GRU alm. del - svar på spm. 107 om, hvornår børneloven for Grønland sidst blev opdateret og hvad der ligger til grund for, at børneloven ikke siden er opdateret, fra social- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag - GRU alm. del - svar på spm. 106.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/0/2446322.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil ministeren give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om
medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske?
Herunder, hvad tidshorisonten er?”
Svar:
Efter anmodning fra Departementet for Børn, Unge og Familier har jeg sendt
vedlagte ”Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland” til
Departementet.
Notatet indeholder Social- og Ældreministeriets forslag til en plan for det videre
arbejde med ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland.
Samtidig indeholder notatet i punkt 4.1. en redegørelse for det igangværende
arbejde med at sætte børneloven i kraft for Grønland, herunder reglerne om
medmoderskab. Som det fremgår af redegørelsen, er der tale om et større
lovgivningsprojekt, der omfatter ikraftsættelse af flere anordninger og et
omfattende lovforslag. Udarbejdelsen af dette materiale skal koordineres
mellem flere myndigheder i Grønland samt flere danske myndigheder. Hertil
kommer, at det er hensigten, at det lovforslag om forenkling af reglerne om
registrering af medmoderskab, som jeg forventer at fremsætte i løbet af
efteråret 2021, skal indarbejdes i den anordning, hvormed børneloven sættes i
kraft for Grønland.
Efter arbejdsplanen i notatet sendes det materiale, der er nødvendigt for
ikraftsættelse for Grønland af børneloven, i offentlig høring foråret 2022 med
henblik på forelæggelse for Inatsisartut på Efterårssamlingen 2022.
Godkender Inatsisartut det forelagte materiale på Efterårssamlingen 2022,
forventes lovforslaget vedrørende ikraftsættelse for Grønland af børneloven at
kunne fremsættes for Folketinget foråret 2023. Vedtager Folketinget
lovforslaget inden sommerferien 2023, forventes anordningerne og lovforslaget
at kunne træde i kraft for Grønland efteråret 2023.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 107
Offentligt
2
Bilag:
Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland


GRU alm. del - svar på spm. 107.docm

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/gru/bilag/0/2446321.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 107 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 107:
”Vil ministeren oplyse, hvornår børneloven for Grønland sidst blev opdateret og
hvad der ligger til grund for, at børneloven ikke siden er opdateret?”
Svar:
Regler om faderskab blev sat i kraft for Grønland ved lov nr. 197 af 16. juni
1962 for Grønland om børns retsstilling (børneloven for Grønland). Loven er
blevet ændret ved lov nr. 483 af 21. maj 2014 om ændring af lov for Grønland
om børns retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn
født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns
retsstilling m.v.).
Børneloven for Grønland af 1962 byggede på den danske børnelov, lov nr. 200
af 18. maj 1960 om børns retsstilling, dog med visse tilpasninger af hensyn til
forholdene i Grønland.
Den danske børnelov (lov om børns retsstilling af 1960) blev i 2002 afløst af
den nugældende danske børnelov, lov nr. 460 af 7. juni 2001 med senere
ændringer. Denne lov er endnu ikke blevet sat i kraft for Grønland, men det
materiale, der er nødvendigt for ikraftsættelsen, er under udarbejdelse, og jeg
forventer, at det kan sendes i offentlig høring foråret 2022.
Udarbejdelsen af materialet har været i gang i nogen tid og har i en periode
afventet afklaring af grønlandske myndigheders deltagelse i registrering af
faderskab og medmoderskab.
Senest har ikraftsættelsen afventet regeringens arbejde med styrkelse af
LGBTI-rettigheder, der i sommeren 2020 mundede ud i rapporten
”Gennemgang af lovgivning på LGBTI-området”. Blandt initiativerne i rapporten
er forenkling af reglerne om registrering af medmoderskab. Jeg forventer at
fremsætte lovforslag herom efteråret 2021, og det er hensigten, at dette
lovforslag skal indarbejdes i den anordning, hvormed børneloven sættes i kraft
for Grønland.
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr. 106.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 107
Offentligt
2
Bilag:
Bilag 1: Besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr. 106