Spm. om regeringens planer for Grønnedal fremadrettet og hvor stor en del af bygningerne Forsvaret planlægger at bevare i Grønnedal, til forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 125)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/spm/125/2448296.pdf
Grønlandsudvalget Til: Forsvarsministeren Dato: 21. september 2021 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: GRU alm. del Spørgsmål 125 I et svar til DR detektor har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, om Forsvarets byg ninger i Kangilinnguit (Grønnedal), oplyst at: ”Udvendigt fremstår bygningerne generelt pæne, og der er ingen utætte tage. Enkelte vinduer er smadret af sten under storme. Det vurderes, at ca. 50 % af bygningerne ville kunne ibrugtages umiddelbart efter rengøring og grundig udluftning, og at yderligere 25 % ville kunne bringes til beboelig stand ved forholdsvis begrænset indsats”. Tidligere har Folketinget været oplyst, at nogle bygninger rives ned for at foretage miljøoprydning under husene og at kun en del af bygningerne i Grønnedal bevares, som logistik hub for Forsvaret i Grønland. Hvad er regeringens pla ner for Grønnedal fremadrettet og hvor stor en del af bygningerne planlægger Forsvaret at bevare i Grønnedal? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Aaja.Larsen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Aaja Chemnitz Larsen formand 1/1 Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Spørgsmål 125 Offentligt