Svar på spørgsmål vedr. danske militærudgifter i Irak fra 2003-2021

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU alm. del spm. 258.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/upn/bilag/374/2446463.pdf

Side 1 af 2
Dato:
Enhed: KCO
Sagsnr.: 2021/005681
Dok.nr.: 272782
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 20. august 2021 stil-
let følgende FOU spørgsmål nr. 258, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 258:
Vil ministeren oversende en samlet oversigt over de danske militærud-
gifter i Irak fra 2003-2021 fordelt på aftaler og løbende bevillinger
samt en vurdering af de samlede udgifter til indsatsen?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes et overblik over Forsvarets
meromkostninger til militære operationer i Irak fra deployeringen i
2003 til og med 2021. Meromkostningerne opgøres som de samlede
omkostninger for det enkelte missionsbidrag fratrukket de omkostnin-
ger, som de opstillende myndigheder ville have haft ved at gennemføre
hjemlige aktiviteter i udsendelsesperioden.
De samlede meromkostninger til militære operationer i Irak kan opgø-
res til ca. 4,0 mia. kr. Det bemærkes, at opgørelsesmetoden for angi-
velse af forbrug på internationale operationer har ændret sig over op-
gørelsesperioden (2003 til 2021), hvorfor den samlede opgørelse er
forbundet med usikkerhed.
For så vidt angår fordelingen på løbende aftaler og bevillinger – her
forstået som omkostninger fordelt på de enkelte års finanslove – frem-
går meromkostninger relateret til Forsvarets bidrag til militære operati-
oner i Irak fra 2003 til og med 2021 af tabel 1.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 374
Offentligt
Sagsnr.: 2021/005681
Dok.nr.: 272782
Side 2 af 2
Tabel 1: Opgørelse over merudgifter til danske militære bidrag til operationer i
Irak i årene 2003-2021 fordelt på finansår
Mio. kr.* 2003 2004 2005 2006
Danske militære bidrag til
operationer i Irak*
221,0 474,0 443,0 403,9
Mio. kr. 2007 2008 2009 2010
Danske militære bidrag til
operationer i Irak
327,4 51,7 32,4 19,4
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017
Operation Inherent Resolve 111,0 141,0 381,0 258,2
Mio. kr. 2018 2019 2020 2021**
Operation Inherent Resolve 227,1 193,9 118,7 35,3
NATO Mission Iraq 0,8 4,1 16,6 320,4
*) Alle tal er i løbende priser
**) Tallene for 2021 er baseret på seneste prognose opgjort pr. 11. august 2021
Som anført har opgørelsesmetoden af forbruget på internationale ope-
rationer ændret sig over opgørelsesperioden. Som følge heraf er det
ikke muligt at foretage en 1:1 sammenligning af forbruget mellem pe-
rioderne 2003, 2004-2011 og 2012-2021.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen ikke medtager Forsvarets
meromkostninger til internationale engagementer i regi af Freds- og
Stabiliseringsfonden samt udstationering af militært personel i NATOs
kommandostruktur, idet disse områder ikke kategoriseres som interna-
tionale militære operationer.
Samlet vurderes udviklingen i de danske militærudgifter i Irak fra
2003-2021 at reflektere de løbende politiske aftaler og operative priori-
teringer af indsatsen i Irak.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen