced the likelihood of failures and improved the resilience of
the EU insurance industry, and will be reinforced by the review adopted together with this
proposal1
. Nevertheless, despite a sound and robust prudential framework, situations of
financial distress cannot be completely excluded.
Yet, there are currently no harmonised procedures at European level for resolving insurers.
This results in considerable substantive and procedural differences between the laws,
regulations and administrative provisions that govern the failure of insurers in the Member
States. In addition, corporate insolvency procedures may not be appropriate for insurance, as
they may not always ensure an adequate continuation of critical functions. A regime is
therefore needed to provide authorities with a credible set of resolution tools to intervene
sufficiently early and quickly if insurers are failing or likely to fail to ensure a better outcome
for policy holders, while minimising the impact on the economy, the financial system and any
recourse to taxpayers’ money.
At international level, in October 2014 the Financial Stability Board (FSB) developed Key
Attributes (KA) on effective resolution regimes for the insurance sector targeting any insurer
that could be systemically significant or critical if it fails. The FSB released complementary
guidance on developing effective resolution strategies and plans in June 2016 and in its KA
Assessment Methodology in August 2020. In parallel, in November 2019 the International
Association of Insurance Supervisors (IAIS) adopted Insurance Core Principles for all
insurance and reinsurance undertakings as well as a Common Framework for Internationally
Active Insurance Groups (IAIG) detailing standards for pre-emptive recovery planning for
IAIG and powers that authorities are expected to have available to manage an orderly exit
from the market. Resolution planning for individual insurance groups is expected as
necessary.
This proposal reflects these developments and implements these international standards into
European legislation. It is based on the preparatory work developed by EIOPA, in particular
its July 2017 Opinion2
, and on EIOPA’s technical advice on the review of the Solvency II
1
COM(2021)581.
2
See EIOPA Opinion to Institutions of the European Union on the harmonisation of recovery and
resolution frameworks for (re)insurers across the Member States, July 2017.
EN 2 EN
Directive3
. It also follows reports prepared by the ESRB in 2017 and 20184
which argue in
favour of a harmonised recovery and resolution framework in insurance.
• Consistency with existing policy provisions in the policy area
This proposal has been developed in full consistency with the Solvency II framework,
particularly, its intervention ladder for undertakings in the event of deteriorating financial
conditions and the recovery measures already available for breaches of capital requirements.
While it adds certain elements of crisis preparedness, the new preventive powers are
consistent with the intervention ladder and the supervisory powers already provided for in the
Solvency II framework; they do not lead to a new pre-defined intervention trigger other than
the level of the Solvency Capital Requirement. The proposal is also consistent with the
corresponding policies in the field of recovery and resolution for credit institutions and
investment firms5
and central counterparties6
.
• Consistency with other Union policies
By stabilising the critical functions of distressed insurers, this proposal helps to ensure a better
protection of savers and investors, maintain insurers’ essential functions for the real economy
and reinforce financial stability. It supports the essential conditions for facilitating efficient
and sustainable flows of capital to where they are needed.
Overall, this proposal helps to reinforce the role of insurers as long-term investors and actors
in the economic recovery following the COVID-19 crisis, in line with the political objectives
of the Capital Markets Union and the European Green Deal.
2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
• Legal basis
The legal basis for the proposal is Article 114 of the TFEU. This allows the adoption of
measures for the approximation of national provisions which have as their object the
establishment and functioning of the internal market.
The proposal harmonises national laws on recovery and resolution of insurers, or introduces
such a framework if there is none yet, to the extent necessary to ensure that Member States
have the same tools and procedures to address failures. By establishing minimum harmonised
requirements in the internal market, the proposal would establish a level playing field across
the Member States. The harmonised framework would also safeguard the interests of policy
holders and preserve the real economy. It would contribute to financial stability and trust in
the internal market for insurance and reinsurance by ensuring a minimum capacity for
resolution of insurers in all Member States and by facilitating cooperation between national
authorities when dealing with the failure of cross-border groups. Therefore, the proposal has
as its object the establishment and functioning of the internal market and Article 114 of the
TFEU is the appropriate legal base.
3
https://www.eiopa.europa.eu/content/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en
4
ESRB report, “Recovery and resolution for the EU insurance sector: a macroprudential perspective,
August 2017. ESRB Report “Macroprudential provisions, measures and instruments for insurance”,
November 2018.
5
Directive 2014/59/EU of 15 May 2014 establishing a framework for the recovery and resolution of
credit institutions and investment firms
6
Regulation (EU) 2021/23 of 16 December 2020 on a framework for the recovery and resolution of
central counterparties
EN 3 EN
• Subsidiarity (for non-exclusive competence)
Currently, insurance recovery and resolution systems are national and only in place in a
handful of Member States. Many national legal systems therefore do not confer the powers
necessary for authorities to deal adequately with failing insurers. These divergent national
legislations are also insufficient in cases of cross-border failure, particularly for cross-border
groups where uncoordinated actions could quickly lead to suboptimal outcomes. Establishing
adequate resolution arrangements at Union level requires significant harmonisation of
national practices and procedures, which justifies the Union proposing the necessary
legislation.
The objective of this proposal, namely the harmonisation of the rules and processes for the
recovery and resolution of insurers, cannot be sufficiently achieved by the Member States;
instead, due to the effects of a failure of any undertaking in the Union, it can be better
achieved at Union level. Therefore, the Union may adopt measures, in accordance with the
principle of subsidiarity as set out in Article 5 of the Treaty on European Union.
• Proportionality
This proposal implements international standards and follows the advice of EIOPA. To ensure
the suitability and effectiveness of the recovery and resolution framework, and to limit
excessive administrative burdens and costs on insurers and authorities, the proposal contains
proportionate requirements that take into consideration the nature, scale and complexity of the
organisation, activities and services of an insurer. This applies to the scope of undertakings
that would be subject to pre-emptive recovery planning and resolution planning; authorities
can also allow insurers to be subject to a simplified set of obligations when developing and
maintaining their plans. National insolvency procedures would remain a possible exit from the
market for a failed insurer and supervisory intervention would remain judgement-based.
The provisions of the proposal are, therefore, proportionate to what is necessary to achieve its
objectives.
• Choice of the instrument
Prudential supervision is based on the Solvency II Directive, and resolution is closely linked
to non harmonised areas of national law, such as insolvency and property law. Therefore, a
directive is the appropriate legal instrument since transposition is necessary to ensure the
framework is implemented in a way that achieves the intended effect, within the specificities
of relevant national law.
3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER
CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS
• Ex-post evaluations/fitness checks of existing legislation
This proposal shares its Impact Assessment (IA) with the proposal on the review of the
Solvency II framework7
. Annex 10 of the IA evaluates the current Solvency II framework and
concludes that it has been broadly effective in achieving progress towards its overarching
objectives of facilitating the development of the single market in insurance services while
adequately protecting policy holders. However, since its entry into application in 2016, the
Solvency II prudential framework has been implemented in a variety of ways by the national
7
Add reference to impact assessment
EN 4 EN
supervisory authorities (NSAs). This has been the case, for instance, for the intervention
ladder which aims to restore the financial situation of insurers after a deterioration has been
observed, or, more broadly, for measures related to recovery and resolution. In addition, in
light of the growing cross-border activities and the new challenges posed by the prevailing
economic and financial conditions, the Solvency II framework has not yet provided a regime
that could ensure the coordinated resolution of insurers.
A majority of Member States do not have an effective recovery and resolution framework in
place, and when they do, there are substantial differences between them8
. These differences
include the powers and tools available to authorities, the conditions under which these powers
can be exercised and the objectives pursued when addressing the failure of insurers. In
addition, as evidenced by the few cases of failure and near-failure recorded by EIOPA, the
lack of sufficient preparedness of both insurers and public authorities, the lack of adequate
tools and powers or the lack of cross-border coordination may have impeded a prompt and
successful recovery or resolution of failing insurers in the EU. Consequently, the level of
protection for policy holders and beneficiaries may have been suboptimal.
• Stakeholder consultations
In July 2017, EIOPA published an Opinion on the harmonisation of recovery and resolution
frameworks for insurers across the Member States; EIOPA published a second Opinion in
December 2020 following the Commission’s “Call for Advice” of February 2019. In both
cases, EIOPA conducted a public consultation. In addition, the Commission organised a
conference in January 2020, including one session focused on recovery and resolution.
On 19 February 2020, the Commission consulted Member States through the Expert Group on
Banking, Payments and Insurance. Member States were invited to comment on the
Commission’s consultation strategy and on EIOPA’s impact assessment of its proposals. A
specific exchange of views took place on a possible approach to recovery and resolution,
notably through a targeted survey.
In July 2020, an Inception Impact Assessment (IIA) provided a detailed analysis of different
policy options; feedback from stakeholders on the IIA was collected until August 2020. From
July to October 2020, a public consultation on the review of the Solvency II framework
gathered 73 responses from a variety of stakeholders, mostly from the European Economic
Area. A “summary report” on the feedback to this consultation was published on 1 February
20219
.
These consultations showed that while public authorities and civil society broadly supported
better alignment of recovery and resolution elements, the insurance industry found such a
harmonisation largely unnecessary and pointed to the likely high compliance costs. Some
participants stressed the need to have a proportionate application of the rules. All
stakeholders, however, stressed the need for better coordination and information exchange
between supervisors in a cross-border context.
On 10 November 2020, the Commission consulted Member States through the Expert Group
on Banking, Payments and Insurance on additional elements related to insurance recovery and
8
https://www.eiopa.europa.eu/content/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en.
9
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12461-Review-of-measures-on-
taking-up-and-pursuit-of-the-insurance-and-reinsurance-business-Solvency-II-/public-consultation
EN 5 EN
resolution. Overall, Member State experts agreed with the policy orientations suggested in
EIOPA’s 2020 Opinion.
• Collection and use of expertise
To support its work on the review of the Solvency II framework, the Commission sent a
comprehensive “Call for Advice” to the EIOPA, including on recovery and resolution. The
final report from EIOPA was published on 17 December 2020.
In addition to consulting stakeholders, the Commission participated in the discussions and
exchange of views informing the work of EIOPA, the IAIS and the FSB on the recovery and
resolution of insurers. In this regard, the legislative proposal is fully in line with the latest
FSB and IAIS policy orientations.
• Impact assessment
The IA for this proposal was developed as part of the broader Solvency II review and received
a positive opinion from the Regulatory Scrutiny Board (RSB) on 23 April 2021. Costs and
benefits associated with this proposal were thoroughly assessed and consulted upon on two
occasions by EIOPA10
; the main insights from EIOPA’s analysis are reflected in the IA and
summarised below.
The RSB made a number of recommendations for improvements, which led to the IA being
further refined. In particular, the assessment of options and the overall costs and benefits of
the Solvency II review, together with the recovery and resolution proposal were further
substantiated.
The IA found that the implementation of a pre-emptive recovery and resolution framework
would effectively address the observed lack of preparedness, possibly delayed interventions,
the incomplete toolbox and uncoordinated management of cross-border cases of (near-)
failure.
However, the IA concluded that, in line with international guidance and standards, it is
necessary to introduce specific conditions for entry into resolution to address situations where
an insurer would have a systemic impact if it fails. In particular, the policy options developed
in the proposal would provide a credible framework to address the distress of insurers whose
failure could negatively affect policy holders. A harmonised set of powers to prevent and
address failures with consistent design, implementation and enforcement features would foster
cross-border cooperation and coordination during crises and help to avoid any unnecessary
economic costs stemming from uncoordinated decision-making between different public
authorities and courts. It would also contribute to the level playing-field and avoid regulatory
arbitrage.
In terms of costs, the IA demonstrated that they would stem mostly from the planning and
resolvability assessment requirements. EIOPA’s impact assessment provides an overview of
the range of costs estimated by the NSAs for drafting and maintaining resolution plans and
10
See sections 11.6 and 12 in EIOPA’s Impact Assessment and section 12 in the Background Document.
EIOPA’s Opinion on the review of Solvency II was preceded by an Opinion on the harmonisation of
recovery and resolution frameworks for (re)insurers across the Member States (5 July 2017) and a
Discussion Paper on Resolution Funding and National Insurance Guarantee Schemes (EIOPA, July
2018).
EN 6 EN
resolvability assessments, and for the supervision of pre-emptive recovery plans. Insurers
would face costs from drafting pre-emptive recovery plans, from making information
available for resolution planning or from possible changes to address impediments to
resolvability. No assessment of these costs was available for the IA; however, as pre-emptive
recovery plans would be integrated in the ongoing risk management of insurers, ORSA
reports and contingency planning could serve as a source of input.
The IA also confirmed EIOPA’s assessment that it would not be proportionate to require the
financing of a resolution fund by the insurance industry or the building-up of liabilities by
individual insurers that could be bailed-in to absorb losses and recapitalise failing insurers.
The IA assessed that these measures would inflate the balance sheet of insurers to create a
loss-absorbing capacity in proportion to their technical provisions; this would entail higher
costs for the industry and impose additional servicing risks on the companies that would not
be justified by materially increased benefits11
.
• Regulatory fitness and simplification
As explained under section 2, no additional intervention ladder is created in Solvency II and
the new planning requirements are subject to adequate proportionality. The introduction of
these proportionality elements should help to reduce regulatory and administrative burdens
associated with implementing the proposal and to achieve an appropriate balance with its
expected benefits.
By fostering awareness and preparedness, the proposal contributes to better-informed and
timely remedial actions when needed by insurers. It would also enhance the level playing-
field in the measures taken by authorities to restore their financial conditions or resolve them,
and thereby contribute to fairer competitive conditions.
• Fundamental rights
This proposal complies with fundamental rights and observes the principles recognised in
particular by the Charter of Fundamental Rights of the European Union (the Charter), notably
the rights to property, the freedom to conduct a business, the right to an effective remedy and
to a fair trial and the right of defence, and has to be applied in accordance with those rights
and principles.
Any interference with rights of shareholders and creditors which results from resolution
action should be compatible with the Charter. In particular, where creditors within the same
class are treated differently under resolution action, such distinctions should be justified in the
public interest and proportionate to the risks being addressed. Affected creditors, including
policy holders, should not incur greater losses than those which they would have incurred if
the insurer had been wound up under normal insolvency proceedings at the time that the
resolution decision is taken.
4. BUDGETARY IMPLICATIONS
The proposal has no implications for the Union budget.
11
EIOPA considered and consulted upon these options in the Discussion Paper on Resolution Funding
and National Insurance Guarantee Schemes (EIOPA 30 July 2018).
EN 7 EN
The proposal would require EIOPA to: (i) develop ten technical standards and six guidelines;
(ii) establish one annual report on the use of simplified obligations; (iii) maintain a database
on administrative sanctions reported by national authorities; and (iv) take part in resolution
colleges, make decisions in case of disagreement between supervisory and resolution
authorities and exercise binding mediation. The newly established resolution committee
would also prepare the tasks for EIOPA in the areas covered by the proposal. In this context,
relevant competent authorities shall be invited to participate, as members, in to these
developments, thereby maximising use of existing resources.
The delivery of the technical standards is due 18 months after the entry into force of the
Directive. This deadline should provide sufficient time for EIOPA to develop them
considering its current resources. The only recurrent deliverable relates to the report on the
use of simplified obligations.
The workload associated with creating and maintaining the database on sanctions will likely
depend on the flow of events reported by national authorities. Occurrences should be limited
and would be spread over time, allowing EIOPA to manage its existing resources as
necessary.
Considering past and current work on crisis management at EIOPA, it is considered that the
proposed tasks for EIOPA will not require the establishment of additional positions and can
be carried out with current resources.
5. OTHER ELEMENTS
• Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements
The proposal requires Member States to transpose the recovery and resolution rules in their
national laws within 18 months from the entry into force of this proposal. As mentioned in
section 5, national authorities should report to EIOPA on the application of simplified
obligations on an annual basis, which EIOPA should in turn disclose.
• Detailed explanation of the specific provisions of the proposal
Title I – Scope, definitions and authorities
Subject matter and scope of application (Article 1)
This proposal addresses crisis management (preventive powers, pre-emptive recovery
planning and resolution) in relation to all insurance and reinsurance undertakings established
in the EU that are subject to the Solvency II framework.
In addition, as the failure of an entity affiliated to a group can impact the solvency and the
operations of the whole group, pre-emptive recovery and resolution planning needs to identify
and encompass the all material entities of groups of which an insurer may form part and
authorities should possess effective means of action with respect to those entities to impose
remedial actions that takes into account the financial soundness of the group, address
impediments to resolvability in a group context and produce a consistent resolution scheme
for the group as a whole, in particular in a cross-border context.
Set-up of resolution authorities (Article 3)
EN 8 EN
This proposal requires Member States to set up insurance resolution authorities, equipped
with a minimum harmonised set of powers to undertake all the relevant preparatory and
resolution actions. The proposal does not specify the particular authority that should be
appointed and can therefore be for example national central banks, competent ministries,
public administrative authorities or other authorities entrusted with public administrative
powers. In case the powers are assigned to an existing authority, adequate structural
arrangements should be in place to avoid conflicts of interest between supervisory and
resolution functions and operational independence, in particular with regard to supervisory
authorities.
Title II – Preparation
Simplified obligations (Article 4)
In order to comply with the principle of proportionality and to avoid excessive administrative
burden, authorities should, where appropriate, apply different or reduced pre-emptive
recovery and resolution planning and information requirements on an undertaking-specific
basis, and at a lower frequency of updates, taking into account a number of factors related to
the undertaking. On an annual basis, authorities should report to EIOPA on the application of
simplified obligations.
Pre-emptive recovery planning (Articles 5 to 8)
Groups should draw up and submit to the group supervisor group pre-emptive recovery plans.
Also insurers, which are not part of a group subject to such planning requirements are
required to prepare and regularly update pre-emptive recovery plans that set out actions to be
taken by those undertakings for the restoration of their financial position where this has
significantly deteriorated. Supervisors should identify the insurers that are obliged to draw up
pre-emptive recovery plans based on a number of factors. Overall, at least 80% of a Member
States’ market should be subject to such requirements and low risk undertaking would be
excluded on an individual basis.
These plans will improve the insurer’s understanding of its vulnerabilities and its realistic
options in stress scenarios should be an integral part of an undertaking’s system of
governance and existing tools may serve as input when preparing pre-emptive recovery plans.
Pre-emptive recovery plans are to be assessed by the supervisory authorities to check whether
the plans are comprehensive and could feasibly restore an undertaking’s viability in a timely
manner.
Resolution planning and resolvability assessments (Articles 9 to 16)
Resolution authorities are required to prepare resolution plans setting out the resolution
actions which the authority envisages in the event the conditions for resolution are met.
Overall, 70% of undertakings per Member State should be subject to resolution planning and
low risk undertaking would be excluded on an individual basis. The relevant insurers should
be identified based on a number of proportionality criteria, including the expected impact of
their failure.
Neither pre-emptive recovery nor resolution plans should rely on any extraordinary public
financial assistance or expose taxpayers to the risk of loss.
EN 9 EN
As part of resolution planning, resolution authorities should also assess the overall
resolvability of the insurer and address any impediments thereto. The authorities’ discretion
should be limited to what is necessary in order to simplify the structure and operations of the
insurance or reinsurance undertaking solely to improve its resolvability.
Joint decisions (Article 17)
Group supervisors, supervisory authorities, group resolution authorities and resolution
authorities, as applicable, should endeavour to reach joint decisions, following the procedure
set out in this Article.
Title III – Resolution
Resolution conditions (Article 19)
The proposal establishes common parameter for triggering the application of resolution tools.
An insurance or reinsurance undertaking should be placed in resolution when it is failing or
likely to fail and there is no prospect that private sector alternatives or supervisory measures
can avert failure.
At the same time, it is necessary to ensure that intrusive measures are triggered only when
interference with the rights of stakeholders is justified and resolution action would be in the
public interest.
Resolution tools and powers (Articles 26 to 52)
When the conditions for resolution are satisfied, resolution authorities will have the power to
apply the following resolution tools:
(a) write-down or conversion of capital instruments, debt instruments and other eligible
liabilities in particular to facilitate the exercise of other resolution tools such as the
solvent run-off or the transfer tools. A specific hierarchy is created that complements
and were necessary supersedes the one established in each national insolvency law.
In principle, shareholders claims should be exhausted before those of subordinated
creditors. It is only when those claims are exhausted that the resolution authorities
can impose losses on more senior claims. In certain circumstances, conversion will
take place to dilute seriously the remaining shareholders’ claims;
(b) solvent run-off: the authorisation of an undertaking under resolution to conclude new
insurance or reinsurance contracts is withdrawn in order to limit its activity to the
exclusive administration of its existing portfolio, thereby maximising the coverage of
insurance claims by existing assets;
(c) sale of business: all or part of an undertaking’s business can be sold on commercial
terms, without complying with procedural requirements that would otherwise apply.
(d) bridge undertaking: all or part of an undertaking’s business can be transferred to a
publicly controlled entity. The bridge undertaking must be authorised in accordance
with the Solvency II Directive. Its operations are temporary in nature, the aim being
to sell the business to a private purchaser when market conditions are appropriate.
(e) asset and liability separation: impaired or problem assets and/or liabilities can be
transferred to a management vehicle to allow them to be managed and worked out
over time. In order to minimise competitive distortions and risks of moral hazard,
this tool should only be used in conjunction with another resolution tool.
EN 10 EN
Where available, insurance guarantee schemes could contribute to funding the resolution
process by absorbing losses to the extent of the net losses that those schemes would have had
to suffer after protecting policy holders in normal insolvency proceedings. In those cases, the
application of the write-down or conversion tool would ensure that eligible policy holders are
protected up to at least the coverage level which is the main reason why such insurance
guarantee schemes have been established under national law.
In order to apply those tools, resolution authorities will have powers to take control of an
institution that has failed or is about to fail, take over the role of shareholders and managers,
transfer assets and liabilities and enforce contracts. Where applicable, resolution actions will
need to be consistent with the Union State aid framework. National authorities will be able to
provide for, in addition to the minimum harmonised toolkit, specific national tools and powers
if they are compatible with the principles and objectives of the Union resolution framework.
In particular, national authorities may consider the use of the write-down or conversion tool to
recapitalise a failing insurer as long as insurance claims are not affected and that appropriate
reorganisation and restructuring measures are taken.
Ancillary provisions concerning resolution, including valuation, safeguards, procedural
obligations and rights of appeal and exclusion of other actions (Articles 23 to 25 and 53 to
66)
In order to ensure that resolution decisions are taken in accordance with key principles
regarding property rights and compliance with relevant securities and company law, the
Directive includes the necessary provisions and steps which resolution authorities would have
to comply with before and upon taking resolution decisions. For example, these include
ensuring an accurate valuation of the insurer’s balance sheet, safeguards for affected
shareholders and creditors, including policy holders, to receive compensation if they end up
worse than if the insurance or reinsurance undertaking been wound up under national
insolvency proceedings, the procedural steps by way of which authorities should notify the
insurer and other authorities concerned of resolution decisions and a right of appeal against
crisis prevention or crisis management measures. To facilitate resolution and the objective of
safeguarding financial stability, the framework also includes a temporary moratorium on the
payment of claims and stays in the redemption rights of policy holders in relation to life
insurance contracts.
Title IV - Cross-border group resolution (Articles 67 to 71)
To take account of the cross border nature of some insurance groups and create a
comprehensive and integrated framework for recovery and resolution actions in the Union,
resolution colleges will be established under the leadership of the group resolution authority
and with the participation of EIOPA. The EIOPA will facilitate cooperation of authorities,
contribute to consistency and mediate if necessary. The objective of the colleges is to
coordinate preparatory and resolution measures among national authorities to ensure optimal
solutions at Union level.
Title V – Relations with third countries (Articles 72 to 77)
Insurers in the Union are active in third countries and vice versa, and therefore an effective
framework for resolution needs to provide for cooperation with third country authorities. The
proposal provides Union authorities with the necessary powers to support foreign resolution
actions of a failed foreign insurer by giving effect to transfers of its assets and liabilities that
are located in or governed by the law of their jurisdiction, under certain conditions. Union
resolution authorities should also have the power to apply resolution tools to national
EN 11 EN
branches of third country undertakings where separate resolution is necessary for reasons of
public interest or the protection of local policy holders.
The proposal provides that cooperation agreements with foreign resolution authorities could
be concluded to facilitate the support for foreign resolution actions. EIOPA could enter into
framework administrative arrangements with authorities of third countries in accordance with
Article 33 of Regulation No 1094/2010 and national authorities could conclude bilateral
arrangements in line with the EIOPA framework arrangements.
Title VI – Penalties (Articles 78 to 82)
In order to ensure compliance by insurers, those who effectively control their business and
their administrative, management or supervisory body with the obligations deriving from this
proposal, Member States should provide for administrative sanctions and other administrative
measures which are effective, proportionate and dissuasive. EIOPA should maintain a central
database of all administrative sanctions.
Title VII - Changes to the Solvency II Directive, Company Law Directives and the EIOPA
Regulation
Changes to the Solvency II Directive, including on preventive measures (Article 83)
Without affecting the existing ladder of intervention, this proposal clarifies supervisory
authorities’ powers to impose preventive measures to insurers in cases of deteriorating
financial positions or breaches of regulatory requirements, to avoid the escalation of the
problems at a sufficiently early stage of deterioration.
In order to achieve an effective resolution, the provisions on reorganisation and winding-up
are amended to extend their application in the event of use of the resolution tools both when
those instruments are applied to insurers and entities covered by the resolution regime.
Changes to the Company Law Directives and the EIOPA Regulation (Articles 83 to 88)
The Union Company Law Directives contain rules for the protection of shareholders and
creditors. Some of these rules may hinder rapid action by resolution authorities. It is therefore
proposed to amend these.
In order to ensure that resolution authorities are represented in the European System of
Financial Supervision and to ensure that EIOPA has the necessary expertise, Regulation (EU)
No 1094/2010 would be amended in order to include resolution authorities in the concept of
competent authorities.
EN 12 EN
2021/0296 (COD)
Proposal for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
establishing a framework for the recovery and resolution of insurance and reinsurance
undertakings and amending Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2009/138/EC, (EU)
2017/1132 and Regulations (EU) No 1094/2010 and (EU) No 648/2012
(Text with EEA relevance)
THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
Article 114 thereof,
Having regard to the proposal from the European Commission,
After transmission of the draft legislative act to the national parliaments,
Having regard to the opinion of the European Central Bank12
,
Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee13
,
Acting in accordance with the ordinary legislative procedure,
Whereas:
(1) Distress of insurance undertakings can have substantial repercussions on the economy
and social welfare in Member States should such distress lead to a disruption of the
protection provided to policy holders, beneficiaries or injured parties. The role of
reinsurance undertakings in the economy, their interconnectedness with primary
insurance undertakings and financial markets more broadly, as well as the relatively
concentrated reinsurance market require an appropriate framework to deal with their
distress or failure in an orderly fashion. The recovery and resolution of both primary
insurance undertakings and reinsurance undertakings should therefore be addressed,
taking into account their respective specificities.
(2) The global financial crisis of 2008 exposed the vulnerabilities of the financial sector
and its interconnectedness. Causes of distress and failure appeared to be linked,
amongst others, to the evolution of financial markets and to the intrinsic nature of
insurance or reinsurance activities. In that regard, underwriting risks, that is under-
provisioned claims, mispricing, that is underestimated premiums, asset-liability
mismanagement and investment losses are often referred to as main sources of concern
for insurance and reinsurance undertakings. In that context, taxpayer money has been
used to restore the deteriorated financial conditions of several insurance undertakings.
12
OJ C , , p. .
13
OJ C , , p. .
EN 13 EN
Although Directive 2009/138/EC of the European Parliament and of the Council 14
aimed at strengthening the financial system in the Union and the resilience of
insurance and reinsurance undertakings, it did not completely eliminate the possibility
of failures of such insurance and reinsurance undertakings. High market volatilities
and prolonged low levels of interest rates could be particularly harmful for the
profitability and solvency position of insurance and reinsurance undertakings. The
sensitivity of insurance and reinsurance undertakings to market and economic
developments therefore calls for particular caution and an adequate framework to
manage, including in a pre-emptive manner, potential deteriorations of the financial
positions of such undertakings. Some recent failures and near-failures, in particular of
a cross-border nature, illustrated weaknesses of the current framework that need to be
addressed to organise adequately the orderly exit from the market of insurance or
reinsurance undertakings.
(3) Activities, services or operations performed by insurance or reinsurance undertakings
that cannot be substituted easily within a reasonable timeframe, or at a reasonable cost
for policy holders, beneficiaries or injured parties, need to be seen as critical functions
that need to be continued. Such activities, services or operations can be critical at
Union, national or regional level. The continuity of insurance or reinsurance protection
is often preferable to the winding down of a failing undertaking as such continuity
delivers the most favourable outcome for policy holders, beneficiaries or injured
parties. It is therefore crucial that adequate tools are available to prevent failures and,
where failures occur, to minimise negative repercussions by preserving the continuity
of those critical functions.
(4) Ensuring effective resolution of failing insurance and reinsurance undertakings within
the Union is an essential element in the completion of the internal market. The failure
of such undertakings has an impact not only on policy holders and possibly the real
economy and financial stability of the markets on which those insurance and
reinsurance undertakings operate directly, but also on the trust in the internal market
for insurance. The completion of the internal market in financial services has
reinforced the interplay between the different national financial systems. Insurance
and reinsurance undertakings are active on financial markets to manage their
investment portfolio and the risks related to their activities. They are interrelated
through their derivative operations with the interbank and other financial markets that
are, in essence, pan-European. In that context, the inability of Member States to
address the failure of an insurance or reinsurance undertaking and resolve it in a way
that is predictable and harmonised and would effectively prevent broader systemic
damage, can undermine the stability of financial markets and, consequently, the
internal market in the field of financial services.
(5) The global financial crisis of 2008 highlighted the need to develop an appropriate
recovery and resolution framework for insurance and reinsurance undertakings. At
international level, the Financial Stability Board (‘FSB’) developed, in October 2014,
Key Attributes on effective resolution regimes 15
for any insurance undertaking
that could be systemically significant or critical if it fails. In June 2016, the FSB
14
Directive 2009/138/EC of the European Parliament and of the Council of 25 November 2009 on the
taking-up and pursuit of the business of Insurance and Reinsurance (Solvency II), (OJ L 335,
17.12.2009, p. 1).
15
Financial Stability Board, Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions,
2014.
EN 14 EN
released complementary guidance on developing effective resolution strategies and
plans for systemically important insurers16
. In parallel, the International Association of
Insurance Supervisors (‘IAIS’) adopted in November 2019 Insurance Core Principles
for all insurance and reinsurance undertakings, a Common Framework for
Internationally Active Insurance Groups detailing standards for pre-emptive recovery
planning, and actions that authorities are expected to take towards an insurance or
reinsurance undertaking that would exit the market and enter into resolution 17
. Those
developments should be taken into account when laying down a framework for the
recovery and resolution of failing insurance and reinsurance undertakings.
(6) Many insurance and reinsurance undertakings are operating beyond national borders.
A lack of coordination and cooperation between public authorities to prepare and
manage the distress or failure of an insurance or reinsurance undertaking operating
across borders would undermine Member States’ mutual trust, result in a suboptimal
outcome for policy holders, beneficiaries and injured parties and affect the credibility
of the internal market for insurance.
(7) There is currently no harmonisation of the procedures at European Union level for
resolving insurance or reinsurance undertakings in a coordinated manner. Instead,
considerable substantive and procedural differences between national laws, regulations
and administrative provisions that govern the failure of insurance and reinsurance
undertakings are observed across Member States. In addition, corporate insolvency
procedures may not always be appropriate for insurance or reinsurance undertakings,
as those procedures may not always ensure an adequate continuation of the critical
functions for policy holders, beneficiaries and injured parties, the real economy or the
financial stability as a whole.
(8) It is necessary to ensure the continuity of the critical functions of failing insurance or
reinsurance undertakings, or of insurance or reinsurance undertakings that are likely to
fail, while minimising the impact of such an undertaking’s failure on the economy and
financial system. It is therefore necessary to lay down a framework to provide
authorities with a credible set of tools to intervene sufficiently early and quickly in
insurance or reinsurance undertakings that are failing or likely to fail. Such framework
should ensure that shareholders bear losses first and that creditors bear losses after
shareholders, provided that no creditor incurs greater losses than they would have
incurred if the insurance or reinsurance undertaking had been wound up under normal
insolvency proceedings in accordance with the no creditor worse off principle.
(9) The framework to be laid down should enable authorities to ensure the continuity of
insurance protection for policy holders, beneficiaries and injured parties, transfer
viable activities and portfolios of the insurance or reinsurance undertaking where
appropriate, and apportion losses in a manner that is fair and predictable. Those
objectives should help avoid unnecessary losses or social hardship falling on policy
holders, beneficiaries and injured parties, mitigate negative impacts on the real
economy, minimise negative effects on financial markets and minimise the costs for
taxpayers.
16
Financial Stability Board, Developing Effective Resolution Strategies and Plans for Systemically
Important Insurers, 2016.
17
International Association of Insurance Supervisors, Insurance Core Principles and Common Framework
for the Supervision of Internationally Active Insurance Groups, 2019.
EN 15 EN
(10) The review of Directive 2009/138/EC, and in particular the introduction of more risk-
sensitive capital requirements, strengthened supervision, enhanced liquidity
monitoring and better tools for macro-prudential policies, should further reduce the
likelihood of failures of insurance or reinsurance undertakings and enhance the
resilience of those undertakings to economic stress, whether caused by systemic
disturbances or by events specific to the individual undertaking. Nevertheless, despite
a sound and robust prudential framework, situations of financial distress cannot be
completely excluded. Member States should therefore be prepared and have adequate
recovery and resolution tools in place to handle situations involving both systemic
crises and failures of individual undertakings. Such tools should include mechanisms
that enable authorities to deal effectively with undertakings that are failing or likely to
fail. The use of such tools and the exercise of such powers should take into account the
circumstances in which the failure occurs.
(11) Some Member States have already introduced pre-emptive recovery planning
requirements, and mechanisms to resolve failing insurance or reinsurance
undertakings. However, the absence of common conditions, powers and processes for
the recovery and resolution of insurance or reinsurance undertakings across the Union
is likely to constitute barriers to the smooth operation of the internal market and hinder
cooperation between national authorities when dealing with distressed or failing cross-
border groups of undertakings. That is particularly true where different approaches
mean that national authorities do not have the same level of control or the same ability
to resolve insurance or reinsurance undertakings. Those differences in recovery and
resolution regimes may affect the level playing field and potentially create competitive
distortions between undertakings. Those barriers should be eliminated and rules
should be adopted to ensure that the internal market is not undermined. To that end,
rules governing the pre-emptive recovery and resolution of insurance or reinsurance
undertakings should be made subject to common minimum harmonisation rules. In
order to ensure consistency with existing Union legislation in the area of insurance
services, the pre-emptive recovery and resolution regime should apply to insurance or
reinsurance undertakings that are subject to the prudential requirements laid down in
Directive 2009/138/EC.
(12) The failure of an entity affiliated to a group can rapidly impact the solvency and the
operations of the whole group. It is therefore necessary to have in place group pre-
emptive recovery and resolution planning requirements. In addition, authorities should
possess effective means of action with respect to those entities to impose remedial
actions that take into account the financial soundness of all group entities, address
impediments to resolvability in a group context and produce a consistent resolution
scheme for the group as a whole, in particular in a cross-border context. The pre-
emptive recovery and resolution planning and resolvability requirements and the
resolution regime should therefore also apply to parent undertakings, holding
companies and other group entities, including branches of insurance and reinsurance
undertakings that are established outside the Union.
(13) It is necessary to ensure the suitability and effectiveness of the recovery and resolution
framework while avoiding unnecessary administrative burdens and costs on
undertakings and authorities. The implementation of such recovery and resolution
framework should therefore be proportionate to the nature, scale and complexity of the
undertaking concerned, and of its activities and services. Regarding the scope of the
recovery and resolution planning requirements, authorities should determine, on the
basis of a harmonised set of risk-based criteria, which undertakings are subject to the
EN 16 EN
planning requirements. To foster trust in the insurance and reinsurance single market
and to foster a level playing field, a minimum degree of preparedness should be
achieved through laying down a minimum market coverage level. That minimum
market coverage level should however take into account the differences between
recovery on the one hand and resolution on the other, and the existence or absence of a
public interest for taking resolution action.
(14) For the same reason, authorities should, where appropriate, apply different or reduced
pre-emptive recovery and resolution planning and information requirements on an
undertaking-specific basis, and at a lower frequency of updates. Authorities should,
when applying such simplified obligations, take into account the nature, size,
complexity and substitutability of an undertaking’s business, its shareholding structure
and legal form, its risk profile, its degree of interconnectedness to other regulated
undertakings or to the financial system in general. Authorities should also take into
account whether the failure and subsequent winding up of the insurance or reinsurance
undertaking under normal insolvency proceedings would be likely to have a
significant negative effect on policy holders, financial markets, other undertakings, or
the wider economy. Authorities should report to EIOPA on the application of such
simplified obligations on an annual basis.
(15) For an orderly resolution process, and to avoid conflicts of interest, Member States
should appoint public administrative authorities or authorities entrusted with public
administrative powers to perform the functions and tasks in relation to the recovery
and resolution framework. Member States should ensure that adequate resources are
allocated to those resolution authorities. Where a Member State designates a resolution
authority that has other functions, adequate structural arrangements should be put in
place to separate those functions from the functions related to resolution and to ensure
operational independence. Such separation should not prevent the resolution function
from having access to any information it requires for the exercise of its duties under
the recovery and resolution framework, or for cooperation between different
authorities involved in the application of the recovery and resolution framework.
(16) In light of the consequences that the failure of an insurance or reinsurance undertaking
may have on policy holders, the financial system and the economy of a Member State,
and in light of the possible need to use public funds to deal with such failure, the
Ministries of Finance or other relevant ministries in the Member States should be
closely involved, at an early stage, in the process of crisis management and resolution.
(17) It is necessary to deal in an efficient manner with deteriorating financial positions of
insurance and reinsurance undertakings, or breaches of regulatory requirements by
those undertakings, and to prevent the escalation of problems. Supervisory authorities
should therefore have the power to impose preventive measures. Such preventive
powers should, however, be consistent with the ladder of intervention and the
supervisory powers already provided for in Directive 2009/138/EC for similar
circumstances, including supervisory powers provided for in the Supervisory Review
Process laid down in Article 36 of Directive 2009/138/EC. Such preventive powers
should neither lead to a new pre-defined intervention trigger ahead of the Solvency
Capital Requirement, laid down in Title I, Chapter VI, Section 4 of that Directive.
Supervisory authorities should assess each situation individually and decide upon the
need for preventive measures based on the circumstances, the situation of the
undertaking and their supervisory judgment.
EN 17 EN
(18) It is essential that groups, or where applicable, individual undertakings, prepare and
regularly update pre-emptive recovery plans that set out actions to be taken by those
groups or undertakings to restore their financial position following a significant
deterioration of that position that could pose a risk to their viability. Insurance and
reinsurance undertakings should therefore identify a set of quantitative and qualitative
indicators that would trigger the activation of remedial actions envisaged in such pre-
emptive recovery plans. Such indicators should help insurance and reinsurance
undertakings to take remedial actions in the best interest of their policy holders and
should not lay down new regulatory prudential requirements. Pre-emptive recovery
plans covering all material legal entities within the group should be detailed and
should be based on realistic assumptions that are applicable in a range of robust and
severe scenarios. Those pre-emptive recovery plans should be an integral part of an
undertaking’s system of governance. Existing tools may serve as an input when
preparing such pre-emptive recovery plans, including the own risk and solvency
assessment, contingency plans or liquidity risk management plans. The requirement to
prepare a pre-emptive recovery plan should, however, be applied proportionately and
should be without prejudice to the development and submission of a realistic recovery
plan as required by Article 138(2) of Directive 2009/138/EC. Where relevant, the
elements of the pre-emptive recovery plan could inform or serve as a basis to develop
the recovery plan required by Article 138(2) of Directive 2009/138/EC.
(19) It is necessary to ensure an adequate degree of preparedness for crisis situations.
Ultimate parent undertakings or individual insurance or reinsurance undertakings
should therefore be required to submit their pre-emptive recovery plans to supervisory
authorities for a complete assessment, including the assessment of whether those plans
are comprehensive and could feasibly restore an undertaking or group’s viability in a
timely manner, even in periods of severe financial stress. Where an undertaking
presents a pre-emptive recovery plan that is not adequate, supervisory authorities
should be empowered to require that undertaking to take measures necessary to redress
the material deficiencies of the plan.
(20) Resolution planning is an essential component of effective resolution. Resolution
authorities should therefore have all the information necessary to identify critical
functions and ensure their continuation. Insurance and reinsurance undertakings have
privileged knowledge of their own functioning and any problems arising from it, and
resolution authorities should therefore draw up resolution plans on the basis of, inter
alia, the information provided by the undertakings concerned. In order to avoid
unnecessary administrative burdens, resolution authorities should primarily retrieve
the necessary information from the supervisory authorities.
(21) Low risk profile undertakings should, due to their low risk profile, not be obliged to
draw up separate pre-emptive recovery plans, nor should they be subject to resolution
planning.
(22) In order to anticipate the possible interaction of remedial and resolution measures and
to enhance the crisis preparedness and the resolvability of groups, any group treatment
for pre-emptive recovery and resolution planning should apply to all group entities
subject to group supervision. The pre-emptive recovery and resolution plans should
take into account the financial, technical and business structure of the group concerned
and its degree of internal interconnectedness.
(23) Group pre-emptive recovery and resolution plans should be prepared for the group as a
whole and should identify measures in relation to both an ultimate parent undertaking
EN 18 EN
and individual subsidiaries that are part of that group. The extent to which subsidiaries
are considered in the group pre-emptive recovery and resolution plans should,
however, be proportionate to their relevance to the group and to policy holders, the
real economy and the financial system in the Member States where those subsidiaries
operate. The resolution authorities of the Member States where a group has
subsidiaries should be involved in the drawing up of any resolution plans. The
authorities concerned, acting within the supervisory or resolution colleges, should
make every effort to reach a joint decision on the assessment and adoption of those
plans. However, adequate crisis preparedness should not be affected by an absence of
a joint decision within the supervisory or resolution colleges. In such cases, each
supervisory authority responsible for a subsidiary should have the possibility to
require a pre-emptive recovery plan for the subsidiaries under its jurisdiction and make
its own assessment of the pre-emptive recovery plan. For the same reasons, each
resolution authority responsible for a subsidiary should, for the subsidiaries under its
jurisdiction, draw up and keep updated a resolution plan. The drawing up of individual
pre-emptive recovery and resolution plans for undertakings that are a part of a group
should remain exceptional, duly justified and apply the same standards that are applied
to comparable undertakings in the Member State concerned. Where individual pre-
emptive recovery and resolution plans for undertakings that are a part of a group are
prepared, the authorities concerned should aim to achieve, to the extent possible,
consistency with pre-emptive recovery and resolution plans for the rest of the group.
(24) In order to keep all authorities concerned fully and permanently informed, supervisory
authorities should transmit any pre-emptive recovery plans and any changes thereto to
the resolution authorities concerned and resolution authorities should transmit any
resolution plans and any changes thereto to the supervisory authorities concerned.
(25) Based on an assessment of the resolvability of insurance or reinsurance undertakings,
resolution authorities should have the power to require, either directly or indirectly
through the supervisory authority, that insurance or reinsurance undertakings change
their structure and organisation. Resolution authorities should also be able to take
necessary but proportionate measures to reduce or remove any material impediments
to the application of resolution tools and to ensure the resolvability of the entities
concerned. Resolution authorities should assess the resolvability of insurance or
reinsurance undertakings at the level of those undertakings where it is expected that, in
accordance with the group resolution plan, resolution actions would be taken. The
resolution authorities’ ability to request changes to the structure and organisation of an
insurance or reinsurance undertaking, or to take measures to reduce or remove any
material impediments to the application of resolution tools and to ensure the
resolvability of the undertakings concerned, should not go beyond what is necessary to
simplify the structure and operations of the insurance or reinsurance undertaking
concerned in order to improve that undertaking’s resolvability.
(26) The implementation of actions outlined in a pre-emptive recovery plan or a resolution
plan may have effects on staff of insurance or reinsurance undertakings. Those plans
should therefore contain procedures for informing and consulting employee
representatives throughout the recovery and resolution processes where appropriate.
Those procedures should take into account collective agreements, other arrangements
provided for by social partners, and national and Union law on the involvement of
trade unions and workers’ representatives in company restructuring processes.
(27) Effective recovery and resolution of insurance and reinsurance undertakings or group
entities operating across the Union requires cooperation among supervisory authorities
EN 19 EN
and resolution authorities within supervisory and resolution colleges at all stages of the
process, from the preparation of pre-emptive recovery and resolution plans to the
actual resolution of an undertaking. Where authorities disagree on decisions to be
taken with regard to groups and undertakings, the European Supervisory Authority
(European Insurance and Occupational Pensions Authority) (‘EIOPA’), established by
Regulation (EU) No 1094/2010 of the European Parliament and of the Council18
should, as a last resort, play a mediation role.
(28) During the recovery and preventive phases, shareholders should retain full
responsibility and control of the insurance or reinsurance undertaking. They should no
longer retain such a responsibility once the undertaking has been put under resolution.
The resolution framework should therefore provide for a timely entry into resolution,
that is before an insurance or reinsurance undertaking is balance sheet or cash flow
insolvent, before all equity has been fully wiped out, or before the insurance or
reinsurance undertaking is unable to comply with its payment obligations as they come
due. Resolution should be initiated where a supervisory authority, after having
consulted a resolution authority, or after having been consulted by a resolution
authority, determines that an insurance or reinsurance undertaking is failing or likely
to fail and alternative measures would not prevent such a failure within a reasonable
timeframe. An insurance or reinsurance undertaking should be considered to be failing
or likely to fail in any of the following circumstances: (i) where the undertaking
breaches or is likely to be in breach of the Minimum Capital Requirement (‘MCR’)
laid down in Title I, Chapter VI, Section 4, of Directive 2009/138/EC and where there
is no reasonable prospect of compliance being restored; (ii) where the undertaking no
longer fulfils the conditions for authorisation or where the undertaking fails seriously
to comply with its legal obligations under the laws and regulations to which it is
subject or is likely to seriously fail to comply with its legal obligations under the laws
and regulations to which it is subject in the near future in a way that would justify the
withdrawal of the authorisation; (iii) where the insurance or reinsurance undertaking is
or is likely to be unable to pay its debts or other liabilities in the near future, including
payments to policy holders or beneficiaries as they fall due; or (iv) where the
insurance or reinsurance undertaking requires extraordinary public financial support.
(29) The use of resolution tools and powers may disrupt the rights of shareholders and
creditors of insurance and reinsurance undertakings. In particular, the power of the
resolution authorities to transfer the shares or all or part of the assets of an insurance or
reinsurance undertaking to a private purchaser without the consent of shareholders
affects the property rights of shareholders. In addition, the power to decide which
liabilities to transfer out of a failing undertaking to ensure the continuity of services
and to avoid adverse effects on policy holders, beneficiaries and injured parties, the
real economy or financial stability as a whole, may affect the equal treatment of
creditors. Any resolution tool should therefore be applied only to those insurance or
reinsurance undertakings that are failing or likely to fail, and only where it is
necessary to pursue the resolution objectives in the general interest. In particular,
resolution tools should be applied only where the insurance or reinsurance undertaking
cannot be wound up under normal insolvency proceedings without unduly affecting
18
Regulation (EU) No 1094/2010 of the European Parliament and of the Council of 24 November 2010
establishing a European Supervisory Authority (European Insurance and Occupational Pensions
Authority), amending Decision No 716/2009/EC and repealing Commission Decision 2009/79/EC (OJ
L 331, 15.12.2010, p. 48).
EN 20 EN
the protection of policy holders, beneficiaries and claimants or destabilising the
financial system. In addition, resolution measures should be necessary to ensure the
rapid transfer and continuation of critical functions and there should be no reasonable
prospect for any alternative private solution, including any increase of capital by the
existing shareholders or by any third party sufficient to restore the full viability of the
entity without having effect on insurance claims. Any interference with the rights of
shareholders and creditors that results from resolution action should be compatible
with the Charter of Fundamental Rights of the European Union (the Charter). In
particular, where creditors within the same class are treated differently in the context
of resolution action, such distinctions should be justified in the public interest and be
proportionate to the risks being addressed and should be neither directly nor indirectly
discriminatory on the grounds of nationality.
(30) When applying resolutions tools and exercising resolution powers, resolution
authorities should take all appropriate measures to ensure that resolution action is
taken in accordance with the principle that insurance claims are affected after
shareholders and that other creditors have borne their share of the losses. In addition,
resolution authorities should ensure that the costs of the resolution of insurance or
reinsurance undertakings are minimised and that creditors of the same class are treated
in an equitable manner.
(31) The write-down or conversion of capital instruments, debt instruments and other
eligible liabilities should provide for an internal loss absorption mechanism. That
mechanism, combined with transfer tools that aim at maintaining continuity of
insurance coverage for the benefit of policy holders, beneficiaries and injured parties,
should allow for the achievement of the resolution objectives and should limit to a
great extent the impact of a failure of an insurance or reinsurance undertaking on
policy holders. There may be extreme cases, however, where the resolution of an
insurance or reinsurance undertaking may require the intervention of specific national
schemes, in particular an insurance guarantee scheme or a resolution fund, to provide
for complementary loss absorbing and restructuring resources or, as a last resort,
extraordinary public financing. The necessary safeguards that aim to protect creditors
should also reflect the existence of such specific national schemes, which in turn have
to comply with the Union State aid framework. The write-down or conversion tool
should be applied before the use of any extraordinary public financial support.
(32) Interference with property rights should not be disproportionate. Affected shareholders
and creditors of insurance and reinsurance undertakings, including policy holders
should therefore not incur greater losses than they would have incurred if the
insurance or reinsurance undertaking had been wound up at the time that the resolution
decision was taken. In the event of a partial transfer of assets and liabilities of an
insurance or reinsurance undertaking under resolution to a private purchaser or to a
bridge undertaking, the residual part of the undertaking under resolution should be
wound up under normal insolvency proceedings. Shareholders and creditors who are
left in the winding up proceedings of an insurance or reinsurance undertaking should
be entitled to receive in payment of, or compensation for, their claims in the winding
up proceedings not less than what they would have recovered if the whole insurance or
reinsurance undertaking had been wound up under normal insolvency proceedings.
(33) To protect the rights of shareholders and creditors, it is necessary to lay down clear
obligations concerning the valuation of the assets and liabilities of the undertaking
under resolution and concerning the valuation of the treatment that shareholders and
creditors would have received if the undertaking had been wound up under normal
EN 21 EN
insolvency proceedings. It is therefore necessary to lay down that, before any
resolution action is taken, a fair and realistic valuation of the assets and liabilities of
the insurance or reinsurance undertaking is carried out. Such a valuation should be
subject to a right of appeal. However, due to the nature of resolution action and its
close link with the valuation, such appeal should only be possible where it is
simultaneously directed against the resolution decision. In addition, it is necessary to
lay down that, after resolution tools have been applied, a comparison is made between
the treatment that shareholders and creditors have actually received and the treatment
they would have received under normal insolvency proceedings. That ex-post
comparison should be challengeable apart from the resolution decision. Shareholders
and creditors that have received less than the amount that they would have received
under normal insolvency proceedings should be entitled to the payment of the
difference.
(34) It is important that losses are recognised upon failure of the insurance or reinsurance
undertaking. The valuation of assets and liabilities of failing insurance or reinsurance
undertakings should be based on fair, prudent and realistic assumptions at the moment
that the resolution tools are applied. The value of liabilities should, however, not be
affected in the valuation by the insurance or reinsurance undertaking’s financial state.
It should be possible, in exceptional cases of urgency, that resolution authorities make
a rapid valuation of the assets or the liabilities of a failing insurance or reinsurance
undertaking. That valuation should be provisional and should apply until an
independent valuation is carried out. EIOPA should establish a framework of
principles to be used in conducting such valuations and should allow for different
specific methodologies to be applied by resolution authorities and independent
valuers, as appropriate.
(35) When taking resolution actions, resolution authorities should take into account and
follow the measures provided for in the resolution plans unless resolution authorities
assess, taking into account circumstances of the case, that resolution objectives will be
achieved more effectively by taking actions that are not provided for in the resolution
plans.
(36) Resolution tools should be designed and suitable to counter a broad set of largely
unpredictable scenarios, taking into account that there could be a difference between a
single insurance or reinsurance undertaking in crisis and a broader systemic crisis.
Resolution tools should therefore cover each of those scenarios, including the solvent
run-off of the undertaking under resolution until its termination, the sale of the
business or shares of the undertaking under resolution, the setting up of a bridge
undertaking, the separation of assets and liabilities from the impaired or under-
performing portfolios of the failing undertaking, and the write-down or conversion of
capital instruments and other eligible liabilities of the failing insurance or reinsurance
undertaking.
(37) Where resolution tools have been used to transfer insurance portfolios to a sound
entity, which could be a private sector purchaser or a bridge undertaking, the residual
part of the undertaking should be liquidated within an appropriate time frame. The
length of that time frame should be based on the need for the failing insurance or
reinsurance undertaking to provide services or support to enable the private sector
purchaser or bridge undertaking to carry out the activities or services acquired by
virtue of that transfer.
EN 22 EN
(38) The sale of business tool should enable resolution authorities to effect a sale of the
insurance or reinsurance undertaking or parts of its business to one or more purchasers
without the consent of shareholders. When applying the sale of business tool,
authorities should make arrangements for the marketing of that insurance or
reinsurance undertaking or part of its business in an open, transparent and non-
discriminatory process, while maximising the sale price as much as possible. Where,
for reasons of urgency, such a process is impossible, authorities should take steps to
redress detrimental effects on competition and on the internal market.
(39) Any net proceeds from the transfer of assets or liabilities of the undertaking under
resolution when applying the sale of business tool should benefit the undertaking left
in the winding up proceedings. Any net proceeds from the transfer of shares or other
instruments of ownership issued by the undertaking under resolution when applying
the sale of business tool should benefit the owners of those shares or other instruments
of ownership. Proceeds should be calculated net of the costs arisen from the failure of
the insurance or reinsurance undertaking and from the resolution process.
(40) Information concerning the marketing of a failing insurance or reinsurance
undertaking and negotiations with potential acquirers prior to the application of the
sale of business tool are likely to be sensitive and may pose risks for the trust in the
insurance market. It is therefore important to ensure that the disclosure to the public of
such information, which is required by Regulation (EU) No 596/2014 of the European
Parliament and of the Council19
, can be delayed for the time necessary to plan and
structure the resolution of the insurance or reinsurance undertaking.
(41) A bridge undertaking is an insurance or reinsurance undertaking that is wholly or
partially owned by one or more public authorities or controlled by the resolution
authority. The main purpose of a bridge undertaking is to ensure that critical functions
continue to be provided to the policy holders of the failing insurance or reinsurance
undertaking. A bridge undertaking should therefore be operated as a viable going
concern and should be put back on the market as soon as conditions are appropriate, or
be wound up in case the bridge undertaking is not viable.
(42) The asset and liability separation tool should enable authorities to transfer assets,
rights or liabilities of an undertaking under resolution to a separate vehicle in order to
remove, manage and wind down such assets, rights or liabilities. To prevent an undue
competitive advantage for the failing insurance or reinsurance undertaking, the asset
and liability tool should be used only in conjunction with other tools.
(43) An effective resolution regime should ensure that insurance or reinsurance
undertakings can be resolved in a way that minimises the negative impact of a failure
on policy holders, taxpayers, the real economy and financial stability. The write-down
or conversion should ensure that, before insurance claims are affected, shareholders
and creditors of a failing insurance or reinsurance undertaking suffer losses first and
bear an appropriate part of the costs arising from the failure of the insurance or
reinsurance undertaking as soon as a resolution power is used. The write-down or
conversion tool should thus give shareholders and creditors of insurance or
reinsurance undertakings and, to a certain extent, policy holders, a stronger incentive
19
Regulation (EU) No 596/2014 of the European Parliament and of the Council of 16 April 2014 on
market abuse (market abuse regulation) and repealing Directive 2003/6/EC of the European Parliament
and of the Council and Commission Directives 2003/124/EC, 2003/125/EC and 2004/72/EC (OJ L 173,
12.6.2014, p. 1).
EN 23 EN
to monitor the health of an insurance or reinsurance undertaking during normal
circumstances.
(44) It is necessary to ensure that resolution authorities have the necessary flexibility, in a
range of circumstances, to place the undertaking in resolution in a solvent run-off, to
transfer its assets, rights and liabilities in the best conditions for policy holders, or to
allocate remaining losses. It is therefore appropriate to lay down that resolution
authorities should be able to apply the write-down or conversion tool both where the
objective is to resolve the failing insurance or reinsurance undertaking as an
undertaking in solvent run-off, and where critical insurance services are transferred
while the residual part of the insurance or reinsurance undertaking ceases to operate
and is wound up. In that context, the restructuring of insurance liabilities may be
warranted to ensure the continuation of a material portion of the insurance coverage
and where that is deemed in the best interest of the policy holders.
(45) Where there is a realistic prospect that the undertaking’s viability may be restored and
policy holders are not suffering any losses in the resolution process, the write-down or
conversion tool could be used to restore the undertaking under resolution to a going
concern. In such case, the resolution through write-down or conversion should be
accompanied by the replacement of the management, except where the retention of the
management is appropriate and necessary for the achievement of the resolution
objectives.
(46) It is not appropriate to apply the write-down or conversion tool to claims as far as they
are secured, collateralised or otherwise guaranteed as such write-down or conversion
could be ineffective or due to the potential negative impact of such write-down or
conversion on financial stability. However, in order to ensure that the write-down or
conversion tool is effective and achieves its objectives, it is desirable that it can be
applied to as wide a range of the unsecured liabilities of a failing insurance or
reinsurance undertaking as possible. Nevertheless, it is appropriate to exclude certain
kinds of unsecured liabilities from the scope of application of the write-down or
conversion tool. Thus, to ensure the continuity of critical functions, the write-down or
conversion tool should not be applied to certain liabilities to employees of the failing
insurance or reinsurance undertaking or to commercial claims that relate to goods and
services critical to the daily functioning of the insurance or reinsurance undertaking.
To honour pension entitlements and pension amounts owed or owing to pension trusts
and pension trustees, the write-down or conversion tool should not be applied to a
failing insurance or reinsurance undertaking’s liabilities to a pension scheme. To
reduce the risk of systemic contagion, the write-down or conversion tool should
neither be applied to liabilities arising from a participation in payment systems which
have a remaining maturity of less than seven days, or to liabilities to insurance or
reinsurance undertakings, credit institutions and investment firms, with the exception
of entities that are part of the same group, with an original maturity of less than seven
days.
(47) The protection of policy holders, beneficiaries or injured parties is one of the main
objectives of resolution. Insurance claims should therefore only be subject to the
application of the write-down or conversion tool as a last resort measure and
resolution authorities should carefully consider the consequences of a potential write-
down of insurance claims stemming from insurance contracts held by natural persons
and micro, small and medium-sized enterprises.
EN 24 EN
(48) Resolution authorities should be able to exclude or partially exclude liabilities in a
number of circumstances where it is not possible to write-down or convert such
liabilities within a reasonable timeframe, where the exclusion is strictly necessary and
proportionate to achieve the resolution objectives, or where the application of the
write-down or conversion tool would cause a destruction in value such that losses
borne by other creditors would be higher than if those liabilities were not excluded.
Where those exclusions are applied, the level of write-down or conversion of other
eligible liabilities may be increased to take account of such exclusions, subject to the
‘no creditor worse off than under normal insolvency proceedings’ principle being
respected. At the same time, Member States should not be required to finance
resolution from their general budget.
(49) As a rule, resolution authorities should apply the write-down or conversion tool in a
way that respects the pari passu treatment of creditors and the statutory ranking of
claims under applicable insolvency law. Losses should therefore first be absorbed by
regulatory capital instruments and should be allocated to shareholders either through
the cancellation or transfer of shares or through severe dilution. Where that is not
sufficient, subordinated debt should be converted or written down. Senior liabilities
should only be converted or written down where the subordinate debt has been
converted or written down entirely.
(50) Exemptions of liabilities, inter alia for payment and settlement systems, employee or
trade creditors, or preferential ranking, should equally apply in third countries and the
Union. To ensure that liabilities can be written-down or converted in third countries, it
is necessary to lay down that contractual provisions governed by the law of third
countries recognise that possibility. Such contractual terms should not be required for
liabilities exempted from the application of the write-down or conversion tool, or
where the law of the third country or a binding agreement concluded with that third
country allow the resolution authority of the Member State concerned to apply the
write-down or conversion tool.
(51) Shareholders and creditors should contribute, to the extent necessary, to the loss
allocation mechanism of a failing undertaking. Therefore, Member States should
ensure that Tier 1, Tier 2 and Tier 3 capital instruments fully absorb losses at the point
of non-viability of the issuing insurance or reinsurance undertaking. Accordingly,
resolution authorities should be required to write-down those instruments in full, or to
convert them, where applicable, to Tier 1 instruments, at the point of non-viability and
before any resolution action is taken. For that purpose, the point of non-viability
should be understood as either the point at which the resolution authority concerned
determines that the insurance or reinsurance undertaking meets the conditions for
resolution, or the point at which the resolution authority concerned decides that the
insurance or reinsurance undertaking would cease to be viable if those capital
instruments were not written down or converted. Those requirements should be
recognised in the terms governing the instrument, and in any prospectus or offering
documents published or provided in connection with the instruments.
(52) Resolution authorities should have all the necessary legal powers that, in different
combinations, may be exercised when applying the resolution tools in order to ensure
effective execution of resolution. Those legal powers should include the power to
transfer shares in, or assets, rights or liabilities of, a failing insurance or reinsurance
undertaking to another entity, including another undertaking or a bridge undertaking,
the power to write-down or cancel shares, or write-down or convert liabilities of a
failing insurance or reinsurance undertaking, the power to replace the management and
EN 25 EN
the power to impose a temporary moratorium on the payment of claims. Ancillary
powers are needed, including the power to require continuity of essential services from
other parts of a group.
(53) It is not necessary to prescribe the exact means through which the resolution
authorities should intervene in the failing insurance or reinsurance undertaking.
Resolution authorities should have the choice between taking control through a direct
intervention in the insurance or reinsurance undertaking or through executive order.
They should decide according to the circumstances of the case.
(54) It is necessary to lay down procedural requirements to ensure that resolution actions
are properly notified and made public. Information obtained by resolution authorities
and their professional advisers during the resolution process is, however, likely to be
sensitive and should therefore be subject to an effective confidentiality regime before
the resolution decision is made public. Any information provided in respect of a
decision before it is taken, be it on whether the conditions for resolution are satisfied,
on the use of a specific tool or of any action during the proceedings, must be presumed
to have effects on the public and private interests concerned by the action. It is
therefore necessary to ensure that there are appropriate mechanisms for maintaining
the confidentiality of such information, including on the content and details of
recovery and resolution plans and the result of any assessment carried out in that
context.
(55) Resolution authorities should have ancillary powers to ensure the effectiveness of the
transfer of shares or debt instruments and assets, rights and liabilities to a third party
purchaser or a bridge undertaking. In particular, to facilitate a transfer of insurance
claims without affecting the overall risk profile of the related portfolio and of the
associated technical provisions and capital requirements, the economic benefits
provided by reinsurance agreements should be preserved. Resolution authorities
should therefore have the ability to transfer insurance claims together with their
corresponding reinsurance rights. That ability should also include the power to remove
third parties rights from the transferred instruments or assets, the power to enforce
contracts and the power to provide for the continuity of arrangements vis-à-vis the
recipient of the transferred assets and shares. The right of a party to terminate a
contract with an undertaking under resolution, or a group entity thereof, for reasons
other than the resolution of the failing insurance or reinsurance undertaking should
also remain unaffected. In addition, resolution authorities should have the ancillary
power to require the residual insurance or reinsurance undertaking that is being wound
up under normal insolvency proceedings to provide services that are necessary to
enable the undertaking to which assets or shares have been transferred by virtue of the
application of the sale of business tool or the bridge undertaking tool to operate its
business.
(56) According to Article 47 of the Charter, everyone whose rights and freedoms
guaranteed by the law of the Union are violated has the right to an effective remedy
before a tribunal. The decisions taken by resolution authorities should therefore be
subject to a right of appeal.
(57) Crisis management measures taken by resolution authorities may require complex
economic assessments and a large margin of discretion. Resolution authorities are
specifically equipped with the expertise needed for making such assessments and for
determining the appropriate use of the margin of discretion. It is therefore important to
ensure that the complex economic assessments made by resolution authorities in that
EN 26 EN
context are used as a basis by national courts when reviewing the crisis management
measures concerned. However, the complex nature of those assessments should not
prevent national courts from examining whether the evidence relied on by the
resolution authority is factually accurate, reliable and consistent, whether that evidence
contains all relevant information which should be taken into account in order to assess
a complex situation and whether it is capable of substantiating the conclusions drawn
therefrom.
(58) In order to deal with situations of urgency, it is necessary to provide that the lodging
of any appeal does not result in automatic suspension of the effects of the challenged
decision and that the decision of the resolution authority is immediately enforceable
with a presumption that its suspension would be against the public interest.
(59) It is necessary to protect third parties that have acquired assets, rights and liabilities of
the institution under resolution in good faith by virtue of the exercise of the resolution
powers by the authorities. It is equally necessary to ensure the stability of the financial
markets. A right of appeal against a resolution decision should therefore not affect any
subsequent administrative act or transaction concluded on the basis of an annulled
decision. In such cases, remedies for a wrongful decision should be limited to the
award of compensation for the damages suffered by the affected persons.
(60) Crisis management measures may be required to be taken urgently due to serious
financial stability risks in the Member State concerned and the Union. Any procedure
under national law relating to the application for ex-ante judicial approval of a crisis
management measure and a court’s consideration of such an application should
therefore be swift. Member States should ensure that the authority concerned can take
its decision immediately after a court has given its approval. That possibility should be
without prejudice to the right of interested parties to make an application to the court
to set aside the decision. However, such possibility should only be granted for a
limited period after the resolution authority has taken the crisis management measure
in order not to unduly delay the application of the resolution decision.
(61) Efficient resolution and the need to avoid conflicts of jurisdiction require that no
normal insolvency proceedings for a failing insurance or reinsurance undertaking be
opened or continued whilst a resolution authority is exercising its resolution powers or
applying resolution tools, except at the initiative of, or with the consent of, the
resolution authority. It is therefore necessary to lay down that certain contractual
obligations can be suspended for a limited period to enable resolution authorities to
apply the resolution tools. That possibility should not, however, apply to obligations in
relation to systems designated by a Member State as referred to in Directive 98/26/EC
of the European Parliament and of the Council20
, including central counterparties.
Directive 98/26/EC reduces the risk associated with participation in payment and
securities settlement systems, in particular by reducing disruption in the event of the
insolvency of a participant in such a system. It is necessary to ensure that those
protections continue to apply in crisis situations and that appropriate certainty for
operators of payment and securities systems and other market participants is
maintained. A crisis prevention measure or a crisis management measure should
therefore not, per se, be deemed to constitute insolvency proceedings within the
20
Directive 98/26/EC of the European Parliament and of the Council of 19 May 1998 on settlement
finality in payment and securities settlement systems (OJ L 166, 11.6.1998, p. 45).
EN 27 EN
meaning of Directive 98/26/EC, provided that the substantive obligations under the
contract concerned continue to be performed.
(62) It is necessary to ensure that resolution authorities, when transferring assets and
liabilities to a private sector purchaser or a bridge undertaking, have an adequate
period of time to identify contracts that need to be transferred. It should therefore be
possible for resolution authorities to restrict counterparties’ rights to close out,
accelerate or otherwise terminate financial contracts before the transfer is made. Such
restrictions should allow resolution authorities to obtain a true picture of the balance
sheet of the failing insurance or reinsurance undertaking without the changes in value
and scope that an extensive exercise of termination rights would entail, and should
help to avoid creating market instability. Interference with the contractual rights of
counterparties should however be restricted to the minimum extent necessary. Any
restrictions on termination rights imposed by resolution authorities should therefore
only apply in relation to crisis management measures or events directly linked to the
application of such measures. Rights to terminate arising from any other default,
including failure to pay or deliver margin, should thus remain.
(63) It is necessary to preserve legitimate capital market arrangements in the event of a
transfer of some, but not all, of the assets, rights and liabilities of a failing insurance or
reinsurance undertaking. It is therefore appropriate to lay down safeguards to prevent
the splitting of linked liabilities or linked rights and contracts, including contracts with
the same counterparty covered by security arrangements, title transfer financial
collateral arrangements, set-off arrangements, close out netting agreements, and
structured finance arrangements. Where such safeguards apply, resolution authorities
should be bound to transfer all linked contracts within a protected arrangement, or
leave them all with the residual failing insurance or reinsurance undertaking. Those
safeguards should ensure that the regulatory capital treatment of exposures covered by
a netting agreement for the purposes of Directive 2009/138/EC is not affected.
(64) In order to provide financial stability to the insurance and reinsurance undertaking a
moratorium on surrender rights of policy holders should be introduced. Such a
moratorium and the ensuing financial stability for the undertaking concerned should
provide the resolution authorities with sufficient time to valuate those undertakings
and to assess which resolution tools should be applied. Such a moratorium should also
ensure equal treatment of policy holders, and thus avoid potential adverse financial
impacts on policy holders that would not be among the first ones to surrender their
policy. Because one of the objectives of resolution is the continuation of insurance
cover, policy holders should continue to make any obligatory payments under the
insurance contracts concerned, including in the case of annuities.
(65) Ensuring that resolution authorities have the same resolution tools and powers at their
disposal will facilitate coordinated action in the event of a failure of a cross-border
group. Further action, however, is necessary to promote cooperation and prevent
fragmented national responses. To agree to a group resolution scheme when resolving
group entities, resolution authorities should therefore be required to consult each other
and cooperate in resolution colleges. To provide for a forum for discussion and
reaching such agreement, resolution colleges should be established around the core of
the existing supervisory colleges through the inclusion of resolution authorities and the
involvement of competent ministries, EIOPA and, where appropriate, authorities
responsible for the insurance guarantee schemes. Resolution colleges should not be
decision-making bodies, but platforms facilitating decision-making by national
EN 28 EN
authorities, while it should be for the national authorities concerned to take the joint
decisions.
(66) Resolution of cross-border groups should strike a balance between, on the one hand,
the need for procedures that take into account the criticality of the situation and allow
for efficient, fair and timely solutions for the group as a whole and, on the other hand,
the necessity to protect policy holders, the real economy and financial stability in all
the Member States where the group operates. The different resolution authorities
should therefore share their views in the resolution college and any resolution actions
proposed by the group resolution authority should be prepared and discussed amongst
different resolution authorities in the context of the group resolution plans. In order to
facilitate swift and joint decisions wherever possible, resolution colleges should also
take into account the views of the resolution authorities of all the Member States in
which the group is active.
(67) Resolution actions by the group resolution authority should always take into account
their impact on policy holders, the real economy and financial stability in the Member
States where the group operates. Resolution authorities of the Member State in which
a subsidiary undertaking is established should therefore have the possibility to object,
as a last resort and in duly justified cases, to the decisions of the group resolution
authority where those resolution authorities are of the opinion that the resolution
actions and measures are not appropriate, either because of the need to protect policy
holders, the real economy and financial stability in that Member State, or because of
obligations that comparable undertakings in that Member States are subject to.
(68) Group resolution schemes should facilitate coordinated resolution, which is more
likely to deliver the best result for all undertakings of a group. Group resolution
authorities should therefore propose group resolution schemes and submit those
schemes to the resolution college. Resolution authorities that disagree with a group
resolution scheme or decide to take independent resolution action should explain to the
group resolution authority and other resolution authorities covered by the group
resolution scheme the reasons for their disagreement and notify those reasons, together
with details of any independent resolution action they intend to take. Any resolution
authority that decides to depart from the group resolution scheme should duly consider
the potential impact of such departure on policy holders, the real economy and
financial stability in the Member States where the other resolution authorities are
located and the potential effects of such departure on other parts of the group.
(69) To ensure coordinated action at group level, resolution authorities should be invited to
apply, within a group resolution scheme, the same tool to entities belonging to the
group that meet the conditions for resolution. Group resolution authorities should thus
have the power to apply the bridge undertaking tool at group level to stabilise a group
as a whole and to transfer ownership of subsidiaries to the bridge undertaking with a
view to the onward sale of such subsidiaries, either as a package or individually, when
market conditions are appropriate. In addition, the group-level resolution authority
should have the power to apply the write-down or conversion tool at parent level.
(70) Effective resolution of internationally active insurance and reinsurance undertakings
and groups requires cooperation between Member States and third-country resolution
authorities. For that purpose, where it is justified by the situation at hand, EIOPA
should be empowered to develop and enter into non-binding framework cooperation
arrangements with authorities of third countries in accordance with Article 33 of
Regulation (EU) No 1094/2010. For the same reason, national authorities should be
EN 29 EN
permitted to conclude bilateral arrangements with third country authorities in line with
EIOPA’s framework cooperation agreements. The development of such bilateral
arrangements should ensure effective planning, decision-making and coordination in
respect of such internationally active insurance and reinsurance undertakings. In order
to create a level playing field, such bilateral arrangements should be reciprocal, with
resolution authorities recognising and enforcing each other’s proceedings, unless any
exception that allows for rejection of recognition of third country resolution
proceedings applies.
(71) Cooperation between resolution authorities should take place both with regard to
subsidiaries of Union or third-country groups as with regard to branches of Union or
third-country insurance and reinsurance undertakings. Subsidiaries of third-country
groups are undertakings established in the Union and are therefore fully subject to
Union law, including the application of any resolution tools. It is necessary, however,
that Member States retain the right to act in relation to branches of insurance and
reinsurance undertakings having their head office in third countries, where the
recognition and application of third-country resolution proceedings relating to a
branch would endanger the real economy or financial stability in the Union, or where
Union policy holders would not receive equal treatment with third-country policy
holders. In those circumstances, Member States should have the right, after having
consulted their resolution authorities, to refuse recognition of third-country resolution
proceedings.
(72) EIOPA should promote convergence of the practices of resolution authorities through
guidelines that are issued in accordance with Article 16 of Regulation (EU) No
1094/2010. More in particular, EIOPA should specify all of the following: (a) the
application of simplified obligations for certain undertakings; (b) the methods to be
used when determining the market shares and the criteria for the scope of pre-emptive
recovery planning; (c) a minimum list of qualitative and quantitative indicators and a
range of scenarios for pre-emptive recovery plans; (d) the criteria for the identification
of critical functions; (e) the details on the measures to address or remove impediments
to resolvability and the circumstances in which each measure may be applied; and (f)
how information should be provided in summary or collective form for the purpose of
confidentiality requirements.
(73) Technical standards in financial services should facilitate consistent harmonisation and
adequate protection of policy holders, investors and consumers across the Union. As a
body with highly specialised expertise, it would be efficient and appropriate, to entrust
EIOPA with the development of draft regulatory and implementing technical standards
which do not involve policy choices, for submission to the Commission.
(74) The Commission should, where provided for in this Directive, adopt draft regulatory
technical standards developed by EIOPA by means of delegated acts pursuant to
Article 290 TFEU, in accordance with Articles 10 to 14 of Regulation (EU) No
1094/2010 to specify the following elements: (a) the information to be contained in the
pre-emptive recovery plans; (b) the content of resolution plans and the content of
group resolution plans; (c) the matters and criteria for the assessment for resolvability;
(d) different elements on valuation, including the methodology for calculating the
buffer for additional losses to be included in provisional valuations and the
methodology for carrying out the valuation of difference in treatment; (e) the contents
of the contractual term to be included in financial contract governed by third-country
law; (f) the operational functioning of resolution colleges. The Commission should,
where provided for in this Directive, adopt draft implementing technical standards
EN 30 EN
developed by EIOPA by means of implementing acts pursuant to Article 291 TFEU, in
accordance with Article 15 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify the
procedures, content and minimum set of standard forms and templates for the
provision of information for the purpose of resolution plans and cooperation from the
insurance or reinsurance undertaking.
(75) Directive 2009/138/EC provides for the mutual recognition and enforcement in all
Member States of decisions concerning the reorganisation or winding up of insurance
undertakings. That Directive ensures that all assets and liabilities of the undertaking,
regardless of the country in which they are situated, are dealt with in a single process
in the home Member State and that creditors in the host Member States are treated in
the same way as creditors in the home Member State. In order to achieve an effective
resolution, the provisions on reorganisation and winding-up laid down in Directive
2009/138/EC should apply in the event of use of the resolution tools, both where those
instruments are applied to insurance and reinsurance undertakings and where they are
applied to other entities covered by the resolution regime. Those provisions should
therefore be amended accordingly.
(76) Directive 2004/25/EC of the European Parliament and of the Council21
, Directive
2007/36/EC of the European Parliament and of the Council22
and Directive (EU)
2017/1132 of the European Parliament and of the Council23
, contain rules on the
protection of shareholders and creditors of undertakings that fall within the scope of
those Directives. In a situation where resolution authorities need to act rapidly, those
rules might hinder effective resolution action and application of resolution tools and
powers by resolution authorities. Derogations under Directive 2014/59/EU of the
European Parliament and of the Council24
and Regulation (EU) 2021/23 of the
European Parliament and of the Council25
should therefore be extended to actions
taken in the context of the resolution of insurance and reinsurance undertakings. In
order to guarantee the maximum degree of legal certainty for stakeholders, such
derogations should be set out clearly, should be narrow, and should only be used in the
public interest and when resolution triggers are met.
(77) To provide adequate information sharing and access to all concerned authorities, it is
necessary to ensure that resolution authorities are represented in all relevant fora and
that EIOPA benefits from the expertise necessary to carry out the tasks related to the
recovery and resolution of insurance and reinsurance undertakings. Therefore,
Regulation (EU) No 1094/2010 should be amended to designate resolution authorities
21
Directive 2004/25/EC of the European Parliament and of the Council of 21 April 2004 on takeover bids,
(OJ L 142, 30.4.2004, p. 12).
22
Directive 2007/36/EC of the European Parliament and of the Council of 11 July 2007 on the exercise of
certain rights of shareholders in listed companies (OJ L 184, 14.7.2007, p. 17).
23
Directive (EU) 2017/1132 of the European Parliament and of the Council of 14 June 2017 relating to
certain aspects of company law (OJ L 169, 30.6.2017, p. 46).
24
Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 establishing a
framework for the recovery and resolution of credit institutions and investment firms and amending
Council Directive 82/891/EEC, and Directives 2001/24/EC, 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2005/56/EC,
2007/36/EC, 2011/35/EU, 2012/30/EU and 2013/36/EU, and Regulations (EU) No 1093/2010 and (EU)
No 648/2012, of the European Parliament and of the Council (OJ L 173, 12.6.2014, p. 190).
25
Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2020 on a
framework for the recovery and resolution of central counterparties and amending Regulations (EU) No
1095/2010, (EU) No 648/2012, (EU) No 600/2014, (EU) No 806/2014 and (EU) 2015/2365 and
Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2007/36/EC, 2014/59/EU and (EU) 2017/1132 (OJ L 22,
22.1.2021, p. 1).
EN 31 EN
as competent authorities as referred to in that Regulation. Such assimilation between
resolution authorities and competent authorities is consistent with the functions
attributed to EIOPA pursuant to Article 25 of Regulation (EU) No 1094/2010 to
contribute and participate actively in the development and coordination of recovery
and resolution plans.
(78) It is necessary ensure that insurance and reinsurance undertakings, those who
effectively control their business, and their administrative, management or supervisory
body comply with their obligations in relation to the resolution of such undertakings. It
is equally necessary to ensure that those undertakings, those who effectively control
their business, and their administrative, management or supervisory body are subject
to similar treatment across the Union. Member States should therefore be required to
provide for administrative sanctions and other administrative measures which are
effective, proportionate and dissuasive. Such administrative sanctions and other
administrative measures should satisfy certain essential requirements in relation to
addressees, criteria to be taken into account when applying an administrative sanction
or other administrative measure, publication of administrative sanctions or other
administrative measures, key penalising powers and levels of administrative fines.
Subject to strict professional secrecy, EIOPA should maintain a central database of all
administrative sanctions or other administrative measures and information on the
appeals reported to it by supervisory authorities and resolution authorities.
(79) Member States should not be required to lay down rules for administrative sanctions
or other administrative measures for infringements of this Directive which are subject
to national criminal law. However, the maintenance of criminal sanctions rather than
administrative sanctions or other administrative measures for infringements should not
reduce or otherwise affect the ability of resolution authorities and supervisory
authorities to cooperate, access and exchange information in a timely manner with
resolution authorities and supervisory authorities in other Member States, including
after any referral of the infringements concerned to the competent judicial authorities
for prosecution.
(80) Since the objective of this Directive, namely the harmonisation of the rules and
processes for the resolution of insurance and reinsurance undertakings, cannot be
sufficiently achieved by the Member States, but can rather, by reason of the effects of
a failure of any undertaking in the whole Union, be better achieved at Union level, the
Union may adopt measures, in accordance with the principle of subsidiarity as set out
in Article 5 of the Treaty on European Union. In accordance with the principle of
proportionality, as set out in that Article, this Directive does not go beyond what is
necessary in order to achieve that objective.
(81) When taking decisions or actions under this Directive, supervisory authorities and
resolution authorities should always have due regard to the impact of their decisions
and actions on policy holders, the real economy and financial stability in other
Member States and should give consideration to the significance of any subsidiary
undertaking or of cross-border activities for policy holders, the financial sector and the
economy of the Member State where such a subsidiary undertaking is established or
the activities are carried out, even in cases where the subsidiary undertaking or the
cross-border activities concerned are of lesser importance for the group.
HAVE ADOPTED THIS DIRECTIVE:
EN 32 EN
TITLE I
SUBJECT MATTER AND SCOPE, DEFINITIONS AND
DESIGNATION OF RESOLUTION AUTHORITIES
Article 1
Subject matter and scope
1. This Directive lays down rules and procedures for the recovery and resolution of the
following entities:
(a) insurance and reinsurance undertakings that are established in the Union and
fall within the scope of Article 2 of Directive 2009/138/EC;
(b) parent insurance and reinsurance undertakings established in the Union;
(c) insurance holding companies and mixed financial holding companies that are
established in the Union;
(d) parent insurance holding companies and parent mixed financial holding
companies established in a Member State;
(e) Union parent insurance holding companies and Union parent mixed financial
holding companies;
(f) branches of insurance and reinsurance undertakings that are established outside
the Union and that fulfil the conditions laid down in Articles 72 to 77.
Resolution authorities and supervisory authorities shall, when establishing and
applying the requirements laid down in this Directive and when using the different
tools at their disposal in relation to an entity referred to in the first subparagraph, take
account of the nature of the business of that entity, its shareholding structure, legal
form, risk profile, size, legal status, interconnectedness to other institutions or to the
financial system in general, and the scope and complexity of the entity’s activities.
2. Member States may adopt or maintain rules that are stricter or additional to those laid
down in this Directive and in the delegated and implementing acts adopted on the
basis of this Directive, provided that those rule are of general application and do not
conflict with this Directive and with the delegated and implementing acts adopted on
its basis.
Article 2
Definitions
1. For the purposes of this Directive, the definitions laid down in Article 212, points (a)
to (d) and (f) to (h), of Directive 2009/138/EC shall apply.
2. For the purposes of this Directive, the following definitions shall apply:
(1) ‘resolution’ means the application of a resolution tool or a tool referred to in
Article 26(3) to achieve one or more of the resolution objectives referred to in
Article 18(2);
EN 33 EN
(2) ‘parent insurance holding company in a Member State’ means an insurance
holding company as defined in Article 212(1), point (f), of Directive
2009/138/EC which is established in a Member State and which is not a
subsidiary undertaking of an insurance or reinsurance undertaking, insurance
holding company or mixed financial holding company authorised or set up in
the same Member State;
(3) ‘Union parent insurance holding company’ means a parent insurance holding
company in a Member State which is not a subsidiary undertaking of an
insurance or reinsurance undertaking, another insurance holding company or
mixed financial holding company authorised or set up in any Member State;
(4) ‘parent mixed financial holding company in a Member State’ means a mixed
financial holding company as defined in Article 212(1), point (h), of Directive
2009/138/EC which is established in a Member State, which is not itself a
subsidiary undertaking of an insurance or reinsurance undertaking, an
insurance holding company or mixed financial holding company authorised or
set up in that same Member State;
(5) ‘Union parent mixed financial holding company’ means a parent mixed
financial holding company in a Member State that is not a subsidiary
undertaking of an undertaking authorised in any Member State or of another
insurance holding company or mixed financial holding company set up in any
Member State;
(6) ‘resolution objectives’ means the resolution objectives referred to in Article
18(2);
(7) ‘resolution authority’ means an authority designated by a Member State in
accordance with Article 3;
(8) ‘supervisory authority’ means a supervisory authority as defined in Article 13,
point (10), of Directive 2009/138/EC;
(9) ‘resolution tool’ means a resolution tool referred to in Article 26(3);
(10) ‘resolution power’ means a power referred to in Articles 40 to 52;
(11) ‘competent ministries’ means finance ministries or other ministries of the
Member States which are responsible for economic, financial and budgetary
decisions at the national level in accordance with national competencies and
which have been designated pursuant to Article 3(7);
(12) ‘senior management’ means those natural persons who exercise executive
functions within an undertaking and who are responsible, and accountable to
the administrative, management or supervisory body, for the day-to-day
management of the undertaking;
(13) ‘cross-border group’ means a group having group entities established in more
than one Member State;
(14) ‘extraordinary public financial support’ means State aid within the meaning of
Article 107(1) TFEU, or any other public financial support at supra-national
level, which, if provided for at national level, would constitute State aid that is
provided to preserve or restore the viability, liquidity or solvency of an
insurance or reinsurance undertaking or entity referred to in Article 1(1), points
(b) to (e), or of a group of which such an undertaking or entity forms part;
EN 34 EN
(15) ‘group entity’ means a legal person that is part of a group;
(16) ‘pre-emptive recovery plan’ means a pre-emptive recovery plan drawn up and
maintained by an insurance or reinsurance undertaking in accordance with
Article 5;
(17) ‘group pre-emptive recovery plan’ means a group pre-emptive recovery plan
drawn up and maintained in accordance with Article 7;
(18) ‘significant cross-border activities’ means insurance and reinsurance activities
carried out under the right of establishment and those carried out under the
freedom to provide services in a given host Member State for which the annual
gross written premium exceeds 5 % of the annual gross written premium of the
undertaking, measured with reference to the last available financial statement
of the undertaking;
(19) ‘critical functions’ means activities, services or operations performed by an
insurance or reinsurance undertaking for third parties that cannot be substituted
within a reasonable time or at a reasonable cost, and where the inability of the
insurance and reinsurance undertaking to perform the activities, services or
operations would be likely to have a significant impact on the financial system
and the real economy in one or more Member States, including by affecting the
social welfare of a large number of policy holders, beneficiaries or injured
parties or by giving rise to systemic disruption or by undermining general
confidence in the provision of insurance services;
(20) ‘core business lines’ means business lines and associated services which
represent material sources of revenue, profit or franchise value for an insurance
or reinsurance undertaking or for a group of which an insurance or reinsurance
undertaking forms part;
(21) ‘financing arrangement’ means an arrangement officially recognised by a
Member State providing financing through contributions from insurance and
reinsurance undertakings in the territory of that Member State to ensure the
effective application by the resolution authority of the resolution tools referred
to in Article 26(3) and the powers referred to in Articles 40 to 52;
(22) ‘own funds’ means own funds as defined in Article 87 of Directive
2009/138/EC;
(23) ‘resolution action’ means the decision to place an insurance or reinsurance
undertaking or an entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e), under
resolution pursuant to Article 19 or 20, the application of a resolution tool as
referred to in Article 26(3), or the exercise of one or more resolution powers as
referred to in Articles 40 to 52;
(24) ‘resolution plan’ means a resolution plan for an insurance or reinsurance
undertaking drawn up in accordance with Article 9;
(25) ‘group resolution’ means either of the following:
(a) the taking of resolution action at the level of a parent undertaking or of
an insurance or reinsurance undertaking subject to group supervision, or
(b) the coordination of the application of the resolution tools referred to in
Article 26(3) and the exercise of the resolution powers referred to in
Articles 40 to 52 by resolution authorities in relation to group entities that
EN 35 EN
meet the conditions for resolution referred to in Article 19(1) or Article
20(3);
(26) ‘group resolution plan’ means a plan for group resolution drawn up in
accordance with Articles 10 and 11;
(27) ‘group resolution authority’ means the resolution authority in the Member State
in which the group supervisor is situated;
(28) ‘group resolution scheme’ means a plan drawn up for the purposes of group
resolution in accordance with Article 70;
(29) ‘resolution college’ means a college established in accordance with Article 68
to carry out the tasks referred to in paragraph 1 of that Article;
(30) ‘normal insolvency proceedings’ means collective insolvency proceedings
which entail the partial or total divestment of a debtor and the appointment of a
liquidator or an administrator normally applicable to insurance and reinsurance
undertakings under national law and either specific to those undertakings or
generally applicable to any natural or legal person;
(31) ‘debt instruments’ means bonds and other forms of transferrable debt,
instruments creating or acknowledging a debt, and instruments giving rights to
acquire debt instruments;
(32) ‘insurance claims’ means insurance claims as defined in Article 268(1), point
(g), of Directive 2009/138/EC;
(33) ‘parent undertaking in a Member State’ means a parent undertaking as defined
in Article 13, point (15), of Directive 2009/138/EC established in a Member
State;
(34) ‘college of supervisors’ means a college of supervisors as defined in Article
212(1) point (e), of Directive 2009/138/EC and established in accordance with
Article 248 of Directive 2009/138/EC;
(35) ‘Union State aid framework’ means the framework established by Articles 107,
108 and 109 TFEU and regulations and all Union acts, including guidelines,
communications and notices, made or adopted pursuant to Article 108(4) or
Article 109 TFEU;
(36) ‘winding-up’ means the realisation of assets of an insurance or reinsurance
undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e);
(37) ‘asset and liability separation tool’ means the mechanism for effecting a
transfer by a resolution authority of assets, rights or liabilities of an
undertaking under resolution to an asset and liability management vehicle in
accordance with Article 30;
(38) ‘asset and liability management vehicle’ means a legal person that meets the
requirements laid down in Article 30(2);
(39) ‘write-down or conversion tool’ means the mechanism for effecting the
exercise by a resolution authority of the write-down or conversion powers in
relation to liabilities of an undertaking under resolution in accordance with
Article 34;
(40) ‘sale of business tool’ means the mechanism for effecting a transfer by a
resolution authority of shares or other instruments of ownership issued by an
EN 36 EN
undertaking under resolution, or assets, rights or liabilities, of an undertaking
under resolution to a purchaser that is not a bridge undertaking, in accordance
with Article 31;
(41) ‘bridge undertaking’ means a legal person that meets the requirements laid
down in Article 32(2);
(42) ‘bridge undertaking tool’ means the mechanism for transferring shares or other
instruments of ownership issued by an undertaking under resolution or assets,
rights or liabilities of an undertaking under resolution to a bridge undertaking,
in accordance with Article 32;
(43) ‘solvent run-off tool’ means the mechanism for withdrawing the authorisation
of an undertaking under resolution to conclude new insurance or reinsurance
contracts and for limiting its activity to the exclusive administration of its
existing portfolio until its termination and liquidation under normal insolvency
proceedings in accordance with Article 27;
(44) ‘instruments of ownership’ means shares, other instruments that confer
ownership, instruments that are convertible into or give the right to acquire
shares or other instruments of ownership, and instruments representing
interests in shares or other instruments of ownership;
(45) ‘shareholders’ means shareholders or holders of other instruments of
ownership;
(46) ‘transfer powers’ means the powers specified in Article 40(1), points (d) or (e),
to transfer shares, other instruments of ownership, debt instruments, assets,
rights or liabilities, or any combination of those items from an undertaking
under resolution to a recipient;
(47) CCP a CCP as defined in Article 2, point (1), of Regulation (EU) No
648/201226
;
(48) ‘write-down or conversion powers’ means the powers referred to in Article
34(2) and in Article 40(1), points (f) to (j);
(49) ‘secured liability’ means a liability where the right of the creditor to payment
or other form of performance is secured by a charge, pledge or lien, or
collateral arrangements including liabilities arising from repurchase
transactions and other title transfer collateral arrangements;
(50) ‘Tier 1 instruments’ means basic own-fund items that meet the conditions laid
down in Article 94(1) of Directive 2009/138/EC;
(51) ‘Tier 2 instruments’ means basic and ancillary own-fund items that meet the
conditions laid down in Article 94(2) of Directive 2009/38/EC;
(52) ‘Tier 3 instruments’ means basic and ancillary own-fund items that meet the
conditions laid down in Article 94(3) of Directive 2009/38/EC;
(53) ‘eligible liabilities’ means the liabilities and capital instruments that do not
qualify as Tier 1, Tier 2 or Tier 3 instruments of an insurance and reinsurance
undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), and that are
26
Regulation (EU) No 648/2012 of the European Parliament and of the Council of 4 July 2012 on OTC
derivatives, central counterparties and trade repositories, OJ L 201, 27.7.2012, p. 1.
EN 37 EN
not excluded from the scope of the write-down or conversion tool pursuant to
Article 34, paragraphs 5 or 6;
(54) ‘insurance guarantee scheme’ means a scheme officially recognised by a
Member State and financed through contributions from insurance and
reinsurance undertakings guaranteeing the payment of eligible insurance
claims, in part or in full, to eligible policy holders, insured parties and
beneficiaries where an insurance undertaking is unable or likely to become
unable to fulfil its obligations and commitments resulting from its insurance
contracts;
(55) ‘relevant capital instruments’ means Tier 1, Tier 2 and Tier 3 instruments;
(56) ‘conversion rate’ means the factor that determines the number of shares or
other instruments of ownership into which a liability of a specific class will be
converted, by reference either to a single instrument of the class in question or
to a specified unit of value of a debt claim;
(57) ‘affected creditor’ means a creditor whose claim relates to a liability that is
reduced or converted to shares or other instruments of ownership by the
exercise of the write-down or conversion power pursuant to the use of the
write-down or conversion tool;
(58) ‘recipient’ means the entity to which shares, other instruments of ownership,
debt instruments, assets, rights or liabilities, or any combination of those items
are transferred from an undertaking under resolution;
(59) ‘business day’ means a day other than a Saturday, a Sunday or a public holiday
in the Member State concerned;
(60) ‘termination right’ means a right to terminate a contract, a right to accelerate,
close out, set-off or net obligations or any similar provision that suspends,
modifies or extinguishes an obligation of a party to the contract or a provision
that prevents an obligation under the contract from arising that would
otherwise arise;
(61) ‘undertaking under resolution’ means any of the entities referred to in Article
1, points (a) to (e), in respect of which a resolution action is taken;
(62) ‘Union subsidiary undertaking’ means an insurance or reinsurance undertaking
which has its head office in a Member State and which is a subsidiary
undertaking of a third-country insurance or reinsurance undertaking or a third-
country parent undertaking;
(63) ‘ultimate parent undertaking’ means a parent undertaking in a Member State of
a group which is subject to group supervision in accordance with Article
213(2), points (a) or (b), of Directive 2009/138/EC, which is not a subsidiary
undertaking of another insurance or reinsurance undertaking, an insurance
holding company or a mixed financial holding company that is authorised and
set up in any Member State;
(64) ‘third-country insurance or reinsurance undertaking’ means a third-country
insurance undertaking or a third-country reinsurance undertaking as defined in
Article 13, points (3) and (6), of Directive 2009/138/EC;
(65) ‘third-country resolution proceedings’ means an action under the law of a third
country to manage the failure of a third-country insurance or reinsurance
EN 38 EN
undertaking or a third-country parent undertaking that is comparable, in terms
of objectives and anticipated results, to resolution actions under this Directive;
(66) ‘Union branch’ means a branch located in a Member State of a third-country
insurance or reinsurance undertaking;
(67) ‘relevant third-country authority’ means a third-country authority responsible
for carrying out functions comparable to those of resolution authorities or
supervisory authorities pursuant to this Directive;
(68) ‘title transfer financial collateral arrangement’ means a title transfer financial
collateral arrangement as defined in Article 2(1), point (b), of Directive
2002/47/EC of the European Parliament and of the Council27
;
(69) ‘netting arrangement’ means an arrangement under which a number of claims
or obligations can be converted into a single net claim, including close-out
netting arrangements under which, on the occurrence of an enforcement event
(however or wherever defined) the obligations of the parties are accelerated so
as to become immediately due or are terminated, and in either case are
converted into or replaced by a single net claim, including ‘close-out netting
provisions’ as defined in Article 2(1), point (n)(i), of Directive 2002/47/EC and
‘netting’ as defined in Article 2, point (k), of Directive 98/26/EC;
(70) ‘set-off arrangement’ means an arrangement under which two or more claims
or obligations owed between the undertaking under resolution and a
counterparty can be set off against each other;
(71) ‘financial contracts’ means financial contracts as defined in Article 1(1), point
(100), of Directive 2014/59/EU;
(72) ‘crisis prevention measure’ means the exercise of powers to direct the removal
of deficiencies or impediments to recoverability under Article 6(5) of this
Directive, the exercise of powers to address or remove impediments to
resolvability under Article 15 or 16 of this Directive, the application of any
measures under Article 137, Article 138, paragraphs 3 and 5, Article 139(3)
and Article 140 of Directive 2009/138/EC and the application of a preventive
measure under Article 141 of Directive 2009/138/EC;
(73) ‘crisis management measure’ means a resolution action, the appointment of a
special manager under Article 42 or the appointment of a person under Article
52(1);
(74) ‘designated national macroprudential authority’ means the authority entrusted
with the conduct of macroprudential policy referred to in Recommendation B1
of the Recommendation of the European Systemic Risk Board of 22 December
2011 on the macroprudential mandate of national authorities (ESRB/2011/3);
(75) ‘regulated market’ means a regulated market as defined in Article 4(1), point
(21), of Directive 2014/65/EU of the European Parliament and of the
Council28
.
27
Directive 2002/47/EC of the European Parliament and of the Council of 6 June 2002 on financial
collateral arrangements (OJ L 168, 27.6.2002, p. 43).
28
Directive 2014/65/EU of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 on markets in
financial instruments and amending Directive 2002/92/EC and Directive 2011/61/EU (OJ L 173,
12.6.2014, p. 349).
EN 39 EN
(76) ‘insurance undertaking’ means an insurance undertaking as defined in Article
13, point (1), of Directive 2009/138/EC;
(77) ‘reinsurance undertaking’ means reinsurance undertaking as defined in Article
13, point (4), of Directive 2009/138/EC;
(78) ‘credit institution’ means a credit institution as defined in Article 4(1), point
(1), of Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the
Council29
;
(79) ‘investment firm’ means an investment firm as defined in Article 4(1), point
(2), of Regulation (EU) No 575/2013;
(80) ‘low risk profile undertaking’ means a low risk profile undertaking as defined
in Article 13, point (10a), of Directive 2009/138/EC;
(81) ‘subsidiary undertaking’ means a ‘subsidiary undertaking’ as defined in Article
13, point (16), of Directive 2009/138/EC;
(82) ‘parent undertaking’ means a parent undertaking as defined Article 13, point
(15), of Directive 2009/138/EC;
(83) ‘branch’ means a branch as defined in Article 13, point (11), of Directive
2009/138/EC;
(84) ‘administrative, management or supervisory body’ means an administrative,
management or supervisory body as defined in Article 1, point (43), of
Commission Delegated Regulation (EU) 2015/3530
.
Article 3
Designation of resolution authorities and competent ministries
1. Each Member State shall designate one or, exceptionally, more resolution authorities
that are empowered to apply the resolution tools and exercise the resolution powers.
2. Resolution authorities shall be national central banks, competent ministries, public
administrative authorities or authorities entrusted with public administrative powers.
3. Where a resolution authority is entrusted with other functions, adequate structural
arrangements shall be in place to avoid conflicts of interest between the functions
entrusted to the resolution authority pursuant to this Directive and all other functions
entrusted to that authority, without prejudice to the exchange of information and
cooperation obligations required by paragraph 6.
In order to achieve the goals referred to in subparagraph 1, arrangements shall be put
in place to ensure effective operational independence, including separate staff,
reporting lines and decision making processes of the resolution authority from any
supervisory or other functions of that resolution authority.
29
Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 on
prudential requirements for credit institutions and investment firms and amending Regulation (EU) No
648/2012 (OJ L 176, 27.6.2013, p. 1).
30
Commission Delegated Regulation (EU) 2015/35 of 10 October 2014 supplementing Directive
2009/138/EC of the European Parliament and of the Council on the taking-up and pursuit of the
business of Insurance and Reinsurance (Solvency II), (OJ L 012 17.1.2015, p. 1).
EN 40 EN
4. The requirements laid down in paragraph 3 shall not preclude that:
(a) reporting lines converge at the highest level of an organisation that subsumes
different functions or authorities;
(b) staff may, under predefined conditions, be shared between the other functions
entrusted to the resolution authority to meet temporarily high workloads, or for
the resolution authority to be able to avail itself of the expertise of shared staff.
5. Resolution authorities shall adopt and make public the internal rules they have in
place to ensure compliance with the requirements set out in paragraphs 3 and 4,
including rules regarding professional secrecy and information exchanges between
the different functional areas.
6. Member States shall require that authorities exercising supervision and resolution
functions and persons exercising those functions on their behalf cooperate closely in
the preparation, planning and application of resolution decisions, both where the
resolution authority and the supervisory authority are separate entities and where the
functions are carried out in the same entity.
7. Each Member State shall designate a single ministry which is responsible for
exercising the functions entrusted to the competent ministry under this Directive.
8. Where the resolution authority in a Member State is not the competent ministry, the
resolution authority shall inform the competent ministry of the decisions taken
pursuant to this Directive without undue delay and, unless otherwise laid down in
national law, not implement any decisions that have a direct fiscal impact without
having obtained the approval of that competent ministry.
9. A Member State that designates more than one resolution authority shall provide
EIOPA with a fully reasoned notification for doing so and shall clearly allocate
functions and responsibilities between those authorities, ensure adequate
coordination between them and designate a single authority as a contact authority for
the purposes of cooperation and coordination with the relevant authorities of other
Member States.
10. Member States shall inform EIOPA of the national authority or authorities
designated as resolution authorities and, where relevant, the contact authority and,
where relevant, their specific functions and responsibilities. EIOPA shall publish the
list of those resolution authorities and contact authorities.
11. Without prejudice to Article 65, Member States may limit the liability of the
resolution authority, the supervisory authority and their respective staff in accordance
with national law for their acts and omissions in the course of discharging their
functions under this Directive.
EN 41 EN
TITLE II
PREPARATION
CHAPTER I
Pre-emptive recovery and resolution planning
SECTION 1
GENERAL PROVISIONS
Article 4
Simplified obligations for certain undertakings
1. Taking into account the impact that the failure of the insurance or reinsurance
undertaking could have, due to the nature of its business, its shareholding structure,
its legal form, its risk profile, size and legal status, its interconnectedness to other
regulated undertakings or to the financial system in general, the scope and the
complexity of its activities, and whether its failure and subsequent winding up under
normal insolvency proceedings would be likely to have a significant negative effect
on financial markets, on other undertakings, on policy holders, on funding
conditions, or on the wider economy, supervisory and resolution authorities shall
determine whether simplified obligations can apply for certain insurance and
reinsurance undertakings and groups with respect to:
(a) the contents and details of pre-emptive recovery and resolution plans provided
for in Articles 5 to 7;
(b) the date by which the first pre-emptive recovery and resolution plans are to be
drawn up and the frequency for updating recovery and resolution plans, which
may be lower than the frequency provided for in Article 5(4), Article 7(5),
Article 9(5) and Article 11(3);
(c) the content and level of detail of the information required from undertakings
pursuant to Article 5(6), Article 10(2) and Article 12(1);
(d) the level of detail for the assessment of resolvability provided for in Articles 13
and 14.
2. EIOPA shall, by [PO – add 18 months after entry into force], issue guidelines in
accordance with Article 16 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify the
eligibility criteria referred to in paragraph 1.
3. Member States shall require the supervisory authorities or the resolution authorities,
as applicable, to provide EIOPA, on an annual basis and for each Member State
separately, with all of the following information:
(a) the number of insurance and reinsurance undertakings and groups subject to
pre-emptive recovery planning and resolution planning pursuant to Articles 5,
7, 9 and 10;
(b) the number of insurance and reinsurance undertakings and groups benefitting
from simplified obligations referred to in paragraph 1 of this Article;
EN 42 EN
(c) quantitative information on the application of the criteria referred to in
paragraph 1;
(d) a description of the simplified obligations applied on the basis of the criteria
referred to in paragraph 1 as compared to the full obligations, together with the
volume of capital requirements, premiums, technical provisions and assets,
respectively measured as percentages of the total volume of capital
requirements, premiums, technical provisions and assets of the insurance and
reinsurance undertakings of the Member States or of all the groups, as
applicable.
4. EIOPA shall publicly disclose, on an annual basis and for each Member State
separately, all of the following information:
(a) the number of insurance and reinsurance undertakings and groups subject to
pre-emptive recovery planning and resolution planning pursuant to Articles 5,
7, 9 and 10;
(b) the number of insurance and reinsurance undertakings and groups benefitting
from simplified obligations referred to in paragraph 1 of this Article;
(c) quantitative information on the application of the criteria referred to in
paragraph 1 of this Article;
(d) a description of the simplified obligations applied on the basis of the eligibility
criteria referred to in paragraph 1 as compared to the full obligations, together
with the volume of capital requirements, premiums, technical provisions and
assets, respectively measured as percentages of the total volume of capital
requirements, premiums, technical provisions and assets of the insurance and
reinsurance undertakings of the Member States or of all the groups, as
applicable;
(e) and an assessment of any divergences regarding the implementation of
paragraph 1 of this Article at national level.
SECTION 2
PRE-EMPTIVE RECOVERY PLANNING
Article 5
Pre-emptive recovery plans
1. Member States shall ensure that insurance and reinsurance undertakings that are not
part of a group subject to pre-emptive recovery planning pursuant to Article 7 and
that meet the criteria laid down in paragraphs 2 or 3, draw up and keep updated a
pre-emptive recovery plan. Such pre-emptive recovery plan shall contain measures to
be taken by the undertaking concerned to restore its financial position where that
position has significantly deteriorated.
The drawing up, the keeping up-to-date and application of pre-emptive recovery
plans shall be considered to be part of the system of governance within the meaning
of Article 41 of Directive 2009/138/EC.
2. The supervisory authority shall subject insurance and reinsurance undertakings to
pre-emptive recovery planning requirements on the basis of their size, business
EN 43 EN
model, risk profile, interconnectedness, substitutability and, in particular, cross-
border activity.
Supervisory authorities shall ensure that at least 80% of the Member State’s life and
non-life and reinsurance market respectively, where the non-life market share is
based on gross written premiums and the life market share is based on gross
technical provisions, shall be subject to pre-emptive recovery planning requirements
pursuant to this Article.
In the calculation of the market coverage level referred to in subparagraph 2, the
subsidiary insurance or reinsurance undertakings of a group may be taken into
account where those subsidiary insurance or reinsurance undertakings are part of a
group for which the ultimate parent undertaking is drawing up and maintaining a
group pre-emptive recovery plan referred to in Article 7.
3. Any insurance or reinsurance undertaking which is subject to a resolution plan
pursuant to Article 9 shall be subject to pre-emptive recovery planning requirements.
Low risk profile undertakings, however, shall not be subject to pre-emptive recovery
planning requirements on an individual basis.
4. EIOPA shall issue guidelines in accordance with Article 16 of Regulation (EU) No
1094/2010 to further specify the methods to be used when determining the market
shares referred to in paragraph 2, and the criteria, in particular as regards cross-
border activity, referred to in paragraph 2, first subparagraph.
5. Supervisory authorities shall ensure that insurance and reinsurance undertakings
update their pre-emptive recovery plans at least annually and after a change to the
legal or organisational structure of the undertaking concerned, or to its business or its
financial situation, which could have a material effect on, or necessitates a material
change to, the pre-emptive recovery plan.
6. Pre-emptive recovery plans shall not assume any access to or receipt of extraordinary
public financial support.
7. Member States shall require that pre-emptive recovery plans contain all of the
following:
(a) a summary of key elements of the plan, including material changes to the most
recently filed plan;
(b) a description of the undertaking or the group;
(c) a framework of indicators referred to in paragraph 8;
(d) a description of how the pre-emptive recovery plan has been drawn-up, how it
will be updated and how it will be applied;
(e) a range of remedial actions;
(f) a communication strategy.
8. Member States shall require that insurance and reinsurance undertakings as referred
to in paragraph 1 assess the credibility and feasibility of pre-emptive recovery plans,
in particular the framework of indicators referred to in paragraph 8 and the remedial
actions, against a range of scenarios of severe macroeconomic and financial stress
relevant to the insurance or reinsurance undertaking’s specific conditions, including
system-wide events, idiosyncratic stress events likely to materially affect their asset
and liability profile, and combinations of such stress events.
EN 44 EN
9. Member States shall require that insurance and reinsurance undertakings ensure that
their pre-emptive recovery plans contain a framework of qualitative and quantitative
indicators that identify the points at which remedial actions should be considered.
Those indicators may include criteria relating to, inter alia, capital, liquidity, asset
quality, profitability, market conditions, macro-economic conditions and operational
events. Indicators relating to the capital position shall as a minimum contain any
breach of the Solvency Capital Requirement laid down in Title I, Chapter VI, Section
4, of Directive 2009/138/EC.
Member States shall require that supervisory authorities ensure that insurance and
reinsurance undertakings put in place appropriate arrangements for the regular
monitoring of the indicators referred to in the first subparagraph.
An insurance or reinsurance undertaking as referred to in paragraph 1 that decides to
take a remedial action contained in the pre-emptive recovery plan or decides to
refrain from taking such remedial action although an indicator as referred to in the
first subparagraph has been met, shall notify such decision to the supervisory
authority without delay.
10. The administrative, management or supervisory body of an insurance and
reinsurance undertaking as referred to in paragraph 1 shall assess and approve the
pre-emptive recovery plan before submitting it to the supervisory authority for
review.
11. EIOPA shall, by [PO – add 18 months after entry into force], issue guidelines in
accordance with Article 16 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify further the
minimum list of qualitative and quantitative indicators referred to in paragraph 7,
first subparagraph, point (c) and, in cooperation with the European Systemic Risk
Board (ESRB), the range of scenarios referred to in paragraph 8.
12. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards further specifying, without
prejudice to Article 4, the information that an insurance or reinsurance undertaking
as referred to in paragraph 1 is to include in the pre-emptive recovery plan, including
the remedial actions referred to in paragraph 7, first subparagraph, point (e) and their
implementation.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 6
Review and assessment by supervisory authorities of pre-emptive recovery plans
1. Supervisory authorities shall, within six months of the submission of each pre-
emptive recovery plan as referred to in Article 5 and Article 7, review that plan and
assess the extent to which it satisfies the requirements laid down in Article 5 and,
where applicable, Article 7, and all of the following :
(a) whether the implementation of the arrangements proposed in the plan is
reasonably likely to maintain or restore the viability and financial position of
the insurance or reinsurance undertaking or of the group;
EN 45 EN
(b) whether the plan and specific options within the plan are reasonably likely to
be implemented quickly and effectively in situations of financial stress;
(c) whether the plan and specific options within the plan are reasonably likely to
avoid to the maximum extent possible any significant adverse effect on the
financial system, including in scenarios which would lead other insurance and
reinsurance undertakings to implement pre-emptive recovery plans within the
same period.
2. Supervisory authorities shall provide resolution authorities with all pre-emptive
recovery plans they have received. Resolution authorities may examine the pre-
emptive recovery plan to identify any actions in the pre-emptive recovery plan which
may adversely impact the resolvability of the insurance or reinsurance undertakings
concerned and make recommendations to the supervisory authority with regard to
those matters.
3. Where an insurance or reinsurance undertaking carries out significant cross-border
activities, the home supervisory authority shall, upon the request of a host
supervisory authority, provide the pre-emptive recovery plan to that host supervisory
authority. The host supervisory authority may examine the pre-emptive recovery plan
to identify any actions in the pre-emptive recovery plan which may adversely impact
policy holders, the real economy or the financial stability in its Member State and
make recommendations to the home supervisory authority with regard to those
matters.
4. Supervisory authorities that, after having assessed the pre-emptive recovery plan,
conclude that there are material deficiencies in that plan, or material impediments to
its implementation shall notify the insurance or reinsurance undertaking concerned,
or the ultimate parent undertaking concerned, of the content of their assessment and
require the undertaking concerned to submit, within two months, a revised plan
demonstrating how those deficiencies or impediments are addressed. The period of
two months may be extended by one month where the supervisory authority so
agrees.
Before requiring an insurance or reinsurance undertaking to resubmit a pre-emptive
recovery plan, the supervisory authority shall give the undertaking the opportunity to
state its opinion on that requirement.
A supervisory authority that finds that the deficiencies and impediments have not
been adequately addressed in the revised plan may instruct the undertaking to make
specific changes to the plan.
5. Where the insurance or reinsurance undertaking fails to submit a revised pre-emptive
recovery plan, or where the supervisory authority comes to the conclusion that the
revised pre-emptive recovery plan does not adequately remedy the deficiencies or
potential impediments identified in its original assessment, and where it is not
possible to adequately remedy the deficiencies or impediments through a direction to
make specific changes to the plan, the supervisory authority shall require the
undertaking to identify within a reasonable timeframe changes the undertaking can
make to its business in order to address the deficiencies in the pre-emptive recovery
plan or impediments to the implementation of that plan.
Where the insurance or reinsurance undertaking fails to identify such changes within
the timeframe set by the supervisory authority, or where the supervisory authority
concludes that the actions proposed by the undertaking would not adequately address
EN 46 EN
the deficiencies or impediments, the supervisory authority may take a reasoned
decision to direct the undertaking to take any measures it considers to be necessary
and proportionate, taking into account the seriousness of the deficiencies and
impediments and the effect of the measures on the undertaking’s business.
The reasoned decision referred to in the second subparagraph shall be notified in
writing to the insurance or reinsurance undertaking and shall be subject to a right of
appeal.
Article 7
Group pre-emptive recovery plans
1. Member States shall ensure that ultimate parent undertakings draw up and submit to
the group supervisor a group pre-emptive recovery plan.
Group pre-emptive recovery plans shall consist of a pre-emptive recovery plan for
the group headed by the ultimate parent undertaking. The group pre-emptive
recovery plan shall identify remedial actions that may be required to be implemented
at the level of that ultimate parent undertaking and individual subsidiaries.
2. The group pre-emptive recovery plan contain remedial actions to achieve the
stabilisation of the group, or of any insurance or reinsurance undertaking of the
group, when the group or any of its insurance or reinsurance undertakings is in a
situation of stress so as to address or remove the causes of the distress and restore the
financial position of the group or the undertaking that is part of the group in question,
at the same time taking into account the financial position of other group entities.
The group pre-emptive recovery plan shall contain arrangements to ensure the
coordination and consistency of proportionate measures to be taken at the level of the
group and the group entities.
3. The group pre-emptive recovery plan, and any plan drawn up for an individual
subsidiary insurance or reinsurance undertaking, shall contain the elements specified
in Article 5.
The group pre-emptive recovery plan shall identify whether there are obstacles to the
implementation of remedial actions within the group, including at the level of
individual entities covered by the plan, and whether there are substantial practical or
legal impediments to the prompt transfer of own funds or the repayment of liabilities
or assets within the group.
4. Supervisory authorities may require subsidiary insurance or reinsurance undertakings
or the entities referred to in Article 1(1), points (c) and (d), to draw up and submit
pre-emptive recovery plans in the following situations:
(a) no group pre-emptive recovery plan exists;
(b) the supervisory authority concerned demonstrates that the concerned entity is
not sufficiently considered by a group pre-emptive recovery plan in light of the
significance of the entity in question in the Member State concerned and in
light of the obligations that comparable undertakings in that Member State are
subject to.
5. The group supervisor shall, provided that the confidentiality requirements laid down
in Articles 64 are in place, transmit the group pre-emptive recovery plans to:
EN 47 EN
(a) EIOPA;
(b) the relevant supervisory authorities which are members of or participate in the
supervisory college as referred to in Article 248(3) of Directive 2009/138/EC;
(c) the group resolution authority;
(d) the resolution authorities of the subsidiaries.
6. The administrative, management or supervisory body of the entity drawing up the
group pre-emptive recovery plan pursuant to paragraph 1 or paragraph 4 shall assess
and approve the group pre-emptive recovery plan before submitting it to the group
supervisor for review.
Article 8
Review and assessment by the group supervisor of group pre-emptive recovery plans
1. The group supervisor shall, after having consulted the relevant supervisory
authorities which are members of or participate in the supervisory college as referred
to in Article 248(3) of Directive 2009/138/EC, review the group pre-emptive
recovery plan and assess the extent to which it satisfies the requirements and criteria
laid down in Articles 6 and this Article. That assessment shall be made in accordance
with the procedure established in Article 6 and with this Article and shall take into
account the potential impact of the remedial actions on policy holders, the real
economy and financial stability in all the Member States where the group operates.
2. The group supervisor shall endeavour to reach a joint decision, as referred to in
Article 17, within the college of supervisors on:
(a) the review and assessment of the group pre-emptive recovery plan and whether
a recovery plan on an individual basis is to be drawn up for insurance and
reinsurance undertakings that are part of the group, as laid down in Article
7(3);
(b) the application of the measures referred to in Article 6, paragraphs (3) and (4).
SECTION 3
RESOLUTION PLANNING
Article 9
Resolution plans
1. Member States shall ensure that resolution authorities, after having consulted the
supervisory authority, draw up a resolution plan for each insurance and reinsurance
undertaking that meets the criteria laid down in paragraph 2, that is not part of a
group subject to resolution planning pursuant to Articles 10 and 11. The resolution
plan shall provide for the resolution actions which the resolution authority may take
where the insurance or reinsurance undertaking meets the conditions for resolution
referred to in Article 19(1) or Article 20(3).
2. Resolution authorities shall draw up resolution plans for insurance and reinsurance
undertakings to be selected on the basis of their size, business model, risk profile,
interconnectedness, substitutability and the likely impact of the failure on policy
EN 48 EN
holders. When selecting the insurance and reinsurance undertakings subject to
resolution planning, the resolution authority shall in particular take into account the
cross-border activity of the insurance or reinsurance undertaking and the existence of
critical functions.
Resolution authorities shall ensure that at least 70% of the Member State’s life and
non-life and reinsurance market respectively, where the non-life market share is
based on gross written premiums and the life market share is based on gross
technical provisions, shall be subject to resolution planning. In the calculation of the
market coverage level, the subsidiaries of a group may be taken into account where
those subsidiaries are covered in the group resolution plan referred to in Article 10.
Low risk profile undertakings shall not be subject to resolution planning
requirements on an individual basis.
3. Where the insurance or reinsurance undertaking concerned carries out significant
cross-border activities, home resolution authorities shall, upon the request of a host
supervisory or resolution authority, provide the draft resolution plan to that host
supervisory or resolution authority. The host supervisory or resolution authority may
examine the draft resolution plan to identify any actions in the draft resolution plan
which may adversely impact policy holders, the real economy or the financial
stability in its Member State and make recommendations to the home resolution
authority with regard to those matters.
4. When specifying the options for application of resolution tools and powers,
resolution plans shall take into consideration relevant resolution scenarios, including
the scenario where the failure of the insurance and reinsurance undertaking is
idiosyncratic or occurs at a time of broader financial instability or system wide
events.
Resolution plans shall not assume any extraordinary public financial support besides,
where available, the use of insurance guarantee schemes or of any financing
arrangements.
5. Resolution authorities shall review, and where necessary update, resolution plans at
least annually and after any material change to the legal or organisational structure of
the insurance or reinsurance undertaking or to its business or its financial position
that could have a material effect on the effectiveness of the plan or otherwise
necessitate a revision of the resolution plan.
Insurance and reinsurance undertakings and supervisory authorities shall promptly
communicate to the resolution authorities any event that necessitates a revision or
update of the resolution plan.
6. Without prejudice to Article 4, resolution plans shall set out options for applying the
resolution tools and resolution powers to the insurance or reinsurance undertaking.
Resolution plans shall contain, quantified whenever appropriate and possible, all of
the following:
(a) a summary of the key elements of the plan;
(b) a summary of the material changes to the undertaking that have occurred after
the latest resolution-related information was filed;
(c) a demonstration of how critical functions and core business lines could be
legally and economically separated, to the extent necessary, from other
functions so as to ensure continuity upon the failure of the undertaking;
EN 49 EN
(d) an identification of those assets which would be expected to qualify as
collateral;
(e) an estimation of the timeframe for executing each material aspect of the plan;
(f) a detailed description of the assessment of resolvability carried out in
accordance with Article 13;
(g) a description of any measures required pursuant to Article 15 to address or
remove impediments to resolvability identified as a result of the assessment
carried out in accordance with Article 13;
(h) an explanation as to how the resolution options could be financed without the
assumption of any extraordinary public financial support besides, where
available, the use of insurance guarantee schemes or of any financing
arrangements;
(i) a detailed description of the different resolution strategies that could be applied
in light of the different possible scenarios and the applicable timescales;
(j) a description of critical interdependencies;
(k) an analysis of the impact of the resolution plan on the employees of the
undertaking, including an assessment of any associated costs, and a description
of envisaged procedures to consult staff during the resolution process, taking
into account national systems for dialogue with social partners where
applicable;
(l) a plan for communicating with the media and the public;
(m) a description of essential operations and systems necessary for maintaining the
continuous functioning of the undertaking’s operational processes;
(n) where applicable, any opinion expressed by the undertaking in relation to the
resolution plan.
Information referred to in point (a) shall be disclosed to the insurance and
reinsurance undertaking concerned.
7. The resolution authority shall transmit the resolution plans and any changes thereto
to the supervisory authorities concerned.
8. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards further specifying, without
prejudice to Article 4, the contents of the resolution plan.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
9. EIOPA shall, by [PO – add 18 months after entry into force], issue guidelines in
accordance with Article 16 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify further
criteria for the identification of critical functions.
EN 50 EN
Article 10
Group resolution plans
1. Member States shall ensure that group resolution authorities draw up group
resolution plans.
2. The group resolution plan shall:
(a) set out the resolution actions that are to be taken in respect of each entity where
measures will be necessary to ensure the continuity of critical functions;
(b) examine the extent to which the resolution tools referred to in Article 26(3)
could be applied and the resolution powers exercised in a coordinated manner
and identify any potential impediments to a coordinated resolution;
(c) where a group contains entities incorporated in third countries, identify
appropriate arrangements for cooperation and coordination with the relevant
authorities of those third countries and the implications for resolution within
the Union;
(d) identify measures, including the legal and economic separation of particular
functions or business lines, that are necessary to facilitate group resolution,
taking into account intra-group interdependencies;
(e) identify available sources of funding to finance the group resolution actions
and, where the use of insurance guarantee schemes or of any financing
arrangement would be required, set out principles for sharing responsibility for
that financing between sources of funding in different Member States. The
group resolution plan shall not assume any extraordinary public financial
support;
(f) contain the elements laid down in Article 9(6).
3. The group resolution authority shall transmit group resolution plans and any changes
thereto to the supervisory authorities concerned.
4. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards specifying the contents of
group resolution plans, taking into account the diversity of business models of groups
in the internal market.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 11
Requirements and procedure for group resolution plans
1. Member States shall ensure that ultimate parent undertakings shall submit to the
group resolution authority the information that may be required by Article 12. That
information shall concern the ultimate parent undertaking and to the extent required
each of the group entities including the entities referred to in Article 1(1), points (b)
to (e).
EN 51 EN
The group resolution authority shall, provided that the confidentiality requirements
laid down in this Directive are in place, transmit the relevant information provided in
accordance with this paragraph to:
(a) EIOPA;
(b) the resolution authorities which are members of the resolution college;
(c) the relevant supervisory authorities which are members of or participate in the
supervisory college as referred to in Article 248(3) of Directive 2009/138/EC.
2. Member States shall ensure that in resolution colleges, group resolution authorities,
acting jointly with the resolution authorities referred to in paragraph 1, second
subparagraph, point (b), and after having consulted the supervisory authorities
concerned which are members of or participate in the supervisory college as referred
to in Article 248(3) of Directive 2009/138/EC, draw up and maintain group
resolution plans. Group resolution authorities may, at their discretion, and subject to
them meeting the confidentiality requirements laid down in Article 77 of this
Directive, involve in the drawing up and maintenance of group resolution plans third-
country resolution authorities of jurisdictions in which the group has established
subsidiary insurance or reinsurance undertakings or insurance holding companies or
significant branches.
3. Member States shall ensure that group resolution plans are reviewed, and where
appropriate updated, at least annually, and after any change to the legal or
organisational structure, to the business or to the financial position of the group
including any group entity, that could have a material effect on or require a change to
the plan.
4. The adoption of the group resolution plan shall take the form of a joint decision, as
referred to in Article 17, of the group resolution authority and the resolution
authorities of the subsidiary insurance and reinsurance undertakings and of the
entities referred to in Article 1(1), points (b) to (e).
Article 12
Information for the purpose of resolution plans and cooperation from the insurance or
reinsurance undertaking
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to require
insurance and reinsurance undertakings or the ultimate parent undertaking, as
applicable, to:
(a) cooperate as much as necessary in the drawing up of resolution plans or group
resolution plans;
(b) provide them, either directly or through the supervisory authority, with all of
the information necessary to draw up and implement resolution plans or group
resolution plans.
2. Supervisory authorities in the Member States concerned shall cooperate with
resolution authorities to verify whether some or all of the information referred to in
paragraph 1 is already available and shall provide that information to those resolution
authorities. Resolution authorities shall obtain all relevant information from
supervisory authorities before requesting information from insurance and reinsurance
undertakings.
EN 52 EN
3. EIOPA shall develop draft implementing technical standards to specify procedures
and a minimum set of standard forms and templates for the provision of the
information referred to in this Article, and to specify the content of such information.
EIOPA shall submit those draft implementing technical standards to the Commission
by [PO – add 18 months after entry into force].
Power is conferred on the Commission to adopt the implementing technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Article 15 of Regulation (EU)
No 1094/2010.
CHAPTER II
Resolvability
Article 13
Assessment of resolvability
1. Member States shall ensure that resolution authorities, after having consulted the
supervisory authority, assess the extent to which insurance or reinsurance
undertakings that are not part of a group are resolvable without the assumption of
any extraordinary public financial support besides, where available, the use of
insurance guarantee schemes or of any financing arrangements.
An insurance or reinsurance undertaking shall be deemed resolvable where it is
feasible and credible for that undertaking to be liquidated under normal insolvency
proceedings, or for the resolution authority to resolve that undertaking by applying to
it the different resolution tools referred to in Article 26(3) and resolution powers
referred to in Articles 40 to 52.
2. Resolution authorities shall make the resolvability assessment referred to in
paragraph 1 at the same time as, and for the purposes of, the drawing up and
updating of the resolution plan in accordance with Article 9.
3. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards to specify the matters and
criteria for the assessment of the resolvability of insurance and reinsurance
undertakings or groups provided for in paragraph 1 and in Article 14.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is conferred on the Commission to adopt the draft regulatory technical
standards referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 14
Assessment of resolvability for groups
1. Member States shall ensure that group resolution authorities, together with the
resolution authorities of subsidiaries, after having consulted the group supervisor and
the supervisory authorities of such subsidiaries, assess the extent to which groups are
resolvable without the assumption of any extraordinary public financial support
EN 53 EN
besides, where available, the use of insurance guarantee schemes or of any financing
arrangements.
2. A group shall be deemed resolvable where it is feasible and credible for the
resolution authorities either to wind up group entities under normal insolvency
proceedings, to resolve that group by applying resolution tools to, and exercising
resolution powers with respect to, group entities where they can be easily separated
in a timely manner, or by any other means provided for under national law.
The resolution colleges referred to in Article 68 shall take into account the
assessment of group resolvability when discharging their functions.
3. Group resolution authorities shall make the resolvability assessment of groups at the
same time as, and for the purposes of, the drawing up and updating of the group
resolution plans in accordance with Article 10. The assessment shall be made under
the decision-making procedure laid down in Article 11.
Article 15
Power to address or remove impediments to resolvability
1. Member States shall ensure that where the assessment carried out in accordance with
Articles 13 or 14 reveals that there are substantive impediments to the resolvability
of the insurance or reinsurance undertaking concerned, the resolution authority shall
notify that insurance or reinsurance undertaking and the supervisory authority
concerned thereof in writing.
2. The requirement for resolution authorities to draw up resolution plans and for the
relevant resolution authorities to reach a joint decision in accordance with Article 17
on group resolution plans referred to in Article 9(1) and Article 11(4) respectively
shall be suspended following the notification referred to in paragraph 1 of this Article
until the measures to remove the substantive impediments to resolvability have been
accepted by the resolution authority pursuant to paragraph 3 of this Article or
decided upon pursuant to paragraph 4 of this Article.
3. Within four months of the date of receipt of a notification referred to in paragraph 1,
the insurance or reinsurance undertaking shall propose to the resolution authority
possible measures to address or remove the substantive impediments identified in the
notification.
The timeline for the implementation of the measures referred to in the first
subparagraph prepared by the undertaking concerned shall take into account the
reasons for the substantive impediment.
The resolution authority, after having consulted the supervisory authority, shall
assess whether the measures referred to in the first subparagraph effectively address
or remove the substantive impediment concerned.
4. Resolution authorities that find that the measures proposed by an insurance or
reinsurance undertaking in accordance with paragraph 3, first subparagraph, do not
effectively reduce or remove the impediments concerned, shall, either directly, or
indirectly through the supervisory authority, require the insurance or reinsurance
undertaking concerned to take any of the alternative measures referred to in
paragraph 5, and notify such measures in writing to that entity, which shall propose a
EN 54 EN
plan to comply with those requirements within one month after having received such
notification.
When identifying alternative measures, resolution authorities shall demonstrate how
the measures proposed by the insurance or reinsurance undertaking would not be
able to remove the impediments to resolvability and how the alternative measures
proposed are proportionate in removing those impediments. Resolution authorities
shall take into account the effect of the measures on the business of the insurance or
reinsurance undertaking, its stability and its ability to contribute to the economy.
5. The alternative measures referred to in paragraph 4 shall be any of the following:
(a) require the insurance or reinsurance undertaking to revise any intra-group
financing agreements or review the absence thereof, or draw up service
agreements, whether intra-group or with third parties;
(b) require the insurance or reinsurance undertaking to limit its maximum
individual and aggregate exposures;
(c) impose specific or regular additional information requirements relevant for
resolution purposes;
(d) require the insurance or reinsurance undertaking to divest specific assets or to
restructure liabilities;
(e) require the insurance or reinsurance undertaking to limit or cease specific
existing or proposed activities;
(f) restrict or prevent the development of new or existing business lines or sale of
new or existing products;
(g) require the insurance or reinsurance undertaking to change the reinsurance
strategy;
(h) require changes to legal or operational structures of the insurance or
reinsurance undertaking or any group entity, either directly or indirectly under
its control, so as to reduce complexity to ensure that critical functions may be
legally and operationally separated from other functions through the
application of the resolution tools;
(i) require an insurance or reinsurance undertaking or a parent undertaking to set
up a parent insurance holding company in a Member State or a Union parent
insurance holding company;
(j) where an insurance or reinsurance undertaking is the subsidiary of a mixed-
activity insurance holding company, require that the mixed-activity insurance
holding company sets up a separate insurance holding company to control the
insurance or reinsurance undertaking, where necessary to facilitate the
resolution of the insurance or reinsurance undertaking and to avoid that the
application of resolution tools and the exercise of resolution powers has an
adverse effect on the non-financial part of the group.
6. Before identifying any alternative measure referred to in paragraph 5, the resolution
authority, after having consulted the supervisory authority, shall duly consider the
potential effect of such measure on the soundness and stability of that particular
insurance or reinsurance undertaking’s ongoing business and on the internal market.
7. A notification or decision made pursuant to paragraph 1 or 4:
EN 55 EN
(a) shall contain the reasons for the assessment or determination in question;
(b) shall indicate how the notification or decision complies with the requirement
for proportionate application laid down in paragraph 4, second subparagraph;
(c) shall be subject to a right of appeal.
8. EIOPA shall, by [PO – add 18 months after entry into force], issue guidelines in
accordance with Article 16 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify further
details on the measures provided for in paragraph 5 and the circumstances in which
each measure may be applied.
Article 16
Power to address or remove impediments to resolvability: group treatment
1. A group resolution authority, together with the resolution authorities of subsidiaries,
after having consulted the supervisory college, shall consider the assessment referred
to in Article 14 within the resolution college and shall take all reasonable steps to
reach a joint decision as referred to in Article 17 on the application of measures
identified in accordance with Article 15(4) in relation to all relevant group entities.
2. The group resolution authority, in cooperation with the group supervisor and with
EIOPA, in accordance with Article 25(1) of Regulation (EU) No 1094/2010, shall
prepare and submit a report to the ultimate parent undertaking and to the resolution
authorities of subsidiaries, which shall provide that report to the subsidiaries within
their remit. The report shall be prepared after having consulted the supervisory
authorities, and shall analyse the substantive impediments to the effective application
of the resolution tools referred to in Article 26(3) and the exercise of the resolution
powers referred to in Articles 40 to 52 in relation to the group. The report shall
recommend any proportionate and targeted measures that, in the view of the group
resolution authority, are necessary or appropriate to remove those impediments,
considering the impact of those measures on the group's business model.
3. Within four months of the date of receipt of the report, the ultimate parent
undertaking may submit observations and propose to the group resolution authority
alternative measures to remedy the impediments identified in the report.
The resolution authority, after having consulted the supervisory authority, shall
assess whether those measures effectively address or remove the substantive
impediment.
4. The group resolution authority shall communicate any measure proposed by the
ultimate parent undertaking to the authorities that are members of or participate in
the resolution college. The group resolution authorities and the resolution authorities
of the subsidiaries, after having consulted the supervisory authorities, shall do
everything within their power to reach a joint decision, as referred to in Article 17,
within the resolution college regarding the identification of substantive impediments,
and where necessary, regarding the assessment of the measures proposed by the
ultimate parent undertaking and the measures required by the authorities in order to
address or remove the impediments. When doing so, they shall take into account the
potential impact of the measures in all Member States where the group operates.
EN 56 EN
CHAPTER III
Joint decisions
Article 17
Joint decisions
1. Group supervisors, supervisory authorities, group resolution authorities and
resolution authorities shall endeavour to reach the joint decisions referred to in
Article 8(2), Article 11(4) and Article 16(4), as applicable, within 4 months of the
date of:
(a) the transmission by the group supervisor of the group pre-emptive recovery
plan in accordance with Article 7(4);
(b) the transmission by the group resolution authority of the information referred
to in the Article 11(1), second subparagraph;
(c) the submission of any observations by the ultimate parent undertaking or at the
expiry of the four-month period referred to in Article 16(3), whichever the
earlier.
EIOPA may, at the request of a supervisory authority or a resolution authority, assist
the group supervisors, supervisory authorities, group resolution authorities and
resolution authorities in reaching a joint decision in accordance with Article 31(2),
point (c), of Regulation (EU) No 1094/2010.
2. In the absence of a joint decision within the period referred to in paragraph 1 on any
of the matters listed in the second subparagraph, the group supervisor or the group
resolution authority, as applicable, shall make its own decision on those matters.
The matters referred to in the first subparagraph are the following:
(a) the review and assessment of the group pre-emptive recovery plan referred to
in Article 8;
(b) any measures the ultimate parent undertaking is required to take in accordance
with Article 6, paragraphs 3 and 4;
(c) the group resolution plan referred to in Article 10;
(d) the measures referred to in Article 16.
The decision made by the group supervisor or the group resolution authority, as
applicable, shall be fully reasoned and shall take into account the views and
reservations of other supervisory authorities or resolution authorities, as applicable,
expressed during the four-month period. The decision shall be provided to the
ultimate parent undertaking and to the other authorities concerned.
3. In the absence of a joint decision within the period referred to in paragraph 1
between the supervisory authorities or resolution authorities on any of the matters
listed in the second subparagraph, each supervisory authority or resolution authority,
as applicable, of a subsidiary shall make its own decision on those matters.
The matters referred to in the first subparagraph are the following:
EN 57 EN
(a) whether a recovery plan on an individual basis is to be drawn up for the
insurance or reinsurance undertakings under its jurisdiction as referred to in
Article 8(2);
(b) the application at subsidiary level of the measures referred to in Article 6,
paragraphs 3 and 4;
(c) the identification of the material impediments, and where necessary, the
assessment of the measures proposed by the ultimate parent undertaking and
the measures required by the authorities in order to address or remove the
impediments, as referred to in Article 16(1).
4. In the absence of a joint decision between the resolution authorities on the adoption
of the group resolution plan, as referred to Article 11(4), within the four month
period referred to in paragraph 1, each resolution authority responsible for a
subsidiary shall make its own decision and shall draw up and keep updated a
resolution plan for the entities under its jurisdiction. Each resolution authority shall
notify its decision to the other members of the resolution college.
5. Each of the decisions of supervisory or resolution authorities in accordance with
paragraphs 3 or 4 shall be fully reasoned and shall take into account the views and
reservations of the other supervisory authorities, resolution authorities or group
authorities, as applicable.
6. The supervisory authorities or resolution authorities that do not disagree with a
decision as referred to in paragraphs 3 and 4 may reach a joint decision on a group
pre-emptive recovery plan or group resolution plan covering group entities under
their jurisdictions.
7. Where, by the end of the four-month period referred to in paragraph 1, any of the
supervisory authorities or resolution authorities concerned has referred a matter to
EIOPA in accordance with Article 19 of Regulation (EU) No 1094/2010, the group
supervisor, the group resolution authority, the supervisory authority or the resolution
authority concerned, as applicable, shall defer its decision under paragraphs 2, 3 and
4, await any decision that EIOPA may take in accordance with Article 19(3) of that
Regulation, and take its decision in accordance with the decision of EIOPA. The
four-month period referred to in paragraph 1 shall be deemed to be the conciliation
phase as referred to in Article 19(2) of that Regulation. EIOPA shall take its decision
within one month. The matter shall not be referred to EIOPA after the end of the
four-month period referred to in paragraph 1 or after a joint decision has been
reached. In the absence of an EIOPA decision within one month after the referral to
EIOPA was made, the decision of the group supervisor, group resolution authority,
supervisory authority or resolution authority for the group or the subsidiary at an
individual level, as applicable, shall apply.
8. The joint decision referred to in Articles 8(2), Article 11(4), Article 16(4) and
paragraph 6 of this Article and the decisions referred to in paragraphs 2, 3 and 4 of
this Article shall be recognised as conclusive and applied by the other supervisory
authorities or resolution authorities concerned in the Member States concerned.
9. Where joint decisions are taken pursuant to Article 11(4) and, in respect of group
resolution plans, paragraph 6 of this Article and where a resolution authority assesses
that the subject matter of a disagreement regarding group resolution plans impinges
on the fiscal responsibilities of its Member State, the group resolution authority shall
initiate a reassessment of the group resolution plan.
EN 58 EN
TITLE III
RESOLUTION
CHAPTER I
Resolution objectives, conditions for resolution and general
principles
Article 18
Resolution objectives
1. Member States shall ensure that resolution authorities, when applying the resolution
tools referred to in Article 26(3) and exercising the resolution powers referred to in
Articles 40 to 52, have regard to the resolution objectives listed in paragraph 2, and
choose the tools and powers that best achieve the objectives that are relevant in the
circumstances of the case.
2. The resolution objectives referred to in paragraph 1 are:
(a) protecting policy holders, beneficiaries and claimants;
(b) maintaining financial stability, in particular, by preventing contagion and by
maintaining market discipline;
(c) ensuring the continuity of critical functions;
(d) protecting public funds by minimising reliance on extraordinary public
financial support.
Member States shall ensure that resolution authorities, when pursuing the resolution
objectives, seek to minimise the cost of resolution and avoid destruction of value
unless necessary to achieve those resolution objectives.
3. The resolution objectives referred to in paragraph 2 are of equal significance, and
Member States shall ensure that resolution authorities balance them as appropriate to
the nature and circumstances of each case.
Article 19
Conditions for resolution
1. Member States shall ensure that resolution authorities take a resolution action in
relation to an insurance or reinsurance undertaking only where all of the following
conditions are met:
(a) the supervisory authority, after having consulted the resolution authority, or
subject to the conditions laid down in paragraph 2, the resolution authority
after having consulted the supervisory authority, has determined that the
insurance or reinsurance undertaking is failing or likely to fail;
(b) there is no reasonable prospect that any alternative private sector measures or
supervisory action, including preventive and corrective measures, would
prevent the failure of the undertaking within a reasonable timeframe;
EN 59 EN
(c) resolution action is necessary in the public interest.
2. Member States shall provide that resolution authorities, after having consulted the
supervisory authority, have the necessary tools for making the determination under
paragraph 1, point (a) including, in particular, adequate access to any relevant
information. The supervisory authority shall provide the resolution authority without
delay with any relevant information that the latter requests in order to perform its
assessment.
3. For the purposes of paragraph 1, point (a), an insurance or reinsurance undertaking
shall be failing or likely to fail in any of the following circumstances:
(a) the insurance or reinsurance undertaking is in breach or likely to be in breach
of the Minimum Capital Requirement referred to in Title I, Chapter VI, Section
5, of Directive 2009/138/EC and there is no reasonable prospect of compliance
being restored;
(b) the insurance or reinsurance undertaking no longer fulfils the conditions for
authorisation or fails seriously in its obligations under the laws and regulations
to which it is subject, or there are objective elements to support that the
undertaking will, in the near future, seriously fail its obligations in a way that
would justify the withdrawal of the authorisation;
(c) the insurance or reinsurance undertaking is unable to pay its debts or other
liabilities, including payments to policy holders or beneficiaries, as they fall
due, or there are objective elements to support a determination that the
undertaking will, in the near future, be in such a situation;
(d) extraordinary public financial support is required.
4. For the purposes of paragraph 1, point (c), a resolution action shall be in the public
interest where such action is necessary for the achievement of, and is proportionate
to, one or more of the resolution objectives listed in Article 18(2) and winding up the
institution under normal insolvency proceedings would not meet those objectives to
the same extent.
Article 20
Conditions for resolution with regard to parent undertakings and holding companies
1. Member States shall ensure that resolution authorities may take resolution action in
relation to an entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), where that entity
meets the conditions laid down in Article 19(1).
2. Where the subsidiary insurance or reinsurance undertakings of a mixed-activity
insurance holding company are held directly or indirectly by an intermediate
insurance holding company, Member States shall ensure that resolution actions for
the purposes of group resolution are taken in relation to the intermediate insurance
holding company, and shall not take resolution actions for the purposes of group
resolution in relation to the mixed-activity insurance holding company.
3. Subject to paragraph 2, resolution authorities may take resolution action with regard
to any of the entities referred to in Article 1(1), points (c) to (e), even where those
entities do not meet the conditions laid down in paragraph 1, where all of the
following conditions apply:
EN 60 EN
(a) one or more of the subsidiary insurance or reinsurance undertakings comply
with the conditions established in Article 19(1);
(b) the assets and liabilities of the subsidiary insurance or reinsurance undertakings
are such that their failure threatens another insurance or reinsurance
undertaking of the group or the group as a whole, or the insolvency law of the
Member State requires that groups be treated as a whole;
(c) resolution action with regard to the entities referred to in Article 1(1), points (c)
to (e) is necessary for the resolution of the subsidiary insurance or reinsurance
undertakings or for the resolution of the group as a whole.
Article 21
Insolvency proceedings in respect of undertakings that are not subject to resolution
action
Member States shall ensure that insurance or reinsurance undertakings that meet the
conditions laid down in Article 19(1), points (a) and (b), but not the condition laid down in
Article 19(1), point (c), and that meet the Minimum Capital Requirement laid down in Title I,
Chapter VI, Section 5, of Directive 2009/138/EC, are wound up in an orderly manner in
accordance with normal insolvency proceedings which ensure an orderly exit from the
market.
Article 22
General principles governing resolution
1. Member States shall ensure that resolution authorities, when they apply resolution
tools referred to in Article 26(3) and exercise resolution powers referred to in
Articles 40 to 52, take all appropriate measures to ensure that the resolution action is
taken in accordance with the following principles:
(a) the shareholders of the undertaking under resolution bear first losses;
(b) creditors of the undertaking under resolution bear losses after the shareholders
in accordance with the order of priority of their claims under normal
insolvency proceedings, save as expressly provided for otherwise in this
Directive;
(c) the administrative, management or supervisory body and the senior
management of the undertaking under resolution are replaced, except where the
retention, in whole or in part, of that body or the senior management is
considered necessary for the achievement of the resolution objectives;
(d) the administrative, management or supervisory body and the senior
management of the undertaking under resolution provide all assistance
necessary for the achievement of the resolution objectives;
(e) natural and legal persons are made liable under civil or criminal law for their
responsibility for the failure of the undertaking under resolution;
(f) except where otherwise provided for in this Directive, creditors of the same
class are treated in an equitable manner;
EN 61 EN
(g) no shareholder or creditor incurs greater losses than they would have incurred
if the insurance or reinsurance undertaking had been wound up under normal
insolvency proceedings in accordance with the safeguards in Articles 53 to 55;
(h) resolution action is taken in accordance with the safeguards in this Directive.
2. Where the insurance or reinsurance undertaking is part of a group, resolution
authorities shall apply the resolution tools referred to in Article 26(3) and exercise
the resolution powers referred to in Articles 40 to 52 in a way that minimises, in
particular in the countries where the group operates:
(a) the impact on other group entities and on the group as a whole;
(b) the adverse effects on policy holders, the real economy and financial stability
in the Union and in its Member States..
3. When applying the resolution tools referred to in Article 26(3) and exercising the
resolution powers referred to in Articles 40 to 52, Member States shall ensure that
they comply with the Union State aid framework, where applicable.
4. Where the resolution tools referred to in Article 26(3) are applied, the entity to which
those tools are applied shall be considered the subject of bankruptcy proceedings or
analogous insolvency proceedings for the purposes of Article 5(1) of Council
Directive 2001/23/EC31
.
5. When applying the resolution tools referred to in Article 26(3) and exercising the
resolution powers referred to in Articles 40 to 52, resolution authorities shall inform
and consult employee representatives of the undertaking concerned where
appropriate.
6. Resolution authorities shall apply the resolution tools referred to in Article 26(3) and
exercise the resolution powers referred to in Articles 40 to 52 without prejudice to
provisions on the representation of employees in management bodies as provided for
in national law or practice.
CHAPTER II
Valuation
Article 23
Valuation for the purposes of resolution
1. Resolution authorities shall ensure that any resolution action is taken on the basis of
a valuation ensuring a fair, prudent and realistic assessment of the assets, liabilities,
rights and obligations of insurance or reinsurance undertakings.
2. Before the resolution authority places an insurance or reinsurance undertaking under
resolution, it shall ensure that a first valuation is carried out to determine whether the
conditions for resolution under Article 19(1) or Article 20(3) are met.
3. After the resolution authority has decided to place an insurance or reinsurance
undertaking under resolution, it shall ensure that a second valuation is carried out to:
31
Council Directive 2001/23/EC of 12 March 2001 on the approximation of the laws of the Member
States relating to the safeguarding of employees' rights in the event of transfers of undertakings,
businesses or parts of undertakings or businesses (OJ L 82, 22.3.2001, p. 16).
EN 62 EN
(a) inform the decision on the appropriate resolution action to be taken;
(b) ensure that any losses of the insurance or reinsurance undertaking are fully
recognised at the moment the resolution tools are applied;
(c) inform the decision on the extent of the cancellation or dilution of instruments
of ownership;
(d) inform the decision on the extent of the write-down or conversion of any
unsecured liabilities, including debt instruments;
(e) where the bridge undertaking tool referred to in Article 32 is applied, inform
the decision on the assets, liabilities, rights and obligations or instruments of
ownership that may be transferred to the bridge undertaking, and inform the
decision on the value of any consideration that may be paid to the insurance or
reinsurance undertaking under resolution or, where relevant, to the holders of
the instruments of ownership;
(f) where the sale of business tool referred to in Article 31 is applied, inform the
decision on the assets, liabilities, rights and obligations or instruments of
ownership that may be transferred to the third party purchaser and to inform
the resolution authority’s understanding of what constitutes commercial terms
for the purposes of Article 31.
4. The valuations referred to in paragraphs 2 and 3 of this Article may be subject to an
appeal in accordance with Article 65 only together with the decision to apply a
resolution tool or to exercise a resolution power.
Article 24
Requirements for valuation
1. Member States shall ensure that the valuations referred to in Article 23 are carried
out by any of the following:
(a) a person independent from any public authority and from the insurance or
reinsurance undertaking;
(b) the resolution authority, where those valuations cannot be carried out by a
person as referred to in point (a).
2. The valuations referred to in Article 23 shall be considered definitive where they
have been carried out by the person referred to in paragraph 1, point (a), of this
Article and all the requirements laid down in paragraphs 3 to 5 of this Article are
fulfilled.
3. Without prejudice to the Union State aid framework, where applicable, a definitive
valuation shall be based on prudent assumptions and shall not assume any potential
provision of extraordinary public financial support from the point in time at which
resolution action is taken.
4. A definitive valuation shall be supplemented by the following information held by
the insurance or reinsurance undertaking or entity referred to in Article 1(1), points
(b) to (e):
EN 63 EN
(a) an updated financial statement and an updated Solvency II economic valuation
of the balance sheet of the insurance or reinsurance undertaking or entity
referred to in Article 1(1), points (b) to (e);
(b) a report on the financial position of the insurance or reinsurance undertaking,
including an evaluation by an independent actuarial function of the technical
provisions referred to in Title I, Chapter VI, Section 2 of Directive
2009/138/EC of insurance or reinsurance undertaking or entity referred to in
Article 1(1), points (b) to (e);
(c) any additional information on the market and accounting values of the assets,
technical provisions, referred to in Title I, Chapter VI, Section 2 of Directive
2009/138/EC, and other liabilities of insurance or reinsurance undertaking or
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e).
5. A definitive valuation shall indicate the subdivision of the creditors in classes in
accordance with their priority levels under the applicable insolvency law. The
definitive valuation shall also contain an estimation of the treatment that each class
of shareholders and creditors would have been expected to receive if the insurance or
reinsurance undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), were
wound up under normal insolvency proceedings.
The estimate referred to in the first subparagraph shall not prejudice the valuation
referred to in Article 54.
6. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards to specify:
(a) the circumstances in which a person is deemed to be independent from both the
resolution authority and the insurance or reinsurance undertaking for the
purposes of paragraph 1 of this Article;
(b) the methodology for assessing the value of the assets and liabilities of the
insurance or reinsurance undertaking in the context of resolution;
(c) the separation of the valuations under Articles 23 and 54 of this Directive.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 25
Provisional and definitive valuations
1. Valuations as referred to in Article 23 that do not meet the requirements laid down in
Article 24(2) shall be considered provisional valuations.
Provisional valuations shall contain a buffer for additional losses and an appropriate
justification for that buffer.
2. Resolution authorities that take resolution action on the basis of a provisional
valuation shall ensure that a definitive valuation is carried out as soon as possible.
The resolution authority shall ensure that the definitive valuation referred to in the
first subparagraph:
EN 64 EN
(a) allows for full recognition of any losses of the insurance or reinsurance
undertaking in its books;
(b) informs a decision to write back creditors’ claims or to increase the value of the
consideration paid, in accordance with paragraph 3.
3. Where the definitive valuation’s estimate of the net asset value of the insurance or
reinsurance undertaking is higher than the provisional valuation’s estimate of the net
asset value of the insurance or reinsurance undertaking, the resolution authority may:
(a) increase the value of the claims of affected creditors which have been written
down or restructured;
(b) require a bridge undertaking to make a further payment of consideration in
respect of the assets, liabilities, rights and obligations to the insurance or
reinsurance undertaking under resolution or, as the case may be, to the owners
of the instruments of ownership.
4. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards to specify, for the purposes
of paragraph 1 of this Article, the methodology for calculating the buffer for
additional losses to be included in provisional valuations.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
CHAPTER III
Resolution tools
SECTION 1
GENERAL PRINCIPLES
Article 26
General provisions on resolution tools
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the necessary powers to
apply the resolution tools to insurance and reinsurance undertakings and to entities
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), that meet the conditions for resolution
referred to in Article 19(1) or Article 20(3).
2. Where a resolution authority decides to apply a resolution tool to an insurance or
reinsurance undertaking or an entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), and
that resolution action would result in losses being borne by creditors, in particular
policy holders, or would result in their claims being restructured or converted, the
resolution authority shall exercise the power to write down or convert capital
instruments and eligible liabilities in accordance with Article 34 immediately before
or together with the application of the resolution tool.
The conversion of eligible liabilities into capital instruments shall not apply to
insurance claims.
EN 65 EN
3. The resolution tools referred to in paragraph 1 are the following:
(a) the solvent run-off tool;
(b) the sale of business tool;
(c) the bridge undertaking tool;
(d) the asset and liability separation tool;
(e) the write-down or conversion tool.
Subject to paragraph 5, resolution authorities may apply the resolution tools
individually or in any combination, except for the asset and liability separation tool,
which may only be used together with another resolution tool.
4. Where only the sale of business and the bridge undertaking tool are used, and where
those tools are used to transfer only part of the assets, rights or liabilities of the
undertaking under resolution, the residual insurance or reinsurance undertaking or
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), from which the assets, rights or
liabilities have been transferred, shall be wound up under normal insolvency
proceedings. Such winding up shall be done within a reasonable timeframe, having
regard to any need for that residual insurance or reinsurance undertaking or entity
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to provide services or support pursuant to
Article 43 to enable the recipient to carry out the activities or services acquired by
virtue of that transfer, and any other reason that the continuation of the residual
insurance or reinsurance undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b) to
(e), is necessary to achieve the resolution objectives referred to in Article 18 or
comply with the principles referred to in Article 22.
Where the solvent run-off tool is used and where the net asset value of the
undertaking under resolution in solvent run-off has become negative, the residual
insurance or reinsurance undertaking shall be wound up under normal insolvency
proceedings.
5. The resolution authority may recover any reasonable expenses properly incurred in
connection with the use of the resolution tools or exercising the resolution powers in
one or more of the following ways:
(a) as a deduction from any consideration paid by a recipient to the undertaking
under resolution or, as the case may be, to the owners of the shares or other
instruments of ownership;
(b) from the undertaking under resolution, as a preferred creditor;
(c) from any proceeds generated as a result of the termination of the operation of
the bridge undertaking, the asset and liability management vehicle or the
insurance or reinsurance undertaking in solvent run-off, as a preferred creditor.
6. Member States shall ensure that rules of national insolvency law on the voidability or
unenforceability of legal acts detrimental to creditors do not apply to transfers of
assets, rights or liabilities from an undertaking under resolution to another entity by
virtue of the application of a resolution tool or the exercise of a resolution power.
7. Member States may confer upon resolution authorities additional tools and powers
exercisable where an insurance or reinsurance undertaking or entity referred to in
Article 1(1), points (b) to (e), meets the conditions for resolution referred to in
Article 19(1) or Article 20(3), provided that:
EN 66 EN
(a) when applied to a cross-border group, those additional tools and powers do not
pose obstacles to effective group resolution;
(b) those tools and powers are consistent with the resolution objectives referred to
in Article 18 and the general principles governing resolution laid down in
Articles 18 and 22.
SECTION 2
THE SOLVENT RUN-OFF TOOL
Article 27
The solvent run-off tool
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to withdraw
the authorisation of the undertaking under resolution to write new insurance or
reinsurance contracts and place the undertaking under resolution in a solvent run-off
procedure to terminate the activities of that undertaking.
2. Resolution authorities shall ensure that an insurance or reinsurance undertaking
under resolution in a solvent run-off is capable of retaining adequately trained and
competent staff to ensure the orderly continuation of its insurance activities in run-
off until its liquidation.
3. Resolution authorities shall monitor, in close cooperation with supervisory
authorities, the costs and expenses of an insurance or reinsurance undertaking under
resolution to preserve its value and marketability.
4. Resolution authorities shall, in close cooperation with supervisory authorities, assess
intended changes to the composition of assets, monitor closely reinsurance
arrangements and require, at least on a quarterly basis, independent actuarial reviews
of the technical provisions and reserves.
5. In application of the solvent run-off tool, resolution authorities shall restrict or
prohibit any remuneration of equity and instruments treated as equity, including
dividend payments, and shall restrict or prohibit any payments of variable
remuneration and discretionary pension benefits.
6. Resolution authorities shall take a decision that an undertaking under resolution in
solvent run-off has to be liquidated in any of the following cases, whichever occurs
first:
(a) the undertaking under resolution in solvent run-off merges with another entity;
(b) all or substantially all of the assets, rights or liabilities of the undertaking under
resolution in solvent run-off are sold to a third party purchaser;
(c) the assets of the undertaking under resolution in solvent run-off are completely
wound down and its liabilities are completely discharged;
(d) the net asset value of the undertaking under resolution in solvent run-off has
become negative.
7. Where the operations of an undertaking under resolution in solvent run-off are
terminated in the circumstances referred to in paragraph 6, point (b), the residual
insurance or reinsurance undertaking shall be wound up under normal insolvency
proceedings.
EN 67 EN
Subject to Article 26(6), any proceeds generated as a result of the termination of the
operation of the insurance or reinsurance undertaking in run-off shall benefit its
shareholders.
SECTION 3
THE ASSET AND LIABILITY SEPARATION TOOL, THE SALE OF BUSINESS TOOL,
AND THE BRIDGE UNDERTAKING TOOL
Article 28
Principles for the application of the asset and liability separation tool, the sale of
business tool, and the bridge undertaking tool
1. Member States shall ensure that, subject to Article 31, paragraphs 5 and 6 and Article
65 , resolution authorities have the power to use the asset and liability separation
tool, the sale of business tool, and the bridge undertaking tool without obtaining the
consent of the shareholders of the undertaking under resolution or any third party,
other than the purchaser or the bridge undertaking, and without complying with any
procedural requirements under company or securities law, other than those laid down
in Article 29.
2. Subject to Article 26(7), any consideration paid by the purchaser or the bridge
undertaking shall benefit:
(a) the owners of the shares or of other instruments of ownership, where such
shares or such other instruments of ownership issued by the undertaking under
resolution have been transferred from the holders of those shares or
instruments to the purchaser or the bridge undertaking;
(b) the undertaking under resolution, where some or all of the assets or liabilities
of the undertaking under resolution have been transferred to the purchaser or
the bridge undertaking.
3. Subject to Article 26(7), any consideration paid by an asset and liability management
vehicle as referred to in Article 30(2) in respect of the assets, rights or liabilities
acquired directly from the undertaking under resolution shall benefit the undertaking
under resolution. Consideration may be paid in the form of debt issued by the asset
and liability management vehicle.
4. Transfers made by using the asset and liability tool, the sale of business tool or the
bridge undertaking tool shall be subject to the safeguards referred to in Title III,
Chapter V.
5. Resolution authorities may use the asset and liability separation tool, the sale of
business tool and the bridge undertaking tool more than once to make supplemental
transfers where necessary to achieve the resolution objectives referred to in Article
18.
6. Member States shall ensure that the purchaser or the bridge undertaking referred to in
paragraph 1 may continue to exercise the rights of membership and access to, where
relevant, payment, clearing and settlement systems, stock exchanges and insurance
guarantee schemes of the undertaking under resolution, provided that it meets the
membership and participation criteria for participation in such systems.
EN 68 EN
In cases where not all criteria listed in the first subparagraph are met, Member States
shall ensure that:
(a) membership or participation in payment, clearing and settlement systems, stock
exchanges and insurance guarantee schemes is not denied on the ground that
the purchaser or the bridge undertaking does not possess a rating from a credit
rating agency, or that such rating is not commensurate with the rating levels
required to be granted access to such systems or schemes;
(b) where the purchaser or the bridge undertaking does not meet the membership
or participation criteria of a payment, clearing or settlement system, stock
exchange or insurance guarantee scheme, the rights referred to in the first
subparagraph are exercised for a period of time specified by resolution
authorities, not exceeding 24 months, and renewable on application by the
purchaser or the bridge undertaking to the resolution authority.
7. Without prejudice to Title III, Chapter V, shareholders or creditors of the
undertaking under resolution and other third parties whose assets, rights or liabilities
are not transferred by using the asset and liability tool, the sale of business tool or the
bridge undertaking tool, shall not have any rights or claims over or in relation to the
assets, rights or liabilities transferred or over or in the administrative, management or
supervisory body or senior management of the bridge undertaking or the assets and
liabilities management vehicle.
Article 29
Procedural requirements regarding sales of business, assets, rights or liabilities in
resolution
1. Subject to paragraph 3 of this Article, Member States shall ensure that, where
resolution authorities seek to apply the sale of business tool, or sell a bridge
undertaking, or its assets, rights or liabilities, the undertaking under resolution, the
bridge undertaking or the assets, rights, liabilities, shares or other instruments of
ownership concerned are marketed in accordance with the criteria set out in
paragraph 2. Pools of rights, assets, and liabilities may be marketed separately.
2. Without prejudice to the Union State aid framework, where applicable, the marketing
criteria referred to in paragraph 1 are the following:
(a) marketing shall be as transparent as possible and shall not materially
misrepresent the assets, rights, liabilities, shares or other instruments of
ownership of the undertaking or bridge undertaking that a resolution authority
intends to transfer;
(b) marketing shall not unduly favour, or discriminate between, potential
purchasers;
(c) marketing shall be free from any conflict of interest;
(d) marketing shall not confer any unfair advantage on a potential purchaser;
(e) marketing shall take account of the need to effect a rapid resolution action;
(f) marketing shall aim at maximising, as far as possible, the sale price for the
shares or other instruments of ownership, assets, rights or liabilities involved.
EN 69 EN
The principles referred to in this paragraph shall not prevent resolution authorities
from soliciting particular potential purchasers.
Any public disclosure of the marketing of the undertaking under resolution or entity
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), or of the bridge undertaking that would
otherwise be required in accordance with Article 17(1) of Regulation (EU) No
596/2014 may be delayed in accordance with Article 17, paragraph 4 or 5 of that
Regulation.
3. Resolution authorities may decide not to comply with the requirement to market a
sale where they determine that compliance with the requirements laid down in
paragraph 2 would be likely to undermine one or more of the resolution objectives
referred to in Article 18.
Article 30
The asset and liability separation tool
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to transfer
assets, rights or liabilities of an undertaking under resolution or a bridge undertaking
to one or more asset and liability management vehicles.
2. For the purposes of the asset and liability separation tool, an asset and liability
management vehicle shall be a legal person that meets all of the following
requirements:
(a) it is wholly or partially owned by one or more public authorities which may
include the resolution authority and is controlled by the resolution authority;
(b) it has been created for the purpose of receiving some or all of the assets, rights
and liabilities of one or more undertakings under resolution or a bridge
undertaking.
3. The asset and liability management vehicle shall manage the portfolios transferred to
it with a view to maximise their value through a sale of those portfolios or an orderly
wind down.
4. Member States shall ensure that the operation of an asset and liability management
vehicle respects the following requirements:
(a) the resolution authority concerned has approved the asset and liability
management vehicle’s constitutional documents;
(b) subject to the asset and liability management vehicle’s ownership structure, the
resolution authority concerned either appoints or approves the vehicle’s
administrative, management or supervisory body;
(c) the resolution authority concerned approves the remuneration of the members
of the administrative, management or supervisory body and specifies their
responsibilities;
(d) the resolution authority concerned approves the strategy and risk profile of the
asset and liability management vehicle.
5. Resolution authorities may exercise the power specified in paragraph 1 to transfer
assets, rights or liabilities only in conjunction with other resolution tools as referred
to in Article 26(3) and where any of the following situations occurs:
EN 70 EN
(a) the situation of the particular market for those assets, rights or liabilities is such
that the liquidation of those assets, rights or liabilities under normal insolvency
proceedings could have an adverse effect on one or more financial markets;
(b) such a transfer is necessary to facilitate the use of the solvent run-off tool or to
ensure the proper functioning of the undertaking under resolution or a bridge
undertaking;
(c) such a transfer is necessary to maximise liquidation proceeds.
6. When applying the asset and liability separation tool, resolution authorities shall, in
accordance with Article 23 and in accordance with the Union State aid framework,
determine the consideration for which assets, rights and liabilities are transferred to
the asset and liability management vehicle. This paragraph shall not prevent the
consideration having nominal or negative value.
7. Where resolution authorities have applied the bridge undertaking tool, asset and
liability management vehicles may, subsequent to the application of the bridge
undertaking tool, acquire assets, rights or liabilities from the bridge undertaking.
8. Resolution authorities may transfer assets, rights or liabilities from the undertaking
under resolution to one or more asset and liability management vehicles on more
than one occasion and transfer assets, rights or liabilities back from one or more asset
and liability management vehicles to the undertaking under resolution in any of the
following situations:
(a) the possibility that the assets, rights or liabilities might be transferred back is
stated expressly in the instrument under which the transfer was made;
(b) the assets, rights or liabilities do not fall within the classes of, or meet the
conditions for transfer of, assets, rights or liabilities specified in the instrument
under which the transfer was made.
In either of the cases referred in points (a) and (b), the transfer back may be made
within any period, and shall comply with any other conditions, stated in that
instrument for the relevant purpose.
The undertaking under resolution shall be obliged to take back any assets, rights or
liabilities transferred in accordance with points (a) and (b).
9. The objectives of an asset and liability management vehicle shall not imply any duty
or responsibility to shareholders or creditors of the undertaking under resolution. The
members of the administrative, management or supervisory body or senior
management of the asset and liability management vehicle shall have no liability to
such shareholders or creditors for acts and omissions in the discharge of their duties,
unless such acts or omissions implied gross negligence or serious misconduct under
national law which have directly affected the rights of such shareholders or creditors.
Member States may further limit the liability of an asset and liability management
vehicle, and of the members of its administrative, management or supervisory body
or senior management for acts and omissions in the discharge of their duties.
EN 71 EN
Article 31
The sale of business tool
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to transfer to a
purchaser other than a bridge undertaking:
(a) shares or other instruments of ownership issued by an undertaking under
resolution;
(b) all or any assets, rights or liabilities of an undertaking under resolution.
2. A transfer made pursuant to paragraph 1 shall be made on commercial terms, having
regard to the circumstances, and in accordance with the Union State aid framework.
Resolution authorities shall take all reasonable steps to obtain commercial terms for
the transfer that are conform with the valuation conducted under Article 23, having
regard to the circumstances of the case.
3. Resolution authorities may, with the consent of the purchaser, revert the executed
transfers where justified by the circumstances of the case. The undertaking under
resolution or the original owners shall be obliged to take back any transferred shares
or other instruments of ownership, or assets, rights or liabilities.
4. Purchasers shall be required to have the appropriate authorisation to carry out the
business they acquire when a transfer as referred to in paragraph 1 is made.
Supervisory authorities shall ensure that any application for such authorisation shall
be considered, in conjunction with the transfer, in a timely manner.
5. By way of derogation from Articles 57 to 62 of Directive 2009/138/EC, where a
transfer of shares or of other instruments of ownership by virtue of an application of
the sale of business tool would result in the acquisition of or increase in a qualifying
holding in an insurance or reinsurance undertaking as referred to in Article 57(1) of
Directive 2009/138/EC, the supervisory authority of that insurance or reinsurance
undertaking shall carry out the assessment required under those Articles in a timely
manner that does not delay the application of the sale of business tool and prevent the
resolution action from achieving the resolution objectives referred to in Article 18 of
this Directive.
6. Member States shall ensure that where the supervisory authority has not completed
the assessment referred to in paragraph 5 from the date of the transfer, the following
shall apply:
(a) such a transfer of shares or other instruments of ownership to the acquirer shall
have immediate legal effect;
(b) during the assessment period and during any divestment period provided for in
point (f), the acquirer’s voting rights attached to such shares or other
instruments of ownership shall be suspended and vested solely in the resolution
authority, which shall have no obligation to exercise any such voting rights and
which shall have no liability whatsoever for exercising or refraining from
exercising any such voting rights;
(c) during the assessment period and during any divestment period provided for in
point (f), the penalties and other measures for infringing the requirements for
acquisitions or disposals of qualifying holdings laid down in Article 62 of
EN 72 EN
Directive 2009/138/EC shall not apply to such a transfer of shares or other
instruments of ownership;
(d) promptly upon completion of its assessment, the supervisory authority shall
notify the resolution authority and the acquirer in writing of whether it
approves or, in accordance with Article 58(4) of Directive 2009/138/EC,
opposes such a transfer of shares or other instruments of ownership to the
acquirer;
(e) where the supervisory authority approves such a transfer of shares or other
instruments of ownership to the acquirer, the voting rights attached to such
shares or other instruments of ownership shall be deemed to be fully vested in
the acquirer immediately upon receipt by the resolution authority and the
acquirer of such an approval from the supervisory authority;
(f) where the supervisory authority opposes such a transfer of shares or other
instruments of ownership to the acquirer:
(i) the voting rights attached to such shares or other instruments of
ownership as provided for in point (b) shall remain in full force and
effect;
(ii) the resolution authority may require the acquirer to divest such shares or
other instruments of ownership within a divestment period determined by
the resolution authority having taken into account prevailing market
conditions;(iii) where the acquirer does not comply with the request
provided for in point (ii), the supervisory authority, with the consent of
the resolution authority, may impose on the acquirer penalties and other
measures for infringing the requirements for acquisitions or disposals of
qualifying holdings laid down in Article 62 of Directive 2009/138/EC.
7. For the purposes of exercising the rights to provide services or to establish itself in
another Member State in accordance with Directive 2009/138/EC, the purchaser shall
be considered to be a continuation of the undertaking under resolution, and may
continue to exercise any such right that was exercised by the undertaking under
resolution in respect of the assets, rights or liabilities transferred.
Article 32
Bridge undertaking tool
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to transfer to a
bridge undertaking:
(a) shares or other instruments of ownership issued by one or more undertakings
under resolution;
(b) all or any assets, rights or liabilities of one or more undertakings under
resolution.
2. The bridge undertaking shall be a legal person that meets all of the following
requirements:
(a) it is wholly or partially owned by one or more public authorities which may
include the resolution authority or, where applicable, an insurance guarantee
scheme and is controlled by the resolution authority;
EN 73 EN
(b) it is created for the purpose of receiving and holding some or all of the shares
or other instruments of ownership issued by an undertaking under resolution or
some or all of the assets, rights and liabilities of one or more undertakings
under resolution with a view to achieve the resolution objectives and selling the
undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e).
3. When applying the bridge undertaking tool, resolution authorities shall ensure that
the total value of liabilities transferred to the bridge undertaking does not exceed the
total value of the rights and assets transferred from the undertaking under resolution.
4. Following an application of the bridge undertaking tool, resolution authorities may,
where justified by the circumstances, revert the executed transfers, and the
undertaking under resolution or the original owners shall be obliged to take back any
transferred assets, rights or liabilities, or shares or other instruments of ownership,
where justified by the circumstances of the case, in any of the following situations:
(a) the possibility that the specific shares or other instruments of ownership, assets,
rights or liabilities might be transferred back is stated expressly in the
instrument by which the transfer was made;
(b) the specific shares or other instruments of ownership, assets, rights or liabilities
do not fall within the classes of, or meet the conditions for transfer of shares or
other instruments of ownership, assets, rights or liabilities specified in the
instrument by which the transfer was made.
A transfer back as referred to in the first subparagraph may be made within any
period and shall comply with any other conditions stated in the instrument by which
the transfer was made.
5. Following an application of the bridge undertaking tool, resolution authorities may
transfer shares or other instruments of ownership, or assets, rights or liabilities from
the bridge undertaking to a third party purchaser.
6. A bridge undertaking shall be considered to be a continuation of the undertaking
under resolution, and be able to continue to exercise any right that was exercised by
the undertaking under resolution in respect of the assets, rights or liabilities
transferred.
A bridge institution shall not conclude new insurance contracts or change existing
insurance contracts in a way that could increase the insurance claims of the bridge
undertaking.
7. The objectives of a bridge undertaking shall not imply any duty or responsibility to
shareholders or creditors of the undertaking under resolution, and the members of the
administrative, management or supervisory body or senior management shall have no
liability to such shareholders or creditors for acts or omissions in the discharge of
their duties, unless the act or omission implies gross negligence or serious
misconduct in accordance with national law which have directly affected the rights
of such shareholders or creditors.
Member States may further limit the liability of a bridge undertaking and of the
members of its administrative, management or supervisory body or senior
management in accordance with national law for acts and omissions in the discharge
of their duties.
EN 74 EN
Article 33
Operation of a bridge undertaking
1. Member States shall ensure that the operation of a bridge undertaking respects the
following requirements:
(a) the resolution authority has approved the bridge undertaking’s constitutional
documents;
(b) subject to the bridge undertaking’s ownership structure, the resolution authority
either appoints or approves the bridge undertaking’s administrative,
management or supervisory body;
(c) the resolution authority approves the remuneration of the members of the
administrative, management or supervisory body and determines their
responsibilities;
(d) the resolution authority approves the strategy and risk profile of the bridge
undertaking;
(e) the bridge undertaking is authorised in accordance with Directive 2009/138/EC
and has the necessary authorisation under the applicable national law to carry
out the activities or services that it acquires by virtue of a transfer made
pursuant to Article 40 of this Directive;
(f) the bridge undertaking complies with the requirements of, and is subject to
supervision in accordance with Directive 2009/138/EC;
(g) the operation of the bridge undertaking complies with the Union State aid
framework and the resolution authority may specify restrictions on its
operations accordingly.
Notwithstanding the provisions referred to in points (d) and (e) of the first
subparagraph and where necessary to meet the resolution objectives referred to in
Article 18, a bridge undertaking may be established and authorised without
complying with Directive 2009/138/EC for a short period of time at the beginning of
its operation. To that end, the resolution authority shall submit a request in that sense
to the supervisory authority. Where the supervisory authority decides to grant such
an authorisation, it shall indicate the period for which the bridge undertaking is
waived from complying with the requirements of Directive 2009/138/EC.
2. Subject to any restrictions imposed by Union or national competition rules, the
management of the bridge undertaking shall operate the bridge undertaking to
achieve the resolution objectives referred to in Article 18 and to sell the undertaking
under resolution and its assets, rights or liabilities to one or more private sector
purchasers as soon as market conditions are appropriate.
3. Resolution authorities shall decide that an entity is no longer a bridge undertaking in
any of the following situations, whichever occurs first:
(a) the bridge undertaking merges with another entity;
(b) the bridge undertaking ceases to meet the requirements of Article 32(2);
(c) all or substantially all of the bridge undertaking’s assets, rights or liabilities are
sold to a third party purchaser;
EN 75 EN
(d) the bridge undertaking’s assets are completely wound down and its liabilities
are completely discharged.
4. Where the operations of a bridge undertaking are terminated in the situation referred
to in paragraph 3, point (c), the bridge undertaking shall be wound up under normal
insolvency proceedings.
Subject to Article 26(7), any proceeds generated as a result of the termination of the
operation of the bridge undertaking shall benefit the shareholders of the bridge
undertaking.
SECTION 4
THE WRITE-DOWN OR CONVERSION TOOL
Article 34
Objective and scope of the write-down or conversion tool
1. Member States shall ensure that resolution authorities may apply the write-down or
conversion tool to meet the resolution objectives referred to in Article 18 for any of
the following purposes:
(a) to recapitalise an insurance or reinsurance undertaking or an entity as referred
to in Article 1(1), points (b) to (e), that meets the conditions for resolution
referred to in Articles 19(1) and 20(3) to the extent sufficient to apply the
solvent run-off tool referred to in Article 27 and to maintain its authorisation
under Directive 2009/138/EC;
(b) to convert to equity or reduce the principal amount of claims, including
insurance claims, or debt instruments that are transferred:
(i) to a bridge undertaking to provide capital for that bridge institution; or
(ii) under the asset and liability separation tool referred to in Article 30 or the
sale of business tool referred to in Article 31.
When applying the write-down or conversion tool to insurance claims, resolution
authorities may also restructure the terms of the related insurance contracts to
achieve the resolution objectives referred to in Article 18 more effectively.
2. Member States shall ensure that resolution authorities determine the amount by
which capital instruments, debt instruments and other eligible liabilities must be
written down or converted for the purposes in paragraph 1 on the basis of the
valuation carried out in accordance with Article 23.
3. Member States shall ensure that resolution authorities may apply the write-down or
conversion tool to all liabilities of insurance or reinsurance undertakings or entities
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), maintaining their current legal form or
considering a change of their legal form where necessary.
4. Member States shall ensure that the write-down or conversion tool may be applied to
all capital instruments and all liabilities of an insurance or reinsurance undertaking or
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), that are not excluded from the
scope of that tool pursuant to paragraphs 5 or 6 of this Article.
EN 76 EN
5. Resolution authorities shall not apply the write-down or conversion tool in relation to
the following liabilities whether they are governed by the law of a Member State or
of a third country:
(a) secured liabilities;
(b) liabilities to credit institutions, investment firms and insurance or reinsurance
undertakings, except for entities that are part of the same group, with an
original maturity of less than seven days;
(c) liabilities with a remaining maturity of less than seven days, owed to either
systems or operators of systems designated in accordance with Directive
98/26/EC or to their participants and arising from the participation in such a
system, or to CCPs authorised in the Union pursuant to Article 14 of
Regulation (EU) No 648/2012 of the European Parliament and of the Council32
and third-country CCPs recognised by ESMA pursuant to Article 25 of that
Regulation;
(d) a liability to any one of the following:
(i) an employee, in relation to accrued salary, pension benefits or other fixed
remuneration, except for the variable component of remuneration that is
not regulated by a collective bargaining agreement;
(ii) a commercial or trade creditor arising from the provision to the insurance
or reinsurance undertaking or entity referred to in Article 1(1), points (b)
to (e), of goods or services that are critical to the daily functioning of its
operations, including IT services, utilities and the rental, servicing and
upkeep of premises;
(iii) tax and social security authorities, provided that those liabilities are
preferred under the applicable law;
(iv) insurance guarantee schemes arising from contributions due in
accordance with applicable national laws.
Point (a) of the first subparagraph shall not prevent resolution authorities, where
appropriate, from applying the write-down or conversion tool to any part of a secured
liability or a liability for which collateral has been pledged that exceeds the value of
the assets, pledge, lien or collateral against which it is secured.
6. In exceptional circumstances, where the write-down or conversion tool is applied,
resolution authorities may exclude or partially exclude certain liabilities from the
application of the write-down or conversion tool in any of the following situations:
(a) it is not possible to write down or convert that liability within a reasonable
time, notwithstanding the good faith efforts of the resolution authority;
(b) the exclusion is strictly necessary and is proportionate to achieve the continuity
of critical functions and core business lines in a manner that maintains the
ability of the undertaking under resolution to continue key operations, services
and transactions;
32
Regulation (EU) No 648/2012 of the European Parliament and of the Council of 4 July 2012 on OTC
derivatives, central counterparties and trade repositories (OJ L 201, 27.7.2012, p. 1).
EN 77 EN
(c) the exclusion is strictly necessary and proportionate to avoid giving rise to
widespread contagion, in a manner that could cause a serious disturbance to the
economy of a Member State or of the Union; or
(d) the application of the write-down or conversion tool to those liabilities would
cause a destruction in value such that the losses borne by other creditors would
be higher than if those liabilities were excluded from the application of the
write-down or conversion tool.
Article 35
Treatment of shareholders and holders of other instruments of ownership when
applying the write-down or conversion tool
1. Member States shall ensure that, when applying the write-down or conversion tool
referred to in Article 34, resolution authorities take, in respect of shareholders and
holders of other instruments of ownership, one or both of the following actions:
(a) cancel existing shares or other instruments of ownership, or transfer them to
creditors whose claims have been converted;
(b) provided that the valuation carried out under Article 23 shows that the
undertaking under resolution has a positive net value, dilute existing
shareholders and holders of other instruments of ownership by converting
relevant capital instruments or debt instruments issued by the undertaking
under resolution, or other eligible liabilities of the undertaking under resolution
,into shares or other instruments of ownership pursuant to the application of the
write-down or conversion tool.
With regard to point (b) of the first subparagraph, the conversion shall be conducted
at a rate of conversion that severely dilutes existing holdings of shares or other
instruments of ownership.
2. When considering which of the actions referred to in paragraph 1 to take, resolution
authorities shall have regard to:
(a) the valuation carried out in accordance with Article 23;
(b) the amount by which the resolution authority has assessed that Tier 1 items
must be reduced and relevant capital instruments must be written down or
converted pursuant to Article 37(1).
3. By way of derogation from Articles 57 to 62 of Directive 2009/138/EC, where the
conversion of capital instruments, debt instruments issued by the undertaking under
resolution, or other eligible liabilities of the undertaking under resolution, would
result in the acquisition of or increase in a qualifying holding in an insurance or
reinsurance undertaking as referred to in Article 57(1) of Directive 2009/138/EC,
supervisory authorities shall carry out the assessment required under those Articles in
a timely manner that does not delay the conversion of capital instruments, or prevent
resolution action from achieving the relevant resolution objectives referred to in
Article 18.
4. Where the supervisory authority of the that undertaking has not completed the
assessment required under paragraph 3 on the date of the conversion of the capital
instruments, Article 31(6) shall apply to any acquisition of or increase in a qualifying
holding by an acquirer resulting from the conversion of capital instruments.
EN 78 EN
Article 36
Rate of conversion of debt to equity
Member States shall ensure that, when resolution authorities exercise the tools specified in
Article 34(1) and the powers specified in Article 40(1), point (g), they may apply a different
conversion rate to different classes of capital instruments and liabilities in accordance with
one or both of the following principles:
(a) the conversion rate represents appropriate compensation to the affected creditor for
any loss incurred by virtue of the exercise of the write-down or conversion powers;
(b) the conversion rate applicable to liabilities that are considered to be senior under
applicable insolvency law are higher than the conversion rate applicable to
subordinated liabilities.
Article 37
Additional provisions governing the write-down or conversion tool
1. Resolution authorities shall apply the write-down or conversion tool in accordance
with the priority of claims applicable under normal insolvency proceedings, in a way
that produces the following results:
(a) Tier 1 items are reduced first in proportion to the losses and to the extent of
their capacity and the resolution authority takes one or both of the actions
specified in Article 35(1) in respect of holders of Tier 1 instruments;
(b) the principal amount of Tier 2 instruments is written down or converted into
Tier 1 instruments or both, to the extent required to achieve the resolution
objectives referred to in Article 18 or to the extent of the capacity of the
relevant capital instruments, whichever is lower;
(c) the principal amount of Tier 3 instruments is written down or converted into
Tier 1 instruments or both, to the extent required to achieve the resolution
objectives referred to in Article 18 or to the extent of the capacity of the
relevant capital instruments, whichever is lower;
(d) the principal amount of, or outstanding amount payable in respect of, the rest
of eligible liabilities in accordance with the hierarchy of claims in normal
insolvency proceedings, including the ranking of insurance claims provided for
in Article 275(1) of Directive 2009/138/EC, is written down or converted into
Tier 1 instruments or both, to the extent required to achieve the resolution
objectives referred to in Article 18.
Where the level of write-down based on the provisional valuation as referred to in
Article 25 is found to exceed requirements when assessed against the definitive
valuation as referred to in Article 24(2), a write-up mechanism may be applied to
reimburse creditors and, subsequently, shareholders to the extent necessary.
When deciding on whether liabilities are to be written down or converted into equity,
resolution authorities shall not convert one class of liabilities, while a class of
liabilities that is subordinated to the class remains unconverted into equity or not
written down.
EN 79 EN
Member States shall ensure that all claims resulting from own funds items have, in
national laws governing normal insolvency proceedings, a lower priority ranking
than any claim that does not result from an own funds item. For the purposes of this
subparagraph, to the extent that an instrument is only partly recognised as an own
funds item, the whole instrument shall be treated as a claim resulting from an own
funds items and shall rank lower than any claim that does not result from an own
funds item.
2. Where the principal amount of a relevant capital instrument or the principal amount
of a debt instrument or other eligible liability is written down, the following shall
apply:
(a) the reduction resulting from the application of the write-down or conversion
tool shall be permanent, subject to any write up in accordance with the
reimbursement mechanism referred to in paragraph 1;
(b) no liability to the holder of the relevant capital instrument, the debt instrument
or other eligible liability shall remain under or in connection with that amount
of the instrument, which has been written down, except for any liability already
accrued, and any liability for damages that may arise as a result of an appeal
challenging the legality of the exercise of the write-down power;
(c) no compensation shall be paid to any holder of the relevant capital instrument,
the debt instrument or other eligible liability other than in accordance with
paragraph 3.
3. In order to effect a conversion of the capital instruments, debt instruments or other
eligible liabilities concerned in accordance with paragraph 1, points (b) and (c),
resolution authorities may require insurance or reinsurance undertakings and entities
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to issue Tier 1 instruments to the holders
of the capital instruments, debt instruments or other eligible liabilities concerned.
The capital instruments, debt instruments or other eligible liabilities concerned may
only be converted where all of the following conditions are met:
(a) the Tier 1 instruments are issued by the insurance or reinsurance undertaking,
by the entity referred to Article 1(1), points (b) to (e), or by the parent
undertaking with the agreement of the relevant resolution authority;
(b) the Tier 1 instruments are issued prior to any issuance of shares or other
instruments of ownership by that insurance or reinsurance undertaking or that
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), for the purposes of provision
of own funds by the State or a government entity;
(c) the Tier 1 instruments are awarded and transferred without delay following the
exercise of the conversion power;
(d) the conversion rate that determines the number of Tier 1 instruments that are
provided in respect of each relevant capital instrument, debt instrument or other
eligible liability complies with Article 36.
4. For the purposes of the provision of Tier 1 instruments in accordance with paragraph
3, the resolution authority may require insurance or reinsurance undertakings and
entities referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to maintain at all times the
necessary prior authorisation to issue the relevant number of Tier 1 instruments.
EN 80 EN
Article 38
Effect of write-down or conversion
1. Member States shall ensure that, where a resolution authority applies the write-down
or conversion tool and powers in accordance with Article 34(1) and Article 40(1),
points (f) to (j), the reduction of principal or outstanding amount due, conversion or
cancellation takes effect and is immediately binding on the undertaking under
resolution and affected creditors and shareholders.
2. The resolution authority shall complete or require the completion of all the
administrative and procedural tasks necessary to give effect to the application of the
write-down or conversion tool, including:
(a) the amendment of all registers concerned;
(b) the delisting, or removal from trading of shares or other instruments of
ownership or debt instruments;
(c) the listing, or admission to trading of new shares or other instruments of
ownership;
(d) the relisting or readmission of any debt instruments which have been written
down, without having to issue a prospectus as required by Regulation (EU)
2017/1129 of the European Parliament and of the Council33
.
3. Where a resolution authority reduces to zero the principal amount of, or outstanding
amount payable in respect of, a liability by means of the power referred to Article
40(1), point (f), that liability and any obligations or claims arising in relation to it that
are not accrued at the time when the power is exercised shall be treated as discharged
for all purposes, and shall not be provable in any subsequent proceedings in relation
to the undertaking under resolution or any successor entity in any subsequent
winding up.
4. Where a resolution authority reduces in part, but not in full, the principal amount of,
or outstanding amount payable in respect of, a liability by means of the power
referred to in Article 40(1), point (f):
(a) the liability shall be discharged to the extent of the amount reduced;
(b) the instrument concerned or the agreement that created the original liability
shall continue to apply in relation to the residual principal amount of, or
outstanding amount payable in respect of the liability, subject to any
modification of the amount of interest payable to reflect the reduction of the
principal amount, and any further modification of the terms that the resolution
authority might make by means of the power referred to in Article 40(1), point
(k).
33
Regulation (EU) 2017/1129 of the European Parliament and of the Council of 14 June 2017 on the
prospectus to be published when securities are offered to the public or admitted to trading on a
regulated market, and repealing Directive 2003/71/EC (OJ L 168, 30.6.2017, p. 12).
EN 81 EN
Article 39
Removal of procedural obstacles for write-down or conversion
1. Where the write-down or conversion tool is applied, Member States shall, where
applicable, require the insurance and reinsurance undertakings and entities referred to
in Article 1(1), points (b) to (e), to maintain at all times a sufficient amount of
authorised share capital or of other Tier 1 instruments to ensure that those
undertakings and entities are not prevented from issuing sufficient new shares or
other instruments of ownership to ensure that the conversion of liabilities into shares
or other instruments of ownership can be carried out effectively.
Resolution authorities shall assess compliance with the requirement laid down in
paragraph 1 in the context of the development and maintenance of the resolution
plans in accordance with Article 9 and Article 10.
2. Member States shall ensure that there are no procedural impediments to the
conversion of liabilities to shares or other instruments of ownership that exist by
virtue of their instruments of incorporation or statutes, including pre-emption rights
for shareholders or requirements for the consent of shareholders to an increase in
capital.
CHAPTER IV
Resolution powers
Article 40
General powers
1. Member States shall ensure that resolution authorities have all the powers necessary
to apply the resolution tools referred to in Article 26(3) to insurance and reinsurance
undertakings and to entities referred to in Article 1(1), points (b) to (e), that meet the
conditions for resolution laid down in Articles 19(1) or 20(3), as applicable. In
particular, resolution authorities shall have the following resolution powers, which
they may exercise individually or in any combination:
(a) the power to require any person to provide any information required for the
resolution authority to decide upon and prepare a resolution action, including
updates and supplements of information provided in the resolution plans and
including information to be provided through on-site inspections;
(b) the power to take control of an undertaking under resolution and exercise all
the rights and powers conferred upon the shareholders, other owners and the
administrative, management or supervisory body of the undertaking under
resolution;
(c) the power to withdraw the authorisation to write new insurance or reinsurance
contracts and to place an undertaking under resolution into an orderly solvent
run-off procedure and terminate its activities;
(d) the power to transfer shares or other instruments of ownership issued by an
undertaking under resolution;
(e) the power to transfer to another entity, with the consent of that entity, rights,
assets or liabilities of an undertaking under resolution;
EN 82 EN
(f) the power to restructure insurance claims or reduce, including to reduce to
zero, the principal amount of or outstanding amount due in respect of debt
instruments and eligible liabilities, including insurance claims, of an
undertaking under resolution;
(g) with the exception of insurance claims, the power to convert debt instruments
and eligible liabilities of an undertaking under resolution into ordinary shares
or other instruments of ownership of that undertaking or entity referred to in
Article 1(1), points (b) to (e), of a relevant parent undertaking or of a bridge
undertaking to which assets, rights or liabilities of the insurance or reinsurance
undertaking or the entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), are
transferred;
(h) the power to cancel debt instruments issued by an undertaking under
resolution, except for secured liabilities subject to Article 34(5);
(i) the power to reduce, including to reduce to zero, the nominal amount of shares
or other instruments of ownership of an undertaking under resolution and to
cancel such shares or other instruments of ownership;
(j) the power to require an undertaking under resolution or a relevant parent
undertaking to issue new shares or other instruments of ownership or other
capital instruments, including preference shares and contingent convertible
instruments;
(k) the power to amend or alter the maturity of debt instruments and other eligible
liabilities issued by an undertaking under resolution or amend the amount of
interest payable under such instruments and other eligible liabilities, or the date
on which the interest becomes payable, including by suspending payment for a
temporary period;
(l) the power to close out and terminate financial contracts, or derivatives as
defined in Article 2 point (5), of Regulation (EU) No 648/2012 of the European
Parliament and of the Council;
(m) the power to remove or replace the administrative, management or supervisory
body and senior management of an undertaking under resolution;
(n) the power to require the supervisory authority to assess the buyer of a
qualifying holding in a timely manner by way of derogation from the time-
limits laid down in Article 58 of Directive 2009/138/EC.
2. Member States shall take all necessary measures to ensure that, when applying the
resolution tools referred to in Article 26(3) and exercising the resolution powers
referred to in paragraph 1 of this Article, resolution authorities are not subject to any
of the following requirements that would otherwise apply by virtue of national law or
contract or otherwise:
(a) subject to Article 3(8) and Article 65(1), requirements to obtain approval or
consent from any person either public or private, including the shareholders,
the creditors or the policy holders of the undertaking under resolution;
(b) prior to the exercise of the power, procedural requirements to notify any
person, including any requirement to publish any notice or prospectus or to file
or register any document with any other authority.
EN 83 EN
Point (b) of the first subparagraph is without prejudice to the requirements laid down
in Articles 61 and 63 and any notification requirements under the Union State aid
framework.
3. Member States shall ensure that, to the extent that any of the powers listed in
paragraph 1 of this Article are not applicable to an entity within the scope of Article
1(1) of this Directive as a result of its specific legal form, resolution authorities shall
have powers which are as similar as possible, including in terms of their effects.
4. Member States shall ensure that, when resolution authorities exercise the powers laid
down in paragraph 3, the safeguards provided for in Chapter V of this Directive, or
safeguards that deliver the same effect, shall be applied to the persons affected,
including shareholders, creditors, policy holders and counterparties.
Article 41
Ancillary powers
1. Member States shall ensure that resolution authorities, when exercising a resolution
power, have the power to do all of the following:
(a) subject to Article 58, provide for a transfer to take effect, free from any liability
or encumbrance affecting the financial instruments, rights, assets or liabilities
transferred;;
(b) remove rights to acquire any additional shares or other instruments of
ownership;
(c) require the authority concerned to discontinue or suspend the admission to
trading on a regulated market or the official listing of financial instruments
pursuant to Directive 2001/34/EC of the European Parliament and of the
Council34
;
(d) provide for the recipient to be treated as if that recipient were the undertaking
under resolution for the purposes of any rights or obligations of, or actions
taken by, the undertaking under resolution, including, subject to the application
of the sale of business tool and the bridge undertaking tool referred to in
Articles 31 and 32, any rights or obligations relating to participation in a
market infrastructure;
(e) require the undertaking under resolution or the recipient to provide each other
with information and assistance;
(f) cancel or modify the terms of a contract to which the undertaking under
resolution is a party, or substitute a recipient as a party;
(g) transfer any reinsurance rights covering transferred insurance claims without
the consent of the reinsurance undertaking where the resolution authority
transfers assets and liabilities of the undertaking under resolution in whole or in
part to another entity.
34
Directive 2001/34/EC of the European Parliament and of the Council of 28 May 2001 on the admission
of securities to official stock exchange listing and on information to be published on those securities
(OJ L 184, 6.7.2001, p. 1).
EN 84 EN
For the purposes of point (a), any right of compensation provided in accordance with
this Directive shall not be considered to be a liability or an encumbrance.
2. Resolution authorities shall exercise the powers specified in paragraph 1 where they
consider such exercise to be appropriate to ensure that a resolution action is effective
or to achieve one or more resolution objectives.
3. Member States shall ensure that resolution authorities exercising a resolution power
have the power to provide for continuity arrangements necessary to ensure that the
resolution action is effective and, where relevant, to ensure that the business
transferred may be operated by the recipient. Such continuity arrangements shall
include, in particular:
(a) the continuity of contracts entered into by the undertaking under resolution, so
that the recipient assumes the rights and liabilities of the undertaking under
resolution relating to any financial instrument, right, asset or liability that has
been transferred and is substituted for the undertaking under resolution,
expressly or implicitly in all relevant contractual documents;
(b) the substitution of the recipient for the undertaking under resolution in any
legal proceedings relating to any financial instrument, right, asset or liability
that has been transferred.
4. The powers referred to in paragraph 1, point (d), and paragraph 3, point (b), shall not
affect the following:
(a) the right of an employee of the undertaking under resolution to terminate a
contract of employment;
(b) subject to Articles 47, 48 and 49, any right of a party to a contract to exercise
rights under the contract, including the right to terminate, where entitled to do
so in accordance with the terms of the contract by virtue of an act or omission
by the undertaking under resolution prior to the relevant transfer, or by the
recipient after the completion of the transfer concerned.
Article 42
Special management
1. Member States shall ensure that resolution authorities may appoint a special manager
to replace the administrative, management or supervisory body of the undertaking
under resolution. Member States shall further ensure that the special manager has the
qualifications, ability and knowledge to carry out his or her functions.
2. The special manager shall have all the powers of the shareholders and of the
administrative, management or supervisory body of the insurance or reinsurance
undertaking. The special manager shall only exercise those powers under the control
of the resolution authority. The resolution authority may limit the actions of the
special manager or require prior consent for certain acts.
The resolution authority shall make public the appointment referred to in paragraph 1
and the terms and conditions attached to that appointment.
3. The special manager shall have the statutory duty to take all the measures necessary
to promote the resolution objectives referred to in Article 18 and implement
resolution actions taken by the resolution authority. In the event of inconsistency or
EN 85 EN
conflict with any other duty of management laid down in the statutes of the
undertaking or in national law, that statutory duty shall override such other duty.
4. Member States shall require that the special manager shall draw up reports for the
appointing resolution authority that appointed them at regular intervals set by the
resolution authority and at the beginning and the end of their mandate. Those reports
shall describe in detail the financial situation of the undertaking under resolution and
state the reasons for the measures taken.
5. The resolution authority may remove the special manager at any time.
Article 43
Power to require the provision of operational services and facilities
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to require an
undertaking under resolution, or any of its group entities, to provide any operational
services or facilities that are necessary to enable a recipient to operate effectively the
business transferred to it effectively, including where the undertaking under
resolution or relevant group entity has entered into normal insolvency proceedings.
2. Member States shall ensure that their resolution authorities have powers to enforce
obligations imposed, pursuant to paragraph 1, on group entities established in their
territory by resolution authorities established in other Member States.
3. The operational services and facilities provided in accordance with paragraphs 1 and
2 shall be on the following terms:
(a) where the operational services and facilities were provided to the undertaking
under resolution under an agreement before resolution action was taken and for
the duration of that agreement, on the same terms;
(b) where there is no agreement or where the agreement has expired, on reasonable
terms.
Article 44
Power to enforce crisis management measures by other Member States
1. Member States shall ensure that, where a transfer of shares, other instruments of
ownership, or assets, rights or liabilities includes assets that are located in a Member
State other than the State of the resolution authority, or includes rights or liabilities
under the law of a Member State other than the State of the resolution authority, the
transfer has effect in or under the law of that other Member State.
2. Member States shall provide the resolution authority that has made, or intends to
make, the transfer, with all reasonable assistance to ensure that the shares or other
instruments of ownership or assets, rights or liabilities are transferred to the recipient
in accordance with any applicable requirements of national law.
3. Member States shall ensure that shareholders, creditors and third parties that are
affected by a transfer of shares, other instruments of ownership, assets, rights or
liabilities as referred to in paragraph 1, are not entitled to prevent, challenge, or set
aside the transfer under any provision of law of the Member State where the assets
EN 86 EN
are located or of the law governing the shares, other instruments of ownership, rights
or liabilities.
4. Member States shall ensure that the principal amount of capital instruments, debt
instruments or other eligible liabilities is reduced, or that such liabilities or
instruments are converted, in accordance with the exercise of write-down or
conversion powers by a resolution authority of another Member State to an
undertaking under resolution, where the relevant liabilities or instruments:
(a) are governed by the law of the Member State other than the Member State of
the resolution authority that exercised the write-down or conversion powers;
(b) are owed to creditors located in the Member State other than the Member State
of the resolution authority that exercised the write-down or conversion powers.
5. Member States shall ensure that creditors that are affected by the exercise of write-
down or conversion powers referred to in paragraph 4 are not entitled to challenge
the reduction of the principal amount of the instrument or liability or its conversion,
as the case may be, under any provision of law of the Member State other than the
Member State of the resolution authority that exercised the write-down or conversion
powers.
6. Each Member State shall ensure that all of the following is determined in accordance
with the law of the Member State of the resolution authority:
(a) the right for shareholders, creditors and third parties to challenge, by way of
appeal as laid down in Article 65, a transfer of shares, other instruments of
ownership, assets, rights or liabilities referred to in paragraph 1 of this Article;
(b) the right for creditors to challenge, by way of appeal as laid down in Article 65,
the reduction of the principal amount, or the conversion, of an instrument or
liability covered by paragraph 4 points (a) or (b), of this Article;
(c) the safeguards for partial transfers, as referred to in Chapter V, in relation to
the assets, rights or liabilities referred to in paragraph 1.
Article 45
Power in respect of assets, rights, liabilities, shares and other instruments of ownership
located in or governed by the law of third countries
1. Member States shall provide that, in cases in which resolution action involves action
taken in respect of assets located in a third country or shares, other instruments of
ownership, rights or liabilities governed by the law of a third country, resolution
authorities may require that:
(a) the person exercising control over the undertaking under resolution and the
recipient take all steps necessary to ensure that the resolution action becomes
effective;
(b) the person exercising control over the undertaking under resolution hold the
shares, other instruments of ownership, assets or rights or discharge the
liabilities on behalf of the recipient until the resolution action becomes
effective;
EN 87 EN
(c) the reasonable expenses of the recipient properly incurred in carrying out any
action required under points (a) and (b) are met in any of the ways referred to
in Article 26(5).
2. In order to facilitate potential action pursuant to paragraph 1 of this Article, Member
States shall require insurance or reinsurance undertakings and entities referred to in
Article 1(1), points (b) to (e), to include into the related agreements contractual terms
by which shareholders, creditors or parties to the agreement creating the liability
recognise that the liability may be subject to write-down or conversion powers and
agree to be bound by any reduction of the principal or outstanding amount due,
conversion or cancellation that is effected by the exercise of those powers by a
resolution authority.
Member States shall ensure that resolution authorities may require insurance or
reinsurance undertakings and entities as referred to in Article 1(1), points (b) to (e),
to provide those resolution authorities with a reasoned legal opinion by an
independent legal expert confirming the legal enforceability and effectiveness of
such contractual terms.
3. Where a resolution authority assesses that, in spite of all the necessary steps taken by
the person exercising control over the undertaking under resolution in accordance
with paragraph 1, point (a), it is highly unlikely that the resolution action will
become effective in relation to certain assets located in a third country or certain
shares, other instruments of ownership, rights or liabilities governed by the law of a
third country, the resolution authority shall not proceed with the resolution action.
Where the resolution authority has already ordered the resolution action, that order
shall be void in relation to the assets, shares, instruments of ownership, rights or
liabilities concerned.
Article 46
Exclusion of certain contractual terms
1. A crisis prevention measure or a crisis management measure taken in relation to an
entity, including the occurrence of any event directly linked to the application of
such a measure, shall not, per se, under a contract entered into by the entity
concerned, be deemed to be an enforcement event within the meaning of Directive
2002/47/EC or insolvency proceedings within the meaning of Directive 98/26/EC,
provided that the substantive obligations under that contract, including payment and
delivery obligations and the provision of collateral, continue to be performed.
In addition, a crisis prevention measure or a crisis management measure shall not,
per se, be deemed to be an enforcement event within the meaning of Directive
2002/47/EC or insolvency proceedings within the meaning of Directive 98/26/EC
under a contract entered into by:
(a) a subsidiary, where the parent undertaking or any group entity guarantees or
otherwise supports the obligations under that contract; or
(b) any entity of a group, where the contract contains cross-default provisions.
2. Where third country resolution proceedings are recognised pursuant to Article 73, or,
in the absence of such recognition, where a resolution authority so decides, third
EN 88 EN
country resolution proceedings shall for the purposes of this Article constitute a crisis
management measure.
3. Provided that the substantive obligations under the contract, including payment and
delivery obligations, and provision of collateral, continue to be performed, a crisis
prevention measure, or a crisis management measure, including any event directly
linked to the application of such a measure, shall not, per se, make it possible for
anyone to:
(a) exercise any termination, suspension, modification, netting or set-off rights,
including in relation to a contract entered into by:
(i) a subsidiary, where the obligations under the contract are guaranteed or
otherwise supported by a group entity;
(ii) any group entity, where the contract contains cross-default provisions;
(b) obtain possession, exercise control or enforce any security over any property of
the insurance or reinsurance undertaking or the entity referred to in Article
1(1), points (b) to (e), concerned or any group entity in relation to a contract
which contains cross-default provisions;
(c) affect any contractual rights of the insurance or reinsurance undertaking or the
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), concerned or any group
entity in relation to a contract which contains cross-default provisions.
4. Paragraphs 1, 2 and 3 shall not affect the right of a person to take an action as
referred to in paragraph 3, points (a), (b) or (c) where that right arises by virtue of an
event other than the crisis prevention measure, the crisis management measure, or by
virtue of any event directly linked to the application of such a measure.
5. A suspension or restriction under Articles 47 or 48 shall not constitute non-
performance of a contractual obligation for the purposes of paragraphs 1 and 3 of this
Article and of Article 49(1).
6. The provisions contained in this Article shall be considered to be overriding
mandatory provisions within the meaning of Article 9 of Regulation (EC) No
593/2008 of the European Parliament and of the Council35
.
Article 47
Power to suspend certain obligations
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to suspend any
payment or delivery obligations pursuant to any contract to which an undertaking
under resolution is a party from the publication of a notice of the suspension in
accordance with Article 63(3) until midnight in the Member State of the resolution
authority of the undertaking under resolution at the end of the business day following
that publication.
35
Regulation (EC) No 593/2008 of the European Parliament and of the Council of 17 June 2008 on the
law applicable to contractual obligations (Rome I) (OJ L 177, 4.7.2008, p. 6).
EN 89 EN
2. A payment or delivery obligation that would have been due during the suspension
period referred to in paragraph 1 shall be due immediately upon expiry of the
suspension period.
3. Where an undertaking under resolution’s payment or delivery obligations under a
contract are suspended in accordance with paragraph 1, the payment or delivery
obligations of the undertaking under resolution’s counterparties under that contract
shall be suspended for the same period of time.
4. Any suspension under paragraph 1 shall not apply to payment and delivery
obligations owed to the following:
(a) systems and operators of systems designated in accordance with Directive
98/26/EC;
(b) CCPs authorised in the Union pursuant to Article 14 of Regulation (EU) No
648/2012 and third-country CCPs recognised by ESMA pursuant to Article 25
of that Regulation.
5. When exercising a power under this Article, resolution authorities shall have regard
to the impact the exercise of that power might have.
The resolution authorities shall set the scope of that power having regard to the
circumstances of each case.
Article 48
Power to restrict the enforcement of security interests
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to restrict
secured creditors of an undertaking under resolution from enforcing security interests
in relation to any assets of that undertaking from the publication of a notice of the
restriction in accordance with Article 63(3) until midnight in the Member State of the
resolution authority of the undertaking under resolution at the end of the business day
following that publication.
2. Any restriction under paragraph 1 shall not apply to:
(a) security interest of systems or operators of systems designated for the purposes
of Directive 98/26/EC;
(b) CCPs authorised in the Union pursuant to Article 14 of Regulation (EU) No
648/2012 and third-country central counterparties recognised by ESMA
pursuant to Article 25 of that Regulation.
3. Where Article 60 applies, resolution authorities shall ensure that any restrictions
imposed pursuant to the power referred to in paragraph 1 of this Article are
consistent for all group entities in relation to which a resolution action is taken.
Article 49
Power to temporarily suspend termination rights
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to suspend the
termination rights of any party to a contract with an undertaking under resolution
from the publication of the notice in accordance with Article 63(3) until midnight in
EN 90 EN
the Member State of the resolution authority of the undertaking under resolution at
the end of the business day following that publication, provided that the payment and
delivery obligations and the provision of collateral continue to be performed.
2. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to suspend the
termination rights of any party to a contract with a subsidiary of an undertaking
under resolution where any of the following applies:
(a) the obligations under that contract are guaranteed or are otherwise supported
by the undertaking under resolution;
(b) the termination rights under that contract are based solely on the insolvency or
financial condition of the undertaking under resolution;
(c) in the case of a transfer power that has been or may be exercised in relation to
the undertaking under resolution, either:
(i) all the assets and liabilities of the subsidiary relating to that contract have
been or may be transferred to and assumed by the recipient; or
(ii) the resolution authority provides in any other way adequate protection for
such obligations.
The suspension of the termination rights shall take effect from the publication of the
notice in accordance with Article 63(3) until midnight in the Member State where the
subsidiary of the undertaking under resolution is established on the business day
following that publication.
3. Any suspension under paragraph 1 or 2 shall not apply to:
(a) systems or operators of systems designated for the purposes of Directive
98/26/EC; or
(b) CCPs authorised in the Union pursuant to Article 14 of Regulation (EU) No
648/2012 and third-country central counterparties recognised by ESMA
pursuant to Article 25 of that Regulation.
4. A person may exercise a termination right under a contract before the end of the
period referred to in paragraph 1 or 2 where that person receives notice from the
resolution authority that the rights and liabilities covered by the contract shall not be:
(a) transferred to another entity; or
(b) subject to write-down or conversion in accordance with Article 34(1), point (a).
5. Where a resolution authority exercises the power specified in paragraph 1 or 2 of this
Article to suspend termination rights, and where no notice has been given pursuant to
paragraph 4 of this Article, those termination rights may be exercised on the expiry
of the period of suspension, subject to Article 46, as follows:
(a) where the rights and liabilities covered by the contract have been transferred to
another entity, a counterparty may exercise those termination rights in
accordance with the terms of that contract only on the occurrence of any
continuing or subsequent enforcement event by the recipient;
(b) where the rights and liabilities covered by the contract remain with the
undertaking under resolution and the resolution authority has not applied the
write-down or conversion tool to that contract for the purpose laid down in
Article 34(1), point (a) , a counterparty may exercise those termination rights in
EN 91 EN
accordance with the terms of that contract on the expiry of a suspension
referred to in paragraph 1 of this Article.
Article 50
Contractual recognition of resolution stay powers
1. Member States shall require insurance and reinsurance undertakings and entities
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to include in any financial contract which
they enter into and which is governed by third-country law, terms by which the
parties recognise that the financial contract may be subject to the exercise of powers
by the resolution authority to suspend or restrict rights and obligations under Articles
47, 48, and 49, and recognise that they are bound by the requirements of Article 46.
2. Member States may also require that ultimate parent undertakings ensure that their
third-country subsidiaries which are insurance and reinsurance undertakings or
entities referred to in Article 1(1) points (b) to (e), include, in the financial contracts
referred to in paragraph 1, terms to exclude that the exercise of the power of the
resolution authority to suspend or restrict rights and obligations of the ultimate parent
undertaking, in accordance with paragraph 1, constitutes a valid ground for early
termination, suspension, modification, netting, exercise of set-off rights or
enforcement of security interests on those contracts.
3. Paragraph 1 shall apply to any financial contract which:
(a) creates a new obligation, or materially amends an existing obligation after the
entry into force of the provisions adopted at national level to transpose this
Article;
(b) provides for the exercise of one or more termination rights or rights to enforce
security interests to which Article 46, 47, 48 or 49 would apply if the financial
contract were governed by the laws of a Member State.
4. The fact that an insurance or reinsurance undertaking or an entity as referred to in
Article 1(1), points (b) to (e), does not include in its financial contracts the
contractual terms referred to in paragraph 1 of this Article shall not prevent the
resolution authority from applying the powers referred to in Articles 46, 47, 48 or 49
in relation to that financial contract.
5. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards to specify the contents of
the contractual term referred to in paragraph 1, taking into account the different
business models of insurance and reinsurance undertakings and entities.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
EN 92 EN
Article 51
Power to temporarily suspend redemption rights
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the power to temporarily
restrict or suspend redemption rights of policy holders in relation to life insurance
contracts written by the undertaking under resolution, provided that the substantive
obligations under the contracts, and in particular payment obligations for the benefit
of policy holders, beneficiaries or injured parties, continue to be performed.
2. The power referred to in paragraph 1 shall only be used as long as necessary to
facilitate the application of one or more of the resolution tools referred to in Article
26(3). That power shall be valid for the period of time specified in the notice of
suspension published in accordance with Article 63(3).
Article 52
Exercise of the resolution powers
1. Member States shall ensure that resolution authorities are able to exercise control
over the undertaking under resolution, so as to:
(a) operate and conduct the activities and services of the undertaking under
resolution with all the powers of its shareholders and administrative,
management or supervisory body;
(b) manage and dispose of the assets and property of the undertaking under
resolution.
The control referred to in the first subparagraph may be exercised directly by the
resolution authority or indirectly by a person or persons appointed by the resolution
authority. Member States shall ensure that voting rights conferred by shares or other
instruments of ownership of the undertaking under resolution cannot be exercised
during the period of resolution.
2. Member States shall ensure that resolution authorities, subject to the right of appeal
referred to in Article 65(1), are able to take a resolution action through executive
order in accordance with national administrative competences and procedures,
without exercising control over the undertaking under resolution.
3. Resolution authorities shall decide in each particular case whether it is appropriate to
carry out the resolution action through the means specified in paragraph 1 or in
paragraph 2, having regard to the resolution objectives referred to in Article 18 and
the general principles governing resolution referred to in Article 22, the specific
circumstances of the undertaking under resolution in question and the need to
facilitate the effective resolution of cross-border groups.
4. Resolution authorities shall not be deemed to be shadow directors or de facto
directors under national law.
EN 93 EN
CHAPTER V
Safeguards
Article 53
Treatment of shareholders and creditors in the case of partial transfers and application
of the write-down or conversion tool
1. Member States shall ensure that, where one or more resolution tools as referred to in
Article 26(3) have been applied, except in a situation described in the second
subparagraph, and where resolution authorities transfer only parts of the rights, assets
and liabilities of the undertaking under resolution, the shareholders and the creditors
whose claims have not been transferred, receive in satisfaction of their claims at least
as much as what they would have received if the undertaking under resolution had
been wound up under normal insolvency proceedings at the time when the decision
referred to in Article 62 was taken.
2. Member States shall ensure that, where one or more resolution tools as referred to in
Article 26(3) have been applied and where resolution authorities apply the write-
down or conversion tool, the shareholders and creditors whose claims have been
written down or converted to equity do not incur greater losses than they would have
incurred if the undertaking under resolution had been wound up under normal
insolvency proceedings immediately at the time when the decision referred to in
Article 62 was taken.
Article 54
Valuation of difference in treatment
1. For the purposes of assessing whether shareholders and creditors would have
received better treatment if the undertaking under resolution had entered into normal
insolvency proceedings, Member States shall ensure that an independent person
caries out a valuation as soon as possible after the resolution action or actions have
been effected. That valuation shall be distinct from the valuation carried out under
Article 23.
2. The valuation in paragraph 1 shall determine:
(a) the treatment that shareholders and creditors, or the relevant insurance
guarantee schemes, would have received if the undertaking under resolution
with respect to which the resolution action or actions have been effected had
entered normal insolvency proceedings at the time when the decision referred
to in Article 62 was taken;
(b) the actual treatment that shareholders and creditors have received, in the
resolution of the undertaking under resolution;
(c) whether there is any difference between the treatment referred to in point (a)
and the treatment referred to in point (b).
3. The valuation shall:
(a) assume that the undertaking under resolution with respect to which the
resolution action or actions have been effected, would have entered normal
EN 94 EN
insolvency proceedings at the time when the decision referred to in Article 62
was taken;
(b) assume that the resolution action or actions had not been effected;
(c) disregard any provision of extraordinary public financial support to the
undertaking under resolution.
4. EIOPA shall develop draft regulatory technical standards specifying the
methodology for carrying out the valuation in this Article, in particular the
methodology for assessing the treatment that shareholders and creditors would have
received if the undertaking under resolution had entered insolvency proceedings at
the time when the decision referred to in Article 62 was taken.
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory technical standards
referred to in the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of
Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 55
Safeguard for shareholders and creditors
Member States shall ensure that where the valuation carried out under Article 54 determines
that any shareholder or creditor referred to in Article 53, or, where relevant, the insurance
guarantee scheme in accordance with the applicable national law, has incurred greater losses
than it would have incurred in a winding up under normal insolvency proceedings, it is
entitled to payment of the difference.
Article 56
Safeguard for counterparties in partial transfers
1. Member States shall ensure appropriate protection of the following arrangements and
of the counterparties to the following arrangements:
(a) security arrangements, under which a person has by way of security an actual
or contingent interest in the assets or rights that are subject to transfer,
irrespective of whether that interest is secured by specific assets or rights or by
way of a floating charge or similar arrangement;
(b) title transfer financial collateral arrangements, under which collateral to secure
or cover the performance of specified obligations is provided by a transfer of
full ownership of assets from the collateral provider to the collateral taker, on
terms providing for the collateral taker to transfer assets where those specified
obligations are performed;
(c) set-off arrangements, under which two or more claims or obligations owed
between the undertaking under resolution and a counterparty can be set off
against each other;
(d) netting arrangements;
(e) unit-linked policies or other ring-fenced portfolios;
(f) reinsurance agreements;
EN 95 EN
(g) structured finance arrangements, including securitisations and instruments used
for hedging purposes which form an integral part of the cover pool and which
according to national law are secured, and involve the granting and holding of
security by a party to the arrangement or a trustee, agent or nominee.
The form of protection that is appropriate, for the classes of arrangements specified
in points (a) to (g) of this paragraph and shall be chosen in accordance with Articles
57 to 60.
2. Member States shall ensure that the protections specified in paragraph 1 apply in the
following circumstances:
(a) a resolution authority transfers some but not all of the assets, rights or liabilities
of an undertaking under resolution to another entity or, in the exercise of a
resolution tool as referred to in Article 26(3), from a bridge undertaking or
asset and liability management vehicle to another person;
(b) a resolution authority exercises the powers specified in Article 41(1), point (f).
3. The requirement under paragraph 1 shall apply irrespective of the number of parties
involved in the arrangements and of whether the arrangements:
(a) are created by contract, trusts or other means, or arise automatically by
operation of law;
(b) arise under or are governed in whole or in part by the law of another Member
State or of a third country.
Article 57
Protection for financial collateral, set off and netting agreements, and reinsurance
agreements
1. Member States shall ensure that there is appropriate protection for title transfer
financial collateral arrangements, set-off and netting arrangements, and reinsurance
agreements so as to prevent the transfer of some, but not all, of the rights and
liabilities that are protected under a title transfer financial collateral arrangement, a
set-off arrangement, a netting arrangement or a reinsurance agreement between the
undertaking under resolution and another person and the modification or termination
of rights and liabilities that are protected under such a title transfer financial
collateral arrangement, a set-off arrangement, a netting arrangement or a reinsurance
agreement through the use of ancillary powers.
For the purposes of the first subparagraph, rights and liabilities are to be treated as
protected under a title transfer financial collateral arrangement, a set-off and netting
arrangement and a reinsurance agreement where the parties to the arrangement or
arrangement are entitled to set-off or net those rights and liabilities.
2. Notwithstanding paragraph 1, where necessary to better achieve the resolution
objectives referred to in Article 18 and in particular to ensure a better protection of
policy holders, resolution authorities may transfer, modify or terminate assets, rights
or liabilities that are part of a title transfer financial collateral arrangement, a set-off
and netting arrangement, or a reinsurance agreement.
EN 96 EN
Article 58
Protection for security arrangements
1. Member States shall ensure that there is appropriate protection for liabilities secured
under a security arrangement to prevent one or more of the following:
(a) the transfer of assets against which the liability is secured, unless that liability
and benefit of the security are also transferred;
(b) the transfer of a secured liability, unless the benefit of the security are also
transferred;
(c) the transfer of the benefit of the security, unless the secured liability is also
transferred;
(d) the modification or termination of a security arrangement through the use of
ancillary powers, where the effect of that modification or termination would be
that the liability ceases to be secured.
2. Notwithstanding paragraph 1, where necessary in order to better achieve the
resolution objectives referred to in Article 18 and in particular ensure a better
protection of policy holders, resolution authority may transfer, modify or terminate
assets, rights or liabilities that are part of the same arrangement.
Article 59
Protection for structured finance arrangements and other ring-fenced portfolios
1. Member States shall ensure that there is appropriate protection for structured finance
arrangements or other ring-fenced portfolios, including arrangements referred to in
Article 56(1), points (e) and (g), to prevent either of the following:
(a) the transfer of some, but not all, of the assets, rights and liabilities which
constitute or form part of a structured finance arrangement or other ring-fenced
portfolios, including the arrangements referred to in Article 56(1), points (e)
and (g), to which the undertaking under resolution is a party;
(b) the termination or modification through the use of ancillary powers of the
assets, rights and liabilities which constitute or form part of a structured
finance arrangement or other ring-fenced portfolios, including arrangements
referred to in Article 56(1), points (e) and (g), to which the undertaking under
resolution is a party.
2. Notwithstanding paragraph 1, where necessary to better achieve the resolution
objectives referred to in Article 18 and in particular to ensure a better protection of
policy holders, resolution authorities may transfer, modify or terminate assets, rights
or liabilities that are part of the same arrangement.
EN 97 EN
Article 60
Partial transfers: protection of trading, clearing and settlement systems
1. Member States shall ensure that the application of a resolution tool as referred to in
Article 26(3) does not affect the operation of systems and rules of systems covered
by Directive 98/26/EC, where the resolution authority does either of the following:
(a) transfers some, but not all of the assets, rights or liabilities of an undertaking
under resolution to another entity;
(b) uses the ancillary powers referred to in Article 41 to cancel or amend the terms
of a contract to which the undertaking under resolution is a party or to
substitute a recipient as a party.
2. A transfer, cancellation or amendment as referred to in paragraph 1 of this Article
shall not:
(a) revoke a transfer order in contravention of Article 5 of Directive 98/26/EC;
(b) modify or negate the enforceability of transfer orders and netting as required by
Articles 3 and 5 of Directive 98/26/EC, the use of funds, securities or credit
facilities as required by Article 4 of that Directive or the protection of collateral
security as required by Article 9 of that Directive.
CHAPTER VI
Procedural obligations
Article 61
Notification requirements
1. Member States shall require the administrative, management or supervisory body of
an insurance or reinsurance undertaking or any entity as referred to in Article 1(1),
points (b) to (e), to notify the supervisory authority where those bodies consider that
the insurance or reinsurance undertaking or the entity referred to in Article 1(1),
points (b) to (e), is failing or likely to fail, within the meaning specified in Article
19(3).
2. Supervisory authorities shall inform the resolution authorities concerned of:
(a) any notifications received under paragraph 1 of this Article, under Articles 136,
138(1) and 139(1) of Directive 2009/138/EC;
(b) any actions the supervisory authority requires the insurance or reinsurance
undertaking or any entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to take
pursuant to the exercise of the powers it has under Article 15 or 16 of this
Directive, and under Article 137, Article 138, paragraphs 3 and 5, Article
139(3), and Articles 140, 141 and 144 of Directive 2009/138/EC;
(c) any extension of the recovery period pursuant to Article 138(4) of Directive
2009/138/EC.
The supervisory authorities shall also provide the resolution authorities with a copy
of the recovery plan that the insurance or reinsurance undertaking or any entity
referred to in Article 1(1), points (b) to (e), has submitted pursuant to Article 138(2)
EN 98 EN
of Directive 2009/138/EC, a copy of the finance scheme submitted by the insurance
or reinsurance undertaking, or any entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e),
pursuant to Article 139(2) of Directive 2009/138/EC and the supervisory authorities’
opinion on those documents, as applicable.
3. A supervisory authority or resolution authority that determines that the conditions
referred to in Article 19(1), points (a) and (b), are met in relation to an insurance or
reinsurance undertaking or an entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), shall
communicate that determination without delay to the following authorities, if
different:
(a) the resolution authority for that undertaking or entity;
(b) the supervisory authority for that undertaking or entity;
(c) the supervisory authority of any Member State where that undertaking or entity
carries out significant cross border activities ;
(d) the resolution authority of any Member State where that undertaking or entity
carries out significant cross border activities;
(e) the insurance guarantee scheme to which an insurance undertaking is affiliated,
where applicable and where necessary to enable the functions of the insurance
guarantee scheme to be discharged;
(f) where applicable, the group resolution authority;
(g) the competent ministry;
(h) where applicable, the group supervisor;
(i) the European Systemic Risk Board and the designated national
macroprudential authority.
Article 62
Decision of the resolution authority
1. On receiving a communication from the supervisory authority pursuant to Article
61(3), or on its own initiative, the resolution authority shall determine whether the
conditions of Article 19(1) or Article 20(3) are met in respect of the insurance or
reinsurance undertaking or the entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), in
question.
2. A decision to take or not to take resolution action in relation to an insurance or
reinsurance undertaking or an entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e),
shall contain the following information:
(a) the reasons for that decision;
(b) the resolution action that the resolution authority intends to take, including,
where appropriate, the determination to apply for winding up, the appointment
of an administrator or any other measure under applicable normal insolvency
proceedings or, subject to Article 26(8), under national law.
EN 99 EN
Article 63
Procedural obligations of resolution authorities
1. Member States shall ensure that, as soon as reasonably practicable after taking a
resolution action, resolution authorities comply with the requirements laid down in
paragraphs 2 and 3.
2. Resolution authorities shall notify the undertaking under resolution and the following
authorities, if different, of the resolution action referred to in paragraph 1:
(a) the supervisory authority for the undertaking under resolution;
(b) the supervisory authority of any branch of the undertaking under resolution;
(c) the central bank of the Member State in which the undertaking under resolution
is established;
(d) where applicable, the insurance guarantee scheme to which the undertaking
under resolution is affiliated;
(e) where applicable, the group resolution authority;
(f) the competent ministry;
(g) where applicable, the group supervisory authority;
(h) the designated national macroprudential authority and the European Systemic
Risk Board ;
(i) the Commission, the European Central Bank, EIOPA, ESMA and EBA;
(j) where the undertaking under resolution is an institution as defined in Article 2,
point (b), of Directive 98/26/EC, the operators of the systems in which it
participates.
3. The resolution authority shall publish or ensure the publication of a copy of the order
or instrument by which the resolution action is taken, or a notice summarising the
effects of the resolution action, including the effects on policy holders and, where
applicable, the terms and period of suspension or restriction referred to in Articles
47, 48 and 49, by the following means:
(a) on its official website;
(b) on the website of the supervisory authority, if different from the resolution
authority, and on the website of EIOPA;
(c) on the website of the undertaking under resolution;
(d) where the shares, other instruments of ownership or debt instruments of the
undertaking under resolution are admitted to trading on a regulated market, the
means used for the disclosure of regulated information concerning the
undertaking under resolution in accordance with Article 21(1) of Directive
2004/109/EC of the European Parliament and of the Council36
.
36
Directive 2004/109/EC of the European Parliament and of the Council of 15 December 2004 on the
harmonisation of transparency requirements in relation to information about issuers whose securities are
admitted to trading on a regulated market and amending Directive 2001/34/EC (OJ L 390, 31.12.2004,
p. 38).
EN 100 EN
4. Where the shares, instruments of ownership or debt instruments are not admitted to
trading on a regulated market, the resolution authority shall ensure that the
documents providing proof of the instruments referred to in paragraph 3 are sent to
the shareholders and creditors of the undertaking under resolution that are known
through the registers or databases of the undertaking under resolution and which are
available to the resolution authority.
Article 64
Confidentiality
1. Member States shall ensure that the requirements of professional secrecy shall be
binding in respect of the following persons, authorities and bodies and that no
confidential information is disclosed by any of them:
(a) resolution authorities;
(b) supervisory authorities and EIOPA;
(c) competent ministries;
(d) special managers appointed in accordance with Article 42 of this Directive;
(e) potential acquirers that have been contacted by the supervisory authorities or
solicited by the resolution authorities, irrespective of whether that contact or
solicitation was made as a preparation for the use of the sale of business tool,
and irrespective of whether the solicitation resulted in an acquisition;
(f) auditors, accountants, legal and professional advisors, valuers and other experts
directly or indirectly engaged by the resolution authorities, supervisory
authorities, competent ministries or by the potential acquirers referred to in
point (e);
(g) bodies which administer insurance guarantee schemes;
(h) the body in charge of the financing arrangements;
(i) central banks and other authorities involved in the resolution process;
(j) a bridge institution or an asset management vehicle;
(k) any other person who provides or has provided services directly or indirectly,
permanently or occasionally, to persons referred to in points (a) to (j);
(l) senior management, members of the administrative, management and
supervisory body, and employees of the bodies or entities referred to in points
(a) to (j) before, during and after their appointment.
2. Without prejudice to the generality of the requirements under paragraph 1, Member
States shall ensure that the persons referred to in paragraph 1 shall be prohibited
from disclosing confidential information received during the course of their
professional activities, or received from a supervisory authority or resolution
authority in connection with that authority’s functions , to any person or authority,
unless in the following situations:
(a) the disclosure is made in the exercise of their functions under this Directive;
EN 101 EN
(b) the disclosure is made in summary or collective form in such a way that
individual insurance or reinsurance undertakings or any of the entities referred
to in Article 1(1), points (b) to (e), cannot be identified;
(c) the disclosure is made with the express and prior consent of the authority, the
insurance or reinsurance undertaking or the entity referred to in Article 1(1),
points (b) to (e),which provided the information.
Member States shall ensure that the persons referred to in paragraph 1 assess the
possible effects of disclosing information on the public interest in relation to
financial, monetary or economic policy, on the commercial interests of natural and
legal persons, on the purpose of inspections, on investigations and on audits.
The procedure for assessing the effects referred to in the second subparagraph shall
include a specific assessment of the effects of any disclosure of the contents and
details of recovery and resolution plan as referred to in Articles 5, 7, 9, 10 and 12 and
the result of any assessment carried out under Articles 6, 8 and 13.
Member States shall ensure that any person or entity referred to in paragraph 1 shall
be subject to civil liability in the event of an infringement of this Article.
3. Member States shall ensure that the persons referred to in paragraph 1, points (a), (b),
(c), (g), (i) and (j) have internal rules in place to ensure compliance with the
confidentiality requirements laid down in paragraphs 1 and 2, including rules to
secure secrecy of information between persons directly involved in the resolution
process.
4. Paragraphs 1 to 3 of this Article shall not prevent:
(a) employees and experts of the bodies or entities referred to in points paragraph
1, points (a) to (i), from sharing information among themselves within each
body or entity;
(b) resolution authorities and supervisory authorities, including their employees
and experts, from sharing information with each other and with other Union
resolution authorities, other Union supervisory authorities, competent
ministries, central banks, insurance guarantee schemes, authorities responsible
for normal insolvency proceedings, authorities responsible for maintaining the
stability of the financial system in Member States through the use of
macroprudential rules, persons charged with carrying out statutory audits of
accounts, EIOPA, or, subject to Article 77, third-country authorities that carry
out functions that are equivalent to the functions carried out by resolution
authorities, or, subject to strict confidentiality requirements, to a potential
acquirer for the purposes of planning or carrying out a resolution action.
5. Member States may authorise the exchange of information with any of the following:
(a) subject to strict confidentiality requirements, any other person where necessary
for the purposes of planning or carrying out a resolution action;
(b) parliamentary enquiry committees in their Member State, courts of auditors in
their Member State and other entities in charge of enquiries in their Member
State, under appropriate conditions;
(c) national authorities responsible for overseeing payment systems, the authorities
responsible for normal insolvency proceedings, the authorities entrusted with
the public duty of supervising other financial sector entities, the authorities
EN 102 EN
responsible for the supervision of financial markets, credit institutions and
investment firms and inspectors acting on their behalf, the authorities of
Member States responsible for maintaining the stability of the financial system
in Member States through the use of macroprudential rules, the authorities
responsible for protecting the stability of the financial system, and persons
charged carrying out statutory audits.
6. Paragraphs 1 to 5 of this Article shall be without prejudice to national law
concerning the disclosure of information for the purpose of legal proceedings in
criminal or civil cases.
7. EIOPA shall, by [PO – add 18 months after entry into force], issue guidelines in
accordance with Article 16 of Regulation (EU) No 1094/2010 to specify how
information should be provided in summary or collective form for the purposes of
paragraph 2.
CHAPTER VII
Right of appeal and exclusion of other actions
Article 65
Ex-ante judicial approval and rights to challenge decisions
1. Member States may require that a decision to take a crisis prevention measure or a
crisis management measure is subject to ex-ante judicial approval, provided that in
respect of a decision to take a crisis management measure, in accordance with
national law, the procedure relating to the application for approval and the court’s
consideration is expeditious.
2. Member States shall provide in national law for a right of appeal against a decision to
take a crisis prevention measure or a decision to exercise any power, other than a
crisis management measure, under this Directive.
3. Member States shall ensure that all persons affected by a decision to take a crisis
management measure, have the right to appeal against that decision.
Member States shall ensure that the review of a crisis management measure is
expeditious and that national courts use the economic assessments of the facts carried
out by the resolution authority as a basis for their own assessment.
4. The right to appeal referred to in paragraph 3, shall be subject to the following
requirements:
(a) the lodging of an appeal shall not entail any automatic suspension of the effects
of the challenged decision;
(b) the decision of the resolution authority shall be immediately enforceable and
shall give rise to a rebuttable presumption that a suspension of its enforcement
would be against the public interest.
Where it is necessary to protect the interests of third parties acting in good faith who
have acquired shares, other instruments of ownership, assets, rights or liabilities of an
undertaking under resolution by virtue of the use of resolution tools as referred to in
Article 26(3) or through the exercise of resolution powers by a resolution authority,
the annulment of a decision of a resolution authority shall not affect any subsequent
EN 103 EN
administrative acts or transactions concluded by the resolution authority concerned
which were based on the annulled decision. In that case, remedies for a wrongful
decision or action by the resolution authorities shall be limited to compensation for
the loss suffered by the applicant as a result of the annulled decision or act.
Article 66
Restrictions on other proceedings
1. Without prejudice to Article 62(2), point (b), Member States shall ensure with
respect to an undertaking under resolution or an insurance or reinsurance undertaking
or an entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e), in relation to which the
conditions for resolution referred to in Article 19(1) or Article 20(3) have been
determined to be met, that normal insolvency proceedings shall not be commenced
except at the initiative of the resolution authority and that a decision placing an
insurance or reinsurance undertaking or an entity referred to in Article 1(1), points
(b) to (e), into normal insolvency proceedings shall be taken only with the consent of
the resolution authority.
2. For the purposes of paragraph 1, Member States shall ensure that:
(a) supervisory authorities and resolution authorities are notified without delay of
any application for the opening of normal insolvency proceedings in relation to
an insurance or reinsurance undertaking or an entity referred to in Article 1(1),
points (b) to (e), irrespective of whether that undertaking or entity is under
resolution or whether a decision has been made public in accordance with
Article 63, paragraphs 3 and 4;
(b) the application for the opening of normal insolvency proceedings is not
determined unless the notifications referred to in point (a) have been made and
either of the following occurs:
(i) the resolution authority has notified the authorities responsible for normal
insolvency proceedings that it does not intend to take any resolution
action in relation to the insurance or reinsurance undertaking or the entity
referred to in Article 1(1), points (b) to (e);
(ii) a period of seven days beginning with the date on which the notifications
referred to in point (a) were made has expired.
3. Without prejudice to any restriction on the enforcement of security interests imposed
pursuant to Article 48, Member States shall ensure that, if necessary for the effective
application of the resolution tools referred to in Article 26(3) and the resolution
powers referred to in Chapter IV of Title III, resolution authorities may request a
court to apply a stay for an appropriate period of time in accordance with the
objective pursued, on any judicial action or proceeding in which an undertaking
under resolution is or becomes a party.
EN 104 EN
TITLE IV
CROSS-BORDER GROUP RESOLUTION
Article 67
General principles regarding decision-making involving more than one Member State
Member States shall ensure that, when making decisions or taking action pursuant to this
Directive which may have an impact in one or more other Member States, their authorities
have regard to the following general principles:
(a) when taking resolution action, decision-making shall be efficient and resolution costs
shall be kept as low as possible;
(b) decisions shall be made and action shall be taken in a timely manner and with due
urgency when required;
(c) resolution authorities, supervisory authorities and other authorities shall cooperate
with each other to ensure that decisions are made and action is taken in a coordinated
and efficient manner;
(d) the roles and responsibilities of relevant authorities within each Member State are
defined clearly;
(e) due consideration shall be given to the interests, potential impact of any decisions,
actions or inactions and negative effects on policy holders, financial stability, fiscal
resources, insurance guarantee schemes and negative economic and social effects in
all the Member States where the ultimate parent undertaking and its subsidiaries
operate or where they carry out significant cross-border activities;
(f) due consideration shall be given to the objectives of balancing the interests of the
various Member States involved and of avoiding unfairly prejudicing or unfairly
protecting the interests of particular Member States;
(g) resolution authorities, when taking resolution actions, shall take into account and
follow the group resolution plans referred to in Article 11, unless the resolution
authorities consider, taking into account the circumstances of the case, that the
resolution objectives referred to in Article 18 will be achieved more effectively by
taking actions which are not provided for in the resolution plans;
(h) a proposed decision or action shall be transparent whenever that decision or action is
likely to have implications on the policy holders, real economy, financial stability,
fiscal resources, and, where relevant, insurance guarantee schemes and financing
arrangements of any Member State concerned.
Article 68
Resolution colleges
1. Group resolution authorities shall establish resolution colleges to carry out the tasks
referred to in Articles 10, 11, 14, 16, 70 and 71, and, where appropriate, to ensure
cooperation and coordination with third-country resolution authorities.
EN 105 EN
In particular, resolution colleges shall provide a framework for the group resolution
authority, the other resolution authorities and, where appropriate, supervisory
authorities and group supervisors concerned, to perform the following tasks:
(a) exchanging information that is relevant for the development of group
resolution plans and for the application to groups of resolution powers;
(b) developing group resolution plans pursuant to Articles 10 and 11;
(c) assessing the resolvability of groups pursuant to Article 14;
(d) exercising powers to address or remove impediments to the resolvability of
groups pursuant to Article 16;
(e) deciding on the need to establish a group resolution scheme as referred to in
Article 70 or 71;
(f) reaching the agreement on a group resolution scheme proposed in accordance
with Article 70 or 71;
(g) coordinating public communication of group resolution strategies and schemes;
(h) coordinating the use of any insurance guarantee schemes or financing
arrangements.
In addition, resolution colleges may be used as a forum to discuss any issues relating
to cross-border group resolution.
2. The following shall be members of the resolution college:
(a) the group resolution authority;
(b) the resolution authorities of each Member State in which a subsidiary covered
by group supervision is established;
(c) the resolution authorities of Member States where a parent undertaking of one
or more undertakings of the group that is an entity as referred to in Article 1(1),
points (b), (d) or (e), are established;
(d) the group supervisor and the supervisory authorities of the Member States
where the resolution authority is a member of the resolution college;
(e) the competent ministries, where the resolution authorities which are members
of the resolution college are not the competent ministries;
(f) where relevant, the authority that is responsible for the insurance guarantee
scheme of a Member State, where the resolution authority of that Member
State is a member of the resolution college;
(g) EIOPA, subject to paragraph 4.
(h) the resolution authorities in Member States where the insurance or reinsurance
undertakings of the group carry out significant cross-border activities.
For the purposes of point (g), EIOPA shall contribute to promoting and monitoring
the efficient, effective and consistent functioning of resolution colleges and
convergence across resolution colleges. EIOPA shall be invited to attend the
meetings of the resolution college for that purpose. EIOPA shall not have any voting
rights.
For the purposes of point (h), the participation of the resolution authorities shall be
limited to achieving the objectives of an efficient exchange of information.
EN 106 EN
3. The resolution authorities of third countries where a parent undertaking or an
undertaking established in the Union has a subsidiary insurance or reinsurance
undertaking or a branch that would be considered to be significant were it located in
the Union may be invited to participate in the resolution college as observers,
provided that those authorities are subject to confidentiality requirements that are, in
the opinion of the group resolution authority, equivalent to those laid down in Article
77.
4. The group resolution authority shall be the chair of the resolution college. In that
capacity it shall:
(a) establish written arrangements and procedures for the functioning of the
resolution college, after having consulted the other members of the resolution
college;
(b) coordinate all activities of the resolution college;
(c) convene and chair all the meetings of the resolution college and keep all
members of the resolution college fully informed in advance of the
organisation of meetings of the resolution college, of the main issues to be
discussed and of the items to be considered;
(d) notify the members of the resolution college of any planned meetings so that
they can request to participate;
(e) decide which members and observers shall be invited to attend particular
meetings of the resolution college, on the basis of specific needs, taking into
account the relevance of the issue to be discussed for those members and
observers;
(f) keep all of the members of the college informed, in a timely manner, of the
decisions and outcomes of those meetings.
Notwithstanding point (e), resolution authorities shall be entitled to participate in
resolution college meetings whenever matters subject to joint decision-making or
relating to a group entity located in their Member State are on the agenda.
5. Group resolution authorities shall not be obliged to establish a resolution college if
other groups or colleges perform the same functions and carry out the same tasks
specified in paragraph 1 and comply with all the conditions and procedures,
including those covering membership and participation in resolution colleges, laid
down in this Article and in Article 69. In such a case, all references to resolution
colleges in this Directive shall be understood as references to those other groups or
colleges.
6. EIOPA shall develop draft regulatory standards to specify the operational
functioning of the resolution colleges for the performance of the tasks referred to in
paragraph 1.
EIOPA shall submit those draft regulatory technical standards to the Commission by
[PO – add 18 months after entry into force].
Power is delegated to the Commission to adopt the regulatory standards referred to in
the first subparagraph in accordance with Articles 10 to 14 of Regulation (EU) No
1094/2010.
EN 107 EN
Article 69
Information exchange
1. Subject to Article 64, resolution authorities and supervisory authorities shall provide
one another on request with all the information relevant for the exercise of the other
authorities’ tasks under this Directive.
2. The group resolution authority shall coordinate the flow of all relevant information
between resolution authorities. In particular, the group resolution authority shall
provide the resolution authorities in other Member States with all the relevant
information in a timely manner to facilitate the exercise of the tasks referred to in
Article 68(1), second subparagraph, points (b) to (h).
3. A resolution authority shall not transmit information that has been provided by a
third-country supervisory or resolution authority unless that third-country
supervisory or resolution authority has consented to such transmission.
Resolution authorities shall not be obliged to transmit such information if the third-
country supervisory or resolution authority has not consented to its onward
transmission.
Article 70
Group resolution involving a subsidiary of the group
1. A resolution authority that decides that an insurance or reinsurance undertaking or
any entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e), that is a subsidiary of a
group, meets the conditions for resolution laid down in Article 19(1) or Article 20(3),
shall notify the following information without delay to the group resolution
authority, if different, to the group supervisor, and to the members of the resolution
college for the group in question:
(a) the decision that the insurance or reinsurance undertaking or any entity referred
to in Article 1(1), points (b) to (e), meets the conditions laid down in Article 19
or 20;
(b) the resolution actions or insolvency measures that the resolution authority
considers to be appropriate for that insurance or reinsurance undertaking or that
entity referred to in Article 1(1), points (b) to (e).
2. On receiving the notification referred to in paragraph 1, the group resolution
authority, after having consulted the other members of the resolution college
concerned, shall assess the likely impact of the resolution actions or other measures
notified in accordance with paragraph 1, point (b), on the group and on group entities
in other Member States, and whether the resolution actions or other measures would
make it likely that the conditions for resolution referred to in Article 19(1) or Article
20(3) would be satisfied in relation to a group entity in another Member State.
3. Where the group resolution authority assesses that the resolution actions or other
measures notified in accordance with paragraph 1, point (b), would not make it likely
that the conditions laid down in Article 19(1) or Article 20(3) would be satisfied in
relation to a group entity in another Member State, the resolution authority
responsible for the insurance or reinsurance undertaking or the entity referred to in
EN 108 EN
Article 1(1), points (b) to (e), may take the resolution actions or other measures that
it notified in accordance with paragraph 1, point (b), of this Article.
4. Where the group resolution authority assesses that the resolution actions or other
measures notified in accordance with paragraph 1, point (b), would make it likely
that the conditions laid down in Article 19(1) or 20(3) would be satisfied in relation
to a group entity in another Member State, the group resolution authority shall, no
later than 24 hours after receiving the notification referred to in paragraph 1, propose
a group resolution scheme and submit that scheme to the resolution college. That 24-
hour period may be extended with the consent of the resolution authority which made
the notification referred to in paragraph 1.
5. In the absence of an assessment by the group resolution authority within 24 hours, or
a longer period that has been agreed, after having received the notification referred to
in paragraph 1, the resolution authority which made the notification referred to in
paragraph 1 may take the resolution actions or other measures that it notified in
accordance with point (b) of that paragraph.
6. The group resolution scheme referred to in paragraph 4 shall:
(a) outline the resolution actions that the resolution authorities concerned should
take in relation to the ultimate parent undertaking or particular group entities to
meet the resolution objectives referred to in Article 18 and to comply with the
general principles governing resolution referred to in Article 22;
(b) specify how the resolution actions referred to in point (a) should be
coordinated;
(c) establish a financing plan which takes into account the group resolution plan
and the principles for sharing responsibility laid down in that group resolution
plan in accordance with Article 10(2), point (e).
7. Subject to paragraph 8, the group resolution scheme shall take the form of a joint
decision of the group resolution authority and the resolution authorities responsible
for the subsidiaries that are covered by the group resolution scheme.
EIOPA may, at the request of a resolution authority, assist the resolution authorities
in reaching a joint decision in accordance with Article 31(2), point (c) of Regulation
(EU) No 1094/2010.
8. A resolution authority that disagrees with the group resolution scheme proposed by
the group resolution authority or that considers that, for reasons of protection of
policy holders, the real economy and financial stability, it needs to take independent
resolution actions or measures other than those proposed in the group resolution
scheme in relation to an insurance or reinsurance undertaking or an entity referred to
in of Article 1(1), points (b) to (e), shall:
(a) set out in detail the reasons for the disagreement or the reasons to depart from
the group resolution scheme;
(b) notify the group resolution authority and the other resolution authorities that
are covered by the group resolution scheme of the reasons referred to in point
(a);
(c) inform the group resolution authority and the other resolution authorities that
are concerned by the group resolution scheme about the resolution actions or
measures it will take.
EN 109 EN
When setting out the reasons for its disagreement, a resolution authority shall take
into consideration the group resolution plans referred to in Article 11, the potential
impact of the actions or measures it will take on policy holders, the real economy and
financial stability in the Member States concerned, and the potential effect of these
resolution actions or measures on other parts of the group.
9. Resolution authorities that do agree with the group resolution scheme proposed by
the group resolution authority may reach a joint decision on a group resolution
scheme covering group entities in their respective Member States without the
participation of the disagreeing resolution authorities.
10. The joint decisions referred to in paragraph 7 and 9 and the resolution actions or
measures taken in accordance with paragraph 8 shall be recognised as conclusive and
applied by the resolution authorities in the Member States concerned.
11. Authorities shall take all actions and measures referred to in this Article without
delay, and with due regard to the urgency of the situation.
12. Where a group resolution scheme is not implemented, resolution authorities shall,
when taking resolution actions in relation to any group entity, cooperate closely
within the resolution college to achieve a coordinated resolution strategy for all the
group entities that are failing or likely to fail.
13. Resolution authorities that take any resolution action in relation to any group entity
shall inform the members of the resolution college regularly and fully about those
actions or measures and their on-going progress.
Article 71
Group resolution involving an ultimate parent undertaking
1. A group resolution authority that decides that an ultimate parent undertaking for
which it is responsible meets the conditions referred to in Article 19(1) or Article
20(3) shall notify the information referred to in Article 70(1), points (a) and (b), to
the group supervisor and to the other members of the resolution college of the group
in question without delay.
The resolution actions or insolvency measures referred to in Article 70(1), point (b),
may include the implementation of a group resolution scheme drawn up in
accordance with Article 70(6) in any of the following circumstances:
(a) the resolution actions or other measures at parent level notified in accordance
with Article 70(1), point (b), make it likely that the conditions laid down in
Article 19(1) or Article 20(3) would be fulfilled in relation to a group entity in
another Member State;
(b) resolution actions or other measures at parent level only are not sufficient to
stabilise the situation or are not likely to provide an optimum outcome;
(c) the resolution authorities have determined that one or more subsidiaries for
which they are responsible meet the conditions referred to in Article 19(1) or
Article 20(3);
(d) resolution actions or other measures at group level will benefit the subsidiaries
of the group in a way that makes a group resolution scheme appropriate.
EN 110 EN
2. Where the actions or measures proposed by the group resolution authority under
paragraph 1 do not contain a group resolution scheme, the group resolution authority
shall take its decision after having consulted the members of the resolution college.
3. Where the actions or measures proposed by the group resolution authority under
paragraph 1 do contain a group resolution scheme, the group resolution scheme shall
take the form of a joint decision of the group resolution authority and the resolution
authorities responsible for the subsidiaries that are covered by the group resolution
scheme.
EIOPA may, at the request of a resolution authority, assist the resolution authorities
in reaching a joint decision in accordance with Article 31(2), point (c) of Regulation
(EU) No 1094/2010.
4. A resolution authority that disagrees with or departs from the group resolution
scheme proposed by the group resolution authority or considers that, for reasons of
financial stability, it needs to take independent resolution actions or measures other
than those proposed in the group resolution scheme in relation to an insurance or
reinsurance undertaking or entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e) shall:
(a) set out in detail the reasons for the disagreement or the reasons to depart from
the group resolution scheme;
(b) notify the group resolution authority and the other resolution authorities that
are covered by the group resolution scheme of the reasons referred to in point
(a);
(c) inform the group resolution authority and the other resolution authorities that
are covered by the group resolution scheme about the actions or measures it
intends to take.
When setting out the reasons for its disagreement, the resolution authority concerned
shall give consideration to the group resolution plans referred to in Article 11, the
potential impact of the actions or measures it will take on financial stability in the
Member States concerned and the potential effect of the resolution actions or
measures on other parts of the group.
5. Resolution authorities that do agree with the group resolution scheme proposed by
the group resolution authority may reach a joint decision on a group resolution
scheme covering group entities in their respective Member States without the
participation of the disagreeing resolution authorities.
6. The joint decision referred to in paragraph 3 or 5 and the actions and measures
referred to in paragraph 4 shall be recognised as conclusive and applied by the
resolution authorities in the Member States concerned.
7. Authorities shall perform all actions and measures referred to in paragraphs 1 to 6
without delay, and with due regard to the urgency of the situation.
8. Where a group resolution scheme is not implemented, resolution authorities shall,
when taking resolution action in relation to any group entity, cooperate closely
within the resolution college to achieve a coordinated resolution strategy for all
affected group entities.
9. Resolution authorities that take resolution action in relation to any group entity shall
inform the members of the resolution college regularly and fully about those actions
or measures and their on-going progress.
EN 111 EN
TITLE V
RELATIONS WITH THIRD COUNTRIES
Article 72
Agreements with third countries
1. In accordance with Article 218 TFEU, the Commission may submit to the Council
proposals for the negotiation of agreements with one or more third countries
regarding the means of cooperation between the resolution authorities and the third
country authorities concerned, amongst others to share information sharing in
connection with recovery and resolution planning in relation to insurance and
reinsurance undertakings, third country insurance and reinsurance undertakings, and
groups.
2. The agreements referred to in paragraph 1 shall seek to ensure the establishment of
processes and arrangements between resolution authorities and the third country
authorities concerned for cooperation in carrying out some or all of the tasks and
exercising some or all of the powers referred to in Article 76.
3. Member States may enter into bilateral agreements with a third country regarding the
matters referred to in paragraphs 1 and 2 until the entry into force of an agreement
referred to in paragraph 1 with the relevant third country to the extent that such
bilateral agreements are not inconsistent with this Title.
Article 73
Recognition and enforcement of third-country resolution proceedings
1. This Article shall apply in respect of third-country resolution proceedings unless and
until an international agreement as referred to in Article 72(1) enters into force with
the third country concerned. It shall also apply following the entry into force of an
international agreement as referred to in Article 72(1) with the third country
concerned to the extent that recognition and enforcement of third-country resolution
proceedings is not governed by that agreement.
2. The resolution authority concerned shall decide whether to recognise and enforce,
except as provided for in Article 74, third-country resolution proceedings relating to
a Union subsidiary or a Union branch of a third-country insurance or reinsurance
undertaking or a parent undertaking.
The decision shall give due consideration to the interests of each Member State
where a third-country insurance or reinsurance undertaking or parent undertaking
operates, and in particular on the other parts of the group and on the policy holders,
the real economy and the financial stability in those Member States.
3. Member States shall ensure that resolution authorities are, as a minimum,
empowered to do the following:
(a) exercise the resolution powers in relation to the following:
EN 112 EN
(i) assets of a third-country insurance or reinsurance undertaking or parent
undertaking that are located in their Member State or governed by the
law of their Member State;
(ii) rights or liabilities of a third-country insurance or reinsurance
undertaking that are booked by the Union branch in their Member State
or governed by the law of their Member State, or where claims in relation
to such rights and liabilities are enforceable in their Member State;
(b) perfect, including to require another person to take action to perfect, a transfer
of shares or other instruments of ownership in a Union subsidiary established
in that Member State;
(c) exercise the powers in Article 47, 48 or 49 in relation to the rights of any party
to a contract with an entity referred to in paragraph 1 of this Article, where
such powers are necessary in order to enforce third-country resolution
proceedings; and
(d) render unenforceable any right to terminate, liquidate or accelerate contracts, or
affect the contractual rights, of entities referred to in paragraph 1 and other
group entities, where such a right arises from resolution action taken in respect
of the third-country insurance or reinsurance undertaking, parent undertaking
of such entities or other group entities, whether by the third-country resolution
authority itself or otherwise pursuant to legal or regulatory requirements as to
resolution arrangements in that country, provided that the substantive
obligations under the contract, including payment and delivery obligations, and
provision of collateral, continue to be performed.
4. Resolution authorities may take, where necessary in the public interest, resolution
action with respect to a parent undertaking where the relevant third-country authority
determines that an insurance or reinsurance undertaking that is a subsidiary of that
parent undertaking and that is incorporated in that third country meets the conditions
for resolution under the law of that third country. To that end, Member States shall
ensure that resolution authorities are empowered to use any resolution power in
respect of that parent undertaking, and Article 46 shall apply.
5. The recognition and enforcement of third-country resolution proceedings shall be
without prejudice to any normal insolvency proceedings under national law
applicable, where appropriate, in accordance with this Directive.
Article 74
Right to refuse recognition or enforcement of third-country resolution proceedings
The resolution authority may refuse to recognise or to enforce third-country resolution
proceedings pursuant to Article 73 if it considers:
(a) that the third-country resolution proceedings would have adverse effects on financial
stability in the Member State in which the resolution authority is based or that the
proceedings would have adverse effects on financial stability in another Member
State;
(b) that independent resolution action under Article 75 in relation to a Union branch is
necessary to achieve one or more of the resolution objectives referred to in Article
18;
EN 113 EN
(c) that creditors would not receive the same treatment as third-country creditors with
similar legal rights under the third-country home resolution proceedings;
(d) that recognition or enforcement of the third-country resolution proceedings would
have material fiscal implications for the Member State; or
(e) that the effects of such recognition or enforcement would be contrary to the national
law.
Article 75
Resolution of Union branches
1. Member States shall ensure that resolution authorities have the powers necessary to
act in relation to a Union branch that is not subject to any third-country resolution
proceedings or that is subject to third-country proceedings and one of the
circumstances referred to in Article 74 applies.
Member States shall ensure that Article 46 applies to the exercise of such powers.
2. Member States shall ensure that the powers required in paragraph 1 may be exercised
by resolution authorities where the resolution authority considers that action is
necessary in the public interest and one or more of the following conditions is met:
(a) the Union branch no longer meets, or is likely not to meet, the conditions
imposed by national law for its authorisation and operation within that Member
State and there is no prospect that any private sector, supervisory or relevant
third-country action would restore the branch to compliance or prevent failure
in a reasonable timeframe;
(b) the third-country insurance or reinsurance undertaking is, in the opinion of the
resolution authority, unable or unwilling, or is likely to be unable, to pay its
obligations to Union creditors, or obligations that have been created or booked
through the branch, such as payments to policy holders or beneficiaries, as they
fall due and the resolution authority is satisfied that no third-country resolution
proceedings or insolvency proceedings have been or will be initiated in relation
to that third-country insurance or reinsurance undertaking in a reasonable
timeframe;
(c) the relevant third-country authority has initiated third-country resolution
proceedings in relation to the third-country insurance or reinsurance
undertaking, or has notified to the resolution authority its intention to initiate
such a proceeding.
3. Where a resolution authority takes an independent action in relation to a Union
branch, it shall have regard to the resolution objectives referred to in Article 18 and
take the action in accordance with the following principles and requirements, insofar
as they are relevant:
(a) the principles set out in Article 22;
(b) the requirements relating to the application of the resolution tools in Title III,
Chapter II.
EN 114 EN
Article 76
Cooperation with third-country authorities
1. This Article shall apply in respect of cooperation with a third country unless and
until an international agreement as referred to in Article 72(1) enters into force with
the relevant third country. It shall also apply following the entry into force of an
international agreement provided for in Article 72(1) with the relevant third country
to the extent that the subject matter of this Article is not governed by that agreement.
2. EIOPA may conclude non-binding framework cooperation arrangements with
relevant third-country authorities. The framework cooperation agreements shall
establish processes and arrangements between the participating authorities for
sharing information necessary for and cooperation in carrying out some or all or the
following tasks and exercising some or all of the following powers in relation to
insurance or reinsurance undertakings or groups:
(a) the development of resolution plans in accordance with Articles 9 to 12 and
similar requirements under the law of the relevant third countries;
(b) the assessment of the resolvability of such insurance and reinsurance
undertakings and groups, in accordance with Articles 13 and 14 and similar
requirements under the law of the relevant third countries;
(c) the application of powers to address or remove impediments to resolvability
pursuant to Articles 15 and 16 and any similar powers under the law of the
relevant third countries;
(d) the application of preventive measures pursuant to Article 141 of Directive
2009/138/EC and similar powers under the law of the relevant third countries;
(e) the application of resolution tools as referred to in Article 26(3) and exercise of
resolution powers and similar powers exercisable by the relevant third-country
authorities.
3. Supervisory or resolution authorities, where appropriate, may conclude cooperation
arrangements in line with the EIOPA framework arrangement referred to in
paragraph 2 with relevant third country authorities.
4. Member States shall notify EIOPA of any cooperation arrangements that resolution
authorities and supervisory authorities have concluded in accordance with this
Article.
Article 77
Exchange of confidential information
1. Member States shall ensure that resolution authorities, supervisory authorities and
competent ministries exchange confidential information, including pre-emptive
recovery plans drawn up and maintained in accordance with Articles 5 and 7, with
relevant third-country authorities only if the following conditions are met:
(a) those third-country authorities are subject to requirements and standards of
professional secrecy at least considered to be equivalent, in the opinion of all
the authorities concerned, to those imposed by Article 64.
EN 115 EN
(b) the information is necessary for the performance by the relevant third-country
authorities of their resolution functions under national law that are comparable
to those under this Directive and, subject to point (a), is not used for any other
purposes.
For the purposes of point (a), in so far as the exchange of information relates to
personal data, the handling and transmission of such personal data to third-country
authorities shall be governed by the applicable Union and national data protection
law.
2. Where confidential information originates in another Member State, resolution
authorities, supervisory authorities and competent ministries shall not disclose that
information to relevant third-country authorities unless the following conditions are
met:
(a) the relevant authority of the Member State where the information originated
(the originating authority) agrees to that disclosure;
(b) the information is disclosed only for the purposes permitted by the originating
authority.
EN 116 EN
TITLE VI
PENALTIES
Article 78
Administrative penalties and other administrative measures
1. Without prejudice to the powers of resolution and supervisory authorities laid down
in this Directive and Directive 2009/138/EC and the right of Member States to
provide for and impose criminal penalties referred to in the second subparagraph,
Member States shall lay down rules on administrative penalties and other
administrative measures applicable where the national provisions transposing this
Directive have not been complied with, and shall take all measures necessary to
ensure that they are implemented.
Member States that decide not to lay down rules for administrative penalties or other
administrative measures for infringements which are subject to national criminal law
shall communicate to the Commission the criminal law provisions concerned.
The administrative penalties and other administrative measures shall be effective,
proportionate and dissuasive.
2. Member States shall ensure that in the event of an infringement, administrative
penalties or other administrative measures can be applied, subject to the conditions
laid down in national law, to the members of the administrative, management or
supervisory body, and to other natural persons who under national law are
responsible for the infringement.
3. The powers to impose administrative penalties and other administrative measures
provided for in this Directive shall be attributed to resolution authorities or to
supervisory authorities, depending on the type of infringement. Resolution
authorities and supervisory authorities shall have all information-gathering and
investigatory powers that are necessary for the exercise of their respective functions.
In the exercise of their powers to impose administrative penalties or other
administrative measures, resolution authorities and supervisory authorities shall
cooperate closely to ensure that administrative penalties or other administrative
measures produce the desired results and coordinate their action when dealing with
cross-border cases.
4. Resolution authorities and supervisory authorities shall exercise their administrative
powers to impose penalties and other administrative measures in accordance with
this Directive and national law in any of the following ways:
(a) directly;
(b) in collaboration with other authorities;
(c) under their responsibility by delegation to other authorities;
(d) by application to the competent judicial authorities.
5. Member States shall ensure that decisions taken by the resolution authorities and
supervisory authorities in accordance with this Title are subject to a right of appeal.
EN 117 EN
Article 79
Specific provisions on administrative penalties and other administrative measures
1. Member States shall ensure that their laws, regulations and administrative provisions
provide for administrative penalties and other administrative measures at least in
respect of the following situations:
(a) an infringement of Articles 5 or 7 by failing to draw up, maintain and update
pre-emptive recovery plans and group pre-emptive recovery plans;
(b) an infringement of Article 12 by failing to provide all the information
necessary for the development of resolution plans;
(c) an infringement of Article 61(1) by the failure of the administrative,
management or supervisory body of an insurance or reinsurance undertaking or
an entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e), to notify the
supervisory authority when that undertaking or that entity is failing or likely to
fail.
2. Member States shall ensure that, in the cases referred to in paragraph 1, the
administrative penalties and other administrative measures that can be applied
include at least the following:
(a) a public statement indicating the natural person, insurance or reinsurance
undertaking, the entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e), an
ultimate parent undertaking or other legal person responsible for the
infringement and the nature of the infringement;
(b) an order requiring the natural or legal person responsible to cease the conduct
and to desist from a repetition of that conduct;
(c) a temporary ban on any member of the administrative, management or
supervisory body or senior management of the insurance or reinsurance
undertaking or an entity as referred to in Article 1(1), points (b) to (e), or any
other natural person who is held responsible, to exercise functions in an
insurance or reinsurance undertaking or an entity as referred to in Article 1(1),
points (b) to (e);
(d) in the case of a legal person, administrative fines of up to 10 % of the total
annual turnover of that legal person in the preceding business year;
(e) in the case of a natural person, administrative fines of up to EUR 5 000 000, or
in the Member States where the Euro is not the official currency, the
corresponding value in the national currency on [PO – please add date of entry
into force of this Directive];
(f) administrative fines of up to twice the amount of the benefit derived from the
infringement where that benefit can be determined.
For the purposes of point (d), where the legal person is a subsidiary of a parent
undertaking, the relevant turnover shall be the total annual turnover resulting from
the consolidated accounts of the ultimate parent undertaking in the preceding
business year.
EN 118 EN
Article 80
Publication of administrative penalties and other administrative measures
1. Member States shall ensure that resolution authorities and supervisory authorities
publish on their official website at least any administrative penalties and other
administrative measures imposed by those authorities for infringing the national
provisions transposing this Directive where such administrative penalties or other
administrative measures have not been the subject of an appeal or where the right of
appeal has been exhausted. Such publication shall be made without undue delay after
the natural or legal person is informed of that administrative penalty or other
administrative measure. The publication shall contain information on the type and
nature of the infringement and the identity of the natural or legal person on whom the
administrative penalty or other administrative measure is imposed.
Where Member States permit publication of administrative penalties and other
administrative measures against which there is an appeal, resolution authorities and
supervisory authorities shall, without undue delay, publish on their official websites
information on the status of that appeal and the outcome thereof.
2. Where the resolution authority or supervisory authority considers that the publication
of the identity of the legal persons, or identity or personal data of natural persons
would be disproportionate following a case-by-case assessment conducted on the
proportionality of the publication of such data, or where such a publication would
jeopardise the stability of financial markets or an ongoing investigation, the
resolution authority or supervisory authority shall do any of the following:
(a) defer the publication of the decision imposing the administrative penalty or
other administrative measures until the reasons for that deferral cease to exist;
(b) publish the decision imposing the administrative penalty or other
administrative measures on an anonymous basis in accordance with national
law where such anonymous publication would ensure the effective protection
of the personal data concerned;
(c) not publish the decision imposing the administrative penalty or other
administrative measures where the resolution authority or supervisory authority
is of the opinion that publication in accordance with point (a) or (b) would be
insufficient to ensure either of the following:
(i) that the stability of financial markets is not jeopardised;
(ii) the proportionality of the publication of such data with regard to
measures which are deemed to be of a minor nature.
Resolution authorities and supervisory authorities shall ensure that any publication in
accordance with this Article shall remain on their official website for a period of at
least five years after its publication. Personal data contained in the publication shall
only be kept on the official website of the resolution authority or the supervisory
authority for the period which is necessary according to applicable data protection
rules.
EN 119 EN
Article 81
Maintenance of central database by EIOPA
1. Subject to the professional secrecy requirements referred to in Article 64, resolution
authorities and supervisory authorities shall inform EIOPA of all administrative
penalties and other administrative measures imposed by them under Article 79 and of
the status of that appeal and outcome thereof.
EIOPA shall maintain and keep updated a central database of penalties and other
administrative measures reported to it by resolution authorities, solely to enable those
resolution authorities to exchange information, which shall be accessible to those
resolution authorities only.
EIOPA shall maintain and keep updated a central database of penalties and other
administrative measures reported to it by supervisory authorities, solely to enable
those supervisory authorities to exchange information, which shall be accessible to
those supervisory authorities only.
2. EIOPA shall maintain and keep updated a webpage with the following information
or links to that information:
(a) each resolution authority’s publication of penalties;
(b) each supervisory authority’s publication of penalties under Article 80;
(c) the period for which each Member State publishes penalties.
Article 82
Effective application of penalties and exercise of powers to impose penalties by
supervisory authorities and resolution authorities
Member States shall ensure that when determining the type of administrative penalties or
other administrative measures and the level of administrative fines, the supervisory authorities
and resolution authorities take into account all relevant circumstances, including where
appropriate:
(a) the gravity and the duration of the infringement;
(b) the degree of responsibility of the natural or legal person responsible;
(c) the financial strength of the natural or legal person responsible;
(d) the amount of profits gained or losses avoided by the natural or legal person
responsible, insofar as those profits or losses can be determined;
(e) the losses for third parties, including policy holders, caused by the infringement,
insofar those losses can be determined;
(f) the level of cooperation of the natural or legal person responsible with the
supervisory authority and the resolution authority;
(g) previous infringements by the natural or legal person responsible.
For the purposes of point (c), the indicators of financial strength of a natural or legal person
shall include the total turnover of the responsible legal person or the annual income of the
responsible natural person.
EN 120 EN
TITLE VII
AMENDMENTS TO DIRECTIVES 2002/47/EC,
2004/25/EC, 2009/138/EC, (EU) 2017/1132 AND TO
REGULATIONS (EU) No 1094/2010 AND (EU) No
648/2012
Article 83
Amendments to Directive 2009/138/EC
Directive 2009/138/EC is amended as follows:
(1) Article 141 is replaced by the following:
‘Article 141
Supervisory powers in deteriorating financial conditions
1. Following a notification pursuant to Article 136 or following the identification
of deteriorating financial conditions pursuant to Article 36(3), where the insurance or
reinsurance undertaking’s decisions, including financial ones, would result in the
following three months or already result in non-compliance with any of the items
referred to in Article 36(2), points (a) to (e), the supervisory authorities shall have the
power to take the necessary measures to restore compliance.
2. The measures referred to in paragraph 1 shall be proportionate to the risk and
to the extent of non-compliance with regulatory requirements, and may contain the
following:
(a) requiring the administrative, management, or supervisory body of the
undertaking to update the pre-emptive recovery plan drawn up in accordance
with Article 5 of Directive (EU) xx/xx of the European Parliament and of the
Council*1
, where the circumstances are different from the assumptions set out
in that plan;
(b) requiring the administrative, management, or supervisory body of the
undertaking to take measures set out in the pre-emptive recovery plan drawn up
in accordance with Article 5 of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the
number of the IRRD]. Where the plan is updated pursuant to point (a), the
measures taken shall contain any updated measures;
(c) requiring the administrative, management, or supervisory body of an
undertaking that does not have in place a pre-emptive recovery plan as referred
to in Article 5 of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the number of the
IRRD] , to identify the causes of the non-compliance or likely non-compliance
with regulatory requirements and to identify suitable measures and a timeframe
for the implementation of those regulatory requirements;
(d) requiring the administrative, management, or supervisory body of the
undertaking to suspend or restrict variable remuneration and bonuses,
distributions on own fund instruments or repayment or repurchase of own fund
items.
EN 121 EN
3. Where the solvency position of the undertaking continues to deteriorate
following a notification as referred to in Articles 138(1) or 139(1), the supervisory
authorities shall have the power to take all measures, including those referred to in
paragraph 2, which are necessary to safeguard the interests of policy holders in the
case of insurance contracts, or the obligations arising out of reinsurance contracts.
Those measures shall be proportionate and thus reflect the level of the deterioration
of the solvency position of the insurance or reinsurance undertaking concerned.
_________________________________________________________________
*1 Directive (EU) xx/xx of the European Parliament and of the Council [PO, please insert reference to the IRRD].’;
(2) in Article 267, the following subparagraphs are added:
‘In the event of an application of the resolution tools referred to in Article 26(3) of
Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the number of the IRRD] and exercise of the
resolution powers referred to in Chapter IV, Title III, of that Directive , this Title
shall also apply to reinsurance undertakings and the entities referred to in Article
1(1), points (b) to (e), of that Directive.
Articles 270 and 272 of this Directive shall not apply where Article 63 of Directive
(EU) xx/xx [PO, please insert the number of the IRRD] applies.
Article 295 of this Directive shall not apply where Article 64 of Directive (EU) xx/xx
[PO, please insert the number of the IRRD] applies.’;
(3) Article 268(1) is amended as follows:
(a) point (a) is replaced by the following:
‘(a) ‘competent authorities’ means either the administrative or judicial
authorities of the Member States that are competent for reorganisation
measures or for the winding-up proceedings, or a resolution authority as
defined in Article 2(2), point (7), of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the
number of the IRRD] in respect of reorganisation measures taken pursuant to
that Directive;’;
(b) point (c) is replaced by the following:
‘(c) ‘reorganisation measures’ means measures involving any intervention
by the competent authorities which are intended to preserve or restore the
financial situation of an insurance undertaking and which affect pre-existing
rights of parties other than the insurance undertaking itself, including the
suspension of payments or enforcement measures or the reduction of claims,
the application of the resolution tools referred to in Article 26(3) of Directive
(EU) xx/xx [PO, please insert the number of the IRRD] and the exercise of
resolution powers referred to in Chapter IV, Title III, of Directive (EU) xx/xx
[PO, please insert the number of the IRRD];’.
Article 84
Amendments to Directive 2002/47/EC
Directive 2002/47/EC is amended as follows:
(1) in Article 1, paragraph 6 is replaced by the following:
EN 122 EN
‘6. Articles 4 to 7 of this Directive shall not apply to any restriction on the
enforcement of financial collateral arrangements or any restriction on the effect of a
security financial collateral arrangement, any close out netting or set-off provision
that is imposed by virtue of Title IV, Chapter V or VI of Directive 2014/59/EU of the
European Parliament and of the Council*2
, or of Title V, Chapter III, Section 3, or
Chapter IV of Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the
Council*3
, or of Title III, Chapter III, Section 4, or Chapter IV of Directive (EU)
xx/xx of the European Parliament and of the Council*4
, or to any such restriction that
is imposed by virtue of similar powers in the law of a Member State to facilitate the
orderly resolution of any entity as referred to in paragraph 2, point (d), of this Article
which is subject to safeguards at least equivalent to those set out in Title IV, Chapter
VII of Directive 2014/59/EU and in Title V, Chapter V of Regulation (EU) 2021/23;
______________________________________________________________
*2
Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 establishing a framework for the
recovery and resolution of credit institutions and investment firms and amending Council Directive 82/891/EEC and
Directives 2001/24/EC, 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2005/56/EC, 2007/36/EC, 2011/35/EU, 2012/30/EU and 2013/36/EU,
and Regulations (EU) No 1093/2010 and (EU) No 648/2012, of the European Parliament and of the Council (OJ L 173,
12.6.2014, p. 190).
*3 Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2020 on a framework for the
recovery and resolution of central counterparties and amending Regulations (EU) No 1095/2010, (EU) No 648/2012, (EU)
No 600/2014, (EU) No 806/2014 and (EU) 2015/2365 and Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2007/36/EC, 2014/59/EU
and (EU) 2017/1132 (OJ L 22, 22.1.2021, p. 1).
*4 [PO, please insert reference to the IRRD].’;
(2) Article 9a is replaced by the following:
‘Article 9a
Directive 2008/48/EC, Directive 2014/59/EU, Directive (EU) xx/xx and Regulation (EU)
2021/23
This Directive shall be without prejudice to Directive 2008/48/EC, Directive
2014/59/EU, Directive (EU) xx/xx of the European Parliament and of the Council*5
[PO, please insert the number of the IRRD] and Regulation (EU) 2021/23.
_______________________________________________________
*5
Directive xx/xx/EU of the European Parliament and of the Council [PO, please insert reference
to the IRRD]’.
Article 85
Amendment to Directive 2004/25/EC
In Article 4(5) of Directive 2004/25/EC, the following subparagraph is added:
‘Member States shall ensure that Article 5(1) of this Directive does not apply in the
case of application of resolution tools, powers and mechanisms provided for in Title
IV of Directive 2014/59/EU, in Title V of Regulation (EU) 2021/23 of the European
Parliament and of the Council*6
or in Title III of Directive (EU) xx/xx of the
European Parliament and of the Council*7
[PO, please insert the number of the
IRRD].
___________________________________________________________
*6 Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2020 on a framework for the
recovery and resolution of central counterparties and amending Regulations (EU) No 1095/2010, (EU) No 648/2012, (EU)
No 600/2014, (EU) No 806/2014 and (EU) 2015/2365 and Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2007/36/EC, 2014/59/EU
and (EU) 2017/1132 (OJ L 22, 22.1.2021, p. 1).
*7 Directive xx/xx/EU of the European Parliament and of the Council [PO, please insert reference to the IRRD]’.
EN 123 EN
Article 86
Amendments to Directive 2007/36/EC
In Article 1 of Directive 2007/36/EC, paragraph 4 is replaced by the following:
‘4. Member States shall ensure that this Directive does not apply in the case of the
use of resolution tools, powers and mechanisms provided for in Title IV of Directive
2014/59/EU of the European Parliament and of the Council*8
, in Title V of
Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council*9
or in Title
III of Directive (EU) xx/xx of the European Parliament and of the Council*10
[PO,
please insert the number of the IRRD].
______________________________________________________
*8 Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 establishing a framework
for the recovery and resolution of credit institutions and investment firms and amending Council Directive
82/891/EEC and Directives 2001/24/EC, 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2005/56/EC, 2007/36/EC, 2011/35/EU,
2012/30/EU and 2013/36/EU, and Regulations (EU) No 1093/2010 and (EU) No 648/2012, of the European
Parliament and of the Council (OJ L 173, 12.6.2014, p. 190).
*9 Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2020 on a framework for
the recovery and resolution of central counterparties and amending Regulations (EU) No 1095/2010, (EU) No
648/2012, (EU) No 600/2014, (EU) No 806/2014 and (EU) 2015/2365 and Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC,
2007/36/EC, 2014/59/EU and (EU) 2017/1132 (OJ L 22, 22.1.2021, p. 1).
*10 Directive XX/XX/EU of the European Parliament and of the Council [PO, please insert reference to the IRRD]’.’
Article 87
Amendment to Directive (EU) 2017/1132
Directive (EU) 2017/1132 is amended as follows:
(1) in Article 84, paragraph 3 is replaced by the following:
‘3. Member States shall ensure that Article 49, Article 58(1), Article 68(1), (2) and
(3), the first subparagraph of Article 70(2), Articles 72 to 75, 79, 80 and 81 of this
Directive do not apply in the case of application of the resolution tools, powers and
mechanisms provided for in Title IV of Directive 2014/59/EU of the European
Parliament and of the Council*11
, in Title V of Regulation (EU) 2021/23 of the
European Parliament and of the Council*12
or in Title III of Directive (EU) xx/xx of
the European Parliament and of the Council*13
.
______________________________________________________
*11 Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council of 15 May 2014 establishing a framework
for the recovery and resolution of credit institutions and investment firms and amending Council Directive
82/891/EEC and Directives 2001/24/EC, 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2005/56/EC, 2007/36/EC, 2011/35/EU,
2012/30/EU and 2013/36/EU, and Regulations (EU) No 1093/2010 and (EU) No 648/2012, of the European
Parliament and of the Council (OJ L 173, 12.6.2014, p. 190).
*12 Regulation (EU) 2021/23 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2020 on a framework for
the recovery and resolution of central counterparties and amending Regulations (EU) No 1095/2010, (EU) No
648/2012, (EU) No 600/2014, (EU) No 806/2014 and (EU) 2015/2365 and Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC,
2007/36/EC, 2014/59/EU and (EU) 2017/1132 (OJ L 22, 22.1.2021, p. 1).
*13 Directive (EU) XX/XX of the European Parliament and of the Council [PO, please insert reference to the IRRD].’;
(2) Article 86a is amended as follows:
(a) in paragraph 3, point (b) is replaced by the following:
‘(b) the company is subject to resolution tools, powers and mechanisms
provided for in Title IV of Directive 2014/59/EU, in Title V of Regulation
(EU) 2021/23 or in Title III of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the
number of the IRRD].’;
EN 124 EN
(b) in paragraph 4, point (c) is replaced by the following:
‘(c) the subject of crisis prevention measures as defined in point (101) of
Article 2(1) of Directive 2014/59/EU, in point (48) of Article 2 of Regulation
(EU) 2021/23 or in point (75) of Article 2(2) of Directive (EU) xx/xx [PO,
please insert the number of the IRRD].’;
(3) in Article 87, paragraph 4 is replaced by the following:
‘4. Member States shall ensure that this Chapter does not apply to companies
which are the subject of the application of resolution tools, powers and mechanisms
provided for in Title IV of Directive 2014/59/EU, in Title V of Regulation (EU)
2021/23 or in Title III of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the number of the
IRRD].’;
(4) Article 120 is amended as follows:
(a) in paragraph 4, point (b) is replaced by the following:
‘(b) the company is subject to resolution tools, powers and mechanisms
provided for in Title IV of Directive 2014/59/EU, in Title V of Regulation
(EU) 2021/23 or in Title III of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert the
number of the IRRD].’;
(b) in paragraph 5, point (c) is replaced by the following:
‘(c) the subject of crisis prevention measures as defined in point (101) of
Article 2(1) of Directive 2014/59/EU, in point (48) of Article 2 of Regulation
(EU) 2021/23 or in point (75) of Article 2(2) of Directive (EU) xx/xx [PO,
please insert the number of the IRRD].’;
(5) Article 160a is amended as follows:
(a) in paragraph 4, point (b) is replaced by the following:
‘(b) the company is subject to resolution tools, powers and mechanisms
provided for in Title IV of Directive 2014/59/EU, in Title V of Regulation
(EU) 2021/23 or in Title III of Directive (EU) xx/xx [PO, please insert
reference to the IRRD].’;
(b) in paragraph 5, point (c) is replaced by the following:
‘(c) the subject of crisis prevention measures as defined in point (101) of
Article 2(1) of Directive 2014/59/EU, in point (48) of Article 2 of Regulation
(EU) 2021/23 or in point (75) of Article 2(2) of Directive (EU) xx/xx [PO,
please insert reference to the IRRD].’.
Article 88
Amendment to Regulation (EU) No 1094/2010
Regulation (EU) No 1094/2010 is amended as follows:
(1) in Article 4, in point (2), point (i) is replaced by the following:
‘(i) supervisory authorities as defined in Article 13, point (10) of Directive
2009/138/EC, resolution authorities as defined in Article 2, point (7), of Directive
(EU) xx/xx of the European Parliament and of the Council*14
, and competent
authorities as defined in Article 6, point (8), of Directive (EU) 2016/2341 of the
EN 125 EN
European Parliament and of the Council*15
and as referred to in Directive (EU)
2016/97 of the European Parliament and of the Council*16
;’
(2) in Article 40(6), the following subparagraph is added:
‘For the purposes of acting within the scope of Directive (EU) xx/xx [PO, please
insert the number of the IRRD], the member of the Board of Supervisors referred to
in point (b) of paragraph 1 may, where appropriate, be accompanied by a
representative from the resolution authority in each Member State, who shall be non-
voting.
_________________________________________________________________
*14 [PO, please insert the reference to the IRRD].
*15 Directive (EU) 2016/2341 of the European Parliament and of the Council of 14 December 2016 on the activities
and supervision of institutions for occupational retirement provision (IORPs) (OJ L 354, 23.12.2016, p. 37).
*16 Directive (EU) 2016/97 of the European Parliament and of the Council of 20 January 2016 on insurance
distribution (OJ L 26, 2.2.2016, p. 19).’.
Article 89
Amendment to Regulation (EU) No 648/2012
In Article 81(3) of Regulation (EU) No 648/2012, the following point is added:
‘(r) the resolution authorities designated under Article 3 of Directive (EU) xx/xx of
the European Parliament and of the Council*17
.
_______________________________________________________________
*17 [PO, please insert the reference to the IRRD].’.
EN 126 EN
TITLE VIII
FINAL PROVISIONS
Article 90
EIOPA Resolution Committee
1. EIOPA shall create a permanent internal committee pursuant to Article 41 of
Regulation (EU) No 1094/2010 to prepare EIOPA decisions as referred to in Article
44 of that Regulation, including decisions about draft regulatory technical standards
and draft implementing technical standards concerning tasks that have been
conferred on resolution authorities in accordance with this Directive. That internal
committee shall be composed of the resolution authorities referred to in Article 3 of
this Directive.
2. For the purposes of this Directive, EIOPA shall cooperate with EBA and ESMA
within the framework of the Joint Committee of the European Supervisory
Authorities established in Article 54 of Regulation (EU) No 1093/2010, of
Regulation (EU) No 1094/2010 and of Regulation (EU) No 1095/2010.
3. For the purposes of this Directive, EIOPA shall ensure structural separation between
the resolution committee and other functions referred to in Regulation (EU) No
1094/2010. The resolution committee shall promote the development and
coordination of resolution plans and develop methods for the resolution of entities as
referred to in Article 1(1) of this Directive that are failing.
Article 91
Cooperation with EIOPA
1. Member States shall ensure that the supervisory and resolution authorities cooperate
with EIOPA for the purposes of this Directive in accordance with Regulation (EU)
No 1094/2010.
2. Member States shall ensure that the supervisory and resolution authorities, without
delay, provide EIOPA with all the information necessary to carry out its duties in
accordance with Article 35 of Regulation (EU) No 1094/2010.
Article 92
Transposition
1. Member States shall adopt and publish, by [PO – add 18 months after entry into
force] at the latest, the laws, regulations and administrative provisions necessary to
comply with Articles 1 to 87, 90 and 91 of this Directive. They shall forthwith
communicate to the Commission the text of those provisions. Articles 88 and 89
shall, however, be binding in their entirety and directly applicable in all Member
States.
They shall apply Articles 1 to 87, 90 and 91 from [PO – add 18 months and one day
after entry into force].
EN 127 EN
When Member States adopt Articles 1 to 87, 90 and 91, they shall include a reference
to this Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their
official publication. Member States shall determine how such reference is to be
made.
2. Member States shall communicate to the Commission the text of the main provisions
of national law which they adopt in the field covered by this Directive.
Article 93
Entry into force
This Directive shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in
the Official Journal of the European Union.
Article 94
Addressees
This Directive is addressed to the Member States.
Done at Brussels,
For the European Parliament For the Council
The President The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.9.2021
COM(2021) 582 final
2021/0296 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber
og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2009/138/EF, (EU) 2017/1132 og
forordning (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2021) 260} - {SWD(2021) 261} - {SEC(2021) 620}
Offentligt
KOM (2021) 0582 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2021
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Forsikringspolicer udgør en integreret del af EU-borgernes dagligdag. I forbindelse med
mange sociale og økonomiske aktiviteter er det nødvendigt at have en forsikringspolice som
beskyttelse mod potentielle risici. En forsikringspolice kan også være et opsparingsprodukt,
som er afgørende for indehavernes velfærd på lang sigt, mens forsikringsselskaberne
kanaliserer disse opsparinger via finansmarkederne til realøkonomien. Forsikringsselskabers
sammenbrud under uordnede forhold kan derfor have en betydelig indvirkning på
forsikringstagere, begunstigede, skadelidte eller berørte virksomheder, navnlig hvis kritiske
forsikringstjenester ikke kan erstattes inden for et rimeligt tidsrum og med rimelige
omkostninger. Håndteringen af visse forsikringsselskabers umiddelbart forestående
sammenbrud eller sammenbrud, navnlig store grænseoverskridende koncerner, eller flere
forsikringsselskabers sammenbrud på samme tid kan også føre til eller forstærke finansiel
ustabilitet.
Solvens II-direktivet mindskede sandsynligheden for sammenbrud og forbedrede
modstandsdygtigheden i EU's forsikringsbranche og vil blive styrket ved den revision, der
vedtages sammen med dette forslag1
. Ikke desto mindre kan situationer med alvorlige
finansielle vanskeligheder ikke helt udelukkes, på trods af en forsvarlig og robust
tilsynsramme.
På nuværende tidspunkt findes der dog ikke nogen harmoniserede procedurer på EU-plan for
afvikling af forsikringsselskaber. Dette resulterer i betydelige materielle og processuelle
forskelle mellem de love og administrative bestemmelser, der gælder for forsikringsselskabers
sammenbrud i medlemsstaterne. Endvidere er insolvensbehandling af virksomheder ikke
nødvendigvis altid hensigtsmæssig i forbindelse med forsikring, da den muligvis ikke altid
sikrer en tilstrækkelig videreførelse af kritiske funktioner. Der bør derfor indføres en ordning,
som giver myndighederne et pålideligt sæt af værktøjer til at gribe ind tilstrækkelig tidligt og
hurtigt, hvis forsikringsselskaber er nødlidende eller forventeligt nødlidende, for at sikre et
bedre resultat for forsikringstagere, samtidig med at indvirkningen på økonomien, det
finansielle system og enhver anvendelse af skatteydernes penge minimeres.
På internationalt plan udviklede Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) i oktober 2014
nøglekarakteristika for effektive afviklingsordninger for forsikringssektoren, som er rettet
mod ethvert forsikringsselskab, som kan være af systemisk betydning, hvis det bryder
sammen. FSB udsendte supplerende retningslinjer vedrørende udvikling af effektive
afviklingsstrategier og -planer i juni 2016 og i sin vurderingsmetodologi for
nøglekarakteristika i august 2020. I forlængelse heraf vedtog Den Internationale
Forsikringstilsynsorganisation (ISIA) i november 2019 hovedprincipper for forsikring
(Insurance Core Principles), som vedrører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt
en fælles ramme for forsikringskoncerner med internationale aktiviteter (Common Framework
for Internationally Active Insurance Groups (IAIG)), som udførligt beskriver standarder for
forebyggende genopretningsplanlægning for IAIG og de beføjelser, som myndigheder
forventes at råde over med henblik at tilrettelægge en velordnet udtræden af markedet. Der
1
COM(2021) 581.
DA 2 DA
forventes afviklingsplanlægning for individuelle forsikringskoncerner, alt efter hvad der er
nødvendigt.
Dette forslag afspejler denne udvikling og gennemfører disse internationale standarder i
europæisk lovgivning. Det er baseret på det forberedende arbejde, der er udført af EIOPA,
navnlig dens udtalelse fra juli 20172
, og på EIOPA's tekniske rådgivning om revisionen af
Solvens II-direktivet3
. Det lægger sig også op ad rapporter, som er udarbejdet af ESRB i 2017
og 20184
, hvori der argumenteres for en harmoniseret genopretnings- og afviklingsramme i
forbindelse med forsikring.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er blevet udarbejdet i fuld overensstemmelse med Solvens II-rammen, navnlig
dets interventionsskala for selskaber i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår og de
genopretningsforanstaltninger, der allerede findes for tilsidesættelse af kapitalkrav. Samtidig
med at den tilføjer visse elementer af kriseberedskab, er de nye præventive beføjelser i
overensstemmelse med interventionsskalaen og de tilsynsbeføjelser, der allerede er fastsat i
Solvens II-rammen. De medfører ikke en ny prædefineret interventionsudløsende faktor
foruden niveauet i henhold til solvenskapitalkravet. Forslaget er også i overensstemmelse med
de dertil svarende politikker på området genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber5
og centrale modparter6
.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Ved at stabilisere de nødlidende forsikringsselskabers kritiske funktioner bidrager dette
forslag til at sikre en bedre beskyttelse af sparere og investorer, opretholde
forsikringsselskabers vigtigste funktioner for realøkonomien og styrke den finansielle
stabilitet. Det understøtter de vigtigste betingelser for at fremme effektive og bæredygtige
kapitalstrømme til de områder, hvor der er behov for dem.
Overordnet set bidrager dette forslag til at styrke forsikringsselskabers rolle som langsigtede
investorer og aktører i den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen i
overensstemmelse med de politiske mål for kapitalmarkedsunionen og den europæiske grønne
pagt.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 TEUF. Dette gør det muligt at vedtage EU-
foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
2
Jf. EIOPA's udtalelse rettet til Den Europæiske Unions institutioner om harmonisering af
genopretnings- og afviklingsrammerne for (gen)forsikringsselskaber på tværs af medlemsstaterne, juli
2017.
3
https://www.eiopa.europa.eu/content/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en
4
ESRB's rapport, Recovery and resolution for the EU insurance sector: a macroprudential perspective,
august 2017. ESRB's rapport, Macroprudential provisions, measures and instruments for insurance,
november 2018.
5
Direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
6
Forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
centrale modparter.
DA 3 DA
Forslaget harmoniserer nationale love om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber
eller indfører en sådan ramme, hvis den ikke findes endnu, i det omfang det er nødvendigt for
at sikre, at medlemsstaterne råder over de samme redskaber og procedurer til at afhjælpe
sammenbrud. Ved at fastsætte harmoniserede minimumskrav på det indre marked vil forslaget
skabe lige konkurrencevilkår blandt medlemsstaterne. Den harmoniserede ramme vil også
beskytte forsikringstagernes interesser og beskytte realøkonomien. Den vil bidrage til
finansiel stabilitet og tillid til det indre marked for forsikring og genforsikring ved at sikre en
minimumskapacitet for afvikling af forsikringsselskaber i alle medlemsstater og ved at gøre
det lettere for nationale myndigheder at samarbejde, når de beskæftiger sig med
grænseoverskridende koncerners sammenbrud. Formålet med nærværende forslag er dermed
det indre markeds oprettelse og funktion, og artikel 114 i TEUF er det mest hensigtsmæssige
retsgrundlag.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
På nuværende tidspunkt er genopretning af forsikringsselskaber og afviklingssystemer
nationale og kun indført i en håndfuld medlemsstater. Mange nationale retssystemer tillægger
derfor ikke myndighederne de nødvendige beføjelser til at håndtere nødlidende
forsikringsselskaber på passende vis. Disse divergerende nationale lovgivninger er også
utilstrækkelige i tilfælde af grænseoverskridende sammenbrud, navnlig i forbindelse med
grænseoverskridende koncerner, hvor ukoordinerede tiltag hurtigt kan føre til suboptimale
resultater. Fastlæggelse af passende afviklingsordninger på EU-plan kræver betydelig
harmonisering af national praksis og nationale procedurer, hvilket berettiger det forhold, at
Unionen foreslår den nødvendige lovgivning.
Formålet med denne forordning, dvs. harmonisering af de regler og forløb, som vedrører
genopretning og afvikling af forsikringsselskaber, kan ikke i tiltrækkeligt omfang nås af
medlemsstaterne. Det kan derimod bedre nås på EU-plan på grund af virkningerne af et
selskabs sammenbrud i Unionen. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
• Proportionalitetsprincippet
Dette forslag gennemfører internationale standarder og følger EIOPA's rådgivning. For at
sikre, at genopretnings- og afviklingsrammen er velegnet og virkningsfuld og for at hindre en
uforholdsmæssigt stor administrativ byrde og omkostninger for forsikringsselskaber og
myndigheder indeholder forslaget forholdsmæssigt afpassede krav, der tager hensyn til et
forsikringsselskabs art, størrelse og kompleksitet samt dets organisation, virksomhed og
tjenesteydelser. Dette gælder for omfanget af de selskaber, der vil være omfattet af
forebyggende genopretningsplanlægning og afviklingsplanlægning. Myndigheder kan også
give forsikringsselskaber mulighed for at være underlagt et forenklet sæt forpligtelser, når de
udarbejder og vedligeholder deres planer. National insolvensbehandling vil fortsat udgøre en
mulig udtræden af markedet for et nødlidende forsikringsselskab, og tilsynsmæssige indgreb
vil fortsat være skønsbaseret.
Bestemmelserne i forslaget står derfor i rimeligt forhold til, hvad der er nødvendigt for at nå
målene.
• Valg af retsakt
Tilsynsvirksomhed er baseret på Solvens II-direktivet, og afvikling hænger tæt sammen med
ikkeharmoniserede områder i national ret, f.eks. insolvens og ejendomsret. Derfor udgør et
direktiv den mest hensigtsmæssige retsakt, da implementering i national ret er nødvendig for
DA 4 DA
at sikre, at regelsættet gennemføres på en sådan måde, at den får den tilsigtede virkning i
samspil med de særlige træk, der kendetegner den relevante nationale ret.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Dette forslag har samme konsekvensanalyse som forslaget om revision af Solvens II-
rammen7
. I konsekvensanalysens bilag 10 evalueres den nuværende Solvens II-ramme, og det
konkluderes, at den i store træk har været effektiv med henblik på at opnå fremskidt med dens
overordnede mål om at lette udviklingen af det indre marked for forsikringsydelser, samtidig
med at den i tilstrækkeligt omfang beskytter forsikringstagerne. Siden den blev taget i
anvendelse i 2016 er Solvens II-tilsynsrammen derimod blevet gennemført på række
forskellige måder af de nationale tilsynsmyndigheder. Dette har været tilfælde f.eks. for
interventionsskalaen, som har til formål at genoprette forsikringsselskabers finansielle
situation, efter at en forværring er observeret, eller mere bredt for foranstaltninger forbundet
med genopretning og afvikling. Dertil kommer, at Solvens II-rammen i lyset af den stigende
grænseoverskridende virksomhed og de nye udfordringer, som hidrører fra de gældende
økonomiske og finansielle forhold, endnu ikke har resulteret i en ordning, som kan sikre en
koordineret afvikling af forsikringsselskaber.
Et flertal af medlemsstaterne råder har ikke indført en virkningsfuld genopretnings- og
afviklingsramme, og når de gør det, er der væsentlige forskelle mellem disse8
. Disse forskelle
omfatter de beføjelser og værktøjer, som står til rådighed for myndighederne, de vilkår, på
hvilke disse beføjelser kan udøves, og de mål, som forfølges, når forsikringsselskabers
sammenbrud behandles. Som det fremgår af de få tilfælde af selskabers sammenbrud eller
umiddelbart forestående sammenbrud, som er registreret af EIOPA, kan manglen på
tilstrækkeligt beredskab blandt både forsikringsselskaber og offentlige myndigheder, manglen
på passende værktøjer og beføjelser eller manglen på grænseoverskridende koordination
endvidere have hindret en hurtig og vellykket genopretning eller afvikling af nødlidende
forsikringsselskaber i Unionen. Derfor er det muligt, at niveauet af beskyttelse af
forsikringstagere og begunstigede har været suboptimalt.
• Høringer af interesserede parter
I juli 2017 offentliggjorde EIOPA en udtalelse om harmonisering af genopretnings- og
afviklingsrammerne for forsikringsselskaber på tværs af medlemsstaterne. I december 2020
offentliggjorde EIOPA en anden udtalelse efter Kommissionens anmodning om rådgivning
fra februar 2019. I begge tilfælde gennemførte EIOPA en offentlig høring. Derudover
organiserede Kommissionen en konference i januar 2020, herunder et møde med fokus på
genopretning og afvikling.
Den 19. februar 2020 hørte Kommissionen medlemsstaterne gennem Ekspertgruppen om
Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring. Medlemsstaterne blev opfordret til at fremsætte
bemærkninger til Kommissionen høringsstrategi og til EIOPA's konsekvensanalyse af dens
forslag. Der fandt en specifik udveksling af synspunkter sted om en mulig tilgang til
genopretning og afvikling, navnlig gennem en målrettet spørgeundersøgelse.
7
Henvisning til konsekvensanalysen tilføjes.
8
https://www.eiopa.europa.eu/content/opinion-2020-review-of-solvency-ii_en.
DA 5 DA
I juli 2020 blev der i en indledende konsekvensanalyse foretaget en analyse af forskellige
politikløsninger. Der blev indsamlet tilbagemeldinger fra de interesserede parter om den
indledende konsekvensanalyse frem til august 2020. Fra juli til oktober 2020 blev der
indsendt 73 besvarelser i forbindelse med en offentlig høring om revisionen af Solvens II-
rammen fra forskellige interesserede parter, primært fra Det Europæiske Økonomiske
Område. En sammenfattende rapport om tilbagemeldingerne i forbindelse med denne høring
blev offentliggjort den 1. februar 20219
.
Disse høringer viste, at mens offentlige myndigheder og civilsamfundet overordnet set
bakkede op om en bedre tilpasning af genopretnings- og afviklingselementer, fandt
forsikringsbranchen, at en sådan harmonisering er overvejende unødvendig og pegede på
sandsynligheden for høje overensstemmelsesomkostninger. Nogle deltagere understregede
behovet for en forholdsmæssigt afpasset anvendelse af reglerne. Alle interesserede parter
understregede dog behovet for bedre koordinering og udveksling af oplysninger mellem
tilsynsførende i en grænseoverskridende sammenhæng.
Den 10. november 2020 hørte Kommissionen medlemsstaterne gennem Ekspertgruppen om
Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring vedrørende yderligere elementer forbundet med
genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Overordnet set var eksperter fra
medlemsstaterne enige i de politiske retningslinjer, som EIOPA havde foreslået i sin udtalelse
fra 2020.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
For at lade revisionen af Solvens II-rammen danne grundlag for sit arbejde har Kommissionen
sendt en samlet anmodning om rådgivning til EIOPA, herunder om genopretning og afvikling.
Den endelige rapport fra EIOPA blev offentliggjort den 17. december 2020.
Foruden at høre interesserede parter deltog Kommissionen i drøftelserne og udvekslingen af
synspunkter, som indgik i EIOPA's, ISIA's og FSB's arbejde med genopretning og afvikling af
forsikringsselskaber. I denne henseende er det lovgivningsmæssige forslag i fuld
overensstemmelse med FSB's og ISIA's politiske retningslinjer.
• Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen blev udviklet som led i den bredere Solvens II-revision og fik en positiv
udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol den 23. april 2021. Omkostninger og fordele ved
dette forslag blev nøje vurderet og blev ved to lejligheder gjort til genstand for høring i
EIOPA10
. De vigtigste forhold fra EIOPA's analyse er afspejlet i konsekvensanalysen og
sammenfattet nedenfor.
Udvalget for Forskriftskontrol gav en række henstillinger om forbedringer, hvilket førte til en
yderligere finpudsning af konsekvensanalysen. Navnlig vurderingen af løsninger og de
overordnede omkostninger og fordele ved Solvens II-revisionen blev sammen med forslaget
om genopretning og afvikling yderligere underbygget.
9
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12461-Review-of-measures-on-
taking-up-and-pursuit-of-the-insurance-and-reinsurance-business-Solvency-II-/public-consultation
10
Jf. afsnit 11.6 og 12 i EIOPA's konsekvensanalyse og afsnit 12 i baggrundsdokumentet. Forud for
udtalelsen om revisionen af Solvens II afgav EIOPA en udtalelse om harmoniseringen af
genopretnings- og afviklingsrammen for (gen-)forsikringsselskaber på tværs af medlemsstaterne (5. juli
2017) og et debatoplæg om afviklingsfinansiering og nationale forsikringsgarantiordninger (EIOPA, juli
2018).
DA 6 DA
I konsekvensanalysen blev det vurderet, at gennemførelsen af en forebyggende
genopretningsplan og afviklingsramme reelt vil afhjælpe den konstaterede mangel på
beredskab, eventuelle forsinkede interventioner, forbedre den ufuldstændige værktøjskasse og
ukoordinerede forvaltning af grænseoverskridende tilfælde af (umiddelbart forestående)
sammenbrud.
I konsekvensanalysen blev det imidlertid konkluderet, at det i overensstemmelse med
internationale retningslinjer og standarder er nødvendigt at indføre specifikke betingelser for
indledning af en afviklingsprocedure for at håndtere situationer, hvor et forsikringsselskab vil
have systemiske virkninger, hvis det bryder sammen. Navnlig vil de politikløsninger, der er
udarbejdet i forslaget, sikre en pålidelig ramme, der kan afhjælpe vanskelighederne for
forsikringsselskaber, hvis sammenbrud vil have negative virkninger for forsikringstagere. Et
harmoniseret sæt beføjelser, der skal forebygge og afhjælpe sammenbrud ved hjælp af
ensartede udformnings-, gennemførelses- og håndhævelsesmæssige elementer, vil fremme
grænseoverskridende samarbejde og koordinering i forbindelse med kriser og bidrage til at
hindre eventuelle unødvendige økonomiske omkostninger, som hidrører fra ukoordineret
beslutningstagning blandt forskellige offentlige myndigheder og domstole. Det vil også
bidrage til at skabe lige vilkår og undgå regelarbitrage.
Med hensyn til omkostninger blev det i konsekvensanalysen påvist, at de primært vil opstå
som følge af kravene til planlægning og vurdering af afviklingsmulighederne. I EIOPA's
konsekvensanalyse gives der et overblik over omkostningstyperne, som er anslået af de
nationale myndigheder, i forbindelse med udarbejdelse og vedligeholdelse af afviklingsplaner
og vurderinger af afviklingsmuligheder og tilsyn med forebyggende genopretningsplaner.
Forsikringsselskaber vil pådrage sig omkostninger, når de udarbejder forebyggende
genopretningsplaner, stiller oplysninger til rådighed med henblik på afviklingsplanlægning
eller i forbindelse med ændringer, der skal fjerne hindringer for afviklingsmuligheder. Der
forelå ingen vurdering af disse omkostninger, som kunne indgå konsekvensanalysen. Da
forebyggende genopretningsplaner vil blive integreret i forsikringsselskabers løbende
risikostyring, kan ORSA-rapporter og beredskabsplanlægning imidlertid bruges som kilde til
input.
Konsekvensanalysen bekræftede også EIOPA's vurdering om, at det ikke vil være
forholdsmæssigt at kræve, at en afviklingsfond skal finansieres af forsikringsbranchen, eller at
individuelle forsikringsselskaber skal opbygge passiver, som kan omfattes af bail-in for at
absorbere tab og rekapitalisere nødlidende forsikringsselskaber. I konsekvensanalysen blev
det vurderet, at disse foranstaltninger vil kunstigt forhøje forsikringsselskabernes balance for
at skabe en tabsabsorberende kapacitet, som står i rimeligt forhold til deres
forsikringsmæssige hensættelser. Dette vil medføre højere omkostninger for branchen og
udsætte virksomhederne for yderligere operationelle risici, som ikke har berettigelse i
væsentligt øgede fordele11
.
• Målrettet regulering og forenkling
Som forklaret i afdeling 2 skabes der ikke nogen yderligere interventionsskala i Solvens II, og
de nye planlægningskrav er underlagt passende proportionalitet. Indførelsen af disse
proportionalitetselementer bør bidrage til at mindske den lovgivningsmæssige og
11
EIOPA gennemgik og gjorde disse løsninger til genstand for høring i debatoplægget om
afviklingsfinansiering og nationale forsikringsgarantiordninger (EIOPA, 30. juli 2018).
DA 7 DA
administrative byrde, der er forbundet med gennemførelsen af forslaget, og opnå en passende
balance i forhold til dets fordele.
Ved at fremme bevidsthed og beredskab bidrager forslaget til mere velinformerede og
rettidige afhjælpende foranstaltninger, når forsikringsselskaberne har brug for dem. Det vil
også styrke de lige vilkår i forbindelse med de foranstaltninger, som myndigheder træffer, for
at genoprette deres finansielle vilkår eller afvikle dem, og dermed bidrage til mere retfærdige
konkurrencevilkår.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, som
navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særligt
ejendomsretten, friheden til at drive egen virksomhed, adgangen til effektive retsmidler og
retten til retfærdig rettergang og retten til forsvar, og forslaget skal gennemføres i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
Ethvert indgreb i aktionærernes og kreditorernes rettigheder, som er et resultat af en
afviklingsforanstaltning, bør være i overensstemmelse med chartret. Hvis kreditorer inden for
samme klasse behandles forskelligt som led i en afviklingsforanstaltning, bør sådanne
forskelle navnlig være begrundet i hensynet til samfundets interesse og stå i rimeligt forhold
til de konkrete risici, som afbødes. De berørte kreditorer, og heriblandt forsikringstagere, bør
ikke lide større tab end dem, de ville have lidt, hvis forsikringsselskabet var blevet likvideret
ved almindelig insolvensbehandling på tidspunktet for afviklingsafgørelsen.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU's budget.
I henhold til forslaget skal EIOPA: i) udarbejde 10 tekniske standarder og seks retningslinjer
ii) udarbejde én årlig rapport om anvendelsen af forenklede forpligtelser iii) styre en database
om administrative sanktioner, som indberettes af de nationale myndigheder og iv) deltage i
afviklingskollegier, træffe afgørelser i tilfælde af uenighed mellem tilsyns- og
afviklingsmyndigheder og foretage bindende mægling. Det nyligt nedsatte afviklingsudvalg
vil også forberede opgaverne til EIOPA på de områder, der er omfattet af forslaget. I denne
forbindelse skal relevante kompetente myndigheder opfordres til at deltage som medlemmer i
denne udvikling, hvorved anvendelsen af eksisterende ressourcer maksimeres.
De tekniske standarder skal leveres 18 måneder efter direktivets ikrafttræden. Denne frist bør
give EIOPA tilstrækkelig tid til at udarbejde dem i betragtning af dens nuværende ressourcer.
Det eneste tilbagevendende resultat, som skal leveres, vedrører rapporten om anvendelsen af
forenklede forpligtelser.
Den arbejdsbyrde, som er forbundet med oprettelse og styring af databasen om sanktioner, vil
sandsynligvis afhænge af den strøm af hændelser, der indberettes af de nationale
myndigheder. Sådanne hændelser bør være begrænsede og vil være spredt over tid, således at
EIOPA kan forvalte sine eksisterende ressourcer efter behov.
I lyset af tidligere og nuværende arbejde med krisestyring i EIOPA vurderes det, at de
foreslåede opgaver til EIOPA ikke vil kræve, at der oprettes yderligere stillinger, og at de kan
varetages ved hjælp af de nuværende ressourcer.
DA 8 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget kræver, at medlemsstaterne implementerer genopretnings. og afviklingsreglerne i
deres nationale love inden for 18 måneder fra dette forslags ikrafttræden. Som nævnt i
afdeling 5 bør de nationale myndigheder hvert år aflægge rapport til EIOPA om anvendelsen
af forenklede forpligtelser, som EIOPA dernæst skal offentliggøre.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Afsnit I — Anvendelsesområde, definitioner og myndigheder
Genstand og anvendelsesområde (artikel 1)
Dette forslag omhandler krisestyring (præventive beføjelser, forebyggende
genopretningsplanlægning og afvikling) i forbindelse med alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er oprettet i Unionen, og som er omfattet af Solvens II-rammen.
Da sammenbrud i en enhed, der tilhører en koncern, desuden kan påvirke hele koncernens
solvens og operationer, er det nødvendigt, at forebyggende genopretnings- og
afviklingsplanlægning identificerer og omfatter alle de væsentlige enheder i koncernen, som
et forsikringsselskab kan være del af, og myndighederne bør råde over effektive afhjælpende
foranstaltninger med hensyn til disse enheder til at iværksætte afhjælpende foranstaltninger,
som tager hensyn til koncernens finansielle soliditet, fjerner hindringer for
afviklingsmuligheder i koncernsammenhæng og opretter en ensartet afviklingsordning for
koncernen som helhed, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng.
Oprettelse af afviklingsmyndigheder (artikel 3)
Dette forslag kræver, at medlemsstaterne opretter afviklingsmyndigheder for
forsikringsselskaber, som udstyres med et minimumsæt af harmoniserede beføjelser til at
varetage alle relevante forberedende foranstaltninger samt afviklingsforanstaltninger.
Forslaget præciserer ikke den specifikke myndighed, som bør udpeges, og det kan derfor være
f.eks. nationale centralbanker, kompetente ministerier, offentlige forvaltningsmyndigheder
eller andre myndigheder, som har fået overdraget offentlige forvaltningsbeføjelser. Hvis der
overdrages beføjelser til en eksisterende myndighed, bør der indføres passende strukturelle
ordninger for at undgå interessekonflikter mellem tilsyns- og afviklingsfunktioner og den
operationelle uafhængighed, navnlig forså vidt angår tilsynsmyndigheder.
Afsnit II — Forberedelse
Forenklede forpligtelser (artikel 4)
For at overholde proportionalitetsprincippet og for at undgå en uforholdsmæssigt stor
administrativ byrde bør myndighederne, når det er relevant, anvende forskellig eller lempet
forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning og forskellige og lempede
oplysningskrav på et selskabsspecifikt grundlag og med en lavere ajourføringsfrekvens, idet
de tager hensyn til en vist antal faktorer, som vedrører koncernen. Myndighederne bør hvert
år aflægge rapport til EIOPA om anvendelsen af forenklede forpligtelser.
Forebyggende genopretningsplanlægning (artikel 5-8)
DA 9 DA
Koncernerne bør udarbejde forebyggende genopretningsplaner for koncernen og forelægge
dem for den koncerntilsynsførende Forsikringsselskaber, som ikke er del af en koncern, som
er underlagt sådanne planlægningskrav, skal ligeledes udarbejde og foretage regelmæssige
ajourføringer af forebyggende genopretningsplaner, som fastsætter foranstaltninger, som disse
selskaber skal træffe med henblik på genopretning af deres finansielle stilling efter en
eventuel betydelig forværring. Tilsynsførende bør identificere de forsikringsselskaber, som er
forpligtet til at udarbejde forebyggende genopretningsplaner, baseret på en række faktorer.
Overordnet set bør mindst 80 % af medlemsstaternes markeder være underlagt sådanne krav,
og lavrisikoselskaber vil være udelukket på individuelt grundlag.
Disse planer vil forbedre forsikringsselskabets forståelse for dets sårbarheder, og realistiske
løsninger i stressscenarier bør være en integrerende del af et selskabs ledelsessystem, og
eksisterende værktøjer kan tjene som input, når der udarbejdes forebyggende
genopretningsplaner.
Forebyggende genopretningsplaner skal vurderes af tilsynsmyndighederne for at tjekke, om
planerne er fuldstændige, og om det er sandsynligt, at de på rettidig vis kan genoprette et
selskabs levedygtighed.
Afviklingsplanlægning og vurderinger af afviklingsmuligheder (artikel 9-16)
Afviklingsmyndigheder skal udarbejde afviklingsplaner, som fastsætter de
afviklingsforanstaltninger, som myndigheden påtænker at træffe, hvis betingelserne for
afvikling er opfyldt. Overordnet set bør mindst 70 % af medlemsstaternes selskaber være
underlagt afviklingsplanlægning, og lavrisikoselskaber vil være udelukket på individuelt
grundlag. De berørte forsikringsselskaber bør identificeres på grundlag af en række
proportionalitetskriterier, herunder de forventede virkninger af deres sammenbrud.
Hverken forebyggende genopretningsplaner eller afviklingsplaner bør være afhængige af
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige eller eksponere skatteyderne for risici for tab.
Som et led i afviklingsplanlægningen skal afviklingsmyndighederne også vurdere
forsikringsselskabets overordnede afviklingsmuligheder og fjerne eventuelle hindringer
herfor. Myndighedernes skønsmargen bør være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at
forenkle forsikrings- eller genforsikringsselskabets struktur og operationer udelukkende med
henblik på at forbedre dets afviklingsmuligheder.
Fælles afgørelser (artikel 17)
Koncerntilsynsførende, tilsynsmyndigheder, koncernafviklingsmyndigheder og
afviklingsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, bør bestræbe sig på at nå frem til fælles
afgørelser efter den i nærværende artikel fastsatte procedure.
Afsnit III — Afvikling
Betingelser for afvikling (artikel 19)
Forslaget fastlægger fælles parametre, som udløser anvendelse af afviklingsværktøjer. Der bør
indledes en afviklingsprocedure mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når det er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, og når der ikke er udsigt til, at alternativer fra den
private sektor eller tilsynsforanstaltninger kan forhindre sammenbrud.
DA 10 DA
På samme tid er det nødvendigt at sikre, at indgribende foranstaltninger kun udløses, når
indgreb i de interesserede parters rettigheder er berettiget, og afviklingsforanstaltninger vil
være i samfundets interesse.
Afviklingsværktøjer og -beføjelser (artikel 26-52)
Når betingelserne for afvikling er opfyldt, vil afviklingsmyndighederne have beføjelse til at
anvende følgende afviklingsværktøjer:
a) nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre
nedskrivningsrelevante passiver, navnlig for at fremme udøvelsen af andre
afviklingsværktøjer såsom værktøjet til solvent porteføljeafvikling eller
overførelsesværktøjet. Et specifikt hierarki oprettes, som supplerer og om nødvendigt
træder i stedet for det hierarki, der er oprettet i hver national insolvenslovgivning. I
princippet bør aktionærernes fordringer fyldestgøres forud for de efterstillede
kreditorers. Først når disse fordringer er fyldestgjort, kan afviklingsmyndighederne
påføre mere foranstillede fordringer tab. Under visse omstændigheder vil der finde
konvertering sted for i væsentlig grad at udvande resterende aktionærers fordringer
b) solvent porteføljeafvikling: den tilladelse, der er meddelt et selskab, der er under
afvikling, til at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler trækkes tilbage for
at begrænse dets virksomhed til udelukkende at forvalte dets eksisterende portefølje,
hvorved dækningen af forsikringskrav ved hjælp af eksisterende aktiver maksimeres
c) virksomhedssalg: al eller en del af et selskabs virksomhed kan sælges på
kommercielle vilkår, uden at de procedurekrav, som ellers ville finde anvendelse,
gælder
d) overgangsselskab: al eller en del af et selskabs virksomhed kan overføres til en
offentligt styret enhed. Overgangsselskabet skal meddeles tilladelse i
overensstemmelse med Solvens II-direktivet. Dets operationer er af midlertidig
karakter, idet formålet er at sælge virksomheden til en privat køber, når
markedsvilkårene er hensigtsmæssige
e) adskillelse af aktiver og passiver: værdiforringede eller problematiske aktiver
og/eller passiver kan overføres til et administrationsselskab, således at de kan
forvaltes og afvikles over tid. For at minimere konkurrenceforvridninger og moralske
risici bør dette værktøj kun bruges sammen med et andet afviklingsværktøj.
Når sådanne findes, kan forsikringsgarantiordninger bidrage til finansiering af
afviklingsprocessen ved at absorbere tabene op til de nettotab, som disse ordninger ville have
skullet bære efter at have beskyttet forsikringstagerne ved almindelig insolvensbehandling. I
disse tilfælde vil anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet sikre, at
anerkendte forsikringstagere som minimum er beskyttet op til dækningsgraden, hvilket er den
primære grund til, at sådanne forsikringsgarantiordninger er blevet oprettet i henhold til
national lovgivning.
For at anvende disse værktøjer vil afviklingsmyndighederne have beføjelser til at overtage
kontrollen over et institut, der er brudt sammen eller er tæt på at bryde sammen, overtage
aktionærernes og ledernes roller, overføre aktiver og passiver og håndhæve kontrakter.
Afviklingsforanstaltningerne skal i givet fald være i overensstemmelse med Unionens
statsstøtteregler. De nationale myndigheder vil have mulighed for, foruden det harmoniserede
minimumsværktøj, at indføre specifikke nationale værktøjer og beføjelser, hvis de er i
overensstemmelse med principperne og målene i Unionens afviklingsramme. De nationale
myndigheder kan navnlig overveje brugen af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet for
DA 11 DA
at rekapitalisere et nødlidende forsikringsselskab, så længe det ikke berører forsikringskrav,
og der træffes egnede genopretnings- og omstruktureringsforanstaltninger.
Supplerende bestemmelser om afvikling, herunder værdiansættelse,
sikkerhedsforanstaltninger, proceduremæssige forpligtelser samt klageadgang og udelukkelse
af andre tiltag (artikel 23-25 og 53-66)
Med henblik på at sikre, at afviklingsafgørelser træffes i overensstemmelse med centrale
principper vedrørende ejendomsrettigheder og overholder relevant værdipapir- og
selskabslovgivning omfatter direktivet de nødvendige bestemmelser og trin, som
afviklingsmyndigheder skal overholde, før og når de træffer afviklingsafgørelser. Disse
omfatter f.eks., at der sikres en nøjagtig værdiansættelse af forsikringsselskabets balance,
sikkerhedsforanstaltninger for berørte aktionærer og kreditorer, herunder forsikringstagere,
således at de modtager kompensation, hvis de bliver værre stillet, end hvis forsikrings- eller
genforsikringsselskabet var blevet afviklet i henhold til national insolvensbehandling, de
proceduremæssige skridt, ved hvilke myndigheder bør underrette forsikringsselskabet og
andre berørte myndigheder om afviklingsafgørelser, og en ret til at påklage kriseforebyggelses
eller kriseforebyggelsesforanstaltninger. For at fremme afvikling og målet om at garantere
finansiel stabilitet omfatter rammen ligeledes et midlertidigt stop for indfrielsen af
forsikringstageres fordringer og udsættelse af deres genindløsningsrettigheder i forbindelse
med livsforsikringsaftaler.
Afsnit IV — Grænseoverskridende koncernafvikling (artikel 67-71)
For at tage hensyn til visse forsikringskoncerners grænseoverskridende karakter og skabe en
omfattende og integreret ramme for genopretnings- og afviklingsforanstaltninger i Unionen
vil der blive oprettet afviklingskollegier under ledelse af koncernafviklingsmyndigheden og
med deltagelse af EIOPA. EIOPA vil fremme samarbejde blandt myndigheder, bidrage til
overensstemmelse og mægle, hvis det er nødvendigt. Målet med kollegierne er at koordinere
forberedende foranstaltninger og afviklingsforanstaltninger blandt nationale myndigheder for
at sikre optimale løsninger på EU-plan.
Afsnit V — Forbindelser med tredjelande (artikel 72-77)
Forsikringsselskaber i Unionen er aktive i tredjelande og vice versa, og derfor skal en
virkningsfuld afviklingsramme indeholder bestemmelser om samarbejde med
tredjelandsmyndigheder. I forslaget tillægges EU-myndigheder de nødvendige beføjelser, som
gør, at de kan støtte et sammenbrudsramt udenlandsk forsikringsselskabs udenlandske
afviklingsforanstaltninger ved på visse betingelser at fuldbyrde overførsler af de af dets
aktiver og passiver, som befinder sig i deres jurisdiktion eller reguleres i henhold til deres
lovgivning. EU-afviklingsmyndigheder bør have beføjelse til at anvende afviklingsværktøjer
over for nationale filialer af tredjelandsselskaber, når der er behov for separat afvikling
begrundet i hensynet til samfundets interesser eller beskyttelse af lokale forsikringstagere.
Forslaget fastsætter, at der kan indgås samarbejdsaftaler med udenlandske
afviklingsmyndigheder for at fremme støtten til udenlandske afviklingsforanstaltninger.
EIOPA kan indgå forvaltningsrammeordninger med tredjelandsmyndigheder i
overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og nationale myndigheder
kan indgå bilaterale ordninger i overensstemmelse med EIOPA's rammeordninger.
Afsnit VI — Sanktioner (artikel 78-82)
For at sikre, at forsikringsselskaber, de, som reelt kontrollerer deres virksomhed og deres
administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, opfylder de forpligtelser, som hidrører fra dette
DA 12 DA
forslag, bør medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som er virkningsfulde, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. EIOPA bør styre en central database over alle administrative
sanktioner.
Afsnit VII — Ændringer til Solvens II-direktivet, selskabsdirektiverne og EIOPA-forordningen
Ændringer til solvens II-direktivet, herunder forebyggende foranstaltninger (artikel 83)
Uden at det berører den eksisterende interventionsskala, kaster dette forslag lys over
tilsynsmyndighedernes beføjelser til at træffe forebyggende foranstaltninger over for
forsikringsselskaber i tilfælde af forværrede finansielle stillinger eller brud på lovregulerede
krav, således at det i et tilstrækkeligt tidligt stadie af forværringen undgås, at problemerne
eskalerer.
For at opnå en effektiv afvikling ændres bestemmelserne om omstrukturering og likvidation
med henblik på at udvide deres anvendelse i tilfælde, hvor der anvendes afviklingsværktøjer,
både når disse instrumenter anvendes på forsikringsselskaber og enheder, som er omfattet af
afviklingsordningen.
Ændringer til selskabsdirektiverne og EIOPA-forordningen (artikel 83-88)
EU’s selskabsdirektiver indeholder regler om beskyttelse af aktionærer og kreditorer. Nogle
af disse regler kan være til hinder for en hurtig indsats fra afviklingsmyndighedernes side. Det
er derfor nødvendigt at ændre dem.
For at sikre, at afviklingsmyndighederne er repræsenteret i Det Europæiske
Finanstilsynssystem og for at sikre, at EIOPA råder over den nødvendige ekspertise vil
forordning (EU) 1094/2010 blive ændret for at inkludere afviklingsmyndigheder i begrebet
"kompetente myndigheder".
DA 13 DA
2021/0296 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber
og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2009/138/EF, (EU) 2017/1132 og
forordning (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank12
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg13
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forsikringsselskabers vanskeligheder kan have væsentlige konsekvenser for
økonomien og den sociale velfærd i medlemsstaterne, hvis sådanne vanskeligheder
medfører forstyrrelser i den beskyttelse, som ydes til forsikringstagere, begunstigede
eller skadelidte. Genforsikringsselskabers rolle i økonomien, deres indbyrdes
forbundethed med direkte forsikringsselskaber og finansielle markeder i bred forstand
samt det forholdsmæssigt koncentrerede genforsikringsmarked kræver en velegnet
ramme, ved hjælp af hvilken deres vanskeligheder eller sammenbrud kan håndteres på
korrekt vis. Derfor bør genopretning og afvikling af både direkte forsikringsselskaber
og genforsikringsselskaber behandles, idet der tages hensyn til deres respektive
specificiteter.
(2) Den globale finansielle krise i 2008 blotlagde svaghederne i den finansielle sektor og
den indbyrdes sammenhæng mellem disse. Årsagerne til vanskeligheder og
sammenbrud syntes at være forbundet med bl.a. udviklingen i de finansielle markeder
og med forsikrings- eller genforsikringsaktiviteters iboende kendetegn. I den
henseende henvises der ofte til forsikringsrisici, dvs. misligholdte fordringer, fejlagtig
prisfastsættelse, dvs. undervurderede præmier, fejlagtig aktiv-passiv-styring og
investeringstab som de primære kilder til bekymringer for forsikrings- og
genforsikringsselskaber. I den forbindelse er skatteydernes penge blevet brugt til at
genoprette de forværrede finansielle vilkår i flere forsikringsselskaber. Selv om
12
EUT C […] af […], s. […].
13
EUT C […] af […], s. […].
DA 14 DA
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF14
havde til formål at styrke det
finansielle system i Unionen og forsikrings- og genforsikringsselskabers
modstandsdygtighed, fjernede det ikke fuldstændigt risikoen for sammenbrud i
sådanne forsikrings- og genforsikringsselskaber. Høj volatilitet på markederne og
forlængede lave renteniveauer kan være særligt skadelig(e) for forsikrings- og
genforsikringsselskabers rentabilitet og solvenssituation. Forsikrings- og
genforsikringsselskabers følsomhed over for markedsmæssige og økonomiske
udviklingstendenser kræver derfor særlig forsigtighed og en velegnet ramme, ved
hjælp af hvilken potentielle forværringer af sådanne selskabers finansielle stillinger
kan håndteres, herunder på forebyggende vis. Visse nylige sammenbrud og
umiddelbart forestående sammenbrud, navnlig af grænseoverskridende karakter, har
illustreret svaghederne i den nuværende ramme, som skal afhjælpes for i tilstrækkeligt
omfang at tilrettelægge en velordnet udtræden af markedet for forsikrings- eller
genforsikringsselskaber.
(3) Aktiviteter, tjenesteydelser eller operationer, som udøves eller leveres af forsikrings-
eller genforsikringsselskaber, og som ikke let kan erstattes inden for en rimelig
tidsfrist, eller med rimelige omkostninger for forsikringstagerne, de begunstigede eller
skadelidte, skal betragtes som kritiske funktioner, der skal videreføres. Sådanne
aktiviteter, tjenesteydelser eller operationer kan være kritiske på EU-plan, nationalt og
regionalt plan. Videreførelsen af forsikrings- og genforsikringsbeskyttelse er ofte at
foretrække frem for likvidation af et nødlidende selskab, da en sådan videreførelse
sikrer det bedste resultat for forsikringstagerne, de begunstigede eller skadelidte. Det
er derfor vigtigt, at der findes velegnede værktøjer, som kan forhindre sammenbrud,
og som, når der forekommer sammenbrud, kan minimere de negative følger ved at
bevare videreførelsen af disse kritiske funktioner.
(4) Sikring af effektiv afvikling af nødlidende forsikrings- og genforsikringsselskaber i
Unionen er et væsentligt led i gennemførelsen af det indre marked. Sammenbrud i
sådanne selskaber har virkninger ikke kun for forsikringstagere og muligvis
realøkonomien og den finansielle stabilitet i de markeder, på hvilke disse forsikrings-
og genforsikringsselskaber opererer direkte, men også for tilliden til det indre marked
for forsikring. Gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser har
styrket samspillet mellem de forskellige nationale finansielle systemer. Forsikrings- og
genforsikringsselskaber er aktive på de finansielle markeder for at forvalte deres
investeringsportefølje og de risici, som er forbundet med deres aktiviteter. De er
indbyrdes forbundet gennem deres afledte transaktioner med interbankmarkedet og
andre markeder, som i det væsentlige er tværeuropæiske. I den forbindelse kan
medlemsstaternes manglende evne til at håndtere et forsikrings- eller
genforsikringsselskabs sammenbrud og afvikle det på en måde, der er forudsigelig og
harmoniseret, og som effektivt vil forhindre bredere systemisk skade, underminere
stabiliteten på de finansielle markeder og dermed på det indre marked for finansielle
tjenesteydelser.
(5) Den globale finansielle krise i 2008 fremhævede behovet for at udvikle en velegnet
genopretnings- og afviklingsramme for forsikrings- og genforsikringsselskaber. På
internationalt plan udarbejdede Rådet for Finansiel Stabilitet ("FSB") i oktober 2014
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
DA 15 DA
nøglekarakteristika for effektive afviklingsordninger15
for forsikringsselskaber, som
kan være af systemisk betydning, hvis de bryder sammen. I juni 2016 udsendte FSB
supplerende retningslinjer vedrørende udvikling af effektive afviklingsstrategier og -
planer for systemisk vigtige forsikringsselskaber16
. Parallelt hermed vedtog Den
Internationale Forsikringstilsynsorganisation ("ISIA") i november 2019
hovedprincipper for forsikring (Insurance Core Principles) for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, en fælles ramme for forsikringskoncerner med internationale
aktiviteter (Common Framework for Internationally Active Insurance Groups), som
udførligt beskriver standarder for forebyggende genopretningsplanlægning og
foranstaltninger, som myndigheder forventes at træffe over for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der træder ud af markedet og omfattes af afvikling 17
. Der bør
tages hensyn til disse udviklingstendenser, når der fastlægges et regelsæt for
genopretning og afvikling af nødlidende forsikrings- og genforsikringsselskaber.
(6) Mange forsikrings- og genforsikringsselskaber operer uden for de nationale grænser.
En mangel på koordinering og samarbejde mellem offentlige myndigheder med
henblik på at forberede sig på og forvalte vanskeligheder eller sammenbrud i et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der operer på tværs af grænserne, vil
underminere medlemsstaternes gensidige tillid, resultere i et suboptimalt resultat for
forsikringstagerne, de begunstigede og skadelidte og påvirke troværdigheden af det
indre marked for forsikring.
(7) På nuværende tidspunkt findes der ingen harmonisering af procedurerne på EU-plan
for koordineret afvikling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber. I stedet
konstateres der på tværs af medlemsstaterne betydelige materielle og
proceduremæssige forskelle mellem den nationale lovgivning, de love og
administrative bestemmelser, som regulerer forsikrings- og genforsikringsselskabers
sammenbrud. Endvidere er insolvensbehandling af virksomheder ikke nødvendigvis
hensigtsmæssig i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, da den
muligvis ikke altid sikrer en tilstrækkelig videreførelse af kritiske funktioner for
forsikringstagerne, de begunstigede og skadelidte, realøkonomien eller den finansiel
stabilitet som helhed.
(8) Det er nødvendigt at sikre videreførelse af kritiske funktioner i nødlidende forsikrings-
eller genforsikringsselskaber eller i forventeligt nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, samtidig med at virkningerne af et sådant selskabs
sammenbrud for økonomen og det finansielle system minimeres. Det er derfor
nødvendigt at fastlægge et regelsæt, der kan give myndighederne et sæt pålidelige
værktøjer til at gribe ind tilstrækkeligt tidligt og hurtigt, når forsikrings- eller
genforsikringsselskaber er nødlidende eller forventeligt nødlidende. En sådan ramme
bør sikre, at tab først bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorerne, forudsat at
ingen kreditor påføres større tab, end denne ville være blevet påført, hvis forsikrings-
eller genforsikringsselskabet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling,
i overensstemmelse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere.
15
Financial Stability Board, Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions,
2014.
16
Financial Stability Board, Developing Effective Resolution Strategies and Plans for Systemically
Important Insurers, 2016.
17
International Association of Insurance Supervisors, Insurance Core Principles and Common
Framework for the Supervision of Internationally Active Insurance Groups, 2019.
DA 16 DA
(9) Den ramme, der skal fastlægges, bør sætte myndighederne i stand til at sikre
videreførelse af forsikringsbeskyttelsen af forsikringstagere, begunstigede og
skadelidte, til i givet fald at overføre forsikrings- eller genforsikringsselskabets
levedygtige aktiviteter og porteføljer og fordele tabene på en retfærdig og forudsigelig
måde. Disse mål bør bidrage til at undgå, at forsikringstagere, begunstigede og
skadelidte rammes af unødvendige tab eller sociale problemer, modvirke negative
virkninger for realøkonomien, minimere negative virkninger for finansielle markeder
og minimere omkostningerne for skatteyderne.
(10) Revisionen af direktiv 2009/138/EF, og navnlig indførelsen af mere risikofølsomme
kapitalkrav, skærpet tilsyn, forbedret likviditetsovervågning og bedre værktøjer til
makrotilsynspolitikker, bør yderligere mindske sandsynligheden for sammenbrud i
forsikrings- eller genforsikringsselskaber og styrke disse selskabers
modstandsdygtighed over for økonomisk stress, uanset om det skyldes systemiske
forstyrrelser eller hændelser, som er specifikke for det enkelte selskab. Ikke desto
mindre kan situationer med alvorlige finansielle vanskeligheder ikke helt udelukkes,
på trods af en forsvarlig og robust tilsynsramme. Medlemsstaterne bør derfor have et
beredskab og råde over egnede genopretnings- og afviklingsværktøjer med henblik på
at håndtere såvel systemiske kriser som enkelte selskabers sammenbrud. Sådanne
værktøjer bør bl.a. omfatte mekanismer, der sætter myndighederne i stand til at tage
sig effektivt af nødlidende eller forventeligt nødlidende selskaber. Der bør ved
anvendelsen af sådanne værktøjer og fastlæggelsen af foranstaltninger tages hensyn til
de omstændigheder, hvorunder sammenbruddet finder sted.
(11) Nogle medlemsstater har allerede indført krav vedrørende forebyggende
genopretningsplanlægning og mekanismer til afvikling af nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskaber. Det forhold, at der ikke findes fælles vilkår, beføjelser og
procedurer for genopretning og afvikling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber
på tværs af Unionen, udgør imidlertid sandsynligvis hindringer for, at det indre
marked kan fungere gnidningsløst, og for samarbejdet mellem nationale myndigheder
om håndtering af grænseoverskridende selskabskoncerner, som er i vanskeligheder
eller nødlidende. Dette gælder navnlig, når forskellige tilgange betyder, at nationale
myndigheder ikke har samme grad af kontrol over eller samme mulighed for at afvikle
forsikrings- eller genforsikringsselskaber. Disse forskelle mellem genopretnings- og
afviklingsordninger kan påvirke de lige konkurrencevilkår og muligvis skabe
konkurrenceforvridninger blandt selskaber. Disse hindringer bør ryddes af vejen, og
der bør indføres regler for at sikre, at det indre marked ikke undermineres. Med
henblik herpå bør reglerne om forebyggende genopretnings- og afvikling af
forsikrings- eller genforsikringsselskaber omfattes af fælles regler for
minimumsharmonisering. Med henblik på at sikre overensstemmelse med eksisterende
EU-lovgivning på området forsikringsydelser bør forebyggende genopretnings- og
afviklingsordninger finde anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
som er underlagt de tilsynskrav, der er fastsat i direktiv 2009/138/EF.
(12) Sammenbrud i en enhed, der tilhører en koncern, kan hurtigt få virkninger for hele
koncernens solvens og operationer. Det er derfor nødvendigt at indføre krav om
forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning på koncernplan. Dertil
kommer, at myndighederne bør råde over effektive afhjælpende foranstaltninger med
hensyn til disse enheder til at iværksætte afhjælpende foranstaltninger, som tager
hensyn til alle koncernenhedernes finansielle soliditet, fjerner hindringer for
afviklingsmuligheder i koncernsammenhæng og opretter en ensartet afviklingsordning
for koncernen som helhed, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng. Kravene
DA 17 DA
om forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning og afviklingsmuligheder
og afviklingsordningen bør derfor også finde anvendelse på moderselskaber,
holdingselskaber og andre koncernenheder, herunder filialer af forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er etableret uden for Unionen.
(13) Det er nødvendigt at sikre, at genopretnings- og afviklingsrammen er velegnet og
virkningsfuld, samtidig med at der undgås en unødvendig administrativ byrde og
unødvendige omkostninger for selskaber og myndigheder. Gennemførelsen af en
sådan genopretnings- og afviklingsramme bør derfor stå i rimeligt forhold til det
berørte selskabs art, omfang og kompleksitet og til dets virksomhed og tjenesteydelser.
Med hensyn til anvendelsesområdet for kravene om genopretnings- og
afviklingsplanlægning bør myndighederne på grundlag af et sæt harmoniserede
risikobaserede kriterier beslutte, hvilke selskaber der er underlagt planlægningskrav.
For at skabe tillid til det indre marked for forsikring og genforsikring og for at fremme
lige konkurrencevilkår bør der opnås et minimalt beredskabsniveau ved at fastlægge
markedets minimale dækningsgrad. Markedets minimale dækningsgrad bør imidlertid
tage hensyn til forskellene mellem genopretning på den ene side og afvikling på den
anden side og til, hvorvidt det er eller ikke er i samfundets interesse at træffe
afviklingsforanstaltninger.
(14) Af samme årsag bør myndighederne i givet fald anvende forskellige og lempede krav
om forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning og oplysningskrav på et
selskabsspecifikt grundlag og med en lavere ajourføringsfrekvens. Myndighederne
bør, når de anvender sådanne forenklede forpligtelser, tage hensyn til arten, omfanget,
kompleksiteten af et selskabs forretningsaktiviteter og substituerbarhed, selskabets
aktionærstruktur og juridiske form, dets risikoprofil, dets grad af indbyrdes
forbundethed med andre lovregulerede selskaber eller med det finansielle system
generelt. Myndighederne bør også tage hensyn til, om forsikrings- eller
genforsikringsselskabets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved almindelig
insolvensbehandling kan forventes at få betydelige negative virkninger for
forsikringstagere, finansielle markeder, andre selskaber eller økonomien i bred
forstand. Myndighederne bør hvert år aflægge rapport til EIOPA om anvendelsen af
sådanne forenklede forpligtelser.
(15) Med henblik på en velordnet afviklingsproces og på at undgå interessekonflikter bør
medlemsstaterne udpege offentlige forvaltningsmyndigheder eller myndigheder, som
er blevet tillagt offentlige forvaltningsbeføjelser, til at varetage de funktioner og
opgaver, som vedrører genopretnings- og afviklingsrammen. Medlemsstaterne bør
sikre, at disse afviklingsmyndigheder får tilført tilstrækkelige ressourcer. Når en
medlemsstat udpeger en afviklingsmyndighed, som varetager andre funktioner, bør der
indføres passende strukturelle ordninger for at adskille disse funktioner fra de
funktioner, der vedrører afvikling, og for at sikre operationel uafhængighed. En sådan
adskillelse bør ikke hindre afviklingsfunktionen i at få adgang til oplysninger, som den
kræver med henblik på varetagelse af dens opgaver i henhold til genopretnings- og
afviklingsrammen eller på samarbejde mellem forskellige myndigheder, som er
involveret i anvendelsen af genopretnings- og afviklingsrammen.
(16) I betragtning af de konsekvenser, som et forsikrings- eller genforsikringsselskabs
sammenbrud kan have for en medlemsstats finansielle system og økonomi, samt i lyset
af det mulige behov for at anvende offentlige midler til at håndtere et sådant
sammenbrud, bør medlemsstaternes finansministerier eller andre relevante ministerier
på et tidligt tidspunkt inddrages tæt i krisestyrings- og afviklingsproceduren.
DA 18 DA
(17) Det er nødvendigt på en effektiv måde at håndtere forsikrings- og
genforsikringsselskabers forværrede finansielle stillinger eller disse selskabers brud på
lovregulerede krav og at forhindre problemerne i at eskalere. Tilsynsmyndighederne
bør derfor have beføjelse til at træffe forebyggende foranstaltninger. Sådanne
præventive beføjelser bør imidlertid være i overensstemmelse med
interventionsskalaen og de tilsynsbeføjelser, der allerede er fastsat i direktiv
2009/138/EF for lignende omstændigheder, herunder de tilsynsbeføjelser, der er
fastsat i forbindelse med tilsynsprocessen, jf. artikel 36 i direktiv 2009/138/EF.
Sådanne præventive beføjelser bør heller ikke medføre en ny prædefineret
interventionsudløsende faktor, som går forud for solvenskapitalkravet, jf. i nævnte
direktivs afsnit I, kapitel VI, afdeling 4. Tilsynsmyndighederne bør vurdere hver
enkelt situation individuelt og træffe beslutning om behovet for forebyggende
foranstaltninger baseret på omstændighederne, selskabets situation og deres
tilsynsmæssige vurdering.
(18) Det er vigtigt, at koncerner eller i givet fald individuelle selskaber forbereder og
regelmæssigt ajourfører forebyggende genopretningsplaner, som fastsætter
foranstaltninger, som disse koncerner eller selskaber skal træffe for at genoprette deres
finansielle stilling, efter en væsentlig forværring af denne stilling, som kan udgøre en
risiko for deres levedygtighed. Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør derfor
identificere et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer, som vil udløse iværksættelse
af de afhjælpende foranstaltninger, der påtænkes i sådanne forebyggende
genopretningsplaner. Sådanne indikatorer bør hjælpe forsikrings- og
genforsikringsselskaber med at træffe afhjælpende foranstaltninger i deres
forsikringstageres bedste interesse og bør ikke medføre fastlæggelse af nye
lovregulerede tilsynskrav. Forebyggende genopretningsplaner, som omfatter alle
væsentlige juridiske enheder i koncernen, bør beskrives udførligt og bør være baseret
på realistiske antagelser, som gælder i en række robuste og alvorlige scenarier. Disse
forebyggende genopretningsplaner bør udgøre en integrerende del af et selskabs
ledelsessystem. Eksisterende værktøjer kan tjene som input, når der udarbejdes
forebyggende genopretningsplaner, herunder vurdering af egen risiko og solvens,
beredskabsplaner eller planer vedrørende likviditetsrisikostyring. Kravet om at
udarbejde en forebyggende genopretningsplan bør imidlertid gælde på en
forholdsmæssigt afpasset måde og bør ikke berøre udarbejdelsen og forelæggelsen af
en realistisk genopretningsplan som krævet i artikel 138, stk. 2, i direktiv
2009/138/EF. Når det er relevant, kan elementerne fra den forebyggende
genopretningsplan indgå i eller tjene som grundlag for udarbejdelse af den
genopretningsplan, der kræves i artikel 138, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.
(19) Det er nødvendigt at sikre en tilstrækkelig grad af beredskab i tilfælde af
krisesituationer. Endelige moderselskaber eller individuelle forsikrings- eller
genforsikringsselskaber bør derfor pålægges at forelægge deres forebyggende
genopretningsplaner for tilsynsmyndighederne med henblik på en fuldstændig
vurdering, herunder vurderingen af, hvorvidt disse planer er fyldestgørende og nemt
kan genoprette et selskabs levedygtighed på rettidig vis, selv i perioder med alvorlig
finansiel stress. Hvis et selskab forelægger forebyggende genopretningsplaner, som er
utilstrækkelige, bør tilsynsmyndighederne have beføjelse til at pålægge selskabet at
træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de væsentlige mangler i planen.
(20) Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effektiv afvikling.
Afviklingsmyndighederne bør råde over alle de oplysninger, som er nødvendige for at
identificere kritiske funktioner og sikre videreførelse heraf. Forsikrings- og
DA 19 DA
genforsikringsselskaber besidder privilegeret viden om deres egen virkemåde og
eventuelle problemer, som den giver anledning til, og afviklingsmyndighederne bør
derfor udarbejde afviklingsplaner på grundlag af bl.a. de oplysninger, som er forelagt
af de berørte selskaber. For at undgå en unødvendig administrativ byrde bør
afviklingsmyndighederne primært indhente de nødvendige oplysninger fra
tilsynsmyndighederne.
(21) Selskaber med lav risikoprofil bør på grund af deres lavrisikoprofil ikke være
forpligtet til at udarbejde separate forebyggende genopretningsplaner og bør heller
ikke være underlagt afviklingsplanlægning.
(22) For at foregribe den mulige interaktion mellem afhjælpende foranstaltninger og
afviklingsforanstaltninger og for at øge kriseberedskabet og koncerners
afviklingsmuligheder bør enhver koncernbehandling med hensyn til forebyggende
genopretnings- og afviklingsplanlægning gælde for alle koncernenheder, som er
omfattet af koncerntilsyn. I de forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner bør
der tages hensyn til den berørte koncerns finansielle og tekniske struktur samt dens
virksomhedsstruktur og grad af intern indbyrdes forbundethed.
(23) Koncerners forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner bør udarbejdes for
koncernen som helhed og bør identificere foranstaltninger, som vedrører både det
endelige modelskab og individuelle datterselskaber, som måtte være del af denne
koncern. Det omfang i hvilket datterselskaber tages i betragtning i koncernens
forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner bør imidlertid stå i rimeligt forhold
til deres relevans for koncernen og for forsikringstagerne, realøkonomien og det
finansielle system i de medlemsstater, hvor disse datterselskaber opererer.
Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor en koncern har datterselskaber,
bør inddrages i udarbejdelsen af eventuelle afviklingsplaner. De berørte myndigheder,
der deltager i tilsyns-eller afviklingskollegierne, bør gøre deres yderste for at nå frem
til en fælles afgørelse om vurdering og vedtagelse af sådanne planer. Mangel på en
fælles afgørelse i tilsyns- eller afviklingskollegiet bør imidlertid ikke have betydning
for et tilstrækkeligt kriseberedskab. I sådanne tilfælde bør hver tilsynsmyndighed, som
har ansvar for et datterselskab, have mulighed for at kræve en forebyggende
genopretningsplan for datterselskaberne i dens jurisdiktion og foretage sin egen
vurdering af den forebyggende genopretningsplan. Af samme årsager bør hver
afviklingsmyndighed, som har ansvar for et datterselskab, for datterselskaberne i dens
jurisdiktion udarbejde en afviklingsplan og sørge for, at den ajourføres. Udarbejdelse
af individuelle forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner for selskaber, som er
del af en koncern, bør forblive undtagelsen, begrundes på behørig vis og anvende de
samme standarder, som gælder for lignende selskaber i den berørte medlemsstat. Hvis
der udarbejdes individuelle forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner for
selskaber, der er del af en koncern, bør de berørte myndigheder bestræbe sig på at
sikre, at disse planer i størst muligt omfang er i overensstemmelse med genopretnings-
og afviklingsplanerne for resten af koncernen.
(24) For at sørge for, at alle myndigheder fuldt ud og permanent holdes underrettet bør
tilsynsmyndighederne fremsende eventuelle forebyggende genopretningsplaner og
eventuelle ændringer heraf til de berørte afviklingsmyndigheder, og
afviklingsmyndighederne bør fremsende eventuelle afviklingsplaner og eventuelle
ændringer heraf til de berørte tilsynsmyndigheder.
(25) Baseret på en vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers
afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til, enten direkte
DA 20 DA
eller indirekte gennem tilsynsmyndigheden, at pålægge forsikrings- eller
genforsikringsselskaber at ændre deres struktur og organisation.
Afviklingsmyndighederne bør også have mulighed for at træffe nødvendige, men
forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, for at mindske eller fjerne væsentlige
hindringer for anvendelsen af afviklingsværktøjer og for at sikre de berørte enheders
afviklingsmuligheder. Afviklingsmyndighederne bør vurdere forsikrings- eller
genforsikringsselskabers afviklingsmuligheder i disse selskaber, når det i
overensstemmelse med koncernafviklingsplanen forventes, at der vil blive truffet
afviklingsforanstaltninger. Afviklingsmyndighedernes evne til at anmode om
ændringer af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs struktur og organisation eller
til at træffe foranstaltninger for at mindske eller fjerne væsentlige hindringer for
anvendelsen af afviklingsværktøjer og for at sikre det berørte selskabs
afviklingsmuligheder bør ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for at forenkle
det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs struktur og operationer, således at
nævnte selskabs afviklingsmuligheder forbedres.
(26) Gennemførelsen af de foranstaltninger, der beskrives i en forebyggende
genopretningsplan eller afviklingsplan kan have betydning for ansatte i forsikrings-
eller genforsikringsselskaber. Nævnte planer bør derfor i relevant omfang indeholde
procedurer for underretning og høring af arbejdstagerrepræsentanter gennem hele
genopretnings- og afviklingsprocessen. I disse procedurer bør der tages hensyn til
kollektive aftaler, andre ordninger, der er indgået af arbejdsmarkedets parter, og
national ret og EU-ret vedrørende inddragelse af fagforeninger og
arbejdstagerrepræsentanter i selskabers omstruktureringsprocesser.
(27) Effektiv genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber eller
koncernenheder, der opererer på tværs af Unionen, kræver samarbejde mellem
tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne i tilsyns- og afviklingskollegier i
alle processens etaper, fra udarbejdelsen af forebyggende genopretnings- og
afviklingsplaner til den faktiske afvikling af et selskab. Når myndigheder er uenige om
de afgørelser, der skal træffes med hensyn til koncerner og selskaber, bør Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger ("EIOPA"), som er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201018
som en sidste udvej indtage
en mæglerrolle.
(28) I genopretnings- og afviklingsfaserne bør aktionærerne fortsat have det fulde ansvar
for og fuld kontrol med forsikrings- eller genforsikringsselskabet. De bør ikke længere
have et sådant ansvar, når der er indledt en afviklingsprocedure mod selskabet.
Afviklingsrammen bør derfor indeholde bestemmelser om rettidig indledning af en
afviklingsprocedure, dvs. inden et forsikrings- eller genforsikringsselskab i henhold til
sin balance eller likviditetsstrøm bliver insolvent, inden egenkapitalen er helt opbrugt,
eller inden forsikrings- eller genforsikringsselskabet er ude af stand til at opfylde sine
betalingsforpligtelser, når de forfalder. Der bør indledes en afviklingsprocedure, når en
tilsynsmyndighed, efter at den har hørt en afviklingsmyndighed, eller efter at den er
blevet hørt af en afviklingsmyndighed, konstaterer, at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og at alternative
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
DA 21 DA
foranstaltninger ikke kan forhindre et sådant sammenbrud inden for en rimelig
tidsfrist. Et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør betragtes som nødlidende eller
forventeligt nødlidende, under følgende omstændigheder: i) hvis selskabet overtræder
eller forventes at overtræde minimumskapitalkravet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, i
direktiv 2009/138/EF, og hvis der ikke er nogen rimelig udsigt til, at overholdelsen
genoprettes ii) hvis selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at blive meddelt
tilladelse, eller hvis selskabet groft tilsidesætter sine retlige forpligtelser i henhold til
de love og bestemmelser, som den er underlagt, eller forventes i en nær fremtid groft
at tilsidesætte sine retlige forpligtelser i henhold til de love og bestemmelser, som den
er underlagt, på en måde, som vil berettige til at trække tilladelsen tilbage iii) hvis
forsikrings- eller genforsikringsselskabet er ude af stand til eller forventes i en nær
fremtid at blive ude af stand til at betale sin gæld eller andre forpligtelser, herunder
betalinger til forsikringstagere eller begunstigede, når de forfalder, eller iv) når
forsikrings- eller genforsikringsselskabet har brug for ekstraordinær finansiel støtte fra
det offentlige.
(29) Anvendelsen af afviklingsværktøjer og -beføjelser kan gribe forstyrrende ind de
rettigheder, som tilfalder forsikrings- og genforsikringsselskabers aktionærer og
kreditorer. Navnlig berører afviklingsmyndighedernes beføjelse til at overføre et
forsikrings- eller genforsikringsselskabs aktier eller alle eller en del af dets aktiver til
en privat køber uden aktionærernes samtykke aktionærernes ejendomsrettigheder.
Endvidere kan beføjelsen til at beslutte, hvilke passiver der skal overføres ud af et
nødlidende selskab for at sikre, at tjenesteydelserne videreføres og undgå negative
virkninger for forsikringstagere, begunstigede og skadelidte, realøkonomien eller den
finansielle stabilitet som helhed. påvirke den lige behandling af kreditorer.
Afviklingsværktøjerne bør derfor kun anvendes på de forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, som er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og kun når
det er nødvendigt for at forfølge afviklingsmålene i samfundets interesse. Navnlig
afviklingsværktøjer bør kun anvendes, når forsikrings- eller genforsikringsselskabet
ikke kan likvideres ved almindelig insolvensbehandling, uden at det i ubehørigt
omfang griber ind i beskyttelsen af forsikringstagere, begunstigede og
skadesanmeldere eller skaber ustabilitet i det finansielle system. Dertil kommer, at
afviklingsforanstaltninger bør være nødvendige for at sikre hurtig overførsel og
videreførelse af kritiske funktioner, og at der ikke bør være nogen rimelig udsigt til en
alternativ privat løsning, herunder at eksisterende aktionærer eller tredjemand
foretager en kapitalforøgelse, som er tilstrækkelig til at genoprette enhedens fulde
levedygtighed, uden at gribe ind i forsikringskrav. Ethvert indgreb i aktionærernes og
kreditorernes rettigheder, som er et resultat af en afviklingsforanstaltning, bør være i
overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (chartret). Hvis kreditorer inden for samme klasse behandles forskelligt
som led i en afviklingsforanstaltning, bør sådanne forskelle navnlig være begrundet i
hensynet til samfundets interesser og stå i rimeligt forhold til de konkrete risici, og de
må hverken direkte eller indirekte medføre forskelsbehandling på grund af nationalitet.
(30) Når afviklingsmyndighederne anvender afviklingsværktøjer og gør brug af
afviklingsbeføjelser, bør de træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at
afviklingsforanstaltningerne træffes i overensstemmelse med princippet om, at
forsikringskrav påvirkes, efter at aktionærer og andre kreditorer har afholdt deres del
af tabene. Afviklingsmyndighederne bør desuden sikre, at omkostningerne i
forbindelse med afvikling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber holdes på et
minimum, og at kreditorer i samme klasse behandles ens.
DA 22 DA
(31) Nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre
nedskrivningsrelevante passiver bør indebære en mekanisme for absorbering af interne
tab. Nævnte mekanisme bør sammen med overførselsværktøjer, som har til formål at
opretholde videreførelsen af forsikringsdækningen til fordel for forsikringstagere,
begunstigede og skadelidte, gøre det muligt at nå afviklingsmålene og bør i høj grad
begrænse virkningerne af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs sammenbrud for
forsikringstagerne. Der kan imidlertid forekomme ekstreme tilfælde, hvor det ved
afvikling af et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan være nødvendigt, at
specifikke nationale ordninger griber ind, navnlig en forsikringsgarantiordning eller en
afviklingsfond, for at tilvejebringe supplerende tabsabsorbering og
omstruktureringsmidler eller som en sidste udvej ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige. De nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte
kreditorerne, bør også afspejle, at der findes sådanne specifikke nationale ordninger,
som igen skal efterleve Unionens statsstøtteregler. Nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet bør anvendes, inden der eventuelt anvendes ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige.
(32) Indgriben i ejendomsrettighederne bør være forholdsmæssigt afpasset. Forsikrings- og
genforsikringsselskabers berørte aktionærer og kreditorer, herunder forsikringstagere,
bør derfor ikke påføres større tab, end de ville være blevet påført, hvis forsikrings-
eller genforsikringsselskabet var blevet likvideret på det tidspunkt, hvor
afviklingsafgørelsen blev truffet. Hvis en del af aktiverne og passiverne i et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er under afvikling, overføres til en privat
køber eller et overgangsselskab, bør den resterende del af det selskab, der er under
afvikling, afvikles ved almindelig insolvensbehandling. De aktionærer og kreditorer,
der er tilbage ved likvidationsbehandling af et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
bør have ret til at modtage mindst det samme i betaling eller som kompensation for
deres fordringer ved likvidationsbehandlingen, som de ville have modtaget, hvis hele
forsikrings- eller genforsikringsselskabet var blevet likvideret ved almindelig
insolvensbehandling
(33) For at beskytte aktionærers og kreditorers rettigheder er det nødvendigt, at der
fastlægges klare forpligtelser vedrørende værdiansættelsen af aktiver og passiver i det
selskab, der er under afvikling, og vedrørende værdiansættelsen af den behandling,
som aktionærer og kreditorer ville have fået, hvis selskabet var blevet likvideret ved
almindelig insolvensbehandling. Inden der træffes nogen afviklingsforanstaltning, er
det derfor nødvendigt at foretage en retfærdig og realistisk værdiansættelse af
forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver og passiver. En sådan
værdiansættelse skal være omfattet af klageadgang. På grund af
afviklingsforanstaltningernes karakter og deres tætte tilknytning til værdiansættelsen
bør en sådan klageadgang kun være mulig, når den samtidig er direkte rettet mod
afviklingsafgørelsen. Det er desuden nødvendigt at fastlægge, at der efter anvendelse
af afviklingsværktøjer foretages en sammenligning af den behandling, som aktionærer
og kreditorer reelt har fået, og den behandling, som de ville have fået ved almindelig
insolvensbehandling. Nævnte efterfølgende sammenligning bør kunne påklages
uafhængigt af afviklingsafgørelsen. Aktionærer og kreditorer, der har modtaget mindre
en det beløb, som de ville have modtaget ved almindelig insolvensbehandling, bør
have ret til en udbetaling af differencen.
(34) Det er vigtigt, at tab anerkendes ved et forsikrings- eller genforsikringsselskabs
sammenbrud. Værdiansættelsen af nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskabers aktiver og passiver bør bygge på rimelige, forsigtige og
DA 23 DA
realistiske antagelser på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes.
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets finansielle situation bør imidlertid ikke
berøre værdiansættelsen af passiverne. Afviklingsmyndighederne bør i ekstraordinære
hastetilfælde kunne foretage en hurtig værdiansættelse af et nødlidende forsikrings-
eller genforsikringsselskabs aktiver eller passiver. Denne værdiansættelse bør være
midlertidig og gælde, indtil der foretages en uafhængig værdiansættelse. EIOPA bør
fastlægge et sæt bredere principper, som skal anvendes ved sådanne værdiansættelser,
og bør give afviklingsmyndighederne og eventuelt uafhængige valuarer mulighed for
at anvende forskellige specifikke metoder.
(35) Når afviklingsmyndighederne træffer afviklingsforanstaltninger, bør de tage hensyn til
og efterleve de foranstaltninger, der er fastsat i afviklingsplanerne, medmindre
afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at
afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke
er fastsat i afviklingsplanerne.
(36) Afviklingsværktøjer bør udformes på en sådan måde, at de kan anvendes til at
imødegå en bred vifte af scenarier, der i vid udstrækning er uforudsigelige, under
hensyntagen til, at der kan være forskel på et enkelt kriseramt forsikrings- eller
genforsikringsselskab og en bredere systemisk krise. Afviklingsværktøjer bør derfor
dække hvert af disse scenarier, herunder solvent porteføljeafvikling af det selskab, der
er under afvikling, indtil dets ophør, salget af virksomheden eller aktierne i det
selskab, der er under afvikling, oprettelse af et overgangsselskab, adskillelse af aktiver
og passiver fra de værdiforringede eller underpræsterende porteføljer i det nødlidende
selskab og nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter og andre
nedskrivningsrelevante passiver i det nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskab.
(37) Når der er anvendt afviklingsværktøjer til at overføre forsikringsporteføljer til en sund
enhed, som kan være en køber i den private sektor eller et overgangsselskab, bør den
resterende del af selskabet likvideres inden for en passende tidsfrist. Varigheden af
nævnte tidsfrist bør baseres på det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
behov for at levere tjenesteydelser eller for støtte, således at køberen fra den private
sektor eller overgangsselskabet kan udøve de aktiviteter eller levere de tjenesteydelser,
der erhverves i medfør af denne overførsel.
(38) Virksomhedssalgsværktøjet bør give afviklingsmyndighederne mulighed for at
gennemføre et salg af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller dele af dets
forretningsaktiviteter til en eller flere købere uden aktionærernes samtykke. Når
myndighederne anvender virksomhedssalgsværktøjet, bør de foranstalte
markedsføringen af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller en del af dens
forretningsaktiviteter på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og
samtidig maksimere salgsprisen mest muligt. Såfremt en sådan fremgangsmåde af
hastende årsager ikke er mulig, bør myndighederne tage skridt til at afhjælpe skadelige
virkninger for konkurrencen og for det indre marked.
(39) Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktiver eller passiver fra det selskab, der
er under afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til det selskab, der
er tilbage efter likvidationsbehandlingen. Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som er udstedt af det selskab, der er under
afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til indehaverne af disse
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter. Provenuet bør opgøres netto, dvs. efter
DA 24 DA
fradrag af omkostningerne ved forsikrings- eller genforsikringsselskabets sammenbrud
og ved afviklingsprocessen.
(40) Det er sandsynligt, at oplysninger vedrørende markedsføringen af et nødlidende
forsikrings- eller genforsikringsselskab og forhandlinger med potentielle købere forud
for anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet er følsomme, og at de kan udgøre risici
for tilliden til forsikringsmarkedet. Det er derfor vigtigt at sikre, at den påkrævede
offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 596/201419
, kan udsættes med den tid, der er nødvendig til at
planlægge og strukturere afviklingen af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.
(41) Et overgangsselskab er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der helt eller delvist
ejes af én eller flere offentlige myndigheder, eller som kontrolleres af
afviklingsmyndigheden. Hovedformålet med et overgangsselskab er at sikre, at der
fortsat leveres kritiske funktioner til forsikringstagerne i det nødlidende forsikrings-
eller genforsikringsselskab. Et overgangsselskab bør derfor drives som en levedygtig
igangværende virksomhed og bør genintroduceres på markedet, så snart de rette
betingelser er til stede, eller likvideres, hvis overgangsselskabet ikke er levedygtigt.
(42) Værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver bør sætte myndighederne i stand til at
overføre aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under afvikling, til et
separat selskab for at fjerne, forvalte og likvidere sådanne aktiver, rettigheder eller
passiver. For at forhindre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for det nødlidende
forsikrings- eller genforsikringsselskab bør værktøjet til adskillelse af aktiver og
passiver kun anvendes sammen med andre værktøjer.
(43) En virkningsfuld afviklingsordning bør sikre, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber kan afvikles på en måde, der minimerer de negative
virkninger af et sammenbrud for forsikringstagere, skatteydere, realøkonomien og den
finansielle stabilitet. Så snart der anvendes en afviklingsbeføjelse, bør det ved
nedskrivningen eller konverteringen sikres, at aktionærer og kreditorer i et nødlidende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, inden forsikringskravene påvirkes, lider tab
først og afholder en passende del af omkostningerne ved forsikrings- eller
genforsikringsselskabets sammenbrud. Nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
bør dermed give aktionærer og kreditorer i forsikrings- eller genforsikringsselskaber
og i et vist omfang forsikringstagere et større incitament til at overvåge et forsikrings-
eller genforsikringsselskabs sundhed under normale omstændigheder.
(44) Det er nødvendigt at sikre, at afviklingsmyndighederne har den nødvendige
fleksibilitet til under en række omstændigheder at indlede en afviklingsprocedure mod
det selskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, at overføre
dets aktiver, rettigheder og passiver på de bedste vilkår for forsikringstagerne eller at
fordele de resterende tab. Det bør derfor fastlægges, at afviklingsmyndighederne bør
være i stand til at anvende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet både, når
formålet er at afvikle det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskab som et
selskab, der er omfattet af solvent porteføljeafvikling, og når kritiske
forsikringsydelser overføres, mens den resterende del af forsikrings- eller
genforsikringsselskabet ophører og likvideres. I den henseende kan omstrukturering af
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af
12.6.2014, s. 1).
DA 25 DA
forsikringspassiver også være berettiget for at sikre videreførelsen af en væsentlig del
af forsikringsdækningen, og når det skønnes at være i forsikringstagernes bedste
interesse.
(45) Hvis der er realistisk udsigt til, at selskabets levedygtighed kan genoprettes, og at
forsikringstagerne ikke lider nogen tab i forbindelse med afviklingsprocessen, kan
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet anvendes for at genoprette det selskab, der
er under afvikling, som en igangværende virksomhed. I så tilfælde bør afvikling
gennem nedskrivning eller konvertering ledsages af en udskiftning af ledelsen,
undtagen når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at beholde ledelsen med henblik på
at nå afviklingsmålene.
(46) Nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet bør ikke anvendes på fordringer, for så
vidt som de er sikrede, omfattet af sikkerhedsstillelse eller på anden vis garanterede,
da en sådan nedskrivning eller konvertering kan være ineffektiv eller kan skyldes de
potentielle negative virkninger af en sådan nedskrivning eller konvertering for den
finansielle stabilitet. For at sikre, at nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet er
virkningsfuldt og formålstjenligt, er det imidlertid ønskværdigt, at det kan anvendes på
så bred en vifte af usikrede passiver i et nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskab som muligt. Ikke desto mindre bør visse former for usikrede
passiver udelukkes fra anvendelsesområdet for nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet. For at sikre videreførelsen af kritiske funktioner bør
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet ikke anvendes på visse forpligtelser over
for de ansatte i det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller på krav fra
handelsvirksomheder, som vedrører varer og tjenesteydelser af kritisk betydning for
den daglige drift af forsikrings- eller genforsikringsselskabet. For at beskytte
pensionsrettigheder og pensionsbeløb, som pensionskasser og pensionsforvaltere har
til gode, bør nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet ikke anvendes på det
nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forpligtelser over for en
pensionsordning. For at nedbringe risikoen for systemiske afsmitningseffekter bør
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet heller ikke anvendes på forpligtelser, som
hidrører fra deltagelse i betalingssystemer, hvis restløbetid er på under syv dage, eller
på forpligtelser over for andre forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
kreditinstitutter og investeringsselskaber, bortset fra enheder i samme koncern, med en
oprindelig løbetid på under syv dage.
(47) Ét af de vigtigste mål med afvikling er at beskytte forsikringstagere, begunstigede eller
skadelidte. Forsikringskrav bør derfor kun være underlagt anvendelse af
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet som en sidste udvej, og
afviklingsmyndighederne bør nøje overveje konsekvenserne af en potentiel
nedskrivning af forsikringskrav, der hidrører fra forsikringsaftaler, som besiddes af
fysiske personer samt små og mellemstore virksomheder.
(48) Afviklingsmyndighederne bør kunne udelukke eller delvist udelukke passiver i en
række tilfælde, når det ikke er muligt at foretage en nedskrivning eller konvertering af
sådanne passiver inden for en rimelig tidsfrist, når udelukkelsen er strengt nødvendig
og står i rimeligt forhold til opfyldelsen af afviklingsmålene, eller når anvendelse af
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet ville medføre et værditab af et sådant
omfang, at andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse passiver ikke var
blevet udelukket. Når disse udelukkelser tages i anvendelse, kan omfanget af
nedskrivningen eller konverteringen af andre nedskrivningsrelevante passiver øges for
at tage hensyn til udelukkelserne, dog således at princippet om, at "ingen kreditorer må
stilles ringere end ved almindelig insolvensbehandling", overholdes. Samtidig bør
DA 26 DA
medlemsstaterne ikke pålægges at finansiere afvikling gennem deres almindelige
budget.
(49) Som hovedregel bør afviklingsmyndighederne anvende nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet på en sådan måde, at princippet om kreditorernes ligestilling
og fordringernes status i prioritetsrækkefølgen efter gældende insolvensret respekteres.
Tab bør derfor først dækkes af lovregulerede kapitalinstrumenter og fordeles på
aktionærerne, enten ved annullering eller overførsel af aktier eller ved kraftig
udvanding. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør efterstillet gæld konverteres eller
nedskrives. Foranstillede forpligtelser bør konverteres eller nedskrives, når den
efterstillede gæld er blevet konverteret eller nedskrevet fuldstændigt.
(50) Forpligtelser, der er omfattet af en undtagelse, f.eks. forpligtelser over for betalings-
og afregningssystemer, medarbejdere eller leverandører, eller som har en
fortrinsstilling i prioritetsrækkefølgen, bør finde tilsvarende anvendelse i tredjelande
og i Unionen. For at sikre, at passiver kan nedskrives eller konverteres i tredjelande, er
det nødvendigt at fastlægge, at denne mulighed anerkendes i de kontraktbestemmelser,
som reguleres efter tredjelandets lovgivning. Sådanne kontraktbestemmelser bør ikke
være påkrævet for passiver, der er undtaget fra anvendelse af nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet, eller i tilfælde, hvor tredjelandets lovgivning eller en bindende
aftale, som er indgået med det pågældende tredjeland, giver afviklingsmyndigheden i
den berørte medlemsstat mulighed for at anvende nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet.
(51) Aktionærer og kreditorer bør i nødvendigt omfang bidrage til et nødlidende selskabs
mekanisme for fordeling af tab. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at
kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og resterende supplerende
kapitalinstrumenter fuldt ud absorberer tabene på det tidspunkt, hvor det udstedende
forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke længere er levedygtigt. Der bør derfor
stilles krav til afviklingsmyndighederne om at nedskrive de pågældende instrumenter
fuldstændigt eller i givet fald at konvertere dem til kernekapitalinstrumenter på det
tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt, og inden der træffes
afviklingsforanstaltninger. I den forbindelse bør tidspunktet for manglende
levedygtighed forstås enten som det tidspunkt, hvor afviklingsmyndigheden fastslår, at
forsikrings- eller genforsikringsselskabet opfylder betingelserne for afvikling, eller
som det tidspunkt, hvor afviklingsmyndigheden fastslår, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet ville ophøre med at være levedygtigt, hvis de pågældende
kapitalinstrumenter ikke bliver nedskrevet eller konverteret. Disse krav bør fremgå af
bestemmelserne vedrørende instrumentet og af prospekter eller udbudsdokumenter,
som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med instrumenterne.
(52) Afviklingsmyndighederne bør råde over alle de nødvendige retlige beføjelser, der vil
kunne udøves i forskellige kombinationer i forbindelse med anvendelsen af
afviklingsværktøjer med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af afviklingen.
Disse retlige beføjelser bør omfatte beføjelsen til at overføre aktierne i et nødlidende
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets aktiver, rettigheder eller passiver til
en anden enhed, herunder et andet selskab eller et overgangsselskab, beføjelsen til at
nedskrive eller annullere et nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskabs aktier
eller til at nedskrive eller konvertere dets passiver samt beføjelsen til at udskifte
ledelsen og til at indføre et midlertidigt moratorium på indfrielse af fordringer. Der er
også behov for accessoriske beføjelser, herunder beføjelsen til at kræve, at andre dele
af koncernen viderefører væsentlige ydelser.
DA 27 DA
(53) Det er ikke nødvendigt at foreskrive præcist, hvordan afviklingsmyndighederne bør
gribe ind i det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afviklingsmyndighederne bør kunne vælge mellem at overtage kontrollen ved et
direkte indgreb i forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller ved en bekendtgørelse.
De bør træffe afgørelse alt efter sagens omstændigheder.
(54) Det er nødvendigt at fastsætte procedurekrav, der sikrer, at
afviklingsforanstaltningerne meddeles og offentliggøres efter reglerne. Oplysninger,
som afviklingsmyndighederne og deres professionelle rådgivere har indhentet i
forbindelse med afviklingsprocessen, er imidlertid med sandsynlighed følsomme og
bør derfor være underlagt en fortrolighedsordning inden offentliggørelsen af
afviklingsafgørelsen. Enhver oplysning vedrørende en afgørelse, som kommer frem,
før afgørelsen er truffet, det være sig om opfyldelsen af betingelserne for afvikling, om
brugen af et bestemt værktøj eller om enhver foranstaltning under sagsbehandlingen,
må antages at have indvirkning på de almene og private interesser, der er berørt af
foranstaltningen. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der forefindes passende
mekanismer til at bevare fortroligheden af sådanne oplysninger, herunder vedrørende
indholdet og de nærmere oplysninger om genopretnings- og afviklingsplaner og
resultatet af eventuelle vurderinger, der er foretaget i den forbindelse.
(55) Afviklingsmyndighederne bør have accessoriske beføjelser til at sikre effektiviteten af
overførslen af ejerskabs- eller gældsinstrumenter samt aktiver, rettigheder og passiver
til en tredjepartskøber eller et overgangsselskab. Navnlig bør de økonomiske fordele,
som genforsikringsaftaler giver, bevares for at fremme en overførsel af
forsikringskrav, uden at den påvirker den berørte porteføljes samt de tilknyttede
forsikringsmæssige hensættelsers og kapitalkravs overordnede risikoprofil.
Afviklingsmyndighederne bør derfor have mulighed for at overføre forsikringskrav
sammen med deres dertil svarende genforsikringsrettigheder. Denne mulighed bør
også omfatte beføjelser til at ophæve tredjemands rettigheder til de overførte
instrumenter eller aktiver, beføjelsen til at fuldbyrde kontrakter og beføjelsen til at
sørge for videreførelse af eksisterende ordninger over for modtageren af de overførte
aktiver og aktier. En parts ret til at opsige en kontrakt med et selskab, der er under
afvikling, eller en af dennes koncernenheder af andre grunde end afvikling af det
nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskab bør heller ikke berøres. Dertil
kommer, at afviklingsmyndighederne også bør have accessorisk beføjelse til at kræve,
at den resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er under
likvidation ved almindelig insolvensbehandling, leverer de tjenesteydelser, der er
nødvendige for, at det selskab, til hvilket aktiverne eller aktierne er overført i medfør
af anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, er i
stand til at drive sin virksomhed.
(56) I henhold til artikel 47 i chartret har alle, hvis rettigheder og frihedsrettigheder, som er
sikret ved EU-retten, krænkes, ret til effektive retsmidler for en domstol. De
afgørelser, der træffes af afviklingsmyndighederne, bør derfor være underlagt
klageadgang.
(57) I forbindelse med krisestyringsforanstaltninger, der er truffet af
afviklingsmyndighederne, kan der kræves økonomiske vurderinger og en stor
skønsmargen. Afviklingsmyndighederne besidder den specifikke ekspertise, der
kræves for at foretage sådanne vurderinger og fastslå den mest hensigtsmæssige brug
af skønsmargenen. Det er derfor vigtigt at sikre, at de komplekse økonomiske
vurderinger, som afviklingsmyndighederne foretager i denne forbindelse, danner
grundlag for nationale domstoles behandling af de pågældende
DA 28 DA
krisestyringsforanstaltninger. Disse vurderingers komplekse karakter bør imidlertid
ikke forhindre de nationale domstole i at undersøge, om den dokumentation, som
afviklingsmyndigheden forlader sig på, er faktuelt korrekt, pålidelig og
sammenhængende, om denne dokumentation indeholder alle de relevante oplysninger,
som bør tages i betragtning for at vurdere en kompleks situation, og om den kan
begrunde de konklusioner, der drages heraf.
(58) For at håndtere situationer af hastende karakter er det nødvendigt at fastsætte, at
indgivelse af eventuelle klager ikke medfører automatisk suspension af
retsvirkningerne af den påklagede afgørelse, og at afviklingsmyndighedens afgørelse
skal kunne fuldbyrdes omgående ud fra en formodning om, at suspension heraf ikke
vil være i samfundets interesse.
(59) Det er nødvendigt at beskytte tredjeparter, som har erhvervet aktiver, rettigheder og
passiver fra det institut, der er under afvikling, i god tro i medfør af myndighedernes
udøvelse af afviklingsbeføjelser. Det er ligeledes nødvendigt at sikre stabiliteten på de
finansielle markeder. Retten til at påklage en afviklingsafgørelse bør derfor ikke
berøre eventuelle efterfølgende administrative handlinger eller transaktioner, der er
baseret på en annulleret afgørelse. I sådanne tilfælde bør retsmidler i tilfælde af en
fejlagtig afgørelse være begrænset til kompensation for den skade, de berørte personer
har lidt.
(60) I forbindelse med alvorlige risici for finansiel ustabilitet i den berørte medlemsstat og
Unionen kan det haste med at træffe krisestyringsforanstaltninger. Enhver procedure i
national ret med tilknytning til en ansøgning om en domstols forhåndsgodkendelse af
en krisestyringsforanstaltning og domstolens behandling af en sådan ansøgning bør
derfor afvikles hurtigt. Medlemsstaterne bør sikre, at den berørte myndighed kan
træffe sin afgørelse umiddelbart efter, at retten har givet sin godkendelse. Denne
mulighed bør ikke berøre interesserede parters ret til at indgive begæring til domstolen
om at omstøde afgørelsen. En sådan mulighed bør imidlertid kun indrømmes for en
begrænset periode, efter at afviklingsmyndigheden har truffet
krisestyringsforanstaltningen, således at anvendelsen af afviklingsafgørelsen ikke
forsinkes på ubehørig vis.
(61) Effektiv afvikling og behovet for at undgå konflikter om domstolskompetence kræver,
at en almindelig insolvensbehandling for et nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskab ikke indledes eller videreføres, mens en afviklingsmyndighed
udøver sine afviklingsbeføjelser eller anvender afviklingsværktøjer, bortset fra når det
sker på afviklingsmyndighedens initiativ eller med dens samtykke. Det er derfor
nødvendigt at bestemme, at visse kontraktlige forpligtelser kan suspenderes for en
begrænset periode for at sætte afviklingsmyndighederne i stand til at anvende
afviklingsværktøjerne. Den mulighed bør imidlertid ikke anvendes for forpligtelser
med tilknytning til systemer, som er udformet af en medlemsstat, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF20
, herunder centrale modparter. Direktiv
98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i betalings- og
værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af
insolvens hos en deltager i et sådant system. Det er nødvendigt at sikre, at disse
beskyttelser fortsat finder anvendelse i krisesituationer, og at der opretholdes en
passende sikkerhed for operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EUT L 166 af 11.6.1998, s. 45).
DA 29 DA
markedsdeltagere. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en
krisestyringsforanstaltning bør derfor ikke som sådan betragtes som
insolvensbehandling som defineret i direktiv 98/26/EF, forudsat at de væsentlige
foranstaltninger i henhold til den berørte kontrakt fortsat opfyldes.
(62) Det er nødvendigt at sikre, at afviklingsmyndighederne, når de overfører aktiver og
passiver til en køber i den private sektor eller et overgangsselskab, råder over et
tilstrækkeligt tidsrum til at identificere kontrakter, som skal overføres. Det bør derfor
være muligt for afviklingsmyndighederne at begrænse modparternes ret til at afslutte,
fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter forud for overførslen.
Sådanne restriktioner bør gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at danne sig et
retvisende billede af det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskabs balance,
uafhængigt af de ændringer i værdi og omfang, som en omfattende udøvelse af
opsigelsesrettigheder ville medføre, og bør bidrage til at undgå at forårsage ustabilitet
på markedet. Indgriben i modparternes kontraktlige rettigheder bør dog ikke
begrænses mere end højst nødvendigt. Eventuelle restriktioner af
opsigelsesrettigheder, som indføres af afviklingsmyndighederne, bør derfor kun finde
anvendelse i forbindelse med krisestyringsforanstaltninger eller hændelser med direkte
tilknytning til anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Opsigelsesrettigheder, der
hidrører fra enhver anden misligholdelse, herunder undladelse af at foretage betalinger
eller fastsætte margener, bør dermed fortsat bestå.
(63) Det er nødvendigt at bevare legitime kapitalmarkedsordninger i tilfælde af en
overførsel af nogle, men ikke alle, af et nødlidende forsikrings- eller
genforsikringsselskabs aktiver, rettigheder og passiver. Derfor bør der fastlægges
beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at forbundne passiver eller forbundne
rettigheder og kontrakter skilles ad, herunder med samme modpart, som er omfattet af
aftaler om sikkerhedsstillelse, ordninger for finansiel sikkerhedsstillelse i form af
overdragelse af ejendomsret, modregning, slutafregning og aftaler om struktureret
finansiering. Hvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse, bør
afviklingsmyndighederne være forpligtet til at overføre alle indbyrdes forbundne
kontrakter, der er omfattet af en beskyttet ordning, eller lade dem alle blive i den
resterende del af det nødlidende forsikrings- eller genforsikringsselskab. Sådanne
sikkerhedsforanstaltninger bør sikre, at den lovbestemte behandling af kapital ved
eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale som omhandlet i direktiv
2009/138/EU, ikke berøres.
(64) For at tilvejebringe finansiel stabilitet i forsikrings- og genforsikringsselskabet bør der
indføres et moratorium på forsikringstageres tilbagekøbsrettigheder. Et sådant
moratorium og den deraf følgende finansielle stabilitet i det berørte selskab bør give
afviklingsmyndighederne tilstrækkelig tid til at værdiansætte disse selskaber og til at
vurdere, hvilke afviklingsværktøjer der skal anvendes. Et sådant moratorium bør
ligeledes sikre lige behandling af forsikringstagere og således forhindre potentielle
negative finansielle virkninger for forsikringstagere, som ikke ville være blandt de
første til at købe deres police tilbage. Fordi ét af afviklingsmålene er videreførelse af
forsikringsdækningen, bør forsikringstagere fortsat foretage de obligatoriske betalinger
i henhold til de berørte forsikringsaftaler, herunder i forbindelse med annuiteter.
(65) Sikring af, at afviklingsmyndighederne råder over de samme afviklingsværktøjer og -
beføjelser, vil gøre det lettere at koordinere foranstaltninger i tilfælde af en
grænseoverskridende koncerns sammenbrud. Der er imidlertid behov for yderligere
foranstaltninger for at fremme samarbejdet og forebygge opsplitning i nationale tiltag.
For at nå til enighed om en koncernafviklingsordning, når de afvikler koncernenheder,
DA 30 DA
skal afviklingsmyndighederne derfor rådføre sig med hinanden og samarbejde i
afviklingskollegier. For at oprette et forum for drøftelse og indgåelse af en sådan aftale
bør der oprettes afviklingskollegier omkring kernen i de eksisterende tilsynskollegier
ved at inddrage afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier, EIOPA og i givet
fald myndigheder med ansvar for forsikringsgarantiordninger. Afviklingskollegierne
bør ikke være beslutningstagende organer, men platforme, som fremmer nationale
myndigheders beslutningstagning, samtidig med at det tilkommer de berørte nationale
myndigheder at træffe fælles afgørelser.
(66) Ved afviklingen af grænseoverskridende koncerner bør der findes en balance mellem
på den ene side behovet for procedurer, der tager hensyn til situationens kritiske
karakter og muliggør effektive, rimelige og rettidige løsninger for koncernen som
helhed, og på den anden side nødvendigheden af at beskytte forsikringstagere,
realøkonomien og den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen
driver virksomhed. De forskellige afviklingsmyndigheder bør derfor dele deres
synspunkter i afviklingskollegiet, og eventuelle afviklingsforanstaltninger, som
koncernafviklingsmyndigheden foreslår, bør udvikles og drøftes blandt forskellige
afviklingsmyndigheder i forbindelse med koncernafviklingsplanerne. Med henblik på
at fremme hurtige og fælles afgørelser, når det er muligt, bør afviklingskollegierne
også tage hensyn til afviklingsmyndighederne synspunkter i alle de medlemsstaterne,
hvor koncernen er aktiv.
(67) I de afviklingsforanstaltninger, der træffes af koncernafviklingsmyndigheden, bør der
altid tages hensyn til deres virkninger for forsikringstagere, realøkonomien og den
finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
Afviklingsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et datterselskab er etableret, bør
derfor have mulighed for som en sidste udvej og i behørigt begrundede tilfælde at gøre
indsigelse mod de afgørelser, som koncernafviklingsmyndigheden træffer, når disse
afviklingsmyndigheder er af den opfattelse, at afviklingsforanstaltningerne ikke er
hensigtsmæssige, enten på grund af behovet for at beskytte forsikringstagere,
realøkonomien og den finansielle stabilitet i den pågældende medlemsstat, eller på
grund af forpligtelser, som lignende selskaber i den pågældende medlemsstat er
underlagt.
(68) Koncernafviklingsordningerne vil formentlig være fremmende for en koordineret
afvikling, som med større sandsynlighed vil give det bedste resultat for alle selskaber i
en koncern. Koncernafviklingsmyndighederne bør derfor foreslå
koncernafviklingsordninger og forelægge disse ordninger for afviklingskollegiet.
Afviklingsmyndigheder, som er uenige i en koncernafviklingsordning, eller som
beslutter at træffe uafhængige afviklingsforanstaltninger, bør over for
koncernafviklingsmyndigheden og andre afviklingsmyndigheder, som er omfattet af
koncernafviklingsordningen, redegøre for grundene til deres uenighed og indberette
disse grunde sammen med nærmere oplysninger om eventuelle uafhængige
afviklingsforanstaltninger. som de agter at træffe. Afviklingsmyndigheder, som
beslutter at afvige fra koncernafviklingsordningen, bør tage behørigt hensyn til de
potentielle virkninger af en sådan afvigelse for forsikringstagere, realøkonomien og
den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor de andre afviklingsmyndigheder
befinder sig, og de potentielle virkninger af en sådan afvigelse for andre dele af
koncernen.
(69) For at sikre koordinerede foranstaltninger på koncernplan bør
afviklingsmyndighederne opfordres til i en koncernafviklingsordning at anvende det
samme værktøj på enheder, som tilhører den koncern, der opfylder betingelser for
DA 31 DA
afvikling. Koncernafviklingsmyndighederne bør således have beføjelse til anvende
overgangsselskabsværktøjet på koncernplan for at stabilisere en koncern som helhed
og for at overføre ejerskab af datterselskaber til overgangsselskabet med henblik på
videresalg af sådanne datterselskaber, enten som en pakke eller individuelt, når
markedsvilkårene er hensigtsmæssige. Koncernafviklingsmyndigheden bør desuden
have beføjelse til at anvende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på
moderselskabsplan.
(70) En effektiv afvikling af internationalt aktive forsikrings- og genforsikringsselskaber og
-koncerner kræver samarbejde mellem medlemsstaternes og tredjelandes
afviklingsmyndigheder. Til dette formål bør EIOPA, når det har berettigelse i den
foreliggende situation, have beføjelse til at udarbejde og indgå ikkebindende
rammeaftaler om samarbejde med tredjelandsmyndigheder i overensstemmelse med
artikel 33 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Af samme årsager bør nationale
myndigheder have beføjelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelandsmyndigheder
i overensstemmelse med EIOPA's rammeaftaler om samarbejde. Udarbejdelsen af
sådanne bilaterale aftaler bør sikre effektiv planlægning, beslutningstagning og
koordinering i forbindelse med sådanne internationalt aktive forsikrings- og
genforsikringsselskaber. For at sikre lige konkurrencevilkår bør sådanne bilaterale
aftaler være gensidige, idet afviklingsmyndighederne anerkender og håndhæver
hinandens procedurer, medmindre der gælder en eventuel undtagelse, som giver
mulighed for at afvise anerkendelse af tredjelandes afviklingsprocedurer.
(71) Der bør finde et samarbejde sted mellem afviklingsmyndigheder om både
datterselskaber af EU- og tredjelandskoncerner samt om filialer af EU- eller
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber. Datterselskaber af
tredjelandskoncerner er selskaber, som er etableret i Unionen, og er derfor fuldt ud
underlagt EU-retten, herunder anvendelsen af eventuelle afviklingsværktøjer. Det er
imidlertid nødvendigt, at medlemsstaterne bibeholder retten til at tage skridt i forhold
til filialer af forsikrings- og genforsikringsselskaber, som har deres hovedkontor i
tredjelande, når anerkendelse og anvendelse af tredjelandes afviklingsprocedurer, som
vedrører en filial, ville bringe Unionens realøkonomi og finansielle stabilitet i fare,
eller når EU-forsikringstagere ikke ville få samme behandling som
tredjelandsforsikringstagere. Under sådanne omstændigheder bør medlemsstaterne,
efter at de har hørt deres afviklingsmyndigheder, have ret til at afvise anerkendelse af
tredjelandes afviklingsprocedurer.
(72) EIOPA bør fremme konvergens mellem afviklingsmyndighedernes praksis ved hjælp
af retningslinjer, som udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1094/2010. Nærmere bestemt bør EIOPA præcisere alle af følgende: a)
anvendelsen af forenklede forpligtelser for visse selskaber b) de metoder, der skal
anvendes ved fastlæggelse af markedsandelene og kriterierne for omfanget af
forebyggende genopretningsplanlægning c) en liste over kvalitative og kvantitative
minimumsindikatorer og en række scenarier for forebyggende genopretningsplaner d)
kriterierne for identifikation af kritiske funktioner e) de nærmere oplysninger om de
foranstaltninger, der skal afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder, og
de omstændigheder, under hvilke hver foranstaltning kan anvendes og f) hvordan
oplysninger skal forelægges i sammenfattet eller kollektiv form med henblik på
fortrolighedskrav.
(73) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør fremme en ensartet
harmonisering og passende beskyttelse af forsikringstagere, investorer og forbrugere i
hele Unionen. Da EIOPA er et organ med en højt specialiseret faglig kompetence,
DA 32 DA
ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EIOPA varetage opgaven med at
udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, som ikke indebærer politiske valg, med henblik på forelæggelse for
Kommissionen.
(74) Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage de udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder, som er udarbejdet af EIOPA, ved hjælp af
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 for nærmere at beskrive følgende elementer: a) de
oplysninger, som de forebyggende genopretningsplaner skal indeholde b) indholdet af
afviklingsplaner og indholdet af koncernafviklingsplaner c) de forhold og kriterier, der
skal undersøges med henblik på vurderingen af afviklingsmuligheder d) forskellige
værdiansættelseselementer, herunder metodologien for beregning af bufferen for
yderligere tab, som skal medtages i midlertidige værdiansættelser, og den metodologi,
som skal anvendes ved værdiansættelse af forskel i behandlingen e) indholdet af de
kontraktbestemmelser, som skal indgå i finansielle kontrakter, som er underlagt
lovgivningen i et tredjeland f) afviklingskollegiernes virkemåde i praksis.
Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er udarbejdet af EIOPA, ved hjælp
af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF og artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 for nærmere at beskrive procedurerne, indholdet og et
minimumssæt af standardformularer og -modeller for forelæggelse af oplysninger med
henblik på afviklingsplaner og samarbejde fra forsikrings- eller
genforsikringsselskabets side.
(75) Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om gensidig anerkendelse og
fuldbyrdelse i alle medlemsstater af afgørelser vedrørende omstrukturering eller
likvidation af forsikringsselskaber. Nævnte direktiv sikrer, at alle selskabets aktiver og
passiver, uanset i hvilket land de befinder sig, behandles ved en enkelt procedure i
hjemlandet, og at kreditorer i værtsmedlemsstaterne behandles på samme måde som
kreditorer i hjemlandet. For at opnå en effektiv afvikling bør bestemmelserne om
omstrukturering og likvidation, som er fastsat i direktiv 2009/138/EF, finde
anvendelse i tilfælde, hvor der anvendes afviklingsværktøjer, både når disse
instrumenter anvendes på forsikrings- og genforsikringsselskaber, og når de anvendes
på enheder, som er omfattet af afviklingsordningen. De pågældende bestemmelser bør
derfor ændres.
(76) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2004/25/EF21
, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/36/EF22
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/113223
indeholder regler om beskyttelse af aktionærer og kreditorer i selskaber,
som falder ind under nævnte direktivers anvendelsesområde. I en situation, hvor
afviklingsmyndighederne har behov for at handle hurtigt, kan disse regler være til
hinder for afviklingsmyndighedernes effektive afviklingsforanstaltninger og deres
anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser. Undtagelser i henhold til Europa-
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L
142 af 30.4.2004, s. 12).
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse
aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af
selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
DA 33 DA
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU24
og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/2325
bør derfor udvides til at omfatte foranstaltninger, som er
truffet i forbindelse med forsikrings- og genforsikringsselskaber. For at sikre størst
mulig retssikkerhed for de berørte parter bør sådanne undtagelser fastsættes klart,
anvendes restriktivt og bør kun anvendes i samfundets interesse, og når kriterierne for
udløsning af afvikling er opfyldt.
(77) For at sikre tilstrækkelig udveksling af oplysninger og adgang for alle berørte
myndigheder skal det sikres, at afviklingsmyndighederne er repræsenteret i alle
relevante fora, og at EIOPA kan benytte al ekspertise, der er nødvendig for at varetage
opgaverne i forbindelse med genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber. Forordning (EU) nr. 1094/2010 bør derfor ændres, således at
afviklingsmyndighederne udpeges som kompetente myndigheder som omhandlet i
nævnte forordning. En sådan ligestilling af afviklingsmyndigheder og kompetente
myndigheder ligger i forlængelse af de opgaver, der tildeles EIOPA i henhold til
artikel 25 i forordning (EU) nr. 1094/2010, med at bidrage til og deltage aktivt i
udarbejdelsen og koordineringen af genopretnings- og afviklingsplaner.
(78) Det er nødvendigt at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, de, som reelt
kontrollerer deres virksomhed og deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan,
opfylder deres forpligtelser i forbindelse med afvikling af sådanne selskaber. På
samme måde er det nødvendigt at sikre, at disse selskaber, de, som reelt kontrollerer
deres virksomhed og deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, modtager
samme behandling i hele Unionen. Medlemsstaterne skal derfor fastsætte
bestemmelser om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger,
som er virkningsfulde, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Derfor bør sådanne administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de
kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en administrativ sanktion eller
anden administrativ foranstaltning, offentliggørelsen af sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og omfanget af de
administrative bøder. EIOPA bør under overholdelse af en streng tavshedspligt styre
en central database, som indeholder alle administrative sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger og oplysninger om klager, som tilsynsmyndigheder og
afviklingsmyndigheder har indberettet til EIOPA.
(79) Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at fastsætte bestemmelser om
administrative sanktioner eller andre administrativ foranstaltninger for de
overtrædelser af dette direktiv, der er omfattet af national strafferet. Opretholdelsen af
strafferetlige sanktioner, snarere end administrative sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger, for overtrædelser bør dog ikke begrænse eller på
anden måde påvirke afviklingsmyndighedernes og tilsynsmyndighedernes mulighed
for på rettidig vis at samarbejde med, få adgang til og udveksle oplysninger med
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU)
nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).
DA 34 DA
afviklingsmyndigheder og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, herunder efter at
de pågældende overtrædelser er indgivet ved de kompetente judicielle myndigheder
med henblik på retsforfølgning.
(80) Eftersom formålet med dette direktiv, nemlig harmonisering af reglerne og
procedurerne for afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber, ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men derimod, på grund af
virkningerne af ethvert selskabs sammenbrud for hele Unionen, bedre kan opfyldes på
EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i henhold til nærhedsprincippet, der er
fastlagt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål;
(81) Når tilsynsmyndigheder og afviklingsmyndigheder træffer afgørelser eller
foranstaltninger i henhold til dette direktiv, bør de altid tage behørigt hensyn til
konsekvenserne af deres afgørelser og foranstaltninger for forsikringstagere,
realøkonomien og den finansielle stabilitet i andre medlemsstater, og de bør overveje
eventuelle datterselskabers eller grænseoverskridende virksomheds betydning for
forsikringstagere, den finansielle sektor og økonomien i den medlemsstat, hvor
sådanne datterselskaber er etableret, og hvor en sådan virksomhed udøves, selv i
tilfælde hvor det pågældende datterselskab eller den pågældende grænseoverskridende
virksomhed er af mindre betydning for koncernen —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
DA 35 DA
AFSNIT I
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE,
DEFINITIONER OG UDPEGELSE AF
AFVIKLINGSMYNDIGHEDER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes der regler og procedurer for genopretning og afvikling af
følgende enheder:
a) forsikrings- og genforsikringsselskaber, som er etableret i Unionen og falder
ind under anvendelsesområdet i artikel 2 i direktiv 2009/138/EF
b) moderforsikringsselskaber og modergenforsikringsselskaber, som er etableret i
Unionen
c) forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som er
etableret i Unionen
d) moderforsikringsholdingselskaber og blandede finansielle
moderholdingselskaber, som er etableret i Unionen
e) EU-moderforsikringsholdingselskaber og blandede finansielle EU-
moderholdingselskaber
f) filialer af forsikrings- og genforsikringsselskaber, som er etableret i Unionen,
og som opfylder betingelserne i artikel 72-77.
Når afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne fastlægger og anvender
kravene i henhold til dette direktiv, og når de anvender de forskellige værktøjer, som
de har til rådighed for så vidt angår de første afsnit omhandlede enheder, skal de tage
hensyn til karakteren af nævnte enheders forretningsaktiviteter, aktionærstruktur,
juridiske form, risikoprofil, størrelse og juridiske status, deres indbyrdes
forbundethed med andre institutter eller med det finansielle system generelt samt
omfanget og kompleksiteten af enhedernes aktiviteter.
2. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde regler, som skærper eller supplerer
dem, der er fastsat i dette direktiv og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af dette direktiv, forudsat at disse
regler er af generel karakter og ikke strider mod dette direktiv og de delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.
Artikel 2
Definitioner
1. I nærværende direktiv anvendes definitionerne i artikel 212, litra a)-d) og f)-h), i
direktiv 2009/138/EF.
2. I dette direktiv forstås ved:
DA 36 DA
1) "afvikling": anvendelse af et afviklingsværktøj eller af et værktøj som
omhandlet i artikel 26, stk. 3, med henblik på at opfylde et eller flere af
afviklingsmålene som omhandlet i artikel 18, stk. 2
2) "moderforsikringsholdingselskab i en medlemsstat": et
forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv
2009/138/EF, som er etableret i en medlemsstat, og som ikke er et
datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er
meddelt tilladelse eller oprettet i den samme medlemsstat
3) "EU-moderforsikringsholdingselskab": et moderforsikringsholdingselskab i en
medlemsstat, som ikke er datterselskab af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, et andet forsikringsholdingselskab eller blandet
finansielt holdingselskab, der er meddelt tilladelse eller oprettet i en
medlemsstat
4) "blandet moderforsikringsholdingselskab i en medlemsstat": et blandet
finansielt holdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra h), i direktiv
2009/138/EF, som er etableret i en medlemsstat, og som ikke selv er et
datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et
forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er
meddelt tilladelse eller oprettet i den samme medlemsstat
5) "blandet finansielt EU-moderholdingselskab": et blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat, som ikke er et datterselskab af et
selskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet
forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er oprettet
i en medlemsstat
6) "afviklingsmål": de afviklingsmål, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
7) "afviklingsmyndighed": en myndighed, som er udpeget af en medlemsstat i
overensstemmelse med artikel 3
8) "tilsynsmyndighed": en tilsynsmyndighed som defineret i artikel 13, nr. 10), i
direktiv 2009/138/EF
9) "afviklingsværktøj": et afviklingsværktøj som omhandlet i artikel 26, stk. 3
10) "afviklingsbeføjelse": en beføjelse som omhandlet i artikel 40-52
11) "kompetente ministerier": finansministerier eller andre ministerier i
medlemsstaterne, som har ansvar for økonomiske, finansielle og
budgetmæssige beslutninger på nationalt plan i overensstemmelse med den
nationale kompetencefordeling, og som er udpeget i henhold til artikel 3, stk. 7
12) "øverste ledelse": de fysiske personer, som udøver ledelsesfunktioner i et
selskab, og som har ansvar for og står til ansvar over for administrations-,
ledelses- eller tilsynsorganet i forbindelse med den daglige ledelse af selskabet
13) "grænseoverskridende koncern": en koncern, der har etableret koncernenheder i
mere end én medlemsstat
14) "ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige": statsstøtte som omhandlet i
artikel 107, stk. 1, i TEUF eller enhver anden offentlig finansiel støtte på
overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet på nationalt niveau, ville udgøre
statsstøtte, og som ydes for at bevare eller genoprette levedygtigheden,
DA 37 DA
likviditeten eller solvensen af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af
de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), eller af en koncern,
som et sådant selskab eller en sådan enhed er del af
15) "koncernenhed": en juridisk person, der tilhører en koncern
16) "forebyggende genopretningsplan": en forebyggende plan, der udarbejdes og
vedligeholdes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab i overensstemmelse
med artikel 5
17) "forebyggende koncerngenopretningsplan": en forebyggende
koncerngenopretningsplan, der udarbejdes og vedligeholdes i
overensstemmelse med artikel 7
18) "væsentlige grænseoverskridende virksomhed": forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed, som udøves i henhold til reglerne om fri
etableringsret, og en sådan virksomhed, som udøves i henhold til reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser, i et værtsland, hvis årlige
bruttopræmieindtægter overstiger 5 % af selskabets årlige
bruttopræmieindtægter, beregnet i forhold til selskabets seneste foreliggende
årsregnskab
19) "kritiske funktioner": virksomhed, tjenesteydelser eller operationer, som
udøves, leveres eller udføres for tredjeparter af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, som ikke inden for et rimeligt tidsrum eller med
rimelige omkostninger kan erstattes, og hvor forsikrings- og
genforsikringsselskabets manglende evne til at udøve virksomhed, levere
tjenesteydelser eller udføre operationer med al sandsynlighed vil få væsentlige
virkninger for det finansielle system og realøkonomien i en eller flere
medlemsstater, herunder ved at påvirke et højt antal forsikringstageres,
begunstigedes eller skadelidtes sociale velfærd eller ved give anledning til
systemiske forstyrrelser eller ved at underminere den generelle tillid til levering
af forsikringstjenesteydelser
20) "centrale forretningsområder": forretningsområder og hertil knyttede
tjenesteydelser, som repræsenterer væsentlige kilder til indtægter, fortjeneste
eller franchiseværdi for et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller for en
koncern, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab er del af
21) "finansieringsordning": en ordning, som er officielt anerkendt i en
medlemsstat, og som stiller finansiering til rådighed gennem bidrag fra
forsikrings- og genforsikringsselskaber på denne medlemsstats område, for at
sikre, at afviklingsmyndigheden foretager en virkningsfuld anvendelse af de
afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de beføjelser, der
er omhandlet i artikel 40-52
22) "kapitalgrundlag": kapitalgrundlag som defineret i artikel 87 i direktiv
2009/138/EF
23) "afviklingsforanstaltning": en afgørelse om at indlede en afviklingsprocedure
mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed, jf. artikel 1, stk.
1, litra b)-e), i henhold til artikel 19 eller 20, om at anvende et
afviklingsværktøj, jf. artikel 26, stk. 3, eller udøve én eller flere
afviklingsbeføjelser, jf. artikel 40-52
DA 38 DA
24) "afviklingsplan": en afviklingsplan for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 9
25) "koncernafvikling": et af følgende:
a) at træffe en afviklingsforanstaltning i et moderselskab eller et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er underlagt koncerntilsyn
b) koordinering af anvendelsen de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i
artikel 26, stk. 3, og afviklingsmyndigheders udøvelse af de
afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, i forhold til
koncernenheder, som opfylder betingelserne for afvikling, jf. artikel 19,
stk.1, eller artikel 20, stk. 3
26) "koncernafviklingsplan": en plan for koncernafvikling, der er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 10 og 11
27) "koncernafviklingsmyndighed": afviklingsmyndigheden i den medlemsstat,
hvor den koncerntilsynsførende er beliggende
28) "koncernafviklingsordning": en plan, der er udarbejdet med henblik på
koncernafvikling i overensstemmelse med artikel 70
29) "afviklingskollegium": et kollegium, der er etableret i overensstemmelse med
artikel 68, med henblik på at varetage de opgaver, der er omhandlet i nævnte
artikels stk. 1
30) "almindelig insolvensbehandling": en kollektiv insolvensbehandling, der
medfører, at en skyldner helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver,
og at der udpeges en kurator eller en administrator, og som normalt finder
anvendelse på forsikrings- og genforsikringsselskaber i henhold til national ret,
og som enten er specifik for disse selskaber eller gælder generelt for alle
fysiske og juridiske personer
31) "gældsinstrumenter": obligationer og andre former for omsættelig gæld,
instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld, og instrumenter, der giver
ret til at erhverve gældsinstrumenter
32) "forsikringskrav": forsikringskrav som defineret i artikel 268, stk. 1, litra g), i
direktiv 2009/138/EF
33) "moderselskab i en medlemsstat": et moderselskab som defineret i artikel 13,
nr. 15), i direktiv 2009/138/EF, som er etableret i en medlemsstat
34) "tilsynskollegium": et kollegium bestående af tilsynsførende som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/138/EF, som er etableret i
overensstemmelse med artikel 248 i direktiv 2009/138/EF
35) "Unionens statsstøtteregler": de rammebestemmelser, der er etableret ved
artikel 107, 108 og 109 i TEUF, samt forordninger og alle EU-retsakter,
herunder retningslinjer og meddelelser, der er udstedt eller vedtaget i medfør af
artikel 108, stk. 4, eller artikel 109 i TEUF
36) "likvidation": realisering af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs eller
enheds aktiver, jf. artikel 1, stk. 1, litra b)-e)
37) "værktøj til adskillelse af aktiver og passiver": mekanisme for en
afviklingsmyndigheds overførsel af aktiver, rettigheder eller passiver i et
DA 39 DA
selskab, der er under afvikling, til et porteføljeadministrationsselskab i
overensstemmelse med artikel 30
38) "porteføljeadministrationsselskab": en juridisk person, der opfylder kravene i
artikel 30, stk. 2
39) "nedskrivnings- eller konverteringsværktøj": mekanisme for en
afviklingsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller
konvertering af passiverne i et selskab, der er under afvikling, i
overensstemmelse med artikel 34
40) "virksomhedssalgsværktøj": mekanisme for en afviklingsmyndigheds
overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af et
selskab, der er under afvikling, eller af aktiver, rettigheder eller passiver i et
selskab, der er under afvikling, til en køber, der ikke er et overgangsselskab, i
overensstemmelse med artikel 31
41) "overgangsselskab": en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 32, stk. 2
42) "overgangsselskabsværktøj": mekanisme for overførsel af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af et selskab, der er under afvikling, eller
af aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under afvikling, til et
overgangsselskab i overensstemmelse med artikel 32
43) "værktøj til solvent porteføljeafvikling": mekanisme for tilbagetrækning af den
tilladelse, der er meddelt et selskab, der er under afvikling, til at indgå nye
forsikrings- eller genforsikringsaftaler, og for begrænsning af dets virksomhed
til udelukkende at forvalte dets eksisterende portefølje, indtil dets ophør og
likvidation ved almindelig insolvensbehandling i overensstemmelse med
artikel 27
44) "ejerskabsinstrumenter": aktier, andre instrumenter, der overdrager ejerskab,
instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter, og instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser
eller andre ejerskabsinstrumenter
45) "aktionærer": aktionærer eller indehavere af andre ejerskabsinstrumenter
46) "overførselsbeføjelser": de beføjelser, der er beskrevet i artikel 40, stk. 1, litra
d) eller e), til at overføre aktier, andre ejerskabsinstrumenter,
gældsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver eller en kombination af
disse fra et selskab, der er under afvikling, til en modtager
47) "CCP": en CCP som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning (EU) nr.
648/201226
48) "gældsnedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser": de beføjelser, der er
omhandlet i artikel 34, stk. 2, og i artikel 40, stk. 1, litra f)-j)
49) "sikret passiv": et passiv, hvor kreditors ret til betaling eller anden form for
ydelse er sikret ved et aktiv, et pant eller en tilbageholdelsesret eller en
sikkerhedsstillelse, herunder passiver hidrørende fra tilbagekøbsaftaler og
andre sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
DA 40 DA
50) "kernekapitalinstrumenter": elementer af basiskapitalgrundlaget, som opfylder
betingelserne i artikel 94, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF
51) "supplerende kapitalinstrumenter": elementer af basiskapitalgrundlaget og det
supplerende kapitalgrundlag, som opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 2, i
direktiv 2009/38/EF
52) "resterende supplerende kapitalinstrumenter": elementer af
basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag, som opfylder
betingelserne i artikel 94, stk. 3, i direktiv 2009/38/EF
53) "nedskrivningsrelevante passiver": de passiver og kapitalinstrumenter, der ikke
kan betragtes som kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter
eller resterende supplerende kapitalinstrumenter i et forsikrings- og
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-
e), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet i henhold til artikel 34, stk. 5 eller 6
54) "forsikringsgarantiordning": en ordning, der er officielt anerkendt af en
medlemsstat, som finansieres gennem bidrag fra forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og som garanterer fuldstændig eller delvis betaling af
dækkede forsikringskrav til beskyttelsesberettigede forsikringstagere,
forsikrede og begunstigede, når et forsikringsselskab er ude stand til eller med
sandsynlighed vil være ude af stand til opfylde sine forpligtelser og tilsagn,
som hidrører fra dets forsikringsaftaler
55) "relevante kapitalinstrumenter": kernekapitalinstrumenter, supplerende
kapitalinstrumenter og resterende supplerende kapitalinstrumenter
56) "konverteringssats": den faktor, der bestemmer antallet af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, som et passiv af en bestemt kategori vil blive
konverteret til, enten på basis af et enkelt instrument af den pågældende
kategori eller på basis af en specifik værdienhed af en gældsfordring
57) "berørt kreditor": en kreditor, hvis fordring vedrører et passiv, der nedbringes
eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter ved udøvelsen af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i henhold til anvendelsen af
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
58) "modtager": den enhed, til hvilken der overføres aktier, andre
ejerskabsinstrumenter, gældsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver
eller en kombination af disse fra et selskab, der er under afvikling
59) "arbejdsdag": enhver anden dag end en lørdag, en søndag eller en dag, som er
helligdag i den berørte medlemsstat
60) "opsigelsesret": retten til at opsige en kontrakt, retten til at fremskynde,
afslutte, modregne eller nette forpligtelser og enhver lignende bestemmelse,
der suspenderer, ændrer eller ophæver en kontraktparts forpligtelse, eller en
bestemmelse, der forhindrer en kontraktlig forpligtelse, som ellers ville opstå, i
at opstå
61) "selskab, der er under afvikling": en af de enheder, der er omhandlet i artikel 1,
litra a)-e), over for hvilken der træffes en afviklingsforanstaltning
DA 41 DA
62) "EU-datterselskab": et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit
hovedsæde i en medlemsstat, og som er datterselskab af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab i et tredjeland eller af et moderselskab i et tredjeland
63) "endeligt moderselskab": et moderselskab i en medlemsstat af en koncern, som
er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a)-
b), i direktiv 2009/138/EF, som ikke er et datterselskab af et andet forsikrings-
eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt
holdingselskab, som er meddelt tilladelse og oprettet i en medlemsstat
64) "tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab": et
tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab som
defineret i artikel 13, nr. 3) og 6), i direktiv 2009/138/EF
65) "tredjelandes afviklingsprocedurer": foranstaltninger i henhold til lovgivningen
i et tredjeland med henblik på at forvalte et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskabs eller tredjelandsmoderselskabets sammenbrud, og som
med hensyn til målene og de forventede resultater kan sammenlignes med
afviklingsforanstaltninger i henhold til dette direktiv
66) "EU-filial": et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabs filial, der er
beliggende i en medlemsstat
67) "relevant tredjelandsmyndighed": en tredjelandsmyndighed, som varetager de
samme opgaver som dem, der varetages af afviklingsmyndigheder eller
tilsynsmyndigheder i henhold til dette direktiv
68) "aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret":
en aftale som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/47/EF27
69) "nettingaftale": en aftale, hvorved et antal krav eller forpligtelser kan
konverteres til et enkelt nettokrav, herunder slutregningsaftaler (close-out
netting), hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en
fyldestgørelsesgrund (uanset hvordan og hvor den er defineret) fremskyndes,
således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, og i begge tilfælde
konverteres til eller erstattes af et enkelt nettokrav, heri inkluderet
"bestemmelser om slutafregning" (close-out netting) som defineret i artikel 2,
stk. 1, litra n), nr. i), i direktiv 2002/47/EF, og "netting" som defineret i artikel
2, litra k), i direktiv 98/26/EF
70) "aftale om modregning" en aftale, hvorved to eller flere krav eller forpligtelser
der er opstået mellem det selskab, der er under afvikling, og en modpart kan
modregnes hinanden
71) "finansielle kontrakter": finansielle kontrakter som defineret i artikel 1, stk. 1,
nr. 100), i direktiv 2014/59/EU
72) "kriseforebyggelsesforanstaltning": udøvelse af beføjelser til at pålægge
fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til
nærværende direktivs artikel 6, stk. 5, udøvelse af beføjelser til at imødegå
eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til nærværende
direktivs artikel 15 eller 16, anvendelse af en af foranstaltningerne i henhold til
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
DA 42 DA
artikel 137, artikel 138, stk. 3 og 5, artikel 139, stk. 3, og artikel 140 i direktiv
2009/138/EF og anvendelse af en forebyggende foranstaltning i henhold til
artikel 141 i direktiv 2009/138/EF
73) "krisestyringsforanstaltning": en afviklingsforanstaltning eller udpegelse af en
særlig administrator i henhold til artikel 42 eller udpegelse af en person i
henhold til artikel 52, stk. 1
74) "udpeget national makroprudentiel myndighed": en myndighed, som har fået
overdraget gennemførelsen af den makroprudentielle politik som omhandlet i
henstilling B, punkt 1, i henstillingen fra Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici af 22. december 2011 om de nationale myndigheders
makroprudentielle mandat (ESRB/2011/3)
75) "reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21),
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU28
76) "forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i
direktiv 2009/138/EF
77) "genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13,
nr. 4), i direktiv 2009/138/EF
78) "kreditinstitut": et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201329
79) "investeringsselskab": et investeringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013
80) "selskab med lav risikoprofil": et selskab med lav risikoprofil som defineret i
artikel 13, nr. 10a), i direktiv 2009/138/EF
81) "datterselskab": et datterselskab som defineret i artikel 13, nr. 16), i direktiv
2009/138/EF
82) "moderselskab": et moderselskab som defineret i artikel 13, nr. 15), i direktiv
2009/138/EF
83) "filial": en filial som defineret i artikel 13, nr. 11), i direktiv 2009/138/EF
84) "administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan": et administrations-, ledelses-
eller tilsynsorgan som defineret i artikel 1, nr. 43), i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/3530
.
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,
s. 349).
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
30
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
DA 43 DA
Artikel 3
Udpegelse af afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier
1. Medlemsstaterne udpeger hver især én eller undtagelsesvist flere
afviklingsmyndigheder, der tillægges beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne
og udøve afviklingsbeføjelserne.
2. Afviklingsmyndigheder er nationale centralbanker, kompetente ministerier,
offentlige forvaltningsmyndigheder eller myndigheder, der har fået overdraget
offentlige forvaltningsbeføjelser.
3. Når en afviklingsmyndighed får overdraget andre funktioner, bør der indføres
passende strukturelle ordninger for at undgå interessekonflikter mellem de
funktioner, som er overdraget afviklingsmyndigheden i henhold til dette direktiv, og
alle andre funktioner, som er overdraget nævnte myndighed, uden at det berører den
udveksling af oplysninger og de samarbejdsforpligtelser, der kræves i henhold til stk.
6.
For at nå de i stk. 1 omhandlede mål indføres der ordninger, som sikrer effektiv
operationel uafhængighed, herunder afviklingsmyndighedens medarbejdere,
kommandoveje og beslutningstagningsprocesser, som er adskilt fra nævnte
afviklingsmyndigheds eventuelle tilsynsfunktioner eller andre funktioner.
4. Kravene i stk. 3 udelukker ikke følgende:
a) konvergens mellem rapporteringsvejene på højeste niveau i en organisation,
der omfatter forskellige funktioner eller myndigheder
b) deling af medarbejdere på forud fastsatte betingelser mellem de andre
funktioner, der er overdraget afviklingsmyndigheden, med henblik på at
afhjælpe en midlertidig høj arbejdsbyrde, eller på at afviklingsmyndigheden
kan benytte sig af fælles medarbejderes ekspertise.
5. Afviklingsmyndighederne vedtager og offentliggør de interne regler, de har fastsat
for at sikre opfyldelse af kravene i stk. 3 og 4, herunder regler om tavshedspligt og
udveksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at de myndigheder, der udøver tilsyns- og
afviklingsfunktioner, og de personer, der udøver disse funktioner på deres vegne,
arbejder tæt sammen om forberedelse, planlægning og anvendelse af
afviklingsafgørelser, både når afviklingsmyndigheden og tilsynsmyndigheden er
separate enheder, og når funktionerne varetages i den samme enhed.
7. Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium, som er ansvarligt for at varetage
det kompetente ministeriums opgaver i henhold til dette direktiv.
8. Hvis afviklingsmyndigheden i en medlemsstat ikke er det kompetente ministerium,
underetter afviklingsmyndigheden hurtigst muligt det kompetente ministerium om
afgørelser truffet i henhold til dette direktiv, og, medmindre andet er fastsat i national
ret, gennemfører den ikke afgørelser, der får direkte budgetmæssig virkning uden
først at have opnået dette kompetente ministeriums godkendelse.
9. En medlemsstat, som udpeger mere end én afviklingsmyndighed, giver EIOPA en
fuldt ud begrundet meddelelse herom og fordeler opgaver og ansvarsområder klart
mellem de pågældende myndigheder, sørger for tilstrækkelig koordinering mellem
DA 44 DA
dem og udpeger en enkelt myndighed som kontaktmyndighed med henblik på
samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i andre medlemsstater.
10. Medlemsstaterne meddeler EIOPA, hvilken eller hvilke nationale myndigheder der
er udpeget som afviklingsmyndigheder og i givet fald som kontaktmyndighed, og
hvilke specifikke opgaver og ansvarsområder de i givet fald har. EIOPA offentliggør
en liste over de pågældende afviklingsmyndigheder og kontaktmyndigheder.
11. Med forbehold af artikel 65 kan medlemsstaterne begrænse afviklingsmyndighedens
og tilsynsmyndighedens og deres respektive medarbejderes ansvar i
overensstemmelse med national ret for handlinger og forsømmelser i forbindelse
med varetagelsen af deres funktioner efter dette direktiv.
DA 45 DA
AFSNIT II
FORBEREDELSE
KAPITEL I
forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning
AFDELING 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 4
Forenklede forpligtelser for visse selskaber
1. Idet der tages hensyn til de virkninger, som forsikrings- eller
genforsikringsselskabets sammenbrud kan have på grund af karakteren af dets
forretningsaktiviteter, dets aktionærstruktur og juridiske form, dets risikoprofil, dets
størrelse og retlige status, dets indbyrdes forbundethed med andre lovregulerede
selskaber eller med det finansielle system generelt, omfanget og kompleksiteten af
selskabets aktiviteter, og hvorvidt dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved
almindelig insolvensbehandling forventes at få betydelig negativ indvirkning på de
finansielle markeder, andre selskaber, forsikringstagere, finansieringsvilkårene eller
økonomien som helhed, fastsætter tilsyns- og afviklingsmyndighederne, om
forenklede forpligtelser kan finde anvendelse på visse forsikrings- eller
genforsikringsselskaber eller -koncerner med hensyn til:
a) indholdet af og de nærmere oplysninger om genopretnings- og
afviklingsplaner, jf. artikel 5-7
b) den dato, hvor de første forebyggende genopretnings- og afviklingsplaner skal
være udarbejdet, samt hyppigheden af ajourføringen af genopretnings- og
afviklingsplanerne, som kan være mindre end den hyppighed, der er fastsat i
artikel 5, stk. 4, artikel 7, stk. 5, artikel 9, stk. 5, og artikel 11, stk. 3
c) indholdet af og detaljeringsgraden af de oplysninger, som kræves af selskaber i
henhold til artikel 5, stk. 6, artikel 10, stk. 2, og artikel 12, stk. 1
d) detaljeringsgraden af de oplysninger, der anvendes til vurdering af
afviklingsmulighederne som fastsat i artikel 13 og 14.
2. Senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter ikrafttræden]
udsteder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1094/2010 for nærmere at beskrive de i stk. 1 omhandlede udvælgelseskriterier.
3. Medlemsstaterne pålægger tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne, alt
efter hvad der er relevant, hvert år og for hver medlemsstat separat, at forelægge alle
af følgende oplysninger for EIOPA:
a) det antal forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, som er
underlagt forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning i henhold til
artikel 5, 7, 9 og 10
DA 46 DA
b) det antal forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der tilgodeses i
form af de i stk. 1 forenklede forpligtelser
c) kvantitative oplysninger om anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede kriterier
d) en beskrivelse af de anvendte forenklede forpligtelser på grundlag af de i stk. 1
omhandlede kriterier, idet de sammenlignes med de fulde forpligtelser,
sammen med mængden af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver, som måles henholdsvis som en procentdel af den
samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og
aktiver, der hidrører fra medlemsstaternes forsikrings- og
genforsikringsselskaber eller fra alle koncernerne, alt efter hvad der er relevant.
4. EIOPA offentliggør hvert år og for medlemsstat separat alle af følgende oplysninger:
a) det antal forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, som er
underlagt forebyggende genopretnings- og afviklingsplanlægning i henhold til
artikel 5, 7, 9 og 10
b) det antal forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der tilgodeses i
form af de i stk. 1 forenklede forpligtelser
c) kvantitative oplysninger om anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede kriterier
d) en beskrivelse af de anvendte forenklede forpligtelser på grundlag af de i stk. 1
omhandlede udvælgelseskriterier, idet de sammenlignes med de fulde
forpligtelser, sammen med mængden af kapitalkrav, præmier,
forsikringsmæssige hensættelser og aktiver, som måles henholdsvis som en
procentdel af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier,
forsikringsmæssige hensættelser og aktiver, der hidrører fra medlemsstaternes
forsikrings- og genforsikringsselskaber eller fra alle koncernerne, alt efter hvad
der er relevant
e) og en vurdering af eventuelle forskelle i gennemførelsen af stk. 1 på nationalt
plan.
AFDELING 2
FOREBYGGENDE GENOPRETNINGSPLANLÆGNING
Artikel 5
Forebyggende genopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke er del af
en koncern, som er underlagt forebyggende genopretningsplanlægning i henhold til
artikel 7, og som opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 2 og 3, udarbejder og
sørger for at ajourføre en forebyggende genopretningsplan. En sådan forebyggende
genopretningsplan skal indeholde foranstaltninger, der skal træffes af det berørte
selskab for at genoprette dets finansielle stilling efter en eventuel betydelig
forværring.
Udarbejdelse, ajourføring og anvendelse af forebyggende genopretningsplaner skal
betragtes som en del af ledelsessystemet, jf. artikel 41 i direktiv 2009/138/EF.
2. Tilsynsmyndigheden lader forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægge krav
om forebyggende genopretningsplanlægning på grundlag af deres størrelse,
DA 47 DA
forretningsmodel, risikoprofil, indbyrdes forbundethed, substituerbarhed, og navnlig
deres grænseoverskridende virksomhed.
Tilsynsmyndighederne sikrer, at mindst 80 % af medlemsstatens marked for
henholdsvis livsforsikring, skadesforsikring og genforsikring, såfremt
markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter og
markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige
bruttohensættelser, er underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning i
henhold til nærværende artikel.
Ved beregning af markedets dækningsgrad som omhandlet i stk. 2 kan der tages
hensyn til en koncerns datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis disse
datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber er del af en koncern, for hvilken det
endelige moderselskab udarbejder og vedligeholder en forebyggende
koncerngenopretningsplan, jf. artikel 7.
3. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er omfattet af en genopretningsplan i
henhold til artikel 9, er underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning.
Selskaber med lav risikoprofil er dog ikke underlagt krav om forebyggende
genopretningsplanlægning på individuelt grundlag.
4. EIOPA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de metoder, der skal anvendes ved
fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 2, og de kriterier, navnlig
vedrørende grænseoverskridende virksomhed, som er omhandlet i stk. 2, første
afsnit.
5. Tilsynsmyndighederne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører
deres forebyggende genopretningsplaner mindst én gang om året og efter en ændring,
der berører det pågældende selskabs juridiske eller organisatoriske struktur, dets
forretningsaktiviteter eller dets finansielle situation, og som kan få væsentlige
konsekvenser for eller nødvendiggør en større ændring af den forebyggende
genopretningsplan.
6. I forebyggende genopretningsplaner må der ikke påregnes adgang til eller
modtagelse af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.
7. Medlemsstaterne kræver, at forebyggende genopretningsplaner indeholder samtlige
af følgende:
a) et resumé af planens nøgleelementer, heriblandt større ændringer af den senest
registrerede plan
b) en beskrivelse af selskabet eller koncernen
c) et sæt indikatorer, jf. stk. 8
d) en beskrivelse af, hvordan den forebyggende genopretningsplan er blevet
udarbejdet. hvordan den vil blive ajourført, og hvordan den vil blive anvendt
e) en række afhjælpende foranstaltninger
f) en kommunikationsstrategi.
8. Medlemsstaterne kræver, at de i stk. 1 omhandlede forsikrings- og
genforsikringsselskaber vurderer, om forebyggende genopretningsplaner er
troværdige og kan gennemføres, navnlig det i stk. 8 omhandlede sæt af indikatorer og
de afhjælpende foranstaltninger, i forhold til en række scenarier med alvorlig
DA 48 DA
makroøkonomisk og finansiel stress, som er relevante for forsikrings- eller
genforsikringsselskabets særlige omstændigheder, heriblandt hændelser, der berører
hele systemet, idiosynkratiske hændelser, som forårsager stress og med al
sandsynlighed får stor indvirkning på deres aktiv- og passivprofil, og kombinationer
af sådanne hændelser, som forårsager stress.
9. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber sørger for, at
deres forebyggende genopretningsplaner indeholder et sæt kvalitative og kvantitative
indikatorer, som identificerer de situationer, hvor det bør overvejes at træffe
afhjælpende foranstaltninger. Nævnte indikatorer kan indeholde kriterier, som bl.a.
vedrører kapital, likviditet, aktivers kvalitet, rentabilitet, markedsvilkår,
makroøkonomiske vilkår og operationelle hændelser. Indikatorer, som vedrører
kapitalpositionen, skal som minimum indeholde enhver overtrædelse af
solvenskapitalkravet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, i direktiv 2009/138/EF.
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne sørger for, at forsikrings- og
genforsikringsselskaber indfører passende ordninger for regelmæssig overvågning af
de i første afsnit omhandlede indikatorer.
Et forsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i stk. 1, som beslutter at
træffe en afhjælpende foranstaltning, der indgår i den forebyggende
genopretningsplan, eller som beslutter at undlade at træffe en sådan afhjælpende
foranstaltning, selv om en af de i første afsnit omhandlede indikatorer er opfyldt,
underretter straks tilsynsmyndigheden om en sådan afgørelse.
10. Et forsikrings- og genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller
tilsynsorgan som omhandlet i stk. 1 vurderer og godkender den forebyggende
genopretningsplan, inden det sender den til tilsynsmyndigheden med henblik på
gennemgang heraf.
11. EIOPA udsteder senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden] retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1094/2010 med henblik på nærmere at beskrive listen over kvalitative og kvantitative
minimumsindikatorer, jf. stk. 7, første afsnit, litra c), og rækken af de i stk. 8
omhandlede scenarier i samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske
Risicis (ESRB).
12. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som
yderligere, og uden at det berører artikel 4, præciserer de oplysninger, som et
forsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i stk. 1 skal angive i den
forebyggende genopretningsplan, herunder de afhjælpende foranstaltninger, som er
omhandlet i stk. 7, første afsnit, litra e), og gennemførelsen heraf.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
DA 49 DA
Artikel 6
Tilsynsmyndigheders gennemgang og vurdering af forebyggende genopretningsplaner
1. Tilsynsmyndighederne gennemgår inden for seks måneder efter indgivelsen af hver
forebyggende genopretningsplan, jf. artikel 5 og 7, nævnte plan og vurderer, i hvilket
omfang den opfylder kravene i artikel 5 og i givet fald artikel 7 og samtlige af
følgende:
a) om det er sandsynligt, at gennemførelsen af de ordninger, der foreslås i planen,
vil opretholde eller genoprette forsikrings- eller genforsikringsselskabets eller
koncernens levedygtighed og finansielle stilling
b) om planen og de særlige løsninger, som indgår i planen, med rimelig
sandsynlighed vil blive gennemført hurtigt og effektivt i situationer med
finansielt stress
c) om planen og de særlige løsninger, som indgår i planen, med rimelig
sandsynlighed i størst muligt omfang kan forhindre eventuelle betydelige
negative virkninger for det finansielle system, herunder i scenarier, som ville få
andre forsikrings- og genforsikringsselskaber til at gennemføre forebyggende
genopretningsplaner i samme periode.
2. Tilsynsmyndighederne forelægger alle de forebyggende genopretningsplaner, som de
har modtaget, for afviklingsmyndighederne. Afviklingsmyndighederne kan
undersøge den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle
foranstaltninger i den forebyggende genopretningsplan, som kan få negative
virkninger for det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs
afviklingsmuligheder og fremsætte henstillinger til tilsynsmyndigheden med hensyn
til disse spørgsmål.
3. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig grænseoverskridende
virksomhed, forelægger den nationale tilsynsmyndighed efter anmodning fra en
tilsynsmyndighed i værtslandet den forebyggende genopretningsplan for nævnte
tilsynsmyndighed i værtslandet. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan undersøge
den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i
den forebyggende genopretningsplan, som kan få negative virkninger for
forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle stabilitet i dennes medlemsstat,
og fremsætte henstillinger til den nationale tilsynsmyndighed med hensyn til disse
spørgsmål.
4. Tilsynsmyndigheder, der efter at have vurderet den forebyggende genopretningsplan
konkluderer, at der er væsentlige mangler i nævnte plan eller væsentlige hindringer
for gennemførelser heraf, underretter det berørte forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det berørte endelige moderselskab om indholdet af deres
vurdering og pålægger det berørte selskab inden for to måneder at forelægge en
revideret plan, som viser, hvordan nævnte mangler eller hindringer er blevet
afhjulpet. Perioden på to måneder kan forlænges med én måned, hvis
tilsynsmyndigheden er enig heri.
Inden tilsynsmyndigheden kræver, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab på ny
skal forelægge en forebyggende genopretningsplan, giver den selskabet mulighed for
at udtale sig om dette krav.
DA 50 DA
Hvis en tilsynsmyndighed finder, at manglerne og hindringerne ikke er blevet
tilstrækkeligt afhjulpet i den reviderede plan, kan den pålægge selskabet at foretage
specifikke ændringer af planen.
5. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke forelægger en revideret
forebyggende genopretningsplan, eller hvis tilsynsmyndigheden konkluderer, at den
reviderede forebyggende genopretningsplan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i
den oprindelige vurdering påpegede mangler eller potentielle hindringer, og hvis det
ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller hindringer i tilstrækkelig grad med et
pålæg om at foretage specifikke ændringer af planen, pålægger tilsynsmyndigheden
selskabet inden for en rimelig frist at angive, hvordan selskabet kan ændre sine
forretningsaktiviteter med henblik på at afhjælpe manglerne i eller hindringerne for
gennemførelsen af den forebyggende genopretningsplan.
Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke inden for
tilsynsmyndighedens frist angiver sådanne ændringer, eller hvis tilsynsmyndigheden
konkluderer, at de foranstaltninger, som selskabet har foreslået, ikke i tilstrækkelig
grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne, kan tilsynsmyndigheden træffe
en begrundet afgørelse om at pålægge selskabet at træffe enhver foranstaltning, som
den anser for nødvendig og forholdsmæssigt afpasset, under hensyntagen til
manglernes og hindringernes alvor og foranstaltningernes indvirkning på selskabets
forretningsaktiviteter.
Forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal have skriftlig underretning om den i
andet afsnit omhandlede begrundede afgørelse, og den skal være omfattet af
klageadgang.
Artikel 7
Forebyggende koncerngenopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at endelige moderselskaber udarbejder og forelægger en
koncerngenopretningsplan for den koncerntilsynsførende.
Forebyggende koncerngenopretningsplaner skal bestå af en forebyggende
genopretningsplan for den koncern, som er underlagt det endelige moderselskab. I
den forebyggende koncerngenopretningsplan skal der identificeres foranstaltninger,
som det kan være nødvendigt at gennemføre i nævnte endelige moderselskab og i de
enkelte datterselskaber.
2. Den forebyggende koncerngenopretningsplan skal indeholde afhjælpende
foranstaltninger, som sigter mod at opnå en stabilisering af koncernen eller af én af
koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber, når koncernen eller ét af dens
forsikrings- eller genforsikringsselskaber befinder sig i en stresssituation, således at
man tackler eller fjerner årsagerne til vanskelighederne og genopretter den finansielle
stilling for koncernen eller for det selskab, som er del af den pågældende koncern, og
samtidig tager hensyn til andre koncernenheders finansielle stilling.
Den forebyggende koncerngenopretningsplan skal indeholde ordninger, som sikrer
koordinering og sammenhæng i de forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, som
skal træffes i koncernen og i koncernenhederne.
DA 51 DA
3. Den forebyggende koncerngenopretningsplan og eventuelle planer, der er udarbejdet
for de enkelte datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber, skal indeholde de
elementer, der er nærmere beskrevet i artikel 5.
I den forebyggende koncerngenopretningsplan skal det anføres, om der er hindringer
for gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i koncernen, herunder i de
enkelte enheder, der er omfattet af planen, og om der er væsentlige praktiske eller
retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling
af passiver eller aktiver inden for koncernen.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber
eller de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), skal udarbejde og
forelægge forebyggende genopretningsplaner i følgende situationer:
a) der findes ingen forebyggende koncerngenopretningsplan
b) den berørte tilsynsmyndighed påviser, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn
til den berørte enhed i en forebyggende koncerngenopretningsplan i lyset af
den berørte enheds betydning i den pågældende medlemsstat og i lyset af
forpligtelser, som lignende selskaber i den pågældende medlemsstat er
underlagt.
5. Den koncerntilsynsførende fremsender, under forudsætning af at der er indført
fortrolighedskrav som fastsat i artikel 64, de forebyggende
koncerngenopretningsplaner til:
a) EIOPA
b) de relevante tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i
tilsynskollegiet, jf. artikel 248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF
c) koncernafviklingsmyndigheden
d) afviklingsmyndighederne for datterselskaberne.
6. Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for den enhed, der udarbejder den
forebyggende koncerngenopretningsplan i henhold til stk. 1 eller stk. 4, vurderer og
godkender den forebyggende koncerngenopretningsplan, inden det forelægger den
for den koncerntilsynsførende med henblik på gennemgang.
Artikel 8
Den koncerntilsynsførendes gennemgang og vurdering af forebyggende
koncerngenopretningsplaner
1. Den koncerntilsynsførende gennemgår efter høring af de relevante
tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i tilsynskollegiet, jf. artikel
248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, den forebyggende koncerngenopretningsplan og
vurderer, i hvilket omfang den opfylder de krav og kriterier, der er fastlagt i artikel 6
og i nærværende artikel. Vurderingen foretages i overensstemmelse med proceduren
i artikel 6 og nærværende artikel og skal tage hensyn til de afhjælpende
foranstaltningers potentielle virkninger for forsikringstagere, realøkonomien og den
finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
2. Den koncerntilsynsførende bestræber sig på at nå frem til en fælles afgørelse som
omhandlet i artikel 17 i tilsynskollegiet om følgende:
DA 52 DA
a) gennemgangen og vurderingen af den forebyggende koncerngenopretningsplan
og om, hvorvidt der skal udarbejdes en genopretningsplan på individuelt
grundlag for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som er del af en koncern,
jf. artikel 7, stk. 3
b) anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 3 og 4.
AFDELING 3
AFVIKLINGSPLANLÆGNING
Artikel 9
Afviklingsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af
tilsynsmyndigheden udarbejder en afviklingsplan for hvert forsikrings- og
genforsikringsselskab, der opfylder kriterierne i stk. 2, og som ikke er del af en
koncern, som er underlagt afviklingsplanlægning i henhold til artikel 10 og 11.
Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingsforanstaltninger, som
afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet
opfylder betingelserne for afvikling, jf. artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3.
2. Afviklingsmyndighederne udarbejder afviklingsplaner for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, som skal udvælges på grundlag af deres størrelse,
forretningsmodel, risikoprofil, indbyrdes forbundethed, substituerbarhed og de
sandsynlige virkninger af sammenbruddet for forsikringstagerne. Når
afviklingsmyndigheden udvælger de forsikrings- og genforsikringsselskaber, som
skal underlægges afviklingsplanlægning, skal den navnlig tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets grænseoverskridende virksomhed, og hvorvidt der
findes kritiske funktioner.
Tilsynsmyndighederne sikrer, at mindst 70 % af medlemsstatens marked for
henholdsvis livsforsikring, skadesforsikring og genforsikring, såfremt
markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og
markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige
bruttohensættelser, er underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning.
Ved beregningen af markedets dækningsgrad kan en koncerns datterselskaber tages i
betragtning, hvis disse datterselskaber er omfattet af koncernafviklingsplanen i
artikel 10.
Selskaber med lav risikoprofil er ikke underlagt krav om afviklingsplanlægning på
individuelt grundlag.
3. Hvis det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig
grænseoverskridende virksomhed, forelægger de nationale afviklingsmyndigheder
efter anmodning fra en tilsyns- eller afviklingsmyndighed i værtslandet udkastet til
afviklingsplan for nævnte tilsyns- eller afviklingsmyndighed. Tilsyns- eller
afviklingsmyndigheden i værtslandet kan undersøge udkastet til afviklingsplan for at
identificere eventuelle foranstaltninger i udkastet til afviklingsplan, som kan få
negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle
stabilitet i dennes medlemsstat, og fremsætte henstillinger til den nationale
afviklingsmyndighed med hensyn til disse spørgsmål.
DA 53 DA
4. Når afviklingsplanerne indeholder en nærmere beskrivelse af
anvendelsesmulighederne for afviklingsværktøjer og -beføjelser, skal de tage hensyn
til relevante afviklingsscenarier, herunder scenariet, hvor forsikrings- og
genforsikringsselskabets sammenbrud er idiosynkratisk eller forekommer på et
tidspunkt med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der berører hele
systemet.
Afviklingsplanerne bør ikke bygge på en antagelse om ekstraordinær finansiel støtte
fra det offentlige, bortset fra anvendelsen af forsikringsgarantiordninger eller af
eventuelle finansieringsordninger.
5. Afviklingsmyndighederne gennemgår og ajourfører i givet fald afviklingsplanerne
mindst én gang om året og efter eventuelle væsentlige ændringer, der berører
forsikrings- eller genforsikringsselskabets juridiske eller organisatoriske struktur,
dets forretningsaktiviteter eller dets finansielle stilling, og som kan få væsentlige
konsekvenser for planens effektivitet eller på anden vis nødvendiggør en revision af
afviklingsplanen.
Forsikrings- og genforsikringsselskaberne og tilsynsmyndighederne meddeleler
straks afviklingsmyndighederne eventuelle hændelser, som nødvendiggør en revision
eller ajourføring af afviklingsplanen.
6. Uden at det berører artikel 4, fastsættes der i afviklingsplanen muligheder for,
hvordan afviklingsværktøjerne og afviklingsbeføjelserne kan anvendes på
forsikrings- eller genforsikringsselskabet. Afviklingsplanerne skal indeholde alle af
følgende i kvantificeret form, når det er passende og muligt:
a) et resumé af planens vigtigste elementer
b) et resumé af de væsentligste ændringer i selskabet, der har fundet sted, siden de
seneste afviklingsrelaterede oplysninger blev registreret
c) en beskrivelse af, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder i
nødvendigt omfang vil kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre
funktioner for at sikre videreførelse, i tilfælde af at selskabet bryder sammen
d) en identifikation af de aktiver, som kan forventes at kunne betragtes som
sikkerhedsstillelse
e) et overslag over tidsrammen for gennemførelsen af hvert af planens væsentlige
aspekter
f) en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er
foretaget i overensstemmelse med artikel 13
g) en beskrivelse af de foranstaltninger, der kræves i medfør af artikel 15 for at
afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmulighederne, som er påpeget ved
vurderingen i henhold til artikel 13
h) en redegørelse for, hvordan afviklingsmulighederne kan finansieres uden en
antagelse om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra
anvendelsen af eventuelle forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle
finansieringsordninger
i) en udførlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier, der vil kunne
anvendes, i lyset af de forskellige mulige scenarier og de gældende tidsfrister
j) en beskrivelse af kritiske indbyrdes afhængighedsforhold
DA 54 DA
k) en analyse af afviklingsplanens konsekvenser for selskabets medarbejdere,
herunder en vurdering af eventuelle omkostninger forbundet hermed, og en
beskrivelse af de planlagte procedurer for høring af medarbejderne under
afviklingsprocessen, idet der i givet fald tages hensyn til nationale systemer for
dialog med arbejdsmarkedets parter
l) en plan for kommunikation med medierne og offentligheden
m) en beskrivelse af de aktiviteter og systemer, der er nødvendige for
opretholdelsen af den fortsatte drift af selskabets operationelle procedurer
n) hvor det er relevant, udtalelser fra selskabet om afviklingsplanen.
De i litra a) omhandlede oplysninger skal fremlægges for det berørte forsikrings- og
genforsikringsselskab.
7. Afviklingsmyndigheden fremsender afviklingsplanerne med eventuelle ændringer til
de berørte tilsynsmyndigheder.
8. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som yderligere
beskriver indholdet af afviklingsplanen, uden at det berører artikel 4.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. Senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter ikrafttræden]
udsteder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1094/2010 for nærmere at beskrive yderligere kriterier for identifikation af
kritiske funktioner.
Artikel 10
Koncernafviklingsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne udarbejder
koncernafviklingsplaner.
2. Koncernafviklingsplanen skal:
a) fastsætte afviklingsforanstaltninger, som skal træffes over for hver enhed, hvor
foranstaltninger vil være nødvendige for at sikre videreførelsen af kritiske
funktioner
b) undersøge, i hvilket omfang de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel
26, stk. 3, kan anvendes, og afviklingsbeføjelserne kan udøves på en
koordineret måde, og identificere eventuelle potentielle hindringer for en
koordineret afvikling
c) for en koncern, der også omfatter enheder, som er etableret i tredjelande,
påpege passende muligheder for samarbejde og koordinering med de relevante
myndigheder i de pågældende tredjelande og konsekvenserne for afvikling i
Unionen
DA 55 DA
d) afdække foranstaltninger, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af
bestemte funktioner eller forretningsområder, som er nødvendige for at fremme
koncernafviklingen, idet der tages hensyn til koncerninterne
afhængighedsforhold
e) angive tilgængelige finansieringsressourcer med henblik på at finansiere
koncernafviklingsforanstaltningerne og, når der er behov for at anvende
forsikringsgarantiordninger og eventuelle finansieringsordninger, opstille
principper for deling af ansvaret for nævnte finansiering mellem
finansieringskilder i forskellige medlemsstater. Koncernafviklingsplanen bør
ikke bygge på en antagelse om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
f) indeholde de elementer, der er fastsat i artikel 9, stk. 6.
3. Koncernafviklingsmyndigheden fremsender koncernafviklingsplanerne med
eventuelle ændringer til de berørte tilsynsmyndigheder.
4. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere
beskriver koncernafviklingsplanernes indhold, under hensyntagen til koncernernes
forskellige forretningsmodeller på det indre marked.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 11
Krav om og procedure for koncernafviklingsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de endelige moderselskaber fremsender de oplysninger,
der kan være påkrævet i medfør af artikel 12, til koncernafviklingsmyndigheden.
Disse oplysninger vedrører det endelige moderselskab i Unionen og i nødvendigt
omfang hver af koncernenhederne, herunder de enheder, der er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b)-e).
Koncernafviklingsmyndigheden videresender, under forudsætning af at der er indført
fortrolighedskrav som fastsat i direktivet, de i henhold til dette stykke relevante
indsendte oplysninger til:
a) EIOPA
b) de afviklingsmyndigheder, som er medlemmer af afviklingskollegiet
c) de relevante tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i
tilsynskollegiet, jf. artikel 248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i afviklingskollegier udarbejdes og opretholdes
koncernafviklingsplaner af koncernafviklingsmyndighederne, som handler i
fællesskab med de afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit,
litra b), og først hører de berørte tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller
deltager i det afviklingskollegium, der er omhandlet i artikel 248, stk. 3, i direktiv
2009/138/EF. Koncernafviklingsmyndighederne kan efter eget skøn, og forudsat at
de efterlever de fortrolighedskrav, som er fastsat i dette direktivs artikel 77, inddrage
DA 56 DA
afviklingsmyndighederne i tredjelande, i hvis jurisdiktioner koncernen har etableret
datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber eller
vigtige filialer, i udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplaner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsplaner gennemgås og i givet fald
ajourføres mindst én gang om året og efter ændringer, der berører koncernens,
herunder eventuelle koncernenheders, juridiske eller organisatoriske struktur,
forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, og som kan få væsentlige
konsekvenser for eller nødvendiggøre en ændring af planen.
4. Vedtagelsen af koncernafviklingsplanen skal ske form af en fælles afgørelse som i
omhandlet i artikel 17, som er truffet af koncernafviklingsmyndigheden og af
afviklingsmyndighederne for de forsikrings- og genforsikringsselskaber og de
enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b-e).
Artikel 12
Oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner og samarbejde fra forsikrings- eller
genforsikringsselskabets side
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at pålægge
forsikrings- og genforsikringsselskaber eller det endelige moderselskab, alt efter
hvad der er relevant, at de:
a) samarbejder i nødvendigt omfang i udarbejdelsen af afviklingsplaner eller
koncernafviklingsplaner
b) giver dem, enten direkte eller via tilsynsmyndigheden, alle de oplysninger, der
er nødvendige for at kunne udarbejde og iværksætte afviklingsplaner eller
koncernafviklingsplaner.
2. Tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater samarbejder med
afviklingsmyndighederne om at kontrollere, om nogle eller flere af de i stk. 1
omhandlede oplysninger allerede foreligger, og forelægger disse oplysninger for
nævnte afviklingsmyndigheder. Afviklingsmyndighederne indhenter alle nødvendige
oplysninger fra tilsynsmyndighederne, inden de anmoder om oplysningerne fra
forsikrings- og genforsikringsselskaber.
3. EIOPA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på nærmere at beskrive procedurerne og et minimumssæt af
standardformularer og -modeller for forelæggelse af oplysningerne i henhold til
denne artikel og for nærmere at beskrive indholdet af sådanne oplysninger.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
DA 57 DA
KAPITEL II
Afviklingsmuligheder
Artikel 13
Vurdering af afviklingsmulighederne
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af
tilsynsmyndigheden vurderer, i hvillet omfang forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, som ikke er del en koncern, kan afvikles uden en antagelse
om eventuel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra anvendelsen
af eventuel forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.
Et forsikrings- eller genforsikringsselskab anses for at kunne afvikles, hvis det er
muligt og troværdigt at likvidere et sådan selskab ved almindelig
insolvensbehandling, eller hvis det er muligt og troværdigt, at
afviklingsmyndigheden afvikler dette selskab ved anvendelse af de forskellige
afviklingsværktøjer, som er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de afviklingsbeføjelser,
der er omhandlet i artikel 40-52.
2. Afviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering af
afviklingsmulighederne samtidig med og med henblik på udarbejdelsen og
ajourføringen af afviklingsplanen i henhold til artikel 9.
3. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
nærmere at beskrive de forhold og kriterier, som indgår i vurderingen af forsikrings-
og genforsikringsselskabers eller koncerners afviklingsmuligheder, jf. stk. 1 og
artikel 14.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage det udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel
10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 14
Vurdering af koncerners afviklingsmuligheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med
afviklingsmyndighederne for datterselskaber efter høring af den
koncerntilsynsførende og tilsynsmyndighederne for sådanne datterselskaber vurderer,
i hvilket omfang koncerner kan afvikles uden en antagelse om eventuel ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra anvendelsen af eventuelle
forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.
2. En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at
afviklingsmyndighederne enten likviderer koncernenheder ved almindelig
insolvensbehandling eller afvikler en sådan koncern ved at anvende
afviklingsværktøjer på og udøve afviklingsbeføjelser for så vidt angår
DA 58 DA
koncernenhederne, hvis de nemt kan skilles ud i tide, eller på anden vis i henhold til
national ret.
De i artikel 68 omhandlede afviklingskollegier tager hensyn til vurderingen af
koncernens afviklingsmuligheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner.
3. Koncernafviklingsmyndighederne foretager vurderingen af koncerners
afviklingsmuligheder samtidig med og med henblik på udarbejdelsen og
ajourføringen af koncernafviklingsplanen i henhold til artikel 10. Vurderingen
foretages efter den i artikel 11 fastsatte beslutningsprocedure.
Artikel 15
Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at når det ved en vurdering, der er foretaget i henhold til
artikel 13 eller 14, afsløres, at der er væsentlige hindringer for det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskabs afviklingsmyndigheder, giver
afviklingsmyndigheden dette forsikrings- eller genforsikringsselskab og den berørte
tilsynsmyndighed skriftlig underretning herom.
2. Kravet til afviklingsmyndighederne om at udarbejde afviklingsplaner og kravet til de
relevante afviklingsmyndigheder om at nå frem til en fælles afgørelse i henhold til
artikel 17 om koncernafviklingsplaner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 1,
og artikel 11, stk. 4, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning,
indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for
afviklingsmulighederne er blevet accepteret af afviklingsmyndigheden i henhold til
nærværende artikels stk. 3, eller indtil denne har truffet afgørelse herom i henhold til
nærværende artikels stk. 4.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning
forelægger forsikrings- eller genforsikringsselskabet afviklingsmyndigheden forslag
til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige
hindringer, der er påpeget i underretningen.
Tidsplanen for gennemførelsen af de i første afsnit omhandlede foranstaltninger, som
er udarbejdet af det berørte selskab, skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige
hindring.
Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af tilsynsmyndigheden, om de i første
afsnit omhandlede foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende
væsentlige hindring.
4. Afviklingsmyndigheder, som finder, at de af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab foreslåede foranstaltninger i henhold til stk. 3, første afsnit,
ikke effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kræver enten direkte
eller indirekte gennem tilsynsmyndigheden, at det berørte forsikrings- eller
genforsikringsselskab træffer én af de i stk. 5 omhandlede alternative foranstaltninger
og giver skriftlig underretning om sådanne foranstaltninger til enheden, som inden
for én måned efter modtagelsen af en sådan underretning skal forelægge en plan for
efterlevelsen af disse krav.
Når afviklingsmyndighederne peger på alternative foranstaltninger, skal de påvise,
hvorfor forsikrings- eller genforsikringsselskabets foreslåede foranstaltninger ikke
ville kunne fjerne hindringerne for afviklingsmuligheder, og hvordan de foreslåede
DA 59 DA
alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset til at fjerne nævnte
hindringer. Afviklingsmyndighederne tager hensyn til foranstaltningernes virkninger
for forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, dets stabilitet og dets evne
til at bidrage til økonomien.
5. For de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger gælder der følgende:
a) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet reviderer
koncerninterne finansieringsaftaler eller genovervejer fraværet af sådanne eller
udarbejder serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjemand
b) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet begrænser sine
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer
c) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis skal de indføre krav om
yderligere oplysninger, som er relevante i forbindelse med en afvikling
d) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet afhænder specifikke
aktiver eller omstrukturer passiver
e) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet begrænser eller
indstiller visse eksisterende eller påtænkte aktiviteter
f) de skal begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende
forretningsområder eller salg af nye eller eksisterende produkter
g) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet ændrer sin
genforsikringsstrategi
h) de skal kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller enhver
koncernenhed, som det enten direkte eller indirekte kontrollerer, ændrer sit/sin
juridiske eller operationelle struktur, således at kompleksiteten reduceres for at
sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre
funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer
i) de skal kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et
moderselskab opretter et moderforsikringsholdingselskab i en medlemsstat
eller et EU-moderforsikringsholdingselskab
j) hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab er datterselskab af et blandet
forsikringsholdingselskab, skal de kræve, at det blandede
forsikringsholdingselskab opretter et særskilt forsikringsholdingselskab til at
kontrollere forsikrings- eller genforsikringsselskabet, hvis det er nødvendigt for
at lette afviklingen af forsikrings- eller genforsikringsselskabet og undgå, at
anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser får
negative konsekvenser for koncernens ikkefinansielle del.
6. Inden afviklingsmyndigheden udpeger de i stk. 5 omhandlede eventuelle alternative
foranstaltninger efter høring af tilsynsmyndigheden, overvejer den på behørig vis de
potentielle virkninger af sådanne foranstaltninger for soliditeten og stabiliteten af det
berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs igangværende virksomhed og for det
interne marked.
7. En underretning, der er foretaget, eller afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1
eller 4:
a) skal indeholde en begrundelse for den pågældende vurdering eller konstatering
DA 60 DA
b) skal angive, hvordan underretningen eller afgørelsen opfylder kravet om
proportionalitet, som er fastsat i stk. 4, andet afsnit
c) skal være omfattet af klageadgang.
8. EIOPA udsteder senest den Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden] udkast til retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1094/2010 for at angive de nærmere detaljer vedrørende foranstaltningerne i
henhold til stk. 5 og omstændighederne for anvendelsen af hver enkelt foranstaltning.
Artikel 16
Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder:
koncernbehandling
1. Sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder tager en
koncernafviklingsmyndighed efter høring af tilsynskollegiet hensyn til den i artikel
14 omhandlede vurdering i afviklingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå
frem til en fælles afgørelse, jf. artikel 17, om anvendelsen af foranstaltninger, som er
udpeget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, vedrørende alle relevante
koncernenheder.
2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den
koncerntilsynsførende og EIOPA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1094/2010 en rapport for det endelige moderselskab og for datterselskabernes
afviklingsmyndigheder, som sender nævnte rapport til datterselskaberne inden for
deres kompetenceområde. I rapporten, der udarbejdes efter høring af
tilsynsmyndigheden, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en
effektiv anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og
for udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, i forbindelse
med koncernen. I rapporten skal der anbefales eventuelle forholdsmæssigt afpassede
og målrettede foranstaltninger, som koncernafviklingsmyndigheden mener er
nødvendige eller egnede til at fjerne de pågældende hindringer, idet der tages hensyn
til nævnte foranstaltningers virkninger for koncernens forretningsmodel.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan det endelige moderselskab
indsende bemærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til
alternative foranstaltninger til afhjælpning af de hindringer, der er påpeget i
rapporten.
Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af tilsynsmyndigheden, om de
pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner den væsentlige hindring.
4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de myndigheder, som er medlemmer af
eller deltager i afviklingskollegiet, de eventuelle foranstaltninger, som er foreslået af
det endelige moderselskab. Koncernafviklingsmyndighederne og datterselskabernes
afviklingsmyndigheder gør efter høring af tilsynsmyndighederne alt, hvad der står i
deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse, jf. artikel 17, i afviklingskollegiet
vedrørende identifikation af væsentlige hindringer og, når det er nødvendigt,
vedrørende vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af det endelige
moderselskab, og de foranstaltninger, som myndighederne kræver for at afhjælpe
eller fjerne hindringerne. I forbindelse hermed tager de hensyn til de potentielle
virkninger af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver
virksomhed.
DA 61 DA
KAPITEL III
Fælles afgørelser
Artikel 17
Fælles afgørelser
1. De koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne
og afviklingsmyndighederne bestræber sig på at nå frem til de fælles afgørelser, der
er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, artikel 16, stk. 4, alt efter hvad der
er relevant, inden for fire måneder efter datoen for:
a) den koncerntilsynsførendes forelæggelse af den forebyggende
koncerngenopretningsplan i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4
b) koncernafviklingsmyndighedens forelæggelse af de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit
c) forelæggelsen af eventuelle bemærkninger fra det endelige moderselskab eller
ved udløbet af den frist på fire måneder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3,
hvis denne udløber først.
EIOPA kan efter anmodning fra en tilsynsmyndighed eller en afviklingsmyndighed
bistå de koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne,
koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne med at nå frem til en
fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU)
nr. 1094/2010.
2. Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse inden for den i stk. 1 omhandlede periode
om de spørgsmål, der er angivet i andet afsnit, træffer den koncerntilsynsførende
eller koncernafviklingsmyndigheden, alt efter hvad der er relevant, sin egen afgørelse
om disse spørgsmål.
De i første afsnit nævnte spørgsmål er følgende:
a) den i artikel 8 omhandlede gennemgang og vurdering af den forebyggende
koncerngenopretningsplan
b) eventuelle foranstaltninger, som det endelige moderselskab skal træffe i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 og 4
c) den i artikel 10 omhandlede koncernafviklingsplan
d) de i artikel 16 omhandlede foranstaltninger.
Den afgørelse, som den koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheden
træffer, alt efter hvad der er relevant, skal være fuldt ud begrundet og tage hensyn til
de synspunkter og forbehold, som er fremsat af andre tilsynsmyndigheder eller
afviklingsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, i løbet af perioden på fire
måneder. Afgørelsen skal forelægges det endelige moderselskab og de øvrige berørte
myndigheder.
3. Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse fra tilsynsmyndighederne eller
afviklingsmyndighederne inden for den i stk. 1 omhandlede periode om de
spørgsmål, der er angivet i andet afsnit, træffer hvert datterselskabs
tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed, alt efter hvad der er relevant, sin egen
afgørelse om disse spørgsmål.
DA 62 DA
De i første afsnit nævnte spørgsmål er følgende:
a) om der skal udarbejdes en afviklingsplan på individuelt grundlag for de
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der hører under i dens jurisdiktion,
jf. artikel 8, stk. 2
b) anvendelsen på datterselskabsplan af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 3 og 4
c) udpegelsen af de væsentlige foranstaltninger og, når det er nødvendigt,
vurderingen af de foranstaltninger, som er foreslået af det endelige
moderselskab, og de foranstaltninger, som myndighederne kræver for at
afhjælpe eller fjerne hindringerne, jf. artikel 16, stk. 1.
4. Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne om
vedtagelse af koncernafviklingsplanen, jf. artikel 11, stk. 4, inden for den i stk. 1
omhandlede periode på fire måneder, træffer hver afviklingsmyndighed med ansvar
for et datterselskab sin egen afgørelse og udarbejder og sørger for at ajourføre en
afviklingsplan for de enheder, der hører under dens jurisdiktion. Hver
afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af
afviklingskollegiet.
5. Hver af afgørelserne fra tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne skal i
overensstemmelse med stk. 3 eller 4 være fuldt ud begrundede og tage hensyn til de
synspunkter og forbehold, som er fremsat af andre tilsynsmyndigheder,
afviklingsmyndigheder eller myndigheder på koncernplan, alt efter hvad der er
relevant.
6. Tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder, som ikke er uenige i en afgørelse
som omhandlet i stk. 3 og 4, kan træffe en fælles afgørelse om en forebyggende
koncerngenopretningsplan eller koncernafviklingsplan, som omfatter
koncernenheder, der hører under deres jurisdiktioner.
7. Hvis en af de pågældende tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder ved
udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode på fire måneder har indbragt en sag for
EIOPA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udskyder den berørte
koncerntilsynsførende, koncernafviklingsmyndighed, tilsynsmyndighed eller
afviklingsmyndighed sin afgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4, og afventer den afgørelse, som
EIOPA måtte træffe i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 3,
og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den i stk. 1
omhandlede periode på fire måneder anses for at være forligsfasen, jf. nævnte
forordnings artikel 19, stk. 2. EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på én måned.
Efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode på fire måneder, eller efter at der er
truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EIOPA. Hvis der ikke
foreligger en afgørelse fra EIOPA inden for én måned efter indbringelse af sagen for
EIOPA, er det afgørelsen fra den koncerntilsynsførende,
koncernafviklingsmyndigheden, tilsynsmyndigheden eller afviklingsmyndigheden
for koncernen eller datterselskabet på individuelt plan, alt efter hvad der er relevant,
som finder anvendelse.
8. Den fælles afgørelse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, artikel 16,
stk. 4, og nærværende artikels stk. 6, og de afgørelser, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 2, 3, og 4, skal anerkendes som endelig og anvendes af de
andre berørte tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder i den pågældende
medlemsstat.
DA 63 DA
9. Når der træffes fælles afgørelser i henhold til artikel 11, stk. 4, og, for så vidt angår
koncernafviklingsplaner, nærværende artikels stk. 6, og når en afviklingsmyndighed
vurderer, at genstanden for en uenighed vedrørende koncernafviklingsplaner kan få
indvirkning på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar, iværksætter
koncernafviklingsmyndigheden en ny vurdering af koncernafviklingsplanen.
DA 64 DA
AFSNIT III
AFVIKLING
KAPITEL I
Afviklingsmål, betingelser for afvikling og generelle principper
Artikel 18
Afviklingsmål
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender de
afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og udøver de
afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, tager hensyn til de i stk. 2
angivne afviklingsmål og udvælger de værktøjer og beføjelser, som bedst opfylder de
mål, der er relevante efter tilfældets omstændigheder.
2. De afviklingsmål, der er omhandlet i stk. 1, er følgende:
a) beskyttelse af forsikringstagere, begunstigede og skadesanmeldere
b) opretholdelse af finansiel stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning og
opretholde markedsdisciplinen
c) sikring af videreførelsen af kritiske funktioner
d) beskyttelse af offentlige midler ved at minimere afhængigheden af
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.
Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de forfølger
afviklingsmålene, forsøger at minimere afviklingsomkostningerne og undgå
værditab, medmindre det er nødvendigt for at nå disse afviklingsmål.
3. De i stk. 2 omhandlede afviklingsmål er alle lige vigtige, og medlemsstaterne sikrer,
at afviklingsmyndighederne afvejer dem på behørig vis efter det enkelte tilfældes art
og omstændigheder.
Artikel 19
Betingelser for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun træffer
afviklingsforanstaltninger over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvis
alle af følgende betingelser er opfyldt:
a) tilsynsmyndigheden har efter høring af afviklingsmyndigheden, eller
afviklingsmyndigheden har under opfyldelse af de i stk. 2 omhandlede
betingelser og efter høring af tilsynsmyndigheden konstateret, at forsikrings-
eller genforsikringsselskabet er nødlidende eller forventeligt nødlidende
b) der er ikke er nogen rimelig udsigt til, at alternative foranstaltninger iværksat af
den private sektor eller af en tilsynsmyndighed, herunder forebyggende og
korrigerende foranstaltninger, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at selskabet bliver nødlidende
DA 65 DA
c) afviklingsforanstaltninger er nødvendige af hensyn til samfundets interesser.
2. Medlemsstaterne indfører bestemmelser om, at afviklingsmyndighederne efter høring
af tilsynsmyndigheden råder over de nødvendige værktøjer til at foretage
konstateringen i stk. 1, litra a), herunder navnlig passende adgang til eventuelle
relevante oplysninger. Tilsynsmyndigheden forsyner uden unødigt ophold
afviklingsmyndigheden med alle relevante oplysninger, som denne anmoder om med
henblik på at udføre sin vurdering.
3. Med henblik på stk. 1, litra a), er et forsikrings- eller genforsikringsselskab
nødlidende eller forventeligt nødlidende under følgende omstændigheder:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet overtræder eller forventes at
overtræde minimumskapitalkravet i afdeling 5, kapitel VI, afsnit I, i direktiv
2009/138/EF, og der ikke er nogen rimelig udsigt til at overholdelsen
genoprettes
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber opfylder ikke længere betingelserne
for at blive meddelt tilladelse eller tilsidesætter groft sine forpligtelser i
henhold til de love og bestemmelser, som den er underlagt, eller der foreligger
objektive elementer til støtte for, at selskabet i en nær fremtid groft vil
tilsidesætte sine forpligtelser på en måde, som vil berettige til at trække
tilladelsen tilbage
c) forsikrings- eller genforsikringsselskabet er ude af stand til at betale sin gæld
eller andre forpligtelser, herunder betalinger til forsikringstagere eller
begunstigede, når de forfalder, eller der foreligger objektive elementer til støtte
for en konstatering af, at selskabet i en nær fremtid vil befinde sig i en sådan
situation
d) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige er nødvendig.
4. Med henblik på stk. 1, litra c), anses en afviklingsforanstaltning for at være i
samfundets interesse, hvis en sådan foranstaltning er nødvendig for at nå
afviklingsmålene og står i rimeligt forhold til et eller flere af disse, jf. artikel 18, stk.
2, og hvis en likvidation af selskabet ved almindelig insolvensbehandling ikke ville
opfylde disse mål i samme omfang.
Artikel 20
Betingelser for afvikling for så vidt angår moderselskaber og holdingselskaber
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne træffer
afviklingsforanstaltninger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b)-e), hvis den pågældende enhed opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1.
2. Hvis et blandet forsikringsholdingselskabs datterforsikrings- eller
genforsikringsselskab ejes direkte eller indirekte af et mellemliggende
forsikringsholdingselskab, sikrer medlemsstaterne, at der med henblik på
koncernafvikling træffes afviklingsforanstaltninger over for det mellemliggende
finansielle holdingselskab, og de må ikke træffe afviklingsforanstaltninger med
henblik på koncernafvikling over for det blandede forsikringsholdingselskab.
3. Med forbehold af stk. 2 kan afviklingsmyndighederne træffe
afviklingsforanstaltninger over for de enheder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1,
DA 66 DA
litra c)-e), selv hvis disse enheder ikke opfylder betingelserne i stk. 1, når alle af
følgende betingelser er opfyldt:
a) et eller flere af datterforsikrings- eller genforsikringsselskaberne opfylder
betingelserne i artikel 19, stk.1
b) datterforsikrings- eller genforsikringsselskabernes aktiver og passiver er af et
sådant omfang, at deres sammenbrud udgør en trussel mod et andet forsikrings-
eller genforsikringsselskab i koncernen eller koncernen som helhed, eller hvis
medlemsstatens insolvensret kræver, at koncerner behandles som en helhed
c) afviklingsforanstaltninger over for enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra c)-e), er nødvendige med henblik på afvikling af datterforsikrings- eller
genforsikringsselskaberne eller på afvikling af koncernen som helhed.
Artikel 21
Insolvensbehandling af selskaber, som ikke er underlagt afviklingsforanstaltninger
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som opfylder
betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra a)-b), men ikke betingelsen i artikel 19, stk. 1, litra c), og
som opfylder det minimumskapitalkrav, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 5, i
direktiv 2009/138/EF, likvideres på en velordnet måde ved almindelig insolvensbehandling,
som sikrer en velordnet udtræden af markedet.
Artikel 22
Overordnede principper for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender i
afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og udøver de
afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, træffer alle egnede
foranstaltninger til at sikre, at afviklingsforanstaltningerne træffes i
overensstemmelse med følgende principper:
a) aktionærerne i det selskab, der er under afvikling, bærer først tabene
b) kreditorerne i det selskab, der er under der afvikling, bærer tabene efter
aktionærerne i overensstemmelse med prioritetsordenen af deres fordringer ved
almindelig insolvensbehandling, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i
dette direktiv
c) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og den øverste ledelse i det
selskab, der er under afvikling, udskiftes, undtagen hvis fuld eller delvis
opretholdelse af nævnte organ eller øverste ledelse anses for at være nødvendig
for at nå afviklingsmålene
d) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og den øverste ledelse i det
selskab, der er under afvikling, yder al nødvendig bistand med henblik på at nå
afviklingsmålene
e) fysiske og juridiske personer bærer i henhold til civil- eller strafferet ansvaret
for, at det selskab, der er under afvikling, er brudt sammen
f) kreditorer i samme klasse behandles på samme måde, medmindre andet er
fastsat i dette direktiv
DA 67 DA
g) ingen aktionær eller kreditor påføres større tab, end de ville være blevet påført,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet var blevet likvideret ved
almindelig insolvensbehandling, i overensstemmelse med
beskyttelsesforanstaltningerne i artikel 53-55
h) afviklingsforanstaltninger træffes i overensstemmelse med
beskyttelsesforanstaltningerne i dette direktiv.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet er del af en koncern, anvender
afviklingsmyndighederne de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk.
3, og udøver de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, på en måde,
der navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, minimerer følgende:
a) virkningerne for andre koncernenheder og for koncernen som helhed
b) de negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien og den finansielle
stabilitet i Unionen og dens medlemsstater.
3. Ved anvendelsen af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og
udøvelsen af de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, sikrer
medlemsstaterne, at de overholder Unionens statsstøtteregler, når det er relevant.
4. Når de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, anvendes, anses den
enhed, på hvilken disse værktøjer finder anvendelse, for at være under
konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling i forbindelse med artikel
5, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF31
.
5. Ved anvendelsen af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og
udøvelsen af de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52, underretter og
hører afviklingsmyndighederne medarbejderrepræsentanter for det berørte selskab,
når det er relevant.
6. Afviklingsmyndighederne anvender de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i
artikel 26, stk. 3, og udøver de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 40-52,
uden at det berører bestemmelser om medarbejderrepræsentation i ledelsesorganer
som fastsat i national ret eller retspraksis.
KAPITEL II
Værdiansættelse
Artikel 23
Værdiansættelse med henblik på afvikling
1. Afviklingsmyndighederne sikrer, at alle afviklingsforanstaltninger træffes på
baggrund af en værdiansættelse, der sikrer en rimelig, forsigtig og realistisk
vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver, passiver, rettigheder
og forpligtelser.
2. Før afviklingsmyndigheden beslutter at afvikle et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, sørger myndigheden for, at der foretages en første
31
Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter
eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
DA 68 DA
værdiansættelse for at afgøre, om betingelserne for afvikling i henhold til artikel 19,
stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt.
3. Efter at afviklingsmyndigheden har besluttet at indlede en afviklingsprocedure mod
et forsikrings- eller genforsikringsselskab, sørger den for, at der foretages en anden
værdiansættelse for:
a) at give input til afgørelsen om, hvilken afviklingsforanstaltning der passende
skal træffes
b) at sikre, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets eventuelle tab kan
indregnes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne finder
anvendelse
c) at give input til afgørelsen om omfanget af annulleringen eller udvandingen af
ejerskabsinstrumenter
d) at give input til afgørelsen om omfanget af nedskrivningen eller konverteringen
af alle usikrede forpligtelser, herunder gældsinstrumenter
e) hvis det i artikel 32 omhandlede overgangsselskabsværktøj anvendes, at give
input til afgørelsen om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser
eller ejerskabsinstrumenter, der kan overføres til overgangsselskabet, og til
afgørelsen om værdien af en eventuel modydelse, der kan betales til det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er under afvikling, eller i givet fald
til indehaverne af ejerskabsinstrumenterne
f) hvis det i artikel 31 omhandlede virksomhedssalgsværktøj anvendes, at give
input til afgørelsen om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser
eller ejerskabsinstrumenter, der kan overføres til tredjepartskøberen, og at give
input til afviklingsmyndighedens forståelse af, hvad der udgør kommercielle
vilkår i forbindelse med artikel 31.
4. De værdiansættelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3, kan kun
påklages i henhold til artikel 65 sammen med afgørelsen om at anvende et
afviklingsværktøj eller at udøve en afviklingsbeføjelse.
Artikel 24
Krav til værdiansættelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 23 omhandlede værdiansættelser udføres af én
af følgende:
a) en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder og af forsikrings-
eller genforsikringsselskabet
b) afviklingsmyndigheden, hvis disse værdiansættelser ikke kan udføres af en
person som omhandlet i litra a).
2. De i artikel 23 omhandlede værdiansættelser betragtes som endelige, når de er
foretaget af den person, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), og når
alle kravene i nærværende artikels stk. 3-5 er opfyldt.
3. En endelig værdiansættelse skal baseres på forsigtige antagelser, uden at dette
berører Unionens statsstøtteregler, hvis disse finder anvendelse, og må ikke bygge på
DA 69 DA
en antagelse om potentiel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige fra det
tidspunkt, hvor der træffes afviklingsforanstaltninger.
4. En endelig værdiansættelse skal suppleres af følgende oplysninger fra forsikrings-
eller genforsikringsselskabet eller enheden, jf. artikel 1, stk. 1, litra b)-e):
a) et ajourført årsregnskab og en ajourført økonomisk Solvens II-værdiansættelse
af balancen for det forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den enhed, der
er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e)
b) en rapport om forsikrings- eller genforsikringsselskabets finansielle stilling,
herunder en evaluering foretaget af en uafhængig aktuarfunktion for de
forsikringsmæssige hensættelser, der er omhandlet i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, i direktiv 2009/138/EF, i det forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e)
c) alle oplysninger om markedet og regnskabsmæssige værdier af aktiverne, de
forsikringsmæssige hensættelser, jf. afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, i direktiv
2009/138/EF, og andre passiver i det forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e).
5. En endelig værdiansættelse skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser
i overensstemmelse med deres prioritetsorden i henhold til gældende insolvensret.
Den endelige værdiansættelse skal også indeholde et skøn over den behandling, hver
klasse af aktionærer og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis det
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b)-e), var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
Det i første afsnit anførte skøn berører ikke den i artikel 54 omhandlede
værdiansættelse.
6. EIOPA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for, at en person anses for at være uafhængig af både
afviklingsmyndigheden og forsikrings- eller genforsikringsselskabet med
henblik på nærværende artikels stk. 1
b) metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i
forsikrings- eller genforsikringsselskabet i forbindelse med en afvikling
c) adskillelsen af værdiansættelserne i henhold til dette direktivs artikel 23 og 54.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 25
Midlertidige og endelige værdiansættelser
1. De i artikel 23 omhandlede værdiansættelser, som ikke opfylder kravene fastsat i
artikel 24, stk. 2, betragtes som midlertidige værdiansættelser.
DA 70 DA
Midlertidige værdiansættelser skal indeholde en buffer til yderligere tab og en
passende begrundelse for nævnte buffer.
2. Afviklingsmyndigheder, som træffer en afviklingsforanstaltning baseret på en
midlertidig værdiansættelse, skal sørge for, at der foretages en endelig
værdiansættelse, så snart det er praktisk muligt.
Afviklingsmyndigheden sikrer, at den i første afsnit omhandlede endelige
værdiansættelse:
a) giver mulighed for fuld anerkendelse af forsikrings- eller
genforsikringsselskabets eventuelle tab i dens regnskaber
b) indgår i afgørelsen om at nedskrive kreditorernes fordringer eller øge værdien
af den betalte modydelse, jf. stk. 3.
3. Hvis skønnet over den endelige værdiansættelse over forsikrings- eller
genforsikringsselskabets nettoværdi er højere end skønnet over den midlertidige
værdiansættelse over forsikrings- eller genforsikringsselskabets nettoværdi, kan
afviklingsmyndigheden:
a) øge værdien af de fordringer fra berørte kreditorer, der er blevet nedskrevet
eller omstruktureret
b) kræve, at et overgangsselskab foretager en yderligere betaling af en modydelse
med hensyn til aktiver, forpligtelser, rettigheder og forpligtelser til det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er under afvikling, eller i givet fald
til ejerne af ejerskabsinstrumenterne.
4. EIOPA udarbejder et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i
forbindelse med denne artikels stk. 1 at præcisere metodologien for beregning af
bufferen for yderligere tab, som skal medtages i midlertidige værdiansættelser.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
KAPITEL III
Afviklingsværktøjer
AFDELING 1
GENERELLE PRINCIPPER
Artikel 26
Almindelige bestemmelser om afviklingsværktøjer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til
at anvende afviklingsværktøjerne over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), som opfylder betingelserne for
afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3.
DA 71 DA
2. Når en afviklingsmyndighed beslutter at anvende et afviklingsværktøj over for et
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b)-e), og hvis denne afviklingsforanstaltning vil medføre, at kreditorerne, og
navnlig forsikringstagerne, lider tab, eller at deres fordringer omstruktureres eller
konverteres, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive eller
konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til
artikel 34 umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsværktøjet.
Konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver til kapitalinstrumenter finder ikke
anvendelse på forsikringskrav.
3. De i stk. 1 omhandlede afviklingsværktøjer er følgende:
a) værktøjet til solvent porteføljeafvikling
b) virksomhedssalgsværktøjet
c) overgangsselskabsværktøjet
d) værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver.
e) nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet.
Med forbehold af stk. 5 kan afviklingsmyndighederne anvende afviklingsværktøjerne
enten hver for sig eller i enhver kombination, med undtagelse af værktøjet til
adskillelse af aktiver og passiver, som kun må anvendes sammen med et andet
afviklingsværktøj.
4. Hvis virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet anvendes alene,
og hvis disse værktøjer anvendes til kun at overføre en del af aktiverne, rettighederne
eller passiverne i det selskab, der er under afvikling, likvideres den resterende del af
det forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den enhed, der er omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b)-e), fra hvilket eller hvilken aktiverne, rettighederne eller passiverne
er blevet overført, ved almindelig insolvensbehandling. En sådan likvidation sker
inden for en rimelig tidsfrist, under hensyntagen til det eventuelle behov i det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den pågældende enhed, jf.
artikel 1, stk. 1, litra b)-e), for at levere ydelser eller yde støtte i henhold til artikel
43, for at gøre det muligt for modtageren at udføre de aktiviteter eller ydelser, der
erhverves ved overførslen, og under hensyntagen til andre grunde til, at
videreførelsen af den resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller
enheden, jf. artikel 1, stk. 1, litra b)-e), er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene
i artikel 18 eller overholde principperne i artikel 22.
Ved anvendelse af værktøjet til solvent porteføljeafvikling, og hvis nettoværdien af
det selskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, er blevet
negativ, likvideres den resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet
ved almindelig insolvensbehandling.
5. Afviklingsmyndigheden kan få dækket rimelige udgifter i forbindelse med
anvendelse af afviklingsværktøjerne eller udøvelse af afviklingsbeføjelserne på én
eller flere af følgende måder:
a) som et fradrag for en modydelse, der er betalt af en modtager til det selskab,
der er under afvikling, eller i givet fald til ejerne af aktierne eller andre
ejerskabsinstrumenter
b) fra det selskab, der er under afvikling, som privilegeret kreditor
DA 72 DA
c) fra et eventuelt provenu, som hidrører fra indstillingen af driften af
overgangsselskabet, porteføljeadministrationsselskabet eller det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er under solvent porteføljeafvikling, som
privilegeret kreditor.
6. Medlemsstaterne sikrer, at nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse
eller anfægtelighed af retsakter, der er til skade for kreditorer, ikke finder anvendelse
på overførsel af aktiver, rettigheder eller passiver fra et selskab, der er under
afvikling, til en anden enhed ved anvendelsen af et afviklingsværktøj eller udøvelsen
af en afviklingsbeføjelse.
7. Medlemsstaterne kan give afviklingsmyndighederne supplerende værktøjer og
beføjelser, som kan anvendes eller udøves, når et forsikrings- og
genforsikringsselskab og en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
opfylder betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3,
forudsat at:
a) de supplerende værktøjer og beføjelser, når de anvendes på en
grænseoverskridende koncern, ikke udgør hindringer for effektiv
koncernafvikling
b) disse værktøjer og beføjelser er i overensstemmelse med afviklingsmålene i
artikel 18 og de overordnede principper for afvikling i artikel 18 og 22.
AFDELING 2
VÆRKTØJET TIL SOLVENT PORTEFØLJEAFVIKLING
Artikel 27
Værktøjet til solvent skadesafvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at trække den
tilladelse tilbage, som er meddelt det selskab, der er under afvikling, til at tegne nye
forsikrings- eller genforsikringsaftaler og indlede en solvent
porteføljeafviklingsprocedure mod det selskab, der er under afvikling, med henblik
på at indstille selskabets virksomhed.
2. Afviklingsmyndighederne sikrer, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som
er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, er i stand til at bevare et
tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale, som kan sikre en velordnet
videreførelse af dets forsikringsvirksomhed, som er under skadesafvikling, indtil det
likvideres.
3. Afviklingsmyndighederne overvåger i tæt samarbejde med tilsynsmyndighederne
omkostningerne og udgifterne i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er
under afvikling, for at bevare dets værdi og salgbarhed.
4. I tæt samarbejde med tilsynsmyndighederne vurderer afviklingsmyndighederne
påtænkte ændringer af aktivers sammensætning, overvåger nøje
genforsikringsordninger og kræver uafhængige aktuarmæssige gennemgange af
forsikringsmæssige hensættelser og reserver, som minimum på kvartalsbasis.
5. Ved anvendelse af værktøjet til solvent porteføljeafvikling begrænser eller forbyder
afviklingsmyndighederne enhver forrentning af egenkapital og instrumenter, der
DA 73 DA
behandles som egenkapital, herunder udbyttebetalinger, og begrænser eller forbyder
eventuelle betalinger af variabel aflønning og skønsmæssige pensionsydelser.
6. Afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, at et selskab, der er under afvikling i
form af solvent porteføljeafvikling, skal likvideres i følgende tilfælde, alt efter
hvilket der indtræder først:
a) det selskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling,
fusionerer med en anden enhed
b) alle eller praktisk talt alle aktiver, rettigheder eller passiver i det selskab, der er
under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, sælges til en
tredjepartskøber
c) aktiverne i det selskab, der er under afvikling i form af solvent
porteføljeafvikling, er helt likvideret, og dets passiver er helt indfriet
d) nettoværdien af det selskab, der er under afvikling i form af solvent
porteføljeafvikling, er blevet negativ.
7. Når driften af et selskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling,
indstilles under de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 6, litra b), likvideres den
resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet ved almindelig
insolvensbehandling.
Et eventuelt provenu, som hidrører fra indstillingen af driften af det selskab, der er
under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, tilfalder dets aktionærer, jf. dog
artikel 26, stk. 6.
AFDELING 3
VÆRKTØJET TIL ADSKILLELSE AF AKTIVER OG PASSIVER,
VIRKSOMHEDSSALGSVÆRKTØJET OG OVERGANGSSELSKABSVÆRKTØJET
Artikel 28
Principper for anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver,
virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet
1. Med forbehold af artikel 31, stk. 5 og 6, og artikel 65, sikrer medlemsstaterne, at
afviklingsmyndighederne har beføjelse til at anvende værktøjet til adskillelse af
aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet uden
at indhente samtykke fra aktionærerne i det selskab, der er under afvikling, eller fra
anden tredjemand end køberen eller overgangsselskabet, og uden at skulle overholde
andre selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav end kravene i artikel 29.
2. Med forbehold af artikel 26, stk. 7, tilfalder en modydelse, der betales af køberen
eller overgangsselskabet:
a) ejerne af aktierne eller af andre ejerskabsinstrumenter, når sådanne aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter, som er udstedt af det selskab, der er under
afvikling, er blevet overført fra indehaverne af disse aktier eller instrumenter til
køberen eller overgangsselskabet
b) det selskab, der er under afvikling, når nogle eller alle aktiver eller passiver i
det selskab, der er under afvikling, er blevet overført til køberen eller
overgangsselskabet.
DA 74 DA
3. Enhver modydelse, der betales af et porteføljeadministrationsselskab som omhandlet
i artikel 30, stk. 2, med hensyn til de aktiver, rettigheder eller passiver, der er
erhvervet direkte fra det selskab, der er under afvikling, tilfalder det selskab, der er
under afvikling, jf. dog artikel 26, stk. 7. Modydelser kan betales i form af gæld
udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.
4. Overførsler, der foretages ved anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og
passiver, virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, er omfattet af
beskyttelsesforanstaltningerne i afsnit III, kapitel V.
5. Afviklingsmyndighederne kan anvende værktøjet til adskillelse af aktiver og
passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet mere end én
gang for at foretage supplerende overførsler, når det er nødvendigt for at nå
afviklingsmålene i artikel 18.
6. Medlemsstaterne sikrer, at den køber eller det overgangsselskab, der er nævnt i stk.
1, kan fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og i relevant omfang adgang
til betalings-, clearing- og afregningssystemer, børser og forsikringsgarantiordninger
som det selskab, der er under afvikling, såfremt køberen opfylder medlemsskabs- og
deltagelseskriterierne for sådanne systemer.
I tilfælde hvor ikke alle kriterierne i første afsnit er opfyldt, sikrer medlemsstaterne,
at:
a) medlemskab af og deltagelse i betalings-, clearing- og afregningssystemer,
børser og forsikringsgarantiordninger må ikke nægtes på grund af, at køberen
eller overgangsselskabet ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller
at en sådan rating ikke svarer til de ratingniveauer, der kræves for at få adgang
til systemerne eller ordningerne
b) hvis køberen eller overgangsselskabet ikke opfylder medlemskabs- eller
deltagelseskriterierne for et betalings-, clearing- eller afregningssystem, en børs
eller forsikringsgarantiordning, udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en
af afviklingsmyndighederne fastsat periode på højst 24 måneder, som kan
fornyes af afviklingsmyndigheden efter ansøgning herom fra køberen eller
overgangsselskabet.
7. Uden at det berører afsnit III, kapitel V, må aktionærer eller kreditorer i det selskab,
der er under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller passiver
ikke overføres ved anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver,
virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, ikke have rettigheder
eller krav i forbindelse med de aktiver, rettigheder eller passiver, som overføres
enten gennem eller i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet eller den øverste
ledelse for overgangsselskabet eller porteføljeadministrationsselskabet.
Artikel 29
Procedurekrav vedrørende salg af virksomheder, der er under afvikling, og aktiver,
rettigheder eller passiver deri
1. Når afviklingsmyndighederne agter at anvende virksomhedssalgsværktøjet, eller
sælge et overgangsselskab eller dets aktiver, rettigheder eller passiver, sikrer
medlemsstaterne, at det selskab, der er under afvikling, overgangsselskabet eller de
pågældende aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre berørte
DA 75 DA
ejerskabsinstrumenter markedsføres i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, jf.
dog nærværende artikels stk. 3. Puljer af rettigheder, aktiver og passiver kan
markedsføres særskilt.
2. Uden at det berører Unionens statsstøtteregler, hvor det er relevant, er de i stk. 1
omhandlede markedsføringskriterier følgende:
a) markedsføring skal være så gennemsigtig som mulig og må ikke i væsentlig
grad indeholde urigtige oplysninger om aktiver, rettigheder, passiver, aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter i det selskab eller overgangsselskab, som en
afviklingsmyndighed agter at overføre
b) markedsføring må ikke medføre ubehørig begunstigelse eller
forskelsbehandling af potentielle købere
c) markedsføring skal være fri for interessekonflikter
d) markedsføring må ikke give en potentiel køber en urimelig fordel
e) markedsføring skal tage hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig
afviklingsforanstaltning
f) markedsføring skal tilsigte en så høj salgspris som muligt for de berørte aktier
eller andre berørte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver.
De i første afsnit omhandlede principper må ikke hindre, at afviklingsmyndighederne
kan rette opfordring til bestemte potentielle købere.
En eventuel offentliggørelse af markedsføringen af det selskab, der er under
afvikling, eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), eller af det
overgangsselskab, der ellers ville være påkrævet i henhold til artikel 17, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 596/2014, kan udsættes i overensstemmelse med nævnte
forordnings artikel 17, stk. 4 eller 5.
3. Afviklingsmyndighederne kan beslutte ikke at overholde kravet om at markedsføre et
salg, hvis de konstaterer, at overholdelse af kravene i stk. 2 sandsynligvis vil
underminerer én eller flere af afviklingsmålene i artikel 18.
Artikel 30
Værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre
aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under afvikling, eller et
overgangsselskab til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber.
2. I forbindelse med værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver er et
porteføljeadministrationsselskab en juridisk person, der opfylder følgende
betingelser:
a) det ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, hvilket kan
inkludere afviklingsmyndigheden, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden
b) det er oprettet med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettigheder
og passiver i ét eller flere selskaber, der er under afvikling, eller et
overgangsselskab.
DA 76 DA
3. Porteføljeadministrationsselskabet forvalter de porteføljer, der er overført til det, med
henblik på at maksimere deres værdi ved et salg af disse porteføljer eller en velordnet
likvidation.
4. Medlemsstaterne sikrer, at et porteføljeadministrationsselskab drives i
overensstemmelse med følgende krav:
a) den pågældende afviklingsmyndighed har godkendt
porteføljeadministrationsselskabets stiftelsesdokumenter
b) under iagttagelse af ejerforholdene i porteføljeadministrationsselskabet udpeger
eller godkender den pågældende afviklingsmyndighed selskabets
administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan
c) den pågældende afviklingsmyndighed godkender aflønningen af medlemmerne
af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og præciserer deres
ansvarsområder
d) den pågældende afviklingsmyndighed godkender
porteføljeadministrationsselskabets strategi og risikoprofil.
5. Afviklingsmyndighederne kan kun udøve den beføjelse, der er beskrevet i stk. 1, på
overførsler af aktiver, rettigheder eller passiver sammen med andre
afviklingsværktøjer som omhandlet i artikel 26, stk. 3, og hvis følgende situationer
opstår:
a) situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver, rettigheder
eller passiver er af en sådan art, at det kunne få negative virkninger for et eller
flere finansielle markeder, hvis disse aktiver, rettigheder eller passiver blev
likvideret ved almindelig insolvensbehandling
b) en sådan overførsel er nødvendig for at gøre det lettere at anvende værktøjet til
solvent porteføljeafvikling eller for at sikre, at det selskab, der er under
afvikling, eller et overgangsselskab fungerer korrekt
c) en sådan overførsel er nødvendig for at maksimere likvidationsprovenuet.
6. Når afviklingsmyndighederne anvender værktøjet til adskillelse af aktiver og
passiver, bestemmer de i overensstemmelse med artikel 23 og i overensstemmelse
med Unionens statsstøtteregler den modydelse, for hvilken aktiver, rettigheder og
passiver. overføres til porteføljeadministrationsselskabet. Dette stykke må ikke
hindre, at modydelsen kan have en nominel eller negativ værdi.
7. Hvis afviklingsmyndighederne har anvendt overgangsselskabsværktøjet, kan
porteføljeadministrationsselskabet efter anvendelsen af værktøjet for
overgangsselskaber erhverve aktiver, rettigheder eller passiver fra
overgangsselskabet.
8. Afviklingsmyndighederne kan overføre aktiver, rettigheder eller passiver fra det
selskab, der er under afvikling, til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber ad
flere omgange og tilbageføre aktiver, rettigheder eller passiver fra et eller flere
porteføljeadministrationsselskaber til det selskab, der er under afvikling, i følgende
situationer:
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af aktiverne, rettighederne eller
passiverne er udtrykkeligt angivet i det instrument, hvorved overførslen er
foretaget
DA 77 DA
b) aktiverne, rettighederne eller passiverne falder ikke ind under de kategorier af
rettigheder, aktiver eller passiver, der er angivet i det instrument, hvorved
overførslen er foretaget, eller de opfylder ikke betingelserne for overførsel
heraf.
I begge de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), kan tilbageførslen ske inden for en
hvilken som helst periode og skal være i overensstemmelse med de øvrige
betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det pågældende formål.
Det selskab, der er under afvikling, har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder
eller passiver tilbage i overensstemmelse med litra a) og b).
9. De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationsselskab, indebærer ikke pligter
eller ansvar over for aktionærerne eller kreditorerne i det selskab, der er under
afvikling. Medlemmerne af porteføljeadministrationsselskabets administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan eller øverste ledelse hæfter ikke over for sådanne
aktionærer eller kreditorer som følge af de handlinger, som de udfører eller undlader
at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre sådanne handlinger
eller undladelser i henhold til national ret indebærer en grov forsømmelse eller en
alvorlig forseelse, som direkte påvirker aktionærernes eller kreditorernes rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse det ansvar, som et
porteføljeadministrationsselskab og medlemmerne af dets administrations-, ledelses-
eller tilsynsorgan eller øverste ledelse har for handlinger og undladelser som led i
varetagelsen af deres pligter.
Artikel 31
Virksomhedssalgsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre
følgende til en køber, som ikke er et overgangsselskab:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et selskab, der er under
afvikling
b) alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under
afvikling.
2. En overførsel i henhold til stk. 1 finder sted på kommercielle vilkår under
hensyntagen til forholdene og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.
Afviklingsmyndighederne træffer alle rimelige foranstaltninger til at opnå
kommercielle vilkår for overførslen, som er i overensstemmelse med den
værdiansættelse, der foretages efter artikel 23, idet der tages hensyn til de nærmere
omstændigheder i det enkelte tilfælde.
3. Afviklingsmyndighederne kan med samtykke fra køberen lade de foretagne
overførsler tilbageføre, hvis det er begrundet i de nærmere omstændigheder i det
enkelte tilfælde. Det selskab, der er under afvikling, eller de oprindelige ejere er
forpligtet til tage overførte aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver,
rettigheder eller passiver tilbage.
4. Køberne er forpligtet til at have den fornødne tilladelse til at udøve de erhvervede
forretningsaktiviteter, når der foretages en overførsel som omhandlet i stk. 1.
DA 78 DA
Tilsynsmyndighederne sikrer, at enhver ansøgning om en sådan tilladelse behandles
på rettidig vis i forbindelse med overførslen.
5. Hvis en overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som følge af
anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet ville resultere i erhvervelse eller forøgelse
af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, jf. artikel 57,
stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, foretager tilsynsmyndigheden for det pågældende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, uanset artikel 57-62 i direktiv 2009/138/EF,
den i henhold til nævnte artikler krævede vurdering på rettidig vis, således at
anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet ikke forsinkes, eller at det ikke
forhindres, at afviklingsforanstaltningen opfylder de afviklingsmål, der er omhandlet
i nærværende direktivs artikel 18.
6. Hvis tilsynsmyndigheden ikke har afsluttet den i stk. 5 omhandlede vurdering inden
datoen for overførslen, sikrer medlemsstaterne, at følgende finder anvendelse:
a) en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen skal
have øjeblikkelig retsvirkning
b) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som
omhandlet i litra f) suspenderes erhververs stemmeret, der er knyttet til sådanne
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og stemmeretten tildeles alene
afviklingsmyndigheden, som ikke har pligt til at udøve en sådan stemmeret, og
som ikke har nogen form for ansvar for at udøve eller afstå fra at udøve en
sådan stemmeret
c) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som
omhandlet i litra f) finder de sanktioner og andre foranstaltninger for
overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede andele,
jf. artikel 62 i direktiv 2009/138/EF, ikke anvendelse på denne overførsel af
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) straks efter afslutningen af sin vurdering giver tilsynsmyndigheden
afviklingsmyndigheden og køberen skriftlig underretning om, hvorvidt den
godkender eller i henhold til artikel 58, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF
modsætter sig en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til
køberen
e) hvis tilsynsmyndigheden godkender en sådan overførsel af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter til køberen, anses den til sådanne aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt
køberen umiddelbart efter, at afviklingsmyndigheden eller køberen har
modtaget en sådan godkendelse fra tilsynsmyndigheden
f) hvis tilsynsmyndigheden modsætter sig en sådan overførsel af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter til køberen, gælder følgende:
i) den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede
stemmeret, jf. litra b), har fuld retskraft og -virkning
ii) afviklingsmyndigheden kan kræve, at køberen afhænder sådanne aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter inden for en af afviklingsmyndigheden
fastsat afhændelsesperiode under hensyntagen til de gældende
markedsvilkår iii) hvis køberen ikke efterkommer det i nr. ii) fastsatte
krav, kan tilsynsmyndigheden med afviklingsmyndighedens samtykke
pålægge køberen sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser
DA 79 DA
af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede andele, jf.
artikel 62 i direktiv 2009/138/EF.
7. Med henblik på udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig
i en anden medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF, betragtes
køberen som en videreførelse af det selskab, der er under afvikling, og kan fortsætte
med at udøve enhver sådan rettighed, som det selskab, der er under afvikling,
udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
Artikel 32
Overgangsselskabsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre
følgende til et overgangsselskab:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et eller flere selskaber, som
er under afvikling
b) alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver i et eller flere selskaber, som
er under afvikling.
2. Ved overgangsselskab forstås en juridisk person, der opfylder alle af følgende krav:
a) det ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, hvilket kan
inkludere afviklingsmyndigheden eller i givet fald en
forsikringsgarantiordning, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden
b) det er oprettet med henblik på at modtage og forvalte alle eller nogle aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et selskab, som er er under
afvikling, eller alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver i et eller flere
selskaber, som er under afvikling, med henblik på at nå afviklingsmålene og
sælge det selskab eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e).
3. Ved anvendelsen af overgangsselskabsværktøjet sikrer afviklingsmyndighederne, at
den samlede værdi af de passiver, der overføres til overgangsselskabet, ikke
overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver, der overføres fra det
selskab, der er under afvikling.
4. Efter anvendelse af overgangsselskabsværktøjet kan afviklingsmyndighederne, når
det er begrundet i de nærmere omstændigheder, lade de foretagne overførsler
tilbageføre, og det selskab, der er under afvikling, eller de oprindelige ejere har pligt
til at tage overførte aktiver, rettigheder eller passiver eller aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter tilbage, hvis det er begrundet i de nærmere omstændigheder i
det enkelte tilfælde, i følgende situationer:
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af de pågældende aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver er udtrykkelig angivet
i det instrument, hvorved overførslen blev foretaget
b) de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder
eller passiver falder ikke ind under de kategorier af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver, der er angivet i det
instrument, hvorved overførslen blev foretaget, eller de opfylder ikke
betingelserne for overførsel heraf.
DA 80 DA
En tilbageførsel som omhandlet i første afsnit kan foretages inden for en hvilken som
helst periode og skal opfylde alle øvrige betingelser, der fremgår af det instrument,
hvorved overførslen blev foretaget.
5. Efter anvendelse af overgangsselskabsværktøjet kan afviklingsmyndighederne
overføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller
passiver fra overgangsselskabet til en tredjepartskøber.
6. Et overgangsselskab betragtes som en videreførelse af det selskab, der er under
afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som det selskab, der er
under afvikling, udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller
passiver.
Et broinstitut må ikke indgå nye forsikringsaftaler eller ændre eksisterende
forsikringsaftaler på en måde, der kan øge overgangsselskabets forsikringskrav.
7. De mål, der er fastsat for overgangsselskabet, må ikke indebære pligter eller ansvar
over for aktionærerne eller kreditorerne i det selskab, der er under afvikling, og
medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet eller den øverste
ledelse hæfter ikke over for sådanne aktionærer eller kreditorer som følge af de
handlinger, de udfører eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres
opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til national ret indebærer
en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte har påvirket disse
aktionærers eller kreditorers rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse det ansvar, som et overgangsselskab og
medlemmerne af dets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller øverste
ledelse har i henhold til national ret for handlinger og undladelser som led i
varetagelsen af deres pligter.
Artikel 33
Drift af et overgangsselskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at et overgangsselskab drives i overensstemmelse med
følgende krav:
a) afviklingsmyndigheden har godkendt overgangsselskabets stiftelsesdokumenter
b) under iagttagelse af ejerforholdene i overgangsselskabet, udpeger eller
godkender afviklingsmyndigheden overgangsselskabets administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
c) afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af medlemmerne af
administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og fastlægger deres
ansvarsområder
d) afviklingsmyndigheden godkender overgangsselskabets strategi og risikoprofil
e) overgangsselskabet er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EU
og har den fornødne tilladelse i henhold til gældende national ret til at udøve de
aktiviteter og ydelser, som det erhverver ved en overførsel i henhold til
nærværende direktivs artikel 40
f) overgangsselskabet overholder kravene i og er underlagt tilsyn i
overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF
DA 81 DA
g) overgangsselskabets drift er i overensstemmelse med Unionens
statsstøtteregler, og afviklingsmyndigheden kan derfor præcisere
begrænsninger for dets aktiviteter.
Uanset de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit, litra d) og e), og hvis det er
nødvendigt for at nå afviklingsmålene i artikel 18, kan et overgangsselskab etableres
og få meddelt tilladelse uden at opfylde direktiv 2009/138/EU for en kort periode fra
det tidspunkt, hvor det påbegynder sin drift. Med henblik herpå indgiver
afviklingsmyndigheden en anmodning herom til tilsynsmyndigheden. Hvis
tilsynsmyndigheden beslutter at meddele en sådan tilladelse, angiver denne den
periode, i hvilken overgangsselskabet er fritaget for at opfylde kravene i direktiv
2009/138/EF.
2. Med forbehold af eventuelle restriktioner i henhold til Unionens konkurrenceregler
driver overgangsselskabets ledelse overgangsselskabet med henblik på at nå
afviklingsmålene i artikel 18 og sælge det selskab, der er under afvikling, og dets
aktiver, rettigheder eller passiver til en eller flere købere i den private sektor, når de
rette vilkår er til stede.
3. Afviklingsmyndighederne beslutter, at en enhed ikke længere er et overgangsselskab
i følgende situationer, alt efter hvilken der indtræder først:
a) overgangsselskabet fusionerer med en anden enhed
b) overgangsselskabet opfylder ikke længere kravene i artikel 32, stk. 2
c) alle eller stort set alle af overgangsselskabets aktiver, rettigheder eller passiver
sælges til en tredjepartskøber
d) overgangsselskabets aktiver er helt likvideret, og dets passiver er helt indfriet.
4. Indstilles driften af et overgangsselskab under de omstændigheder, der er nævnt i stk.
3, litra c), skal overgangsselskabet likvideres ved almindelig insolvensbehandling.
Et eventuelt provenu, som hidrører fra indstillingen af driften af overgangsselskabet
tilfalder overgangsselskabets aktionærer, jf. dog artikel 26, stk. 7.
AFDELING 4
NEDSKRIVNINGS- ELLER KONVERTERINGSVÆRKTØJET
Artikel 34
Formål og anvendelsesområde for nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende nedskrivnings-
eller konverteringsværktøjet for at nå afviklingsmålene i artikel 18 til følgende
formål:
a) at rekapitalisere et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), som opfylder betingelserne for
afvikling, jf. artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 3, i et tilstrækkeligt omfang til
at anvende værktøjet til solvent porteføljeafvikling i artikel 27 og til at beholde
den tilladelse, som det er blevet meddelt i henhold til direktiv 2009/138/EF
b) at konvertere til egenkapital eller nedbringe hovedstolen af fordringer,
herunder forsikringskrav, eller gældsinstrumenter, som overføres:
DA 82 DA
i) til et overgangsselskab med henblik på at skaffe kapital til dette
broinstitut eller
ii) i henhold til værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver i artikel 30
eller virksomhedssalgsværktøjet i artikel 31.
Når afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
på forsikringskrav, kan de også omstrukturere vilkårene i de dertil knyttede
forsikringsaftaler for at nå afviklingsmålene i artikel 18 mere effektivt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne bestemmer det beløb, hvormed
de kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver
skal nedskrives eller konverteres til de i stk. 1 omhandlede formål på grundlag af en
værdiansættelse udført i overensstemmelse med artikel 23.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende nedskrivnings-
eller konverteringsværktøjet på alle passiver i forsikrings- eller
genforsikringsselskabet eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
idet de bevarer deres nuværende juridiske form eller overvejer at ændre deres
juridiske form, når det er nødvendigt.
4. Medlemsstaterne sikrer, at nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet kan anvendes
på alle kapitalinstrumenter og alle passiver i et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), som
ikke er udelukket fra dette værktøjs anvendelsesområde i henhold til nærværende
artikels stk. 5 eller 6.
5. Afviklingsmyndigheder må ikke anvende nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet i forhold til følgende passiver, uanset om de er omfattet af en
medlemsstats eller tredjelands lovgivning:
a) sikrede passiver
b) forpligtelser over for kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikrings-
eller genforsikringsselskaber, med undtagelse af enheder, som er del af samme
koncern, med en oprindelig løbetid på mindre en syv dage
c) forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for enten
systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til
direktiv 98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant
system eller over for CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til
artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201232
, og
tredjelands-CCP'er, der er anerkendt af ESMA i henhold til artikel 25 i nævnte
forordning
d) en forpligtelse over for en af følgende:
i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller
anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er
reguleret ved kollektive overenskomster
ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til
forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b)-e), af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
DA 83 DA
for den daglige drift af dets/dens aktiviteter, herunder IT-tjenesteydelser,
forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler
iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse er privilegerede
forpligtelser i henhold til gældende ret
iv) forsikringsgarantiordninger som følge af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med gældende nationale love.
Første afsnit, litra a), må ikke hindre, at afviklingsmyndighederne, når det er
hensigtsmæssigt, anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på en hvilken
som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed,
som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den
kaution, der stilles som sikkerhed.
6. Når nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet anvendes, kan
afviklingsmyndighederne i undtagelsestilfælde vælge helt eller delvist at undlade at
lade visse passiver udelukke fra nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet i
følgende situationer:
a) uanset at afviklingsmyndigheden efter bedste evne bestræber sig herpå, er det
ikke er muligt at nedskrive eller konvertere det pågældende passiv inden for en
rimelig frist
b) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og står i rimeligt forhold til
videreførelsen af kritiske funktioner og centrale forretningsområder på en
måde, der fortsat sætter det selskab, der er under afvikling, i stand til at
videreføre nøglefunktioner, tjenesteydelser og transaktioner
c) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og står i rimeligt forhold til at undgå
en udbredt afsmittende virkning på en måde, der ville medføre en alvorlig
forstyrrelse for en medlemsstats eller Unionens økonomi, eller
d) anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på disse passiver
ville medføre et værditab af et sådant omfang, at andre kreditorers tab ville
være større, end hvis disse passiver var udelukket fra nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet.
Artikel 35
Behandling af aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter ved anvendelse
af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender nedskrivnings-
eller konverteringsværktøjet i artikel 34, iværksætter en eller begge af følgende
foranstaltninger i forhold til aktionærerne og indehaverne af andre
ejerskabsinstrumenter:
a) mortificerer eksisterende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller
overfører dem til kreditorer, hvis fordringer er blevet konverteret
b) forudsat at den værdiansættelse, der er foretaget i henhold til artikel 23, viser,
at det selskab, der er under afvikling, har en positiv nettoværdi, udvander
eksisterende aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter ved at
konvertere relevante kapitalinstrumenter eller gældsinstrumenter udstedt af det
selskab, der er under afvikling, eller andre nedskrivningsrelevante passiver i
DA 84 DA
det selskab, der er under afvikling, til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i
medfør af anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet.
Med hensyn til første afsnit, litra b), foretages konverteringen til en
konverteringssats, der i alvorlig grad udvander eksisterende beholdninger af aktier og
andre ejerskabsinstrumenter.
2. Når afviklingsmyndighederne overvejer, hvilke af de i stk. 1 omhandlede
foranstaltninger de skal træffe, tager de hensyn til:
a) værdiansættelsen udført i overensstemmelse med artikel 23
b) det beløb, med hvilket afviklingsmyndigheden har vurderet, at
kernekapitalposter skal reduceres, og med hvilket relevante kapitalinstrumenter
skal nedskrives eller konverteres i henhold til artikel 37, stk. 1.
3. Hvis konverteringen af kapitalinstrumenter eller gældsinstrumenter udstedt af det
selskab, der er under afvikling, eller af andre nedskrivningsrelevante passiver i det
selskab, der er under afvikling, uanset artikel 57-62 i direktiv 2009/138/EF, ville
resultere i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, jf. artikel 57, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, foretager
tilsynsmyndighederne den i henhold til nævnte artikler krævede vurdering på rettidig
vis, således at konverteringen af kapitalinstrumenter ikke forsinkes, eller at det ikke
forhindres, at afviklingsforanstaltningerne opfylder de relevante afviklingsmål, der er
omhandlet i artikel 18.
4. Hvis tilsynsmyndigheden for selskabet ikke har afsluttet den i henhold til stk. 3
krævede vurdering på datoen for konverteringen af kapitalinstrumenterne, finder
artikel 31, stk. 6, anvendelse på en købers eventuelle erhvervelse eller forøgelse af en
kvalificeret deltagelse som følge af konverteringen af kapitalinstrumenterne.
Artikel 36
Sats for konvertering af gæld til egenkapital
Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender de værktøjer, der er
omhandlet i artikel 34, stk. 1, og udøver de beføjelser, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1,
litra g), kan anvende en anden konverteringssats til forskellige kategorier af
kapitalinstrumenter og passiver i overensstemmelse med et af eller begge af følgende
principper:
a) konverteringssatsen repræsenterer en passende kompensation til den berørte kreditor
for tab, som hidrører fra udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne
b) konverteringssatsen for passiver, der betragtes som ikkeefterstillede forpligtelser i
henhold til gældende insolvensret, er højere end konverteringssatsen for efterstillede
forpligtelser.
Artikel 37
Supplerende bestemmelser vedrørende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
1. Afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- og konverteringsværktøjet efter
den prioritetsorden, som gælder ved almindelig insolvensbehandling, på en måde, der
giver følgende resultater:
DA 85 DA
a) kernekapitalposter nedbringes først i forhold til tabene og inden for rammerne
af deres kapacitet, og afviklingsmyndigheden træffer en eller begge af
foranstaltningerne i artikel 35, stk. 1, over for ejerne af kernekapitalposter
b) hovedstolen af supplerende kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres,
eller både nedskrives og konverteres, til kernekapitalinstrumenter, i det
omfang, det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene i artikel 18, eller inden
for rammerne af de relevante kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der
er lavest
c) hovedstolen af resterende supplerende kapitalinstrumenter nedskrives eller
konverteres, eller både nedskrives eller konverteres, til
kernekapitalinstrumenter i det omfang, det er nødvendigt for at nå
afviklingsmålene i artikel 18, eller inden for rammerne af de relevante
kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der er lavest
d) hovedstolen af det beløb, eller det udestående beløb, der skal erlægges med
hensyn til de resterende nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse
med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling, herunder
forsikringskravs forrang som fastsat i artikel 275, stk. 1, i direktiv
2009/138/EF, nedskrives eller konverteres, eller både nedskrives og
konverteres, til kernekapitalinstrumenter, i det omfang, det er nødvendigt for at
nå afviklingsmålene i artikel 18.
Hvis det konstateres, at nedskrivningsniveauet baseret på den i artikel 25
omhandlede midlertidige værdiansættelse overstiger kravene, når det vurderes i
forhold til den endelige værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, kan en
opskrivningsmekanisme anvendes for at refundere kreditorerne og dernæst
aktionærerne i det nødvendige omfang.
Når afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt passiver skal nedskrives
eller konverteres til egenkapital, må de ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af
passiver, mens en kategori af passiver, der er underordnet denne kategori, ikke
konverteres til egenkapital eller ikke nedskrives.
Medlemsstaterne sikrer, at alle fordringer vedrørende kapitalgrundlagsposter i
henhold til national lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling har en
lavere prioritet end fordringer, der ikke vedrører en kapitalgrundlagspost. Med
henblik på nærværende afsnit behandles, i den udstrækning et instrument kun delvist
anses for at være en kapitalgrundlagspost, hele instrumentet som en fordring
vedrørende kapitalgrundlagsposter og har en lavere prioritet end fordringer, der ikke
vedrører en kapitalgrundlagspost.
2. Hvis hovedstolen for et ejerskabsinstrument eller hovedstolen for et gældsinstrument
eller andet nedskrivningsrelevant passiv nedskrives, gælder følgende:
a) nedbringelsen som følge af anvendelsen af nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet skal være permanent, med forbehold af eventuelle
opskrivninger i overensstemmelse med refusionsordningen i stk. 1
b) der er ikke længere nogen forpligtelse over for ejeren af det relevante
kapitalinstrument gældsinstrument eller andet nedskrivningsrelevant passiv
under eller i forbindelse med det nedskrevne instruments beløb, undtagen for
enhver forpligtelse, som allerede fandtes, og enhver forpligtelse til
skadeserstatning, som kan opstå som følge af en påklage vedrørende
lovligheden af udøvelsen af nedskrivningsbeføjelsen
DA 86 DA
c) der betales ingen anden kompensation til en ejer af det relevante
kapitalinstrument, gældsinstrument eller andet nedskrivningsrelevant passiv
end den i stk. 3 fastsatte kompensation.
3. For at foretage en konvertering af de pågældende kapitalinstrumenter,
gældsinstrumenter eller andre nedskrivningsrelevante passiver i henhold til stk. 1,
litra b) og c), kan afviklingsmyndighederne pålægge forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), at
udstede kernekapitalinstrumenter til ejerne af de pågældende kapitalinstrumenter,
gældsinstrumenter eller andre nedskrivningsrelevante passiver.
De pågældende kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter eller andre
nedskrivningsrelevante passiver kan kun konverteres, når alle af følgende betingelser
er opfyldt:
a) kernekapitalinstrumenterne er udstedt af forsikrings- eller
genforsikringsselskabet, af den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b)-e), eller af moderselskabet med samtykke fra den relevante
afviklingsmyndighed
b) kernekapitalinstrumenterne er udstedt forud for dette forsikrings- eller
genforsikringsselskabs eller denne enheds, jf. artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
udstedelse af aktier eller ejerskabsinstrumenter med henblik på
kapitalgrundlagsindskud fra staten eller en offentlig enhed.
c) kernekapitalinstrumenterne tildeles og overføres straks efter udøvelsen af
konverteringsbeføjelsen
d) den konverteringssats, der bestemmer antallet af kernekapitalinstrumenter, som
leveres i forhold til hvert relevant kapitalinstrument, gældsinstrument eller
andet nedskrivningsrelevant passiv, er i overensstemmelse med artikel 36.
4. Med henblik på leveringen af kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med stk.
3 kan afviklingsmyndighederne pålægge forsikrings- eller genforsikringsselskaber og
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), til enhver tid at være i
besiddelse af den nødvendige tilladelse inden udstedelsen af det relevante antal
kernekapitalinstrumenter.
Artikel 38
Virkninger af nedskrivning eller konvertering
1. Anvender en afviklingsmyndighed nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet og de
beføjelser, som er omhandlet i henholdsvis artikel 34, stk. 1, og artikel 40, stk. 1, litra
f)-j), sikrer medlemsstaterne, at nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående
beløb, konverteringen eller mortificeringen træder i kraft og er bindende med
øjeblikkelig virkning for det selskab, der er under afvikling, samt de berørte
kreditorer og aktionærer.
2. Afviklingsmyndigheden skal afslutte eller kræve afslutning af alle forvaltnings- og
proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at iværksætte
anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet, herunder:
a) ændring af alle de pågældende registre
DA 87 DA
b) fjernelse fra notering eller fjernelse fra handelen af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter eller gældsinstrumenter
c) notering eller optagelse til handel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) gennotering eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er
nedskrevet, uden at der skal udstedes et prospekt i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/112933
.
3. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående
beløb, der skal erlægges i forhold til et passiv, til nul ved anvendelse af den
beføjelse, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra f), behandles dette passiv eller
enhver forpligtelse eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det tidspunkt,
hvor beføjelsen udøves, som værende afviklet i alle henseender, og der skal ikke
erlægges bevis herfor i nogen efterfølgende procedure vedrørende det selskab, der er
under afvikling, eller nogen efterfølgende enhed i nogen efterfølgende likvidation.
4. Hvis en afviklingsmyndighed delvist, men ikke fuldstændigt, nedbringer hovedstolen
af et passiv eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til et passiv, ved
anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra f):
a) afvikles passivet i samme omfang som det nedbragte beløb
b) finder det pågældende instrument eller den aftale, der ligger til grund for den
oprindelige forpligtelse, fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen af
passivet eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til passivet, med
forbehold af enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at afspejle
nedbringelsen af hovedstolen og enhver yderligere ændring af betingelserne,
som afviklingsmyndigheden måtte foretage i kraft af den beføjelse, der er
omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra k).
Artikel 39
Fjernelse af proceduremæssige hindringer for nedskrivning eller konvertering
1. Ved anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet pålægger
medlemsstaterne, hvor det er relevant, forsikrings- og genforsikringsselskaber og
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), til enhver tid at besidde
tilstrækkelig registreret aktiekapital eller andre kernekapitalinstrumenter, således at
disse selskaber og enheder ikke forhindres i at udstede tilstrækkelige nye aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter til at sikre en effektiv gennemførelse af konverteringen
af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
Afviklingsmyndighederne vurderer overholdelsen af de i stk. 1 fastsatte krav i
forbindelse med udarbejdelsen og videreførelsen af afviklingsplanerne i
overensstemmelse med artikel 9 og 10.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke er nogen proceduremæssige hindringer for
konverteringen af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som måtte
forefindes i deres stiftelsesdokumenter eller vedtægter, herunder
33
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
DA 88 DA
fortegningsrettigheder for aktionærer eller krav om aktionærers samtykke til en
udvidelse af kapitalen.
KAPITEL IV
Afviklingsbeføjelser
Artikel 40
Generelle beføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har alle de nødvendige
beføjelser til at anvende de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3,
over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og enheder som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b)-e), som opfylder betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller
artikel 20, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Navnlig anvender
afviklingsmyndighederne følgende afviklingsbeføjelser, som de kan anvende
enkeltvist eller kombineret:
a) beføjelsen til at pålægge enhver person at indgive de oplysninger, der kræves
for, at afviklingsmyndigheden kan træffe afgørelse om og udarbejde en
afviklingsforanstaltning, herunder ajourføringer og supplerende oplysninger,
der indgår i afviklingsplanerne, og oplysninger, som skal indgives ved
inspektioner på stedet
b) beføjelsen til at tage kontrollen over et selskab, der er under afvikling, og
udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges instituttets aktionærer,
andre ejere og administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i det selskab, der
er under afvikling
c) beføjelsen til at trække den tilladelse tilbage, som er meddelt til at tegne nye
forsikrings- eller genforsikringsaftaler, og indlede en solvent
porteføljeafviklingsprocedure mod det selskab, der er under afvikling, med
henblik på at indstille dets virksomhed
d) beføjelsen til at overføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et
selskab, der er under afvikling
e) beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller passiver i et selskab, der er
under afvikling, til en anden enhed med enhedens samtykke
f) beføjelsen til at omstrukturere forsikringskrav eller nedbringe, herunder til nul,
hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til
gældsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, herunder
forsikringskrav, i et selskab, der er under afvikling
g) med undtagelse af forsikringskrav, beføjelsen til at konvertere et forsikrings-
eller genforsikringsselskabs gældsinstrumenter og nedskrivningsrelevante
passiver til almindelige aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i et sådant
selskab eller en sådan enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), i et
relevant moderselskab eller i et overgangsselskab, til hvilket der overføres
aktiver, rettigheder eller passiver fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e)
h) beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af et selskab, der er
under afvikling, dog ikke sikrede passiver omfattet af artikel 34, stk. 5
DA 89 DA
i) beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, den nominelle værdi af aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter i et selskab, der er under afvikling, og til at
annullere sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
j) beføjelsen til at pålægge et selskab, der er under afvikling, eller et relevant
moderselskab at udstede nye aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller andre
kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible
instrumenter
k) beføjelsen til at ændre eller omlægge løbetiden for gældsinstrumenter og andre
nedskrivningsrelevante passiver, der er udstedt af et selskab, der er under
afvikling, eller ændre det påløbne rentebeløb for sådanne instrumenter og andre
nedskrivningsrelevante passiver eller datoen for renteudbetalingen, herunder
ved at suspendere betalingen midlertidigt
l) beføjelsen til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivater som
defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012
m) beføjelsen til at fjerne eller udskifte administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganet og den øverste ledelse i et selskab, der er under afvikling
n) beføjelsen til at kræve, at tilsynsmyndigheden på rettidig vis vurderer køberen
af en kvalificeret deltagelse ved hjælp af en undtagelse fra tidsfristerne fastsat i
artikel 58 i direktiv 2009/138/EF.
2. Medlemsstaterne iværksætter alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
afviklingsmyndighederne ved anvendelsen af de afviklingsværktøjer, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 3, og udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede
afviklingsbeføjelser ikke er underlagt nogen af følgende krav, der ellers måtte finde
anvendelse i henhold til national ret, en kontrakt eller lignende:
a) med forbehold af artikel 3, stk. 8, og artikel 65, stk. 1, krav om at opnå
godkendelse eller samtykke fra bestemte personer, enten offentlige eller
private, herunder aktionærer, kreditorer eller forsikringstagere i det selskab, der
er under afvikling
b) forud for udøvelse af beføjelsen, proceduremæssige krav om at underrette
bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et
prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed.
Første afsnit, litra b), berører ikke kravene fastsat i artikel 61 og 63 og ethvert
underretningskrav i henhold til Unionens statsstøtteregler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, i det omfang en af beføjelserne
i nærværende artikels stk. 1 som følge af den specifikke juridiske form af en enhed,
der er omfattet af dette direktivs artikel 1, stk. 1, ikke finder anvendelse på denne
enhed, har beføjelser, der er så ens som muligt, herunder med hensyn til deres
konsekvenser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at når afviklingsmyndighederne udøver de i stk. 3 fastsatte
beføjelser, skal sikkerhedsforanstaltningerne i dette direktivs kapitel V eller
sikkerhedsforanstaltninger, der har samme virkning, finde anvendelse på de berørte
personer, herunder aktionærer, kreditorer, forsikringstagere og modparter.
DA 90 DA
Artikel 41
Supplerende beføjelser
1. Når afviklingsmyndighederne udøver en afviklingsbeføjelse, sikrer medlemsstaterne,
at disse har beføjelse til alle af følgende:
a) at sørge for, at der finder en overførsel sted uden nogen form for forpligtelse
eller hæftelse, der påvirker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder,
aktiver eller forpligtelser, jf. dog artikel 58
b) at fjerne rettigheder til at erhverve eventuelle yderligere aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter
c) at kræve, at den pågældende myndighed afbryder eller suspenderer optagelsen
til handel på et reguleret marked eller optagelsen til officiel notering af
finansielle instrumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/34/EF34
d) at sørge for, at modtageren behandles, som om denne modtager var det selskab,
der er under afvikling, for så vidt angår alle rettigheder eller forpligtelser eller
foranstaltninger, som gælder for eller er truffet af det selskab, der er under
afvikling, og som er underlagt anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet og
overgangsselskabsværktøjet som omhandlet i artikel 31 og 32, rettigheder eller
forpligtelser vedrørende deltagelse i en markedsinfrastruktur
e) at pålægge det selskab, der er under afvikling, eller modtageren at udveksle
oplysninger og yde hinanden bistand
f) at ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som det selskab, der er under
afvikling, har indgået, eller at indsætte en modtager som part
g) at overføre genforsikringsrettigheder, som omfatter forsikringskrav, uden
samtykke fra genforsikringsselskabet, hvis afviklingsmyndigheden helt eller
delvist overfører aktiver og passiver fra det selskab, der er under afvikling, til
en anden enhed.
Med henblik på litra a) betragtes enhver ret til kompensation, der er fastsat i
overensstemmelse med dette direktiv, ikke som en forpligtelse eller hæftelse.
2. Afviklingsmyndighederne kan kun udøve de i stk. 1 anførte beføjelser, når de
betragter en sådan udøvelse som nødvendig for at sikre en effektiv
afviklingsforanstaltning eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de afviklingsmyndigheder, som udøver en
afviklingsbeføjelse, har beføjelse til at træffe de nødvendige
kontinuitetsforanstaltninger til at sikre en effektiv afviklingsforanstaltning, og i givet
fald sikre, at modtageren kan drive den overførte virksomhed. Sådanne
kontinuitetsforanstaltninger omfatter navnlig følgende:
a) videreførelse af kontrakter, som det selskab, der er under afvikling, har indgået,
således at modtageren påtager sig de rettigheder og forpligtelser fra det selskab,
der er under afvikling, vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for
værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres
om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
DA 91 DA
rettighed, ethvert aktiv eller enhver forpligtelse, som er blevet overført og
direkte eller indirekte træder i stedet for det selskab, der er under afvikling, i
alle relevante kontraktmæssige dokumenter
b) indsættelse af modtageren i stedet for det selskab, der er under afvikling, i
enhver retslig procedure vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver
rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført.
4. De beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), og stk. 3, litra b), berører ikke
følgende:
a) retten for en ansat i det selskab, der er under afvikling, til at opsige en
ansættelseskontrakt
b) med forbehold af artikel 47, 48 og 49 enhver ret for en part i en kontrakt til at
udøve de rettigheder, der følger af kontrakten, herunder opsigelsesretten, når
der gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som følge af en
handling eller en udeladelse, der foretages af det selskab, der er under
afvikling, forud for den relevante overførsel, eller af modtageren efter
gennemførelsen af den pågældende overførsel.
Artikel 42
Administration
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udpege en administrator,
som kan træde i stedet for administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i det
selskab, der er under afvikling. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at administratoren
har de nødvendige kvalifikationer og evner samt den fornødne viden til at kunne
varetage sine opgaver.
2. Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges forsikrings- eller
genforsikringsselskabets aktionærer og administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
Administratoren må kun udøve disse beføjelser under afviklingsmyndighedens
kontrol. Afviklingsmyndigheden kan begrænse administratorens handlinger eller
kræve forudgående samtykke til bestemte handlinger.
Afviklingsmyndigheden offentliggør den i stk. 1 omhandlede udpegelse samt de
vilkår og betingelser, der er knyttet til udpegelsen.
3. Administratoren har som lovbestemt opgave at træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at nå de i artikel 18 omhandlede afviklingsmål og at gennemføre
afviklingsforanstaltninger, som er truffet af afviklingsmyndigheden. I tilfælde af
uoverensstemmelse eller konflikt med enhver anden ledelsesopgave, som er fastsat i
selskabets vedtægter eller i henhold til national ret, har denne lovbestemte opgave
forrang frem for en sådan anden opgave.
4. Medlemsstaterne kræver, at administratoren med jævne mellemrum, der fastsættes af
afviklingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat, udarbejder
rapporter til den udpegende afviklingsmyndighed, der udpegede administratoren.
Disse rapporter indeholder en detaljeret beskrivelse af den finansielle situation i det
selskab, der er under afvikling, og begrunder de foranstaltninger, der er truffet.
5. Afviklingsmyndigheden kan til enhver tid afsætte administratoren.
DA 92 DA
Artikel 43
Beføjelse til at anmode om levering af operationelle tjenesteydelser og faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et
selskab, der er under afvikling, eller nogen af dets koncernenheder, leverer enhver
operationel tjenesteydelse eller facilitet, som er nødvendig for at give en modtager
mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres til denne,
herunder når det selskab, der er under afvikling, eller den relevante koncernenhed er
blevet underlagt almindelig insolvensbehandling.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres afviklingsmyndigheder har beføjelse til over for
koncernenheder, som er etableret på deres område af afviklingsmyndigheder i andre
medlemsstater, at håndhæve forpligtelserne i henhold til stk. 1.
3. De operationelle tjenesteydelser og faciliteter, der er anført i stk. 1 og 2, leveres på
følgende betingelser:
a) på samme betingelser, når de operationelle tjenesteydelser og faciliteter blev
leveret til det selskab, der er under afvikling, i henhold til en aftale,
umiddelbart før afviklingsforanstaltningen blev truffet, og så længe aftalen
varer
b) på rimelige betingelser, hvis der ikke findes nogen aftale, eller hvis aftalen er
udløbet.
Artikel 44
Beføjelse til at fuldbyrde krisestyringsforanstaltninger i andre medlemsstater
1. Medlemsstaterne sikrer, når en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller
aktiver, rettigheder eller passiver omfatter aktiver, der befinder sig i en anden
medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence,
eller omfatter rettigheder eller passiver, der er omfattet af lovgivningen i en anden
medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, at
overførslen er gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.
2. Medlemsstaterne giver den afviklingsmyndighed, der har foretaget eller agter at
foretage overførslen, enhver passende støtte med henblik på at sikre, at aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver overføres til
modtageren i henhold til ethvert gældende nationalt lovkrav.
3. Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af en
overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver
som omhandlet i stk. 1, ikke kan forhindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i
henhold til en lovbestemmelse i den medlemsstat, hvor aktiverne befinder sig, eller i
henhold til den lov, der finder anvendelse på aktier, andre ejerskabsinstrumenter,
rettigheder eller passiver.
4. Medlemsstaterne sikrer, at hovedstolen af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og
andre nedskrivningsrelevante passiver nedbringes, eller at sådanne passiver eller
instrumenter konverteres i overensstemmelse med afviklingsmyndigheden i en anden
medlemsstats udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser til et selskab,
der er under afvikling, hvis de relevante passiver eller instrumenter:
DA 93 DA
a) er omfattet af loven i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den
afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelserne, er etableret
b) er forpligtelser over for kreditorer, som befinder sig i en anden medlemsstat
end den medlemsstat, hvor den afviklingsmyndighed, som har udøvet
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, er etableret.
5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, som er berørt af udøvelsen af den i stk. 4
anførte nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse, ikke kan anfægte nedbringelsen
af hovedstolen af instrumentet eller passivet eller i givet fald konverteringen heraf i
henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den
afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelserne, er etableret.
6. Hver medlemsstat sikrer, at alle af følgende forhold fastsættes i overensstemmelse
med lovgivningen i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence:
a) aktionærers, kreditorers og tredjemænds ret til ved påklage, jf. artikel 65, at
anfægte en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver,
rettigheder eller passiver som anført i nærværende artikels stk. 1
b) kreditorers ret til ved påklage, jf. artikel 65, at anfægte nedbringelsen af
hovedstolen eller konverteringen af et instrument eller et passiv, der er omfattet
af nærværende artikels stk. 4, litra a) eller b)
c) sikkerhedsforanstaltningerne for delvise overførsler, som er krævet i kapitel V,
for så vidt angår de aktiver, rettigheder eller passiver, der er anført i stk. 1.
Artikel 45
Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder eller passiver, aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, der befinder sig i eller er omfattet af lovgivningen i tredjelande
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne i tilfælde, hvor en
afviklingshandling omfatter en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et
tredjeland, eller aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver, som er
omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan anmode om følgende:
a) at den person, der udøver kontrol med det selskab, der er under afvikling, og
modtageren, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
afviklingsforanstaltningen træder i kraft
b) at den person, der udøver kontrol med det selskab, der er under afvikling,
forvalter aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller
afvikler passiver på vegne af modtagen, indtil afviklingsforanstaltningen træder
i kraft
c) at rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver
foranstaltning som omhandlet i litra a) og b) afholdes på en af de måder, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 5.
2. For at gøre det lettere at træffe potentielle foranstaltninger i henhold til nærværende
artikels stk. 1 pålægger medlemsstaterne forsikrings- eller genforsikringsselskaber og
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), i de tilknyttede aftaler at
medtage kontraktbestemmelser, hvorved aktionærer, kreditorer eller parter i aftalen
DA 94 DA
om oprettelse af passivet anerkender, at passivet kan være omfattet af nedskrivnings-
eller konverteringsbeføjelser og indvilliger i at være bundet af enhver nedbringelse af
hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller mortificering, som en
afviklingsmyndigheds udøvelse af disse beføjelser giver anledning til.
Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
forelægger en begrundet juridisk udtalelse fra en uafhængig juridisk ekspert, som
bekræfter den retlige håndhævelse og virkning af sådanne kontraktbestemmelser.
3. Hvis en afviklingsmyndighed vurderer, at det på trods af alle de nødvendige
foranstaltninger, der er truffet af den person, der udøver kontrol med det selskab, der
er under afvikling i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er højst usandsynligt, at
afviklingsforanstaltningen vil træde i kraft for så vidt angår visse aktiver, der
befinder sig i et tredjeland, eller visse aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder
eller passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, gennemfører
afviklingsmyndigheden ikke afviklingsforanstaltningen. Hvis afviklingsmyndigheden
allerede har iværksat afviklingsforanstaltningen, skal denne iværksættelse betragtes
som ugyldig for så vidt angår de pågældende aktiver, aktier, ejerskabsinstrumenter,
rettigheder eller passiver.
Artikel 46
Udelukkelse af visse kontraktbestemmelser
1. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, der er truffet
overfor en enhed, herunder forekomsten af enhver begivenhed, der er direkte
forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, betragtes ikke i sig selv som
en fyldestgørelsesgrund som omhandlet i direktiv 2002/47/EF i forbindelse med en
kontrakt indgået af den pågældende enhed og ej heller som insolvensbehandling som
omhandlet i direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til
denne kontrakt, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse,
fortsat opfyldes.
Endvidere betragtes en kriseforebyggelsesforanstaltning eller
krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund som
omhandlet i direktiv 2002/47/EF eller som insolvensbehandling som omhandlet i
direktiv 98/26/EF i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af:
a) et datterselskab, hvis moderselskab eller en hvilken som helst koncernenhed
garanterer eller på anden vis understøtter de forpligtelser, der følger af denne
kontrakt, eller
b) en koncernenhed, hvis kontrakten indeholder krydsklausuler.
2. Hvis tredjelandes afviklingsprocedurer anerkendes i henhold til artikel 73, eller hvis
der ikke foreligger en sådan anerkendelse, og en afviklingsmyndighed i øvrigt træffer
en beslutning herom, udgør tredjelandes afviklingsprocedurer med henblik på
nærværende artikel en kriseforebyggelsesforanstaltning.
3. Forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes, må en
kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, herunder enhver
DA 95 DA
begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning,
ikke i sig selv gøre det muligt for nogen at:
a) udøve nogen opsigelses-, suspensions-, ændrings-, netting- eller
modregningsret, herunder i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af:
i) et datterselskab, hvis gennemførelsen de forpligtelser, der følger af
kontrakten, garanteres eller på anden vis understøttes af en koncernenhed
ii) en koncernenhed, hvis kontrakten indeholder krydsklausuler
b) opnå besiddelse af, udøve kontrol over eller gøre en eventuel sikkerhed
gældende i enhver ejendom tilhørende det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b)-e), eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der
indeholder krydsklausuler
c) påvirke enhver kontraktlig rettighed, som tilfalder det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b)-e), eller enhver koncernenhed i forbindelse med kontrakter,
der indeholder krydsklausuler.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke en persons ret til at træffe en foranstaltning som
omhandlet i stk. 3, litra a, b) eller c), hvis denne rettighed følger af en anden
begivenhed end kriseforebyggelsesforanstaltningen, krisestyringsforanstaltningen
eller af en begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan
foranstaltning.
5. En suspension eller begrænsning i henhold til artikel 47 eller 48 udgør ikke
manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse med henblik på nærværende
artikels stk. 1 og 3, og artikel 49, stk. 1.
6. Bestemmelserne i nærværende artikel betragtes som overordnede præceptive
bestemmelser som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 593/200835
.
Artikel 47
Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere
enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt, som et
selskab, der er under afvikling, har indgået fra datoen for offentliggørelse af en
meddelelse om suspension i henhold til artikel 63, stk. 3, frem til midnat i den
medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for det selskab, der er under afvikling, er
etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
2. En betalings- eller leveringsforpligtelse, som ville være forfaldet under den i stk. 1
omhandlede suspensionsperiode, forfalder umiddelbart efter suspensionsperiodens
udløb.
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
DA 96 DA
3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes for et selskab,
der er under afvikling, i henhold til stk. 1, suspenderes betalings- eller
leveringsforpligtelserne for modparterne til det selskab, der er under afvikling, i
henhold til kontrakten for den samme periode.
4. En suspension i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på betalings- og
leveringsforpligtelser over for følgende:
a) systemer og systemansvarlige, der er udpeget som sådanne i henhold til
direktiv 98/26/EF
b) CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) nr. 648/2012, og tredjelands-CCP'er, der er anerkendt af ESMA i henhold
til nævnte forordnings artikel 25.
5. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en
afviklingsmyndighed hensyn til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende
beføjelse kan have.
Afviklingsmyndighederne fastsætter rækkevidden af denne beføjelse under
hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.
Artikel 48
Beføjelse til at begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at begrænse
muligheden for, at sikrede kreditorer i et selskab, der er under afvikling, kan gøre
sikkerhedsrettigheder gældende vedrørende aktiver i det pågældende selskab, der er
under afvikling, fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om begrænsning i
henhold til artikel 63, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor det selskab, der
er under afvikling, er etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
2. En begrænsning i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på:
a) sikkerhedsrettigheder tilhørende systemer eller systemansvarlige, der er
udpeget som sådanne i forbindelse med direktiv 98/26/EF
b) CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) nr. 648/2012, og tredjelandes-CCP'er, der er anerkendt af ESMA i
henhold til nævnte forordnings artikel 25.
3. Hvis artikel 60 finder anvendelse, sikrer afviklingsmyndighederne, at enhver
begrænsning, der gøres gældende i henhold til den beføjelse, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1, anvendes konsekvent for alle koncernenheder, over for
hvilke der træffes en afviklingsforanstaltning.
Artikel 49
Beføjelse til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere
opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med et selskab, der er under
afvikling, fra offentliggørelsen af meddelelsen i henhold til artikel 63, stk. 3, frem til
midnat i den medlemsstat, hvor det selskab, der er under afvikling, er etableret, på
DA 97 DA
den første hverdag efter denne offentliggørelse, forudsat at betalings- og
leveringsforpligtelserne og sikkerhedsstillelsen fortsat opfyldes.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere
opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med et datterselskab til et
selskab, der er under afvikling, når et af følgende forhold gør sig gældende:
a) forpligtelserne i henhold til kontrakten garanteres eller på anden vis
understøttes af det selskab, der er under afvikling
b) opsigelsesrettighederne i henhold til kontrakten udelukkende er baseret på
insolvensen eller de finansielle forhold i det selskab, der er under afvikling
c) i tilfælde af at der er udøvet eller kan udøves en overførselsbeføjelse, der
vedrører det selskab, der er under afvikling, enten:
i) alle de aktiver og passiver i datterselskabet, som vedrører denne kontrakt,
er blevet overført eller kan overføres til modtageren, og denne påtager sig
alle disse aktiver og passiver, eller
ii) afviklingsmyndigheden på anden måde sikrer tilstrækkelig beskyttelse af
sådanne forpligtelser.
Suspensionen af opsigelsesrettighederne får virkning fra offentliggørelsen af
meddelelsen i henhold til artikel 63, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor
datterselskabet til det selskab, der er under afvikling, er etableret, på den første
hverdag efter denne offentliggørelse.
3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på:
a) systemer eller systemansvarlige, der er udpeget som sådanne i forbindelse med
direktiv 98/26/EF, eller
b) CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) nr. 648/2012, og tredjelandes-CCP'er, der er anerkendt af ESMA i
henhold til nævnte forordnings artikel 25.
4. En person kan udøve en opsigelsesret i henhold til en kontrakt inden afslutningen af
den periode, der er anført i stk. 1 eller 2, hvis denne person modtager en meddelelse
fra afviklingsmyndigheden om, at de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af
kontrakten, ikke vil blive:
a) overført til en anden enhed eller
b) omfattet af nedskrivning eller konvertering i overensstemmelse med artikel 34,
stk. 1, litra a).
5. Udøver en afviklingsmyndighed den i denne artikels stk. 1 eller 2 anførte beføjelse til
at suspendere opsigelsesrettigheder, og er der ikke givet meddelelse i henhold til
nærværende artikels stk. 4, kan disse opsigelsesrettigheder, når suspensionsperioden
udløber, jf. dog artikel 46, udøves således:
a) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, er blevet
overført til en anden enhed, kan en modpart kun udøve disse
opsigelsesrettigheder i henhold til kontraktbestemmelserne vedrørende en
eventuel fortsat eller efterfølgende fyldestgørelsesgrund fra modtagerens side
b) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, forbliver i det
selskab, der er under afvikling, og afviklingsmyndigheden ikke har anvendt
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på denne kontrakt til det formål,
DA 98 DA
der er fastsat i artikel 34, stk. 1, litra a), kan en modpart udøve disse
opsigelsesrettigheder i henhold til kontraktbestemmelserne efter udløbet af en
suspension, jf. nærværende artikels stk. 1.
Artikel 50
Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser til udsættelse under afvikling
1. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber og enheder som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), i alle finansielle kontrakter, som de indgår, og
som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, at indføre bestemmelser, i henhold til
hvilken parterne anerkender, at den finansielle kontrakt kan blive underlagt
afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse
rettighederne og forpligtelserne i artikel 47, 48 og 49 og anerkender, at de er bundet
af kravene i artikel 46.
2. Medlemsstaterne kan også kræve, at endelige moderselskaber i Unionen sikrer, at
deres datterselskaber i tredjelande, som er forsikrings- og genforsikringsselskaber
eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), i de finansielle kontrakter
omhandlet i stk. 1 indfører bestemmelser for at udelukke, at afviklingsmyndighedens
udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse rettighederne og
forpligtelserne for det endelige moderselskab, jf. stk. 1, udgør en gyldig grund til
førtidig opsigelse, suspension, ændring, netting, udøvelse af modregningsrettigheder
eller af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende med hensyn til disse
kontrakter.
3. Stk. 1 finder anvendelse på alle finansielle kontrakter, som:
a) indfører en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse
efter ikrafttræden af de bestemmelser, der er vedtaget på nationalt plan med
henblik på gennemførelse af denne artikel
b) indeholder bestemmelser om udøvelse af en eller flere opsigelsesrettigheder
eller rettigheder til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende, som artikel 46, 47,
48 eller 49 ville finde anvendelse på, hvis den finansielle kontrakt var omfattet
af en medlemsstats lovgivning.
4. Det forhold, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller enhed som omhandlet
i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), i sine finansielle kontrakter ikke medtager de
kontraktbestemmelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, forhindrer ikke
afviklingsmyndigheden i at udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 46, 47, 48
eller 49, i forbindelse med den pågældende finansielle kontrakt.
5. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
nærmere at beskrive de i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelser, idet den tager
hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskabers og enheders forskellige
forretningsmodeller.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
DA 99 DA
Artikel 51
Beføjelse til midlertidigt at suspendere genindløsningsrettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til midlertidigt at
begrænse eller suspendere forsikringstageres genindløsningsrettigheder i forbindelse
med livsforsikringsaftaler, som er tegnet af det selskab, der er under afvikling,
forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakterne, og navnlig
betalingsforpligtelser, til fordel for forsikringstagere, begunstigede eller skadelidte,
fortsat opfyldes.
2. Den i stk. 1 omhandlede beføjelse må kun udøves, så længe som det er nødvendigt
for at gøre det lettere at anvende én eller flere af afviklingsværktøjerne i artikel 26,
stk. 3. Nævnte beføjelse er gyldig i det tidsrum, der er angivet i meddelelsen om
suspension, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 63, stk. 3.
Artikel 52
Udøvelse af afviklingsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne er i stand til at udøve kontrol
over det selskab, der er under afvikling, for således:
a) at udøve og levere aktiviteter og tjenesteydelser i det selskab, der er under
afvikling, med alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og
administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet
b) at forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende det selskab, der er under
afvikling.
Den i første afsnit omhandlede kontrol kan udøves direkte af afviklingsmyndigheden
eller indirekte af en eller flere personer, der udpeges af afviklingsmyndigheden.
Medlemsstaterne sikrer, at stemmerettigheder, som er knyttet til aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter i det selskab, der er under afvikling, ikke kan udøves i
afviklingsperioden.
2. Med forbehold af den klageadgang, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, sikrer
medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne er i stand til at træffe en
afviklingsforanstaltning i kraft af en bekendtgørelse i overensstemmelse med de
nationale administrative kompetencer og procedurer, uden at der udøves kontrol over
det selskab, der er under afvikling.
3. Afviklingsmyndighederne beslutter fra sag til sag, om det er hensigtsmæssigt at
træffe en afviklingsforanstaltning i kraft af de midler, der er omhandlet i stk. 1 eller
2, i det de tager hensyn til afviklingsmålene i artikel 18 og de overordnede principper
for afvikling i artikel 22, de specifikke forhold, der gør sig gældende for det
pågældende selskab, der er under afvikling, og behovet for at fremme en effektiv
afvikling af grænseoverskridende koncerner.
4. Afviklingsmyndighederne anses ikke for at være skyggedirektører eller de facto-
direktører i henhold til national ret.
DA 100 DA
KAPITEL V
Beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 53
Behandling af aktionærer og kreditorer i tilfælde af delvise overførsler og anvendelse af
nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet
1. Når der er anvendt ét eller flere afviklingsværktøjer som omhandlet i artikel 26, stk.
3, undtagen i en situation som beskrevet i andet afsnit, og når
afviklingsmyndighederne kun foretager en delvis overførsel af de rettigheder, aktiver
og forpligtelser, der tilhører det selskab, der er under afvikling, sikrer
medlemsstaterne, at de aktionærer og kreditorer, hvis fordringer ikke er blevet
overført, modtager dækning for deres fordringer mindst svarende til det, de ville have
modtaget, hvis det selskab, der er under afvikling, var blevet likvideret ved
almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 62 omhandlede
afgørelse blev truffet
2. Når der er anvendt ét eller flere afviklingsværktøjer som omhandlet i artikel 26, stk.
3, og når afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- eller
konverteringsværktøjet, sikrer medlemsstaterne, at de aktionærer og kreditorer, hvis
fordringer er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, ikke lider større tab,
end de ville have lidt, hvis det selskab, der er under afvikling, var blevet likvideret
ved almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 62
omhandlede afgørelse blev truffet.
Artikel 54
Værdiansættelse af forskel i behandlingen
1. Medlemsstaterne påser, at en uafhængig person hurtigst muligt, efter at en
afviklingsforanstaltning eller afviklingsforanstaltninger er blevet iværksat, foretager
en værdiansættelse med henblik på at vurdere, om aktionærer og kreditorer ville have
modtaget en bedre behandling, hvis det selskab, der er under afvikling, havde været
underlagt almindelig insolvensbehandling. Denne værdiansættelse adskiller sig fra
den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 23.
2. Den i stk. 1 omtalte værdiansættelse skal angive:
a) den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have modtaget, herunder
relevante forsikringsgarantiordninger, hvis det selskab, der er under afvikling,
over for hvilket en afviklingsforanstaltning eller afviklingsforanstaltninger er
blevet iværksat, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det
tidspunkt, hvor den i artikel 62 omhandlede afgørelse blev truffet
b) den faktiske behandling, som aktionærer og kreditorer i det selskab, der er
under afvikling, har modtaget i forbindelse med afviklingen
c) om der er nogen forskel mellem behandlingen i litra a) og behandlingen i litra
b).
3. Værdiansættelsen skal:
DA 101 DA
a) tage udgangspunkt i, at det selskab, der er under afvikling, over for hvilket en
afviklingsforanstaltning eller afviklingsforanstaltninger er blevet iværksat, ville
havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor
den i artikel 62 omhandlede afgørelse blev truffet
b) tage udgangspunkt i, at afviklingsforanstaltningen eller
afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet iværksat
c) se bort fra enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til det selskab,
der er under afvikling.
4. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere den metode, der skal anvendes til værdiansættelsen i nærværende artikel,
navnlig metoden til at vurdere den behandling, som aktionærer og kreditorer ville
have modtaget, hvis det selskab, der er under afvikling, havde været underlagt
insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 62 omhandlede afgørelse
blev truffet.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 55
Sikkerhedsforanstaltninger for aktionærer og kreditorer
Hvis det ved værdiansættelsen i henhold til artikel 54 konstateres, at en aktionær eller kreditor
som omhandlet i artikel 53 eller, når det er relevant, forsikringsgarantiordningen i henhold til
gældende national ret, har lidt større tab, end de ville have lidt i forbindelse med en
likvidation ved almindelig insolvensbehandling, sikrer medlemsstaterne, at de er berettiget til
betaling af forskellen.
Artikel 56
Sikkerhedsforanstaltninger for modparter i delvise overførsler
1. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse af følgende
ordninger og af modparterne i følgende ordninger:
a) aftaler om sikkerhedsstillelse, hvorved en person i form af en sikkerhed har
konkrete eller mulige interesser i de aktiver eller rettigheder, der er genstand
for overførsel, uanset om disse interesser er sikret på grundlag af specifikke
aktiver eller rettigheder eller på grundlag af et flydende pant eller en lignende
ordning
b) aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret,
hvormed sikkerhedsstillelsen til sikring eller dækning af resultaterne af
specifikke forpligtelser opnås ved overførsel af det fulde ejerskab af aktiver fra
sikkerhedsstilleren til sikkerhedstageren, og dette på betingelser, hvorefter
sikkerhedstageren skal overføre aktiver, hvis disse specifikke forpligtelser
realiseres
c) aftaler om modregning, hvorved to eller flere krav eller forpligtelser mellem
det selskab, der er under afvikling, og en modpart, kan modregnes hinanden
DA 102 DA
d) nettingaftaler
e) forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde eller andre afgrænsede porteføljer
f) genforsikringsaftaler
g) aftaler om struktureret finansiering, herunder securitisationer og instrumenter,
der anvendes til hedgingformål, og som udgør en integrerende del af
sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er sikret og indebærer en
aftaleparts eller en administrators, en befuldmægtigets eller en repræsentants
udstedelse og besiddelse af en sikkerhed.
Den mest hensigtsmæssige form for beskyttelse for de kategorier af aftaler, der er
anført i dette stykkes litra a)-g), vælges i overensstemmelse med artikel 57-60.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 anførte sikkerhedsforanstaltninger finder
anvendelse i følgende situationer:
a) en afviklingsmyndighed overfører en del af, men ikke alle aktiverne,
rettighederne eller passiverne i et selskab, der er under afvikling, til en anden
enhed eller, gennem anvendelse af et afviklingsværktøj som omhandlet i artikel
26, stk. 3, fra et overgangsselskab eller et porteføljeadministrationsselskab til
en anden person
b) en afviklingsmyndighed udøver de beføjelser, der er anført i artikel 41, stk. 1,
litra f).
3. Kravet i stk. 1 finder anvendelse uanset antallet af parter, der er involveret i
ordningerne, og uanset om ordningerne:
a) er blevet oprettet på grundlag af en kontrakt, en trust eller andet, eller er opstået
automatisk i kraft af gældende ret
b) er opstået af eller helt eller delvist er underlagt lovgivningen i en anden
medlemsstat eller i et tredjeland.
Artikel 57
Beskyttelse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, aftaler om modregning,
nettingaftaler og genforsikringsaftaler
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftaler om
finansielle sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret, aftaler om
modregning, nettingaftaler og genforsikringsaftaler med henblik på at undgå en
overførsel af nogle af, men ikke alle, de rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet
i kraft af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale eller en genforsikringsaftale
mellem det selskab, der er under afvikling, og en anden person, og en ændring eller
en ophævelse af rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet i kraft af en aftale om
finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om
modregning, en nettingaftale eller en genforsikringsaftale ved anvendelse af
accessoriske beføjelser.
Med henblik på første afsnit betragtes rettigheder og forpligtelser som beskyttet i
henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale og en genforsikringsaftale,
DA 103 DA
hvis parterne i ordningen eller ordningerne er berettiget til at modregne eller nette
disse rettigheder og forpligtelser.
2. Når det er nødvendigt for i højere grad at opfylde afviklingsmålene i artikel 18, og
navnlig for at sikre en bedre beskyttelse af forsikringstagere, kan
afviklingsmyndighederne, uanset stk. 1, overføre, ændre eller ophæve aktiver,
rettigheder eller passiver, som er del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i
form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale eller
en genforsikringsaftale.
Artikel 58
Beskyttelse af aftaler om sikkerhedsstillelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af passiver, der sikres i
henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse, for at forhindre ét eller flere af følgende:
a) overførsel af aktiver, hvormed forpligtelsen er sikret, medmindre forpligtelsen
og sikkerhedsstillelsen også overføres
b) overførsel af et sikret passiv, medmindre sikkerhedsstillelsen også overføres
c) overførsel af sikkerhedsstillelsen, medmindre det sikrede passiv også overføres
d) ændring eller ophævelse af en aftale om sikkerhedsstillelse ved anvendelse af
accessoriske beføjelser, hvis denne ændring eller afslutning ville medføre, at
passivet ikke længere er sikret.
2. Når det er nødvendigt for i højere grad at opfylde afviklingsmålene i artikel 18, og
navnlig for at sikre en bedre beskyttelse af forsikringstagere, kan
afviklingsmyndigheden, uanset stk. 1, overføre, ændre eller ophæve aktiver,
rettigheder eller passiver, som er del af den samme aftale.
Artikel 59
Beskyttelse af aftaler om struktureret finansiering og andre afgrænsede porteføljer
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftaler om
struktureret finansiering eller andre afgrænsede porteføljer, herunder aftaler som
omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra e) og g), for at forhindre følgende:
a) delvis overførsel af de aktiver, rettigheder og passiver, som udgør eller er en
del af en aftale om struktureret finansiering eller andre afgrænsede porteføljer,
herunder de aftaler, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra e) og g), som det
selskab, der er under afvikling, er part i
b) afslutning eller ændring ved anvendelse af accessoriske beføjelser af de
aktiver, rettigheder og passiver, som udgør eller er en del af en aftale om
struktureret finansiering eller andre afgrænsede porteføljer, herunder aftaler
som omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra e) og g), som det selskab, der er under
afvikling, er part i.
2. Når det er nødvendigt for i højere grad at opfylde afviklingsmålene i artikel 18, og
navnlig for at sikre en bedre beskyttelse af forsikringstagere, kan
afviklingsmyndighederne, uanset stk. 1, overføre, ændre eller ophæve aktiver,
rettigheder eller passiver, som er del af den samme aftale.
DA 104 DA
Artikel 60
Delvise overførsler: beskyttelse af handels-, clearing- og afregningssystemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj som omhandlet i
artikel 26, stk. 3, ikke påvirker anvendelsen af og reglerne for de systemer, der er
omfattet af direktiv 98/26/EF, når afviklingsmyndigheden gør følgende:
a) overfører en del af, men ikke alle aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab,
der er under afvikling, til en anden enhed
b) anvender de i artikel 41 omhandlede accessoriske beføjelser til at ophæve eller
ændre vilkårene i en kontrakt, som det selskab, der er under afvikling, har
indgået, eller til at indsætte en køber eller modtager som part.
2. En overførsel, ophævelse eller ændring som omhandlet i nærværende artikels stk. 1
må ikke:
a) annullere en overførselsordre i strid med artikel 5 i direktiv 98/26/EF
b) ændre eller hindre fuldbyrdelsen af overførselsordrer og netting i henhold til
artikel 3 og 5 i direktiv 98/26/EF, anvendelsen af midler, værdipapirer eller
kreditfaciliteter i henhold til nævnte direktivs artikel 4 eller beskyttelsen af en
sikkerhed i henhold til nævnte direktivs artikel 9.
KAPITEL VI
Proceduremæssige forpligtelser
Artikel 61
Underretningskrav
1. Medlemsstaterne pålægger administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i et
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b)-e), at underrette tilsynsmyndigheden, hvis disse organer vurderer, at
forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller enheden som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b)-e), er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 19, stk. 3.
2. Tilsynsmyndighederne underretter de berørte afviklingsmyndigheder om:
a) underretninger, som de har modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1,
artikel 136, artikel 138, stk. 1, og artikel 139, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF
b) foranstaltninger, som tilsynsmyndigheden pålægger forsikrings- eller
genforsikringsselskabet eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b)-e), at træffe, på grundlag af udøvelsen af de beføjelser, som det/den har i
henhold til nærværende direktivs artikel 15 eller 16 og i henhold til artikel 137,
artikel 138, stk. 3 og 5, artikel 139, stk. 3, og artikel 140, 141 og 144 i direktiv
2009/138/EF
c) enhver forlængelse af tilbagebetalingsperioden som omhandlet i artikel 138,
stk. 4, i direktiv 2009/138/EF.
Tilsynsmyndighederne giver også afviklingsmyndighederne en genpart af den
genopretningsplan, som er indsendt i henhold til artikel 138, stk. 2, i direktiv
2009/138/EF af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller en enhed som
DA 105 DA
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), en genpart af finansieringsplanen, som er
indsendt i henhold til artikel 139, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF af forsikrings- eller
genforsikringsselskabet eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), og
tilsynsmyndighedens udtalelse om disse dokumenter, alt efter hvad der er relevant.
3. En tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed, som vurderer, at betingelserne i
artikel 19, stk. 1, litra a) og b), er opfyldt for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
fremsender omgående denne vurdering til følgende myndigheder, hvis det ikke er
samme myndighed:
a) afviklingsmyndigheden for det pågældende selskab eller den pågældende
enhed
b) tilsynsmyndigheden for det pågældende selskab eller den pågældende enhed
c) tilsynsmyndigheden i en medlemsstat, hvor det pågældende selskab eller den
pågældende enhed udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed
d) afviklingsmyndigheden i en medlemsstat, hvor det pågældende selskab eller
den pågældende enhed udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed
e) den forsikringsgarantiordning, som et forsikringsselskab er medlem af, når det
er relevant og nødvendigt for, at forsikringsgarantiordningens funktioner kan
afvikles
f) hvor dette er relevant, koncernafviklingsmyndigheden
g) det kompetente ministerium
h) hvor dette er relevant, den koncerntilsynsførende
i) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og den udpegede nationale
makroprudentielle myndighed.
Artikel 62
Afviklingsmyndighedens afgørelse
1. Ved modtagelsen af en underretning fra tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 61,
stk. 3, eller på eget initiativ vurderer afviklingsmyndigheden, om betingelserne i
artikel 19, stk.1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt for det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b)-e).
2. En afgørelse om at træffe eller ikke træffe afviklingsforanstaltninger over for et
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b)-e), skal indeholde følgende oplysninger:
a) begrundelsen for afgørelsen
b) den afviklingsforanstaltning, som afviklingsmyndigheden agter at træffe,
herunder i givet fald afgørelsen om at anmode om likvidation, udpegelse i
henhold til national ret af en administrator eller eventuelle andre
foranstaltninger i overensstemmelse med almindelig insolvensbehandling eller
i henhold til artikel 26, stk. 8.
DA 106 DA
Artikel 63
Afviklingsmyndighedernes proceduremæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne hurtigst muligt efter at have
truffet en afviklingsforanstaltning opfylder de krav, der er fastsat i stk. 2 og 3.
2. Afviklingsmyndighederne underretter det selskab, der er under afvikling, og følgende
myndigheder, hvis de ikke er de samme, om den i stk. 1 omhandlede
afviklingsforanstaltning:
a) tilsynsmyndigheden for det selskab, der er under afvikling
b) tilsynsmyndigheden for en filial af det selskab, der er under afvikling
c) centralbanken i den medlemsstat, hvor det selskab, der er under afvikling, er
etableret
d) hvor dette er relevant, den forsikringsgarantiordning, som det selskab, der er
under afvikling, er medlem af
e) hvor dette er relevant, koncernafviklingsmyndigheden
f) det kompetente ministerium
g) hvor dette er relevant, koncerntilsynsmyndigheden
h) den udpegede nationale makroprudentielle myndighed og Det Europæiske
Udvalg for Systemiske Risici
i) Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, EIOPA, ESMA og EBA
j) de systemansvarlige for det system, selskabet deltager i, hvis det selskab, der er
under afvikling, er et institut som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv
98/26/EF.
3. Afviklingsmyndigheden offentliggør eller sikrer offentliggørelse af en genpart af den
afgørelse eller det instrument, hvorved afviklingsforanstaltningen træffes, eller en
meddelelse, der opsummerer afviklingsforanstaltningens virkninger, herunder for
forsikringstagere, og, hvor dette er relevant, suspensions- eller
begrænsningsvilkårene og -perioden som omhandlet i artikel 47, 48 og 49 med
følgende midler:
a) på sit officielle websted
b) på tilsynsmyndighedens websted, hvis denne myndighed ikke er
afviklingsmyndigheden, og på EIOPA's websted
c) på webstedet for det selskab, der er under afvikling
d) optages aktierne, de andre ejerskabs- eller gældsinstrumenter i det selskab, der
er under afvikling, til handel på et reguleret marked, anvendes midlerne til
offentliggørelse af regulerede oplysninger vedrørende det selskab, der er under
afvikling, i henhold til artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF36
.
36
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
DA 107 DA
4. Hvis aktierne, ejerskabs- eller gældsinstrumenterne ikke optages til handel på et
reguleret marked, sikrer afviklingsmyndigheden, at de dokumenter, der udgør
bevisgrundlaget for de i stk. 3 omhandlede instrumenter, sendes til aktionærerne og
kreditorerne i det selskab, der er under afvikling, og som er registreret i registre eller
databaser i det selskab, der er under afvikling, og som er tilgængelige for
afviklingsmyndigheden.
Artikel 64
Fortrolighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at kravene om tavshedspligt er bindende for følgende
personer, myndigheder og organer, og at ingen af disse offentliggør fortrolige
oplysninger:
a) afviklingsmyndighederne
b) tilsynsmyndighederne og EIOPA
c) de kompetente ministerier
d) administratorer, som er udnævnt i overensstemmelse med artikel dette direktivs
artikel 42
e) potentielle købere, som tilsynsmyndighederne har kontaktet, eller som
afviklingsmyndighederne har henvendt sig til, uanset om denne kontakt eller
henvendelse var et led i forberedelserne til anvendelsen af
virksomhedssalgsværktøjet, og uanset om denne henvendelse har ført til et køb
f) revisorer, bogholdere, juridiske og professionelle rådgivere, valuarer og andre
eksperter, der engageres direkte eller indirekte af afviklingsmyndighederne, af
tilsynsmyndighederne, af de kompetente ministerier eller af potentielle købere
som omhandlet i litra e)
g) organer, der administrerer forsikringsgarantiordninger
h) det organ, der har ansvar for finansieringsordningerne
i) centralbanker og andre myndigheder, der er involveret i afviklingsprocessen
j) et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab
k) enhver anden person, der permanent eller lejlighedsvist leverer eller har leveret
tjenesteydelser direkte eller indirekte til personer som omhandlet i litra a)-j)
l) den øverste ledelse, medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganet
og de ansatte i de i litra a)-j) omhandlede organer eller enheder før, under og
efter deres udpegelse.
2. Uden at det berører den generelle karakter af kravene i stk. 1, sikrer
medlemsstaterne, at de i stk. 1 omhandlede personer har forbud mod at videregive
fortrolige oplysninger, som de modtager som led i deres erhvervsarbejde eller fra en
tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed i forbindelse med den pågældende
myndigheds funktioner, til enhver person eller myndighed, undtagen i følgende
situationer:
a) videregivelsen foretages som led i udøvelsen af deres funktioner i henhold til
dette direktiv
DA 108 DA
b) videregivelsen foretages i summarisk eller samlet form på en sådan måde, at de
enkelte forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller enheder som omhandlet
i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), ikke kan identificeres
c) videregivelsen foretages med udtrykkelig forhåndsgodkendelse fra den
myndighed, det forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den enhed, der er
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), som udleverede oplysningerne.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede personer vurderer de mulige
virkninger, som videregivelse af oplysninger kunne have for samfundets interesser,
for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, for fysiske og
juridiske personers forretningsmæssige interesser, for formålet med inspektioner, for
undersøgelser og revisioner.
Proceduren for vurdering af de i andet afsnit omhandlede virkninger skal omfatte en
særlig vurdering af virkningerne af enhver videregivelse af indholdet og detaljerne i
de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 5, 7, 9, 10 og 12, og
resultaterne af enhver vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 6, 8 og 13.
Medlemsstaterne sikrer, at en person eller en enhed som omhandlet i stk. 1 gøres
civilretligt ansvarlig i tilfælde af en overtrædelse af nærværende artikel.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de personer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c), g), i)
og j), har indført interne regler, som sikrer overholdelse af fortrolighedskravene i stk.
1og 2, herunder regler, der sikrer tavshedspligt omkring oplysninger, som udveksles
mellem personer, der er direkte involveret i afviklingsprocessen.
4. Denne artikels stk. 1-3 må ikke forhindre:
a) ansatte og eksperter i de organer og enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-
i), i at udveksle oplysninger indbyrdes inden for det enkelte organ eller den
enkelte enhed
b) afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne, herunder deres ansatte og
eksperter, i at udveksle oplysninger indbyrdes og med andre
afviklingsmyndigheder i Unionen, andre tilsynsmyndigheder i Unionen,
kompetente ministerier, centralbanker, forsikringsgarantiordninger,
myndigheder med ansvar for almindelig insolvensbehandling, myndigheder
med ansvar for opretholdelsen af stabiliteten i det finansielle system i
medlemsstaterne ved anvendelse af makroprudentielle regler, personer, der
udfører lovpligtig revision af regnskaber, EIOPA eller, med forbehold af artikel
77, tredjelandsmyndigheder, der varetager opgaver, som svarer til de opgaver,
der varetages af afviklingsmyndighederne, eller, efter strenge
fortrolighedskrav, af en potentiel køber, hvor dette er nødvendigt med henblik
på planlægning eller gennemførelse af en afviklingsforanstaltning.
5. Medlemsstaterne kan give tilladelse til udveksling af oplysninger med følgende:
a) med forbehold af strenge fortrolighedskrav, enhver anden person, hvor det er
nødvendigt af hensyn til planlægningen eller gennemførelsen af en
afviklingsforanstaltning
b) parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstater, revisionsretter i
deres medlemsstater og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres
medlemsstater, under passende omstændigheder
DA 109 DA
c) nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med betalingssystemer,
myndigheder med ansvar for almindelige insolvensprocedurer, myndigheder
med offentlig tilsynspligt med andre enheder i den finansielle sektor,
myndigheder med ansvar for tilsyn med de finansielle markeder,
kreditinstitutter og investeringsselskaber og inspektører, der handler på deres
vegne, medlemsstaternes myndigheder med ansvar for opretholdelse af
stabilitet i det finansielle system i medlemsstaterne ved brug af
makroprudentielle regler og myndigheder med ansvar for beskyttelse af det
finansielle systems stabilitet og personer, der har til opgave at udføre lovpligtig
revision.
6. Nærværende artikels stk. 1-5 berører ikke national ret vedrørende videregivelse af
oplysninger til brug ved retslig behandling af straffe- eller civilretlige sager.
7. Senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter ikrafttræden]
udsteder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1094/2010 for at angive, hvordan oplysninger bør formidles i summarisk eller
samlet form til de i stk. 2 omhandlede formål.
KAPITEL VII
Klageadgang og udelukkelse af andre tiltag
Artikel 65
Domstolens forhåndsgodkendelse og retten til at påklage afgørelser
1. Medlemsstaterne kan kræve, at en afgørelse om at træffe en
kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning er underlagt
domstolens forhåndsgodkendelse, forudsat at proceduren i forbindelse med
ansøgningen om godkendelse og domstolens behandling efter national ret, for så vidt
angår en afgørelse om at træffe en krisestyringsforanstaltning, afvikles hurtigt.
2. Medlemsstaterne indfører i national ret retten til at påklage en afgørelse om at træffe
en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse
efter dette direktiv, dog ikke en krisestyringsforanstaltning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en
krisestyringsforanstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse.
Medlemsstaterne sikrer, at prøvelsen af en krisestyringsforanstaltning afvikles
hurtigt, og at de nationale domstole anvender de økonomiske vurderinger af de
faktiske omstændigheder, som afviklingsmyndigheden har gennemført, som grundlag
for deres egen vurdering.
4. For den i stk. 3 omhandlede klageadgang gælder der følgende betingelser:
a) indgivelse af en klage medfører ikke automatisk suspension af virkningerne af
den anfægtede afgørelse
b) afviklingsmyndighedens afgørelse kan fuldbyrdes omgående og medfører en
simpel formodning om, at det ikke vil være i samfundets interesse at
suspendere dens håndhævelse.
Når det er nødvendigt at beskytte interesser hos tredjemand, der i god tro har købt
aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der
DA 110 DA
er under afvikling, i medfør af anvendelsen af de afviklingsværktøjer, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 3, eller gennem en afviklingsmyndigheds udøvelse af
afviklingsbeføjelser, berører annulleringen af en afgørelse truffet af en
afviklingsmyndighed ikke forvaltningsmæssige handlinger eller transaktioner, der
foretages efterfølgende af den berørte afviklingsmyndighed, og som er baseret på den
annullerede afgørelse. I så fald er retsmidlerne, såfremt afviklingsmyndighederne har
truffet en fejlagtig afgørelse eller en fejlagtig foranstaltning, begrænset til
kompensation for det tab, ansøgeren har lidt som følge af den annullerede afgørelse
eller handling.
Artikel 66
Begrænsninger af andre retlige procedurer
1. Uden at det berører artikel 62, stk. 2, litra b), sikrer medlemsstaterne i forhold til et
selskab, der er under afvikling, eller et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller
en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), for hvilket eller hvilken det er
blevet konstateret, at betingelserne for afvikling i artikel 19, stk.1, eller artikel 20,
stk. 3, er opfyldt, at der ikke indledes almindelig insolvensbehandling, medmindre
det sker på afviklingsmyndighedens initiativ, og at der ikke kan træffes en afgørelse
om at indlede almindelig insolvensbehandling over for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e),
medmindre afviklingsmyndigheden har givet samtykke hertil.
2. For så vidt angår stk. 1 sikrer medlemsstaterne:
a) at tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne straks underrettes om
enhver anmodning om indledning af almindelig insolvensbehandling over for
et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b)-e), uanset om det pågældende selskab eller den
pågældende enhed er under afvikling, eller om en afgørelse er blevet
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 63, stk. 3 og 4
b) at der ikke træffes afgørelse om anmodningen om indledning af almindelig
insolvensbehandling, medmindre de i litra a) omhandlede underretninger er
foretaget, og et af følgende forhold gør sig gældende:
i) afviklingsmyndigheden har underrettet myndighederne med ansvar for
almindelig insolvensbehandling om, at den ikke agter at træffe en
afviklingsforanstaltning over for forsikrings- eller
genforsikringsselskabet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b)-e)
ii) en periode på syv dage, som begynder på datoen for de i litra a)
omhandlede underretninger, er udløbet.
3. Uden at dette berører en eventuel begrænsning af muligheden for at gøre
sikkerhedsrettigheder gældende, som følger af artikel 48, sikrer medlemsstaterne, at
afviklingsmyndighederne har mulighed for at anmode en domstol om udsættelse i en
passende periode, der står mål med det ønskede formål, af enhver retlig behandling
eller procedure, som et selskab, der er under afvikling, er eller bliver part i, såfremt
det er nødvendigt for at opnå en effektiv anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i afsnit III,
kapitel IV.
DA 111 DA
AFSNIT IV
GRÆNSEOVERSKRIDENDE KONCERNAFVIKLING
Artikel 67
Generelle principper for beslutningstagning, der involverer mere end én medlemsstat
Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder, når de træffer afgørelser eller foranstaltninger i
henhold til dette direktiv, som vil kunne få konsekvenser i en eller flere andre medlemsstater,
tager hensyn til følgende generelle principper:
a) når der træffes en afviklingsforanstaltning, skal beslutningstagningen være effektiv,
og afviklingsomkostninger skal mindskes mest muligt
b) der skal træffes afgørelser og foranstaltninger på en rettidig og tilstrækkeligt hurtig
måde, når det er nødvendigt
c) afviklingsmyndighederne, tilsynsmyndighederne og andre myndigheder samarbejder
indbyrdes for at sikre, at afgørelserne og foranstaltningerne træffes på en koordineret
og effektiv måde
d) de relevante myndigheders opgaver og ansvarsområder i hver enkelt medlemsstat
defineres klart
e) der skal tages behørigt hensyn til interesserne, de potentielle virkninger af afgørelser,
foranstaltninger eller manglende foranstaltninger og negative virkninger for
forsikringstagere, den finansielle stabilitet, offentlige finanser,
forsikringsgarantiordninger og negative økonomiske og sociale virkninger i alle
medlemsstater, hvor det endelige moderselskab og dets datterselskaber driver
virksomhed, eller hvor de udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed
f) der tages behørigt hensyn til målene om at sikre en afvejning af de forskellige
involverede medlemsstaters interesser og om at undgå, at bestemte medlemsstaters
interesser skades eller beskyttes urimeligt
g) når afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger, tager de hensyn til og
anvender de i artikel 11 omhandlede koncernafviklingsplaner, medmindre
afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder finder, at
afviklingsmålene i artikel 18 kan opfyldes mere effektivt ved at træffe
foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne
h) en foreslået afgørelse eller foranstaltning skal være gennemsigtig, når det er
sandsynligt, at den pågældende afgørelse eller foranstaltning får konsekvenser for
forsikringstagere, realøkonomien, den finansielle stabilitet, offentlige finanser og,
hvor dette er relevant, forsikringsgarantiordninger og finansieringsordninger i en af
de berørte medlemsstater.
Artikel 68
Afviklingskollegier
1. Koncernafviklingsmyndighederne opretter afviklingskollegier, som skal varetage de
opgaver, der er omhandlet i artikel 10, 11, 14, 16, 70 og 71, og som efter
DA 112 DA
omstændighederne sikrer samarbejde og koordinering med afviklingsmyndigheder i
tredjelande.
Disse afviklingskollegier skal navnlig fastsætte rammer for
koncernafviklingsmyndigheden, de øvrige afviklingsmyndigheder og i givet fald de
berørte tilsynsmyndigheder og koncerntilsynsførende med henblik på at varetage
følgende opgaver:
a) udveksle oplysninger med relevans for udarbejdelsen af
koncernafviklingsplaner og for udøvelsen af afviklingsbeføjelser over for
koncerner
b) udarbejde koncernafviklingsplaner, jf. artikel 10 og 11
c) vurdere koncerners afviklingsmuligheder, jf. artikel 14
d) udøve beføjelser for at afhjælpe eller fjerne hindringer for koncerners
afviklingsmuligheder, jf. artikel 16
e) afgøre behovet for at udarbejde en koncernafviklingsordning, jf. artikel 70 eller
71
f) nå til enighed om en koncernafviklingsordning, som er foreslået i
overensstemmelse med artikel 70 eller 71
g) koordinere kommunikation til offentligheden om koncernafviklingsstrategier
og -ordninger
h) koordinere anvendelsen af forsikringsgarantiordninger og
finansieringsordninger.
Afviklingskollegier kan desuden anvendes som et forum til at drøfte eventuelle
spørgsmål vedrørende grænseoverskridende koncernafvikling.
2. Følgende er medlemmer af afviklingskollegiet:
a) koncernafviklingsmyndigheden
b) afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor et datterselskab, der er
underlagt koncerntilsyn, er etableret
c) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor et moderselskab til et eller
flere af koncernens selskaber, som er en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b)-e), er etableret
d) den koncerntilsynsførende og tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvor
afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet
e) de kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er
medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de kompetente ministerier
f) hvor dette er relevant, den myndighed, der er ansvarlig for
forsikringsgarantiordningen i en medlemsstat, såfremt den pågældende
medlemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet
g) EIOPA, jf. dog stk. 4
h) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor koncernens forsikrings-
eller genforsikringsselskaber udøver væsentlig grænseoverskridende
virksomhed.
DA 113 DA
Med henblik på litra g) bidrager EIOPA til at fremme og overvåge, at
afviklingskollegierne fungerer på en effektiv, virkningsfuld og ensartet måde, og at
der er konvergens blandt afviklingskollegierne. EIOPA indbydes til dette formål til at
deltage i afviklingskollegiets møder. EIOPA har ingen stemmerettigheder.
Med henblik på litra h) skal afviklingsmyndighedernes deltagelse begrænses til at nå
målene om en effektiv udveksling af oplysninger.
3. Såfremt et moderselskab eller et selskab, der er etableret i Unionen, har et
datterforsikrings- eller genforsikringsselskab eller en filial, der ville blive betragtet
som væsentlig, hvis den var beliggende i Unionen, kan tredjelandes
afviklingsmyndigheder indbydes til at deltage i afviklingskollegiet som observatør,
forudsat at disse myndigheder er underlagt fortrolighedskrav, der efter
koncernafviklingsmyndighedens opfattelse svarer til de i artikel 77 fastsatte krav.
4. Koncernafviklingsmyndigheden er formand for afviklingskollegiet. I denne egenskab
skal den:
a) efter høring af de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet fastlægge skriftlige
ordninger og procedurer for afviklingskollegiets virkemåde
b) koordinere alle afviklingskollegiets aktiviteter
c) indkalde til og lede alle møder i afviklingskollegiet og på forhånd holde alle
medlemmerne af afviklingskollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af
afviklingskollegiets møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de
spørgsmål, der skal tages stilling til
d) underrette medlemmerne af afviklingskollegiet om alle planlagte møder, så de
kan anmode om at deltage
e) beslutte på grundlag af de specifikke behov, hvilke medlemmer og
observatører der skal indbydes til at deltage i afviklingskollegiets særlige
møder, under hensyntagen til relevansen af de emner, der skal drøftes, for de
pågældende medlemmer og observatører
f) rettidigt holde alle medlemmer af afviklingskollegiet underrettet om de
beslutninger, der er truffet på møderne, og resultaterne heraf.
Afviklingsmyndighederne har uanset bestemmelserne i litra e) ret til at deltage i
afviklingskollegiets møder, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, der er
underlagt fælles beslutningstagning, eller som vedrører en koncernenhed, der er
beliggende i deres medlemsstat.
5. Koncernafviklingsmyndighederne er ikke forpligtet til at oprette et
afviklingskollegium, hvis andre koncerner eller kollegier varetager de samme
funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er nævnt i stk. 1, og opfylder
alle de betingelser og procedurer, der er fastsat i nærværende artikel og artikel 69,
herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i afviklingskollegier. I så fald
skal alle henvisninger til afviklingskollegier i dette direktiv forstås som henvisninger
til disse andre koncerner eller kollegier.
6. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige standarder for at præcisere
afviklingskollegiernes virkemåde i praksis med henblik på udførelse af de i stk. 1
omhandlede opgaver.
DA 114 DA
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Dato indsættes 18 måneder efter
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige standarder,
der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Artikel 69
Informationsudveksling
1. Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne giver efter anmodning hinanden
alle oplysninger, som er relevante for udøvelsen af de øvrige myndigheders opgaver i
henhold til dette direktiv, jf. dog artikel 64.
2. Koncernafviklingsmyndigheden koordinerer strømmen af alle relevante oplysninger
mellem afviklingsmyndighederne. Navnlig skal koncernafviklingsmyndigheden på
rettidig vis give afviklingsmyndighederne i de øvrige medlemsstater alle relevante
oplysninger med henblik på at fremme udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i
artikel 68, stk. 1, andet afsnit, litra b)-h).
3. En afviklingsmyndighed må ikke videregive oplysninger, som den har modtaget fra
en tilsyns- eller afviklingsmyndighed i et tredjeland, medmindre den pågældende
tilsyns- eller afviklingsmyndighed i tredjelandet har givet samtykke til en sådan
videregivelse.
Afviklingsmyndigheder er ikke forpligtet til at videregive sådanne oplysninger, hvis
tilsyns- eller afviklingsmyndigheden i tredjelandet ikke har givet samtykke til
videregivelse af oplysningerne.
Artikel 70
Koncernafvikling, der involverer et datterselskab i koncernen
1. En afviklingsmyndighed, som afgør, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), som er et datterselskab i
en koncern, opfylder betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20,
stk. 3, underretter straks koncernafviklingsmyndigheden, hvis den ikke er den samme
myndighed, den koncerntilsynsførende og medlemmerne af afviklingskollegiet for
den pågældende koncern om følgende oplysninger:
a) afgørelsen om, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), opfylder betingelserne i artikel 19 eller
20
b) de afviklingsforanstaltninger eller insolvensforanstaltninger, som
afviklingsmyndigheden finder passende for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d).
2. Ved modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning foretager
koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de øvrige medlemmer af det
pågældende afviklingskollegium, en vurdering af de mulige konsekvenser af de
DA 115 DA
afviklingsforanstaltninger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i
henhold til stk. 1, litra b), for koncernen og for koncernenheder i andre
medlemsstater, og om afviklingsforanstaltningerne eller de andre foranstaltninger vil
gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20,
stk. 3, er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat.
3. Hvis koncernafviklingsmyndigheden vurderer, at de afviklingsforanstaltninger eller
andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til stk. 1, litra b), ikke
vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel
20, stk. 3, er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat, kan den
afviklingsmyndighed, som har ansvar for forsikrings- eller genforsikringsselskabet
eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), træffe de
afviklingsforanstaltninger eller de andre foranstaltninger, som den har givet
underretning om i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra b).
4. Hvis koncernafviklingsmyndigheden vurderer, at de afviklingsforanstaltninger eller
andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til stk. 1, litra b), gør
det sandsynligt, at betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt
for en koncernenhed i en anden medlemsstat, skal koncernafviklingsmyndigheden
senest 24 timer efter at have modtaget den i stk. 1 omhandlede underretning foreslå
en koncernafviklingsordning og fremlægge ordningen for afviklingskollegiet. Denne
frist på 24 timer kan forlænges med samtykke fra den afviklingsmyndighed, der har
foretaget den i stk. 1 omhandlede underretning.
5. I tilfælde af at koncernafviklingsmyndigheden ikke har fremlagt en vurdering inden
for 24 timer, eller inden for en længere frist efter aftale, efter at den har modtaget den
i stk. 1 omhandlede underretning, kan den afviklingsmyndighed, der har foretaget
den i stk. 1 omhandlede underretning, iværksætte de afviklingsforanstaltninger eller
andre foranstaltninger, der blev givet underretning om i overensstemmelse med
nævnte stykkes litra b).
6. I den i stk. 4 omhandlede koncernafviklingsordning:
a) beskrives de afviklingsforanstaltninger, som de pågældende
afviklingsmyndigheder bør træffe over for det endelige moderselskab eller
bestemte koncernenheder, for at nå afviklingsmålene i artikel 18 og for at
overholde de overordnede principper for afvikling i artikel 22
b) præciseres det, hvordan de i litra a) omhandlede afviklingsforanstaltninger bør
koordineres
c) fastlægges der en finansieringsplan, som tager hensyn til
koncernafviklingsplanen og de principper for ansvarsdeling, som er fastsat i
nævnte koncernafviklingsplan i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra
e).
7. Uden at det berører stk. 8, tager koncernafviklingsordningen form af en fælles
afgørelse truffet af koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder,
som har ansvar for de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen.
EIOPA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå
afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. En afviklingsmyndighed, som er uenig i den koncernafviklingsordning, som er
foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, eller som finder, at
DA 116 DA
koncernafviklingsmyndigheden af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagere,
realøkonomien og den finansielle stabilitet bør træffe uafhængige
afviklingsforanstaltninger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i
koncernafviklingsordningen, over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller
en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), gør følgende:
a) angiver de nærmere begrundelser for uenigheden eller begrundelser for at
fravige koncernafviklingsordningen
b) underretter koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, som er omfattet af koncernafviklingsordningen, om de
i litra a) nævnte begrundelser
c) underretter koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, som er omfattet af koncernafviklingsordningen, om de
foranstaltninger, som den vil træffe.
Når en afviklingsmyndighed angiver begrundelsen for sin uenighed, tager den
hensyn til koncernafviklingsplanerne i artikel 11, de potentielle virkninger af de
afviklingsforanstaltninger og foranstaltninger, som den vil træffe, for
forsikringstagere, realøkonomien og den finansielle stabilitet i de pågældende
medlemsstater, og de potentielle virkninger af disse afviklingsforanstaltninger eller
foranstaltninger for andre dele af koncernen.
9. Afviklingsmyndigheder, som er enige i den koncernafviklingsordning, som er
foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, kan nå frem til en fælles afgørelse om en
koncernafviklingsordning, som omfatter koncernenheder i deres respektive
medlemsstater uden deltagelse af de uenige afviklingsmyndigheder.
10. De fælles afgørelser, der er omhandlet i stk. 7 og 9, og de afviklingsforanstaltninger
og foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med stk. 8, anerkendes som
endelige og anvendes af afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.
11. Myndighederne træffer straks alle de foranstaltninger, der er nævnt i nærværende
artikel, idet de tager behørigt hensyn til situationens hastende karakter.
12. Hvis der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning, og når
afviklingsmyndighederne træffer afviklingsforanstaltninger over for en
koncernenhed, arbejder de tæt sammen i afviklingskollegiet for at nå frem til en
koordineret afviklingsstrategi for alle nødlidende eller forventeligt nødlidende
koncernenheder.
13. Afviklingsmyndigheder, der træffer en afviklingsforanstaltning over for en
koncernenhed, underretter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og på
fyldestgørende vis om disse foranstaltninger og den løbende udvikling heraf.
Artikel 71
Koncernafvikling, der involverer det endelige moderselskab
1. En koncernafviklingsmyndighed, som beslutter, at det endelige moderselskab, som
den har ansvaret for, opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3,
giver straks underretning om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 70, stk. 1,
litra a) og b), til den koncerntilsynsførende og til de andre medlemmer af
afviklingskollegiet for den pågældende koncern.
DA 117 DA
Afviklingsforanstaltningerne eller insolvensforanstaltningerne i artikel 70, stk. 1, litra
b), kan omfatte iværksættelse af en koncernafviklingsordning, der er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 70, stk. 6, i følgende tilfælde:
a) afviklingsforanstaltningerne eller de andre foranstaltninger på
moderselskabsniveau, der er givet underretning om i henhold til artikel 70, stk.
1, litra b), gør det sandsynligt, at betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel
20, stk. 3, er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat
b) afviklingsforanstaltninger eller andre foranstaltninger på moderselskabsniveau
alene er ikke tilstrækkelige til at stabilisere situationen, eller det er ikke
sandsynligt, at de vil skabe et optimalt resultat
c) afviklingsmyndighederne har konstateret, at et eller flere datterselskaber, som
de har ansvar for, opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk.
3
d) afviklingsforanstaltninger eller andre foranstaltninger på koncernniveau vil
gavne koncernens datterselskaber på en måde, der gør en
koncernafviklingsordning relevant.
2. Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til
stk. 1, ikke indeholder en koncernafviklingsordning, skal
koncernafviklingsmyndigheden træffe sin afgørelse efter høring af
afviklingskollegiets medlemmer.
3. Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til
stk. 1, indeholder en koncernafviklingsordning, tager koncernafviklingsordningen
form af en fælles afgørelse truffet af koncernafviklingsmyndigheden og de
afviklingsmyndigheder, der har ansvar for de datterselskaber, der er omfattet af
koncernafviklingsordningen.
EIOPA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå
afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. En afviklingsmyndighed, som er uenig i eller fraviger den koncernafviklingsordning,
som er foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, eller som finder, at
koncernafviklingsmyndigheden af hensyn til beskyttelsen af den finansielle stabilitet
bør træffe uafhængige afviklingsforanstaltninger eller andre foranstaltninger end
dem, der er foreslået i koncernafviklingsordningen, over for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), gør
følgende:
a) angiver de nærmere begrundelser for uenigheden eller begrundelser for at
fravige koncernafviklingsordningen
b) underretter koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, som er omfattet af koncernafviklingsordningen, om de
i litra a) nævnte begrundelser
c) underretter koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, som er omfattet af koncernafviklingsordningen, om de
foranstaltninger, som den vil træffe.
Når en afviklingsmyndighed angiver begrundelsen for sin uenighed, tager den
pågældende afviklingsmyndighed hensyn til koncernafviklingsplanerne i artikel 11,
DA 118 DA
de potentielle virkninger af de afviklingsforanstaltningerne og foranstaltninger, som
den vil træffe, for den finansielle stabilitet i de berørte medlemsstater, og de
potentielle virkninger af afviklingsforanstaltningerne eller foranstaltningerne for
andre dele af koncernen.
5. Afviklingsmyndigheder, som er enige i den koncernafviklingsordning, som er
foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, kan nå frem til en fælles afgørelse om en
koncernafviklingsordning, som omfatter koncernenheder i deres respektive
medlemsstater uden deltagelse af de uenige afviklingsmyndigheder.
6. Den fælles afgørelse, der er omhandlet i stk. 3 og 5, og de i stk. 4 omhandlede
foranstaltninger anerkendes som endelig og anvendes af afviklingsmyndighederne i
de berørte medlemsstater.
7. Myndighederne iværksætter straks alle de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1-6,
idet de tager behørigt hensyn til situationens hastende karakter.
8. Hvis der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning, og når
afviklingsmyndighederne træffer afviklingsforanstaltninger over for en
koncernenhed, arbejder de tæt sammen i afviklingskollegiet for at nå frem til en
koordineret afviklingsstrategi for alle berørte koncernenheder.
9. Afviklingsmyndigheder, der træffer afviklingsforanstaltninger over for en
koncernenhed, underretter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og på
fyldestgørende vis om disse foranstaltninger og den løbende udvikling heraf.
DA 119 DA
AFSNIT V
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 72
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF fremsætte forslag
for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler
vedrørende metoderne for samarbejde mellem afviklingsmyndighederne og de
berørte tredjelandsmyndigheder, blandt andet for at dele oplysninger i forbindelse
med genopretnings- og afviklingsplanlægning, som vedrører forsikrings- og
genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber og
koncerner.
2. Formålet med de i stk. 1 omhandlede aftaler er at fastlægge processer og ordninger
for samarbejde mellem afviklingsmyndighederne og de berørte
tredjelandsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af nogle eller alle de opgaver
og udøvelse af nogle eller alle de beføjelser, der er omhandlet i artikel 76.
3. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler med et tredjeland om de spørgsmål, der
er omhandlet i stk. 1 og 2, indtil en aftale som omhandlet i stk. 1 med det relevante
tredjeland træder i kraft, i det omfang en sådan bilateral aftale ikke er i
uoverensstemmelse med nærværende afsnit.
Artikel 73
Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
1. Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer,
medmindre og indtil en international aftale, jf. artikel 72, stk. 1, med det berørte
tredjeland træder i kraft. Den finder også anvendelse, efter at en international aftale,
jf. artikel 72, stk. 1, med det berørte tredjeland er trådt i kraft, i det omfang
anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke reguleres
efter nævnte aftale.
2. Den pågældende afviklingsmyndighed afgør, med undtagelse af det i artikel 74
fastsatte, om tredjelandes afviklingsprocedurer, der vedrører et EU-datterselskab
eller en EU-filial af et tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskab eller et
moderselskab, skal anerkendes og håndhæves.
Afgørelsen skal tage behørigt hensyn til interesserne i hver af de medlemsstater, hvor
et tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskab eller et moderselskab driver
virksomhed, og navnlig til de andre dele af koncernen og forsikringstagere,
realøkonomien og den finansielle stabilitet i de disse medlemsstater.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne som minimum har beføjelse til
at gøre følgende:
a) udøve afviklingsbeføjelser i forhold til følgende:
DA 120 DA
i) aktiver, som tilhører et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab
eller moderselskab, der befinder sig i deres medlemsstat eller reguleres
efter lovgivningen i deres medlemsstat
ii) aktiver, som tilhører et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er bogført i deres medlemsstat eller reguleres
efter lovgivningen i deres medlemsstat, eller når fordringer i forbindelse
med sådanne rettigheder og forpligtelser kan fuldbyrdes i deres
medlemsstat
b) foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, en overførsel af aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter i et EU-datterselskab, der er etableret i
nævnte medlemsstat
c) udøve beføjelserne i artikel 47, 48 eller 49 i forhold til de rettigheder, som
tilfalder parterne i en aftale med en enhed som omhandlet i nærværende
artikels stk. 1, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæve tredjelandes
afviklingsprocedurer og
d) forhindre fuldbyrdelse af en eventuel ret til at opsige, likvidere eller
fremskynde kontrakter, som er indgået af de i stk. 1 omhandlede enheder og
andre koncernenheder, eller til at påvirke disses kontraktuelle rettigheder, hvis
en sådan ret er foranlediget af afviklingsforanstaltninger, der er truffet over for
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet, sådanne enheders eller
andre koncernenheders moderselskab, uanset om de er truffet af
tredjelandsafviklingsmyndigheden selv eller på anden vis i henhold til retlige
eller lovregulerede krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land,
forudsat at de væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder
betalings- og leveringsforpligtelser samt sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
4. Afviklingsmyndighederne kan, hvis det er nødvendigt af hensyn til samfundets
interesser, træffe afviklingsforanstaltninger over for et moderselskab i tilfælde, hvor
den relevante tredjelandsmyndighed fastslår, at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, som er datterselskab i nævnte moderselskab, og som er
etableret i dette tredjeland, opfylder betingelserne for afvikling i henhold til
lovgivningen i det pågældende tredjeland. Medlemsstaterne sikrer i dette øjemed, at
afviklingsmyndighederne har beføjelse til at anvende alle afviklingsbeføjelser over
for det pågældende moderselskab, og at artikel 46 finder anvendelse.
5. Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer tilsidesætter i
givet fald ikke almindelig insolvensbehandling i henhold til gældende national ret i
overensstemmelse med dette direktiv.
Artikel 74
Retten til at nægte anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
Afviklingsmyndigheden kan afvise at anerkende eller håndhæve tredjelandes
afviklingsprocedurer i henhold til artikel 73, hvis den finder:
a) at tredjelandets afviklingsprocedurer vil få negative virkninger for den finansielle
stabilitet i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er baseret, eller at
procedurerne kan få negative virkninger for den finansielle stabilitet i en anden
medlemsstat
DA 121 DA
b) at en uafhængig afviklingsforanstaltning i henhold til artikel 75 over for en EU-filial
er nødvendig for at opfylde et eller flere af afviklingsmålene i artikel 18
c) at kreditorer ikke ville modtage samme behandling som tredjelandskreditorer med
tilsvarende lovfæstede rettigheder efter de pågældende tredjelandes interne
afviklingsprocedurer
d) at anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandets afviklingsprocedurer ville have
væsentlige finanspolitiske konsekvenser for medlemsstaten, eller
e) at virkningerne af en sådan anerkendelse eller fuldbyrdelse vil være i strid med
national ret.
Artikel 75
Afvikling af EU-filialer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til
at gribe ind over for en EU-filial, som ikke er omfattet af et tredjelands
afviklingsprocedurer, eller som er omfattet af et tredjelands afviklingsprocedurer, og
hvor et af de i artikel 74 omhandlede forhold gør sig gældende.
Medlemsstater sikrer, at artikel 46 finder anvendelse på udøvelsen af sådanne
beføjelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udøve de i stk. 1 påkrævede
beføjelser, hvis afviklingsmyndigheden finder, at der er behov for en foranstaltning,
og hvor en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a) EU-filialen opfylder ikke længere eller forventes ikke længere at opfylde de
nationale lovkrav for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed i den
pågældende medlemsstat, og der er ikke udsigt til, at et tiltag truffet af den
private sektor, en tilsynsmyndighed eller det relevante tredjeland inden for en
rimelig tid kan sikre, at filialen opfylder lovkravene eller forhindrer, at den
bliver nødlidende
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet er i
afviklingsmyndighedens opfattelse ude af stand til eller uvilligt til eller
forventes ikke at være i stand til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer i
Unionen eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, f.eks.
betalinger til forsikringstagere eller begunstigede, når de forfalder, og
afviklingsmyndigheden har forvisset sig om, at der ikke er eller vil blive
indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandling i et tredjeland over for
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet inden for en rimelig tid
c) den relevante tredjelandsmyndighed har indledt tredjelandets
afviklingsprocedurer over for tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskabet eller har underrettet afviklingsmyndigheden om, at den
agter at indlede sådanne procedurer.
3. Hvis en afviklingsmyndighed træffer en uafhængig foranstaltning over for en EU-
filial, tager den hensyn til afviklingsmålene i artikel 18 og iværksætter
foranstaltningen i overensstemmelse med følgende principper og krav, såfremt de er
relevante:
a) principperne i artikel 22
DA 122 DA
b) kravene vedrørende anvendelse af afviklingsværktøjer i afsnit III, kapitel II.
Artikel 76
Samarbejde med tredjelandsmyndigheder
1. Nærværende artikel finder anvendelse på samarbejde med et tredjeland, medmindre
og indtil en international aftale i henhold til artikel 72, stk. 1, træder i kraft med det
relevante tredjeland. Den finder også anvendelse, efter at en i artikel 72, stk. 1,
anførte internationale aftale med det relevante tredjeland er trådt i kraft, i det omfang
genstanden for nærværende artikel ikke er omfattet af nævnte aftale.
2. EIOPA kan indgå ikkebindende rammeaftaler om samarbejde med relevante
tredjelandsmyndigheder. Rammeaftalerne om samarbejde skal indeholde
bestemmelser om processer og ordninger mellem de deltagende myndigheder for
deling af de fornødne oplysninger og samarbejde med henblik på varetagelsen af
nogle af eller alle følgende opgaver og med henblik på udøvelsen af nogle af eller
alle følgende beføjelser i forhold til forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller
koncerner:
a) udarbejdelse af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 9-12 og
lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning
b) vurdering af sådanne forsikrings- og genforsikringsselskabers og -koncerners
afviklingsmuligheder i overensstemmelse med artikel 13 og 14 og lignende
krav i de relevante tredjelandes lovgivning
c) anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for
afviklingsmuligheder i overensstemmelse med artikel 15 og 16 og lignende
beføjelser i de relevante tredjelandes lovgivning
d) anvendelse af forebyggende foranstaltninger i henhold til artikel 141 i direktiv
2009/138/EF og lignende beføjelser i de relevante tredjelandes lovgivning
e) anvendelse af afviklingsværktøjer som omhandlet i artikel 26, stk. 3, og
udøvelse af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser, der er tildelt de
relevante tredjelandsmyndigheder.
3. Tilsyns- eller afviklingsmyndighederne kan, når det er relevant, indgå
samarbejdsaftaler med relevante tredjelandsmyndigheder i overensstemmelse med
EIOPA's rammeaftale i stk. 2.
4. Medlemsstaterne underretter EIOPA om enhver samarbejdsaftale, som
afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne har indgået i henhold til denne
artikel.
Artikel 77
Udveksling af fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, tilsynsmyndighederne og de
kompetente ministerier kun udveksler fortrolige oplysninger, herunder forebyggende
genopretningsplaner, som er udarbejdet og vedligeholdes i overensstemmelse med
artikel 5 og 7, med relevante tredjelandsmyndigheder, såfremt følgende betingelser
er opfyldt:
DA 123 DA
a) de pågældende tredjelandsmyndigheder er underlagt krav og standarder om
tavshedspligt, der mindst, ifølge samtlige berørte myndigheder, anses for at
svare til de krav og standarder, der kræves i artikel 64
b) oplysningerne er nødvendige for de kompetente tredjelandsmyndigheders
varetagelse af deres afviklingsopgaver henhold til national ret, som svarer til de
opgaver, der er fastsat i dette direktiv, og anvendes ikke til noget andet formål
med forbehold af litra a).
For så vidt som udvekslingen af oplysninger vedrører personoplysninger, skal
håndtering og overførsel af sådanne oplysninger til tredjelandsmyndigheder til de i
litra a) omhandlede formål ske i henhold til gældende EU-ret og national ret
vedrørende databeskyttelse.
2. Når de fortrolige oplysninger kommer fra en anden medlemsstat, må
afviklingsmyndighederne, tilsynsmyndighederne og de kompetente ministerier ikke
videregive disse oplysninger til relevante tredjelandsmyndigheder, medmindre
følgende betingelser er opfyldt:
a) den relevante myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(den afgivende myndighed), godkender denne videregivelse
b) oplysningerne videregives kun til de formål, der er godkendt af den i litra a)
omtalte myndighed.
DA 124 DA
AFSNIT VI
SANKTIONER
Artikel 78
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører de afviklingsbeføjelser og de tilsynsmyndigheder, der er
omhandlet i nærværende direktiv og i direktiv 2009/138/EF, og medlemsstaternes ret
til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner som omhandlet i andet afsnit,
fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, der kan anvendes, såfremt de nationale bestemmelser
til gennemførelsen af dette direktiv i national ret ikke overholdes, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres.
Medlemsstater, som beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative
sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er
omfattet af national strafferet, meddeler Kommissionen de pågældende strafferetlige
bestemmelser.
De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der med forbehold af de betingelser, der er fastlagt i
national ret, i tilfælde af en overtrædelse kan anvendes administrative sanktioner
eller andre administrative foranstaltninger over for medlemmerne af administrations-,
ledelses- eller tilsynsorganet og andre fysiske personer, som i henhold til national ret,
har ansvar for overtrædelsen.
3. Beføjelserne til at indføre administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger i medfør af dette direktiv tillægges afviklingsmyndighederne eller
tilsynsmyndighederne, alt efter typen af overtrædelse. Afviklingsmyndighederne og
tilsynsmyndighederne tillægges alle de informationsindsamlings- og
undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres respektive
opgaver. Ved udøvelsen af deres beføjelser til at indføre administrative sanktioner og
andre administrative foranstaltninger iværksætter afviklingsmyndighederne og
tilsynsmyndighederne et tæt samarbejde for at sikre, at administrative sanktioner
eller andre administrative foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de
koordinerer deres indsats i forbindelse med grænseoverskridende sager.
4. Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne udøver deres beføjelser til at
indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i
overensstemmelse med dette direktiv og national ret på en af følgende måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) under eget ansvar ved delegation til andre myndigheder
d) ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
5. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet af afviklingsmyndighederne og
tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med dette afsnit er omfattet af
klageadgang.
DA 125 DA
Artikel 79
Specifikke bestemmelser om anvendelse af administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, regler og administrative bestemmelser som
minimum fastsætter administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger med hensyn til de følgende situationer:
a) en overtrædelse af artikel 5 eller 7, idet det undlades at udarbejde, vedligeholde
og ajourføre forebyggende genopretningsplaner eller forebyggende
koncerngenopretningsplaner
b) en overtrædelse af artikel 12, idet det undlades at fremlægge alle de
oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af afviklingsplaner
c) en overtrædelse af artikel 61, stk. 1, idet administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganet eller tilsynsmyndigheden for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-
e), undlader at underrette tilsynsmyndigheden, når nævnte selskab eller enhed
er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger, som kan anvendes i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, som
minimum omfatter følgende:
a) en offentlig meddelelse, som angiver den fysiske person, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-
e), et endeligt moderselskab eller en anden juridisk person, som er ansvarlig for
overtrædelsen, og overtrædelsens art
b) en afgørelse, der pålægger den ansvarlige fysiske eller juridiske person at
bringe den udviste handlemåde til ophør og at undlade at gentage denne
handlemåde
c) et midlertidigt forbud mod, at ethvert medlem af administrations-, ledelses-
eller tilsynsorganet eller tilsynsmyndigheden eller forsikrings- eller
genforsikringsselskabets øverste ledelse eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b)-e), eller enhver anden fysisk person, som holdes ansvarlig(t)
herfor, varetager funktioner i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e)
d) for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske
persons samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår
e) for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i
medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi
i national valuta den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen for direktivets
ikrafttræden]
f) administrative bøder på op til det dobbelte af den fordel, der er opnået ved
overtrædelsen, såfremt fordelen kan beregnes.
Med henblik på litra d), og hvis den juridiske person er et datterselskab af et
moderselskab, er den relevante omsætning den samlede årsomsætning, som fremgår
af det endelige moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående
regnskabsår.
DA 126 DA
Artikel 80
Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne på
deres officielle websted som minimum offentliggør alle de administrative sanktioner
og andre administrative foranstaltninger, som nævnte myndigheder indfører for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, såfremt
sådanne administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger ikke har
været genstand for en klage, eller hvor klagemulighederne er udtømt. Denne
offentliggørelse skal ske hurtigst muligt, efter at den fysiske eller juridiske person er
blevet underrettet om den pågældende administrative sanktion eller anden
administrative foranstaltning. Denne offentliggørelse skal indeholde oplysninger om
typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person,
som den pågældende administrative sanktion eller anden administrative
foranstaltning pålægges.
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af de administrative sanktioner og
andre administrative foranstaltninger, der er påklaget, offentliggør
afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne hurtigst muligt på deres officielle
websted oplysninger om status for denne klage og resultatet heraf.
2. Hvis afviklingsmyndigheden eller tilsynsmyndigheden finder, at offentliggørelsen af
identiteten af de juridiske personer eller af fysiske personers identitet eller
personoplysninger ville være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering af
proportionaliteten af offentliggørelse af sådanne oplysninger, eller hvis sådan
offentliggørelse ville bringe de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende
efterforskning i fare, skal afviklingsmyndigheden eller tilsynsmyndigheden gøre
følgende:
a) udsætte offentliggørelsen af beslutningen om indførelse af den administrative
sanktion eller andre administrative foranstaltninger, indtil grunden til
udsættelsen er ophørt med at eksistere
b) offentliggøre afgørelsen om indførelse af den administrative sanktion eller
andre administrative foranstaltninger anonymt på en måde, der er i
overensstemmelse med national ret, hvis en sådan anonym offentliggørelse
sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger
c) ikke offentliggøre afgørelsen om indførelse af den administrative sanktion eller
andre administrative foranstaltninger, hvis afviklingsmyndigheden eller
tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at offentliggørelse i overensstemmelse
med litra a) eller b), er utilstrækkelig med henblik på at sikre følgende:
i) at den ikke indebærer risici for de finansielle markeders stabilitet
ii) at offentliggørelsen af sådanne oplysninger står i rimeligt forhold til
foranstaltninger, der anses at være af mindre betydning.
Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne sikrer, at en offentliggørelse i
henhold til denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter
offentliggørelsen heraf. Personoplysninger, der indgår i offentliggørelsen, må kun
beholdes på afviklingsmyndighedernes eller på tilsynsmyndighedens officielle
websted, så længe det er nødvendigt i henhold til gældende databeskyttelsesregler.
DA 127 DA
Artikel 81
EIOPA's styring af den centrale database
1. Med forbehold af de i artikel 64 omhandlede krav om tavshedspligt underretter
afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne EIOPA om alle administrative
sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de har indført i henhold til
artikel 79, og om status for alle klager over sådanne sanktioner og resultaterne heraf.
EIOPA styrer og ajourfører en central database, der indeholder de sanktioner og
andre administrative foranstaltninger, som afviklingsmyndighederne indberetter til
den, udelukkende for at sætte disse afviklingsmyndigheder i stand til at udveksle
oplysninger, der alene er tilgængelige for disse afviklingsmyndigheder.
EIOPA styrer og ajourfører en central database, der indeholder de sanktioner og
andre administrative foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne indberetter til den,
udelukkende for at sætte disse tilsynsmyndigheder i stand til at udveksle oplysninger,
der alene er tilgængelige for disse tilsynsmyndigheder.
2. EIOPA styrer og ajourfører et websted, som indeholder følgende oplysninger og
links til disse oplysninger:
a) hver afviklingsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner
b) hver tilsynsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 80
c) den periode, for hvilken medlemsstaterne offentliggør sanktioner.
Artikel 82
Tilsynsmyndigheders og afviklingsmyndigheders effektive anvendelse af sanktioner og
udøvelse af sanktionsbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne ved valget af
typen af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelsen
af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder,
herunder, hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke
d) beløbsstørrelsen af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller
undgåede tab, såfremt den pågældende fortjeneste eller de pågældende tab kan
beregnes
e) de tab for tredjeparter, herunder forsikringstagere, som kan tilskrives overtrædelsen,
såfremt disse beløb kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med
tilsynsmyndigheden og afviklingsmyndigheden
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.
Med henblik på litra c) skal indikatorerne for en fysisk eller juridisk persons finansielle styrke
medtage den ansvarlige juridisk persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske
persons årsomsætning.
DA 128 DA
AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF DIREKTIV 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2009/138/EF, (EU) 2017/1132 OG AF FORORNDNING
(EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 648/2012
Artikel 83
Ændring af direktiv 2009/138/EF
I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 141, affattes således:
"Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
1. Efter en indberetning i henhold til artikel 136, eller efter identifikation af
forværringer af de finansielle vilkår i henhold til artikel 36, stk. 3, hvor forsikrings-
eller genforsikringsselskabets afgørelser, herunder finansielle afgørelser, inden for de
efterfølgende tre måneder ville resultere eller allerede har resulteret i mangelende
overholdelse af ethvert af de punkter, der er nævnt i artikel 36, stk. 2, litra a)-e), skal
tilsynsmyndighederne have beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for
sikre at overholdelse.
2. De stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til risikoen
og til omfanget af manglende overholdelse af lovregulerede krav og kan indeholde
følgende:
a) krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal
ajourføre den forebyggende genopretningsplan, der er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
xx/xx*1
, når forholdene adskiller sig fra antagelser, der er angivet i planen
b) krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal træffe
foranstaltninger som fastsat i den forebyggende genopretningsplan, der er
udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) xx/xx
[Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning
og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]. Hvis planen er
ajourført i henhold til litra a), omfatter de foranstaltninger, der er truffet,
eventuelle ajourførte foranstaltninger
c) krav om, at administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for et selskab, som
ikke har indført en forebyggende genopretningsplan som omhandlet i artikel 5 i
direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på
direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)], skal identificere årsagerne til den manglende
overholdelse eller til sandsynligheden for manglende overholdelse af
lovregulerede krav og identificere egnede foranstaltninger til og en tidsramme
for gennemførelsen af nævnte lovregulerede krav
d) krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal
suspendere eller begrænse variabel aflønning og variable bonusser, fordelinger
DA 129 DA
af kapitalgrundlagsinstrumenter eller tilbagebetaling eller tilbagekøb af
kapitalgrundlagselementer
3. Fortsætter forværringen af selskabets solvens efter en indberetning som
omhandlet i artikel 138, skt. 1, eller artikel 139, stk. 1, skal tilsynsmyndighederne
have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder de stk. 2
nævnte foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte forsikringstagernes
interesser som led i forsikringsaftaler eller sikre overholdelsen af de forpligtelser, der
følger af genforsikringsaftaler.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden af
forværringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
_________________________________________________________________
*1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)]."
2) I artikel 267, indsættes følgende afsnit:
"Ved anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i
direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)], og
udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i nævnte direktivs afsnit III,
kapitel IV, finder nærværende afsnit også anvendelse på genforsikringsselskaber og
enheder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra b)-e).
Nærværende direktivs artikel 270 og 272 finder ikke anvendelse, når artikel 63 i
direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)] finder
anvendelse.
Nærværende direktivs artikel 295 finder ikke anvendelse, når artikel 64 i direktiv
(EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)] finder
anvendelse."
3) I artikel 268, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) Litra a) affattes således:
"a) "kompetente myndigheder": de administrative eller judicielle
myndigheder i medlemsstaterne, som er kompetente med hensyn til
saneringsforanstaltninger eller likvidation, eller en afviklingsmyndighed som
defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 7), i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret:
Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af
forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)] med hensyn til
saneringsforanstaltninger, der er truffet i henhold til nævnte direktiv"
b) Litra c) affattes således:
"c) "saneringsforanstaltninger": foranstaltninger, som indebærer indgriben
fra de kompetente myndigheders side, som har til formål at bevare eller
genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og som berører andre
parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder
betalingsstandsning, udsættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller
nedbringelse af fordringerne, anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er
DA 130 DA
omhandlet i artikel 26, stk. 3, i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings-
og genforsikringsselskaber (IRRD)] og udøvelse af afviklingsbeføjelser som
omhandlet i afsnit III, kapitel IV i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret:
Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af
forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]".
Artikel 84
Ændring af direktiv 2002/47/EF
I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 6, affattes således:
"6. Nærværende direktivs artikel 4-7 finder ikke anvendelse på nogen
begrænsning af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller nogen
begrænsning af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, nogen
slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til afsnit IV,
kapitel V eller VI, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU*2
, til afsnit
V, kapitel III, afdeling 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/23*3
eller til afsnit III, kapitel III, afdeling 4, eller kapitel IV, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) xx/xx*4
, eller på nogen begrænsninger, der pålægges i henhold
til tilsvarende beføjelser i en medlemsstats lovgivning med henblik på at lette
afviklingen af en enhed som omhandlet i stk. 2, litra d), og som er underlagt
sikkerhedsforanstaltninger, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit IV, kapitel
VII, i direktiv 2014/59/EU og afsnit V, kapitel V, i forordning (EU) 2021/23.
______________________________________________________________
*2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
*3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010,
(EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s.
1).
*4 [Publikationskontoret: Her indsættes henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af
forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
2) Artikel 9a, affattes således:
"Artikel 9a
Direktiv 2008/48/EF, direktiv 2014/59/EU, direktiv (EU) xx/xx og forordning (EU) 2021/23
Nærværende direktiv berører ikke direktiv 2008/48/EF, direktiv 2014/59/EU,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)]*5
og forordning (EU) 2021/23.
_______________________________________________________
*5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes
henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber
(IRRD)]."
DA 131 DA
Artikel 85
Ændring af direktiv 2004/25/EF
I artikel 4, stk. 5, i direktiv 2004/25/EF tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne sikrer, at artikel 5, stk. 1, i nærværende direktiv ikke finder
anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU, afsnit V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23*6
eller i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx*7
[Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning og
afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)].
___________________________________________________________
*6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010,
(EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s.
1).
*7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes
henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber
(IRRD)]."
Artikel 86
Ændring af direktiv 2007/36/EF
Artikel 1, stk. 4, i direktiv 2007/36/EF affattes således:
"4. "Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af
anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i
afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU*8
, afsnit V i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23*9
eller i afsnit III i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx*10
[Publikationskontoret: Her indsættes
nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)].
______________________________________________________
*8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af
12.6.2014, s. 190).
*9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning
(EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU)
2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU)
2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).
*10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) XX/XX [Publikationskontoret: Her indsættes
henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)]."
DA 132 DA
Artikel 87
Ændring af direktiv (EU) 2017/1132
I direktiv (EU) nr. 2017/1132 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 84, stk. 3, affattes således:
"3. Medlemsstaterne sikrer, at nærværende direktivs artikel 49, artikel 58, stk. 1,
artikel 68, stk. 1, 2 og 3, artikel 70, stk. 2, første afsnit, artikel 72-75 samt artikel 79,
80 og 81 ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU *11
, afsnit V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2021/23*12
eller i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx*13
.
______________________________________________________
*11 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af
12.6.2014, s. 190).
*12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning
(EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU)
2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU)
2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).
*13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her indsættes
henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)]."
2) Artikel 86a ændres således:
a) Stk. 3, litra b), affattes således:
"b) selskabet er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU, i afsnit V i
forordning (EU) 2021/23 eller i afsnit III i direktiv (EU) xx/xx
[Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning
og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
b) I stk. 4, litra c), affattes således:
"c) kriseforebyggelsesforanstaltninger som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
101), i direktiv 2014/59/EU, i artikel 2, nr. 48), i forordning (EU) 2021/23 eller
i artikel 2, stk. 2, nr. 75), i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings-
og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
3) Artikel 87, stk. 4, affattes således:
"4. Medlemsstaterne sikrer, at dette kapitel ikke finder anvendelse på det eller de
selskaber, der er omfattet af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU, i afsnit V i forordning
(EU) 2021/23 eller i afsnit III i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings- og
genforsikringsselskaber (IRRD)]."
4) I artikel 120 foretages følgende ændringer:
DA 133 DA
a) Stk. 4, litra b), affattes således:
"b) selskabet er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU, i afsnit V i
forordning (EU) 2021/23 eller i afsnit III i direktiv (EU) xx/xx
[Publikationskontoret: Her indsættes nummeret på direktivet om genopretning
og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
b) I stk. 5, litra c), affattes således:
"c) kriseforebyggelsesforanstaltninger som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
101), i direktiv 2014/59/EU, i artikel 2, nr. 48), i forordning (EU) 2021/23 eller
i artikel 2, stk. 2, nr. 75), i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes nummeret på direktivet om genopretning og afvikling af forsikrings-
og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
5) Artikel 160a ændres således:
a) Stk. 4, litra b), affattes således:
"b) selskabet er omfattet af anvendelsen af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og ‐ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU, i
afsnit V i forordning (EU) 2021/23 eller i afsnit III i direktiv (EU) xx/xx
[Publikationskontoret: Her indsættes henvisningen til direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
b) Stk. 5, litra c), affattes således:
"c) kriseforebyggelsesforanstaltninger som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
101), i direktiv 2014/59/EU, i artikel 2, nr. 48), i forordning (EU) 2021/23 eller
i artikel 2, stk. 2, nr. 75), i direktiv (EU) xx/xx [Publikationskontoret: Her
indsættes henvisningen til direktivet om genopretning og afvikling af
forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
Artikel 88
Ændring af forordning (EU) nr. 1094/2010
I forordning (EU) nr. 1094/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 4, stk. 2, nr. i), affattes således:
"i) tilsynsmyndigheder som defineret i artikel 13, nr. 10), i direktiv 2009/138/EF,
afviklingsmyndigheder som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) xx/xx*14
og kompetente myndigheder som defineret i artikel 6,
nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341*15
og som
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97*16
"
2) I artikel 40, stk. 6, indsættes følgende afsnit:
"Med henblik på handling inden for rammerne af direktiv xx/xx (EU)
[Publikationskontoret — her indsættes nummeret på direktivet om genopretning og
afvikling forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)] kan det medlem af
tilsynsrådet, som er omhandlet i stk. 1, litra b), hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages
af en ikkestemmeberettiget repræsentant for afviklingsmyndigheden i hver
medlemsstat.
_________________________________________________________________
DA 134 DA
*14 [Publikationskontoret: Her indsættes henvisningen til direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber
(IRRD)]."
*15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december
2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter
og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).
*16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016
om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19)."
Artikel 89
Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
I artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 tilføjes følgende litra:
"r) de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx*17
.
_______________________________________________________________
*17 [Publikationskontoret: Her indsættes henvisningen til direktivet om
genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD)]."
DA 135 DA
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 90
EIOPA's afviklingsudvalg
1. EIOPA nedsætter i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU)
nr. 1094/2010 et permanent internt udvalg, som skal forberede EIOPA's afgørelser,
jf. nævnte forordnings artikel 44 i, herunder afgørelser om udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder og til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende opgaver, som afviklingsmyndigheden er blevet pålagt i
overensstemmelse med dette direktiv. Dette interne udvalg skal omfatte de
afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3.
2. Med henblik på dette direktiv samarbejder EIOPA med EBA og ESMA inden for
rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, som er nedsat
ved artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 54 i forordning (EU) nr.
1094/2010 og artikel 54 i og forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. Til de i dette direktiv omhandlede formål sikrer EIOPA organisatorisk adskillelse
mellem afviklingsudvalget og de øvrige funktioner, der er omhandlet i forordning
(EU) nr. 1094/2010. Afviklingsudvalget fremmer udvikling og samordning af
afviklingsplaner og udarbejder metoder til afvikling af nødlidende enheder som
omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1.
Artikel 91
Samarbejde med EIOPA
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsyns- og afviklingsmyndighederne samarbejder med
EIOPA for så vidt angår dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsyns- og afviklingsmyndighederne omgående giver
EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i
overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 92
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Publikationskontoret: Dato
indsættes 18 måneder efter ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1-87 og artikel 90-91. De
meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser. Artikel 88 og 89 er dog
bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
De anvender artikel 1-87 og artikel 90-91 fra den [Publikationskontoret: Dato
indsættes 18 måneder efter ikrafttræden].
DA 136 DA
Medlemsstaterne sørger for, at artikel 1-87, 90 og 91 ved vedtagelse heraf indeholder
en henvisning til dette direktiv, eller at de ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 93
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 94
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand