Betænkning afgivet den 9/4-14

Tilhører sager:

Aktører:


    KUU Bet. L 61 afgivet den 9. april 2014.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L61/bilag/7/1358324.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 9. april 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn
    (Varetagelse af dansk tegnsprog)
    [af Lars Barfoed (KF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Stine Brix (EL) og
    Anders Samuelsen (LA)]
    1. Ændringsforslag
    Kulturministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2013 og var
    til 1. behandling den 17. december 2013. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra Dansk Sprognævn og Institut for
    Menneskerettigheder.
    Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de
    skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Danske Døves Landsforbund mundtligt
    over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Allian-
    ce og Det Konservative Folkeparti er tilfredse med at være
    nået til enighed med regeringen med de ændringer, der fore-
    ligger. Partierne mener, det er vigtigt, at Folketinget med
    dette lovforslag giver tegnsprog en formel anerkendelse i
    dansk lovgivning. Partierne forventer, at denne anerkendelse
    vil være med til at sikre, at tegnsprog i højere grad sidestil-
    les med det talte sprog, og at det tydeliggøres, at tegnsproget
    ikke kun er et vigtigt kommunikationsmiddel, men også er
    en vigtig del af døves identitet og kultur.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Nr. 1 affattes således:
    »1. Efter kapitel 2 indsættes:
    »Kapitel 2 a
    Dansk Tegnsprogsråd og dets sekretariat
    § 8 a. Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde
    principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og do-
    kumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysnin-
    ger om dansk tegnsprog.
    Stk. 2. Dansk Tegnsprogsråd består af 5 medlemmer, der
    beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Dansk
    Sprognævn indstiller 2 medlemmer til rådet. 1 medlem ind-
    stilles af Danske Døves Landsforbund. 1 medlem indstilles
    af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 1 medlem indstil-
    Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2013-14
    AX016032
    Kulturudvalget 2013-14
    L 61 Bilag 7
    Offentligt
    les af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
    ciale Forhold. Kulturministeren udpeger formanden for rå-
    det blandt medlemmerne.
    § 8 b. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd placeres hos
    Dansk Sprognævn.
    Stk. 2. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd skal
    1) besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede
    om tegnsprogsbrug,
    2) samarbejde med relevante interessegrupper og institu-
    tioner inden for tegnsprogsområdet og
    3) sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.««
    [Oprettelse af Dansk Tegnsprogsråd og sekretariat]
    Til § 2
    2) Datoen »1. juli 2014« ændres til: »1. januar 2015«.
    [Ændret ikrafttrædelsesdato]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget har til formål at oprette et selvstændigt
    Dansk Tegnsprogsråd med sekretariat hos Dansk Sprog-
    nævn. Princippet om et selvstændigt tegnsprogsorgan ken-
    des fra tegnsprogsvaretagelsen i Finland og Island. Dansk
    Tegnsprogsråd oprettes med henblik på at skabe principper
    og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere
    dansk tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk
    tegnsprog.
    Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen
    grammatik, syntaks og udviklingshistorie. Dansk tegnsprog
    tales og anvendes af flere tusinde døve og hørehæmmede,
    deres hørende pårørende og fagfolk. Dansk tegnsprog er ud
    over at være et kommunikationsmiddel også en stærk del af
    døves identitet og kernen i døves kultur.
    Der er derfor behov for, at arbejdet med varetagelse af
    dansk tegnsprog styrkes og forankres hos det eksisterende
    faglige miljø.
    Ændringsforslaget bidrager endvidere til, at Danmark
    fremadrettet overholder FN’s konvention om rettigheder for
    personer med handicap (FN’s handicapkonvention), hvor
    deltagerstaterne ifølge artikel 21 e) skal »anerkende og
    fremme anvendelsen af tegnsprog«.
    Lovgivningen i de øvrige nordiske lande:
    Finland
    Der er i Finland et tegnsprogsnævn, Teckenspråksnämn-
    den, under Institutet för de inhemska språken (Lag om Insti-
    tutet för de inhemska språken, 22.12.2011/1403).
    Sverige
    Svensk tegnsprog er en del af Sveriges sprogråd, Språ-
    krådet, som er en afdeling under Institutet för språk och
    folkminnen (Förordning (2007:1181) med instruktion för In-
    stitutet för språk och folkminnen).
    Island
    Island har et selvstændigt tegnsprogsnævn, The Icelandic
    Sign Language Council (Act on the Status of the Icelandic
    Language and Icelandic Sign Language, artikel 7 (No.
    61/2011)).
    Norge
    Norsk tegnsprog er en del af Norges sprognævn, Språkrå-
    det (tiltag nr. 13 i Stortingsmelding nr. 35 (2007-2008) »Mål
    og meining«).
    Dansk Tegnsprogsråd får til opgave at fastlægge princip-
    per og retningslinjer for arbejdet med at følge dansk tegn-
    sprogs udvikling, herunder indsamlingen af nye tegn, tegn-
    forbindelser og tegnanvendelser. Tegnsprogsrådet får des-
    uden til opgave at give råd og oplysninger om dansk tegn-
    sprog. Dansk Tegnsprogsråds arbejde vil rette sig mod det
    faglige miljø omkring dansk tegnsprog, som f.eks. eksisterer
    hos Center for Tegnsprog under professionshøjskolen UCC,
    og mod centerets arbejde med at følge og dokumentere
    dansk tegnsprog. Rådets mulighed for at rådgive om dansk
    tegnsprog baserer sig på et tæt samarbejde med det eksister-
    ende faglige miljø.
    Dansk Tegnsprogsråd består af 5 medlemmer med indsigt
    i tegnsprogsområdet og i arbejdet med at følge og dokumen-
    tere sprogudvikling. De indstillende parter beslutter, hvem
    de ønsker at indstille. Der kan både indstilles medlemmer
    fra den indstillende part og eksterne personer. Medlemmer-
    ne beskikkes for 4 år ad gangen med mulighed for genbe-
    skikkelse. Tegnsprogsrådet mødes mindst to gange årligt.
    Dansk Tegnsprogsråd sekretariatsbetjenes i forbindelse
    med løsningen af ovennævnte opgaver af et sekretariat pla-
    ceret hos Dansk Sprognævn. Sekretariatet bemandes med 1
    årsværk. Dansk Sprognævn er ansættelsesmyndighed for se-
    kretariatet. Sekretariatet refererer til Dansk Tegnsprogsråd,
    som fastlægger de opgaver, som sekretariatet skal varetage.
    Opgaverne vil bl.a. være at besvare henvendelser om dansk
    tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug f.eks. gennem ud-
    givelser af skrifter og vejledninger om brug af tegnsprog
    m.v. Sekretariatsbetjeningen af Dansk Tegnsprogsråd sker i
    samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner
    inden for tegnsprogsområdet, herunder bl.a. Center for
    Tegnsprog.
    Der skal afsættes ressourcer svarende til 1 årsværk place-
    ret hos Dansk Sprognævn til varetagelse af en sekretaria-
    tsfunktion for Dansk Tegnsprogsråd.
    Økonomiske konsekvenser: Dansk Sprognævns finans-
    lovsbevilling forhøjes varigt med 1 mio. kr.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
    Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
    Ole Sohn (S) Karin Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) Holger K. Nielsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
    2
    Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
    Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
    Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Bilagsnr. Titel
    1 Henvendelse af 11/11-13 fra Institut for Menneskerettigheder
    2 Henvendelse af 22/11-13 fra Dansk Sprognævn
    3 Materiale fra Danske Døves Landsforbunds foretræde for udvalget den
    26/2-14
    4 Materiale fra kulturordførermøde, fra kulturministeren
    5 Ændringsforslag fra kulturministeren
    6 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-13 fra Institut for
    Menneskerettigheder, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-13 fra Dansk Sprog-
    nævn, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    4