GRU alm. del - svar på spm. 108 om, hvad der er hindringen for at børneloven, kan fremsættes af Regeringen på nuværende tidspunkt, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 108 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 108:
”Hvad er hindringen for at børneloven, som vil sikre opdateret rettigheder i
forhold til medforældreskab, kan fremsættes af Regeringen på nuværende
tidspunkt?”
Svar:
Regler om faderskab for Grønland findes i lov for Grønland om børns
retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 30. juni 2015.
For Danmark findes reglerne om faderskab i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7.
juni 2001, med senere ændringer. Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 blev
anvendelsesområdet for børneloven udvidet til også at omfatte medmoderskab.
Ikraftsættelse for Grønland af reglerne om medmoderskab forudsætter
således, at børneloven fra 2001 med senere ændringer sættes i kraft for
Grønland.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr.
106, er det materiale, der er nødvendigt for at sætte børneloven i kraft for
Grønland, under udarbejdelse. Ved ikraftsættelsen for Grønland af børneloven
vil lov for Grønland om børns retsstilling blive ophævet.
Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for at ændre lov for Grønland om
børns retsstilling og udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte
medmoderskab. Dette vil imidlertid kræve, at der udarbejdes et lovforslag, der
både indeholder de nødvendige ændringer af børneloven for Grønland samt
konsekvensændringer af anden lovgivning for Grønland. Et sådant lovforslag
vil først skulle forelægges for Inatsisartut og derefter vedtages af Folketinget.
Det vil ikke være muligt at have et sådant lovforslag klar til forelæggelse for
Inatsisartut før Efterårssamlingen 2022, dvs. det tidspunkt hvor forslaget om
ikraftsættelse for Grønland af børneloven forventes forelagt for Inatsisartut. Da
lovforslaget vil skulle behandles på samme måde som forslaget om
ikraftsættelse for Grønland af børneloven, vil lovforslaget ikke kunne træde i
kraft på et tidligere tidspunkt end ikraftsættelsen af børneloven.
Jeg arbejder derfor videre med forslaget om ikraftsættelse for Grønland af
børneloven.
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108
Offentligt
2
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at et lesbisk par i Grønland, der sammen ønsker
at blive forældre til et barn, som den ene af dem skal føde, kan opnå dette
gennem stedbarnsadoption. Efter § 7 i adoptionsanordningen for Grønland, der
svarer til § 5 a i adoptionsloven for Danmark, kan en ægtefælle således
adoptere den anden ægtefælles barn, og en samlever kan adoptere den anden
samlevers barn. I den omhandlede situation er adoptionen navnlig betinget af,
at adoptionen er bedst for barnet, og at barnets mor og hendes partner har haft
et stabilt familieliv inden barnets fødsel. Jeg henviser til mit svar af 25. maj
2021 på B 28 – spørgsmål nr. 2.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr. 106
Bilag 2: Besvarelse af B 28 – spørgsmål nr. 2


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil ministeren give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om
medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske?
Herunder, hvad tidshorisonten er?”
Svar:
Efter anmodning fra Departementet for Børn, Unge og Familier har jeg sendt
vedlagte ”Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland” til
Departementet.
Notatet indeholder Social- og Ældreministeriets forslag til en plan for det videre
arbejde med ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland.
Samtidig indeholder notatet i punkt 4.1. en redegørelse for det igangværende
arbejde med at sætte børneloven i kraft for Grønland, herunder reglerne om
medmoderskab. Som det fremgår af redegørelsen, er der tale om et større
lovgivningsprojekt, der omfatter ikraftsættelse af flere anordninger og et
omfattende lovforslag. Udarbejdelsen af dette materiale skal koordineres
mellem flere myndigheder i Grønland samt flere danske myndigheder. Hertil
kommer, at det er hensigten, at det lovforslag om forenkling af reglerne om
registrering af medmoderskab, som jeg forventer at fremsætte i løbet af
efteråret 2021, skal indarbejdes i den anordning, hvormed børneloven sættes i
kraft for Grønland.
Efter arbejdsplanen i notatet sendes det materiale, der er nødvendigt for
ikraftsættelse for Grønland af børneloven, i offentlig høring foråret 2022 med
henblik på forelæggelse for Inatsisartut på Efterårssamlingen 2022.
Godkender Inatsisartut det forelagte materiale på Efterårssamlingen 2022,
forventes lovforslaget vedrørende ikraftsættelse for Grønland af børneloven at
kunne fremsættes for Folketinget foråret 2023. Vedtager Folketinget
lovforslaget inden sommerferien 2023, forventes anordningerne og lovforslaget
at kunne træde i kraft for Grønland efteråret 2023.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108
Offentligt
2
Bilag:
Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 28) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ina Strøjer-Schmidt (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren forkorte tidsperioden på 2,5 år, før en stedbarnsadoption kan
gennemføres?”
Svar:
Adoptionsloven giver mulighed for, at en ægtefælle kan stedbarnsadoptere sin
ægtefælles barn. Tilsvarende kan en samlever adoptere sin samlevers barn.
En stedbarnsadoption skal, ligesom alle andre adoptioner, være bedst for
barnet.
Når adoptionsmyndighederne skal vurdere, om en stedbarnsadoption er bedst
for barnet, lægges der bl.a. vægt på, om barnet vil komme til at vokse op i en
stabil familie, og at adoptionen er en velovervejet beslutning baseret på
erfaring fra flere års samliv som familie. Derfor stilles der i praksis som
udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet
sammen med ægtefællen og barnet i mindst 2½ år. Tilsvarende gælder, når
parret er ugifte samlevende.
I praksis kan samlivskravet dog fraviges, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, f.eks. når ansøgeren og barnets forælder har haft et stabilt
familieliv inden barnets fødsel. Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt
familieliv, indgår bl.a. længden af ansøgerens og partnerens forhold og samliv,
om parret allerede har fællesbørn, og om barnet er planlagt.
Selvom samlivskravet er opfyldt, er adoptionen fortsat betinget af, at de øvrige
adoptionsbetingelser er opfyldt, navnlig at adoptionen er bedst for barnet, og
sagen ikke er omfattet af adoptionsforbuddet i adoptionsloven, hvorefter der
ikke kan meddeles adoption, hvis der er betalt vederlag.
Den gældende lovgivning giver således mulighed for at gennemføre en
stedbarnsadoption, hvis parret sammen har aftalt med en surrogatmor, f.eks.
en nær slægtning, at hun uden at modtage vederlag føder et barn til dem.
Praksis for fravigelse af samlivskravet er beskrevet i Ankestyrelsens
principmeddelelse nr. 6-21, som jeg vedlægger. Det fremgår eksempelvis af
principmeddelelsen, at Ankestyrelsen i en sag, hvor ansøger og dennes
partner havde boet sammen i 15 år og i forvejen havde et fællesbarn på 6 år,
Sagsnr.
2020 - 10155
Doknr.
420124
Dato
25-05-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 28 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
-- AKT 462612 -- BILAG 1 -- [ B 28 spm 2 ] --
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108
Offentligt
2
vurderede, at der var tale om et stabilt familieliv, der kunne begrunde en
fravigelse af samlivskravet.
Som jeg tidligere har oplyst, vil jeg tage initiativ til at tilpasse lovgivningen
sådan, at den er i overensstemmelse med Højesterets dom af 16. november
2020 om stedbarnsadoption af to børn, der var kommet til Danmark gennem en
kommerciel surrogataftale. I den forbindelse vil lovfæstelse af praksis for
fravigelse af samlivskravet også blive overvejet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1. Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 6-21
Udskriftsdato: 12. maj 2021
KEN nr 9198 af 23/03/2021 (Gældende)
Ankestyrelsens principmeddelelse 6­21 om stedbarnsadoption ­
samlivskrav ­ anvendelse af surrogatmor
Ministerium: Social­ og Ældreministeriet Journalnummer: 20­23320
Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 28 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
-- AKT 462612 -- BILAG 2 -- [ B 28 spm 2 - bilag ] --
Ankestyrelsens principmeddelelse 6-21 om stedbarnsadoption - samlivskrav -
anvendelse af surrogatmor
Principmeddelelsen fastslår:
En adoption må kun bevilges, når den kan antages at være bedst for den, som ønskes adopteret,
og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger
anden særlig grund til adoptionen.
Ved vurderingen af, om en stedbarnsadoption kan antages at være bedst for barnet, skal myndighe‐
derne lægge vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet, før adoptionsbevillingen udstedes,
så ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.
Myndighederne stiller derfor som udgangspunkt krav om, at adoptanten på ansøgningstidspunktet
har levet sammen med sin partner og dennes barn i mindst 2½ år. Samlivskravet på 2½ år mellem
ansøger, partneren og barnet, der ønskes adopteret, kan fraviges for eksempel i situationer, hvor der
mellem ansøgeren og partneren eksisterer et stabilt familieliv, inden barnet fødes.
Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, indgår blandt andet længden af ansøge‐
rens og partnerens forhold og samliv, om parret allerede har fællesbørn, om barnet er planlagt.
Det er afgørende for, om det tidsmæssige krav til samlivet kan fraviges, er, om der er afsluttet en
faderskabssag, uden at der er fastslået et faderskab, og om den anvendte sæddonor eller surrogatmor, som
har hjulpet ansøger og dennes partner med at få det planlagte barn, kan inddrages i adoptionssagen. Hen‐
synet er at sikre, at sæddonor/surrogatmor, der mister det juridiske bånd til barnet, der ønskes adopteret,
høres og vejledes om adoptionens retsvirkninger.
Vi har behandlet en række sager principielt for at afklare, hvornår en adoption antages at være til
barnets bedste, selvom ansøger og barn endnu ikke har boet sammen i 2½ år.
I sagerne var det afgørende, for at samlivskravet kunne fraviges, at der enten var afsluttet en
faderskabssag, uden at der var fastslået et faderskab, eller at en eventuel retlig forælder kunne inddrages i
adoptionssagen. På den måde sikredes det, at forælderen, der mistede det juridiske bånd til barnet, kunne
høres og vejledes om adoptionens retsvirkninger.
Forælderen, der mister det juridiske bånd til barnet, har samme rettigheder som enhver anden
forælder, indtil adoptionen er gennemført.
I sag nr. 1 havde ansøgeren og dennes partner boet sammen i 15 år. De havde i forvejen et
fællesbarn på 6 år. Den biologiske mor til barnet, der var søgt adoption af, var søster til ansøgeren. Den
biologiske mor havde fungeret som surrogatmor for barnet. Hun havde ikke modtaget betaling for
surrogatforholdet, og hun kunne inddrages i adoptionssagen.
1
I sag nr. 2, havde et par boet sammen i 10 år, og havde i forvejen to fællesbørn på henholdsvis 7 og
10 år. Den biologiske far havde fungeret som kendt donor. Han var efter det oplyste indstillet på ikke at
have en forældrerolle i forhold til barnet, der blev søgt om adoption af. Det var muligt at inddrage ham i
adoptionssagen.
I de to sager vurderede Ankestyrelsen, at der i familierne var tale om stabile familieliv, der kunne
begrunde en nedsættelse af samlivskravet. Statsforvaltningen skulle undersøge, om de øvrige betingelser
for stedbarnsadoption var opfyldt, herunder indhente en erklæring fra den forælder, der ville miste det
juridiske bånd til barnet.
I sag nr. 3 havde parret været samlevende i mindre end 3 år. De havde ingen fællesbørn, og
biologisk far var en anonym sæddonor.
Ankestyrelsen vurderede, at der i familien ikke var den fornødne stabilitet, der kunne begrunde en
ændring af barnets familieretlige status. Samlivskravet kunne derfor ikke fraviges.
Det var ikke en særlig omstændighed og havde i øvrigt ikke betydning for vurderingen, at ansøge‐
ren var barnets genetiske mor (hun havde fungeret som ægdonor for sin partner).
Ankestyrelsen kom således frem til, at der ikke var tale om et stabilt familieliv.
I sag nr. 4 var der tale om et par, hvor ansøger gerne ville adoptere sin partners barn på 1
år. Ansøger var gift med barnets far, og de havde haft fælles adresse i 16 år. De havde anvendt en
surrogatmor, som var en nær veninde gennem mange år, og som ikke havde modtaget betaling for
surrogatforholdet. Parret havde ingen fællesbørn.
Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om et stabilt familieliv, der kunne begrunde en fravigelse
af samlivskravet. Familieretshuset skulle undersøge, om de øvrige betingelser for stedbarnsadoption var
opfyldt.
Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:
Ankestyrelsen har behandlet et principielt spørgsmål om, hvorvidt samlivskravet på 2½ år kan fraviges,
når et par ikke har andre fællesbørn.
Derudover indeholder principmeddelelsen den tidligere principmeddelelse nr. 79-17. Den praksis, som er
slået fast deri, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.
Principmeddelelsen giver således et samlet billede af, hvilke særlige omstændigheder der kan begrunde
en fravigelse af udgangspunktet om 2½ års samliv.
Gældende regler
Love og bekendtgørelser
2
Lov om adoption (adoptionsloven) senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019
• § 2, om vurdering af barnets bedste
• § 13, om erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden.
Praksis
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke
længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:
Principmeddelelse 79-17
Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, indgår længden af ansøgerens og partnerens
forhold og samliv, og om de allerede har fællesbørn. Det er afgørende for, at samlivskravet kan fraviges,
at der enten er afsluttet en faderskabssag, uden at der er fastslået et faderskab, eller at en eventuel retlig
forælder kan inddrages i adoptionssagen. På den måde sikres det, at forælderen, der mister det juridiske
bånd til barnet, der ønskes adopteret, høres og vejledes om adoptionens retsvirkninger.
Vejledninger
Vi har også anvendt vejledning om adoption nr. 9401 af 26. juni 2020.
• Pkt. 4.2. om vurdering af om adoptionen er til barnets bedste
• Pkt. 4.2.1. om samlivskravet
Biologisk mor (BM) har den 14. maj 2020 klaget over Familieretshusets afgørelse om, at du ikke kan
stedbarnsadoptere barn (B). Afgørelsen blev truffet den 7. maj 2020. Du har den 26. maj 2020 oplyst, at
du fortsat ønsker at adoptere B.
Resultatet er:
• Samlivskravet på 2 ½ år kan fraviges i din sag.
Det betyder, at vi ændrer Familieretshusets afgørelse.
Familieretshuset skal derfor behandle din sag igen. Familieretshuset skal vurdere, om de øvrige betingel‐
ser for at bevilge stedbarnsadoption er opfyldte. Familieretshuset kontakter dig.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen er særlige omstændigheder, der gør, at adoptionen kan være bedst
for B, selvom du endnu ikke har boet sammen med hende i 2½ år, og selvom du og biologisk far (BF)
ikke har andre fællesbørn.
Hvad er afgørende for resultatet
3
Vi lægger vægt på, at du og Bs biologiske far, x, har boet sammen i 15 år. B har boet sammen med jer
siden 12. juni 2019, dvs. fra da B var 2 dage gammel.
I har dermed allerede på nuværende tidspunkt et stabilt samliv at etablere stedbarnsadoptionen på bag‐
grund af.
Vi lægger også vægt på, at Bs mor er afklaret med både det planlagte forløb og sin rolle.
Det er oplyst, at BM ikke har modtaget nogen form for vederlag i forbindelse med, at hun har været
surrogatmor, og i forbindelse med selve adoptionen. Dette understøttes af din og Xs relation til BM.
Oplysningerne fremgår særligt af oplysninger i CPR samt breve fra henholdsvis BM og dig.
Om reglerne
En adoption må kun bevilges, når den kan antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne
enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden
særlig grund til adoptionen.
Ved vurderingen af, om adoptionen kan antages at være bedst for barnet, lægges der vægt på, om familien
har opnået den fornødne stabilitet, før adoptionsbevillingen udstedes, således at ønsket om adoption er en
velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.
Der stilles derfor som udgangspunkt krav om, at adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet sammen
med ægtefællen og barnet i mindst 2½ år.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan kravet til samlivets længde fraviges efter en konkret
vurdering.
Ifølge vejledningen kan kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet fraviges efter en
konkret vurdering ved stedbarnsadoption af helt små børn i situationer, hvor et par sammen har planlagt at
få et barn ved assisteret reproduktion. En fravigelse af kravet vil normalt kræve, at der mellem ansøgeren
og barnets biologiske forælder eksisterer et stabilt familieliv.
Ankestyrelsens praksis vedrørende samlivskravet er præciseret i TFA (Tidsskrift for Familie- og Arve‐
ret). Efter denne præcisering kunne kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet efter en
konkret vurdering fraviges ved stedbarnsadoption af helt små børn i situationer, hvor et kvindeligt par
sammen har planlagt at få et barn ved assisteret reproduktion. En fravigelse af kravet krævede, at der
mellem ansøgeren og barnets mor eksistererede et stabilt familieliv. Det havde betydning i disse sager, at
en eventuel faderskabssag var afsluttet, uden at der var fastslået et faderskab (Vejledning om adoption,
pkt. 4.2.1.). Derudover lagde Ankestyrelsen i afgørelserne vægt på, at der allerede var fællesbørn mellem
ansøger og mor.
Mødebehandling
4
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
Bemærkninger til klagen
BM oplyser blandt andet, at det er diskrimination af homoseksuelle mænd, at de ikke har samme
rettigheder som kvinder.
Til dette kan vi oplyse, at reglerne for stedbarnsadoption er ens for både homoseksuelle og heteroseksuel‐
le par.
BM oplyser også, at hun er Bs biologiske mor, men at hun ikke har mor-følelser for hende, og at hun er
helt afklaret med, at du skal adoptere B.
Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
De konkrete afgørelser, der dannede grundlag for den tidligere principmeddelelse
Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 79-17, j.nr. 2016-1830-53047
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
Lov om adoption, adoptionsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015
• § 2, om barnets bedste
• § 13, om erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden.
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen er tale om særlige omstændigheder, der gør, at adoptionen kan være
bedst for B, selvom du endnu ikke har boet sammen med hende i 2½ år.
Vi vurderer også, at BM skal inddrages i Statsforvaltningens behandling af sagen.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du og Bs far har været sammen siden 1999, og at I har boet sammen og været gift
siden 2006.
Vi lægger også vægt på, at I har et fællesbarn, som I ønsker at sikre Bs retlige søskenderelation til så
tidligt som muligt.
5
I har dermed allerede et stabilt samliv at etablere stedbarnsadoptionen på baggrund af.
Derudover lægger vi vægt på, at BM, Bs registrerede mor og din søster, efter det oplyste ikke har
modtaget vederlag for surrogatmoderskabet. Vi lægger desuden vægt på, at BM, efter dine oplysninger,
ikke ønsker at være retlig eller social forælder til B.
Disse oplysninger kan efterprøves ved at inddrage BM i sagen, således at hun kan høres og vejledes om
adoptionens retsvirkninger.
Oplysningerne fremgår særligt af oplysninger i CPR og klagen.
Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 79-17, j.nr. 2017-1830-15481
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
Lov om adoption, adoptionsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015
• § 2, om barnets bedste
• § 13, om erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen er tale om særlige omstændigheder, der gør, at adoptionen kan være
bedst for B, selvom du endnu ikke har boet sammen med hende i 2½ år.
Vi vurderer også, at BF skal inddrages i Statsforvaltningens behandling af sagen.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du og Bs biologiske mor har været registrerede partnere i 11 år.
Vi lægger også vægt på, at du og Bs biologiske mor allerede har to fællesbørn, som I ønsker at sikre Bs
retlige søskenderelation til så tidligt som muligt.
I har dermed allerede et stabilt samliv at etablere stedbarnsadoptionen på baggrund af.
Derudover lægger vi vægt på, at I, efter det oplyste, inden Bs biologiske mor blev insemineret, aftalte
med BF, at han skulle fungere som donor til jeres barn, og at han ikke skulle være retlig eller social
forælder til B.
Vi lægger også vægt på, at BF nu kan inddrages i sagen, således at han kan høres og vejledes om
adoptionens retsvirkninger i forbindelse med adoptionssagen.
Oplysningerne fremgår særligt af oplysninger i CPR og klagen.
6
Sag nr. 3, tidligere principafgørelse 79-17, j.nr. 2017-1830-15257
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
Lov om adoption, adoptionsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015
• § 2, om barnets bedste
• § 13, om erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at adoptionen ikke vil være til Bs bedste, da du endnu ikke har boet sammen med
ham i 2½ år.
Vi vurderer også, at der ikke er særlige omstændigheder, der kan føre til et andet resultat.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du kun har boet sammen med B i 6 måneder (siden hans fødsel, den xx. xx xxxx).
Vi lægger også vægt på, at du og Bs mor, BM, blev gift den xx. september 2016 og har været samlevende
siden november 2014. Jeres samliv har således varet i under 3 år.
Vi lægger derudover vægt på, at du og BM ikke har fællesbørn, som I ønsker at ligestille B med.
Det er derfor vores vurdering, at I på nuværende tidspunkt ikke har haft et længerevarende stabilt
familieliv.
Vi er opmærksomme på, at I har oplyst, at du er Bs genetiske mor, og at I har planlagt at få ham sammen
ved assisteret reproduktion.
Det ændrer ikke ved resultatet. Det er ikke en særlig omstændighed efter adoptionsloven, at ansøger er
genetisk mor til barnet, der ønskes adopteret. Efter dansk lovgivning er den kvinde, der føder et barn,
barnets mor. En ægdonor har ikke rettigheder som forælder over det barn, der bliver til med hendes æg.
At I har planlagt at få B sammen ved assisteret reproduktion kan heller ikke føre til et andet resultat. Vi
lægger i den forbindelse vægt på, at I har boet sammen i under tre år. Det er vores vurdering, at der derfor
ikke er tale om et tilstrækkeligt stabilt familieliv, som en stedbarnsadoption efter praksis kan bevilges på
baggrund af.
Oplysningerne fremgår særligt af CPR.
Vi lægger til grund, at du er Bs genetiske mor.
7