Udkast til beretning
Tilhører sager:
Aktører:
Ber. B 294
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b294/bilag/2/2447132.pdf
Beretning afgivet af Epidemiudvalget den 0. september 2021 Udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om epidemiloven. [af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti noterer sig, at covid-19, håndteringen heraf samt den efterfølgende debat om en ny epidemilov har givet anledning til både konspirationsteorier og mistillid til de folkevalgte institutioner, og er enige om, at dette skal tages alvorligt. Dansk Folkeparti noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen med tillægsbetænkningen af 23. februar 2021 til L 134 om lov om epidemier m.v. (epidemiloven) har forplig- tet sig til løbende at opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbej- de en redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven og for inddragelse af eks- terne interessenter. Især det sidste kan være væsentligt for at komme myter eller upræcise antagelser i møde, inden de blandt andet på de sociale medier får et liv, som ikke afspejler virkeligheden. Dansk Folkeparti bemærker, at epidemiloven indfører en række særlige ordninger for transparens, retssikkerhed og øget politisk inddragelse i forbindelse med udmøntning af lovens beføjelser. Der er således bl.a. indført parlamentarisk kontrol med samfundsindgribende foranstaltninger efter lo- ven, der sikrer, at Folketingets Epidemiudvalg på baggrund af en faglig indstilling fra Epidemikommissionen inddrages i beslutningen om udmøntning af en række bemyndigelses- bestemmelser. Regler kan således ikke udstedes, hvis et flertal i Epidemiudvalget er imod. Derudover er der ind- ført automatisk domstolsprøvelse af bl.a. Styrelsen for Pa- tientsikkerheds påbud til enkeltpersoner om undersøgelse, behandling, indlæggelse og isolation og med styrelsens på- bud om besøgsrestriktioner på en behandlings-, pleje- eller omsorgsinstitution m.v. Styrelsen skal derudover administra- tivt efterprøve påbud til enkeltpersoner 3, 10, 20 og 30 dage efter iværksættelse af foranstaltningen, og påbud om bl.a. besøgsrestriktioner og implementeringen heraf kan påklages til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner. Epidemiloven blev 23. februar 2021 vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget og er resultat af længere tids politiske forhandlinger og stemmeaftalen af den 18. decem- ber 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemo- kratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, og Dansk Folkeparti noterer sig, at regerin- gen i betænkningen af 9. februar 2021 til L 134 om lov om epidemier m.v. (epidemiloven) har afgivet løfte om, at Sundhedsministeriet hvert femte år i samarbejde med Epide- mikommissionen vil foretage en vurdering af lovgivningen med henblik på at sikre, at samfundet og myndighederne så vidt muligt er rustet til at håndtere kendte såvel som ukendte sygdomme. Ministeriet vil om nødvendigt på baggrund af vurderingen fremsætte lovforslag om eventuelle nødvendige justeringer. Ministeriet vil desuden orientere Folketingets Epidemiudvalg om vurderingen. Folketinget vil imidlertid overveje at inddrage også eks- terne grupper med henblik på at sikre en bred, folkelig for- ståelse for både lovens nødvendighed og dens tilblivelseshi- stories demokratiske betimelighed. Til beslutningsforslag nr. B 294 Folketinget 2020-21 Journalnummer DokumentId Epidemiudvalget 2020-21 B 294 - Bilag 2 Offentligt Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. april 2021 og var til 1. behandling den 27. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Epidemiud- valget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. P.u.v. Stinus Lindgreen formand 2