GRU alm. del - svar på spm. 106 om at give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil ministeren give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om
medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske?
Herunder, hvad tidshorisonten er?”
Svar:
Efter anmodning fra Departementet for Børn, Unge og Familier har jeg sendt
vedlagte ”Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland” til
Departementet.
Notatet indeholder Social- og Ældreministeriets forslag til en plan for det videre
arbejde med ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland.
Samtidig indeholder notatet i punkt 4.1. en redegørelse for det igangværende
arbejde med at sætte børneloven i kraft for Grønland, herunder reglerne om
medmoderskab. Som det fremgår af redegørelsen, er der tale om et større
lovgivningsprojekt, der omfatter ikraftsættelse af flere anordninger og et
omfattende lovforslag. Udarbejdelsen af dette materiale skal koordineres
mellem flere myndigheder i Grønland samt flere danske myndigheder. Hertil
kommer, at det er hensigten, at det lovforslag om forenkling af reglerne om
registrering af medmoderskab, som jeg forventer at fremsætte i løbet af
efteråret 2021, skal indarbejdes i den anordning, hvormed børneloven sættes i
kraft for Grønland.
Efter arbejdsplanen i notatet sendes det materiale, der er nødvendigt for
ikraftsættelse for Grønland af børneloven, i offentlig høring foråret 2022 med
henblik på forelæggelse for Inatsisartut på Efterårssamlingen 2022.
Godkender Inatsisartut det forelagte materiale på Efterårssamlingen 2022,
forventes lovforslaget vedrørende ikraftsættelse for Grønland af børneloven at
kunne fremsættes for Folketinget foråret 2023. Vedtager Folketinget
lovforslaget inden sommerferien 2023, forventes anordningerne og lovforslaget
at kunne træde i kraft for Grønland efteråret 2023.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 106
Offentligt
2
Bilag:
Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland


1
Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for
Grønland
1. Indledning
Social- og Ældreministeriet arbejder på ajourføring af den familieretlige
lovgivning for Grønland med henblik på at gennemføre ajourføringen inden for
de nærmeste år.
Dette notat indeholder en status for ajourføringen (punkt 2), oversigt over
afsluttede sager i 2020-2021 (punkt 3), oversigt over igangværende sager
(punkt 4) og Social- og Ældreministeriets forslag til en plan for det videre
arbejde med ajourføringen (punkt 5).
Planen for ajourføringen er udarbejdet ud fra dels ministeriets vurdering af
fordelene for borgere og myndigheder af ajourføringen og dels ministeriets
ressourcemæssige rammer.
Planen opdateres en gang årligt, næste gang august 2022.
Som det fremgår af det følgende, kræver beslutning om ajourføring af enkelte
lovgivningsområder nærmere analyser. Det tilstræbes, at disse analyser
færdiggøres sådan, at de kan indgå i den opdaterede plan for ajourføringen pr.
august 2022.
Ministeriet anmoder om bemærkninger fra Naalakkersuisut til denne plan.
Social- og Ældreministeriet står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for
uddybning af de enkelte punkter i dette notat.
2. Status for ajourføringen
Følgende familieretlige love er grundlæggende blevet ajourført for Grønland,
dvs. at hovedloven og hovedparten af de efterfølgende ændringslove er sat i
kraft for Grønland:
 Adoptionsloven
 Forældreansvarsloven
 Børnebortførelsesloven
 Haagerbørnebeskyttelsesloven
På følgende familieretlige lovgivningsområder er enten den gældende hovedlov
ikke sat i kraft for Grønland, eller der mangler ikraftsættelse af en række
ændringslove:
 Børneloven/børnebidragsloven
 Ægteskabslovgivningen
 Opkrævnings/inddrivelseslovgivningen
 Navneloven
 Familieretshusloven
 Bestemmelser i den familieretlige lovgivning om digital selvbetjening
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2020 - 847
Doknr.
456748
Dato
13-09-2021
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 106
Offentligt
2
 Adoptionsloven – adoption uden samtykke, adoptionsforberedende
kurser og international adoption
3. Afsluttede lovgivningssager i 2020-2021
Ved anordning nr. 188 af 9. februar 2021 om ikrafttræden for Grønland af en
række ændringer af adoptionsloven og forældreansvarsloven (Barnets bedste,
adgang for samlevende til at adoptere sammen, Ankestyrelsen som
klagemyndighed m.v. på adoptionsområdet og forældremyndighed ved død
m.v.) blev en række ændringslove vedrørende adoptionsloven og
forældreansvarsloven sat i kraft for Grønland pr. 1. april 2021.
Samtidig blev følgende bekendtgørelser sat i kraft for Grønland:
 Bekendtgørelse nr. 555 af 25. marts 2021 for Grønland om adoption
 Bekendtgørelse nr. 523 af 25. marts 2021 for Grønland om godkendelse
som adoptant
 Bekendtgørelse nr. 522 af 25. marts 2021 for Grønland om
forældremyndighed m.v.
4. Igangværende sager
4.1. Børneloven/børnebidragsloven
Social- og Ældreministeriet er i færd med at udarbejde udkast til de
anordninger m.v., der er nødvendige for ikraftsættelse af børneloven m.v. for
Grønland. Det er vurderingen af denne ajourføring vil omfatte følgende:
 Anordning, der sætter børneloven i kraft for Grønland.
 Anordning, der sætter børnebidragsloven i kraft for Grønland.
 Anordning, der sætter lov om anerkendelse af nordiske afgørelser om
faderskab og medmoderskab i kraft for Grønland.
 Anordning, der indeholder ikraftsættelse af konsekvensændringer af
dansk lovgivning for Grønland som følge af ikraftsættelsen af
børneloven og børnebidragsloven.
 Lov om ikraftsættelse af børneloven for Grønland, der bl.a. vil
indeholde ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling samt
ændring af reglerne i retsplejeloven for Grønland om domstolenes
behandling af faderskabs- og bidragssager.
 Ikraftsættelse for Grønland af Europarådets konvention om barnets
retsstilling.
Ikraftsættelsen af børneloven m.v. for Grønland vil kunne medføre behov for
ændring af lovgivning for Grønland på områder, som de grønlandske
myndigheder har overtaget.
Positive effekter af ikraftsættelsen af børneloven m.v.
 Der indføres mulighed for, at to kvinder kan aftale at få et barn
sammen således, at den ikke-fødende kvinde bliver medmor til barnet.
Medmoderskab vil have samme retsvirkninger som faderskab.
 Der indføres mulighed for at etablere faderskab og medmoderskab på
skriftligt grundlag, selvom forældrene ikke er gift med hinanden.
 Kompetencen til at behandle sager om faderskab og medmoderskab
tillægges Rigsombudsmanden. Rigsombudsmanden vil kunne
foranstalte retsgenetiske undersøgelser, hvilket kan danne grundlag for
anerkendelse af faderskab. Disse ændringer forventes at ville forkorte
sagsbehandlingstiden i visse faderskabssager. Sager, der indeholder
tvist om faderskab eller medmoderskab vil dog fortsat skulle afgøres af
domstolene.
 Anerkendelse af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab
lovfæstes.
Positive effekter af ikraftsættelsen af børnebidragsloven
3
 Kompetencen til at træffe afgørelse om børnebidrag ændres fra at
være delt mellem Rigsombudsmanden og domstolene til alene at
tilkomme Rigsombudsmanden.
 Behandlingen af bidragssager forenkles, bl.a. fordi der ikke længere
skal indhentes oplysninger om bidragsmodtagerens økonomiske
forhold.
 Der etableres hjemmel til uden samtykke at indhente økonomiske
oplysninger om bidragsbetaleren fra skattemyndighederne. Dette
forudsætter dog, at skattemyndighederne i Grønland har hjemmel at
udlevere oplysningerne.
 Disse ændringer forventes at ville forkorte sagsbehandlingstiden i de
fleste bidragssager.
Social- og Ældreministeriet forventer at kunne sende udkast de nævnte
anordninger m.v. i offentlig høring i foråret 2022 med henblik på forelæggelse
for Inatsisartut på Efterårssamlingen 2022.
Vedtager Inatsisartut anordningerne m.v. på Efterårssamlingen 2022, forventes
lovforslag vedrørende ikraftsættelse af børneloven for Grønland at kunne
fremsættes for Folketinget foråret 2023. Vedtager Folketinget lovforslaget
inden sommerferien 2023, forventes anordningerne og lovforslaget at kunne
træde i kraft for Grønland efteråret 2023.
4.2. Navneloven
Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke har anmodet om, at
navneloven sættes i kraft for Grønland som afløsning for lov om personnavne,
der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 549 af 21. august 1986.
Social- og Ældreministeriet har forelagt et notat om ikraftsættelsen for
Grønland af navneloven for Departementet. Formålet med notatet er at få
afklaret nogle problemstillinger inden udarbejdelsen af et udkast til anordning
om ikraftsættelsen af loven.
Departementet har oplyst, at der er nedsat et udvalg med henblik på at
overveje behov for tilpasning af navneloven ved ikraftsættelsen af den for
Grønland.
Når Social- og Ældreministeriet har modtaget udvalgets overvejelser,
udarbejdes en plan for ikraftsættelse af navneloven for Grønland.
5. Plan for det videre arbejde med ajourføringen af den familieretlige
lovgivning for Grønland
5.1. Ægteskabslovgivningen
Ægteskabslovgivningen omfatter navnlig lov om indgåelse og opløsning af
ægteskab (ægteskabsloven) og lov om ægtefællers økonomiske forhold
(ægtefælleloven). Ægteskabsloven indeholder navnlig regler om vielse,
skilsmisse og ægtefællebidrag, og ægtefælleloven navnlig indeholder regler om
deling af ægtefællernes formue ved skilsmisse og død.
Ægteskabsloven blev sat i kraft for Grønland i 1993. Senere ændringer af loven
er ikke sat i kraft for Grønland, bortset fra reglerne om registreret partnerskab
(1996), ægteskab mellem to personer af samme køn (2016) og konsekvenser
af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven (2016).
Ægtefælleloven fra 2017 er ikke sat i kraft for Grønland, hvor deling af
ægtefællernes formue ved skilsmisse og død er reguleret af lov om
ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger.
4
Ikraftsættelse af de manglende ændringer af ægteskabsloven og ikraftsættelse
af ægtefælleloven vil have følgende positive effekter:
 Forenkling af betingelserne for vielse.
 Forenkling af reglerne om separation og skilsmisse, herunder mulighed
for skriftlig sagsbehandling og direkte skilsmisse.
 Kompetencen til at træffe afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag
ændres fra at være delt mellem Rigsombudsmanden og domstolene til
alene at tilkomme Rigsombudsmanden.
 Udvidet adgang til at indgå aftaler om fravigelse af reglerne om
formuedeling ved skilsmisse og død.
 Ens regler for ægtefællers økonomiske forhold i begge dele af riget.
Det er vurderingen, at ikraftsættelse af ægteskabslovgivningen for Grønland vil
kræve ikraftsættelse af et større lovkompleks:
 Anordning, der sætter ægteskabsloven i kraft.
 Anordning, der sætter ægtefælleloven i kraft.
 Anordning, der sætter ægtefællepensionsloven i kraft.
 Anordning, der indeholder ikraftsættelse af konsekvensændringer af
dansk lovgivning for Grønland som følge af ikraftsættelsen af
ægteskabslovgivningen, bl.a. arveloven og ægtefælleskifteloven.
 Lov om ikraftsættelse af ægteskabslovgivningen for Grønland, der bl.a.
indeholder ophævelse af retsvirkningsloven for Grønland og ændring af
reglerne i retsplejeloven for Grønland om domstolenes behandling af
ægteskabssager.
Ikraftsættelsen af ægteskabslovgivningen for Grønland vil kunne medføre
behov for ændring af lovgivning for Grønland på områder, som de grønlandske
myndigheder har overtaget.
Hvis Naalakkersuisut ønsker ægteskabslovgivningen sat i kraft for Grønland,
udarbejder Social- og Ældreministeriet de nødvendige anordninger m.v. med
henblik på offentlig høring foråret 2023, forelæggelse for Inatsisartut på
Efterårssamlingen 2022, fremsættelse af lovforslag for Folketinget foråret 2024
og ikrafttræden efteråret 2024.
5.2. Opkrævnings/inddrivelseslovgivning
Lov om inddrivelse af underholdsbidrag, senere ændret til lov om opkrævning
af underholdsbidrag, indeholder regler om administrative myndigheders
behandling af sager om opkrævning og inddrivelse af danske og udenlandske
krav på underholdsbidrag, dvs. børne- og ægtefællebidrag.
Med hjemmel i loven har Danmark bl.a. tilsluttet sig Haagerkonventionen af
2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt, der bl.a. giver mulighed for at søge bidrag, der er fastsat i
Danmark inddrevet i andre konventionslande.
Inddrivelsesloven er ikke sat i kraft for Grønland, hvor inddrivelsen i Grønland
først og fremmest varetages af skatteforvaltningen (pantefogederne).
Bidrag fastsat i Grønland kan også inddrives i Danmark og på Færøerne efter
den der gældende lovgivning, men der ses ikke at være grundlag for at søge
bidragene inddrevet i udlandet.
Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til
brug for beslutningen herom en analyse af behovet for at sætte
inddrivelsesloven i kraft for Grønland.
5.3. Ikraftsættelse af ændringer af ajourført lovgivning
5
I det følgende redegøres for de vedtagne eller planlagt ændringer af de
ajourførte love (punkt 2), som efter ministeriets vurdering umiddelbart helt eller
delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland.
I det omfang Naalakkersuisut ønsker disse lovændringer sat i kraft for
Grønland, udarbejder Social- og Ældreministeriet en tidsplan for ikraftsættelsen
og udkast til de anordninger, der er nødvendige for ikraftsættelsen.
5.3.1. Forældreansvarsloven
Følgende vedtagne eller planlagte ændringer af forældreansvarsloven vil efter
ministeriets vurdering umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for
Grønland:
 Ved lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse former for
kriminalitet af grovere karakter) blev der indført en klar formodning for,
at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget
fængselsstraf for personfarlig kriminalitet af grovere karakter såsom
manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold, ikke mod den anden
forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke
har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder.
 Ved lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser) blev der indført en klar formodning
for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget
fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser,
ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndighed over
barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden
kontakt med denne forælder.
 Ved lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset,
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det
nye familieretlige system m.v.) blev adgangen til at indgå aftaler om
fælles forældremyndighed udvidet sådan, at en
forældremyndighedsindehaver har mulighed for at aftale fælles
forældremyndighed med en af barnets forældre, forudsat at dette er til
barnets bedste. Endvidere blev der indført bestemmelser om, hvornår
midlertidige afgørelser om forældremyndighed ved børnebortførelser
bortfalder.
 Ved det kommende lovforslag om udmøntning af den politiske aftale
om Børnene Først forventes det foreslået, at der i
forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om afslag på
samvær, når barnet opholder sig på et krisecenter med en voldsramt
forælder. Lovforslaget forventes fremsat foråret 2022.
5.3.2. Børnebortførelsesloven
Følgende vedtagne eller planlagte ændringer af børnebortførelsesloven vil efter
ministeriets vurdering umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for
Grønland:
 Ved lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset,
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det
nye familieretlige system m.v.) blev ordlyden af bestemmelserne om
tilbagegivelse af bortførte børn bragt i overensstemmelse med
Haagerbørnebortførelseskonventionen.
6
 Ved et lovforslag, der forventes fremsat efteråret 2021, forventes det
foreslået, at der i børnebortførelsesloven indsættes bestemmelser, der
lovfæster, at centralmyndigheden på børnebortførelsesområdet
(Social- og Ældreministeriet) også kan varetage behandling af sager,
hvor et barn er blevet bortført til en stat, som Danmark ikke
samarbejder med om børnebortførelser. Endvidere forventes det med
lovforslaget foreslået at lovfæste muligheden for at tilbagekalde
udpegelsen af de advokater, som anbefales i bortførelsessager.
Det bemærkes, at Social- og Ældreministeriet som centralmyndighed for
Grønland og Danmark på børnebortførelsesområdet ikke har behandlet sager
vedrørende Grønland.
5.3.3. Adoptionsloven
Følgende planlagte ændringer af adoptionsloven vil efter ministeriets vurdering
umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland:
 Ved et lovforslag, der forventes fremsat efteråret 2021, forventes det
foreslået at etablere mulighed for, at en ægtefælle kan
stedbarnsadoptere den anden ægtefælles mindreårige barn, selvom
ægtefællerne er blevet skilt.
 Ved det kommende lovforslag om udmøntning af den politiske aftale
om Børnene Først forventes det foreslået at etablere en initiativret for
adopterede børn med henblik på at søge kontakt med deres
oprindelige familie. Lovforslaget forventes fremsat foråret 2022.
5.4. Familieretshuslovgivningen
Ved den familieretlige reform i 2019 blev kompetencen til at behandle
familieretlige sager ændres sådan, at alle sagerne indledningsvist behandles af
Familieretshuset, der forbereder sagerne og i den forbindelse yder støtte og
rådgivning til børnene og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering.
Hvis der ikke findes en mindelig løsning, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der træffer afgørelsen. Familieretshuset indbringer dog sager
om forældremyndighed og barnets bopæl, indgribende samværssager og
sager, der i øvrigt er komplicerede, for familieretten til afgørelse.
Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til
brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte
Familieretshuslovgivningen i kraft for Grønland. Det bemærkes, at det
umiddelbart er vurderingen, at den familieretlige reform ikke fuldt ud vil kunne
omsættes til grønlandske forhold.
5.5. Bestemmelser i den familieretlige lovgivning om digital selvbetjening
De familieretlige love for Danmark indeholder bestemmelser om obligatorisk
digital selvbetjening. Efter disse bestemmelser skal en ansøgning i en
familieretlige sag som udgangspunkt indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som den pågældende myndighed stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises, medmindre
ansøgeren ikke er i stand til t anvende digital selvbetjening, eller hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at
modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
7
Efter bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening vil en ansøger som
udgangspunkt ikke kunne indgive en ansøgning i en familieretlige sag ved brev
eller mail.
Indførelse af bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening forudsætter, at
den digitale infrastruktur i Grønland understøtter anvendelse af digital
selvbetjening, navnlig at borgerne har adgang til en digital underskrift som
f.eks. NemID.
Det bemærkes, at bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening kun
omfatter den indledende ansøgning. Efterfølgende korrespondance mellem
ansøgeren og myndigheden er ikke omfattet af digital selvbetjening.
I Grønland vil bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening først og
fremmest omfatte ansøgninger til Rigsombudsmanden. Bestemmelserne vil
dog også omfatte grønlandske myndigheder. Det drejer sig navnlig om
kommunerne som vielsesmyndighed og ministerialbogførerne. Hvis disse
myndigheder ikke kan tilbyde digital selvbetjening, vil det ved ikraftsættelse for
Grønland af bestemmelserne om digital selvbetjening kunne bestemmes, at
bestemmelserne i relation til disse myndigheder først træder i kraft på et
senere tidspunkt.
Hvis Naalakkersuisut ønsker bestemmelserne om digital selvbetjening sat i
kraft for Grønland, vil bestemmelserne herom blive indsat i de kommende
anordninger, hvorved de enkelte familieretlige love sættes i kraft for Grønland.
For så vidt angår de love, der er blevet ajourført, jf. punkt 2, vil bestemmelser
om obligatorisk digital selvbetjening blive sat i kraft ved en særskilt anordning.
5.6. Adoptionsloven – adoption uden samtykke, adoptionsforberedende
kurser og international adoption
Ved ajourføringen af adoptionsloven for Grønland er ændringer vedrørende
følgende tre lovgivningsområder ikke blevet sat i kraft for Grønland:
 Adoption uden samtykke
 Adoptionsforberedende kurser som betingelse for godkendelsen som
adoptant
 International fremmedadoption
5.6.1. Adoption uden samtykke
Ændringerne af reglerne om adoption uden samtykke har til formål at udvide
adgangen til at gennemføre adoption uden samtykke. Samtidig har
ændringerne til formål at styrke afgørelsesgrundlaget og barnets og
forældrenes retsstilling i disse sager.
Det bemærkes, at reglerne i adoptionsloven om adoption uden samtykke
hænger snævert sammen med reglerne i den sociale lovgivning om
anbringelse af børn uden for hjemmet, da det er kommunerne, der forbereder
sager om adoption uden samtykke.
Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i perioden 2015-2020 ikke er
blevet behandlet nogen sager om adoption uden samtykke i Grønland. Da
adoptionsloven for Grønland indeholder mulighed for at træffe afgørelse om
adoption uden samtykke, ses der ikke umiddelbart behov for at sætte de
senere ændringer af reglerne om adoption uden samtykke i kraft.
Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til
brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne og behovet for at
sætte bestemmelserne om adoption uden samtykke i kraft for Grønland. Det
bemærkes, at ikraftsættelse af disse bestemmelser vil medføre behov for
ændring af lovgivning, der er overtaget grønlandske myndigheder, navnlig
lovgivning om anbringelse af børn uden for hjemmet.
8
5.6.2. Adoptionsforberedende kurser som betingelse for godkendelsen som
adoptant
Efter adoptionslovgivningen for både Danmark og Grønland må adoption af et
barn, som ansøgeren ikke i forvejen har en tæt tilknytning til, kun bevilges, når
ansøgeren er godkendt som adoptant. Sådanne adoptioner kaldes
fremmedadoptioner.
Efter adoptionsloven for Danmark kræver godkendelse som adoptant bl.a., at
adoptanterne gennemgår et adoptionsforberedende kursus. Hver ansøger skal
betale et gebyr på 2.500 kr. (2021) for deltagelsen i kurset.
Reglerne om adoptionsforberedende kurser er ikke sat i kraft for Grønland.
Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i perioden 2015-2020 blev
behandlet 46 sager om fremmedadoption i Grønland, svarende til omkring 8
sager årligt.
Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet
til brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte
reglerne om adoptionsforberedende kurser i kraft for Grønland.
5.6.3. International fremmedadoption
I 2016 blev der ved en ændring af adoptionsloven etaleret et nyt system i
relation til international fremmedadoption, dvs. adoption af udenlandske børn,
som adoptanten ikke i forvejen har en tilknytning til. Da der stort set ikke
formidles udenlandske børn til fremmedadoption i Grønland, blev reglerne om
det nye system ikke umiddelbart sat i kraft for Grønland. Efterfølgende er
antallet af udenlandske børn, der formidles til adoption i Grønland og Danmark,
faldet drastisk.
Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i Grønland i perioden 2015-
2020 ikke er blevet behandlet nogen sager om fremmedadoption af
udenlandske børn.
Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet
til brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte
reglerne om international fremmedadoption i kraft for Grønland.