Aktstykke 364

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk364/20201_aktstk_anmeldt364.pdf

364
Transportministeriet. København, den 17. september 2021.
a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte projektforberedende
aktiviteter for anlægsprojektet Ny bane over Vestfyn i 2021.
Udgiften på 10,0 mio. kr. (2021-pl) overføres fra § 28.63.05 Banedanmark – fornyelse og vedlige-
hold af jernbanenettet til § 28.64.12 Baneprojekter, Vejdirektoratet.
b. Med aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 besluttede parterne at fremrykke
anlægsstart for projektet Ny bane over Vestfyn fra 2023 til 2022. Anlægsprojektet fremgår af
finansloven for 2021 med dertilhørende anlægsoversigt.
Vejdirektoratet har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at iværksætte forberedende aktiviteter allerede
i 2021 for at kunne gennemføre de forudsatte aktiviteter i henhold til det forudsatte færdiggørelses-
tidspunkt.
De projektforberedende aktiviteter i 2021 omfatter:
– indgåelse af samarbejdsaftaler med Energinet og Banedanmark samt etablering og igangsættelse
af fælles projektorganisation
– udarbejdelse af udbudsstrategi
– forberedelse af rådgiverudbud vedr. projektering af banetracering, som vil give mulighed for
projektoptimering mellem det igangværende motorvejprojekt på Vestfyn og jernbanen
– tidlig aktivering af Energinet så ledningsomlægningen kan opstarte i år 2, forud for opstart af
selve anlægsarbejderne for baneprojektet
Udgiften i 2021 specificeres på følgende under- og standardkonti:
Udgift
§ 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedlige-
hold af jernbanenettet. (Anlægsbev).
Aktstykke nr. 364 Folketinget 2020-21
2021-1206
DG000170
10. Fornyelse og vedligeholdelse af jernba-
nenettet
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) - 10,0 mio. kr.
§ 28.64.12. Baneprojekter, Vejdirektoratet (An­
lægsbev.)
10. Ny bane over Vestfyn
51. Anlægsaktiver (anskaffelser) 10,0 mio. kr.
Ifm. ændringsforslagene til finansloven for 2022 stilles forslag om en tilbageførsel af udlægget på
10 mio. kr. (2021-pl) fra § 28.64.12 Baneprojekter, Vejdirektoratet til § 28.63.05 Banedanmark –
fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet i 2022. Dispositionerne vil såfremt ændringsforslage-
ne tiltrædes være neutrale over årene. Der stilles endvidere ændringsforslag, der fremrykker den
øvrige bevilling til projektet på § 28.64.12. Baneprojekter, Vejdirektoratet som følge af aftale om
Infrastrukturplan 2035.
Transportministeriet vurderer, at overførslen fra Banedanmarks konto ikke vil have negative konse-
kvenser for Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter i 2021 eller 2022.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at de projektforberedende arbejder igangsæt-
tes i 2021, da der skal tilvejebringes særskilt hjemmel hertil, jf. Budgetvejledning 2021 pkt. 3.3.1.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at de projektforberedende aktiviteter
på projektet Ny bane over Vestfyn igangsættes, således at der på lov om tillægsbevillingen for 2021
opføres følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jern-
banenettet (Anlægsbev.) -10,0
§ 28.64.12. Baneprojekter, Vejdirektoratet (Anlægsbev.) 10,0
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. september 2021
Benny Engelbrecht
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
2