Svar på spm. nr. S 1778: Hvad gør regeringen for at sikre de i Afghanistan efterladte danskeres sikkerhed, indtil de kan komme hjem?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Spørger: Sikandar Siddique
- Til: Jeppe Kofod
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spm. nr. S 1778.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1778/svar/1809564/2447431.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021-29379 ALO 19. september 2021 Svar på § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse nr. S 1778 stillet den 17. august 2021 af Sikandar Siddique (UFG) til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad gør regeringen for at sikre de i Afghanistan efterladte danskeres sikkerhed, indtil de kan komme hjem Svar Lad mig starte med at understrege, at Udenrigsministeriet i rejsevejledningen for Afghanistan i mange år har frarådet alle rejser. Tillige har Udenrigsministeriet i flere omgange siden april 2021 opfordret danskere til at forlade landet, mens det var muligt. Pr. 15. september er 1038 personer evakueret fra Afghanistan, hvoraf flere fortsat opholder sig i andre lande. Der er herefter knap 60 personer fra de danske lister tilbage i Afghanistan, hvoraf godt halvdelen er fra Danskerlisten, dvs. personer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse, mens de resterende er personer med et muligt beskyttelsesbehov, bl.a. tidligere tolke og lokalansatte. Disse tal ændrer sig løbende, da nogle personer fra listerne hjælpes ud, der kommer flere ansøgninger ind fra tidligere lokalansatte og tolke om at blive omfattet af den politiske aftale, ligesom der løbende registreres flere personer på Danskerlisten. Udenrigsministeriet er i løbende kontakt med de personer, der fortsat opholder sig i Afghanistan mhp. at tilbyde assistance til at komme ud af landet på forskellig vis. Efter lukning af den danske ambassade i Kabul har vi ikke haft mulighed for at yde konsulær bistand på jorden i Afghanistan, hvilket er blevet kommunikeret tydeligt ud af flere omgange. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2020-21 Offentligt