2. udkast til beretning

Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den [15. september 2021]
2. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om bæredygtigt byggeri og bæredygtige
renoveringer i kommunerne og regionerne
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Et [flertal/mindretal i udvalget (EL…)] konstaterer, at of-
fentligt byggeri og offentligt støttet byggeri udgør en meget
stor andel af det samlede byggeri. For kommunerne alene vil
der frem til 2023 blive bygget og renoveret for 72,5 mia. kr.
(»Kommunale Byggeprojekter 2020-2023«, Byggefakta).
Derudover står den offentlige sektor, og i særdeleshed
kommunerne, over for et enormt renoveringsefterslæb. For-
eningen af Rådgivende Ingeniører vurderer i deres analyse
»State of the Nation 2020«, at der er et renoveringsefterslæb
i offentlige bygninger på mindst 70 mia. kr. I analysen peges
der bl.a. på den kommunale sektor, hvor der er et markant
efterslæb: »Blandt de største udfordringer for kommunerne
er dårligt indeklima i bl.a. skoler. Vurderingen af tilstanden
af kommunernes bygninger dækker over en stor spredning
i tilstanden af bygningerne. Således har kommunerne typisk
en del bygninger med tilstand 2 (dårlig/kritisk) eller lave-
re. Tilstanden for de kommunale bygninger forventes at væ-
re nedadgående de kommende fire år, hvilket primært skyl-
des manglende midler til renovering og nybyggeri.« (»State
of the Nation 2020«, FRI – Foreningen af Rådgivende Inge-
niører, 2020, side 92).
Det er [partiernes (EL…)] vurdering, at indsatsen for
at få gjort offentligt nybyggeri og offentlige renoveringspro-
jekter bæredygtige vil være med til drive hele byggeriet til at
blive mere bæredygtigt. Det vil samtidig udvikle kompeten-
cer og erfaringer, som kan være med til at løfte det samlede
byggeri. Derudover vil renoveringerne hjælpe på at forbedre
indeklimaet i bygninger.
[Partierne (EL…)] noterer sig, at det ifølge en analyse
er muligt for Danmark at spare 40 mia. kr. i såkaldte
»multiple benefits« frem mod 2050, hvis vores bygninger
renoveres. Heri indgår alene de reducerede udgifter i forbin-
delse med luftvejssygdomme som f.eks. sygefravær, sund-
hedsudgifter og mistet produktivitet på arbejdspladserne, og
dermed er det egentlige besparelsespotentiale ved et forbed-
ret indeklima formentlig væsentligt større (»Analyse af det
samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser«, Ea
Energianalyse for SYNERGI og Renovering på dagsorde-
nen, 2019).
[Partierne (EL…)] vurderer, at der er behov for at fjerne
forhindringerne for et mere bæredygtigt byggeri, og at kom-
muner og regioner derfor skal fritages fra anlægsloftet for så
vidt angår de projekter, som overholder et nærmere bestemt
bæredygtighedskrav.
[Partierne (EL…)] opfordrer på den baggrund regeringen
til at tage initiativ til forhandlinger om fastsættelse af bæ-
redygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk for såvel
nybyggeri som renoveringer i kommuner og regioner med
de partier og medlemmer af Folketinget, som støtter denne
opfordring, og endvidere på baggrund af dialog med bran-
chen, KL og Danske Regioner med henblik på efterfølgende
fremsættelse af de nødvendige forslag m.v. til at sikre bære-
dygtigt byggeri og bæredygtige renoveringer i kommunerne
og regionerne.
Radikale Venstre
Radikale Venstre vil meget gerne stille klimakrav til of-
fentligt byggeri, og det gælder selvfølgelig også for kom-
muner og regioner. RV synes egentlig, det er en fornuftig
Til beslutningsforslag nr. B 220 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 220 - Bilag 2
Offentligt
tilgang, at kravene strammes gradvis frem mod 2030, som
det fremgår af selve beslutningsforslaget.
RV ønsker imidlertid ikke at koble klimakrav og anlægs-
loft. Anlægsloftet har netop sin gode begrundelse i mulig-
heden for at styre den offentlige økonomi. Nu har vi i en
krisesituation under pandemien og coronakrisen valgt at fra-
vige anlægsloftet, men i fremtiden vil det igen blive relevant
at have styr på de offentlige finanser – og måske endda også
i endnu højere grad, når regningen for coronakrisen skal
betales. RV noterer i forlængelse heraf, at forslaget rækker
helt frem til 2030.
RV kan ikke forstå, hvorfor det skal være frivilligt for
kommuner og regioner at leve op til klimakrav, hvilket det
reelt ville blive med selve beslutningsforslaget. Fra RV’s
side så vi hellere, at der bliver vedtaget klimakrav til alt
offentligt byggeri, og for vores skyld sådan set også gerne
strammere krav end de generelle.
RV kan ikke støtte beslutningsforslaget eller forslagsstil-
lernes beretningstekst.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og
var til 1. behandling den 26. april 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-
og Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møde.
P.u.v.
Søren Egge Rasmussen
formand
2