Svar på spm. nr. S 1851: Mener ministeren, at det er rimeligt, at virksomheder, som skal udbetale ferie, skal gå ind og anmelde, at de ikke det næste år vil betale alle feriepengene, men derimod kun vil betale feriepenge for dem, der går på pension, og hvis virksomheden glemmer at gøre dette, forfalder samtlige indefrosne feriepenge til betaling?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spørgsmål.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1851/svar/1808378/2445315.pdf

Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Mona Juul (KF)
Mona.Juul@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 6277
14. september 2021
Folketingsmedlem Mona Juul (KF) har den 1. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1851, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1851:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at virksomheder, som skal udbetale ferie, skal
gå ind og anmelde, at de ikke det næste år vil betale alle feriepengene, men der-
imod kun vil betale feriepenge for dem, der går på pension, og hvis virksomheden
glemmer at gøre dette, forfalder samtlige indefrosne feriepenge til betaling? ”
Svar:
Det er et overordnet princip bag Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-
midler at søge at opretholde den økonomiske balance mellem arbejdsmarkedets
parter ved overgangen til et nyt feriesystem.
Fonden sikrer lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler, og giver arbejds-
giverne mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, ind-
til de med tiden forfalder til betaling i takt med, at lønmodtagerne forlader arbejds-
markedet, eller at arbejdsgiveren fx ophører. Dermed har arbejdsgiverne fortsat ad-
gang til likvide midler, da arbejdsgiver har mulighed for alene at indbetale den del
af feriemidlerne, der er forfaldne. Arbejdsgiverne betaler en forrentning af feriemid-
lerne i den periode, de beholdes i virksomheden.
Arbejdsgiver skulle for hver enkelt lønmodtager, der har optjent feriemidler i perio-
den 1. september 2019 til 31. august 2020, foretage indberetning af de tilgodeha-
vende feriemidler til fonden. Fristen for indberetningen var 31. december 2020.
Efter indberetningen sikrer fonden lønmodtagers feriemidler og opkræver en gang
årligt tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver, efterhånden som de forfalder. Ar-
bejdsgiver kan tilkendegive over for fonden, at denne ønsker at beholde de ikke-
forfaldne feriemidler i virksomheden og dermed alene vil skulle indbetale den del af
feriemidlerne, der er forfaldne. Kravet om at arbejdsgiver tilkendegiver at beholde
de ikke-forfaldne feriemidler skyldes hensynet til fondens mulighed for at holde sig
ajour med virksomheders status og dermed mulighed for at kunne sikre indbetaling
af feriemidlerne.
Erhvervsudvalget 2020-21
Offentligt
2
Fonden udsendte sin første ordinære årlige opkrævning i juli 2021 med betalingsfrist
1. september 2021. Samtidig skulle arbejdsgiver senest den 31. august 2021 tilken-
degive, via fondens selvbetjening, at denne ønsker at beholde de ikke-forfaldne fe-
riemidler i virksomheden. En fuld og rettidig indbetaling af forfaldne feriemidler
anses samtidigt som en bekræftelse af, at arbejdsgiver vil beholde ikke-forfaldne fe-
riemidler.
Undlader arbejdsgiver at reagere på fondens opkrævning eller krav om tilkendegi-
velse, udsender fonden en rykkerskrivelse til den pågældende arbejdsgiver. Først på
det tidspunkt, hvor arbejdsgiver ikke inden fire uger fra modtagelse af rykkerskri-
velsen har tilkendegivet, hvis denne fortsat ønsker at beholde ikke-forfaldne ferie-
midler, vil manglende tilkendegivelse medføre forfald af samtlige tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiveren. Forfald af samtlige feriemidler kan dog i særlige til-
fælde undgås, hvis manglende tilkendegivelse er undskyldelig og uden betydning for
udsigten til, at der vil ske betaling.
Det mener jeg er en rimelig praksis, der både tilgodeser hensynet til arbejdsgivers
likviditet og fondens mulighed for at sikre indbetaling af feriemidlerne fra arbejds-
giverne.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister