Svar på spm. nr. S 1874: Vil ministeren bevare lektoratsordningen taget i betragtning, hvor billig ordningen er, og hvor meget arbejde for at udbrede kendskabet til det danske sprog og den danske kultur, der er udført igennem ordningen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Jesper Petersen
- Spørger: Dennis Flydtkjær
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på S 1874.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1874/svar/1809031/2446214.pdf
Ministeren Side 1/2 16. september 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 257412 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Dennis Flydtkjær (DF) har den 8. september 2021 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 1872 til uddannelses- og forskningsministeren, som her- med besvares. Spørgsmål S 1874: Vil ministeren bevare lektoratsordningen taget i betragtning, hvor billig ordningen er, og hvor meget arbejde for at udbrede kendskabet til det danske sprog og den danske kultur, der er udført igennem ordningen? Svar: Regeringen har i finanslovforslaget for 2022 lagt op til at udfase ordningen. Regeringen er ikke politisk imod lektoratsordningen, men rammerne for finanslo- ven for 2022 er forholdsvis stramme, og lektoratsordningen har ikke været blandt de centrale prioriteringer for regeringen. Staten vil fortsat drive en række initiativer, der udbreder kendskabet til Danmark og dansk. Det sker blandt andet gennem de offentligt-private markedsføringskonsortier State of Green, Creative Denmark, Healthcare Denmark, Food Nation og Digital Hub Den- mark. Konsortierne er etableret med det formål at forstærke den internationale syn- lighed af danske styrkepositioner over for omverdenen. Hertil kommer Udenrigsministeriets arbejde på en række områder med at fremme kendskabet til Danmark, danske samfundsforhold og danske værdier i udlandet, herunder ved ministeriets centrale og decentrale public diplomacy- og investerings- fremmeindsatser. Endeligt bidrager også udbredelsen af digitale medier til at gøre kendskabet til Danmark og dansk lettere tilgængeligt nu, end det var tilfældet, da lektoratsordnin- gen blev etableret. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Med venlig hilsen Jesper Petersen