Svar på spm. nr. S 1875: Vil ministeren spørge Klimarådet, om Klimarådet vil lave en vurdering af de klimamæssige effekter af at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030, samtidig med at den grønne check afskaffes for andre end pensionister som foreslået i udspillet »Danmark kan mere 1«?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Til: Dan Jørgensen
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: klima-, energi- og forsyningsministeren
Svar på spm. S 1875.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1875/svar/1809556/2447412.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 17. september 2020 J nr. 2021 - 3525 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har d. 9. september stillet mig føl- gende spørgsmål nr. S 1875, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 1875.: "Vil ministeren spørge Klimarådet, om Klimarådet vil lave en vurdering af de kli- mamæssige effekter af at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030, samtidig med at den grønne check afskaffes for andre end pensionister som foreslået i udspillet »Danmark kan mere 1«?" Svar Klimalovens årshjul sikrer, at Klimarådet løbende afgiver faglige vurderinger af re- geringens klimaindsats. Det sker bl.a. med Klimarådets hovedrapport i februar, hvor rådet giver anbefalinger til den fremadrettede indsats samt en vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås, og med Klimarå- dets kommentering af regeringens årlige klimaprogram. Klimarådet kan desuden løbende udarbejde analyser af og anbefalinger til klimaindsatsen. Såfremt der er et bredt ønske blandt partierne om en udtalelse fra Klimarådet kan det drøftes, om klima-, energi- og forsyningsministeren skal rette en anmodning til Klimarådet om en udtalelse. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur- dering, at en udtalelse inden for Klimalovens rammer kan tage 1-2 måneder at ud- arbejde. Det bemærkes desuden, at det er op til Klimarådet at beslutte, om de vil afgive en udtalelse. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at de afledte klimaeffek- ter af en nedsættelse af den almindelige elafgift vil være tilnærmelsesvis nul. Så længe elforbruget ikke består af 100 pct. vedvarende energi vil en forøgelse af elforbruget alt andet lige øge CO2-udledningen. Omvendt er det imidlertid forvent- Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 Offentligt Side 2/2 ningen, at nedsættelsen af den almindelige elafgift vil give elforbrugerne tilskyn- delse til at udskifte fossile energiformer med elektricitet. Det kan eksempelvis få flere til at vælge en varmepumpe som supplerende opvarmningskilde. Lempelsen kan desuden give tilskyndelse til at udskifte plæneklipperen fra benzin- til eldreven, eller en elcykel til at pendle til arbejde frem for at tage bilen på mellemlange distan- cer. På den anden side vil nedsættelsen af elafgiften betyde, at husholdningerne kan øge deres energiforbrug, uden at det reducerer deres rådighedsbeløb, sammenlig- net med før afgiftslempelsen. De to effekter skønnes begge at være begrænsede og vil trække i hver sin retning. Afskaffelsen af den grønne check for ikke-pensionister vil isoleret set reducere fremgangen i købekraften – og dermed isoleret set efterspørgslen efter el – fra ned- sættelse af elafgiften for relativt lavtlønnede grupper, hvilket dog ikke skønnes at have en nævneværdig effekt på danskernes CO2-udledninger. Samlet set skønnes der ikke at være en målbar effekt på 70 pct.-målsætningen på hverken kort sigt eller frem mod 2030. Med venlig hilsen Dan Jørgensen