Svar på spm. nr. S 722: Mener ministeren, at kontrakten mellem Banedanmark og MT Højgaard om reparationen af jernbanebroen over Limfjorden har været udarbejdet på fornuftige vilkår, når det kan ende med, at Banedanmark skal betale 4,3 mio. kr. ekstra til MT Højgaard og kun bliver kompenseret 800.000 kr. i dagbøder, selv om det var MT Højgaard, der ikke løste opgaven til tiden?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Minister: transportministeren
- Spørger: Karsten Lauritzen
- Til: Pia Olsen Dyhr
Svar på spm. nr. S 722
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S722/svar/1101376/1318739.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 2. januar 2013 2013-5199 Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) har den 20. december 2013 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 722: Mener ministeren, at kontrakten mellem Banedanmark og MT Højgaard om reparationen af jernbanebroen over Limfjorden har været udarbejdet på for- nuftige vilkår, når det kan ende med, at Banedanmark skal betale 4,3 mio. kr. ekstra til MT Højgaard og kun bliver kompenseret 800.000 i dagbøder, selv om det var MT Højgaard, der ikke løste opgaven til tiden? Svar: Banedanmark og totalentreprenøren MT Højgaard indgik i forbindelse med genetableringen af Jernbanebroen over Limfjorden en standardkontrakt for totalentrepriser. Banedanmark har oplyst mig om, at Banedanmark i det indgåede forlig erstat- ter totalentreprenøren, dels for de særlige krav, der blev stillet til totalentre- prenøren, i form af aften-, natte- og weekendarbejde, for at få udbedret fejlene i svejsekonstruktionen så hurtigt som muligt, dels for uklarheder i udbuds- grundlaget. Det er Banedanmarks vurdering, at dette økonomiske efterspil lig- ger ud over den oprindelige kontrakt mellem Banedanmark og MT Højgaard, og derfor ikke skal tages med i en vurdering af, hvorvidt den oprindelige kon- trakt blev indgået på fornuftige vilkår. Med venlig hilsen Pia Olsen Dyhr 2013-14 S 722 endeligt svar Offentligt