Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: NOR alm. del (Bilag 23)
Aktører:
Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/nor/bilag/23/2447131.pdf
1 BUDSKABER til brug for minister for nordisk samarbejde Ministeren for nordisk samarbejdes møde med delegationen til Nor- disk Råd den 8. september 2021 Budskaber Vil gerne redegøre for de vigtigste emner for samarbejdsmini- stermødet på Åland den 13.-14. september. Vi havde et vanskeligt samarbejdsministermøde i juni om øko- nomiadministration. Det var igen Danmark, der var mest kontant i sin tilgang. Jeg har tilsvarende set, at I i brev fra Nordisk Råds præsidentskab stillede spørgsmål ved organisationens lederskab. Det jeg i juni kunne få de andre ministres opbakning til, var klare krav til sekretariatet om genopretning. Og også en fælles forståelse af, at nu er det nok. Vi vil ikke have flere overraskel- ser. På samarbejdsministermødet får vi en afrapportering og Rigs- revisionen deltager også. Sekretariatets foreløbige redegørelse viser, at de har fulgt op på de stillede krav. Det gælder bl.a. i arbejdet med kontrolmekanismer og gennem- gang af 1. halvårs projekter med ekstern revidering. Enhed: Nordisk Sekretariat Sagsbehandler: Morten Skovgaard Han- sen Dato: 08-09-2021 Sagsnummer: 2021-30924 Bilag: [X] Nordisk Råd 2020-21 NOR Alm.del - Bilag 23 Offentligt Vi har også kontaktet Rigsrevisionen, som oplyser, at arbejdet med beretningen for 2020 regnskabet går efter planen. Den for- udsete kritik fastholdes. Der er ikke fremkommet nye væsent- lige kritikpunkter siden juni 2021. Rigsrevisionen vurderer, at den nye økonomichef gør et godt arbejde, og at sekretariatet får god vejledning af Deloitte. Nordisk Ministerråds sekretariat har lagt op til at aktivitetsni- veauet nu genoptages fuldt ud. Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på at det sker gradvist, for at sikre fortsat fuld opmærk- somhed på ansvarlig forvaltning. Vi vil følge det videre opfølgningsarbejde nøje, og er klar til at tage nye skridt, hvis det skulle vise sig nødvendigt. På vores dagsorden er også organisationsgennemgang. Da visi- ons og handlingsplans arbejdet blev igangsat var der enighed om også at se på behov for tilpasninger i organisationen. Der er blandt landene enighed om at der ikke ønskes gennem- gribende ændringer. Sekretariatet er derfor fremkommet med en rapport som pri- mært er fokuseret på at man internt i sekretariatet justerer orga- nisationen, så man bedst muligt kan understøtte arbejdet. Vi har allerede drøftet budget på det tidligere møde i dag. Jeg synes det er vigtigt, at der landes et kompromis. Det ville være kedeligt, hvis det ikke lykkes under dansk formandskab i Nor- disk Råd. I ministerkredsen er der et stærkt ønske om at fastholde den ret- ning der er sat med handlingsplanen og de indikative fireårige budgetrammer. Der ligger også en udfordring i at vi er sent i budgetprocessen og sektorerne har gennemarbejdet deres budgetter. Vi har dog haft en række kontakter til formandskabet og de an- dre lande og lagt vægt på at der findes en løsning. Det er muligt både at fastholde retningen og samtidig imøde- komme nogle af de ønsker Nordisk Råd er fremkommet med. Vi kan muligvis inddrage uforbrugte midler fra 2021 for at få puslespillet til at gå op. Jeg vil gerne høre jeres væsentligste prioriteter, så jeg kan tage dem med videre til samarbejdsministrene. Vi er jo f.eks. enige om at COVID-19 opfølgning er vigtig. I sidste års budgetkompromis indgik også at reduktionen af kul- turfonden blev begrænset. Det vil jeg også gerne se på i år. Jeg vil gøre mit for at sikre at det finske formandskab får et fleksibelt mandat til forhandlingerne med jer senere på måne- den. Jeg vil insistere på, at det ikke kun bliver mindre imøde- kommelser I får. Jeg håber, at I også har et fleksibelt mandat fra præsidiet. På mødet vil vi have en foreløbig drøftelse af mandat for græn- sehindringsrådet. Udkast til nyt mandat får vi først forelagt se- nere på året i sammenhæng med drøftelserne af opfølgning på krisesituationer. Der foreligger en evalueringsrapport, som viser at Bertel Haar- der og Grænsehindringsrådet skaber gode resultater. Men der er også udfordringer. Bl.a. er der behov for et styrket samarbejde med sektorerne i Nordisk Ministerråd. Grænsehindringsrådet spiller en vigtig rolle, og det er vigtigt at vi får lagt gode rammer for det fremadrettede mobilitetsarbejde. Kortlægning af det nordiske samarbejde om og i løbet af coro- nakrisen er også på dagsordenen. Jan-Erik Enestram arbejder på mit initiativ med at udarbejde en rapport med anbefalinger. Sekretariatets baggrundsrapport foreligger. Den viser at der er samarbejdet på en række områder, men at samarbejdet også har været udfordret. Vi afventer rapporten fra rapportøren Jan-Erik Enestam. Jeg skal selv mødes med ham i september. Hans rapport og anbefalinger bliver et vigtigt grundlag for en drøftelse af, hvordan vi kan lære af erfaringerne under COVID- 19 og styrke samarbejdet. Det ser jeg frem til at drøfte under Nordisk Råds session. En kort bemærkning om Arktis. Det er i samarbejde mellem Danmark og Grønland lykkedes at få et forslag på bordet om at forvaltningsorganet for Arktis puljen flyttes til Grønland. Det er en vigtig sag for Grønland, og jeg håber at vi kan beslutte det på mødet. Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind på antibiotikaresistens, som vi før har drøftet vigtigheden af at adressere. Bekæmpelse af antibiotikaresistens er en af de helt store sund- hedsudfordringer både nationalt og globalt. Problemet er ikke blevet mindre i lyset af Coronakrisen. Det nordiske samarbejde om bekæmpelse af antibiotikaresi- stens er blevet styrket gennem de senere år. Det er et vigtigt område, som vi i nordisk sammenhæng skal have fokus på. Derfor synes jeg, der vil være god grund til at genbekræfte mi- nistererklæringen fra 2015 på antibiotikaområdet og overveje, om vi kan styrke erklæringen fx i forhold til at styrke den nor- diske stemme i det internationale samarbejde om antibiotikare- sistens og antibiotikaresistens i miljøet. Jeg synes derfor, at vi skal opfordre vores gode nordiske mini- sterkolleger på sundheds- og fødevareområdet til at se på erklæ- ringen igen. Hvad angår den internationale indsats mod antibiotikaresistens tog Danmark i 2018 initiativ til at etablere International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions – også kaldet ICARS. ICARS har til formål at støtte lav- og mellemindkomstlande i at udvikle praktiske løsninger mod antibiotikaresistens. Nordisk engagement i ICARS er en oplagt mulighed for at styrke den nordiske stemme internationalt. Jeg vil derfor opfordre mine nordiske ministerkolleger på både sundheds- fødevare- og udviklingsområdet til at engagere sig i ICARS.