Ministerredegørelse til beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, fra sundhedsministeren

Dato: 4. juni 2021
Sags ID: SAG-2021-02905
Dok. ID: 3088549
E-mail: TLE@kl.dk
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Til Justitsministeriet
Att. Straffuldbyrdelseskontoret, straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk.
Vedr. Rigsrevisionens beretning om retspsykiatriske
forløb
KL har 25. maj 2021 modtaget Rigsrevisionens beretning om retspsykiatri-
ske patienters forløb. Justitsministeriet har til brug for Justitsministerens mi-
nisterredegørelse til Statsrevisorerne anmodet om, at KL senest den 14. juni
fremsender bidrag vedr., hvilke foranstaltninger og overvejelser, beretningen
giver anledning til.
KL finder det positivt, at Rigsrevisionen har undersøgt forløb for retspsykiatri-
ske patienter. Undersøgelsen viser en række bekymrende forhold omkring
koordinering af retspsykiatriske patienters forløb, som det vil være væsentligt
fremadrettet at have opmærksomhed på. Det være sig ventetid på mentaler-
klæringer, mangelfuldt lægefagligt tilsyn med patienterne, ventetid på og
mangelfulde behandlingsplaner, mangelfulde kriminalitetsforebyggende pla-
ner eller manglende deling af samme mellem Kriminalforsorgen og kommu-
nerne, hvor en bekymrende lav andel af handleplaner, der skal virke krimina-
litetsforebyggende, deles med kommunerne, ventetid på afslutning af forløb
og koordinering med kommunerne i forbindelse med udskrivning fra psykia-
trisk indlæggelse til egen bolig eller botilbud efter endt anbringelse på hospi-
tal.
Det fremstilles i rapporten som en strukturel hindring for afslutning af forløb,
at psykiatrien ikke har ansvaret for behandling af misbrug. KL skal gøre op-
mærksom på, at det er psykiatriens ansvar at behandle misbrug under ind-
læggelse samt at koordinere med den kommunale misbrugsbehandling efter
udskrivning fra sygehus. KL finder, at det er fejlagtigt at gøre dette til et
strukturelt problem, det handler i stedet om, at parterne løfter deres ansvar
og sikrer tilstrækkeligt samarbejde om forløb.
KL er opmærksom på, at den store stigning i antallet af retspsykiatriske pati-
enter kan have indflydelse på indsatsen til patienterne i såvel den regionale
psykiatri som Kriminalforsorgen, ligesom den generelle stigning i antallet af
mennesker med behov for hjælp og støtte som følge af psykiske problemstil-
linger udfordrer kapaciteten på det kommunale område.
De senere års udvikling, hvorefter langt flere mennesker henvender sig til
kommunerne om hjælp og støtte som følge af psykiske problemstillinger, har
imidlertid betydning for, hvor hurtigt der kan tilvejebringes fx botilbud. Samti-
dig er det kommunernes opfattelse, at patienter, der registreres færdigbe-
handlet, i flere tilfælde ikke er parate til udskrivning til eget hjem eller botil-
bud, og at der er behov for et langt tættere samspil mellem den regionale
psykiatri og kommunerne om, hvordan parterne sammen kan hjælpe bor-
gerne. Det gælder både i forbindelse med indlæggelse, hvor samarbejdet
med kommunen med fordel kan initieres med henblik på at forberede den
gode udskrivning. Og det gælder når borgerne er udskrevet til fx et kommu-
nalt botilbud eller egen bolig, og hvor der i mange tilfælde er behov for et tæt
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Dato: 4. juni 2021
Sags ID: SAG-2021-02905
Dok. ID: 3088549
E-mail: TLE@kl.dk
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
samarbejde. Endelig skal KL påpege, at der for så vidt angår retspsykiatri-
ske patienter med behov for botilbud ofte er tale om en målgruppe, som det
kan være vanskeligt at finde et passende tilbud til med kort frist, også henset
til at borger og eventuelle pårørende skal inddrages i beslutningen om bo-
pæl.
Kommunerne har de senere år øget budgetterne på socialområdet med et
betydeligt milliardbeløb. Skal kommunerne øge kapaciteten på botilbudsom-
rådet for derved at kunne tage hurtigere fra, vil det være afgørende, at Fol-
ketinget skaber de økonomiske rammer, der skal til for at løfte opgaven i
kommunerne. Derudover er det KL’s opfattelse, at et tættere samarbejde
mellem kommune/botilbud og den regionale psykiatri såvel under indlæg-
gelse som efter udskrivning vil kunne understøtte en forbedring af patientfor-
løb. Kommunerne efterspørger fx en langt mere udgående psykiatrisk bi-
stand og rådgivning fra den regionale psykiatri efter endt indlæggelse, fx ved
at der sikres botilbudsteams og lign. løsninger.
KL kan kun anbefale, at dette tema kommer til at indgå i forhandlingerne om
den kommende tiårsplan for psykiatrien.
KL forventer konkret at indgå i dialog med parterne på området, herunder
Kriminalforsorgen og Danske Regioner samt relevante sektorministerier, om
hvordan forløb for patienter med dom til behandling i psykiatrien kan forbed-
res.
Med venlig hilsen
Janet Samuel


Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Dato: 22. juni 2021
Sags ID:
Dokument ID:
Side 1
Region Sjællands bidrag til ministerredegørelse til
Statsrevisorerne om beretning om retspsykiatriske patienters
forløb
Statsrevisorerne har den 16. april 2021 afgivet bemærkninger til
Folketinget, vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 14/2020 om
retspsykiatriske patienters forløb.
Rigsrevisionens undersøgelse ”Retspsykiatriske patienters forløb" havde
til formål at undersøge, om retspsykiatriske patienter har et
hensigtsmæssigt forløb med involvering af flere forskellige parter.
Forløbet for retspsykiatriske patienter er komplekst og involverer mange
forskellige myndigheder under Justitsministeriet (anklagemyndighed,
domstole og Kriminalforsorgen), Sundhedsministeriet, regionerne og
kommunerne. Myndighederne skal sikre, at patienten fra
gennemførelsen af mentalundersøgelsen, der foretages før dommen
afsiges, får et forløb, der er mindst muligt indgribende, og at patienten
efter dommen får et sammenhængende forløb, som ikke strækker sig
over længere tid end nødvendigt.
Sundhedsministeriet har som grundlag for ministeriets redegørelse til
Statsrevisorerne anmodet om Regionsrådets bemærkninger til
Statsrevisorernes beretning.
Som svar herpå fremsender Region Sjælland følgende bemærkninger til
Statsrevisorernes beretning til brug for ministerredegørelsen.
 Regionsrådet tager konklusionerne i Rigsrevisionens beretning til
efterretning og iværksætter en målrettet opfølgning på relevante
problemstillinger, som beretningen peger på. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at undersøgelsen omfatter alle regioner
under ét, og det er dermed kun i begrænset omfang muligt at
udlede specifikke konklusioner for Region Sjælland.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Side 2
 Regionsrådet anerkender, at Psykiatrien Region Sjælland og de øvrige regioner på visse
områder har en væsentlig opgave med fortsat at sikre hensigtsmæssige forløb for
retspsykiatriske patienter. Nogle af disse udfordringer må nødvendigvis søges løst i en
god og konstruktiv dialog med de involverede myndigheder under Justitsministeriet.
 Regionsrådet bemærker i forhold til den oplyste ventetid på op til 18 måneder på
gennemførelse af mentalundersøgelser i Region Sjælland og Region Hovedstaden,
vedrører ventetid på mentalundersøgelse under indlæggelse.
Som led i Rigsrevisionens undersøgelse blev regionerne anmodet om på en given
skæringsdato (23. sept. 2020) at oplyse ventetiden på mentalundersøgelse under
indlæggelse, og Psykiatrien Region Sjælland oplyste i den forbindelse, at ventetiden var
ca. 8 uger med den tilføjelse, at ventetiden uden for corona-situationen anslås til at være
i gennemsnit 2-4 måneder. Denne ventetid vil i videst muligt omfang søges nedbragt.
Region Sjælland har over for Rigsrevisionen påpeget, at længere ventetid på
mentalundersøgelse under indlæggelse i høj grad skyldes, at Justitsministeriet for nogle
år siden - trods Region Sjællands indsigelser - besluttede, at alle ambulante
mentalundersøgelser af borgere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle
varetages af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, som er beliggende i København.
Ventetiden på ambulante mentalundersøgelser hos Retspsykiatrisk Klinik har i perioder
været meget lang, og derudover udebliver en del sjællandske patienter fra undersøgelse
hos Retspsykiatrisk Klinik på grund af lang, og efter patienternes opfattelse uoverskuelig
transport fra områder i Region Sjælland til Retspsykiatrisk Klinik i København.
Disse forhold har ført til et øget pres for at få gennemført mentalundersøgelser under
indlæggelse i psykiatriske afdelinger i Region Sjælland, og en afledt konsekvens heraf er,
at ventetiden på denne type mentalundersøgelser er steget.
 Regionsrådet vurderer, at Statsrevisorernes bemærkninger om forlænget
indlæggelsestid på grund af manglende eller uegnede kommunale tilbud også peger på,
at der er behov for mere klare regler for kommunernes forpligtelser i forhold til
hjemtagelse af patienter, der er afsluttet i psykiatrien. Det må konstateres, at det aktuelt
gældende økonomiske incitament, i form af reglerne om betaling for færdigbehandlede
patienter, ikke altid er tilstrækkeligt. Kommunernes rolle er ikke indgået i
Rigsrevisionens undersøgelse, selvom det må vurderes, at kommunerne er en meget
væsentlig aktør i det samlede billede vedrørende retspsykiatriske patienters forløb.
 Region Sjælland vil fremadrettet skærpe opmærksomheden omkring at medvirke til
overholdelse af tidsfristerne for opstart af behandlingen for retspsykiatriske patienter,
samt at der journalføres korrekt om opstarten. Når der tegner sig et billede af, at
tidsfristerne ikke altid overholdes, kan det bl.a. skyldes, at det til tider kan være meget
vanskeligt for den psykiatriske afdeling rent praktisk at opnå den nødvendige kontakt til
den patienten, og derefter motivere eller overbevise patienten om nødvendigheden af at
Side 3
møde op. Region Sjælland vil undersøge, om procedurer m.v. på dette punkt kan
forbedres.
 Tilsvarende vil Region Sjælland have fokus på, at kravet om overlægens tilsyn med den
retspsykiatriske patient inden for de første 3 måneder efterleves, og at der journaliseres
korrekt herom i patientjournalen.
 Det påpeges, at der i undersøgelsen er fundet eksempler på, at behandlingsplanerne for
patienterne ikke har været tilstrækkeligt fyldestgørende. Patientens behandlingsplan er
et væsentligt værktøj i forhold til behandling, opfølgning m.v. for patienten, og Region
Sjælland vil derfor igen indskærpe over for de psykiatriske afdelinger, at
behandlingsplanerne anvendes efter gældende retningslinjer, og at der journalføres i
overensstemmelse hermed. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Psykiatrien
Region Sjælland har påpeget over for Rigsrevisionen, at der synes at være behov for
dialog mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen om opdatering af den gældende
vejledning på området. Vejledningen er fra 2010 og er således ikke opdateret i forhold til
f.eks. senere ændringer i bl.a. psykiatriloven, samt i de konkrete behandlingsmæssige
forhold i regionerne.
 Til Statsrevisorernes bemærkninger om overskridelse af svarfrister, lange
sagsbehandlingstider hos statsadvokaten, psykiatrien og Kriminalforsorgen, samt
psykiatriens og Kriminalforsorgen manglende anmodninger om ophævelse imellem
statsadvokatens kontrolhøringer bemærker Region Sjælland, at man naturligvis
tilstræber at optimere processer og arbejdsgange, så sagsbehandlingen af patientsagerne
sker hurtigst muligt. Det opleves dog, at meget væsentlige dele af de omhandlede lange
sagsbehandlingstider må tilskrives anklagemyndigheden og domstolene, der ifølge det
oplyste i perioder har haft vanskeligt ved at følge med på grund af et markant stigende
sagspres.
 Region Sjælland vil generelt følge op på Rigsrevisionens beretning med henblik på
fortsat at styrke og udvikle de retspsykiatriske patienters forløb.
Venlig hilsen
Heino Knudsen Per Bennetsen
Regionsrådsformand Regionsdirektør


Side 1 af 5
Center for Sundhed
Enhed for Hospitalsplanlægning
Direkte 24783080
Mail marianne.bjoernoe.banke@regi
onh.dk
Journal-nr.: 21023344
Dato: 22. juni 2021
NOTAT
Til: Til Sundhedsministeriet
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr.
14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb
Indledning
Regionsrådet i Region Hovedstaden er af Sundhedsministeriet blevet anmodet om at
afgive en udtalelse om Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske
patienters forløb. Region Hovedstadens overordnede vurdering er, at Rigsrevisionen
har foretaget en nuanceret beretning om problemområderne i retspsykiatriske patien-
ters forløb med mange gode og vigtige pointer, som viser, at der er potentiale for for-
bedringer.
Region Hovedstadens udtalelse om Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om rets-
psykiatriske patienters forløb er struktureret ud fra Statsrevisorernes overordnede be-
mærkninger til beretningen.
1. Region Sjælland og Region Hovedstaden har patienter, der har ventet op mod
18 måneder på at få foretaget en mentalundersøgelse forud for dommen, hvil-
ket er 6 gange så lang tid som i de andre regioner.
2. Psykiatrien og Kriminalforsorgen har kun overholdt tidsfristerne til opstarten af
behandlingen og tilsynet i 32 % af sagerne.
3. Psykiatrien lever kun op til kravet om overlægens tilsyn med patienten i de før-
ste 3 måneder i 36 % af de patientforløb, som Rigsrevisionen har gennem-
gået.
4. Risikoen for ny kriminalitet er kun beskrevet i ca. 14 % af behandlingspla-
nerne.
5. Manglende eller uegnede boligtilbud i kommunerne har medført, at der i 2019
i 4 regioner var mindst 37 færdigmeldte retspsykiatriske patienter, som i gen-
nemsnit var indlagt i 59 dage længere end nødvendigt og i et enkelt tilfælde i
154 dage.
6. Flere retspsykiatriske forløb opretholdes i unødvendig lang tid og i unødven-
digt omfang, dels på grund af overskridelse af svarfrister og lange sagsbe-
handlingstider hos statsadvokaten, psykiatrien og Kriminalforsorgen, dels fordi
psykiatrien og Kriminalforsorgen ikke anmoder om ophævelse imellem stats-
advokatens kontrolhøringer.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb Side 2
Bemærkning 1:
Region Sjælland og Region Hovedstaden har patienter, der har ventet op mod
18 måneder på at få foretaget en mentalundersøgelse forud for dommen, hvilket
er 6 gange så lang tid som i de andre regioner.
Beretningen fremviser og problematiserer lange ventetider til mentalundersøgelser i
Østdanmark på op til 18 måneder, og at der i Østdanmark henvises flere patienter til
mentalundersøgelse under indlæggelse og frihedsberøvelse end i Vestdanmark.
I Østdanmark foretages alle ambulante mentalundersøgelser af Retspsykiatrisk Klinik,
som hører under Justitsministeriet. Det er også Retspsykiatrisk Klinik, der henviser til
mentalundersøgelser under indlæggelse, som foretages og finansieres af Region Ho-
vedstaden og Region Sjælland.
Det er Region Hovedstadens vurdering, at flertallet af mentalobservander, der af
Retspsykiatrisk Klinik henvises til at blive mentalundersøgt ifm. indlæggelse, er på ”fri
fod” og således uden et akut indlæggelsesbehov. Som det fremgår af beretningen, vil
en mentalobservand optage en plads i psykiatrien i op mod 8 uger. Der kan derfor
være ventetid på mentalundersøgelse ifm. indlæggelse, når andre patienter med
mere akut indlæggelsesbehov skal prioriteres.
Region Hovedstaden er således enig med beretningens konklusion om, at der er po-
tentiale for flere ambulante mentalundersøgelser i Østdanmark. Det er ligeledes Re-
gion Hovedstadens vurdering, at en del af de patienter, som henvises fra Retspsykia-
trisk Klinik til mentalundersøgelse ifm. indlæggelse, kunne udføres ambulant, og at
ventetiden til mentalundersøgelse ifm. indlæggelse dermed kunne reduceres.
Region Hovedstaden bemærker desuden, at der løbende arbejdes med at nedbringe
ventetiderne til mentalobservation under indlæggelse. Den venteliste, som indgik i
Rigsrevisionen beretning er afviklet. Der er aktuelt ingen venteliste for mentalunder-
søgelse under indlæggelse. Herudover har Region Hovedstadens Psykiatri udarbej-
det en ny arbejdsgang i forhold til visitering af patienter til mentalundersøgelser under
indlæggelse. Denne arbejdsgang skal minimere risiko for ventetid fremadrettet.
Bemærkning 2, 3 og 4:
2: Psykiatrien og Kriminalforsorgen har kun overholdt tidsfristerne til opstarten
af behandlingen og tilsynet i 32 % af sagerne.
3: Psykiatrien lever kun op til kravet om overlægens tilsyn med patienten i de
første 3 måneder i 36 % af de patientforløb, som Rigsrevisionen har gennem-
gået.
4: Risikoen for ny kriminalitet er kun beskrevet i ca. 14 % af behandlingspla-
nerne.
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb Side 3
Bemærkning 2, 3 og 4 omhandler alle krav og frister i forbindelse med opstart af for-
løb for retspsykiatriske patienter og deres behandling. Derfor behandles de tre be-
mærkninger samlet.
Det er Region Hovedstadens vurdering, at den manglende dokumentation i sagerne
giver en formodning om, at frister og krav ikke er overholdt i de konkrete sager.
Det er Region Hovedstadens vurdering, at der er potentiale for forbedringer, hvad an-
går dokumentation af de retspsykiatriske behandlingsforløb i psykiatrien og overhol-
delsen af fristerne beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2010 for den be-
handlingsansvarlige overlæge.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder derfor aktuelt med, hvordan Sundhedsplat-
formen bedre kan anvendes til at understøtte en forbedret dokumentation af kravene.
Dette arbejde består i udvikling af en mere dynamisk anvendelse af den retslige fane i
Sundhedsplatformen eventuelt med udvikling af flere notifikationskrav omkring frister,
og hvorvidt dokumentationskrav er udført i forløbet. Bedre understøttelse af doku-
mentationen af retspsykiatriske forløb i Sundhedsplatformen forventes at forbedre do-
kumentationen af den behandling og vurdering, som psykiatrien udfører, som fx vur-
dering af risikoen for ny kriminalitet. Derudover forventer Region Hovedstaden, at
flere notifikationer i Sundhedsplatformen bidrager til, at krav og frister i højere grad
overholdes.
Som påpeget ved de tidligere høringer, er det samtidig Region Hovedstadens vurde-
ring – hvilket understøttes af de andre regioner – at Sundhedsstyrelsens vejledning
fra 2010 for den behandlingsansvarlige overlæge på flere områder ikke aktuelt under-
støtter det bedste behandlingsforløb for den retspsykiatriske patient. Region Hoved-
staden imødekommer derfor Sundhedsstyrelsens tidligere tilbagemelding til Rigsrevi-
sionen om, at de gerne vil drøfte vejledningen med regionerne.
Bemærkning 5:
Manglende eller uegnede boligtilbud i kommunerne har medført, at der i 2019 i 4
regioner var mindst 37 færdigmeldte retspsykiatriske patienter, som i gennem-
snit var indlagt i 59 dage længere end nødvendigt og i et enkelt tilfælde i 154
dage.
Det fremgår af beretningen, at psykiatriens koordinering med kommunerne er vanske-
ligere end koordineringen med Kriminalforsorgen. Det fremgår desuden, at psyki-
atrien i nogle tilfælde fastholder patienterne i en indlæggelse efter færdigmelding, hvis
psykiatrien mener, at den sociale indsats ikke er tilstrækkelig.
Region Hovedstaden understreger, at Region Hovedstadens Psykiatri har et godt
samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden omkring de retspsykiatriske pa-
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb Side 4
tienter. Som tidligere bemærket er Region Hovedstaden dog kritisk overfor, at kom-
munernes indsats ikke indgår i Rigsrevisionens undersøgelse. At kommunerne ikke
er en del af undersøgelsen betyder, at de sparsomme data angående koordinering
mellem regioner og kommuner kun er indhentet fra regionerne.
Derudover er Region Hovedstaden ikke enig i beretningens vurdering af, at psyki-
atrien fastholder patienter i indlæggelse efter færdigmelding i de tilfælde, hvor psyki-
atrien mener, at den sociale indsats ikke er tilstrækkelig.
Region Hovedstaden er ikke en af de fire regioner, der har bidraget med data fra
2019. Region Hovedstaden har derfor i høringerne gjort Rigsrevisionen opmærksom
på, at denne konklusion burde nuanceres.
Ifølge Serviceloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde bolig/socialindsats, når pati-
enterne er færdigmeldt, men kommunerne lever ikke altid op til den forpligtelse.
Manglende udskrivelse af færdigmeldte patienter skyldes ikke, at psykiatrien har vur-
deret kommunens sociale indsats til at være utilstrækkelig, men at der ikke er tilbudt
en social indsats, hvortil der kan ske udskrivelse.
Ved de fleste behandlingsdomme kan retspsykiatriske patienter jævnfør vejledningen
for den behandlingsansvarlige overlæge nægtes udskrivelse og kan genindlægges
ved mistanke om risiko for fornyet kriminalitet. Det er overlægens ansvar at vurdere
denne risiko. Der kan således være retspsykiatriske patienter, som er færdigmeldt be-
handlingsmæssigt, men hvor udskrivelse til gaden, hjemløsetilbud og venner/familie
ikke er lægeligt fagligt forsvarligt i forhold til patientens kriminalitetsrisiko eller risiko
for tilbagevenden af psykose.
Kommunerne bærer derfor noget af ansvaret for, at en del af de færdigmeldte rets-
psykiatriske patienter ikke kan udskrives efter færdigmelding.
Bemærkning 6:
Flere retspsykiatriske forløb opretholdes i unødvendig lang tid og i unødven-
digt omfang, dels på grund af overskridelse af svarfrister og lange sagsbehand-
lingstider hos statsadvokaten, psykiatrien og Kriminalforsorgen, dels fordi psy-
kiatrien og Kriminalforsorgen ikke anmoder om ophævelse imellem statsadvo-
katens kontrolhøringer.
Beretningen rejser kritik af, at Kriminalforsorgen og psykiatrien ikke anmoder om
domsophævelse mellem statsadvokatens årlige kontroller, hvilket Region Hovedsta-
den tager til efterretning.
Forhold vedrørende retspsykiatriske patienter med misbrugsproblemer
Beretningen beskriver, at der er en strukturel hindring for psykiatrien i forhold til at an-
mode om domsophævelse, når der er tale om patienter med misbrugsproblemer.
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb Side 5
Den strukturelle hindring består i, at patienter ikke kan få den misbrugsbehandling i
psykiatrien, som er nødvendig for, at risikoen for ny kriminalitet vurderes tilstrækkeligt
reduceret, fordi misbrugsbehandlingen hører under kommunerne.
Det har den konsekvens, at psykiatrien henviser patienter til relevant domophævelse,
som afvises af statsadvokaten, fordi patienten fortsat har misbrugsproblemer.
Region Hovedstaden vurderer, at dette er et væsentligt element i beretningen, da det
betyder, at psykiatrien bliver pålagt at beholde patienten i psykiatrisk behandling og
fastholde den retspsykiatriske foranstaltning uden at kunne tilbyde den misbrugsbe-
handling, patienten har behov for. Hvis psykiatrien også varetog misbrugsbehandlin-
gen af psykiatriske patienter med et samtidigt misbrug, er det Region Hovedstadens
vurdering, at psykiatrien i nogle tilfælde ville kunne anmode om domsophævelse tidli-
gere.
Udtalelser vedr. øvrige forhold i beretningen:
Revisionskriterierne beskrevet i beretningens afsnit 1.3
Rigsrevisionen skriver i beretningen, at patientlisterne vedrørende start af behandling
i 2016 fra Sundhedsdatastyrelsen ikke var retvisende, da psykiatrien ikke havde an-
vendt koderne korrekt ved registrering af dommene.
Som beskrevet i et tidligere høringssvar til beretningen, er det Region Hovedstadens
klare opfattelse, at der ikke udelukkende er tale om fejlregistreringer/forkert kodeangi-
velse i psykiatrien, men derimod at der også kan rettes kritik mod Sundhedsdatasty-
relsen/ministeriet omkring, hvordan koderne skal anvendes. Rigsrevisionen har på
baggrund af høringssvaret givet den tilbagemelding, at de fastholder, at psykiatrien
har brugt koderne forkert, men også at kritikken er historisk efter overgang til det nye
landspatientregister (LPR3). Region Hovedstaden er enig i dette, samt at oprettelsen
af en landsdækkende database for retspsykiatri forhåbentlig vil bidrage til en forbed-
ret datakvalitet.


Side 1 af 3
Psykiatriledelsens stab
Kontorchef
Søren Riemann
Direkte +4540713606
sr@rn.dk
21. juni 2021
Region Nordjyllands bemærkninger til
Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om
retspsykiatriske patienters forløb
Rigsrevisionen offentliggjorde den 16. april kl. 14 en beretning om retspsykiatriske patienters forløb.
Beretningens fokus, formål og metode
Beretning har fokus på retspsykiatriske patienters forløb. En retspsykiatrisk patient er en person, der har
begået kriminalitet, men som på grund af en psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling har fået en
foranstaltningsdom i stedet for en straf. Formålet med den retspsykiatriske patients forløb er at give relevant
psykiatrisk behandling og at forebygge kriminalitetsrecidiv.
Forløbet for retspsykiatriske patienter er komplekst og involverer flere forskellige myndigheder under
Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2020. Baggrunden er, at antallet af
retspsykiatriske patienter på landsplan næsten er tredoblet fra 1.445 patienter i 2001 til 4.254 patienter i
2018, mens psykiatrierne generelt er udfordret på kapaciteten. Samtidig viste en undersøgelse fra
Kriminalforsorgen i 2010, at der i de retspsykiatriske patienters forløb var udfordringer, som risikerede at
forlænge forløbene.
Undersøgelsen er en tværgående forløbsundersøgelse baseret på 2 stikprøver af henholdsvis 117 og 75
retspsykiatriske patientforløb. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og
regionerne sikrer, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, hvor myndighederne
overholder kravene. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
 Opfylder myndighederne krav i indledningen af retspsykiatriske forløb?
 Opfylder myndighederne krav til retspsykiatriske patienters behandlingsforløb?
 Overholder myndighederne krav til afslutning af retspsykiatriske patienters forløb?
Beretningen omhandler perioden primo 2016 til ultimo 2019. Den bygger på en gennemgang af dokumenter,
stikprøver og registerdata. Rigsrevisionen har desuden gennemført møder med centrale aktører på området
herunder de fem regioner, Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og statsadvokaterne.
Beretningen formidler ikke kritik af de enkelte regioner, men adresserer regionerne samlet som én aktør.
Den eneste undtagelse fra dette gennemgående princip er, at der i beretningen udtrykkes anerkendelse af
NOTAT
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Side 2 af 3
Vestdanmarks – og herunder Region Nordjyllands – evne til i høj grad at sikre gennemførelse af
mentalundersøgelser i ambulant regi.
Beretningens konklusioner
Beretningens hovedkonklusion er som følger: ”Justitsministeriet og regionerne har ikke i tilstrækkelig grad
sikret, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, hvor myndighederne overholder
kravene. Konsekvensen er, at der er risiko for, at retspsykiatriske patienter ikke modtager den nødvendige
kriminalpræventive hjælp, og i nogle tilfælde kan patientens retssikkerhed krænkes, mens psykiatriens
kapacitet sættes under øget pres.”
Hovedkonklusionen baserer sig på følgende delkonklusioner, som adresserer de tre
undersøgelsesspørgsmål:
Delkonklusion 1: Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle krav til opstarten af det
retspsykiatriske forløb.
Rigsrevisionen skriver: ”Når en person bliver idømt en foranstaltning, opstartes den retspsykiatriske patients
forløb for langsomt. I 34 % af sagerne beskikkes patienten ikke en bistandsværge i umiddelbar forlængelse
af dommen. I de sager får patienten ikke nødvendigvis bistand i opstarten af behandlingsforløbet. I
halvdelen af sagerne modtager psykiatrien og Kriminalforsorgen anmodningen om at opstarte forløbet mere
end 1 måned efter domsfældelsen, og de kan derfor ikke opstarte behandling og tilsyn hurtigt. Endelig
overholder psykiatrien og Kriminalforsorgen kun i 32 % af sagerne tidsfristerne for opstarten af forløbet.
I både Øst- og Vestdanmark gennemføres størstedelen af mentalundersøgelserne ambulant, hvilket de som
udgangspunkt skal i henhold til Rigsadvokatmeddelelsen. Andelen af mentalundersøgelser, der er foretaget
under indlæggelse, er imidlertid 9-11 procentpoint højere øst for Storebælt end i de 3 regioner vest for
Storebælt. Det indikerer, at der er et potentiale for, at flere mentalundersøgelser kan foretages ambulant i
Østdanmark og dermed uden at frihedsberøve patienten.”
Rigsrevisionens beretning indeholder desværre ikke oplysninger om, hvorvidt de anførte andele på
landsplan også karakteriserer Region Nordjylland. Psykiatrien i Region Nordjylland vil dog nu i samarbejde
med relevante myndigheder undersøge, om kritikken indeholdt i delkonklusion 1 giver anledning til justering
af praksis.
Samtidig vil Psykiatrien fortsætte den eksisterende og anerkendte praksis vedr. en høj andel ambulant
gennemførelse af mentalundersøgelser.
Delkonklusion 2: Myndighederne har for størstedelen af patienterne ikke overholdt alle krav til det
retspsykiatriske behandlingsforløb.
Rigsrevisionen skriver: ”Psykiatrien og Kriminalforsorgen har kun i begrænset omfang overholdt kravene til
behandlings- og tilsynsforløb. Begge myndigheder skal opfylde en række krav for at sikre, at patienten
modtager den nødvendige behandling og det tilstrækkelige tilsyn. Psykiatrien opfylder i 36 % af de
gennemgåede retspsykiatriske forløb kravet til, hvor ofte overlægen skal tilse patienten i de første 3
måneder. Undersøgelsen viser også, at psykiatriens behandlingsplaner i de fleste sager ikke lever op til
kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning og derfor hverken giver patienten et overblik over sit forløb eller
giver tilstrækkelig vejledning til de sundhedsfaglige medarbejdere. Kriminalforsorgen har i 76 af 100 sager
ikke foretaget en behovs- og risikovurdering af patienten, som Kriminalforsorgen kan bruge til at
tilrettelægge tilsynet efter. Gennemgangen viser, at Kriminalforsorgen kun i 1 af 100 sager har
Side 3 af 3
dokumenteret, at kravene til møder med patienten er overholdt, indtil behovs- og risikovurderingen er
foretaget.
Endelig viser undersøgelsen, at psykiatrien i en del tilfælde ikke udskriver patienter, der ikke længere kræver
indlæggelse, fordi psykiatrien afventer, at kommunen finder et boligtilbud til patienten, der er egnet til at
understøtte den kriminalpræventive indsats. I 2019 havde psykiatrien færdigmeldt 37 retspsykiatriske
patienter, som gennemsnitligt var indlagt 59 dage længere end nødvendigt. Den patient, som var indlagt
længst efter færdigmeldingen, måtte vente i 154 dage på at blive udskrevet. Regionerne har oplyst, at der
reelt er væsentligt flere færdigbehandlede patienter, som venter på et boligtilbud, men ikke er færdigmeldte.
Det betyder, at deres forløb bliver unødigt indgribende.”
Rigsrevisionens beretning giver desværre ikke viden om, hvor udbredte de beskrevne problemstillinger er i
Region Nordjylland. Psykiatrien tager derfor nu selv initiativ til en lokal undersøgelse, som skal afdække
omfang og karakter af eventuelle problemer i Region Nordjylland.
Psykiatrien i Region Nordjylland har i forbindelse med fokus på behandling af patienter med psykoselidelser
identificeret behov for ekstra formidling af de særlige krav til behandling af foranstaltningsdømte og vil
arbejde videre med dette. Den beskrevne problematik vedr. færdigbehandlede patienter, som ikke kan
udskrives til passende kommunalt tilbud, er genstand for løbende dialog mellem Psykiatrien og de nordjyske
kommuner i den mødestruktur, som er etableret i regi af Sundhedsaftalen. Desuden monitoreres udviklingen
i antal færdigbehandlingsdage (for alle patienter indlagt i Psykiatrien og herunder også patienter i
retspsykiatriske forløb) som led i Region Nordjyllands strategiske fokusområde om ’Sammenhæng og
nærhed’.
Delkonklusion 3: Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle krav til afslutningen af det
retspsykiatriske forløb.
Rigsrevisionen skriver: ”Statsadvokaten, psykiatrien og Kriminalforsorgen kan i højere grad sikre, at
patientens foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nødvendigt. I 33 % af
sagerne overskrider psykiatrien og Kriminalforsorgen fristen for svar til statsadvokaten. Desuden har
statsadvokaten, psykiatrien og Kriminalforsorgen lange sagsbehandlingstider, som betyder, at der samlet set
går ca. 6 måneder, fra statsadvokaten i udgangspunktet bør anmode om en udtalelse om patientens tilstand
fra psykiatrien og Kriminalforsorgen, til foranstaltningen eventuelt indbringes for retten. For at sikre, at
foranstaltningen ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt, bør psykiatrien og Kriminalforsorgen i højere
grad sikre, at foranstaltningen også anmodes ophævet mellem statsadvokatens kontrolhøringer. Psykiatrien
og Kriminalforsorgen har i ingen af de gennemgåede sager gjort dette. Heller ikke i de sager, hvor det er
registreret, at det vurderes, at patientens tilstand tilsiger, at foranstaltningen kan ophæves.
Undersøgelsen viser, at Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg har forskellig praksis for,
hvilke parter de hører ved den årlige kontrol med behovet for opretholdelse af foranstaltningen, og dermed
har de forskelligt grundlag for at vurdere, om foranstaltninger skal ophæves. Statsadvokaterne har i
forbindelse med undersøgelsen oplyst, at de nu har samme grundlag.”
Beretningen giver desværre heller ikke i forhold til delkonklusion 3 grundlag for en lokal konklusion om de
beskrevne problemers forekomst i Region Nordjylland. Psykiatrien vil dog som led i sin løbende dialog med
Statsadvokaturet og Kriminalforsorgen tage initiativ til, at problemstillingerne adresseres, og at det
undersøges, om samarbejdet kan ændres, så det i højere grad end nu understøtter hurtig sagsbehandling.
Desuden er det forventningen, at den lokale undersøgelse, som Psykiatrien i Region Nordjylland nu tager
initiativ til, også vil kunne belyse udfordringer i Nordjylland og skabe grundlag for forbedring.


Regionshuset
Viborg
Sundhedsplanlægning
Skottenborg 26
Postboks 21
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
kontakt@rm.dk
www.rm.dk
Dato 28-06-2021
Sagsbehandler Gry Brun Jensen
gry.brun.jensen@stab.rm.dk
Tel. +4561628632
Sagsnr. 1-31-72-94-20
Side 1
Udtalelse fra regionsrådet i RM vedr. statsrevisorernes
beretning om retspsykiatriske patienters forløb
I forbindelse med Statsrevisorernes beretning nr. 14/2020 om rets-
psykiatriske patienters forløb har Sundheds- og Ældreministeriet bedt
regionsrådet i Region Midtjylland om en udtalelse i henhold til § 18,
stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber mv.
Regionsrådet har behandlet sagen på regionsrådsmødet onsdag den
23. juni 2021. Regionsrådet anerkender, at der er områder, hvor Re-
gion Midtjylland kan styrke indsatsen i forhold til de retspsykiatriske
patienters forløb. Det gælder eksempelvis i forhold til rettidig opstart
af forløb, dokumentation i behandlingsplanerne og sagsgangen i for-
bindelse med afslutning af forløb.
Sikring af sammenhængende forløb
Region Midtjylland finder det meget væsentligt at sikre sammenhæn-
gende patientforløb. Det er dog en meget kompleks proces, der in-
volvere flere parter, der er gensidigt afhængige af, at mange kvali-
tetsmæssige og tidsmæssige krav overholdes.
Opstart af forløb
Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved, at Psykiatrien og Kriminalfor-
sorgen kun har overholdt tidsfristerne til opstarten af behandlingen
og tilsynet i 32 % af sagerne. Region Midtjylland bemærker hertil, at
undersøgelsen ligeledes viser, at Psykiatrien kun i 23 % af sagerne
ikke overholder kravene til opstarten af foranstaltningen. Dertil kom-
mer, at yderligere 15 % af sagerne omfatter patienter, der allerede
er i et forløb før dommen modtages. I de resterende sager fremgår
tidsrummet mellem modtagelsen af dommen og opstarten af behand-
lingen ikke.
Det kan i flere tilfælde være svært at få kontakt til patienterne. Det
kan eksempelvis skyldes, at patienterne ikke åbner eller får hjælp til
at åbne deres e-boks, eller at de er hjemløse og deres opholdsadres-
se er ukendt. Region Midtjylland vil fortsat have stort fokus på at sik-
re rettidig opstart af behandlingen og effektuering af dommen for at
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Side 2
modvirke, at patienterne får det dårligere og eventuelt begår ny kri-
minalitet i den mellemliggende periode.
Statsrevisorerne hæfter sig endvidere særligt ved, at Psykiatrien kun
lever op til kravet om overlægens tilsyn med patienten i de første 3
måneder i 36 % af de patientforløb, som Rigsrevisionen har gennem-
gået.
I Region Midtjylland følger Psykiatrien muligheden for sundhedsfaglig
delegation som beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om be-
handlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der
er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk be-
handling." Der er således i Region Midtjylland ofte tale om, at der ud-
delegeres ansvar i forhold til overlægeopgaven, således at det ofte er
andet sundhedsfagligt personale, der tilser patienten.
En del af Rigsrevisionens data omhandler sager tilbage til 2016. De
senere år har der i Region Midtjylland været fokus på, at det skal
fremgå af journalen, hvor ofte lægen skal se patienten. Region
Midtjylland medgiver dog, at vi har et forbedringspotentiale i forhold
til at dokumentere dette i behandlingsplanerne, og har på det punkt
taget initiativ til en justering af praksis.
Afslutning af forløb
Statsrevisorerne hæfter sig ved, at flere retspsykiatriske forløb opret-
holdes i unødvendigt lang tid og i unødvendigt omfang pga. overskri-
delse af svarfrister, lange sagsbehandlingstider og fordi der ikke an-
modes om ophævelse mellem statsadvokatens årlige kontrolhøringer.
Region Midtjylland medgiver, at man ofte ikke indstiller patientens
foranstaltning ændret mellem Statsadvokatens årlige kontroller. Det-
te skyldes en oplevelse af træghed/forsinkelse i processen, der gør,
at behandlingstiden på en eventuel indstilling ofte kan strække sig
længere end datoen for Statsadvokatens årlige kontrol, hvorfor en
sådan indstilling ikke vurderes meningsfuld.
Region Midtjylland anerkender imidlertid, at den oplevede træghed i
systemet ikke kan begrunde undladelse af indstilling til ophævelse af
en idømt foranstaltning, så snart der er faglig anledning til det. Regi-
on Midtjylland vil derfor sætte fokus på dette internt i Psykiatrien,
ligesom Region Midtjylland som opfølgning på Rigsrevisionens beret-
ning vil kontakte Statsadvokaten med henblik på drøftelse af, om det
er muligt at forbedre sagsgangen i forbindelse med indstilling om op-
hævelse mellem Statsadvokatens årlige kontroller.
Den kriminalpræventive indsats
Region Midtjylland er optaget af, at indsatserne i retspsykiatrien ud-
over behandling af patienterne også har et kriminalpræventivt sigte.
Side 3
Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved, at risikoen for ny kriminalitet
kun er beskrevet i 14 % af behandlingsplanerne.
I Region Midtjylland besluttede vi i 2010, at alle retspsykiatriske pati-
enter skal have udarbejdet en udskrivningsaftale eller koordinations-
plan ved udskrivelse fra sengeafsnit. Ud over de lovgivningsmæssige
krav til indholdet i udskrivningsaftalen eller koordinationsplanen er
det i regionens retningslinje defineret, at der særligt vedrørende rets-
lige patienter skal fremgå:
• særlige observationskrav, herunder om patienten har brug for
hjælp til at tage medicin mv.
• oplysninger om i hvilke situationer, patienten skal indlægges,
og i hvilke situationer den behandlingsansvarlige overlæge
skal kontaktes
• regler vedr. indlæggelse og udskrivning, f.eks. minimumvarig-
hed af indlæggelse
Udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne har vist sig som et
meget nyttigt redskab i samarbejdet med både kommunerne og Kri-
minalforsorgen.
For retspsykiatriske patienter i ambulante forløb i regionen udarbej-
des tilsvarende en tværsektoriel samarbejdsplan på tværs af region,
kommune og Kriminalforsorgen, der har samme indhold som koordi-
nationsplanen.
Region Midtjylland medgiver, at det store fokus på implementeringen
af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der er et væsentligt
redskab i forhold til at understøtte et godt samarbejde med Kriminal-
forsorgen og kommunerne om effektuering af domme, har betydet, at
oplysningerne ikke i tilstrækkelig grad også er blevet dokumenteret i
behandlingsplanerne. Region Midtjylland har derfor siden modtagel-
sen af Rigsrevisionens revisionsnotater i efteråret arbejdet målrettet
på at sikre korrekte behandlingsplaner.
Samarbejdet med kommunerne
Region Midtjylland finder, at kommunerne spiller en stor rolle i de
retspsykiatriske patienters forløb, idet patienterne – ligesom alle an-
dre borgere – lever hovedparten af deres liv uden for sygehusvæse-
net. En stor del af den rehabiliterende indsats derfor ligger i kommu-
nalt regi.
Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved, at manglende eller uegnede
boligtilbud i kommunerne medfører, at patienterne er indlagt længere
tid end nødvendigt, og at psykiatriens kapacitet sættes under unødigt
pres.
Region Midtjylland kan bekræfte, at udskrivningsparate patienter i
nogle tilfælde er indlagt i længere tid som følge af reel mangel på bo-
Side 4
tilbud. Den kriminalpræventive indsats er i den forbindelse helt cen-
tral. Når psykiatrien undlader at udskrive en patient til et botilbud,
som man ikke finder egnet, beror det således ofte på ansvaret for at
forebygge fornyet kriminalitet.
Med venlig hilsen
Anders Kühnau
Regionsrådsformand


18
Område: Udarbejdet af: Per K. Hansen
Afdeling: POB E-mail: per.kjeldsen.hansen2@rsyd.dk
Journal nr.: 21/7997 Telefon: 40220127
Dato: 23.06.2021
1
Region Syddanmark s bidrag til ministerredegørelse vedr. rets-
psykiatriske patienters forløb
Sundhedsministeriet anmoder i skrivelse af 2. juni 2021 om regionernes bidrag til brug for ministerre-
degørelse om retspsykiatriske patienters forløb, pba af Statsrevisorernes beretning herom.
Rigsrevisionen har den 16. april 2021 afgivet beretning om retspsykiatriske patienters forløb. I beret-
ningen bliver der fra statsrevisorerne udtalt kritik af bl.a. regionernes indsats for at nedbringe anven-
delsen af tvang.
Rigsrevisionen påpeger, at Justisministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at rets-
psykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, hvor myndighederne overholder kravene. Kon-
sekvensen er, at der er risiko for, at retspsykiatriske patienter ikke modtager den nødvendige kriminal-
præventive hjælp, og i nogle tilfælde kan patientens retssikkerhed krænkes, mens psykiatriens kapaci-
tet sættes under øget pres.
De 3 hovedkonklusioner i beretningen er:
1) Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle krav til opstarten af det rets-
psykiatriske forløb
2) Myndighederne har for størstedelen af patienterne ikke overholdt alle krav til det retspsykiatri-
ske behandlingsforløb
3) Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle krav til afslutningen af det
retspsykiatriske forløb
Region Syddanmark anerkender behovet for at stille fokus på retspsykiatrien og patientforløb. Det er
vigtigt at sikre disse borgere ordentlige retssikkerhedsmæssige og behandlingsmæssige forhold. Regi-
onerne har et ansvar for at sikre de behandlingsmæssige rammer og leve op til de krav der stilles til
den indsats.
Region Syddanmark bemærker indledningsvist, at Rigsrevisionens beretning om forløb for retspsykia-
triske patienter er en national beretning og ikke en beretning med afsæt i Region Syddanmark. Dvs.
den konkluderer kun i begrænset omfang på hvordan det konkret ser ud i Region Syddanmark men på
situationen på landsplan.
Beretningens resultater baserer sig samtidig på en undersøgelsesmetode med stikprøver / udvalgte
cases fra alle 5 regioner med relativt få cases i hver region, hvorfor der ikke er en tilstrækkelig repræ-
sentativitet til at det er muligt at konkludere noget præcist hverken nationalt eller for hver region.
Men uanset de metodiske udfordringer med beretningen så er Region Syddanmark meget optaget af
retspsykiatri området og vil altid læse en rapport som denne med interesse, med henblik på om regio-
nen kan behandle denne gruppe patienter endnu bedre.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Side 2 af 2
Region Syddanmark tager den overordnede kritik af den regionale del af indsatsentil efterretning og vil
arbejde på at forbedre indsatsen på de påpegende konkrete punkter omkring journalføring, dokumen-
tationskrav og overholdelse af tidsfrister mv. Region Syddanmark vil derfor se nærmere på konklusio-
nerne i forhold til evt. yderligere initiativer, ændrede procedurer mv.
Region Syddanmark bemærker dog at beretningen primært peger på utilstrækkelig overholdelse af
enkelte formelle krav til tidsfrister og overholdelse af en række meget gamle anbefalinger fra Sund-
hedsstyrelsen til retspsykiatriske behandlingsforløb.
Det er ikke optimalt, at Rigsrevisionen anvender disse anbefalinger tilbage fra2010, som på mange
områder ikke giver faglig mening i dagens psykiatri som målestok for vurdering af regionernes indsats.
Det er regionens vurdering, at disse anbefalinger på en lang række punkter ikke er i overensstem-
melse med psykiatrien i dag. Det anerkender Sundhedsstyrelsen også og vil revidere dem.
Regionen finder det positivt, at Sundhedsstyrelsen nu vil gå i dialog med regionerne herom og ser
frem til en opdatering af disse anbefalinger.
Region Syddanmark vil pointere at regionen har investeret massivt i retspsykiatrien. Men Rigsrevisio-
nens beretning med fokus på forholdene primært i 2016-2019 tager ikke højde for de massive investe-
ringer i retspsykiatri som regionen har gennemført de seneste år med fx styrket retspsykiatrisk di-
striktspsykiatri, ca 30 flere sengepladser, øget sikkerhed, mm. Senest har regionen investeret i et nyt
retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg, der åbner til september i år.
I forhold til mere konkrete punkter i beretningen bemærker Region Syddanmark:
Regionerne kritiseres for at holde længere end højest nødvendigt på færdigbehandlede retspsykiatri-
ske patienter. Region Syddanmark har ikke ønske om at fastholde patienter indlagt i psykiatrien læn-
gere end højest nødvendigt. Hvis der er noget regionen kan gøre for at reducere ventetiden mest mu-
ligt skal vi gøre det. Men en forudsætning herfor er, at også andre instanser (både kommuner, Krimi-
nalforsorgen og domstolene) også bidrager til at fremme mulighederne for at udskrive retspsykiatriske
patienter hurtigt nok. Fremadrettet vil regionen have skærpet fokus på patienternes færdigbehand-
lingsdato, samt på at sikre et godt samarbejde med kommunerne, således patienterne udskrives retti-
digt og til et tilfredsstillende boligtilbud
Region Syddanmark bemærker med tilfredshed at beretningen anerkenderregionens tilgang til mental-
undersøgelser – flest mulige ambulante – er den rette at forfølge for at sikre en mindst mulig indgri-
bende tilgang.
I beretningen kritiseres regionerne for ikke tilstrækkelig journalføring. Region Syddanmark tager denne
kritik til efterretning og vil følge op på dette.


1
11-08-2021
EMN-2020-00137
1453990
Emma Fleming
NOTAT
Danske Regioners udtalelse til Statsrevisorernes beretning om forløb
i retspsykiatrien.
Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådene om en udtalelse til Rigsrevi-
sionens beretning om forløb i retspsykiatrien. Danske Regioner er ikke omfat-
tet af Rigsrevisionens undersøgelse. Da kritikken fra Rigsrevisionen omhandler
problematikker, som Danske Regioner varetager på vegne af Regionerne, fin-
der Danske Regioner alligevel anledning til at fremsende bemærkninger.
Danske Regioner finder det positivt, at Rigsrevisionen har fokus på forløb i
retspsykiatrien, patienters retsstilling og optimalt forbrug af ressourcer i psyki-
atrien. Undersøgelsen, herunder rapportens konklusioner er vigtig for det vi-
dere arbejde med bedre forløb.
Rigsrevisionen har gode og vigtige pointer i undersøgelsen, som viser, at der
er potentiale for forbedringer og grundlag for bedre samarbejde parterne i
mellem, for at forbedre patienternes forløb.
For så vidt angår det konkrete indhold henvises til regionernes bidrag.
Statsrevisorernes bemærkning til beretningens hovedkonklusion:
Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets og regionernes arbejde med at
sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, har været
utilfredsstillende. Myndighederne har for mange patienters vedkommende
ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske
forløb. Der er således mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt,
unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patien-
tens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræ-
ventive indsats udebliver, og at patienten kan falde tilbage i ny kriminalitet,
hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning.
Statsrevisorerne bemærker, at myndighedernes og kommunernes utilstræk-
kelige indsats ved afslutningen af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at
psykiatriens – i forvejen pressede kapacitet – sættes under unødigt pres. Det
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
2
sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sen-
gepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må
vente.
Danske Regioners bemærkninger:
Danske Regioner mener, at det er nødvendigt at foretage en grundig gen-
nemgang af det retspsykiatriske område for at undersøge om rammerne for at
udmønte behandlingsdommene er rigtige og tilstrækkelige. Statsrevisorerne
peger netop på at flere retspsykiatriske forløb opretholdes i unødvendig lang
tid og i unødvendigt omfang. I lighed med Lægeforeningen1 og Sind, noterer
Danske Regioner sig, at det kan være hensigtsmæssigt at Straffelovrådet i
samarbejde med Retslægerådet og relevante organisationer vurderer, om lov-
givning og praksis virker efter hensigten og om der er proportioner i de
straffe, som psykiatriske patienter idømmes i forhold til patienter uden psyki-
atrisk sygdom.
Den store stigning i antallet af retspsykiatriske patienter og i andelen af pati-
enter, der er indlagt i retspsykiatrien, understreger et behov for en analyse af
de underliggende årsager til stigningen. Herunder om den nuværende praksis
for foranstaltningsdomme i tilstrækkelig grad virker kriminalitetsforebyggende
og understøtter en hensigtsmæssig anvendelse af psykiatriens ressourcer.
Rigsrevisionen peger i sin rapport på, at regionerne i en række tilfælde ikke
overholder Sundhedsstyrelsens vejledning. Det drejer sig om, at kravene til
indhold af behandlingsplaner kun overholdes i begrænset omfang og at over-
lægen ikke fører tilsyn med patienten som beskrevet i vejledningen. Endvidere
kritiseres regionerne for at ikke overholde tidsfrister. Regionerne tager kritik-
ken alvorligt og tager en række initiativer lokalt, som skal rette op på de kriti-
serede forhold. Danske Regioner henviser til regionernes besvarelser.
Danske Regioner har overfor Rigsrevisionen påpeget, at vejledningen er fra
2010, og der siden den gang er kommet en række ændringer af retspsyki-
atrien og lovgivningen. Danske Regioner mener på den baggrund, at vejlednin-
gen bør revideres. En opdateret vejledning bør afspejle, at udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner til en vis grad har erstattet behandlingsplanernes
funktion.
Endvidere er der sket en væsentlig ændring i antallet retspsykiatriske patien-
ter og i tiden patienterne venter på, at en foranstaltningsdom træder i kraft.
Ændringerne betyder, at flere patienter allerede har været i kontakt med psy-
kiatrien og har indledt behandling, når foranstaltningen træder i kraft. Der-
med er behovet for at blive fulgt af en overlæge nedsat i forhold til tidligere,
hvor patienterne ikke i lige så høj grad allerede var tilset og udredt. Ligeledes
er behovet for at være indlagt under opstart af foranstaltningen nedsat. Da
psykiatriens kapacitet er under pres, er det afgørende at bruge psykiatriens
1
https://www.laeger.dk/nyhed/laeger-flere-retspsykiatriske-patienter-presser-psykiatrien
3
ressourcer hensigtsmæssigt. Herunder at sengepladser ikke optages af rets-
psykiatriske patienter, der med fordel kunne behandles ambulant. Det er også
vigtigt, at patienter ikke frihedsberøves ved unødvendige indlæggelser.
Danske Regioner ser frem til at indlede et samarbejde med Sundhedsstyrelsen
om en opdatering af vejledningen og ser frem til at høre nærmere om Styrel-
sens planer om at gå i dialog med regionerne om vejledningen.
Rigsrevisionen har som følge af lov om revision, afgrænset undersøgelsen fra
den opfølgende behandling og tilbud. Statsrevisorernes bemærker dog, at ind-
læggelsestiden forlænges på grund af manglende eller uegnede kommunale til-
bud om bolig eller social støtte. Det påfører patienterne at deres frihed be-
grænses unødvendigt og desuden ressourcespild i psykiatrien. Efter Danske Re-
gioners opfattelse er det derfor nødvendigt at se forløb i retspsykiatrien i et
bredere og tværsektorielt perspektiv med blik for det samlede patient-/ bor-
gerforløb.
Den manglende sociale støtte er sammen med utilstrækkelig behandling for
psykisk sygdom og misbrug væsentlige faktorer i forhold til at forebygge krimi-
nalitet hos mennesker med psykisk sygdom. Det fremgår af en rapport, som
bygger på en undersøgelse fra 2019 som regionerne tog initiativ til2
. Rapporten
viste, at personer der mentalundersøges i forbindelse med kriminalitet, har
modtaget utilstrækkelig støtte i form af psykiatrisk behandling, sociale støtte
og misbrugsbehandling. På baggrund af rapporten besluttede regionernes psy-
kiatridirektører at nedsætte en arbejdsgruppe, der i 2019 udarbejdede 10 an-
befalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet personer med psy-
kisk sygdom3
.
Anbefalingerne peger på indsatser på tværs af sektorer, der kan højne kvalite-
ten af retspsykiatriske patienters forløb. Danske Regioner mener, at de 10 an-
befalinger kan bidrage til bedre tværsektorielt samarbejde om retspsykiatriske
patienters forløb og understøtte arbejdet med 10-års planen for psykiatrien.
Danske Regioner mener, at det er afgørende, at Ministeriet i den kommende
sundhedsreform og i 10-år planen for psykiatrien klarlægger ansvaret for en
opfølgende indsats, så patienter kan blive udskrevet i tide og uhensigtsmæssige
genindlæggelser og recidiv til kriminalitet undgås. Ministeriet bør se på kom-
munernes ansvar for at forebygge og følge op på retspsykiatriske forløb, i det
kommunerne er en meget væsentlig aktør i det samlede billede vedrørende
retspsykiatriske patienters forløb.
2
https://www.regioner.dk/media/12261/rapporten-sammenhaeng-mellem-behandling-sto-
ette-og-kriminalitet-30-01-2019.pdf
3
https://www.regioner.dk/media/12260/anbefalinger-til-kriminalitetsforebyggende-indsat-
ser-maalrettet-mennesker-med-psykisk-sygdom.pdf
4
Rigsrevisionen beskriver, at patienter får unødvendigt lange forløb, fordi Stats-
advokaten indstiller patienter med misbrugsproblemer til forlængelse af foran-
staltning. Dette sker selvom patienten er stabiliseret for den psykiatriske del af
sygdommen og den opfølgende behandling for misbrug skal ske i kommunen.
Danske Regioner mener, at det er afgørende at retspsykiatriske patienter kan
behandles for både misbrug og psykisk sygdom sammen, da samtidigt misbrug
og svær psykisk sygdom er en kompleks problemstilling, og der derfor er behov
for særligt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Det er også afgørende at
én aktør har ansvaret for patientens behandling, så ansvaret ikke forskydes og
patienten modtager insufficient behandling. Utilstrækkelig misbrugsbehand-
ling er en underliggende årsag til at personer med psykisk sygdom begår krimi-
nalitet og bliver retspsykiatriske patienter.
Danske Regioner afventer fortsat, at der jf. økonomiaftalerne for 2021 og 2022
sker en snarlig afklaring af den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner
og kommuner. Etablering af et samlet ansvar for behandling af dobbeltdiagno-
ser er efter Danske Regioners opfattelse en forudsætning for at skabe en mere
sammenhængende, samtidig og helhedsorienteret indsats, hvor forløb ikke bli-
ver unødvendigt lange, fordi der er problemer med ansvar sektorerne i mellem.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Region Sjælland og Region Hovedsta-
den har patienter, der har ventet op mod 18 måneder på at få foretaget en
mentalundersøgelse forud for dommen, hvilket er 6 gange så lang tid som i de
andre regioner. Den forlængede ventetid på mentalundersøgelser for patienter
i det østlige Danmark har sammenhæng med organiseringen af mentalunder-
søgelser. Organiseringen indebærer, at alle ambulante undersøgelser fra Re-
gion Hovedstaden og Region Sjælland skal ske hos Retspsykiatrisk Klinik i Kø-
benhavn. Organiseringen betyder endvidere, at domstolene oftere idømmer
patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland indlæggelse til mentalun-
dersøgelse. Patienterne idømmes indlæggelse, da de udebliver fra ambulante
undersøgelse, da de oplever rejsetiden til København som lang og uoverskuelig.
Dermed udsættes patienter fra de to regioner for unødvendig frihedsberøvelse
i forhold til patienter fra de øvrige regioner. Rigsrevisionen beskriver, at forskel-
len på andelen af mentalundersøgelser, der blev gennemført ambulant i Øst-
danmark og de 3 regioner i Vestdanmark i 2020 var på 9-11 procentpoint. En
forskel som regionerne i øvrigt ikke kompenseres for økonomisk.
Danske Regioner mener, at organiseringen af mentalundersøgelserne bør æn-
dres i Østdanmark, så regionerne varetager mentalundersøgelser ambulant og
under indlæggelse, som i resten af landet. Det vil betyde, at flere kan ses am-
bulant, som Rigsadvokaten foreskriver. Samt at flest muligt kan undersøges i
nærheden af deres bopæl. Begge dele vil minimere ressourcespild i psykiatrien
og forebygge unødvendig frihedsberøvelse.
Danske Regioner vil afslutningsvist gerne kvittere for, at Sundhedsministeriet
er gået aktivt ind i et nyt samarbejdsforum med Kriminalforsorgen og Danske
Regioner. Det nye forum kan skabe dialog mellem parterne og der kan arbejdes
5
direkte med problemstillinger i spændfeltet mellem psykiatrien og Kriminalfor-
sorgen.


Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr.
beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb
Statsrevisorerne har den 28. april 2021 fremsendt Rigsrevisionens beretning nr.
14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb og har samtidig anmodet om en
redegørelse over beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorenes
bemærkninger.
Jeg vil indledningsvist kvittere for beretningen, som sætter fokus på et område med
stor kompleksitet og mange forskellige aktører, ligesom det er et område, hvor der er
sket en stor stigning af antallet af patienter. Således er der gennem de seneste 20 år
sket en tredobling af patienter i retspsykiatrien. Det psykiatriske område, herunder
retspsykiatrien, er og vil også fremadrettet være en stor prioritet for regeringen, og
det er derfor vigtigt, at der bliver fulgt op på kritikpunkterne i redegørelsen.
Til brug for ministerredegørelsen er der indhentet udtalelser fra regionsrådene, som
er indarbejdet i redegørelsen. Udtalelserne fra regionsrådene er vedlagt som bilag.
Derudover har hhv. Danske Regioner og KL fremsendt en udtalelse om beretningen,
som vedlægges.
1. Generelle bemærkninger til beretningen
Det fremgår af hovedkonklusionen i Rigsrevisionens beretning, at Justitsministeriet
og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at retspsykiatriske patienter får et
sammenhængende forløb, hvor myndighederne overholder kravene. Konsekvensen
er, at der er risiko for, at retspsykiatriske patienter ikke modtager den nødvendige
kriminalpræventive hjælp, og i nogle tilfælde kan patienternes retssikkerhed
krænkes, mens psykiatriens kapacitet sættes under pres.
I det følgende vil jeg forholde mig til beretningens konklusioner samt udtalelserne fra
regionsrådene, for så vidt angår regionerne. Jeg vil derudover forholde mig til de
overvejelser og tiltag, beretningen har givet anledning til.
Jeg bemærker, at redegørelsen er koordineret med Justitsministeriet.
2. Delkonklusion: Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle
krav til opstarten af det retspsykiatriske forløb
I beretningen konkluderes det, at myndighederne for mange af patienterne ikke har
overholdt alle krav til opstarten af det retspsykiatriske forløb.
Det konkluderes i den forbindelse, at beretningen viser, at størstedelen af
mentalundersøgelser gennemføres ambulant i både Øst- og Vestdanmark. Dog er
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ministersvar@ft.dk
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2000475
Dok. nr.: 1861123
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt
Side 2
andelen af mentalundersøgelser, der er foretaget under indlæggelse, 9-11
procentpoint højere øst for Storebælt end i de 3 regioner vest for Storebælt.
Statsrevisorerne har i den forbindelse særligt hæftet sig ved, at Region Sjælland og
Region Hovedstaden har patienter, der har ventet op mod 18 måneder på at få
foretaget en mentalundersøgelse under indlæggelse forud for dommen, hvilket er 6
gange så lang tid som i de andre regioner.
Endelig har Statsrevisorerne hæftet sig ved, at psykiatrien og Kriminalforsorgen kun
har overholdt tidsfristerne til opstarten af behandlingen og tilsynet i 32 % af sagerne.
2.1 Bemærkninger fra regionerne og Danske Regioner
Regionsrådet i Region Sjælland har bl.a. bemærket, at den længere ventetid skyldes,
at Justitsministeriet for nogle år siden besluttede, at alle ambulante
mentalundersøgelser af borgere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle
varetages af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, som er beliggende i
København. Region Sjælland har anført, at ventetiden på ambulante
mentalundersøgelser hos Retspsykiatrisk Klinik i perioder har været meget lang, og at
en del sjællandske patienter derudover udebliver fra undersøgelse på grund af lang,
og efter patienternes opfattelse, uoverskuelig transport til København.
Regionsrådet i Region Hovedstaden har bl.a. bemærket, at regionsrådet er enig i, at
der er potentiale for flere ambulante mentalundersøgelser i Østdanmark, og at en del
af de patienter, som henvises fra Retspsykiatrisk Klinik til mentalundersøgelse i
forbindelse med indlæggelse, kunne udføres ambulant. Ventetiden ville dermed
kunne reduceres i forbindelse med indlæggelse.
Danske Regioner har supplerende bemærket, at den forlængede ventetid for
patienter i det østlige Danmark skyldes, at alle ambulante mentalundersøgelser fra
Region Hovedstaden og Region Sjælland skal ske hos Retspsykiatrisk Klinik i
København, og at sjællandske patienter udebliver fra undersøgelse og dermed oftere
bliver idømt behandling, fordi patienterne oplever rejsetiden til København for lang.
Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne varetager mentalerklæringer både
ambulant og under indlæggelse som i resten af landet.
Endelig har flere af regionsrådene, herunder regionsrådet i Region Hovedstaden,
regionsrådet i Region Midtjylland og til dels regionsrådet i Region Nordjylland,
bemærket, at regionsrådene anerkender, at der er potentiale for forbedringer, og at
der enten er iværksat tiltag til forbedringer eller undersøgelser om, hvorvidt der er
behov for at justere praksis.
2.2 Sundhedsministerens bemærkninger
Jeg har noteret mig regionsrådenes bemærkninger, herunder at Region Hovedstaden
er enige i, at der er potentiale for flere ambulante mentalundersøgelser, samt at der
er forbedringspotentiale i forhold til opstarten af behandlingen og tilsynet.
For så vidt angår Region Sjælland og Danske Regioners anbefaling om, at regionerne
skal varetage mentalerklæringer ambulant og under indlæggelse i det østlige
Danmark, kan jeg oplyse, at regeringen har besluttet at nedsætte en tværministeriel
arbejdsgruppe, som skal udarbejde en analyse af det retspsykiatriske område.
Arbejdsgruppen vil bestå af Justitsministeriet som formand samt Sundhedsministeriet
og Finansministeriet. Der vil endvidere være bidrag fra relevante fagministerier og
Side 3
underliggende myndigheder, ligesom Danske Regioner og KL i relevant omfang vil
blive inddraget.
Formålet med analysen er at tilvejebringe et forbedret overblik over den
organisatoriske forankring samt centrale processer og sagsgange m.v. i og på tværs af
myndighederne på området.
Som en del af arbejdet med analysen skal arbejdsgruppen bl.a. se nærmere på
spørgsmålet om ventetiden til udfærdigelsen af mentalundersøgelser. Jeg har derfor
en forventning om, at arbejdsgruppen bl.a. vil undersøge dette forhold nærmere og i
den forbindelse inddrage konklusionerne fra Rigsrevisionens beretning.
Analysen igangsættes efter planen i efteråret 2021 med henblik på afrapportering til
regeringen ultimo 2022.
3. Delkonklusion: Myndighederne har for størstedelen af patienterne ikke
overholdt alle krav til det retspsykiatriske behandlingsforløb
I beretningen konkluderes det, at myndighederne for størstedelen af patienterne ikke
har overholdt alle krav til det retspsykiatriske behandlingsforløb.
Statsrevisorerne har i den forbindelse b.la. hæftet sig ved, at psykiatrien kun lever op
til kravet om overlægens tilsyn med patienten i de første 3 måneder i 36 % af de
patientforløb, som Rigsrevisionen har gennemgået.
Endelig har Statsrevisorerne hæftet sig ved, at manglende eller uegnede boligtilbud i
kommunerne har medført, at der i 2019 i fire regioner var mindst 37 færdigmeldte
retspsykiatriske patienter, som i gennemsnit var indlagt 59 dage længere end
nødvendigt og i et enkelt tilfælde 154 dage.
3.1 Bemærkninger fra regionsrådene, Danske Regioner og KL
Region Nordjylland har bemærket, at de vil tage initiativ til en lokal undersøgelse,
som skal afdække omfang og karakter af eventuelle problemer i Region Nordjylland.
Regionsrådet i Region Hovedstaden har bemærket, at de anerkender, at der er
potentiale for forbedringer. Regionsrådet bemærker dog, at Sundhedsstyrelsens
vejledning fra 2010 om den behandlingsansvarlige overlæge på flere områder ikke
understøtter det bedste behandlingsforløb for den retspsykiatriske patient.
Regionsrådet imødekommer derfor Sundhedsstyrelsens tidligere tilbagemelding om,
at de ønsker at drøfte vejledningen med regionsrådene.
Regionsrådet i Region Midtjylland har henvist til, at der ofte uddelegeres ansvar i
forhold til overlægeopgaven, således at det ofte er andet sundhedsfaglig personale,
der tilser patienten. Regionsrådet har dog medgivet, at der er et
forbedringspotentiale i forhold til dokumentation af dette i behandlingsplanerne, og
at de derfor har taget initiativ til en justering af praksis.
Regionsrådet i Region Sjælland har bemærket, at regionsrådet vil have fokus på, at
kravet om overlægens tilsyn med den retspsykiatriske patient efterleves, og at der
journaliseres korrekt herom i patientjournalen. Regionsrådet vil endvidere indskærpe
for de psykiatriske afdelinger, at behandlingsplanen skal anvendes efter de gældende
retningslinjer. Dog bemærker regionsrådet, at der synes at være behov for dialog
mellem regionsrådene og Sundhedsstyrelsen om opdatering af den gældende
Side 4
vejledning på området, som er fra 2010 og således ikke opdateret i forhold til
ændringer i bl.a. psykiatriloven samt i de konkrete behandlingsmæssige forhold i
regionerne. Endelig har regionsrådet, for så vidt angår de uegnede kommunale
tilbud, bemærket, at der er behov for mere klare regler for kommunernes
forpligtigelser i forhold til hjemtagelse af patienter, der er afsluttet i psykiatrien.
Regionsrådet i Region Syddanmark har bemærket, at de tager den overordnede kritik
af regionernes indsats til efterretning, og at regionsrådet bl.a. vil følge op på kritikken
af, at regionernes journalføring ikke har været tilstrækkelig. Regionsrådet pointerer
samtidig, at regionen har investeret massivt i retspsykiatrien, hvilket beretningen ikke
har taget højde for. Bl.a. har regionen investeret i et nyt retspsykiatrisk afsnit i
Esbjerg som åbner i september 2021. Endelig henviser regionsrådet til, at
Sundhedsstyrelsens vejledning er fra 2010 og ikke er i overensstemmelse med det
retspsykiatriske område i dag. Regionsrådet finder det derfor positivt, at
Sundhedsstyrelsen vil gå i dialog med regionsrådet om en opdatering.
Danske Regioner har supplerende bemærket, at Danske Regioner mener, at
Sundhedsstyrelsens vejledning bør revideres, og at Danske Regioner ser frem til at
indlede et samarbejde med Sundhedsstyrelsen herom. Danske Regioner har
endvidere bemærket, for så vidt angår forlængelse af indlæggelsestiden, at det er
afgørende, at Sundhedsministeriet i 10-års plan for psykiatri klarlægger ansvaret for
den opfølgende indsats, så patienter kan blive udskrevet i tide, og uhensigtsmæssige
genindlæggelser og recidiv til kriminalitet undgås. Kommunerne er en væsentlig aktør
i denne forbindelse. Danske Regioner har derudover bemærket, at utilstrækkelig
misbrugsbehandling er en underliggende årsag til, at personer med psykisk sygdom
begår kriminalitet og bliver retspsykiatriske patienter. Danske Regioner mener derfor,
at etablering af et samlet ansvar for behandling af dobbeltdiagnoser er en
forudsætning for at skabe en mere sammenhængende indsats, hvor forløb ikke bliver
unødvendigt lange. Danske Regioner kvitterer afslutningsvist for, at
Sundhedsministeriet er gået aktivt ind i et nyt samarbejdsforum med
Kriminalforsorgen og Danske Regioner.
Endelig har KL b.la. gjort opmærksom på, at det er psykiatriens ansvar at behandle
misbrug under indlæggelse og at koordinere med den kommunale
misbrugsbehandling efter indlæggelse. KL har endvidere bemærket, at de senere års
udvikling, hvor langt flere mennesker henvender sig til kommunerne om hjælp og
støtte som følge af psykiske problemstillinger, har betydning for, hvor hurtigt der kan
tilvejebringes fx botilbud. Samtidig er det kommunernes opfattelse, at patienter, der
registreres færdigbehandlet, i flere tilfælde ikke er parate til udskrivning til eget hjem
eller botilbud, og at der er behov for et langt tættere samspil mellem den regionale
psykiatri og kommunerne. Det er derudover KL’s opfattelse, at et tættere sa arbejde
mellem kommune/botilbud og den regionale psykiatri såvel under indlæggelse som
efter udskrivning vil kunne understøtte en forbedring af patientforløb. Kommunerne
efterspørger fx en langt mere udgående psykiatrisk bistand og rådgivning fra den
regionale psykiatri efter endt indlæggelse, fx ved at der sikres botilbudsteams og lign.
løsninger. KL anbefaler, at dette tema kommer til at indgå i forhandlingerne om den
kommende 10-års plan for psykiatrien.
3.2 Sundhedsministerens bemærkninger
Jeg har noteret mig, at samtlige regionsråd har anerkendt, at der er et
forbedringspotentiale i forhold til overholdelse af krav til de retspsykiatriske
behandlingsforløb, herunder særligt i forhold til kravet om overlægens tilsyn.
Side 5
Flere af regionsrådene samt Danske Regioner har derudover bemærket, at de mener
at der er behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens vejledning om
behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en
behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling (vejledning nr. 9614
af 8. november 2010). Jeg kan i den forbindelse henvise til, at Sundhedsstyrelsen i løbet
af efteråret 2021 vil gå i dialog med Danske Regioner med henblik på en opdatering af
vejledningen.
For så vidt a går Da ske Regio er og KL’s be ærk i ger o -års planen for
psykiatri, kan jeg oplyse, at det første skridt i arbejdet med at give psykiatrien et
tiltrængt løft blev taget, da regeringen sammen med aftalepartierne bag aftalen om
finansloven for 2020 blev enige om at prioritere 600 mio. kr. fra 2020 og hvert år
fremover til at styrke psykiatrien med mere kapacitet i form af flere senge og mere
personale. I aftalen blev der øremærket 90 mio. kr. årligt til at styrke retspsykiatrien,
herunder til at udvide antallet af retspsykiatriske senge og styrke kvaliteten i
retspsykiatrien. Oprettelsen af flere retspsykiatriske senge skal bl.a. understøtte, at
de retspsykiatriske patienter ikke optager pladser fra andre patienter indlagt i
behandlingspsykiatrien, herunder at patienter ikke udskrives for tidligt fra
behandlingspsykiatrien. Det kan bidrage til at forebygge yderligere kriminalitet og
være med til sikre bedre rehabilitering blandt mennesker med psykisk sygdom.
Prioriteringen af de permanente FL20-midler skal ses i sammenhæng med arbejdet
med en 10-års plan for psykiatrien, som skal sætte den lange retning for psykiatrien
på tværs af sundheds- og socialområdet og adressere de mere grundlæggende
udfordringer med en klar forventning om, hvor psykiatrien skal være om 10 år. Det
forudsætter sammenhængende og holdbare løsninger og ikke fragmenterede
enkeltstående tiltag. Et af fokusområderne i 10-års planen vil være at sikre en mere
sammenhængende behandlingsindsats for den enkelte patient på tværs af regioner
og kommuner, så vi sikrer, at patienter ikke falder mellem stolene, når
behandlingsansvaret overgår fra en myndighed til en anden.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er sammen i færd med at udarbejde et fagligt
oplæg, der beskriver status og udfordringer på psykiatriområdet og giver bud på,
hvordan de opstillede udfordringer kan løses, og hvordan de bør prioriteres. Det
faglige oplæg forventes at blive afleveret ultimo 2021 og vil udgøre grundlaget for
regeringens udspil til en 10-års plan for psykiatrien.
For så vidt angår Danske Regioners bemærkninger om et samlet ansvar for
behandling af dobbeltdiagnoser, kan jeg desuden oplyse, at regeringen i
overensstemmelse med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for
2021 er i gang med at se på en ændret fordeling af ansvaret for behandlingen af
borgere, der har brug for behandling af både en psykisk lidelse og et misbrug, så de
kan sikres en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Med de seneste
økonomiaftaler, som blev indgået kort før sommerferien, var der enighed om, at KL
og Danske Regioner fortsat inddrages i regeringens arbejde med regionalt forankrede
modeller for dobbeltdiagnosebehandlingen.
Endelig kan jeg henvise til, at mit ministerium deltager i et mødeforum med
Kriminalforsorgen og Danske Regioner, hvor snitfladerne mellem psykiatrien og
Kriminalforsorgen drøftes. Formålet er at styrke kommunikationen og de fælles
arbejdsgange mellem myndighederne.
Side 6
4. Delkonklusion: Myndighederne har for mange af patienterne ikke overholdt alle
krav til afslutningen af det retspsykiatriske forløb
I beretningen konkluderes det, at myndighederne for mange af patienterne ikke har
overholdt alle krav til afslutningen af det retspsykiatriske forløb.
Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved, at flere retspsykiatriske forløb
opretholdes i unødvendigt lang tid og i unødvendigt omfang, dels på grund af
overskrivelse af svarfrister og lange sagsbehandlingstider hos statsadvokaten,
psykiatrien og Kriminalforsorgen, dels fordi psykiatrien og Kriminalforsorgen ikke
anmoder om ophævelse imellem statsadvokatens kontrolhøringer.
4.1 Bemærkninger fra regionerne og Danske Regioner
Regionsrådet i Region Hovedstaden har bemærket, at der er tale om en strukturel
hindring for at anmode om domsophævelse, da misbrugsbehandlingen er under
kommunerne. Regionsrådet vurderer, at dette er et væsentligt element, og
bemærker, at det er regionsrådets vurdering, at psykiatrien i nogle tilfælde ville
kunne anmode om domsophævelse tidligere, hvis psykiatrien også varetog
misbrugsbehandlingen.
Regionsrådet i Region Midtjylland har bemærket, at regionen medgiver, at man ofte
ikke indstiller ændring af patientens foranstaltning mellem Statsadvokatens årlige
kontroller, da der opleves en forsinkelse i processen der gør, at behandlingstiden ofte
kan strække sig længere end datoen for den årlige kontrol. Regionsrådet anerkender
dog, at dette ikke kan begrunde undladelse af indstilling, såfremt der er faglig
anledning til det. Regionen vil derfor kontakte Statsadvokaten med henblik på
drøftelse af, om det er muligt at forbedre sagsgangen.
Regionsrådet i Region Sjælland har bemærket, at regionen tilstræber at optimere
processer og arbejdsgange, så sagsbehandlingstiden sker hurtigst muligt. Regionen
oplever dog, at meget væsentlige dele af de omhandlede lange sagsbehandlingstider
må tilskrives anklagemyndigheden og domstolene, der ifølge det oplyste i perioder
har haft vanskeligt ved at følge med på grund af et markant stigende sagspres.
Regionsrådet i Region Syddanmark har bemærket, at regionen fremadrettet vil have
et skærpet fokus på patienternes færdigbehandlingsdato, samt på at sikre et godt
samarbejde med kommunerne, således at patienterne udskrives rettidigt og til et
tilfredsstillende boligtilbud. Regionsrådet bemærker dog, at regionen ikke har et
ønske om at fastholde indlagte patienter længere end højest nødvendigt, men at det
også er en forudsætning for reducering af ventetiden, at andre instanser som
kommuner og Kriminalforsorgen også bidrager.
Regionsrådet i Region Nordjylland har bemærket, at regionen vil tage initiativ til at
problemstillingerne adresseres i forbindelse med regionens løbende dialog med
Statsadvokaturet og Kriminalforsorgen, hvor det skal undersøges om samarbejdet
kan ændres. Regionen vil endvidere tage initiativ til en lokal undersøgelse, som vil
kunne belyse udfordringer i regionen og skabe grundlag for forbedring.
4.2 Sundhedsministerens bemærkninger
Jeg har noteret mig, at størstedelen af regionsrådene vil tage initiativ til belyse
udfordringerne vedrørende afslutningen af retspsykiatriske forløb, og at
regionsrådene via dialog med Statsadvokaterne vil undersøge, hvordan forløbene kan
forbedres.
Side 7
For så vidt angår Region Hovedstadens bemærkninger om varetagelse af
misbrugsbehandling i psykiatrien, henviser jeg til mit svar i afsnit 3.2.
Endelig henviser jeg til den tidligere nævnte tværministerielle arbejdsgruppe om
analyse af retspsykiatrien, som b.la. skal tilvejebringe et bedre overblik over
processer på tværs af myndighederne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke


Orientering om ministerredegørelse nr. 14/2020
Til orientering fremsendes hermed ministerredegørelse, inkl. bilag, til beretning nr.
14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
§ 71-tilsynet
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2000475
Dok. nr.: 1899428
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 74
Offentligt