Udmøntning af justitspuljen, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Bilag 72)
Aktører:
Afrapporteringsnotits - Styrkelse af landsforsvarerembedet
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447829.pdf
Styrkelse af landsforsvarerembedet 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 7,5 mio. kr. i perioden 2018-2021 til styrkelse af landsforsvarerembedet, jf. tabel 1. Tabel 1 Styrkelse af landsforsvarerembedet Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 V Retterne Styrkelse af landsforsvarerembedet 3,0 2,5 1,0 1,0 I alt 3,0 2,5 1,0 1,0 Note: Landsforsvareren er også blevet styrket ved en 4-årig bevilling fra nordatlantpuljen i 2019. Endvidere finansieres landsforsvareren af en grundbevilling. Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at styrkelsen af landsforsvarerembedet skal medvirke til at afhjælpe det efterslæb, der er i uddannelsen af autoriserede forsvarere med henblik på at sikre, at der er tilstrækkeligt med autoriserede forsvarere til at møde i kriminalsager i kredsretterne. Implementeringsplan Der er udarbejdet et budget for de aktiviteter, som landsforsvareren forventer at gennemføre i perioden 2019-2021, herunder grunduddannelse, lærlingeforløb og efteruddannelse. Grunduddannelsen for nye forsvarere består af et introduktionsforløb på 10 dage, 2 efterfølgende moduler af 10-20 dages varighed samt et praktikforløb. Grundud- dannelsen har til formål at sætte deltagerne for den overvejende del af kriminalsa- gernes vedkommende i stand til at udøve et effektivt forsvar i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) forstand. Lærlingeforløbet, som er et alternativ til grunduddannelsen for personer med re- levant uddannelse, erhvervserfaring eller tilsvarende, består af et introforløb på 10 dage samt et lærlingeforløb. Efteruddannelsen for autoriserede forsvarere er normeret til et modul af 3-5 dages varighed og har bl.a. til formål at sikre de autoriserede forsvareres fortsatte uddan- nelse inden for relevante dele af kriminalloven samt relevant særlovgivning. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Herudover gennemføres der årlige udviklingsbesøg og udviklingssamtaler, lø- bende rådgivning og vejledning, herunder en hotline-funktion samt løbende infor- mation via nyhedsbreve m.v. Status pr. 30. juni 2021 Der er i perioden januar 2021 – april 2021 gennemført forberedelse, overværelse, vejledning mv. ifm. de tilbageværende kandidaters praktikforløb på grunduddan- nelsen (5 deltagere) og det forkortede forløb (2 deltagere). Grunduddannelsens modul 2.1 og 2.2 er blevet afholdt i februar og marts 2021. Modul 2.2 blev afsluttet med en eksamen, hvor 2 ud af de 5 forsvarerkandidater bestod. Der blev efterfølgende afholdt reeksamen i april 2021, hvor yderligere 1 forsvarerkandidater bestod eksamen. Dertil har en tidligere forsvarer med en juri- disk kandidateksamen bestået eksamen i april 2021. Derudover er der blevet afholdt eksamen for de 2 deltagere på det forkortede for- løb i april 2021. Begge deltagere bestod eksamen. Endvidere er der i juni 2021 afholdt et strategiseminar samt et oplæg om rettighe- der til ældre folkeskoleelever. Det er forventningen, at der i 2. halvår 2021 gennemføres efteruddannelse af au- toriserede forsvarere med deltagelse af 20 personer samt videoafhøringsuddan- nelse med deltagelse af 10 personer. Økonomi Af tabel 2 nedenfor fremgår landsforsvarerens (Retten i Grønland administrerer Landsforsvarerens årlige bevilling) realiserede forbrug i 2018, 2019, 2020 og ultimo juni 2021 samt det samlede forventede forbrug for 2021. Tabel 2 Realiseret forbrug Forbrug i 2018, 2019, 2020 og 2021, mio. kr. (løbende priser) Forventet forbrug 2021 Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 2021 Styrkelse af landsforsvarerembedet 2,5 4,8 4,4 1,6 3,6 4,3 I alt 2,5 4,8 4,4 1,6 3,6 4,3 Note: Forbruget finansieres dels af en grundbevilling tilknyttet landsforsvareren, dels af særskilte midler gi- vet under justitspuljen samt nordatlantpuljen.
Afrapporteringsnotits - Kommunefogedpulje
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447826.pdf
Kommunefogedpulje 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en kommu- nefogedpulje, jf. tabel 1. Tabel 1 Kommunefogedpulje Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 V Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. Kommunefogedpulje 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 1,0 1,0 1,0 1,0 Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at kommunefogedpuljen afsættes til, at Grønlands Politi kan iværk- sætte en særlig indsats i forhold til kommunefogederne. Grønlands Politi vil f.eks. kunne etablere en forsøgsordning, der indebærer, at der i visse bygder, der i dag er normeret til én kommunefoged, og hvor det ikke har været muligt at rekruttere en kommunefoged, sker en opnormering med henblik på at undersøge, om mulighe- den for at dele opgaven med en anden kan have betydning for rekrutteringssituati- onen, ligesom der vil kunne iværksættes en særlig rekrutteringsindsats eller indkøbes relevante arbejdsredskaber. Implementeringsplan Der er udarbejdet en implementeringsplan, der indeholder følgende fire sidelø- bende spor: En forsøgsordning med opnormering af flere bygder til to kommunefoge- der En rekrutteringskampagne i forhold til besættelsen af ledige kommunefo- gedstillinger Øget supervision af kommunefogederne Indkøb af relevante arbejdsredskaber til kommunefogederne Status Det øgede fokus på rekruttering af kommunefogeder har bevirket, at Grønlands Politi pr. 1. august 2021 har 62 kommunefogeder ansat, hvilket er historisk højt. Blot fem bygder mangler en kommunefoged. Der er og vil fortsat blive indkøbt personlig udrustning til kommunefogederne her- under beklædning, letvest og peberspray med henblik på at understøtte kommune- fogederne i deres opgavevaretagelse. Veste og peberspray vil løbende blive udleve- ret i takt med at kommunefogederne uddannes i brugen heraf. Der er indkøbt skabe, hvor koster samt kommunefogedens personlige udrustning (stav/peberspray) kan låses inde uden for tjeneste. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Der er gennemført uddannelser for kommunefogederne i Upernavik- og Uumman- naq i Nordgrønland, bygderne ved Qaqortoq i Sydgrønland samt Tasiilaq med til- hørende bygder i Østgrønland. Derudover arbejder Grønlands Politi i øjeblikket med at optimere uddannelsen for kommunefogeder. De første kommunefogeder kan forventeligt gennemføre den nye uddannelse i løbet af efteråret 2021. Aktivitetsniveauet, særligt med fokus på rekruttering og supervision lokalt i byg- derne, var samlet set en anelse lavere end planlagt i 2020 grundet Covid-19. De udskudte aktiviteter gennemføres i 2021. Aktiviteterne afvikles særligt i løbet af ef- teråret, i takt med at de nye hurtiggående politifartøjer ankommer til Grønland. Økonomi Af tabel 2 nedenfor fremgår politiets realiserede forbrug i 2018 til 2021 samt det forventede forbrug i 2021. Tabel 2 Forbrug i 2018 til 2021, mio. kr. (løbende priser) Realiseret forbrug Forventet forbrug Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 Kommunefogedpulje 0,0 0,7 2,3 0,3 1,0 I alt 0,0 0,7 2,3 0,3 1,0 Anm: Tallene er afrundet til nærmest 0,1 mio. kr.
Brev til Folketingets Grønlandsudvalg
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447823.pdf
Side 1/2 Der er med finansloven for 2018 afsat 10 mio. kr. årligt for perioden 2018- 2021 til en justitspulje for Grønland som en særlig indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen. Den konkrete udmøntning af justitspuljen er foretaget af Justitsministeriet i samarbejde med det tidligere Naalakkersuisut. Justitspuljen er således ble- vet udmøntet til følgende initiativer: Folketingets Grønlandsudvalg blev senest den 10. maj 2021 orienteret om status på de enkelte initiativer i justitspuljen. Til Grønlandsudvalgets orientering sendes opdaterede afrapporteringsnotit- ser, der beskriver status på de enkelte initiativer i justitspuljen. Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. september 2021 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Theis Thorbjørn Bigandt Sagsnr.: 2019-490-0194 Dok.: 2114581 Udmøntning af justitspuljen for Grønland (i mio. kr.) Initiativ 2018 2019 2020 2021 Modernisering af politiets bygningsmasse 3,5 3,0 4,5 5,0 En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland 0,5 1,0 1,0 1,0 Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne 2,0 2,0 2,0 2,0 Styrkelse af landsforsvarerembedet 3,0 2,5 1,0 1,0 Kommunefogedpulje 1,0 1,0 1,0 1,0 Oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet 0,0 0,5 0,5 0,0 I alt 10,0 10,0 10,0 10,0 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Side 2/2 Det kan oplyses, at Folketingets Finansudvalg og Naalakkersuisut tillige har modtaget de opdaterede afrapporteringsnotitser til orientering. Nick Hækkerup / Marie Mølsted
Afrapporteringsnotits - Modernisering af politiets bygningsmasse
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447827.pdf
Modernisering af politiets bygningsmasse 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 16 mio. kr. i perioden 2018-2021 til modernise- ring af politiets bygningsmasse, jf. tabel 1. Tabel 1 Modernisering af politiets bygningsmasse Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 V Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. Modernisering af politiets bygningsmasse 3,5 3,0 4,5 5,0 I alt 3,5 3,0 4,5 5,0 Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at moderniseringen af politiets bygningsmasse vil omfatte såvel poli- tistationer som tjenesteboliger med detentioner efter en prioriteret liste, hvor gen- opbygningen af bygningerne i dårligst stand vægtes højest. Et løft af Grønlands Politis bygningsmasse vil være med til at sikre, at de fysiske rammer for effektiv og tryghedsskabende politibetjening er til stede, samt at politiet er en tidssvarende og effektiv arbejdsplads. Implementeringsplan Grønlands Politi har udarbejdet en genopretningsplan for de bygninger, hvor der vurderes at være behov for modernisering. Genopretningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Masanti A/S, som er ansvarlig for projektering og udførelse heraf. Genopretningsplanen omfatter modernisering af politistationer og detentioner i 12 byer og bygder. Det kan oplyses, at den konkrete tidsplan er afhængig af, at der kan rekvireres håndværkere og entreprenører til de enkelte steder, hvilket kan være en udfordring. Status Generelt set har Covid-19 skabt forsinkelser i hele byggebranchen i Grønland, hvorfor Grønlands Politis genopretninger ligeledes har været særligt udfordret i 2020. Hertil har moderniseringsplanen generelt været forsinket som følge af Masantis forhold såsom eksempelvis rekrutteringsudfordringer af ingeniører i for- bindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale. Grønlands Politi har ansat en byg- gefaglig konsulent, der sammen med Masanti har understøttet, at der skete den fornødne fremdrift i 2020. Dette fortsættes i 2021. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Grønlands Politi oplyser, at det er muligt at fremskynde aktiviteter i indeværende år, der var planlagt til senere gennemførelse. Alluitsup Paa og Narsarsuaq vil derfor også blive påbegyndt moderniseret i 2021. Moderniseringen i 2021 er planlagt til at omfatte Maniitsoq, Aasiaat, Qasigiannguit og Kangerlussuaq samt Alluitsup Paa og Narsarsuaq. Økonomi Af tabel 2 nedenfor fremgår politiets realiserede forbrug i 2018 til 2021 samt det forventede forbrug i 2021. Tabel 2 Forbrug i 2018 til 2021, mio. kr. (lø- bende priser) Realiseret forbrug Forventet forbrug Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 Modernisering af politiets bygningsmasse 0,0 0,6 7,8 3,1 7,6 I alt 0,0 0,6 7,8 3,1 7,6 Anm: Tallene er afrundet til nærmest 0,1 mio. kr.
Afrapporteringsnotits - Oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447828.pdf
Oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 1,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet, jf. tabel 1. Tabel 1 Oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 V Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. Oplysningskampagne 0,0 0,5 0,5 0,0 I alt 0,0 0,5 0,5 0,0 Naalakkersuisut har ved brev af 14. juni 2018 tilkendegivet, at Naalakkersuisut ønsker, at oplysningskampagnen får fokus på informationsmateriale til ofre. Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at oplysningskampagnen til den grønlandske befolkning om justitsområdet forudsætter en tæt dialog mellem Naalakkersuisut og rigsmyndighederne om såvel udarbejdelsen som formidlingen. Inden årsskiftet 2019/20 overtog Rigspolitiets Kommunikationsafdeling det overordnede ansvar for oplysningskampagnen i tæt samarbejde med Grønlands Politi. Implementeringsplan Der er udarbejdet en implementeringsplan til udmøntning af midlerne som Naalakkersuisut er orienteret om. I medfør af implementeringsplanen skal der udarbejdes en oplysningskampagne, der har til formål at synliggøre anmeldelsesmulighederne for overgreb, samt skriftligt informationsmateriale om muligheden for at søge om offererstatning i henhold til offererstatningsloven. Offererstatningsmaterialet er leveret og implementeret per 4. kvartal 2020. Status Oplysningskampagnen blev skudt i gang i januar 2020 med lanceringen af en animationsfilm målrettet børn med fokus på aldersgruppen 10-14 år og med budskabet om, at der skal ske anmeldelse, så politiet får mulighed for at hjælpe offeret. Siden da og indtil nu er der i regi af kampagnen udviklet et miljø på politi.gl, der fungerer som kampagnens landing-page og en database over viden og produkter, udviklet nye animationsfilm, handout-materiale samt infografik, der i børnehøjde sætter fokus på forløbet i hhv. anmeldelsen af seksuelle overgreb og videoafhøringer. Flere gange i både 2020 og 2021 er der lavet annonceringsfremstød i radio, tv og på sociale medier på henholdsvis nord-, vest- og østgrønlandsk for at sikre udbredelse af budskabet i hele Grønland. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Derudover blev dette suppleret med en lokal indsats, hvor der blev gennemført skolebesøg over hele Grønland. Desuden har Grønlands Politi i 2021 tilsynsmæssigt fokus på at sikre, at de forurettede informeres om muligheden for, og dermed i højere grad sættes i stand til, at fremsætte et erstatningskrav under sagen. I skrivende stund i 2021 pågår arbejdet med kampagnens anden fase, hvor der i samarbejdet med det grønlandske bureau, Malou Media, udvikles oplysningsmateriale med budskaber til fagpersoner og andre voksne omkring et udsat barn, så de ligeledes er orienteret om anmeldelsesmuligheder og -praksis. Det er i langt de fleste tilfælde gennem disse personer, at anmeldelserne når til politiet. Oplysningsmaterialet skal samlet set understøtte, at seksuelle overgreb mod børn anmeldes til politiet og guide til, hvor man kan finde mere viden og få rådgivning. Desuden skal oplysningsmaterialet formidle budskabet om, at politiet har et stort fokus på sager om seksuelle overgreb mod børn og vil gøre sit til, at man kan føle sig tryg ved at anmelde sådanne forbrydelser til politiet. Som supplement til oplysningsmaterialet og hjemmesideuniverset knyttes en række opmærksomhedsskabende kommunikationsaktiviteter til kampagnen. Disse aktiviteter skal være med til at sikre opmærksomhed omkring kampagnen i den brede offentlighed. Udmøntning af midler fremadrettet Det resterende midler på ca. 0,6 mio. kr. forventes udmøntet til kampagneelementer, herunder film, oplysningsmateriale, plakater, folder, udvidelse af hjemmesideuniverset og oplægsmateriale, samt på annoncering og et koncept for udstedelse af børneattester. Distribueringen af oplysningsmaterialet samt lanceringen af kampagnens fase to forventes gennemført i efteråret 2021. Økonomi Af tabel 2 nedenfor fremgår politiets realiserede forbrug i 2018-2021 samt det forventede forbrug i 2021. Tabel 2 Forbrug i 2018 til 2021, mio. kr. (løbende priser) Realiseret forbrug Forventet forbrug Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 Oplysningskampagne 0,0 0,0 0,4 0,1 0,6 I alt 0,0 0,0 0,4 0,1 0,6 Anm: Tallene er afrundet til nærmest 0,1 mio. kr. Der er i 2019 samlet brugt 44.850 kr. på udvikling og lancering af kampagnens første etape. Det realiserede forbrug for året 2019 er derfor nedrundet til 0,0 mio. kr. i tabel 2.
Afrapporteringsnotits - Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447825.pdf
Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 8 mio. kr. i perioden 2018 – 2021 til forbedring af beskæftigelsesfaciliteterne i anstalterne i Grønland, jf. tabel 1. Tabel 1 Forbedring af beskæftigelsesfaciliteterne i anstalterne i Grønland Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 Kriminalforsorgen Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter 2,0 2,0 2,0 2,0 I alt 2,0 2,0 2,0 2,0 Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at initiativet vil bestå i etablering af undervisnings- og beskæftigelses- faciliteter i de anstalter, der ikke råder over disse faciliteter, og at der vil blive ind- købt nyt værktøj, inventar og udstyr til de anstalter, der har undervisnings- og be- skæftigelsesfaciliteter, med henblik på at forbedre undervisnings- og beskæftigelses- mulighederne. Implementeringsplan Direktoratet for Kriminalforsorgen har i samarbejde med Kriminalforsorgen i Grønland udpeget følgende indsatsområder: Udskiftning af inventar, værktøj og maskiner i eksisterende værkstedslokaler Udskiftning af udsugningsanlæg Renovering af eksisterende værksteds- og undervisningslokaler Indretning af værksteds- og undervisningslokaler i de anstalter, der endnu ikke har disse faciliteter Indkøb af PC’ere og materiale til etablering af fjernundervisning Renovering af både og indkøb af jagtudstyr til brug for jagt og fiskeri Gennemførelse af kurser og projekter, der kan fremme de indsattes realkom- petencer på områder, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet Status Kriminalforsorgen i Grønland har i 1. halvår 2021 anvendt 0,7 mio. kr. af de afsatte midler i Justitspuljen, jf. tabel 2 nedenfor. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Der er gennemført følgende initiativer i anstalterne: Anstalten i Aasiaat Indkøb af diverse materialer og udstyr, fx undervisningsmaterialer til almen dannelse, herunder god opførsel, forældreløse vilkår og kulturbøger om Grøn- land til beskæftigelse af de domfældte. Anstalten i Nuuk Indkøb af udstyr i forbindelse med etablering af vaskeri til beskæftigelse af domfældte. Anstalten i Ilulissat Indkøb af diverse udstyr og materialer, fx materialer til brug for produktion af tørrestativer til amasetter og produktion af hundeslæder til beskæftigelse af de domfældte. Indkøb af arbejdsbeklædning til beskæftigelse. Anstalten i Qaqortoq Afvikling i kurser i førstehjælp og brandbekæmpelse. Anstalten i Tasiilaq Indkøb af udstyr i forbindelse med fiskeri Indkøb af materialer og udstyr i forbindelse med afvikling af kursus i træar- bejde. Afvikling af kurser i madlavning. Økonomi Kriminalforsorgen kan oplyse, at der pr. 30. juni 2021 har været et forbrug på 0,7 mio. kr. af midlerne i Justitspuljen. Tabel 2 Forbrug i 2018 til 2021, mio. kr. (lø- bende priser) Realiseret forbrug Forventet forbrug Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i an- stalterne 2,0 1,2 1,3 0,7 2,0 I alt 2,0 1,2 1,3 0,7 2,0 Kriminalforsorgen i Grønland mangler fortsat at modtage enkelte arealtildelinger vedr. etableringen af beskæftigelsescontainerne samt at få fundamenter, el, varme mv. Dette arbejde pågår aktuelt, og forventes afsluttet ved udgangen af 2021. Her- udover er der igangsat et projekt om etablering af fjernundervisning i anstalterne på kysten. Kriminalforsorgen i Grønland forventer, at de igangsatte aktiviteter er afsluttet ved udgangen af 2021, inklusive tiltag fra tidligere år. Det er derfor forventningen, at bevillingen på 2,0 mio. kr. i 2021 vil blive anvendt fuldt ud.
Afrapporteringsnotits - En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/72/2447824.pdf
En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland 10. september 2021 Initiativet Med justitspuljen er der afsat i alt 3,5 mio. kr. i perioden 2018-2021 til ansættelsen af en yderligere fast dommer ved Retten i Grønland, jf. tabel 1. Tabel 1 En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland Mio. kr. (løbende priser) 2018 2019 2020 2021 V Retterne En yderligere fast dommer 0,5 1,0 1,0 1,0 I alt 0,5 1,0 1,0 1,0 Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at ansættelsen af yderligere en dommer i endnu højere grad vil gøre det muligt for Retten i Grønland og kredsretterne at fokusere på kortere sagsbe- handlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at kompe- tenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Implementeringsplan Det er en forudsætning for ansættelse af en yderligere dommer ved Retten i Grøn- land, at der foretages en ændring af retsplejelov for Grønland. På baggrund heraf kan stillingen blive opslået. Status Den 1. januar 2020 trådte lov nr. 1427 om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsunder- søgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) i kraft. Loven indebærer bl.a., at der er blevet skabt hjemmel til, at der kan udnævnes en yderligere dommer ved Retten i Grønland. Dommerstillingen blev slået op med ansøgningsfrist den 14. august 2020. Dom- merudnævnelsesrådet for Grønland behandlede på deres møde den 17. september 2020 ansøgningerne, og det blev efterfølgende besluttet, at stillingen skulle genop- slås. Dommerstillingen ved Retten i Grønland blev genopslået den 7. januar 2021. Det grønlandske dommerudnævnelsesråd indstillede på et møde den 26. marts 2021 en kandidat til stillingen. Kandidaten tiltrådte som yderligere fast dommer ved Retten i Grønland den 15. juni 2021. Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - Bilag 72 Offentligt Økonomi Af tabel 2 nedenfor fremgår realiserede forbrug i 2018, 2019, 2020 og ultimo juni 2021, samt det samlede forventede forbrug for 2021. Tabel 2 Forbrug i 2018, 2019, 2020 og 2021 mio. kr. (løbende priser) Realiseret forbrug Forventet forbrug Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2021 En yderligere fast dommer 0,0 0,0 0,0 0,1 0,5 I alt 0,0 0,0 0,0 0,1 0,5