Svar på spørgsmål vedr. NSA's adgang til spionage mod andre lande gennem danske internetkabler

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU spørgsmål 272.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/upn/bilag/373/2444614.pdf

Side 1 af 1
Dato: 9. september 2021
Enhed: TFFE
Sagsnr.: 2021/006462
Dok.nr.: 280638
Bilag: 1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 272, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 272:
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 6. september
2021 om NSA's adgang til spionage mod andre lande gennem danske
internetkabler, jf. FOU alm. del - samrådsspørgsmål T og U?
Svar:
Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for
min besvarelse af samrådsspørgsmål T og U den 6. september 2021.
Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 373
Offentligt


Samrådstale (T og U).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/upn/bilag/373/2444615.pdf

Side 1 af 1
Tak for indkaldelsen til samrådet. Jeg sætter altid pris på at komme her i ud-
valget.
Jeg vil for en god ordens skyld nævne nogle forhold, der er centrale, når vi
taler om FE og efterretningsmæssige forhold i almindelighed. Det er forhold,
som jeg tidligere har omtalt her i udvalget.
Indledningsvis vil jeg nævne, at FE af gode grunde er omgivet af stor fortro-
lighed. Det ved jeg, at udvalget allerede er helt opmærksomt på. Det er helt
centralt, at andre ikke får indsigt i, hvad FE kan, og hvordan FE arbejder. Det
kan være forbundet med store risici, hvis fortrolige oplysninger fra efterret-
ningstjenesterne kommer ud offentligt.
Som spørgerne helt sikkert også ved, kommer jeg ikke – hverken her eller
andre steder – til at gå ind i spekulationer fra pressen eller andre. Det kan
derfor næppe heller overraske, at mit svar på de stillede spørgsmål bliver
ganske kort.
Som I også ved, har hverken jeg eller regeringen kommenteret på eller
kommer til at kommentere på fortrolige oplysninger. Fortrolige forhold på
efterretningsområdet hører til i det relevante folketingsudvalg. Det er de spil-
leregler, vi har aftalt i vores demokrati. Det vil derfor også være meget be-
grænset, hvad jeg siger i det her udvalg.
***
I forhold til samrådsspørgsmålene kan jeg mere generelt oplyse, at vi løben-
de taler med vores allierede – og at vi har et rigtig godt og tæt forhold til vo-
res allierede. Det har vi haft historisk, og det har vi også den dag i dag. Det
blev senest genbekræftet ved det uformelle forsvarsministermøde i sidste
uge, hvor jeg mødtes og som altid bekræftede min gode relation til europæi-
ske kollegaer. Regeringen har samme holdning som den tidligere statsmini-
ster gav udtryk for i 2013 og 2014. Den er, at systematisk aflytning af tætte
allierede er uacceptabelt. Og det antager jeg, at regeringer gennem tiden er
og vil være enige i.
Jeg vil afslutningsvis sige, at vi i Danmark har dygtige og velfungerende ef-
terretningstjenester. Fortrolighed om oplysninger på efterretningsområdet og
samarbejdet med nære allierede er helt afgørende for, at det fortsat kan væ-
re tilfældet. Og det er derfor, at vi har regler på området, og vi har tilsyn og
relevante folketingsudvalg, der kan håndtere klassificerede oplysninger.
DET TALTE ORD GÆLDER
BESVARELSE AF SAMRÅDSSPØRGSMÅL T OM ”NSA-AFLYTNING AF
POLITIKERE I VORES NABOLANDE VIA DANSKE KABLER” OG U OM
SPIONAGE ”MOD STATSLEDERE, TOPPOLITIKERE OG LEDENDE EM-
BEDSMÆND HOS FLERE AF DANMARKS NABOLANDE”
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 373
Offentligt